10 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Vinstokke i parken Grønne fagfolk bør tage vinstokken med i deres repertoire, mener hortonom Michael Brat Af Ulla Danielsen, journalist Danske landskabsarkitekter og anlægsgartnere har for lidt fokus på at vin formet til vinstokke med fordel kan bruges som landskabsarkitektonisk element - også i Danmark. Det vurderer hortonom Michael Brat der for tiden er ved at forme og opbygge en samling af vinstokke i Bernstorffsparken i Charlottenlund. „Jeg forsøger stille og roligt at tilføre stedet noget kunnen og glæde ved at dyrke vin,“ siger Michael Brat der er specialist i dyrkning af vin og andre sydfrugter. Forklaringen på det eksotiske speciale er at Michael Brat er født i Rumænien og fik sin første uddannelse i sit hjemland. Han er siden videreuddannet i Danmark. Vindyrkningen i Bernstorffsparken foregår både i koldhus og på friland, og formålet er at formidle hvordan man gri- 28 ber vindyrkning an. Hvis man kaster sig ud i vindyrkning bør man tage det seriøst. Ellers ender man med blot at få en klatreplante ud af sine anstrengelser. Formes til en vinstok „Glæden ved at dyrke vin er ikke det samme som fornøjelsen ved f.eks. at dyrke en clematis. En vin skal formes til en vinstok. Den skal blive til en lille busk der kommer med noget til én hvert år. Samtidig skal en vinstok fornys. Vin kræver en årlig gennemgang af et helt bestemt plejeprogram,“ forklarer Michael Brat. Han nævner flere eksempler på hvordan man rundt i danske have- og parkanlæg har kunnet se adskillige eksempler på, at forsøg med vin er mislykket på grund af manglende kendskab til vinplantens spe- På Pometet har gartnerne ladet en vinplante vokse på en stor sten som snart er helt dækket af vinstokkens grene. Foto: Steen Holbech Jensen. GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007
cielle krav. „En vinplante der mistrives er et sørgeligt syn. Omvendt kan en vin der trives give megen glæde på grund af vinstokkens skønhed og nytte,“ siger Michael Brat. Når man skal dyrke vin, handler det især om klima, jordbund og dyrkningsteknik. „Selv i store vindyrkningslande dyrker man kun vin få steder. I Danmark er vindyrkning f.eks. især aktuel på de små øer på grund af deres milde klima,“ siger Michael Brat. Man kan dyrke vin i næsten al slags jord fra sandjord til kraftig jord. Derimod er det et krav at grundvandsspejlet ikke er for højt. Vinplanten kræver også læ, ligesom placeringen i forhold til sol er vigtig. Desuden skal man gøre sig klart at vinplanten er en lian som kræver at man omgås den på en bestemt måde. Opbygningen af en vinstok kræver tålmodighed. Det tager seks-syv år at forme en vinstok, og der er tale om en teknik der i korthed kan beskrives ved to skridt frem og et tilbage. Det skyldes lianens tendens til at forivre sin vækst om som- meren og det faktum at væksten især foregår i plantens yderste dele. Kunsten består derfor i at udvikle stokken så den bliver kraftig for neden og tyndere for oven. “Sker det omvendte, vil man uundgåeligt rende ind i problemer,“ siger Michael Brat. Stammen og hovedgrenene på en vinstok kaldes kordoner. På grenene skal der opbygges nogle frugtenheder, dvs. korte eller lange sporer hvorfra der skal udspringe nogle frugtbærende skud. Disse frugtenheder skal udskiftes hvert år. „Der er tale om en kontinuerlig dyrkningsteknik, og for at kunne gøre det, er man nødt til at arbejde meget struktureret,“ siger Michael Brat, men det er et arbejde som han samtidig mener at mange gartnere vil holde af. Ikke kun til dyrkning Som dekorativt element har vinstokken mange muligheder. Den kan