10 - Grønt Miljø
10 - Grønt Miljø 10 - Grønt Miljø
Som andre rosetplanter begunstiges mælkebøtten af tidlig slåning (feltet til venstre) og to årlige slåninger (feltet til højre). Feltet i midten er slået om efteråret og domineres af regnfang. Foto: Anna Bodil Hald. Slå rabatten når kørvelen blomstrer 12-årigt slåningsforsøg i næringsrige vejkanter afsluttet med klare råd De næringsrige vejkanter skal helst slås i forsommeren. I hvert fald nogle af dem. Så modvirker man de høje grove urter som vild kørvel og draphavre. I stedet fremmes lave arter og en mere varieret flora. Det har især betydning i sensommeren hvor man mødes af blomster og en relativ lav vegetation i stedet for høj, strid, halvvissen vegetation. Samtidig dæmper den tidlige slåning græssernes blomstring til glæde for pollenallergikere. Det konkluderer seniorforsker Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, efter et 12årigt vejrabatforsøg i samarbejde med Herlev Kommune. Det rokker lidt ved kommunernes praksis som normalt er at slå de fleste rabatter om efteråret. I Herlev vil flere rabatter nu blive slået i forsommeren. Argumentet mod forsommerslåning er bl.a. hensynet til fugleunger og ynglende fugle. Men der er ikke mange fugle i en vejrabat af vild kørvel og draphavre, fastslår Anna Bodil Hald. Hun mener at man kan tage større hensyn til insekt- 34 livet ved at bruge en anden klippeteknik, nemlig fingerklipper frem for de dræbende slagleklippere. De ønskede urter Det handler ikke kun om høj biodiversitet, men også om hvilke arter der er ønskede, og hvilke der er uønskede, fastslår Anna Bodil Hald. Altså at tage hensyn til det rekreative. Og folk vil gerne se mange forskellige slags blomster. Til de uønskede i en vejrabat hører ikke mindst høje grove arter som vild kørvel og draphave der præger snart alle vejrabatter. Hertil kommer arter som agertidsel, stor nælde, havegyldenris, regnfang, grå bynke, burresnerre, kamille, markærenpris og glat dueurt. Altså også typisk markukrudt. Til de ønskede arter hører bl.a. hvid okseøje, lancetvejbred, blåhat, blåklokke, almindelig røllike, markrødtop og bibernelle - for at tage nogle af dem der trods alt har kunnet findes i forsøgsarealet. Økologisk set kendes de ønskede arter som arter der kun klarer sig under pressede vækstvilkår. De uønskede arter kendes som arter der hævder sig bedst når der er rigelig næring og vand. Og det er der næsten altid ved vejrabatterne i dag. De bruges nemlig ikke mere til græsning og høslæt, men har tværtimod fået næring fra både luften og markgødskningen. Det har fremmet nogle få grove urter. Faktisk ses de mest artsrige rabatter tit ved nye veje hvor der ikke er lagt muld på rabatterne. En dokumentation kan man bl.a. finde i en undersøgelse af de samme 37 jyske og fyn- ske vejkanter i 1968-69 og i 2000. I 1968-69 var vejkanterne mest bevokset med laver urter som f.eks. håret høgeurt og blåklokke. Godt 30 år efter dominerede højtvoksende græsser og urter. Man kan ikke mere plukke en blomsterbuket i vejkanten. Forsøget i Herlev Forsøget i Herlev blev udført i vejkantlignende arealer stærkt præget af vild kørvel og græsser, især draphavre. Der blev udlagt fire blokke med 5 x 20 meter store parceller. Inden forsøget var arealet holdt som vejkanter med en slåning om efteråret. Nu fik de i 12 år tre behandlinger: Enten den hidtidige med en sen slåning (september). Eller med to alternativer: en slåning i forsommeren (sidst i maj hvor kørvel begynder at blomstre) og en slåning både forsommer og efterår. Det viste sig at alle behandlinger dæmpede vild kørvel som af ukendte årsager var meget dominerende da forsøget begyndte. En dækning på 36% blev efter otte år reduceret til 6%. Tallet var dog 2-3% hvor der var slået tidligt og 14% hvor kun blev slået sent. Denne forskel slog igennem efter fem års pleje. Samtidig var kørvelens blomstringshøjde 18 cm lavere ved den tidlige slåning end ved den sene. Græssets andel faldt mere behersket fra 58% dækning til 42%. Lavbudgetforsøget, der delvist var baseret på frivilligt arbejdskraft, viser ikke nøje ændringen i græssets artssammensætning. Det var dog klart at arter som draphavre, almindelig kvik, almindelig hundegræs og almindelig rajgræs veg tilbage til fordel for min- Når der slås om forsommeren, mødes man i sensommeren af en relativ lav, 20-25 cm høj, blomstrende vegetation. Foto: Anna Bodil Hald. GRØNT MILJØ 10/2007
