10 - Grønt Miljø

10 

DECEMBER 2007 

Grønt Miljø 

4 Slotsgrus bærer som stabilt grus 

10 Ingen opgravning 

14 Nye vejregler for brolægning 

20 Vandets lyde og refleksioner 

26 De anbefalede græssorter 

28 Vinstokke i marken 

32 Planlagt cykelparkering 

36 Byen skal være for alle 

46 Det perfekte frølager 

50 Vitalitet og vækst i Iran 

56 Nye deklarationer for spagnum og voksemedier 

GRØNT MILJØ 10/2007 1

2 

Kommandantens Gaard, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

Etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

KVALITETSBEVIDST 

ANLÆGSGARTNERI 

- DET MAGTER VI 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 10/2007

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

FORSKERENS TROVÆRDIGHED 

Blandt grus- og stenmaterialer er Slotgrus noget så usædvanligt 

som en mærkevare og med specifikationer så nøje 

at man skal til asfalt og beton for at finde noget lignende. 

Ellers klarer man med relativt brede specifikationer og 

navne som alle må bruge. Slotsgrus er også specielt på den 

måde at det er et universitet - Slov & Landskab ved Københavns 

Universitet - som har udviklet produktet, ejer varemærket 

og licenseret det til en grusgrav. Og får en afgift 

retur som skal bruges til faglig udvikling og rådgivning inden 

for produktområdet. 

Det er en smart ordning hvor universitetet får en vis selvfinansiering 

til gavn for faget og holder hånd i hanke med 

produktets kvalitet som i øvrigt dokumenteres overbevisende. 

Produktet sætter en høj faglig standard, også for andre 

produkter som vil konkurrere. Og der spilles med åbne 

kort. Hvem som helst kan kopiere produktet og levere en 

tilsvarende dokumentation hvis de finder det umagen 

værd. Eller lave noget der ligner. Slotsgrus var højst marginalt 

bedre end flere af de andre testede produkter i 2003. 

Set i brede perspektiv er Slotsgruset også et lille eksempel 

på en generel tendens hvor universiteter mere og mere skal 

styres og fungere som virksomheder, samarbejde med det 

private erhvervsliv og til en vis også tjener penge lige som 

dem, f.eks. gennem patenter og licenser. Det er der flere 

gode grunde til, men der er også et problem. Det tætte forhold 

til erhvervslivet kan nemlig også mistænkeliggøre den 

uafhængige akademiske forskning. Universiteternes økonomiske 

interesser i bestemte mærkevarer kan belaste forskernes 

troværdighed - deres dyrebareste eje. Selvfølgelig 

anbefaler de Slotsgrus, siger forbrugerne, de tjener jo på 

det. Det vil de også kunne sige selv om forskerne er 100% 

saglige som de uden tvivl er i dette tilfælde. Folk bliver generelt 

mere og mere mistænksomme over for forskere og 

eksperter - bl.a. fordi der er penge indblandet. 

Det kan forekomme uretfærdigt at Slotsgruset og dets bagmænd 

skal belastes af denne generelle problemstilling, især 

da afgiften i sidste ende kommer faget selv til gode. Men 

sådan er det. Økonomisk egeninteresse sår tvivl. Forskeren 

risikerer sin troværdighed. 

FORSIDEN 

No-dig eller eller gravefri underføring af rør, kabler og tunneler 

er i stærk udvikling. Uanset om en telefonkabel skal 

føres under under et træ eller en to meter kloakledning 

skal føres gennem en skov er der metoder. Og økonomien 

er realistisk når man regner miljøgevinsterne med. Teknikken 

er meget interessant set med grønne briller. Der er næsten 

ingen ødelæggelser. Bevoksning og belægning bevares. 

Derfor fortjener no-dig større udbredelse. På billedet er 

man igang med ‘styret boring’. Foto: Morten Hansen. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755. 


Slotsgrus bærer som stabilt grus 

Dokumenterede egenskaber en forudsætning for gode grusbelægninger 

Af Palle Kristoffersen, Torben Dam og Gregers Hildebrand 

S lotsgrus® har samme bæreevne 

som stabilt grus. Det 

betyder at det kan bruges som 

bærelag og i samme lagtykkelse 

som stabilt grus. Det viser de 

nyeste afprøvninger af grusmaterialet. 

Undersøgelsen har 

samtidig givet mere præcis viden 

om komprimering af materialet 

og afslører at grusets 

gode funktionelle egenskaber 

er tæt knyttet til produktets 

kornsammensætning. 

Slotgrus blev udviklet da 

Slots- og Ejendomsstyrelsen 

omlagde til pesticidfri drift og 

renoverede stinettet i Frederiksberg 

Have. Gruset er siden 

blevet markedsført som Slotsgrus. 

De praktiske erfaringer 

har været gode. Grusets egen- 

4 

Tabel 1. LABORATORIEPRØVNING. Slotsgrus 

skaber var oprindelig baseret 

på kornstørrelsefordelingen 

og en praktisk test med få laboratorieprøver. 

I 2006 blev 

Slotsgrus testet af Vejteknisk 

Institut. Denne test underbygger 

de gode resultater. 

Baggrund for udviklingen 

Slots- og Ejendomsstyrelsen 

forudså i forbindelse med den 

offentlige pesticidudfasning et 

stort problem med vedligeholdelsen 

af grusbelægninger der 

var vanskelige at holde på et 

acceptabelt ukrudtsniveau. I 

slotshaverne stilles store krav 

til grusbelægningernes kvalitet, 

funktion på alle årstider 

og under alle vejrforhold. 

Skov & Landskab medvirke- 

Undersøgelse af op til fem år gamle belægninger i Frederiksberg Have 

viste at Slotsgrus har E-værdi som stabilt grus. Foto: Palle Kristoffersen. 

Prøve 1 

Max. stenstørrelse (mm) 8 16 16 

Gennemfald 63 µm (%) 9,7 10,7 9,8 

Std. proctorñd,max (mg/m 

(skønnet) 

ikke plastisk ikke plastisk ikke plastisk 

3 ) 2,06 2,08 2,09 

Std. proctorwopt (%) 7,9 8,4 8,7 

CBR ved wopt (%) 55 75 23 

Vibration ñd,max (mg/m3 Prøve 2 Prøve 3 

(skønnet) 

) 2,08 2,10 2,04 

Vibration w (%) 9,0 8,9 8,8 

Sandækvivalent (%) 31 32 30 

Naturligt vandindhold wnat(%) 4,2 4,7 4,6 

Plasticitetsindeks PI (%) 

Los Angeles (63 µm - 4 mm) 31 31 31 

Formindeks (4-8 mm) (%) 13 16 19 

Uknuste korn (4-8 mm)Cr (%) 15 20 16 

de ved funtionsafprøvning af i 

alt 15 forskellige grusprodukter 

gennem to år. Ud af de 15 

produkter blev der udvalgt ét 

som bedst opfyldte alle de opstillede 

funktionskrav. Det har 

siden 2003 været markedsført 

som Slotsgrus. Det er beskyttet 

af en varemærkeregistrering 

hvilket betyder at ingen 

andre må markedsføre 

produkter under dette navn. 

Formålet med markedsføringen 

og beskyttelsen var at sikre 

den brede sektor adgang til 

et dokumenteret og velafprøvet 

produkt. 

Det nye var at man med 

Slotsgrus kunne opbygge tykke 

lag som kombineret bæreog 

slidlag. Konceptet blev 

godt modtaget i både anlægsog 

driftssektoren. Fra 2003 og 

til 2006 skete en femdobling 

af sager hvor der har været anvendt 

Slotsgrus. I starten var 

det mest kommuner og andre 

offentlige myndigheder der 

anvendte det i eget regi, men 

hurtigt stillede bygherrer krav 

om samme koncept for grusbelægninger. 

Derved blev 

Slotsgrus et produkt der indgik 

i udbud. Produkter i udbud 

skal kunne beskrives entydigt 

og behovet for at kunne dimensionere, 

beskrive og kontrollere 

produktet Slotsgrus 

blev endnu vigtigere. 

Vejteknisk Institut 

De stigende krav betød at 

Skov & Landskab i foråret 2006 

bad Vejteknisk Institut om 

hjælp til at dokumentere Slotsgrus 

nærmere. Opgaven var at 

kunne svare på hvor tykt gruslaget 

skulle være, hvilken bæreevne 

man kunne forvente, 

om det var frostfarligt, samt 

hvor tykke lag der kunne komprimeres 

hvordan. 

I vejsektoren gøres det ved 

at opstille specifikationer og 

funktionskrav. Det var også et 

ønske at finde frem til faktorer 

der afgør at materialet kan 

indbygges til en fast og hård 

belægning med en tæt sam- 

menkittet overflade. Projektet 

med Vejteknisk Institut kom til 

at omfatte en række undersøgelser 

der samlet har givet et 

kvalificeret svar på de stillede 

spørgsmål. 

Undersøgelserne lå inden 

for følgende emner: 

■ Klassifikationsprøver til brug 

for at opstille specifikationer til 

brug ved beskrivelse. 

■ Frosthævningsforsøg til at 

bestemme materialets frostfarlighed. 

■ Funktionsprøvning af eksisterende 

belægninger til at bestemme 

dimensionerende Eværdi. 

Den kan bruges til at 

beregne lagtykkelser. 

■ Indbygningsforsøg til at fastlægge 

komprimeringskrav og 

indbygningsmetoder 

Beskrivelse af Slotsgrus 

For at kunne specificere materialet 

gennemførte Vejteknisk 

Institut en lang række laboratorieundersøgelser. 

Tabel 1 viser 

analyseresultatet for tre 

udtagne prøver. Resultatet viser 

at der kun er begrænset 

variation mellem prøverne. 

Materialet består af 0-8 mm 

med overkorn. Det har et fillerindhold 

på cirka 10% og en 

sandækvivalent omkring 30. 

Det er ikke plastisk. Det kan 

indstampes til en maksimal 

tørdensitet på cirka 2,08 mg/ 

m 3 ved såvel standard proctor 

som vibration. Det optimale 

vandindhold på godt 8% er 

næste dobbelt så højt som det 

naturlige vandindhold. 

Materialet har et stærkt tilslag. 

Los Angeles-slidprocenten 

der måles på fraktionen 0,063- 

4 mm er cirka 30%. For fraktionen 

4-8 mm er form-indekset 

cirka 15%, og andelen af runde 

korn under 20%. Det betyder 

at kornene er stærke og 

kan tåle komprimering og slid, 

samt at de pakker tæt fordi 

der kun er få runde korn. 

Materialets særlige egenskaber 

i forhold til sammenbindingsevne, 

fasthed mm. er 

nært knyttet til kornkurven, 


Indbygningsforsøget blev anlagt med lagtykkelser fra 5 til 30 cm. Udlægningen skete med maskine suppleret med håndafretning. I baggrunden 

er man ved at måle underlagets bæreevne. Bagerst ses den vandvogn som blev brugt til at vande gruset op. Foto: Palle Kristoffersen. 

knusningsgraden samt af fillerindholdets 

andel og sammensætning. 

Fillerindholdet er kornene 

under under 0,063 mm. 

I sager hvor man ikke må foreskrive 

et specifikt produkt og 

Tabel 2 

TEKNISKE SPECIFIKATIONER 

Slotsgrus 

Maks. kornstørrelse: 11,2 mm 

Filler (op til 0,063 mm): 8-12% 

Andel ler (op til 0,002 mm) 

af finstof: 10-30% 

Vægtpct. gennemfald 

11,2 mm ......... 100% 

8 mm .......... 97-100% 

4 mm ............ 72-82% 

2 mm ............ 52-64% 

1 mm ............ 40-47% 

0,5 mm ......... 28-34% 

0,25 mm ...... 18-23% 

0,125 mm .... 12-15% 

0,063 mm ...... 8-12% 

Sandækvivalent: min.30% 

Plasticitet: ikke-plastisk 

Los Angeles-værdi: max.35% 

Andel runde korn, Cr: max.20% 

Krav til plasticitet og Los Angelesværdi 

kan med fordel anvendes 

som supplerende krav. 

Specifikationerne er så vidt muligt 

baseret på: 

DS/EN 13285 Vejmaterialer, ubundne 

blandinger, specifikationer. 

DS/EN 13242 Tilslag til ubundne 

og hydraulisk bundne materialer 

til vejbygning og andre 

anlægsarbejder. 

heller ikke anføre ‘som Slotsgrus’, 

er det ønskeligt alligevel 

at sikre at det foreskrevne resultat 

opnås. Til sådanne beskrivelser 

er der med udgangspunkt 

i vejdirektoratets ‘Udbudsforskrifter 

for bundsikring 

og stabilt grus’ udarbejdet en 

så præcis specifikation at materialets 

funktionsegenskab 

formentlig sikres opfyldt. Se 

denne specifikation i tabel 2. 

Frostsikkerhed 

Materialets frostfarlighed har 

betydning for hvor meget det 

vil hæve sig i forhold til faste 

elementer som brønde, kantsten, 

trapper mm. Frosthævning 

kan også påvirke overfladeegenskaberne, 

og kommer 

gruset senere til at indgå i 

en fast belægning må materialet 

heller ikke være frostfarligt. 

Da Vejteknisk Institut ikke 

selv udfører frosthævningsforsøg 

er disse forsøg udført af 

Danmarks Tekniske Universitet 

på indstampede prøver leveret 

af Vejteknisk Institut. Som referencer 

er dels anvendt en 

prøve af silt med stor frosthævning 

og to forskellige prøver 

med stabilt grus. I figur 1 

er resultaterne af frosthævningsforsøget 

vist grafisk. 

gen signifikant forskel i frosthævningsrisiko 

mellem Slotsgrus 

og referencen stabilt grus. 

Silt giver den forventede frosthævning 

på godt 100 mm (svarende 

til 90% af den oprindelige 

højde af legemet). Stabilt 

grus giver anledning til en 

frosthævning på cirka 20 mm 

(17%), mens Slotsgrus giver en 

frosthævning på cirka 24 mm 

(20%) for de seks undersøgte 

legemer. 

Det vurderes derfor at frostfarligheden 

for Slotsgrus svarer 

til frostfarligheden for stabilt 

grus, og at der dermed ikke 

skal tages særlige hensyn 

ved projektering med Slotsgrus. 

Det skønnes ud fra erfaringer 

at almindeligt leret vej- 

0 

0 2 4 6 

Døgn 

8 10 12 

Det viser at der ikke er no- Figur 1. Resultater af frosthævningsforsøg. 

GRØNT MILJØ 10/2007 5 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

mm 

grus vil have en større frosthævningsrisiko. 

Dimensionering 

Overvejelser om bæreevne og 

risiko for overbelastning sker 

ved alle valg af belægningsmaterialer. 

I disse overvejelser 

er det vigtigt at Slotsgrus kan 

sammenlignes med andre 

grusmaterialer på baggrund af 

de samme værdier. Derfor skal 

materialets dimensioneringsværdi 

kendes. 

