10 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

TUNNELERING MED LUKKET FRONT. Et roterende borehoved (til højre) knuser jord og sten som opløses i vand og føres bagud i rør. Lige efter borehovedet presses rørene frem ved hjælp af en pressemaskine i startgruben. Rørene har nøjagtig sammediameter som borehovedet. Metoden, der er uafhængig af indtrængende vand, er i princippet den samme som er kendt fra Storebæltstunnellen. retningsstyringen typisk med laser hvilket gør retningsstyringen meget præcis. Tunnelering med lukket front foregår ved hjælp af en roterende front, principielt som det kendes fra Storebæltstunnellen. Jord og sten knuses, opløses i vand og pumpes ud hvor vandet sies fra og genbruges. Metoden kan udføres med rørdiametre fra 40 cm til flere meter. Ved små diametre om til 100 cm taler man om mikrotunnelering, men teknikken er den samme. TUNNELERING MED ÅBEN FRONT. I jord uden problemer med indtrængende vand kan fronten være åben, så man kan grave med en gravemaskine. Fordelen er bl.a. at man kan håndtere store sten og kan klare meget lange stræk fra startgruben (til højre) til modtagegruben. 12 Ved tunnelering med åben front er der i fronten monteret en specialgravemaskine der lægger jord og sten op på et transportbånd og derfra videre til vogne der kører materialet til startgruben. Metoden kan udføres med rørdiametre fra 120 til 300 cm. I begge tilfælde huser startgruben en pressemaskine der trykker rør frem lige efter boremaskinen, idet rør og boremaskine har samme diameter. Rørene kan være af beton, stål eller glasfiber. Gruberne er større end ved styret boring. Pressegruben er mindst 3,5 x 4,5 meter, modtagegruben lidt mindre. Den lukkede front har sin fordel når man arbejder i jord hvorfra vand kan trænge ind i tunnelen. De mindre maskiner kan ikke tage så store stræk ad gangen, men de store kan tage adskillige hundrede meter. Den åbne front forudsætter tør jord. Metoden kan synes gammeldags, men er ganske effektiv, bl.a. fordi sten og andre forhindringer kan fjernes gennem den åbne front. Seks meter på en dag er almindeligt. Der kan være op til 700 meter mellem gruberne. Pilotrørsmetoden Pilotrørsmetoden er ligesom styret boring baseret på at et foreløbigt pilotrør af stål føres roterende frem gennem jorden. Der er dog bl.a. den afgørende forskel at styringen sker fra borehullet. Det er en optisk baseret styring hvor man - fordi stålrøret er dobbelt - kan navigere ud fra lyssignaler og et kamera placeret i startgruben. Det gør boringen præcis, og samtidig er metoden ikke følsom for grundvand. Pilotrøret føres frem fra en pressemaskine i startgruben. Når pilotrøret er fremme i modtagegruben, trækkes det tilbage igen sammen med et fleksibelt rør af polyetylen. De rør der trækkes med tilbage er fra 10 til 40 cm diameter, noget mindre end pilotrøret. Det giver risiko for en vis sætning af jorden bagefter hvis man arbejder i større dimensioner. Startgruben er 4 x 2 meter og opefter, mens modtagegruben har cirka den halve størrelse. Man kan skyde op til 90 meter ad gangen afhængig af jordbundsforholdene. I stedet for at trække et polyetylenrør efter pilotrøret, kan man bruge pilotrøret til retningsstyring af et stålforingsrør med større diameter. Et sneglebor inde i stålforingsrøret fjerner jorden. Efter hånden som stålrøret når frem, skubbes pilotrøret ud i modtagegruben hvor det afmonteres i stykker. Med denne metode, GRØNT MILJØ 10/2007
Pressemaskinen bruges ved flere af metoderne når rørene skal presses frem efter borehovedet, bl.a. som ved stålrørsgennempresning. stålrørsgennempresning, kan man arbejde med rør op til 120 cm, men startgruben skal være mindst 6 x 3 meter stor. Raketmetoden Til korte stræk og små dimensioner kan man bruge en såkaldt raket der drives gennem jorden ved hjælp af vibration og hydraulik. Det er typisk en løsning der bruges til at føre kabler frem under indkørsler. Længere end 10 meter er det normalt ikke muligt at bruge denne løsning. I eksisterende rør Der findes også metoder til at håndtere eksisterende rør. Bedst kendt og mest udbredt er strømpeforing af kloakrør. Her rulles en kunststofstrømpe ind i de forhåndsrensede rør og fastgøres med en efterføl- gende opvarmningsproces. En lignende metode er kortrørsrelining hvor nye rør skubbes ind i de gamle og muffesamles. Metoden forudsætter at man kan acceptere en mindre rørdiameter end før. En destruktiv metode er rørsprængning der kan bruges hvor eksisterende rør skal udvides til en større diameter. Her presses et rør frem som sprænger de eksisterende rør itu og komprimerer jorden rundt om så der bliver plads til bagefter at presse større rør igennem. Risikoen er jordhævninger hvis hullet udvides for meget. ❏ FORFATTERE Morten Hansen er ingeniør og ejer af entreprenørfirmaet Østergaard A/S der er specialiseret i no-dig-metoder. Palle Kristoffersen er seniorrådgiver ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Søren Holgersen er redaktør på Grønt Miljø. PILOTRØRMETODEN. Et pilotrør roteres fremefter styret af den frontmonterede styreenhed. Et fleksibelt polyetylenrør trækkes med tilbage. Man kan i stedet lade et sneglebor følge pilotrøret og udvide hullet. Et stålrør presses frem mens pilotrøret skubbes ud. ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj Tlf. 43966677 - hge@hg-enemark.dk www.hg-enemark.dk ■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. ■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel og benzin motorer og tilhørende fejemaskiner. ■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler. GRØNT MILJØ 10/2007 13
Page 1 and 2: 10 DECEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Sl
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Indbygningsforsøget blev anlagt me
Page 7 and 8: fra en udlagt retskede til belægni
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2007 9
Page 11: man tage cirka 100 meter ad gangen.
Page 15 and 16: ikke forekomme. Det kan bedre tilla
Page 17 and 18: NYT med Effektiv pleje af park og v
Page 19 and 20: GRØNT MILJØ 10/2007 19
Page 21 and 22: Gefionspringvandet i København har
Page 23 and 24: REFLEKSIONER Vandets refleksion af
Page 25 and 26: ANSØGNINGER TIL KARIN OG GEORG BOY
Page 27 and 28: Skov & Landskabskonferencen 2008 De
Page 29 and 30: cielle krav. „En vinplante der mi
Page 31 and 32: Anlæggets første led en en septic
Page 33 and 34: CYKLENS BASISMÅL. Fra rapporten. h
Page 35 and 36: dre grove arter som almindelig rapg
Page 37 and 38: Design, tilgængelighed og byrum va
Page 39 and 40: STIHL. KUN HOS AUTORISEREDE FAGHAND
Page 41 and 42: Troels Lund Poulsen er ny miljømin
Page 43 and 44: Jordbrug på Aarhus Universitet En
Page 45 and 46: JUTEK Lidt mere enkelt - meget mere
Page 47 and 48: støtte fra Global Crop Diversity T
Page 49 and 50: K A L E N D E R KURSER & KONFERENCE
Page 51 and 52: Bagh-e-Eram i Shiraz (paradishaven)
Page 53 and 54: Darvazeh Qoran, porten til Shiraz.
Page 55 and 56: spille så stor en rolle, kan virke
Page 57 and 58: Øget CO 2 bag forlænget vækstsæ
Page 59 and 60: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR

10 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?