dre grove arter som almindelig rapgræs og rød svingel. Hvordan de enkelte arter reagerede på de forskellige behandlinger afhang af deres økologi. F.eks. klarede den toårige pastinak sig bedst ved tidlig slåning der gav lys til spiring - også selv om færre planter blomstrede. Den flerårige regnfang med underjordiske underløbere klarede sig dårligst ved to slåninger fordi dens løv blev fjernet til et kritisk minimum. Mælkebøtte klarer sig kun når der bliver slået tidligt. Det har den til fælles med mange af de ønskede arter, men om disse arter kommer igen afhænger af næringsniveauet og spredningsmulighederne. Jordens næringsindhold ændrede sig ikke i de 12 år, viser forsøgets jordanalyser. Vegetationens forandringer skyldes altså alene slåningspraksis. At sænke næringsindholdet - og dermed få en vedvarende effekt med mange ønskede arter - forudsætter derfor at man udpiner jorden ved at fjerne afklippet. Det øger ganske vist plejen, men efterhånden kan slåningen reduceres - f.eks. ved at springe et år over - uden nødvendigvis at få problemer med høj vegetation. En nuanceret drift Anna Bodil Hald understreger at man ikke skal uniformere plejen, men tage bestik af lokale potentialer og helheden. Derfor skal alle vejkanter ikke slås om forsommeren. Det går ud over blomstringen midt på sommeren. Der skal også være noget til insekter og sommerfugle hele sæsonen. Man kan med fordel skabe en mosaik af rabatter der slås på forskellige tider, en eller to gange. Lagt i en praktisk turnus er det næppe uoverkommeligt. I alle tilfælde skal forvaltningen være nuanceret og ambitiøs med det mål at de ønskede arter trives og spredes. Vejkanterne er - med Halds ord - den eneste sammenhængende natur for tørbundsarter. De har samme rolle som vandløb har for vådbundsnatur. sh KILDER Hald, Anna Bodil (2007): Grøftekantforvaltning - slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Teknik & Miljø 11/07. Samtale, Anna Bodil Hald 20.11.2007. Vild kørvel i blomst. Det ser dejligt ud, men ikke længe. Snart mødes man af en strid, høj, halvvissen vegetation. Foto: Anna Bodil Hald. Traktorer Græsklippere KNIKMOPS Pladevibratorer Skovle Minilæsser Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt... Vilvorde Vilvorde Henviser til nærmeste forhandler på telefon 58 11 13 14 www.landlord-dk.com Vi har uddannelser for hoved og hænder • Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper • Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker • Særlige forløb • Kurser inden for det grønne Aktuelle kurser: • Gaffeltruck certifikat B • Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner • Teleskoplæsser certifikat • Anlæg i betonsten, lige linier • Betjen. og vedligeh. af mindre gartnermaskiner • Træbiologi, træpleje og byøkologi • Træpleje og sundhedsforhold • Betjening og vedligehold af motorkædesav • Træpleje og vækstudvikling •Træpleje og livsbetingelser • Design af grønne anlæg • Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”. Kontakt For mere information kontakt en vejleder på 46 333 233 eller besøg www.rts.dk. Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 Roskilde Tekniske Skole GRØNT MILJØ 10/2007 35
- Page 1 and 2: 10 DECEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Sl
- Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
- Page 5 and 6: Indbygningsforsøget blev anlagt me
- Page 7 and 8: fra en udlagt retskede til belægni
- Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2007 9
- Page 11 and 12: man tage cirka 100 meter ad gangen.