Bæreevnen af Slotsgrus-belægninger 

blev undersøgt ved 

funktionsprøvning på 12 

strækninger i Frederiksberg 

Have hvor Slotsgrus har ligget 

siden 2003. På hver strækning 

målte Vejteknisk Institut med 

Silt 

Stabilt grus 

Stabilt grus 

Slotsgrus 

Slotsgrus 

Slotsgrus 

Slotsgrus 

Slotsgrus 

Slotsgrus

MPa, mega Pascal 

400 

300 

200 

100 

minifaldlod i fem tilfældige 

målepunkter. I alt blev der 

foretaget mere end 1000 enkeltmålinger 

samtidig med at 

den aktuelle lagtykkelse af 

gruslaget blev målt. 

Derefter kunne E-værdien 

for Slotsgrus-laget bestemmes. 

Figur 2 viser de beregnede Eværdier 

fordelt efter anlægsår. 

De ældste strækninger er overvejende 

anlagt med asfaltudlægger 

og komprimeret med 

vibrationstromle. De yngste 

belægninger er udlagt manuelt 

og komprimeret med mindre 

komprimeringsudstyr end 

asfalttromler. 

Ud fra de beregnede E-værdier 

er en middel E-værdi beregnet 

til 307 MPa med en 

spredning på 83 MPa. Den 

dimensioneringsgivende Eværdi 

er herefter bestemt som 

85%-fraktilen, nemlig 252 

MPa. Det er en høj værdi for et 

materiale med en maksimal 

kornstørrelse på 8 mm. 

Sammenligning med stabilt 

grus sker med beregning af en 

ækvivalensfaktor. Ækvivalensfaktoren 

til stabilt grus er beregnet 

som 3. rod af forskellen 

i E-værdier mellem stabilt grus 

og Slotsgrus. Ækvivalensfaktoren 

er 1,06. 

Det betyder i praksis at 1 cm 

Slotsgrus kan erstatte 1 cm stabilt 

grus. Det betyder også at 

6 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Anlægsår 

Figur 2. E-VÆRDIER FOR SLOTSGRUS 

Værdierne er fordelt på anlægsår der hver kan bestå af flere stræk. 

den samlede lagtykkelse kan 

reduceres hvis man bruger totallagsprincippet 

for Slotsgrus. 

Altså bruger Slotsgrus som 

kombineret bære- og toplag i 

stedet for at have en traditionel 

opbygning med bærelag 

af stabilt grus og et toplag af 

lergrus. Toplaget tillægges 

nemlig ikke nogen bæreevne 

når man beregner befæstelsens 

bæreevne. 

Indbygning og kontrol 

Anvisninger på indbygning og 

komprimering kan udredes af 

et forsøg i Stenrand Grusgrav, 

hvor det blev testet hvor mange 

overkørsler det var nødvendigt 

at anvende ved fem forskellige 

lagtykkelser. I forsøget 

indgik komprimering med 2,5 

tons vibrationstromle, 2,5 tons 

tromle uden vibration og 400 

kg pladevibrator. 

I hvert forsøgsfelt blev der 

med isotopsonde målt tørrumvægt 

før komprimering og efter 

henholdsvis 2, 4, 7 og 10 

overkørsler med hvert udstyr. 

Materialet blev før udlægning 

vandet op til et tilnærmet optimalt 

vandindhold. Da forsøget 

foregik over flere dage, 

tørrede gruset lidt selv om det 

blev dækket over. 

Forsøget viste at komprimeringsgraden 

på 95% af referenceindstampningen 

kan op- 

Dimensioneringsværdi for Slotsgrus 

E = 250 MPa 

Ækvivalensfaktorer 

1 cm Slotsgrus er ækvivalent med 0,94 cm stabilt grus 

1 cm stabilt grus er ækvivalent med 1,06 cm Slotsgrus 

Komprimeringskrav for Slotsgrus for at opnå den 

dimensioneringsgivende E-værdi 

Middelværdi mindst 95% vibration 

Ingen enkeltværdi under 92% vibration 

Kontrolafsnit med mindst 5 målepunkter 

Referenceforsøg: Vibrationsindstampning udført som laboratorieprøve 

Markforsøg: Isotopsonde 

Med en 2,5 tons vibrationstromle kan der komprimeres en færdig 

lagtykkelse på op til 20 cm med kun to overkørsler. Foto: Torben Dam. 

nås ved at gennemføre komprimering 

i henhold til tabel 3. 

Antallet af nødvendige overkørsler 

er anført for forskellige 

lagtykkelser (færdig mål) og 

forskelligt komprimeringsmateriel. 

Det ses at med en 2,5 

tons tromle med vibration kan 

der med kun to overkørsler 

komprimeres i lagtykkelser op 

til 20 cm, hvor der skal anvendes 

syv overkørsler med en 400 

kg pladevibrator. Det lønner 

sig derfor at bruge vibrationstromle 

på større arealer. 

Tromling uden vibration kan 

være aktuel i nærheden af 

bygninger eller beplantningsarealer 

hvor vibration kan generer 

eller direkte skade. Ved 

anvendelse af komprimeringsmateriel 

der afviger fra de testede, 

skal der gennemføres 

måleserier for at fastlægge antal 

nødvendige overkørsler i 

det konkrete tilfælde. 

Anbefalingerne forudsætter 

at komprimeringen sker ved 

optimalt vandindhold på cirka 

8,5%. Er der for lidt vand kan 

gruset ikke komprimeres. Det 

forbliver løst, mens de store 

partikler samles på overfladen. 

Er gruset blevet lyst på grund 

af udtørring kan det ikke komprimeres, 

men selv uden dette 

farveskift kan vandindholdet 

være under det optimale. 

Ved optimalt vandindhold 

Tabel 3. ANTAL OVERKØRSLER 

spejler vandet sig i materialet 

før komprimering og under 

komprimeringen trækkes de 

fine partikler op og er med til 

at binde overfladen og gøre 

den fast. Ved for højt vandindhold 

vil materialet heller ikke 

kunne komprimeres optimalt. 

Erfaringerne viser dog at Slotsgrus 

- i modsætning til traditionelle 

lergrusprodukter - kan 

komprimeres med godt resultat 

selv ved et vandindhold noget 

over det optimale. 

Slotsgrus leveres typisk med 

et vandindhold omkring 5% 

undtaget i våde perioder hvor 

det kan leveres med et vandindhold 

nær det optimale. Ved 

oplagring, håndtering og udlægning 

kan der let ske en 

utilsigtet udtørring eller opfugtning 

af gruset. I tabel 4 er 

for forskellige lagtykkelser angivet 

den nødvendige vandtilførsel 

i liter/m 2 og alternativt 

som mm nedbør for at hæve 

vandindholdet fra 5% til 

8,5%. Man kan se at udlægning 

og komprimering af Slotsgrus 

med fordel kan udføres i 

let regn, hvilket erfaringerne 

fra praksis også viser. 

Jævnhed 

Ved indbygningsforsøget registreredes 

også overfladens 

jævnhed efter komprimering. 

Man målte de maksimale gab 

Lagtykkelser 5 cm 10 cm 15 cm 20 cm 30 cm 

Vibrationstromle (2,5 t) 2 2 2 2 4 

Tromle uden vibration (2,5 t) 2 4 7 10 x 

Pladevibrator (400 kg) 2 4 7 7 7 

x angiver at metoden ikke bør anvendes. 

Tabel 4. TILFØRSEL AF VAND. Fra 5 til 8,5% vandindhold. 

Lagtykkelse 5 cm 10 cm 15 cm 20 cm 30 cm 

Tilførsel, liter pr. m 2 3,5 7 10,5 14 21 

Tilførsel, mm 0,35 0,7 1,05 1,4 2,1 


fra en udlagt retskede til belægningsoverflade.Målingerne 

er foretaget vinkelret på 

komprimeringsretningen. De 

er derfor udtryk for den maksimale 

ujævnhed der ikke kan 

afhjælpes ved afretning med 

kørende redskaber. 

Tabel 5 viser gennemsnitlig 

maksimal ujævnhed for kombination 

af lagtykkelse og 

komprimeringsmateriel samt 

gennemsnitlig værdi for henholdsvis 

lagtykkelse og metode. 

Ved komprimering med 

tromle med og uden vibration 

opnås større jævnhed end når 

man bruger pladevibrator. 

Tromlen halverer ujævnheden 

selv om der er tale om en stor 

pladevibrator. Hvis man bruger 

mindre pladevibratorer må 

det forventes at forskellen bliver 

endnu større. Der er stigende 

ujævnhed ved stigende 

lagtykkelse, men forskellen er 

mindre end forskellen mellem 

de enkelte maskiner. 

Projektering 

Materialet gør det ikke alene, 

selv om Slotsgrus langt hen ad 

Vejteknisk Institut foretog over 1000 enkeltmålinger med minifaldlod 

for at bestemme bæreevnen for Slotsgrus. Foto: Palle Kristoffersen. 

Tabel 5. JÆVNHED 

Tallene angiver den maksimale målte afstand mellem en 3 meter 

retskede og belægningsoverflade som gennemsnit af målinger 

per 60 cm udført 3 gange i hver parcel. 

Tykkelser 

Pladevibrator 

(400 kg) 

Tromle 

(2500 kg) 

Vibrationstromle 

(2500 kg) 

Gennemsnit 

5 cm 0,99 0,60 0,53 0,71 

10 cm 1,73 0,70 0,47 0,97 

15 cm 0,83 0,86 0,48 1,72 

20 cm 1,17 0,94 0,53 0,88 

30 cm 1,65 0,48 0,90 1,01 

Gn.snit 1,28 0,72 0,58 

vejen sikrer grusbelægninger 

med gode funktionelle egenskaber. 

Det er også nødvendigt 

i projekteringen at tage 

stilling til en række andre andre 

faktorer. 

For at sikre afvanding og 

undgå stående vand på belægningen 

skal der projekteres 

med et fald på belægningen 

på normalt 25 o/oo. Ved større 

pladser, og hvor der kan accepteres 

en risiko for en langsommere 

afvanding, kan der 

gås ned på 10 o/oo. Det stiller 

store krav til udførelsesmetoden 

og skærper kravene til tolerance, 

kvalitetssikring og 

kontrol. Ved stier kan det ikke 

anbefales at fravige kravet om 

25 o/oo sidefald, og det skal 

helst udføres med en tosidet 

oprunding. Ved tværfald anbefales 

‘fortovsfald’ hvor der 

er et stigende fald mod belægningskanten. 

Tværfaldet 

bør fortsættes mindst 1 meter 

ud i det omgivende terræn. 

For at sikre velfungerende 

belægninger er det afgørende 

at der kan ske en afvanding 

enten direkte til et omgivende 

terræn eller til afvandings- 

render, nedløbsbrønde eller 

andet. 

Ved stier med længdefald 

kan der ske afstrømning af 

store mængder vand som kan 

medføre at der opstår erosion 

og skyllerender. For at imødegå 

det skal man sikre at der 

er et ordentligt tværfald eller 

oprunding på stien så vandet 

kommer ud til siden. Det skal 

desuden sikres at vandet enten 

kan strømme videre i terræn 

eller vandrender eller at det 

fanges i nedløbsbrønde. Ved 

brede stier, og hvor det ikke er 

muligt at opnå tværfald eller 

oprunding nok, kan der i stedet 

etableres vandskær. Det er 

skråtgående belægninger der 

fører vandet ud til siden og 

bort fra belægningen. ❏ 

KILDE 

De samlede resultater der præsenteres 

i artiklen kan findes i testrapporten 

på www.slotsgrus.dk. 

FORFATTERE 

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt, 

ph.d. og seniorrådgiver på Skov 

& Landskab, Københavns Universitet. 

Torben Dam er landskabsarkitekt og 

lektor på Skov & Landskab, Københavns 

Universitet 

Gregers Hildebrand er civilingeniør, 

ph.d. og afdelingsleder på Vejdirektoratet, 

Vejteknisk Institut. 

Et halvt år efter blev forsøgsbelægningerne belastet af en 100 tons 

dumper. Der var kun dækaftryk i overfladen. Foto: Palle Kristoffersen. 

GÆLDER KUN SLOTSGRUS 

De præsenterede analyser og forsøg er udført med Slotsgrus ® 

der er beskyttet som registreret varemærke. Resultater, egenskaber, 

vejledninger og anbefalinger gælder kun dette produkt. 

Man kan derfor ikke tage for givet at kopiprodukter har 

samme dimensioneringsgivende E-værdi eller forvente at de vil 

kunne komprimeres med samme antal af overkørsler. 

Slotsgrus’ egenskaber i form af høj bæreevne og stor sammenkitningsevne 

i overfladen er nært knyttet til kornstørrelsesfordeling 

og kornform samt mineralogisk sammensætning. Dokumentation 

for tilsvarende egenskaber hos andre produkter kan 

fås ved at efterspørge ovenstående forsøgsresultater. 


Overkørslernes løse chaussésten 

Brug hellere kørebanebrosten, anbefaler Danske Anlægsgartnere 

Ved små sidegader og indkørsler 

er overkørslen over fortovet 

ofte udført i chaussésten. 

Enten sat i buer eller i lige skifter. 

Enten med fuge og afretningslag 

i grus eller i beton. 

Det er i alle tilfælde en problematisk 

løsning som Danske Anlægsgartnere 

generelt advarer 

imod. „Nogle gange holder 

belægningen, andre gange 

ikke. Vi har haft flere sager 

hvor stenene er gået løs eller 

revet op, også hvor brolæg- 

8 

gerarbejdet ellers er vel udført,“ 

siger fagkonsulent Kim 

Tang, Danske Anlægsgartnere. 

„Om belægningen holder 

eller ej afhænger af flere forhold: 

Om bilen drejer og vrider 

med sine hjul lige dér hvor belægningen 

er. Om det er en 

tung firhjulstrækker eller en 

let mini. Om man bruger det 

rigtige fugegrus eller ej. Det er 

også en fordel at stenene er 

sat i buer frem for lige skifter. 

Hvis belægningen har holdt 

Kørebanebrosten i lige skifter er en robust løsning der holder. 

Bison som naturplejer 

Det største europæiske landpattedyr i Danmark? 

Den europæiske bison - visenten 

- er en af de store 

vilde græssere der under frie 

græsningsformer kan være 

med til at skabe og vedligeholde 

dynamiske skovlandskaber 

med græssletter, krat og skov. 

Den er en nøgleart der som 

kvæg og kronvildt skaber levesteder 

for andre dyr og planter, 

men kræver god plads, 

skriver Rita Buttenschøn i Skov 

& Landskabs videnblad ‘Europæisk 

bison som naturplejere’. 

Visenten er det største europæiske 

landpattedyr og i nær 

familie med den amerikanske 

bison. Den kan blive op til 3,5 

meter lang og 2 meter høj. 

Hannerne vejer 400-950 kg. 

Frie bestande kræver store, 

uforstyrrede områder med en 

mosaik af skovtyper og åbne 

græssletter. Selvbærende 

flokke skal have mindst 400 

km2 . Visenter under hegn skal 

også have store uforstyrrede 

områder. Græsningstryk: cirka 

2 dyr per 100 ha anbefaler 

Buttenschøn der også tilråder 

minimal menneskelig kontakt 

så dyrene ikke bliver tamme. 

Visenten æder som kvæg og 

krondyr lidt af hvert: især græs 

og urter, men også halvgræsser, 

kviste, grene og bark. Voksne 

dyr æder daglig 23-32 kg. 