bruges som pynt på terrassen, på søjle uden for terrassen, ved en indgangsport, ved en hoveddør eller i en åben pergola. På friland KULTURTEKNIK ■ Vinplanten er en lian der kulturteknisk formes til en vinstok. ■ Dyrkning af vin kan være aktuel på marginale jorde hvis de passer til vinstokkens særlige krav. ■ Udforming og udtynding af en vinstok sigter på at forebygge sygdomme. ■ Manglende kendskab til vinplantens opbygning og pleje er lig med fiasko. ■ Valg af gode resistente sorter og en passende styreform hører med til den succesfulde vindyrkning. ■ Jo mere beskyttet vinen vokser, desto bedre sorter kan man anvende, og desto bedre druekvalitet kan man få ud af det. ■ Vinstokke skal vinterbeskæres. En årlig gennemgang af et plejeprogram er en absolut nødvendighed. Arbejdet tager cirka en time per stok. ■ Landskabsarkitektonisk anvendelse af vin handler om at placere vinstokken så den passer i landskabet. ■ Blandt druer som kan opnå tidlig modenhed er sorterne Estzer, Ganita og Osella. kan vin dyrkes op af et trådespalier. „Og i en lille have kan man lade den vokse på en pæl,“ foreslår Michael Brat. Man kan også have vin op af en husvæg eller husgavl. På Pometet i Taastrup hvor Michael Brat har sin daglige gang, har gartnerne ladet en vinplante vokse på en stor sten som efterhånden er helt dækket af vinstokkens grene. Man kan imidlertid også dyrke vin på skrænter, jernbaneskråninger, i grusgrave og hvor huse er placeret på højder. Inden døre kan man have vin i drivhus, havestue eller veranda. Drejer det sig om et offentligt rekreativt område peger Michael Brat på at vinstokke er velegnede som adskillelse mellem to arealer. I en gammel bog har han et billede af en vin der vokser på et stakit. Desuden vil vin anvendt som adskillelse mellem to arealer fylde mindre end f.eks. en clematis der vokser i et stort væld. Og endelig er der druerne. Mon ikke de mennesker der er tilknyttet rådhuset, hospitalet eller institutionen i sæsonen vil sætte pris på dem? ❏ GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007 29
Page 1 and 2: 10 DECEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Sl
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Indbygningsforsøget blev anlagt me
Page 7 and 8: fra en udlagt retskede til belægni
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2007 9
Page 11 and 12: man tage cirka 100 meter ad gangen.
Page 13 and 14: Pressemaskinen bruges ved flere af
Page 15 and 16: ikke forekomme. Det kan bedre tilla
Page 17 and 18: NYT med Effektiv pleje af park og v
Page 19 and 20: GRØNT MILJØ 10/2007 19
Page 21 and 22: Gefionspringvandet i København har
Page 23 and 24: REFLEKSIONER Vandets refleksion af
Page 25 and 26: ANSØGNINGER TIL KARIN OG GEORG BOY
Page 27: Skov & Landskabskonferencen 2008 De
Page 31 and 32: Anlæggets første led en en septic
Page 33 and 34: CYKLENS BASISMÅL. Fra rapporten. h
Page 35 and 36: dre grove arter som almindelig rapg
Page 37 and 38: Design, tilgængelighed og byrum va
Page 39 and 40: STIHL. KUN HOS AUTORISEREDE FAGHAND
Page 41 and 42: Troels Lund Poulsen er ny miljømin
Page 43 and 44: Jordbrug på Aarhus Universitet En
Page 45 and 46: JUTEK Lidt mere enkelt - meget mere
Page 47 and 48: støtte fra Global Crop Diversity T
Page 49 and 50: K A L E N D E R KURSER & KONFERENCE
Page 51 and 52: Bagh-e-Eram i Shiraz (paradishaven)
Page 53 and 54: Darvazeh Qoran, porten til Shiraz.
Page 55 and 56: spille så stor en rolle, kan virke
Page 57 and 58: Øget CO 2 bag forlænget vækstsæ
Page 59 and 60: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR

10 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?