You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NITRATKLASSEKORTET<br />
Grundlag for husdyrenes kvælstofbelastning af naturområder<br />
Med nitratklassekortet har<br />
kommunerne nu fået et ensartet<br />
grundlag for at regulere<br />
næringsstofbelastningen fra<br />
husdyrbrug i forhold til sårbare<br />
naturområder. Kortet er<br />
baseret på ‘det nationale kort<br />
for kvælstofreduktion fra rodzone<br />
til kyst’ samt et kort der<br />
viser hvilke oplande der afvander<br />
til Natura 2000-områder<br />
eller andre kvælstoffølsomme<br />
naturområder.<br />
Kortene er udarbejdet for<br />
Skov- og Naturstyrelsen af<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
og Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet ved Aarhus Universitet<br />
samt De Nationale<br />
Geologiske Undersøgelser for<br />
Danmark og Grønland.<br />
Nitratklassekortet indgår<br />
som en del af den samlede<br />
godkendelse af husdyrbrug og<br />
18<br />
er kommunernes værktøj til at<br />
miljøgodkende husdyrbrug i<br />
områder der afvander til de<br />
særligt kvælstoffølsomme naturområder,<br />
f.eks. fjorde og<br />
søer. Her gælder skærpede<br />
krav om et lavere husdyrtryk.<br />
Nitratklassekortet opererer<br />
med tre nitratklasser afhængig<br />
af hvor stor reduktionen er i<br />
kvælstof (nitrat) mellem afgrødernes<br />
rodzone og naturområdet.<br />
Nitratfjernelsen finder<br />
især sted under iltfrie forhold i<br />
jorden, men også under transport<br />
i vandløb og søer. Langt<br />
fra hele landet er omfattet af<br />
de tre nitratklasser - det er kun<br />
de dele der afvander til de<br />
problematiske områder.<br />
KILDE. Blicher-Mathiesen m.fl. (2007):<br />
Kvælstofreduktionen fra rodzonen til<br />
kyst for Danmark. Fagligt grundlag<br />
for et nationalt kort. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
2007. www.dmu.dk.<br />
Engriflet tjørn (Crataegus monogyna) er en af 39 beskrevne arter.<br />
Beskrivelse af træer og buske til vildtet<br />
I samarbejde med Skov &<br />
Landskab, Københavns Universitet<br />
har Skov & Naturstyrelsen<br />
lavet beskrivelser af en række<br />
udvalgte træ- og buskarter. De<br />
er rettet mod brugere af tilskudsordningen<br />
‘Plant for Vildtet’,<br />
men kan i ligeså høj grad<br />
bruges af alle andre som ønsker<br />
oplysninger om arternes<br />
udseende og vækstvilkår i forbindelse<br />
med anlæg og plantning<br />
i såvel byerne som det<br />
åbne land.<br />
På to sider er samlet de vigtigste<br />
oplysninger om hver enkelt<br />
art som i kombination<br />
med billede, der illustrerer vigtige<br />
kendetegn og/eller voksesteder,<br />
giver en god introduktion<br />
til arten. Specifikt gives<br />
der for hver enkelt art oplysninger<br />
om udbredelse, udse-<br />
ende og karakteristika, voksested<br />
- herunder under hvilke<br />
vilkår arten trives - samt oplysninger<br />
om artens anvendelse i<br />
landskabsplantninger og i hvor<br />
høj grad arten er til særlig<br />
gavn for vildt og småfugle.<br />
Endelig er der for hver art<br />
oplistet de tilgængelige frøkilder<br />
på markedet med en anbefaling<br />
om hvilke frøkilder<br />
der er bedst til vildtplantning.<br />
I alt er 39 træ- og buskarter<br />
beskrevet, herunder alle tilskudsberettigede<br />
arter i Plant<br />
for Vildtet-ordningen. Beskrivelserne<br />
ses på Skov- og Naturstyrelsens<br />
hjemmeside, www.<br />
skovognatur.dk/kronborg.<br />
Af Peter Skjøt-Rasmussen, skov- og<br />
landskabsingeniør, Skov- og Naturstyrelsen,<br />
Kronborg Statsskovdistrikt<br />
og Planteavlsstationen.<br />
Strøm accelererer træets imprægnering<br />
Når man sætter strøm til træet<br />
kan imprægneringsmidlet<br />
trænge hurtigere og længere<br />
ind i trækonstruktionen. Metoden,<br />
der udvikles af Danmarks<br />
Tekniske Universitet, kan bl.a.<br />
være en fordel når man restaurerer<br />
gamle og bevaringsværdige<br />
trækonstruktioner<br />
fordi man derved kan undgå<br />
at udskifte træet på svært tilgængelige<br />
steder, skriver<br />
www.trae.dk.<br />
I projektet, der støttes af Skovog<br />
Naturstyrelsens produktudviklingsordning,<br />
anvendes det<br />
relativt neutrale imprægneringsmiddel<br />
bor. Bor tilføres<br />
træets overflade, hvorefter imprægneringsmidlets<br />
molekyler<br />
trænger ind i træet ved diffu-<br />
sion - fra høj til lav koncentration.<br />
Det er en særdeles langsom<br />
proces hvor få millimeters<br />
indtrængning kan tage måneder.<br />
Pointen er nu at det går<br />
hurtigere hvis man tilsætter en<br />
ganske svag strøm til træet og<br />
gør det elektrisk ledende. Så<br />
accelererer diffusionen af boropløsningen<br />
både langs med<br />
og på tværs af træets fibre.<br />
Projektet har vist lovende resultater<br />
i laboratoriet. Næste<br />
skridt bliver forsøg i fuld skala.<br />
KILDER<br />
Christensen, Iben V. (2007): Elektrokinetisk<br />
indtrængning af bor ved overfladeimprægnering<br />
af træ. Rapportering<br />
af projekt til Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Danmarks Tekniske Universitet.<br />
Klaumann, Jakob Rygg (2007): Nyt fra<br />
træforskerne: Strøm sætter nyt liv i<br />
gammelt træværk. www.trae.dk.<br />
Opstilling til de første forsøg med høvlet fyrresplintved. Det anvendte<br />
bor var Boracol20 - et kommercielt borholdigt produkt til overfladeimprægnering<br />
af træ - påført med pensel. Elektroderne er fastgjort med<br />
cellulose. Der er forseglet med plastfilm for at fastholde vandindholdet.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007
Change language