Det kræver store områder. Til 

gengæld har dyrene stor tilpasningsevne 

og kommer 

langt omkring. I et område i 

Lithauen græsser dyrene det 

meste af tiden på åbne og 

halvåbne områder, mens skoven 

mest bruges som vinterophold 

og refugium. Kerneområdet 

er 2000 ha, men de 

foreløbig kun 28 dyr færdes 

jævnligt over 100-200 km 2 . 

I den 1000 ha store Eriksberg 

Vildt- og Naturpark i Blekinge 

går 15 visenter sammen med 

bl.a. kron- og dådyr. Det store 

samlede græsningstryk ses på 

træer og buske og forudsætter 

tilskudsfoder om vinteren. Det 

er især med krondyrene at visenten 

konkurrerer om føden. 

I den polske nationalpark Bialowieza 

var der 1,5 visenter pr. 

det første års tid, er der gode 

chancer for at den fortsætter 

med at holde. Så har fugerne 

stabiliseret sig,“ forklarer han. 

Kim Tang anbefaler derfor 

at anlægsgartnerne fortæller 

kunder der ønsker en overkørsel 

i chaussesten, at den muligvis 

ikke kan holde og at en 

brostensløsning bør udføres i 

gadebrosten. Chaussesten er 

for klejne, og i længden hjælper 

det ikke at sætte dem i beton 

med mindre også bærelaget 

er af beton. Betonfuger 

krakelerer før eller siden, enten 

på grund af frosten eller 

de elastiske bevægelser i befæstelsen. 

Et særligt omdiskuteret 

spørgmål er hvad det rigtige 

fugegrus er. „Flere anlægsgartnere 

foretrækker at bruge 

stenmel fordi det pakker sig 

og bliver hårdt. Men styrken er 

ikke nødvendigvis særlig høj, 

og fugerne kan også være ret 

porøse så stabilgrusbærelag 

mister bæreevne når det reg- 

Chaussésten går løse eller vrides 

op af de drejende hjul. Her er 

stenene erstattet af asfalt. 

Visenter i Eriksberg Vildt- og Naturpark, Blekinge. Foto: R. Buttenschøn. 

km 2 da kronvildtet i en periode 

i 1800-tallet var bortskudt. 

Da kronvildtet vendte tilbage, 

var der kun 0,4 pr. km 2 . 

Visenten har betydelig effekt 

på skovbevoksninger, især 

fordi de afbarker stammer og 

river kviste og smågrene af. I 

Bialowiezaskoven er problemerne 

med afbarkning mest 

udpræget på yngre stilkeg, 

avnbøg, ask og rødgran. 

Visenten har før været udbredt 

i Europa og optrådte 

også i Danmark for 11-12.000 

år siden. Den var nær uddød 

under første verdenskrig. De 

nuværende 3000 dyr stammer 

fra kun 54 dyr der overlevede i 

ner. Jeg kunne godt forestille 

mig at et veldefineret materiale 

som det skærve- og lerfyldte 

Slotsgrus kunne være 

godt, men vi savner en afprøvning 

af de mange muligheder,“ 

siger Kim Tang. sh 

zoologiske haver og dyrehaver. 

I 1952 blev de første visenter 

genudsat i Bialowieza der 

sammen med en tilstødende 

nationalpark i Hviderusland 

har den største bestand af fritgående 

lavlandsbisoner, den 

ene af visentens to underarter. 

Den anden er kaukasisk bison. 

The International Union for 

the Conservation of Nature 

and Natural Resources ønsker 

at etablere nye populationer 

på hver mindst mindst 100 dyr. 

Noget for Danmark? sh 

KILDE. Buttenschøn, Rita (2007): Europæisk 

bison som naturplejer. Park og 

Landskab videnblade 6.6-8. Skov & 

Landskab. 



INGEN OPGRAVNING 

Når rørlægning udføres efter no-dig-metoder skånes overfladens grønne miljø 

Af Morten Hansen, Palle Kristoffersen og Søren Holgersen 

No-dig eller gravefri underføring 

af rør, kabler og 

tunneler er en teknik i stærk 

udvikling og som prismæssig 

er blevet aktuel på stadig længere 

strækninger. Metoden er 

meget interessant set med 

grønne briller, også selv om 

anlægsgartnere går glip af 

retableringsopgaver. Der er 

nemlig næsten ingen ødelæggelser. 

Overfladen skånes. 

Man anlægger eller reparerer 

uden opgravning fra overfladen 

- bortset fra de lodrette 

start- og modtagegruber man 

skal operere fra. Haver, træer, 

rødder, befæstelser, bygninger 

lades urørt. Man generer ikke 

STYRET BORING. En borerig (herover 

eller en pitmaskine (herunder) 

borer et stålrør frem, idet retningen 

dirigeres fra overfladen. 

Et rør af polyetylen trækkes med 

tilbage. 


trafikken eller omgivelserne 

ret meget, ødelægger ingen 

installationer, har ingen udgifter 

til bortkørsel og rensning 

af forurenet jord, sparer råstoffer 

og kan næsten uhindret 

vælge den bedste rørføring. 

Man sparer også retablering 

og undgår de sætninger 

som almindelig opgravning 

kan medføre, især hvor man 

ikke kan komprimere af hensyn 

til vegetationen. 

Om no-dig er prismæssig 

konkurrencedygtig kommer 

an på hvor højt alle disse fordele 

prissættes. 

I de seneste år har metoden 

fået stigende opmærksomhed. 

Det skyldes bl.a. nye no-digmetoder 

og større kendskab til 

dem og deres fordele. Samtidig 

er der særlig mange ledningsarbejder 

i disse år på 

grund af den høje bygge- og 

anlægsaktivitet, telenettets 

udbygning og kloaknettes renovering 

og udbygning. 

Dertil kommer at man gerne 

vil tage mere hensyn til haver, 

parker, alléer, søer, moser, 

vandløb, kyster og skove. Nodig 

er en ideel metode hvis 

man vil bevare vegetationen, 

men er man uopmærksom kan 

teknikken dog også skade, 

f.eks. hvis man laver hullerne 

tæt ved et træ. 

Uanset om et telefonkabel 

skal føres under et træ eller en 

to meter kloakledning skal føres 

gennem en skov, er der både 

metoder og økonomi der 

kan tale for en no-dig-løsning. 

Alligevel har no-dig endnu ikke 

fået den udbredelse i Danmark 

som teknikken berettiger. 

Det kan hænge sammen 

med at entreprenører og bygherrer 

ser en snæver økonomisk 

fordel i at bruge traditionelle 

metoder, selv om en gravefri 

løsning samfundsøkonomisk 

set ofte er at foretrække. 

Det er ikke altid at miljøfordelene 

regnes helt med. I Tyskland 

er metoden mere brugt, 

ikke mindst i Berlin, der har en 

tradition for metoder der skåner 

bytræerne. 

Energiforbruget er næppe 

meget forskelligt når man 

sammenligner no-dig med traditionelleopgravningsmetoder. 

Boringen er ganske vist 

energikrævende, men man 

undgår på den anden side det 

meste af den energikrævende 

jordtransport der samtidig belaster 

vejene og dens omgivelser 

med støj og os. 

Mange muligheder 

No-dig er en teknik med mange 

varianter med hver deres 

muligheder og begrænsninger 

hvad angår rørdimensioner, 

rørmaterialer, gravepræcision 

og borelængde. Borelængden 

er den længde man kan arbejde 

uden at skulle have et 

nyt arbejdshul (grube) op til 

overfladen. 

Man kan generelt skelne 

mellem metoderne styret boring, 

tunnellering, pilotrørsmetoden, 

de sidste to i hver to 

varianter. Hertil kommer raketmetoden 

til mindre opgaver 

samt nogle metoder til at 

renovere eller udvide eksisterende 

rør. 

Størst borelængde er omkring 

800 meter i gravefri 

stræk. Det kan udføres med 

styret boring eller tunnelering. 

Med de øvrige metoder kan 


man tage cirka 100 meter ad 

gangen. Man skal ikke nødvendigvis 

grave i lige stræk. 

Med de fleste metoder kan 

man også arbejde i kurver. 

Entreprenørfirmaet Østergaard 

A/S har specialiseret sig i 

no-dig-løsninger. Blandt andet 

til et stort projekt ved Odense 

havn hvor man - for at undgå 

overløb af urenset vand - skulle 

kunne opmagasinere og lede 

store mængder afvandingsog 

kloakvand. Rørene, der var 

2,5 meter i diameter, blev bl.a. 

ledt 1 km gennem skov. På det 

meste af strækningen blev 

nedlægningen udført som tunnelering. 

Prioriteringen skete 

bl.a. ud fra en kortlægning af 

områdets naturværdier. Rørenes 

dybde under terræn varierede 

fra 1,5 til 8 meter fordi 

terrænet ikke var fladt. 

Styret boring 

Den mest almindelige, billigste 

og enkleste teknik til kloakrør, 

kabler mv. er styret boring. Boregruberne 

er små og afhængig 

af maskinstørrelsen kan de 

gravefri strækninger være flere 

hundrede meter lange. Under 

Køge Havn skal Østergaard 

A/S udføre et gravefri stræk på 

800 meter med styret boring. 

Boringen foregår ved at en 

stålstang roteres og presses 

frem gennem jorden fra en 

borerig der står på jorden eller 

fra en lille pitmaskine der kan 

operere fra hul på cirka 1,5 x 

1,5 meter. Når stålstangen 

kommer frem i modtagegruben 

trækkes den tilbage igen 

sammen med en roterende 

reemer der løsner jorden. Med 

tilbage har pilotrøret også det 

polyetylenrør hvis placering er 

meningen med hele operationen. 

Røret kan være lige fra 4 

til 70 cm i diameter. 

Navnet til trods er styret boring 

den mindst præcise af de 

metoder der findes. Boringens 

retning styres ved at en sonde 

bag stålstangens spids sender 

signaler til en modtager på 

overfladen. Herfra styres boringen. 

Ved at regulere rotering 

og udgangsvinkel kan 

man justere retningen. Normalt 

påregnes en usikkerhed 

på +/- 5% af dybden. 

Tunnelering 

Tunnelering kan udføres på to 

måder, med lukket eller åben 

front. I begge tilfælde sker 

No-dig-metodernes store fordel er at overfladen skånes. Man kan bl.a. bevare belægninger og bevoksning. 

Kun de relativt beskedne start- og modtagegruber afslører at der foregår et stort ledningsarbejde. 

Odense Havn-projektet indebar 

nedlægning af store rør over længere 

stræk for at undgå overløb af 

urenset afvandingsog kloakvand. 

Rørene, der var 2,5 meter i diameter, 

blev bl.a. ledt 1000 meter 

gennem skov. Dybden under terræn 

varierede fra 1,5 til 8 meter 

fordi terrænet ikke var fladt. De 

røde stræk er udført som tunnelering. 

De gule er gennemført ved 

traditionel opgravning. 


TUNNELERING MED LUKKET 

FRONT. Et roterende borehoved 

(til højre) knuser jord og sten som 

opløses i vand og føres bagud i 

rør. Lige efter borehovedet presses 

rørene frem ved hjælp af en 

pressemaskine i startgruben. Rørene 

har nøjagtig sammediameter 

som borehovedet. Metoden, der 

er uafhængig af indtrængende 

vand, er i princippet den samme 

som er kendt fra Storebæltstunnellen. 

retningsstyringen typisk med 

laser hvilket gør retningsstyringen 

meget præcis. 

Tunnelering med lukket 

front foregår ved hjælp af en 

roterende front, principielt 

som det kendes fra Storebæltstunnellen. 

Jord og sten knuses, 

opløses i vand og pumpes ud 

hvor vandet sies fra og genbruges. 

Metoden kan udføres 

med rørdiametre fra 40 cm til 

flere meter. Ved små diametre 

om til 100 cm taler man om 

mikrotunnelering, men teknikken 

er den samme. 

TUNNELERING MED ÅBEN 

FRONT. I jord uden problemer 

med indtrængende vand kan fronten 

være åben, så man kan grave 

med en gravemaskine. Fordelen er 

bl.a. at man kan håndtere store 

sten og kan klare meget lange 

stræk fra startgruben (til højre) til 

modtagegruben. 

12 

Ved tunnelering med åben 

front er der i fronten monteret 

en specialgravemaskine der 

lægger jord og sten op på et 

transportbånd og derfra videre 

til vogne der kører materialet 

til startgruben. Metoden 

kan udføres med rørdiametre 

fra 120 til 300 cm. 

I begge tilfælde huser startgruben 

en pressemaskine der 

trykker rør frem lige efter boremaskinen, 

idet rør og boremaskine 

har samme diameter. 

Rørene kan være af beton, stål 

eller glasfiber. Gruberne er 

større end ved styret boring. 

Pressegruben er mindst 3,5 x 

4,5 meter, modtagegruben lidt 

mindre. 

Den lukkede front har sin 

fordel når man arbejder i jord 

hvorfra vand kan trænge ind i 

tunnelen. De mindre maskiner 

kan ikke tage så store stræk ad 

gangen, men de store kan tage 

adskillige hundrede meter. 

Den åbne front forudsætter 

tør jord. Metoden kan synes 

gammeldags, men er ganske 

effektiv, bl.a. fordi sten og andre 

forhindringer kan fjernes 

gennem den åbne front. Seks 

meter på en dag er almindeligt. 

Der kan være op til 700 

meter mellem gruberne. 

Pilotrørsmetoden 

Pilotrørsmetoden er ligesom 

styret boring baseret på at et 

foreløbigt pilotrør af stål føres 

roterende frem gennem jorden. 

Der er dog bl.a. den afgørende 

forskel at styringen sker 

fra borehullet. Det er en optisk 

baseret styring hvor man - fordi 

stålrøret er dobbelt - kan 

navigere ud fra lyssignaler og 

et kamera placeret i startgruben. 

Det gør boringen præcis, 

og samtidig er metoden ikke 

følsom for grundvand. 

Pilotrøret føres frem fra en 

pressemaskine i startgruben. 

Når pilotrøret er fremme i 

modtagegruben, trækkes det 

tilbage igen sammen med et 

fleksibelt rør af polyetylen. De 

rør der trækkes med tilbage er 

fra 10 til 40 cm diameter, noget 

mindre end pilotrøret. Det 

giver risiko for en vis sætning 

af jorden bagefter hvis man arbejder 

i større dimensioner. 

Startgruben er 4 x 2 meter 

og opefter, mens modtagegruben 

har cirka den halve 

størrelse. Man kan skyde op til 

90 meter ad gangen afhængig 

af jordbundsforholdene. 

I stedet for at trække et 

polyetylenrør efter pilotrøret, 

kan man bruge pilotrøret til 

retningsstyring af et stålforingsrør 

med større diameter. 

Et sneglebor inde i stålforingsrøret 

fjerner jorden. Efter hånden 

som stålrøret når frem, 

skubbes pilotrøret ud i modtagegruben 

hvor det afmonteres 

i stykker. Med denne metode, 


Pressemaskinen bruges ved flere af metoderne når rørene skal presses 

frem efter borehovedet, bl.a. som ved stålrørsgennempresning. 

stålrørsgennempresning, kan 

man arbejde med rør op til 

120 cm, men startgruben skal 

være mindst 6 x 3 meter stor. 

Raketmetoden 

Til korte stræk og små dimensioner 

kan man bruge en såkaldt 

raket der drives gennem 

jorden ved hjælp af vibration 

og hydraulik. Det er typisk en 

løsning der bruges til at føre 

kabler frem under indkørsler. 