- Page 13 and 14: Pressemaskinen bruges ved flere af
- Page 15 and 16: ikke forekomme. Det kan bedre tilla
- Page 17 and 18: NYT med Effektiv pleje af park og v
- Page 19 and 20: GRØNT MILJØ 10/2007 19
- Page 21 and 22: Gefionspringvandet i København har
- Page 23 and 24: REFLEKSIONER Vandets refleksion af
- Page 25 and 26: ANSØGNINGER TIL KARIN OG GEORG BOY
- Page 27 and 28: Skov & Landskabskonferencen 2008 De
- Page 29 and 30: cielle krav. „En vinplante der mi
- Page 31 and 32: Anlæggets første led en en septic
- Page 33: CYKLENS BASISMÅL. Fra rapporten. h
- Page 37 and 38: Design, tilgængelighed og byrum va
- Page 39 and 40: STIHL. KUN HOS AUTORISEREDE FAGHAND
- Page 41 and 42: Troels Lund Poulsen er ny miljømin
- Page 43 and 44: Jordbrug på Aarhus Universitet En
- Page 45 and 46: JUTEK Lidt mere enkelt - meget mere
- Page 47 and 48: støtte fra Global Crop Diversity T
- Page 49 and 50: K A L E N D E R KURSER & KONFERENCE
- Page 51 and 52: Bagh-e-Eram i Shiraz (paradishaven)
- Page 53 and 54: Darvazeh Qoran, porten til Shiraz.
- Page 55 and 56: spille så stor en rolle, kan virke
- Page 57 and 58: Øget CO 2 bag forlænget vækstsæ
- Page 59 and 60: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR
Som andre rosetplanter begunstiges mælkebøtten af tidlig slåning (feltet til venstre) og to årlige slåninger<br />
(feltet til højre). Feltet i midten er slået om efteråret og domineres af regnfang. Foto: Anna Bodil Hald.<br />
Slå rabatten når kørvelen blomstrer<br />
12-årigt slåningsforsøg i næringsrige vejkanter afsluttet med klare råd<br />
De næringsrige vejkanter<br />
skal helst slås i forsommeren.<br />
I hvert fald nogle af dem.<br />
Så modvirker man de høje grove<br />
urter som vild kørvel og<br />
draphavre. I stedet fremmes<br />
lave arter og en mere varieret<br />
flora. Det har især betydning i<br />
sensommeren hvor man mødes<br />
af blomster og en relativ<br />
lav vegetation i stedet for høj,<br />
strid, halvvissen vegetation.<br />
Samtidig dæmper den tidlige<br />
slåning græssernes blomstring<br />
til glæde for pollenallergikere.<br />
Det konkluderer seniorforsker<br />
Anna Bodil Hald, Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser, Aarhus<br />
Universitet, efter et 12årigt<br />
vejrabatforsøg i samarbejde<br />
med Herlev Kommune.<br />
Det rokker lidt ved kommunernes<br />
praksis som normalt er at<br />
slå de fleste rabatter om efteråret.<br />
I Herlev vil flere rabatter<br />
nu blive slået i forsommeren.<br />
Argumentet mod forsommerslåning<br />
er bl.a. hensynet til<br />
fugleunger og ynglende fugle.<br />
Men der er ikke mange fugle i<br />
en vejrabat af vild kørvel og<br />
draphavre, fastslår Anna Bodil<br />
Hald. Hun mener at man kan<br />
tage større hensyn til insekt-<br />
34<br />
livet ved at bruge en anden<br />
klippeteknik, nemlig fingerklipper<br />
frem for de dræbende<br />
slagleklippere.<br />
De ønskede urter<br />
Det handler ikke kun om høj<br />
biodiversitet, men også om<br />
hvilke arter der er ønskede, og<br />
hvilke der er uønskede, fastslår<br />
Anna Bodil Hald. Altså at tage<br />
hensyn til det rekreative. Og<br />
folk vil gerne se mange forskellige<br />
slags blomster.<br />
Til de uønskede i en vejrabat<br />