Længere end 10 meter er det 

normalt ikke muligt at bruge 

denne løsning. 

I eksisterende rør 

Der findes også metoder til at 

håndtere eksisterende rør. 

Bedst kendt og mest udbredt 

er strømpeforing af kloakrør. 

Her rulles en kunststofstrømpe 

ind i de forhåndsrensede rør 

og fastgøres med en efterføl- 

gende opvarmningsproces. En 

lignende metode er kortrørsrelining 

hvor nye rør skubbes 

ind i de gamle og muffesamles. 

Metoden forudsætter at 

man kan acceptere en mindre 

rørdiameter end før. 

En destruktiv metode er rørsprængning 

der kan bruges 

hvor eksisterende rør skal udvides 

til en større diameter. Her 

presses et rør frem som sprænger 

de eksisterende rør itu og 

komprimerer jorden rundt om 

så der bliver plads til bagefter 

at presse større rør igennem. 

Risikoen er jordhævninger hvis 

hullet udvides for meget. ❏ 

FORFATTERE 

Morten Hansen er ingeniør og ejer af 

entreprenørfirmaet Østergaard A/S 

der er specialiseret i no-dig-metoder. 

Palle Kristoffersen er seniorrådgiver 

ved Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. Søren Holgersen er redaktør 

på Grønt Miljø. 

PILOTRØRMETODEN. Et pilotrør roteres fremefter styret af den frontmonterede 

styreenhed. Et fleksibelt polyetylenrør trækkes med tilbage. 

Man kan i stedet lade et sneglebor følge pilotrøret og udvide hullet. Et 

stålrør presses frem mens pilotrøret skubbes ud. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj 

Tlf. 43966677 - hge@hg-enemark.dk 

www.hg-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg 

inden for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i 

flere forskellige modeller med både 

diesel og benzin motorer og 

tilhørende fejemaskiner. 

■ Ring for oplysning om nærmeste 

forhandler. 


Nye vejregler for 

BROLÆGNING 

For første gang defineres afretningsgrus og 

fugegrus efter internationale standarder 

Vejreglernes udbuds- og 

anlægsforskrifter for brolægning 

- der også omfatter 

belægninger af betonsten, 

betonfliser og klinker - er revideret. 

Årsagen har især været 

de europæiske materialestandarder 

til grus, betonvarer og 

natursten der udkom mellem 

2001 og 2003. 

Nu er henvisningerne i orden, 

men man har bevidst 

stræbt efter ikke at ændre selve 

kravene til materialerne. 

Praksis kan fortsætte uændret. 

Også i anlægsgartneriet hvor 

man tyr mere til brolæggerstandarden 

DS 1136 og Normer 

og vejledning for anlægsgartnerarbejde 

(NOVA) når 

menuen står på belægninger. 

Ny grusbeskrivelser 

Den nye udbudsforskrift har 

dog generel betydning for afretningsgrus 

og fugegrus (som 

100 % 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 


0 

14 

vejreglerne dog kalder sættemateriale 

og fugefyldningsmateriale). 

Beskrivelsen af disse 

materialer er nemlig for første 

gang baseret på de europæiske 

standarder, i dette tilfælde 

DS/EN 13242 der er beregnet 

til finere grusmaterialer. 

Det betyder at produkterne 

nu kan CE-mærkes. 

Skrottet er den gamle danske 

grusstandard DS 401, og 

de referencer der bl.a. er 

kendt fra BPS 108. Det er dog 

ikke alle specifikationer der 

kan føres tilbage til DS/EN 

13242. Der er medtaget såkaldt 

supplerende krav der tillader 

fortsat CE-mærkning. 

Det var derimod ikke muligt 

hvis man brugte flere forskellige 

standarder som grundlag. 

Resultatet er i alle tilfælde at 

man stadig skal bruge fugegrus 

i en 0-2 mm fraktion til 2- 

5 mm fuger. Til bredere fuger 

0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5 

mm 

63 

AFRETNINGSGRUS 

Fraktion på 0-8 mm (korn op til 8 mm størrelse samt en del overkorn 

større end 8 mm). Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-9% 

gennemfald), 0,25 mm (0-25%), 8 mm (85-99%), 11,2 mm (100%). 

De røde søjler viser de intervaller kornkurven skal ramme. 

Uensformighedstal mindst 3. Dette tal er udtryk for forholdet mellem 

kornstørrelsen - og dermed kornkurvens gennemsnitlige hældning 

- mellem 60% gennemfald og 10% gennemfald. Denne mindste 

kornkurvehældning er angivet i figuren med blåt. 

Sandækvivalent mindst 30. Dette tal er den volumen-% de grove 

partikler udgør i forhold de fine partikler der bliver plastiske i fugt. 

Højst 30% uknuste, runde korn. 

Kravene er hægtet op på DS/EN 13242. Med hensyn til kornkurvekravet 

henvises til kategorien G A 85 der angiver at 85-99% skal passere 

8 mm-sigten, og alt materialet skal passere sigten på 8 mm x 

1,4 = 11,2 mm. Desuden henvises til kategorien f 9 der angiver et finstofindhold 

(gennemfald på 0,063-mm sigten) på højst 9%. 

De øvrige krav (gennemfald på 0,25 mm-sigten, uensformighedstal, 

sandækvivalent og uknuste korn) er såkaldte supplerende krav der 

ikke refererer til DS/EN 13242 eller nogen anden standard. 

Kurvebåndene der forbinder intervallerne på de enkelte sigter, er 

traditionel faglig praksis, men er ikke begrundet i standarden. 

Afretningsgruset er uændret, men beskrivelsen er ny. Foto: Kim Tang. 

skal der bruges afretningsgrus 

med et ‘tilstræbt’ finstofindhold 

på 5-9%. Forskriften beskriver 

ikke skarpere materialer 

(f.eks. stenmel) eller bundne 

materialer. I det hele taget 

anføres kun standardløsninger. 

Af samme grund anføres 

at gadebrosten og chaussésten 

som granit - ikke andre stentyper. 

Man må selv supplere. 

Sammenligner på tværs 

Når man sammenligner DS 

1136, udbudsforskriften og 

100 % 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 


0 

NOVA er der generelt overensstemmelse. 

Men der er også 

enkelte mindre uoverensstemmelser. 

Om overhøjde i forhold 

til faste genstande i samme 

niveau angiver udbudsforskriften 

f.eks. cirka 5 mm, 

anlægsgartnernormerne 5-10 

mm afhængig af forholdene, 

mens DS 1136 er tavs. Kantsten 

må ifølge udbudsforskriften 

ikke tilpasses til en længde under 

50 cm. DS 1136 siger 40 

cm. Her er NOVA tavs. 

Uoverensstemmelser burde 

0,063 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5 

mm 

63 

FUGEMATERIALE TIL 2-5 MM FUGER 

Fraktion på 0-2 mm (korn op til 2 mm størrelse samt en del overkorn 

større end 2 mm. Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-10% 

gennemfald), 0,25 mm (4-30%), 2 mm (80-99%), 4 mm (100%). 

Der tilstræbes desuden et finstofindhold (under 0,063 mm) på 

4-10%, dog 5-9% hvis fugerne er større end 5 mm brede. 

De røde søjler viser de intervaller som kornkurven skal ramme. 

Kravene er hægtet op på DS/EN 13242, nemlig kategori G F 80 der 

angiver at 80-99% af materialet skal have passet 2 mm-sigten og 

alt materialet skal have passeret sigten på 2 mm x 1,4 = 2,8 mm. 

Desuden henvises til kategorien f 10 der angiver et finstofindhold på 

højst 10%. Gennemfaldet på 0,25 mm sigten er et supplerende krav. 

KILDE 

Udbudsforskrift. Veje. Brolægning. Vejregelrådet, Vejdirektoratet 2007. 

www.vejregler.dk. 

Udbudsforskriften er som vanligt delt op i seks afsnit: vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse 

samt fire paradigmer for henholdsvis særlig arbejdsbeskrivelse, 

udbudskontrolplan, tilbuds- og afregningsgrundlag og tilbudsliste. 

Vejdirektoratet er ved at lave nye udbudsforskrifter for makadam. Det er første 

gang siden 1970. Desuden vil Vejdirektoratet i 2008 begynde at udarbejde 

udbudsforskrifter for kalk- og cementstabilisering. I begge tilfælde hænger 

initiativerne sammen med en begyndende mangel på stabilgrus. 


ikke forekomme. Det kan bedre 

tillades at stille supplerende 

krav som de andre ikke har 

med - sådan som f.eks. NOVA 

gør når den opererer med et 

særligt lille fald for terrasser. 

Eller når udbudsforskriften anfører 

at kantsætning i rundinger 

skal udføres af kurvesten 

hvis radius er op til 12 meter. 

Problemerne med at små 

brosten let vrides løse i belastede 

sving, får kun den kommentar 

at ‘belægningen her 

udføres med særlig omhu’. Det 

er dog mere end NOVA og DS 

1136 kan sige. 

Begreberne er der heller 

ikke helt enighed om. Udbudsforskrifterne 

kan f.eks. ikke få 

sig selv til at bruge ordet afretningsgrus, 

men kalder det 

lægge- og sættemateriale og 

til nød brolægningsgrus. Udbudsforskriften 

følger heller 

ikke de europæiske standarders 

regel om at bruge ‘brosten’ 

som en fælles betegnelse 

for brosten, chaussésten og 

mosaiksten. 

Udbudsforskrifterne og DS 

1136 har i modsætning til 

NOVA et næsten enslydende 

generelt funktionskrav der i 

udbudsforskriften lyder: „Det 

færdige resultat skal fremstå 

som en æstetisk helhed tilpasset 

faste genstande med jævne 

flader, oprundinger og fald 

samt lige flugter og højder, og 

derved give et behageligt 

synsindtryk og den ønskede 

funktion.“ Kravet til oprundingen 

er konkretiseret til cirka 1/ 

8 af tværfaldet, dvs. 2-4 promille 

i gennemsnit. Argumentet 

for oprundingen er at større 

flader ellers kan synes hule. 

Det er sjældent et relevant 

krav i anlægsgartneriet. 

Vidtgående hensyn 

I den ny udbudsforskrift understreges 

mere vidtgående 

hensyn til materialevalget end 

før. Det vedrører bl.a. hensyn 

til handicappede (ledelinier og 

jævnhed) og hensyn til fuger 

der skal tåle den nødvendige 

ukrudtsbekæmpelse og rengøring. 

Det pointeres også mere 

end før at belægningens styrke 

afhænger af dræning, tilpas 

tyndt afretningslag, forbandt, 

smalle fuger, god fugefyldning 

og stive kantbegrænsninger. 

Alt sammen en udmærket opsummering, 

men i sig selv ikke 

noget nyt. sh 

NIBBI Brik 3: 

5,5 hk m/80 cm kost 

kr. 19.076,- 

SPAR kr. 2.120,- 

Rondo: 

22 hk m/120 cm kost 

kr. 179.000,- 

SPAR kr. 31.400,- 

30 hk m/120 cm kost 

kr. 195.500,- 

SPAR kr. 32.400,- 

Lagerførende forhandlere 

i hele landet. 

Maskiner til frost og kulde 

UNIVERSALSPREDER 

EarthWay 2100P 

• 22 ltr. 

• Spredebredde 1-4 m 

• Luftgummihjul 

• Centrifugalspreder 

• Både til salt og gødning 

1.196,- 

excl. moms 

1.495,- incl. moms 

Nærmeste forhandler anvises: 

www.hastrac.dk 

Tlf. 86 28 33 66 

Nimos DM-Trac 204: 

51 hk m/135 cm 

kraftig hydraulisk kost 

kr. 299.000,- 

SPAR kr. 42.800,- 

UNIVERSALSPREDER BRÆNDEKLØVER 

Rondini SPM 50 

• 42 ltr. 

• Spredebredde op til 6 m 

• Luftgummihjul 

• Rustfri beholder 

• Centrifugalspreder 

• 5 års garanti på gearkasse 

4.370,- 

excl. moms 


Tilbudene er gældende indtil 31. december 2007. 

Alle priser er excl. moms. 

A/S NIELS LARSEN 

www.murray.dk 

Model A5VOREM 

• 5 tons brændekløver 

• Kløver både lodret og 

vandret 

• 80x40x62 cm 

• Vægt: 65 kg - 4,5 l olie 

• Kløver op til 42 cm 

• 220 volt el-motor, 2,0 hk 

5.900,- 

excl. moms 


www.nila.dk 

Tlf. 57 61 24 00 

Lyngager 5-11, 

2605 Brøndby 

Tlf. 4396 6611 

www.hafog.dk 

SAVVÆRK 

Bala Kombi 

• Traktordreven 

• 6,7 t/25-55 cm 

• 15” kædesav 

• Incl. 75 ltr. olie 

• Kløver op til 37 cm 

• Kan kløve i 2 eller 

4 stykker 

67.320,- 

excl. moms 


- rekvirér 

specialbrochure! 

Mange modeller 


Anne Franks farlige træ 

Den syge 150-årige hestekastanje er endt i en 

konflikt mellem forskellige hensyn 

„Vores kastanje blomstrer og 

står med lys fra nederst til 

øverst, den er fuldt af blade og 

langt smukkere end sidste år.“ 

Sådan skrev den da 15-årige 

Anne Frank den 13. maj 1944 i 

sin berømte dagbog. Den jødiske 

familie skjulte sig fra nazisterne 

i baghuset på Prinzengracht 

263 i Amsterdam. Hestekastanjen, 

der står i genboens 

gårdhave tæt på gemmestedet, 

var en trøst for den ellers 

optimistiske Anne Frank 

og er siden blevet et træ med 

en stærk symbolværdi. 

Træet er også blevet på et 

eksempel på den konflikt der 

kan opstå mellem bevaringsønsker 

og faglige vurderinger 

om hvornår et træ er farligt. 

Det 150 år gamle træ er blevet 

svagere og svagere i flere år. 

Det skyldes bl.a. at rodzonen i 

1993 blev udsat for olieforurening. 

I de senere år har træet 

også været plaget af kastanjeminérmøl, 

ligesom svampeangrebene 

har grebet om sig. 

Kronen blev reduceret i 

2005, men prøver viste at der 

var så meget råd i stammer og 

grene at træet var blevet farligt. 

I denne vurdering indgik 

også en stormsimulation. Amsterdam 

Kommune anbefalede 

derfor at fælde træet. Det 

støttede Anne Frank Museet, 

mens private organisationer 

Aebi to-hjuler 

med servostyring 

16 

gik imod. Det endte med at 

fældningsdatoen den 21. november 

endnu en gang blev 

udskudt efter en vurdering 

hvor en dommer på stedet afhørte 

folk om træets tilstand. 

Udsættelsen skyldes bl.a. at 

alle muligheder for at bevare 

og sikre træet med bl.a. barduner 

og støtte endnu ikke ansås 

som helt udtømt. 

Efter en eventuel fældning 

vil en klon af træet blive plantet 

hvor det oprindelige træ 

stod. „På den måde bliver træet, 

der er så nært forbundet 

med Anne Franks minde, leve 

videre,“ oplyser kommunen 

der på denne måde vil tage 

hensyn til appellerne om at 

bevare det historiske træ. 

Kloningen skal i givet fald 

udføres ved podning, dvs. hvor 

en podekvist fra et årsskud 

Anne Frank i 1942 som 13-årig. 

Aebi CC66 er en kraftig hydrostatisk 

to-hjulstraktor med aktiv 

styring. Når man skubber 

let til styret, drejer maskinen 

ved hjælp af hydrostaten så føreren 

ikke skal tvinge maskine 

og redskab rundt. Den 18 hk 

kraftige traktor kan bl.a. monteres 

med en 125 cm rotorharve 

eller en 100 cm stennedlægningsfræser. 

Vanen tro er 

det schweiziske mærke god til 

skråninger - op til 45 grader siger 

importøren, Helms TMT 

Centret, www.helmstmt.com. 

Foto maj 2005 fra gården bag Prinzengracht før kastanjen fik reduceret 

kronen. Baghuset er det nærmeste hus til venstre. AFS/Hans v.d. Heuvel. 

sættes på en forberedt frøplante 

der allerede nu er to 

meter høj. Så får man en top 

der genetisk er som det oprindelige 

træ. Ifølge faglig sektær 

Bent Leonhard fra Dansk Planteskoleejerforening 

er frøformering 

den normale formeringsmetode 

for hestekastanje, 

men formentligt kan arten 

også stiklingeformeres. 

Anne Frank og hendes familie 

gemte sig i baghuset fra juli 

1942 til august 1944 hvor fami- 

Danske golfbaner 

får landbrugsstøtte 

Efter at EU’s landbrugsstøtte 

blev omlagt, har andre end 

landmænd juridisk set kunnet 

få støtte, blot de ejer ‘jord i 

god landbrugs- og miljømæssig 

stand’. Det er i Danmark 

udnyttet af bl.a. golfklubber 

og kommuner fremgår det af 

årsberetningen for 2006 fra 

Den Europæiske Revisionsret. 

Faktisk har alle 27 EU-lande på 

nær Luxembourg accepteret 

ansøgninger ikke-landmænd. 

EU-kommissionen understreger 

at kun arealer til landbrugsformål 

er støtteberettigede og at 

de tilfælde Revisionsretten har 

nævnt bliver tjekket. Også 

danske golfklubber. 

lien blev angivet og fanget. 

Anne Frank omkom selv som 

16-årig af tyfus i kz-lejren Bergen-Belsen 

marts 1945. I familien 

overlevede kun faderen 

der sørgede for at datterens 

dagbog blev kendt. Den er i år 

udgivet i en ny og uforkortet 

dansk udgave. sh 

KILDER 

www.amsterdam.nl 

www.annefrank.org 

Bent Leonhard 15.11.2007 

Anne Frank: Anne Franks Dagbog. 

Aschehoug 2007. 

Norrvikens haver 

i kommerciel favn 

Norrvikens Trädgårdar er et af 

Sveriges fineste haveanlæg i 

smuk samklang med det omgivende 

landskab. Det fortsætter 

den måske ikke med at 

være. Båstads Kommune har 

nemlig barslet med en udviklingsplan 

der indbefatter beboelsesejendomme, 

hoteller, 

sportshal, amfiteater og kunstmuseum 

i havens omgivelser. 

Der er dog også modstand 

mod denne kommercialisering 

af havens succes. Modstanden 

kommer også fra den danske 

blomsterkunster Tage Andersen 

der har forpagtet haverne. 

Læs f.eks. på www.raddanorrvikenstradgardar.se. 


NYT med 

Effektiv pleje af park og vej med 

EURO 4- 

Motor 

Hako-Citymaster 2000 

Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder 

indenfor anvendelse og kørekomfort. 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op 

til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ 

EURO 4 motor 100 HK. 

Alle fordele på en gang 

Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Ekstrem manøvredygtig via knækstyring 

Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Støjsvag og betjeningsvenlig 

Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder 

Citymaster 1200 med rotorklipper 

Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder 

Citymaster 1200 med fejemaskine 

Hako-Citymaster 1200 

Hako Citymaster 1200, knækstyret med 

multifunktionelle anvendelsesmuligheder. 

Fejebredde op til 2270 mm 

Beholdervolumen 1,00 m³ 

2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. 

Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder 

Lang levetid/lave driftsomkostninger 

Landsdækkende 24 t. service 

Produkter af særdeles høj kvalitet 

Altid sikker levering af reservedele 

Hako 50 år i Danmark 

Flere tusinde tilfredse kunder 

i Danmark 

Stort program – mere end 30 

varianter 

Hako: En sikker partner 

Ring for rådgivende salg eller 

uforbindende information: 

Tlf. 65381163 

En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. 

Odensevej 33 · 5550 Langeskov 

Fax 65 38 29 51 

E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com 


NITRATKLASSEKORTET 

Grundlag for husdyrenes kvælstofbelastning af naturområder 

Med nitratklassekortet har 

kommunerne nu fået et ensartet 

grundlag for at regulere 

næringsstofbelastningen fra 

husdyrbrug i forhold til sårbare 

naturområder. Kortet er 

baseret på ‘det nationale kort 

for kvælstofreduktion fra rodzone 

til kyst’ samt et kort der 

viser hvilke oplande der afvander 

til Natura 2000-områder 

eller andre kvælstoffølsomme 

naturområder. 

Kortene er udarbejdet for 

Skov- og Naturstyrelsen af 

Danmarks Miljøundersøgelser 

og Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet ved Aarhus Universitet 

samt De Nationale 

Geologiske Undersøgelser for 

Danmark og Grønland. 

Nitratklassekortet indgår 

som en del af den samlede 

godkendelse af husdyrbrug og 

18 

er kommunernes værktøj til at 

miljøgodkende husdyrbrug i 

områder der afvander til de 

særligt kvælstoffølsomme naturområder, 

f.eks. fjorde og 

søer. Her gælder skærpede 

krav om et lavere husdyrtryk. 

Nitratklassekortet opererer 

med tre nitratklasser afhængig 

af hvor stor reduktionen er i 

kvælstof (nitrat) mellem afgrødernes 

rodzone og naturområdet. 

Nitratfjernelsen finder 

især sted under iltfrie forhold i 

jorden, men også under transport 

i vandløb og søer. Langt 

fra hele landet er omfattet af 

de tre nitratklasser - det er kun 

de dele der afvander til de 

problematiske områder. 

KILDE. Blicher-Mathiesen m.fl. (2007): 

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til 

kyst for Danmark. Fagligt grundlag 

for et nationalt kort. Danmarks Miljøundersøgelser 

2007. www.dmu.dk. 

Engriflet tjørn (Crataegus monogyna) er en af 39 beskrevne arter. 

Beskrivelse af træer og buske til vildtet 

I samarbejde med Skov & 

Landskab, Københavns Universitet 

har Skov & Naturstyrelsen 

lavet beskrivelser af en række 

udvalgte træ- og buskarter. De 

er rettet mod brugere af tilskudsordningen 

‘Plant for Vildtet’, 

men kan i ligeså høj grad 

bruges af alle andre som ønsker 

oplysninger om arternes 

udseende og vækstvilkår i forbindelse 

med anlæg og plantning 

i såvel byerne som det 

åbne land. 

På to sider er samlet de vigtigste 

oplysninger om hver enkelt 

art som i kombination 

med billede, der illustrerer vigtige 

kendetegn og/eller voksesteder, 

giver en god introduktion 

til arten. Specifikt gives 

der for hver enkelt art oplysninger 

om udbredelse, udse- 

ende og karakteristika, voksested 

- herunder under hvilke 

vilkår arten trives - samt oplysninger 

om artens anvendelse i 

landskabsplantninger og i hvor 

høj grad arten er til særlig 

gavn for vildt og småfugle. 

Endelig er der for hver art 

oplistet de tilgængelige frøkilder 

på markedet med en anbefaling 

om hvilke frøkilder 

der er bedst til vildtplantning. 

I alt er 39 træ- og buskarter 

beskrevet, herunder alle tilskudsberettigede 

arter i Plant 

for Vildtet-ordningen. Beskrivelserne 

ses på Skov- og Naturstyrelsens 

hjemmeside, www. 

skovognatur.dk/kronborg. 

Af Peter Skjøt-Rasmussen, skovog 

landskabsingeniør, Skov- og Naturstyrelsen, 

Kronborg Statsskovdistrikt 

og Planteavlsstationen. 

Strøm accelererer træets imprægnering 

Når man sætter strøm til træet 

kan imprægneringsmidlet 

trænge hurtigere og længere 

ind i trækonstruktionen. Metoden, 

der udvikles af Danmarks 

Tekniske Universitet, kan bl.a. 

være en fordel når man restaurerer 

gamle og bevaringsværdige 

trækonstruktioner 

fordi man derved kan undgå 

at udskifte træet på svært tilgængelige 

steder, skriver 

www.trae.dk. 

I projektet, der støttes af Skovog 

Naturstyrelsens produktudviklingsordning, 

anvendes det 

relativt neutrale imprægneringsmiddel 

bor. Bor tilføres 

træets overflade, hvorefter imprægneringsmidlets 

molekyler 

trænger ind i træet ved diffu- 

sion - fra høj til lav koncentration. 

Det er en særdeles langsom 

proces hvor få millimeters 

indtrængning kan tage måneder. 

Pointen er nu at det går 

hurtigere hvis man tilsætter en 

ganske svag strøm til træet og 

gør det elektrisk ledende. Så 

accelererer diffusionen af boropløsningen 

både langs med 

og på tværs af træets fibre. 

Projektet har vist lovende resultater 

i laboratoriet. Næste 

skridt bliver forsøg i fuld skala. 

KILDER 

Christensen, Iben V. (2007): Elektrokinetisk 

indtrængning af bor ved overfladeimprægnering 

af træ. Rapportering 

af projekt til Skov- og Naturstyrelsen. 

Danmarks Tekniske Universitet. 

Klaumann, Jakob Rygg (2007): Nyt fra 

træforskerne: Strøm sætter nyt liv i 

gammelt træværk. www.trae.dk. 

Opstilling til de første forsøg med høvlet fyrresplintved. Det anvendte 

bor var Boracol20 - et kommercielt borholdigt produkt til overfladeimprægnering 

af træ - påført med pensel. Elektroderne er fastgjort med 

cellulose. Der er forseglet med plastfilm for at fastholde vandindholdet. 



20 

LYDE LUFTBOBLER UNDER VANDETS OVERFLADE 

1. DIFFUS BRUSEN. Den brusende 

lyd opstår fra uendelig mange 

luftblærer i vandet som opstår og 

brister. Lyden opstår når vandet 

skummes op og fyldes med inerti. 

Lydene er diffuse og monotone. 

Lyden kan ikke lokaliseres til et 

bestemt sted, men fylder hele 

rummet omkring tilhøreren. 

2. PULSERENDE LUFTBOBLER. 

Den boblende lyd stammer fra 

luftblærer under vandet som i en 

jævn rytme bryder gennem vandoverfladen. 

Lyden opstår f.eks. 

hvor en vandstråle bryder gennem 

overfladen og undertrykket 

trækker luft under vandet. Lyden 

kan lokaliseres til nedslagsstedet. 

3. ET ENKELT SKVULP. Lyden er 

fra en enkelt bølge der skvulper 

ind mod kanten. Den hule, rungende 

klang opstår på grund af 

resonnans i luftrummet mellem 

bølgekammen, vandfladen og 

kanten. Lyden er solitær og akustisk 

sat sammen af et udgangspunkt, 

en krop og et henfald. 

LYDE SAMMENSTØD MELLEM FALDENDE VAND OG OVERFLADEN 

1. DIFFUSE SMÆLD. Lyden af en 

masse hurtige smæld fra dråber 

der rammer vandoverfladen, 

men uden nok tyngde eller kraft 

til at bryde vandoverfladen. De 

springer i stedet tilbage. Lyden 

opstår f.eks. når en vandstråle 

splintres i mange mindre dråber 

og rammer et større felt. Lydene 

fra de enkelte nedslag kan ikke 

skelnes og skaber en diffus lyd 

der omgiver tilhøreren. 

2. PLUSERENDE PLASK. Plaskende 

lyd fra plamager der rytmisk 

falder på overfladen. Lyden opstår 

f.eks. når mindre dråber på 

deres vej ned rammer andre 

dråber og samler sig til en større 

plamage. Vandets fart er langsom, 

plamagernes overfladespænding 

intakt og vandoverfladen 

brydes ikke. Plamagerne 

falder en ad gangen og kan høres 

hver for sig. En rytme opstår. 

3. ET ENKELT DRYP. Dryppende 

lyd fra en stor dråbe der falder 

ned på en rolig vandoverflade. 

Dråbens tyngde danner en tragt i 

vandoverfladens elastiske overflade, 

men sendes op igen. Lyden 

begynder under vandoverfladen 

og lyder derfor først hul og rungende. 

Derefter bliver den klar og 

breder sig i rummet. Lyden optræder 

solitær med udgangspunkt, 

en krop og et henfald. 

Fontænerne i Alhambra fra 1300-tallet udspringer af temaet om livets kilde i Paradiset. I de lukkede gårdrum 

er der en diskret fontæne i gulvniveau. I Myrtegården skaber en lav jetstråle en rytmisk plaskende lyd der reflekteres 

af gårdens vægge så den diskrete lyd bliver diffus og fylder hele rummet. 

Læs vandet 2: 

VANDETS 

LYDE OG 

REFLEKSIONER 

At opleve vandkunst 

og fontæner er ikke 

kun at se vandets 

bevægelser 

Vandets udtryk i vandkunst 

og fontæner kan varieres i 

et væld af effekter. Den tekniske 

udvikling kræver en større 

bevidsthed om hvordan det arkitektoniske 

skal sættes i scene. 

Det forudsætter igen et 

begrebsapparat der beskriver 

vandets kaotiske struktur og 

mangfoldige udtryk. Det beskriver 

Maja Nikolajews ph.d.afhandling 

‘At læse vandet. Et 

redskab til analyse af vandkunst 

og fontæner’ fra Kunstakademiets 

Arkitektskole. 

Begreberne omfatter både 

vandets bevægelser, lyde og 

lysrefleksioner. I Grønt Miljø 5/ 

2007 blev vandets bevægelser 

beskrevet. Her kommer turen 

til vandets lyde og refleksioner. 

Begreberne simplificerer 

virkeligheden, men markerer 

de karakteristiske nuancer. 

Førhen betød teknologien 

at det kunne være svært at 

føre vandet frem og at beherske 

det. De tekniske begrænsninger 

gav dog også en fornemmelse 

af hvordan vandet 

kunne påvirke sanserne. I dag 

påtvinges vi ikke længere denne 

aflæsning af vandet. Den 

bør derfor være en bevidst del 

af arbejdet med vandkunst, 

både på praktisk og teoretisk 

plan, skriver Nikolajew. 

LYDE 

Vand kan risle, klukke, piple, 

bruse, plaske, skvulpe, dryppe 

og sjaske. De poetiske lydord 

er ganske beskrivende, især 


Gefionspringvandet i København har en omsluttende brusende lyd der afspejler oksernes voldsomme arbejde og prust. Gudinden Gefion fører 

hestene frem, mens Sjælland pløjes ud og søen Vänern springer frem. Foto: Maja Nikolajew. 