hører ikke mindst høje grove<br />
arter som vild kørvel og draphave<br />
der præger snart alle vejrabatter.<br />
Hertil kommer arter<br />
som agertidsel, stor nælde,<br />
havegyldenris, regnfang, grå<br />
bynke, burresnerre, kamille,<br />
markærenpris og glat dueurt.<br />
Altså også typisk markukrudt.<br />
Til de ønskede arter hører bl.a.<br />
hvid okseøje, lancetvejbred,<br />
blåhat, blåklokke, almindelig<br />
røllike, markrødtop og bibernelle<br />
- for at tage nogle af<br />
dem der trods alt har kunnet<br />
findes i forsøgsarealet.<br />
Økologisk set kendes de ønskede<br />
arter som arter der kun<br />
klarer sig under pressede<br />
vækstvilkår. De uønskede arter<br />
kendes som arter der hævder<br />
sig bedst når der er rigelig næring<br />
og vand. Og det er der<br />
næsten altid ved vejrabatterne<br />
i dag. De bruges nemlig ikke<br />
mere til græsning og høslæt,<br />
men har tværtimod fået næring<br />
fra både luften og markgødskningen.<br />
Det har fremmet<br />
nogle få grove urter. Faktisk<br />
ses de mest artsrige rabatter tit<br />
ved nye veje hvor der ikke er<br />
lagt muld på rabatterne.<br />
En dokumentation kan man<br />
bl.a. finde i en undersøgelse<br />
af de samme 37 jyske og fyn-<br />
ske vejkanter i 1968-69 og i<br />
2000. I 1968-69 var vejkanterne<br />
mest bevokset med laver<br />
urter som f.eks. håret høgeurt<br />
og blåklokke. Godt 30 år efter<br />
dominerede højtvoksende<br />
græsser og urter. Man kan ikke<br />
mere plukke en blomsterbuket<br />
i vejkanten.<br />
Forsøget i Herlev<br />
Forsøget i Herlev blev udført i<br />
vejkantlignende arealer stærkt<br />
præget af vild kørvel og græsser,<br />
især draphavre. Der blev<br />
udlagt fire blokke med 5 x 20<br />
meter store parceller. Inden<br />
forsøget var arealet holdt som<br />
vejkanter med en slåning om<br />
efteråret. Nu fik de i 12 år tre<br />
behandlinger: Enten den hidtidige<br />
med en sen slåning (september).<br />
Eller med to alternativer:<br />
en slåning i forsommeren<br />
(sidst i maj hvor kørvel begynder<br />
at blomstre) og en slåning<br />
både forsommer og efterår.<br />
Det viste sig at alle behandlinger<br />
dæmpede vild kørvel<br />
som af ukendte årsager var<br />
meget dominerende da forsøget<br />
begyndte. En dækning på<br />
36% blev efter otte år reduceret<br />
til 6%. Tallet var dog 2-3%<br />
hvor der var slået tidligt og<br />
14% hvor kun blev slået sent.<br />
Denne forskel slog igennem<br />
efter fem års pleje. Samtidig<br />
var kørvelens blomstringshøjde<br />
18 cm lavere ved den tidlige<br />
slåning end ved den sene.<br />
Græssets andel faldt mere<br />
behersket fra 58% dækning til<br />
42%. Lavbudgetforsøget, der<br />
delvist var baseret på frivilligt<br />
arbejdskraft, viser ikke nøje<br />
ændringen i græssets artssammensætning.<br />
Det var dog klart<br />
at arter som draphavre, almindelig<br />
kvik, almindelig hundegræs<br />
og almindelig rajgræs<br />
veg tilbage til fordel for min-<br />
Når der slås om forsommeren, mødes man i sensommeren af en relativ<br />
lav, 20-25 cm høj, blomstrende vegetation. Foto: Anna Bodil Hald.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007
Change language