Anita Ekberg i Trevifontænen i Rom. Den ikonografiske scene er fra 

Fellinis film ‘Det søde liv’ fra 1960. Ekbergs overstyrede seksualitet 

fremhæves af vandfaldets kraftige diffuse brusen og hvæsen. Da 

vandfaldet pludselig slukkes, forsvinder forførelsens magi. Scanpix. 

når de kobles til de visuelle udtryk 

der følger med lyden. Den 

brusende lyd opstår f.eks. når 

vandet kommer med så stort 

tryk at det piskes op. Vandet 

bliver hvidt og skummende. 

Lyden er diffus og kraftig fordi 

den kommer fra uendelig 

mange luftblærer der skabes 

og bristes. Skvulpet opstår 

f.eks. ved molen hvor bølgen 

skaber resonnans i hulrummet 

mellem bølgen og molen og 

bagefter kastes tilbage på 

vandoverfladen. 

Mere basalt er vandets lyd - 

ligesom vandets bevægelser - 

bestemt af balancen mellem 

inerti, trykkræfter, tyngdekraft, 

viskositet og overfladespænding. 

En rytmisk skvulpen 

hænger sammen med en dominerendeoverfladespænding. 

Den brusende lyd hænger 

sammen med dominerende 

trykkræfter. 

Sådan er det også i en fontæne, 

selv om man ikke helt 

kan sammenligne lydene med 

f.eks. naturens vandfald eller 

klukkende bæk. Dysen gør en 

forskel, og fontænen selv kan 

skygge eller reflektere lydene. 

Desuden har fontænernes stråler 

normalt en mere simpel og 

præcis form så lydene bliver 

mere homogene end de kan 

opleves i naturen. 

Tæt på en fontæne kan enkelte 

lyde stedbestemmes og 

skelnes. Det kan være solitære 

lyde som enkeltdryp og enkeltskvulp. 

De har en akustisk opbygning 

med et udgangspunkt, 

en krop og et henfald 

der får dem til at virke ekstra 

markante. Andre lyde som diffus 

brusen og diffuse smæld 

opstår mange steder på en 

gang. De overlapper hinanden 

og er svære at lokalisere. Man 

oplever en kaotisk baggrundslyd 

med enkelte lyde der skiller 

sig ud. På en vis afstand, typisk 

omkring 3 meter, udviskes 

alle lydnuancer til en kaotisk 

og monoton ‘hvid støj’ uden 

akustiske variationer. 

For at beskrive og kategorisere 

fontænevandets lyde bruges 

velkendte lydord, men de 

suppleres med lyde der er 

mere specifikke for fontæner, 

f.eks. opstigende luftboblers 

‘blob’, tynde vandstrålers 

‘smæld’ når de rammer overfladen 

uden at bryde overfladespændingen. 

Lydene er ikke bare lyde. De 

kan som musik fremkalde 

sindstilstande. Meditative som 

fontænerne i Alhambra. Op- 


Vandets ‘hvide støj’ kendes også 

fra støjrocken. En masse toner 

danner en kaotisk klangflade hvor 

enkelte strukturerende lyde river 

sig fri. Genrens største klassiker er 

nok My Bloody Valentines ‘Loveless’ 

fra 1991. Torben Sangilds 

skriver i ‘Støjrock og støjens æstetik’ 

(1996) at „øret lukker mere 

ind end bevidstheden kan begribe, 

og derfor presses bevidstheden til 

at give slip, at opgive kontrollen.“ 

Sådan er det også at lytte til vand. 

stemmende som fontænen i 

Amaliehaven. Nervepirrende 

som en fontæne ved verdensudstillingen 

i Sevilla hvor vandet 

faldt larmende ned i et 

bassin fra fire meters højde. 

På den måde er lydene også 

med til at definere de historiske 

havekulturepoker. Fontænernes 

lyde er levende overleveret 

fra fortidens lydlandskab. 

I de islamiske haver og 

22 

På Den Grønne Plads i Hirtshals har kunstneren Dorte Dahlin ved hjælp af computerteknik skabt en vandkunst 

af ovale bassiner der med lyde af brus og susende diffuse smæld lyder som havet, men slet ikke ligner. 

renæssancens haver var vandets 

lyde - på grund af små 

vandmængder - præget af pulserende 

lyde. I takt med at der 

kom mere vand til, blev fontænernes 

lydlandskab generelt 

mere monotone med en omsluttende 

brusende lyd og større 

vægt på vandets bevægelser, 

men også med en rumlig 

dimension hvor lydene ændrer 

sig efter hvor man står. 

HOCKNEYS REFLEKSIONER 

David Hockney (1937-). Engelskfødt 

maler, siden 1978 bosat i 

Los Angeles. Hans billeder er 

kendt som subjektive, farvestærke 

oplevelser af steder, mennesker 

og miljø. Fra 1964 til 1988 

malede han mange svømmebassiner 

og studerede opfattelsen 

af forholdet mellem overfladen 

og bunden samt vandets spejling 

og transparens. Billedet er 

‘Portrait of an Artist (Pool with 

Two Figures)’ fra omkring 1971. 

Bølgeprojektionerne danner et 

mønster på bunden. 

Senest har computerteknologien 

gjort det muligt at skabe 

lyde med nye programmerede 

rytmer og strukturer der 

mere understreger det tidsmæssige 

end det rumlige forløb. 

En af tendenserne er at 

forskellige lyde glider pauseløst 

over i den næste sådan 

som det også kendes fra tidens 

radio og tv. Fontænernes lyde 

afspejler tiden, selv om det 

ofte sker med en stor tidsforskydning. 

Lyden kan forstærke det visuelle 

aspekt i en fontæne, 

f.eks. de rå prust som hører til 

Gefionspringvandets hårdt arbejdende 

okser. I de fleste fontæner 

er der dog næppe en 

bevidst iscenesættelse af sammenhængen 

mellem udtryk 

ket og lyden, vurderer Maja 

Nikolajew. 

Taj Mahals spejlbillede er meget markant i det lange, smalle bassin. 

Uanset hvor man står spejles hele bygningsværket. 


REFLEKSIONER 

Vandets refleksion af lyset er 

en af oplevelserne ved vand. 

Også i vandkunster og fontæner. 

Lysets intensitet, vinden 

og solens placering på himlen 

kan man ikke gøre noget ved, 

men man kan f.eks. regulere 

bassinhøjden, placeringen i 

rummet, iagttagerens mulighed 

for at placere sig i rummet, 

kantens form, vandets 

dybde, vandstanden i forhold 

til bassinkanten og bundens 

form og farve. 

Derfor er lysrefleksionen et 

virkemiddel der er med til at 

styre vandets udtryk og til at 

eksponerer forskellige former 

for rumligheder, både over og 

under vandet. F.eks. kan bassiner 

optræde som spejlende, 

som mørke og uigennemsigtige 

eller som gennemsigtige og 

klare med bølgernes lysrefleksioner 

projekteret på bunden. 

Det er virkemidler der har været 

udnyttet i havekunstens 

stilperioder, ikke mindst i den 

islamiske have, understreger 

Maja Nikolajew der fokuserer 

på det forholdsvis stillestående 

vand i bassiner og fontæner. 

Definitionerne af lysrefleksionerne 

tager udgangspunkt i 

maleren David Hockneys begreber 

der samles i fire kategorier: 

Lysrefleksioner over 

vandet, spejlinger, vandet som 

masse og bunden. I hver kategori 

er der tre varianter af lysrefleksioner, 

altså 12 i alt som 

de fire bokse viser. 

Blandt dem har ‘perfekt 

spejling’ været meget efterstræbt 

og bevidst brugt op 

gennem historien i spejlbassiner. 

De øvrige har generelt optrådt 

mere tilfældigt og utilsigtet, 

f.eks. ‘uigennemsigtigt 

vand’ og ‘animeret bund’ hvor 

belægningsmønstret under 

vand nærmest gøres levende 

af bølgeprojektionerne. 

Der er dog tendens til at 

man i renæssancens haver har 

foretrukket bassiner med lyst 

gennemsigtigt vand. I barokkens 

fontæner og bassiner er 

man foretrukket det uigennemsigtige 

vand der antyder 

stor dybde. Spejlingerne i barokkens 

store vandparterrehaver 

var uvæsentlige i 1700-tallet 

og skal i alle tilfælde ses på 

stor afstand, normalt ikke fra 

selve haven hvor hoffet spadserede. 

Også i landskabshaven 

REFLEKSIONER LYSREFLEKSIONER OVER VANDET 

1. DIFFUSE FARVEREFLEKSIONER. 

Diffuse lysrefleksioner fra vandet 

reflekterer på farvede vægge og 

genstande og fylder rummet med 

farvet lys. Fra lysgård og restaurant 

ved Hotel Real, Mexico By. 

foretrak man de uigennemsigtige 

mørke overflader der antyder 

stor dybde - måske også 

åndeligt - og en dramatisk 

uvished om hvad der kan være 

under overfladen. 

Bølgeprojektioner på vægge 

og lofter er mest kendt fra 

svømmebassiner og filmeffekter, 

f.eks. i ‘The Big Blue’ (Luc 

Besson 1988). Vandets atmosfære 

trækkes op over overfladen 

som et bølgende lysflimmer. 

De senest tilkomne varianter 

er ‘ufokuseret spejling’ 

hvor bunden og spejlbilledet 

konkurrerer om øjets fokus og 

‘fiksérspejling’ hvor spejlbilledet 

opleves som et tredimensionalt 

rum. De er begge uden 

den klassiske symmetri, men 

manipulerer med betragteren 

for at fremme den afslappede 

‘alfa-tilstand’ hvor man paralyseret 

stirrer ned i vandet. 

REFLEKSIONER SPEJLINGER 

1. PERFEKT SPEJLING. Hvor bunden 

er forholdsvis mørk, dannes 

et klart spejlbillede. Masjid-i- 

Jami i Isfahan. 

2. TILFÆLDIGE BØLGEPROJEKTIO- 

NER. Lysrefleksioner fra bølgeprojektioner 

kommer til syne under 

halvtagets loft og på væggen. Ved 

bassinet ved Folke Egerströms hus 

i Los Clubes, Mexico By. 

2. UFOKUSERET SPEJLING. Spejlbilledets 

og bundens udtryk træder 

lige tydeligt frem. Øjets fokusering 

skifter mellem bund og 

overflade. Fra fontæne ved Plaza 

Tower Center Park i Costa Mesa, 

Californien. 

3. GEOMETRISKE BØLGEPROJEK- 

TIONER. Tilrettelagte bølgeprojektioner 

danner et forudbestemt 

geometrisk mønster på væggen. 

Fra The Garden of Yoshida Steak 

House, Yoshida Garden, Japan. 

Fontænen på Piazza Colonna i Rom er fra højrenæssancen 1575 og har 

epokens karakteristiske klare lyse vand. Opsatsen med strålen i midten 

først kom på i 1830. Det er strålerne der giver den animerede bund. 

3. FIKSÉRSPEJLBILLEDE. Spejling 

der viser tilsyneladende - og ofte 

surrealistiske - rumligheder. Med 

bassinet i Casa di Gilardi i Mexico 

By er der ikke noget der definerer 

det vandrette plan. Væggene synes 

at glide sammen med vandets 

tredimensionale spejlbillede. 


24 

REFLEKSIONER VANDET SOM MASSE 

1. FARVEDE LYSREFLEKSIONER. 

Lyset reflekteres under vandoverfladen 

og får vandet til at fremstå 

som en blå substans. Bassinet 

er belagt turkise gladmosaikstifter 

og har afrundede sider. Fra 

svømmebassinet til Folke Egerströms 

hus, Los Clubes, Mexico. 

Lysrefleksionerne er med andre 

ord ikke kun et æstetisk 

virkemiddel. De skaber også 

stemninger. Vandet set som 

masse kan virke både frastødende 

og tiltrækkende afhængig 

af lysforholdene. Det halvtransparente 

vand appelerer 

til kroppen, men det virker 

også skræmmende fordi kun 

en del af vandet er oplyst. Det 

uigennemsigtige vand drager 

negativt. Den mørke Themsen 

tiltrækker selvmordere. 

Refleksionen kan ændre sig 

hvor man står i forhold til vandet. 

Det er udnyttet i historiske 

anlæg, ikke mindst i islamiske 

haver. I medlys ses spejlingen i 

klare farver, i modlys dominerer 

basinbundens farve, mens 

man i sidelys ser begge dele i 

blege farver. 

At oplevelsen ændrer sig når 

man passere vandet, er meget 

bevidst udnyttet i en vandkunst 

som Donald Judd har designet 

til et torv i Wintherhur i 

Schweiz. Den består af tre cylindriske 

kar der på afstand ligner 

brønde. Tættere på virker 

vandet som spejle. Helt tæt på 

ser man bunden og siderne 

med runde skygger som dannes 

af små strømninger i vandet. 

Skiftet mellem de tre karakterer 

er meget brat. sh 

KILDE 

Nikolajew, Maja (2003): At læse vandet. 

Et redskab til analyse af vandkunst 

og fontæner. Ph.d.-afhandling 

Kunstakademiets Arkitektskole, 2003. 

Rapporten er sammenfattet i to artikler 

i Grønt Miljø under den fælles 

overskrift ‘Læs vandet’: 

Vandets bevægelser (5/07) 

Vandets lyde og refleksioner (10/07) 

Artiklerne - i en samlet version - hentes 

som pdf-fil på www.grontmiljø.dk. 

REFLEKSIONER BUNDEN 

1. KLAR BUND. Vandets lysreflektioner 

får bundens materialestruktur 

til at træde tydeligt 

frem. Fra fontænen foran Rigsdagen 

i Oslo. 

2. HALVTRANSPARENT VAND. 

Belysningen om aftenen gør vandet 

delvist transparent. Kun en 

del af vandet er oplyst. Her oplyses 

undervandsskulturgruppen 

‘Agnete og Havmanden’ ved Gl. 

Strand, København. 

Den mørke bund i en af bassinerne i gårdhaven på Museum of Modern Art, New York. Man ved ikke hvor 

dybt vandet er, eller hvad der kan skjule sig i det. 

2. ANIMERET BUND. Bundens belægningsmønster 

animeres af lysrefleksioner 

som opstår fra bølger 

projekteret ned på bunden. Vandkanal 

ved Dar Si Said i Marakech. 

3. UIGENNEMSIGTIGT VAND. 

Når vandoverfladen er i bevægelse, 

eller bunden er sort, bliver 

vandoverfladen uigennemsigtig. 

Her fra et af bassinerne i gårdhaven 

på Museum of Modern Art, 

New York. 

3. DET BUNDLØSE. Gennem det 

klare vand ses et mørkt område 

der simulerer et hul . Et hul der 

eventuelt kan have symbolsk betydning. 

Fra haven Bach i Iran. 


ANSØGNINGER TIL 

KARIN OG GEORG BOYES FOND 

Det opfordres hermed at ansøge Karin og Georg Boyes 

Fond om støtte til landskabsarkitektstuderendes grupperejser, 

yngre landskabsarkitekters studierejser og publikationsvirksomhed 

inden for fagområdet. 

Der gives tilskud fra fonden én gang om året til uddeling i 

marts. Ansøgninger sendes senest 1. februar til advokat 

Kim Rosenthal Hansen, Halle, Berg & Rosenthal advokater, 

Rødovre Centrum 205, 2610 Rødovre. 

Fonden er oprettet efter tidligere professor på Landbohøjskolens 

landskabsarkitektuddannelse, Georg Boye og 

hans hustru Karin Boye. Georg Boye var primus motor ved 

oprettelsen af uddannelsen der nu er organisatorisk placeret 

under Københavns Universitet. Fondsbestyrelsen 

FORMÅLSPARAGRAF 

„Fondens formål er at give bidrag til gennemførelse af forskellige 

aktiviteter og støtteforanstaltninger til gavn for studerende og 

yngre kandidater fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles 

(nu det Biovidenskabelige Fakultet under KU) landskabsarkitektuddannelse 

inden for følgende formål. 

1. Studerendes grupperejser til udlandet, på rejser hvis formål er at 

studere havekunst og landskabsarkitektur. Ansøgninger i så henseende 

skal oplyse deltagerantal, rejsens formål og budget for rejsen. 

2. Yngre kandidaters studierejse inden for fagområderne havekunst 

og landskabsarkitektur. Ansøgninger herom skal indeholde 

sædvanlige oplysninger om ansøgerens personlige forhold og uddannelse, 

rejseplan og studieformål. Et sådant legat bør være af en 

sådan størrelse, at der er rimelig basis for et længere ophold og 

mere vidtgående studier. 

3. Hjælp til udgivelse af bøger i videnskabeligt plan om havekunst 

og landskabsarkitektur både historisk, nutidigt og fremtidigt.“ 

Virksomhedskonsulent: 

gs@uv.dcj.dk 

De grønne erhvervs: 

• Fagskole 

• Kursuscenter 

• Jordbrugsakademi 

Vi tilbyder: 

- personlig uddannelsesforløb 

- tilpassede kursusforløb 

Mere information: 

www.dcj.dk eller 87475700 

Kursus 

koordinator: 

np@uv.dcj.dk 

dcj@dcj. dk / www.dcj.dk 

 


De anbefalede græssorter 

Nordisk sortsguide angiver hvilke græssorter til 

græsplæner og fodboldbaner man bør vælge 

Af Bente Mortensen 

Af de cirka 15 græsarter der 

anvendes på græsarealer 

og grønne anlæg i Norden, er 

der omkring 200 sorter på 

markedet. Hvilke der er særligt 

egnede hvor, kan man få svar 

på i rapporten ’Nordisk sortsguide 

for græs til grønne anlæg, 

2007’. Den giver konkrete 

anbefalinger om græsarter og 

-sorter som med fordel kan anvendes 

på henholdsvis prydplæner, 

ekstensive græsarealer, 

fodboldbaner og golfbaner. 

Guiden har også en grundig 

beskrivelse af de enkelte 

græssorter. 

Anbefalingerne er baseret 

på vurderinger i vækstsæsonens 

løb med observation af 

f.eks. skudtæthed, bladbredde 

og højdevækst. Det er vigtigt 

at græsset er både tæt og 

jævnt, at sorten er stabil, har 

en god overvintring og en god 

dækning og kun er lidt modtagelig 

over for sygdomme. 

De fleste officielle sortsafprøvninger 

for plænegræsser i 

de nordiske lande har været 

gennemført med en klippehøjde 

på 3-4 cm og uden intensiv 

slitage af græsset. Ved en sådan 

pleje bliver belastningen 

langt mindre end den reelt 

ville være på fodboldbaner. 

Prioritering af arter 

Mange frøfirmaer sælger villagræsblandinger 

til græsplæner 

i private haver, og sportsblandinger 

til mere slidudsatte 

plæner som f.eks. fodboldba- 

26 

ner. I begge tilfælde er rødsvingel 

og engrapgræs de vigtigste 

arter, men forholdet 

mellem dem varierer med mest 

engrapgræs i sportsblandingerne. 

Det er imidlertid ikke 

mængdeforholdet i blandingerne, 

men snarere jordbund, 

nedbør, gødskning, forholdet 

mellem lys og skygge og klippehøjden 

som afgør hvilke arter 

der senere vil dominere på 

græsarealerne. 

Fodboldbaner etableres enten 

som færdiggræs eller ved 

såning. I færdiggræs er engrapgræs 

som regel den dominerende 

græsart. Når man sår, 

er det som regel rajgræs. Begge 

har stor slidstyrke, men 

modsatrettede egenskaber når 

det gælder etableringshastighed 

og overvintringsevne. 

Rødsvingel har for dårlig 

slidstyrke til at være en dominerende 

art, men banekvaliteten 

bliver ikke dårligere af at 

have 10-20% rødsvingel i blandingen. 

Det kan også være en 

fordel på baner uden alt for 

stor slitage og med begrænset 

mulighed for at vande og gøde 

i vækstsæsonen. 

Varme og lys 

For klubber i de øverste divisioner 

varer spillesæsonen næsten 

hele året kun afbrudt af 

en pause i januar-februar. På 

disse baner bruges ofte undervarme, 

og mange forlænger 

sæsonen med kunstigt lys eller 

forskellige former for vækst- 

ANBEFALEDE SORTER 

græsplæner i Danmark 

Alfabetisk orden 

Alm. hvene 

Bardot 

Barking 

Denso 

Leirin 

Nor 

Vivaldi 

Alm. rajgræs 

AberElf 

Action 

Allegro 

Areuro 

Danilo 

Darius 

Greenfair 

Greenway 

Jessica 

Juwel 

Kavet 

Lisabelle 

Livonne 

Merci 

Mondail 

Nikolin 

Rival 

Ronja 

Sauvignon 

Engrapgræs 

Alphine 

Bartender 

Bartitia 

Broadway 

Cocktail 

Conni 

Cynthia 

Dolfine 

Eva 

Greensport 

Ikone 

Limousine 

Miracle 

ANBEFALEDE SORTER 

fodboldbaner i Danmark 

Alfabetisk orden 

Alm. rajgræs 

Action 

Greenfair 

Greenway 

Mosebunke 

Barchampsia 

Mosebunke 

Barchampsia 

Bakke / 

fåresvingel 

Discovery 

Quatro 

Rødsvingel 

uden udløbere 

Alice 

Bargreen 

Blenheim 

Calliope 

Capriccio 

Center 

Kiruna 

Maritza 

Nadia 

Olivia 

Rainbow 

Raisa 

Waldorf 

Rødsvingel 

korte udløbere 

Amarone 

Barcrown 

Cezanne 

Libano 

Lifine 

Smirna 

Rødsvingel 

lange udløbere 

Rosinante 

Salsa 

Engrapgræs 

Broadway 

Cocktail 

Ikone 

Julia 

Limousine 

Miracle 

duge. Det er forhold som favoriserer 

rajgræs i forhold til 

engrapgræs. Engrapgræs går 

nemlig naturligt til hvile ved 

aftagende temperatur og daglængde 

og tåler derfor ikke 

meget slid i vinterhalvåret. 

Uanset om en fodboldbane 

etableres med engrapgræs eller 

rajgræs er der behov for at 

efterså. Her kommer man ikke 

uden om rajgræs. Derfor anbefales 

at satse på et rajgræsdomineret 

græsdække allerede 

ved etablering af banen. 

Mange fodboldstadions har 

store tribuneanlæg som skygger 

over hele eller dele af banen, 

særlig i vinterhalvåret. 

Her kan det være et alternativ 

at bytte halvdelen af engrapgræsset 

ud med mosebunke. 

Det er hensigten at den nordiske 

sortsguide i fremtiden vil 

blive revideret hvert tredie eller 

fjerde år, efterhånden som 

resultaterne af sortsforsøgene 

foreligger. Forsøgene er finansieret 

af Scandinavian Turfgrass 

and Environment Research 

Foundation (STERF). ❏ 

FORFATTER 

Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere 

med speciale i græs. 

KILDE 

Bjørn Molteberg og Trygve S. Aamlid 

(2007): Nordisk sortsguide for grøntanlegg, 

2007. Anbefalte sorter til 

green, fairway/tee, plen, fotballbane 

og ekstensiv grasbakke basert på forsøksresultater 

1985-2006. Bioforsk. 

Se rapporten på www.turfgrass.dk/ 

Forskning/Forskning_og_forsoeg/ 

Graes/Graessorter.aspx 


Skov & Landskabskonferencen 2008 

Den 6. februar 2008, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center 

Planlægning og forvaltning af 

landskab, skov og natur under nye 

rammevilkår 

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen genopstår 

i 2008 efter et par års pause. Konferencen kommer 

bl.a. til at handle om: 

• hvordan naturbeskyttelse og borgerdeltagelse kan gå 

hånd i hånd? 

• hvilke konsekvenser klimaændringer har for vores 

grønne områder? 

• hvordan produktion af bioenergi og fremtidens landskab 

kan komme til at se ud? 

Få også svar på: 

• om naturen er noget billigt skidt eller velfærd for 

pengene? 

• om der er økologiske perspektiver i grønne netværk? 

• om hvilken betydning de nye rammevilkår får for 

organisation, styreform og rollefor deling i naturforvaltningen 

og planlægningen? 

Skov & Landskabs førende eksperter leverer svarene. 

Politikere, top embedsfolk, interesseorganisationer, kommuner 

og primære aktører i erhvervslivet giver deres 

bud på, hvordan viden omsættes til handling – strategisk 

såvel som praktisk. 

Skov & Landskabskonferencen 2008 er planlagt i samråd 

med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa 

(Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det 

offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen. 

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser 

– og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar 

samme sted 


Vinstokke i parken 

Grønne fagfolk bør tage vinstokken med i deres 

repertoire, mener hortonom Michael Brat 

Af Ulla Danielsen, journalist 

Danske landskabsarkitekter 

og anlægsgartnere har for 

lidt fokus på at vin formet til 

vinstokke med fordel kan bruges 

som landskabsarkitektonisk 

element - også i Danmark. 

Det vurderer hortonom Michael 

Brat der for tiden er ved 

at forme og opbygge en samling 

af vinstokke i Bernstorffsparken 

i Charlottenlund. 

„Jeg forsøger stille og roligt 

at tilføre stedet noget kunnen 

og glæde ved at dyrke vin,“ siger 

Michael Brat der er specialist 

i dyrkning af vin og andre 

sydfrugter. Forklaringen på 

det eksotiske speciale er at Michael 

Brat er født i Rumænien 

og fik sin første uddannelse i 

sit hjemland. Han er siden videreuddannet 

i Danmark. 

Vindyrkningen i Bernstorffsparken 

foregår både i koldhus 

og på friland, og formålet er 

at formidle hvordan man gri- 

28 

ber vindyrkning an. Hvis man 

kaster sig ud i vindyrkning bør 

man tage det seriøst. Ellers ender 

man med blot at få en 

klatreplante ud af sine anstrengelser. 

Formes til en vinstok 

„Glæden ved at dyrke vin er 

ikke det samme som fornøjelsen 

ved f.eks. at dyrke en clematis. 

En vin skal formes til en 

vinstok. Den skal blive til en 

lille busk der kommer med noget 

til én hvert år. Samtidig 

skal en vinstok fornys. Vin kræver 

en årlig gennemgang af et 

helt bestemt plejeprogram,“ 

forklarer Michael Brat. 

Han nævner flere eksempler 

på hvordan man rundt i danske 

have- og parkanlæg har 

kunnet se adskillige eksempler 

på, at forsøg med vin er mislykket 

på grund af manglende 

kendskab til vinplantens spe- 

På Pometet har gartnerne ladet en vinplante vokse på en stor sten som 

snart er helt dækket af vinstokkens grene. Foto: Steen Holbech Jensen. 


cielle krav. „En vinplante der 

mistrives er et sørgeligt syn. 

Omvendt kan en vin der trives 

give megen glæde på grund af 

vinstokkens skønhed og nytte,“ 

siger Michael Brat. 

Når man skal dyrke vin, 

handler det især om klima, 

jordbund og dyrkningsteknik. 

„Selv i store vindyrkningslande 

dyrker man kun vin få steder. I 

Danmark er vindyrkning f.eks. 

især aktuel på de små øer på 

grund af deres milde klima,“ 


Man kan dyrke vin i næsten 

al slags jord fra sandjord til 

kraftig jord. Derimod er det et 

krav at grundvandsspejlet ikke 

er for højt. Vinplanten kræver 

også læ, ligesom placeringen i 

forhold til sol er vigtig. Desuden 

skal man gøre sig klart at 

vinplanten er en lian som kræver 

at man omgås den på en 

bestemt måde. 

Opbygningen af en vinstok 

kræver tålmodighed. Det tager 

seks-syv år at forme en vinstok, 

og der er tale om en teknik 

der i korthed kan beskrives 

ved to skridt frem og et tilbage. 

Det skyldes lianens tendens 

til at forivre sin vækst om som- 

meren og det faktum at væksten 

især foregår i plantens 

yderste dele. Kunsten består 

derfor i at udvikle stokken så 

den bliver kraftig for neden og 

tyndere for oven. “Sker det 

omvendte, vil man uundgåeligt 

rende ind i problemer,“ 


Stammen og hovedgrenene 

på en vinstok kaldes kordoner. 

På grenene skal der opbygges 

nogle frugtenheder, dvs. korte 

eller lange sporer hvorfra der 

skal udspringe nogle frugtbærende 

skud. Disse frugtenheder 

skal udskiftes hvert år. 

„Der er tale om en kontinuerlig 

dyrkningsteknik, og for at 

kunne gøre det, er man nødt 

til at arbejde meget struktureret,“ 

siger Michael Brat, men 

det er et arbejde som han samtidig 

mener at mange gartnere 

vil holde af. 

Ikke kun til dyrkning 

Som dekorativt element har 

vinstokken mange muligheder. 

Den kan bruges som pynt 

på terrassen, på søjle uden for 

terrassen, ved en indgangsport, 

ved en hoveddør eller i 

en åben pergola. På friland 

KULTURTEKNIK 

■ Vinplanten er en lian der 

kulturteknisk formes til en 

vinstok. 

■ Dyrkning af vin kan være 

aktuel på marginale jorde 

hvis de passer til vinstokkens 

særlige krav. 

■ Udforming og udtynding af 

en vinstok sigter på at 

forebygge sygdomme. 

■ Manglende kendskab til 

vinplantens opbygning og 

pleje er lig med fiasko. 

■ Valg af gode resistente sorter 

og en passende styreform 

hører med til den succesfulde 

vindyrkning. 

■ Jo mere beskyttet vinen 

vokser, desto bedre sorter 

kan man anvende, og desto 

bedre druekvalitet kan man 

få ud af det. 

■ Vinstokke skal vinterbeskæres. 

En årlig gennemgang af 

et plejeprogram er en absolut 

nødvendighed. Arbejdet 

tager cirka en time per stok. 

■ Landskabsarkitektonisk 

anvendelse af vin handler om 

at placere vinstokken så den 

passer i landskabet. 

■ Blandt druer som kan opnå 

tidlig modenhed er sorterne 

Estzer, Ganita og Osella. 

kan vin dyrkes op af et trådespalier. 

„Og i en lille have kan 

man lade den vokse på en 

pæl,“ foreslår Michael Brat. 

Man kan også have vin op af 

en husvæg eller husgavl. 

På Pometet i Taastrup hvor 

Michael Brat har sin daglige 

gang, har gartnerne ladet en 

vinplante vokse på en stor sten 

som efterhånden er helt dækket 

af vinstokkens grene. Man 

kan imidlertid også dyrke vin 

på skrænter, jernbaneskråninger, 

i grusgrave og hvor huse 

er placeret på højder. Inden 

døre kan man have vin i drivhus, 

havestue eller veranda. 

Drejer det sig om et offentligt 

rekreativt område peger 

Michael Brat på at vinstokke er 

velegnede som adskillelse mellem 

to arealer. I en gammel 

bog har han et billede af en 

vin der vokser på et stakit. Desuden 

vil vin anvendt som adskillelse 

mellem to arealer fylde 

mindre end f.eks. en clematis 

der vokser i et stort væld. 

Og endelig er der druerne. 

Mon ikke de mennesker der er 

tilknyttet rådhuset, hospitalet 

eller institutionen i sæsonen vil 

sætte pris på dem? ❏ 


De tiltagende problemer med at aflede byens nedbør skal imødegås. 

Problemer der blev tydeligt udstillet i skybrudssommeren 2007. 

Udvikling i arealbaseret afvanding 

Arealbaseret afvanding. Det er 

nøgleordet i det igangværende 

danske udviklingsprojekt 

2BG - en snedig forkortelse af 

‘Black, Blue and Green - Integrated 

Infrastructure Planning 

as Key to a Sustainable Urban 

Water Systems. 

Det handler om at finde bæredygtige 

løsninger med lokal 

nedsivning og genanvendelse 

af vand - og derved bl.a. imødekomme 

de tiltagende problemer 

med at aflede byens 

nedbør. Problemer der blev tydeligt 

udstillet i skybrudssommeren 

2007. 

30 

Princippet kendes i forvejen 

som ‘lokal afledning af regnvand’. 

Men man foretrækker 

begrebet ‘arealbaseret afvanding’ 

for at understrege at det 

handler om mere end at nedsive 

vand i baghaver. 

Man vil bort fra den nuværende 

praksis med at bortlede 

alt vand via fælles- eller separatsystemer 

suppleret med bassiner 

og overløbsbygværker. 

Nu skal det handle om at tilbageholde 

nedbøren opstrøms i 

faskiner og i lavninger hvorfra 

det nedsives eller med nedsat 

fart løber til kloakken. Det ly- 

der let, men der er også usikkerheder 

knyttet til bl.a. dimensionering 

og forureningsrisici. 

De skal nu luges ud. 

„Ambitionen er at igangsætte 

en proces bort fra nutidens 

‘forbrug og bortled’ mod 

en integreret tilgang baseret 

på forståelse for vandets 

kredsløb og samhørighed med 

de grønne områder og byernes 

infrastruktur hvor der som 

en naturlig del også lægges 

vægt på økonomi og organisationsformer 

samt på vandets 

æstetiske og socio-kulturelle 

værdier,“ hedder det på den 

engelsksprogede projekthjemmeside 

www.2bg.dk. 

Projektet, der har et budget 

på cirka 17,5 mio. kr., begyndte 

i marts 2007 og fortsætter 

til marts 2011. Bag projektet 

står en bred aktørkreds af 

Danmarks Tekniske Universitet, 

Aarhus Universitet, Københavns 

Universitet (Skov & 

Landskab), Vejdirektoratet, 

DHI, Watertech, Grontmij/Carl 

Bro, Odense Vandselskab, Københavns 

Energi, Århus Kommune, 

Odense Kommune, Greve 

Kommune, DANVA og 

Dansk Byplanlaboratotium. 

Træet presses til 

halv størrelse 

Ved at presse træet hårdt sammen 

til cirka halv størrelse kan 

det opnå større styrke og hårdhed. 

Træet kaldes isostatisk 

hårdtpresset træ. Teknikken 

blev opdaget af Curt Lindhe 

og Lennart Castwall i 1993 da 

de lagde et stykke træ ind i en 

maskine til at forme plader af 

stål under tryk. Træet skrumpede 

til halv størrelse, og beholdt 

bagefter sin nye dimension. 

Processen er at træet tørres 

til 15% vandindhold og 

bagefter udsættes for et højt 

tryk (1.400 bar) fra alle sider i 

2 minutter. For at undgå at 

træer bagefter kvælder i fugtbehandles 

det med et låsningskemikalie 

(f.eks. kinesisk 

tung-olie) mens træet vermes 

op. Bagefter hærder olien og 

hæmmer fugtens indtrængen. 

Metoden kan også bruges til 

at gennemfarve træet. Efter 

presning sænkes træet i en farvet 

opløsning, mens det udvider 

sig til almindelig størrelse. 

KILDER 

www.trae.dk 

www.calignum.com 


Anlæggets første led en en septictank der bundfælder fast stof og flydeslam. 

Vandet ledes derefter til tre rensesektioner. I den første beluftes 

spildevandet så giftig svovlbrinte og andre flygtige bakteriedræbende 

stoffer afgasses. I de to næste nedbrydes organisk materiale i såkaldte 

biofiltre med bakterier. Har ejendommen fået påbud om at fjerne fosfor 

(renseklasse SOP eller OP) kan en fosforfældningsenhed leveres. 

Spildevand renses på minianlæg 

Biologiske minirenseanlæg er 

et af alternativerne når grundejere 

uden adgang til offentlig 

kloakering skal have renset deres 

spildevand. Et sådant er under 

navnet WehoMini nu også 

lanceret af Brødrene Dahl og 

KWH Pipe der oplyser at anlægget 

mere end opfylder 

myndighedernes krav om 

vandrensning, og hvor den billige 

drift i længden giver 

grundejerne besparelser set i 

forhold til tilslutningsafgift og 

til vandafledningsafgifter som 

kommunale løsningen indebærer. 

WehoMini anlæg kan 

rense spildevand fra én og op 

til 10 hustande. Det kræver 

ikke meget plads og er nemt 

at grave ned, men installationen 

skal dog gennemføres af 

en autoriseret kloakmester. 

Som en del af installationen af 

renseanlægget skal ejeren 

indgå en fast, lovpligtig aftale 

om årlig kontrol af anlægget 

som samtidig sikrer tilkaldevagt 

og service 24 timer i døgnet 

på alle hverdage. 

www.bd.dk. www.kwhpipe.dk 

■ Næsten 90.000 husstande i det åbne land uden adgang til 

offentlig kloakering skal i disse år i gang med at forbedre 

rensningen af det spildevand de udleder til søer og vandløb. 

■ Hvis vandet ikke er lige så rent som det der bliver udledt 

fra de offentlige renseanlæg, kan grundejeren blive politianmeldt 

og få bøder. Renseklasser, tidsfrister mv. fremgår af 

spildevandsplanen fra kommunen der også har ansvaret for 

at kravene efterleves. 

■ Kommunen skal ifølge lovgivningen tilbyde alle berørte 

grundejere en kommunal kloakeringsløsning hvor grundejeren 

skal betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag 

ligesom i byerne. Tit vil det dog formentligt svare sig at 

takke nej til kommunens tilbud og løse problemet lokalt. 

Biologiske minirenseanlæg er her en mulighed på linie med 

bl.a. pilerenseanlæg og rodzoneanlæg. 

■ Etableringsudgiften til lokale, private anlæg er typisk 

større end det kommunale tilslutningsbidrag, men driften er 

væsentligt mindre end det kommunale vandafledningsbidrag. 

Den kommunale vandafledningsafgift er i gennemsnit 

cirka 32 kr./m3 og generelt stigende. 

■ For det nye biologiske minirenseanlæg WehoMini anføres 

driftsudgiften til 1,50 kr./m3 RENSNING AF SPILDEVANDET I DET ÅBNE LAND 

. Udgiften til både etablering og 

drift kan reduceres hvis naboer går sammen om en løsning. 

Hæk- og hegnsklippere til ethvert behov 

Holdbar teknik 

til naturpleje ... 

Elkærs Maskinsalg 

Odensevej 82. DK 5853 Ørbæk 

Tlf. 65 331 331. Fax 65 98 19 62. ems_elkaer@post.tele.dk. www.elkaer-maskiner.dk 

MURATORI 

MURATORI 

Grønne lederuddannelser 

Sandmosen tilbyder to spændende uddannelser, der 

specielt henvender sig til nye og kommende ledere. 

Den grundlæggende lederuddannelse 

5 moduler. 13 dage i alt. Start 28. januar 2008. 

Budget som ledelsesværktøj 

4 lærerige dage. 28. januar – 31. januar 2008. 

Ring til centret og få tilsendt brochuremateriale. 

KompetenceCenter for 

Det grønne område – Sandmosen 

- en del af AMU Nordjylland 

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk 

anlægger 

græs som en leg 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 


A S

Det er hverken kønt eller 

praktisk når bunker af 

cykler står hulter til bulter ved 

en station eller et indkøbscenter. 

Og det er ikke fordi cyklister 

er rodehoveder der bare 

skal opdrages bedre. Det er 

fordi cykelparkering er overset 

i planlægningen og derfor 

præges af tilfældige, dårlige 

og utilstrækkelige hovsaløsninger 

når man for sent prøver at 

afbøde det akutte problem. 

Der er ikke pladser nok, de er 

placeret forkert og stativerne 

er tit for ringe. 

Det understreger Dansk Cyklist 

Forbund i sin vejledning 

‘Cykelparkeringshåndbog’. 

Med principper, normer og eksempler 

vises hvordan man 

kan råde bod på det stigende 

problem der uretfærdigt giver 

cyklisterne et dårligt ry Først 

og fremmest skal kommunerne 

inddrage cykelparkering i 

alle relevante plan- og beslutningsprocesser 

ligesom man 

inddrager bilparkering og andre 

arealkrævende anlæg. Der 

skal være arealer og pladser 

nok, og de skal placeres og 

indrettes så de bliver brugt. 

Det koster. Et godt cykelstativ 

på et eksisterende underlag 

koster 1500-2000 kr. pr. plads. 

Skal det overdækkes, er det 

næsten dobbelt så dyrt. Skal 

der også laves nye belægninger, 

bliver det langt dyrere. 

Hvem skal betale? Heldigvis er 

der ifølge vejledningen tit forståelse 

for at pengene er givet 

godt ud. Jo flere der cykler, 

desto mere dæmpes problemerne 

med trafiktrængsel, forurening 

og sundhed. 

Især er der perspektiver i at 

kombinere offentlig transport 

og cykling. Begrebet ‘stationsnærhed’ 

- 10 minutters gang - 

udvides fra 600 meter til 2400 

meter når man cykler. Det forudsætter 

bl.a. god cykelparkering. 

Netop cykelparkering ved 

kollektive trafikknudepunkter 

nyder derfor også særlig fokus 

i den cykelstrategi som Transportministeriet 

udsendte i år. 

Placeres rigtigt 

Hvis cykelparkeringen skal udnyttes 

effektivt, skal den først 

og fremmest placeres rigtigt. 

Cyklisterne orienterer sig efter 

hvad de kan se, og hvor de 

skal hen. De parkerer på vej til 

målet, og hvor der nu engang 

er plads. Cykelparkeringen skal 

32 

Der er over 4,5 millioner cykler i danmark. Der kan let opstå kaotiske parkeringsforhold hvis parkeringen ikke 

er ordentligt planlagt. Som her ved Lergravsparkens metrostation. Foto: Erik Bølling-Ladagaard, 

PLANLAGT CYKELPARKERING 

Kaotiske forhold er en følge af næsten fraværende planlægning. 

Håndbog fra Dansk Cyklistforbund søger at råde bod på problemet. 

derfor være overskuelig, nem 

at bruge og placeres på cyklisterens 

vej mod målet. 

Cykelparkeringen ved Københavns 

nye metrostationer 

er et dårligt eksempel. På stationsforpladserne 

måtte parkeringen 

generelt vige for æstetiske 

hensyn. De få stativer 

blev i stedet suppleret med underjordisk 

parkering - der ikke 

bruges. De er ikke synlige nok 

og for upraktiske. Ved Lergravsparkens 

metrostation begyndte 

cyklerne at hobe sig 

op. Modstræbende begyndte 

man at stille stativer op og er 

endt med et rent stativvirvar. 

Parkeringens varighed afgør 

hvor lang afstand cyklisten accepterer 

mellem cykelparkering 

og turens endemål. Ved 

meget kort parkeringstid - 

f.eks. når man skal ind i en butik 

- er afstanden 0-15 meter. 

Ved længere tids parkering 

kan op til 100 meter accepteres. 

Ved nat- og døgnparkering 

kan det være vigtigere at 

cyklen kan låses fast eller inde. 

Plads nok 

Hvor stort er behovet for cykelparkering? 

Der er mange 

lokale forhold der spiller ind. 

Man kan tage udgangspunkt i 

tællinger af parkerede cykler 

på stedet, men er parkeringsforholdene 

dårlige er behovet 

gerne større når forholdene er 

forbedret. Kommunerne anbefales 

at udarbejde normer der 

tager udgangspunkt i Dansk 

Cyklistforbunds. De angiver 

f.eks. at der ved etageboliger 

skal være 2-2,5 cykelparkeringspladser 

pr. 100 m 2 boligareal 

og ved stationer så mange 

pladser at det svarer til 10- 

30% af de dagligt afrejsende. 

Det anbefales at der i stativerne 

er 60 cm mellem hver 

holder. Er der mindre, er der 

tendens til at kun hver anden 

LOKALISERINGSPRINCIP. Acceptable afstande i forhold til funktion, tid og serviceniveau. Fra rapporten. 


CYKLENS BASISMÅL. Fra rapporten. 

holder udnyttes. Er der 70 cm, 

er der tendens til at cykler 

presses ind i mellemrummene. 

En parkeret cykel fylder derfor 

2,25 m 2 med manøvreareal. 

Er der ikke plads nok, må 

man enten omprioritere arealanvendelsen 

eller ‘komprimere’ 

parkeringen så der presses 

flere cykler ind. Den mindst 

ringe måde er skråparkering. 

Ved meget store parkeringsbehov 

kan parkering i to etager 

tages i anvendelse, men 

det er ikke alle der kan løfte 

cyklen op i anden etage. 

Antallet af parkeringspladser 

gør det ikke alene. Det skal 

også være nemt at komme til. 

Forhindringer som stejle ramper, 

trapper og døre kan 

mindske brugen. En eventuel 

adgang skal være mindst 2 

meter bred så to cykler kan 

passere hinanden - også når de 

trækkes. De interne stier skal 

være brede nok til at man kan 

passere andre brugere og få 

cyklen ind og ud af stativet. 

Cykelparkeringen bør videre 

placeres så man begrænser risikoen 

for hærværk eller tyveri, 

og så man kan føle sig tryg. 

Den personlige tryghed forudsætter 

især at der naturligt 

kommer mennesker forbi, og 

at parkeringen er overskuelig. 

Det hjælper også med flere 

adgangsveje til parkeringen, 

god belysning, gode adgangsforhold 

og korte og overskuelige 

ganglinjer. 

De rigtige stativer 

Det enkelte stativ skal støtte 

cyklen godt. Cyklen bør kunne 

■ Cykel og stativ fylder 200 cm i længden 

(=parkeringsdybden ved vinkelret parkering). 

Med 60 cm pr. cykel og 175 cm manøvreareal 

er arealbehovet 2,25 m 2 pr. cykel. 

■ Hvis to rækker deler samme manøvreareal, 

bliver arealbehovet 1,70 m 2 . 

■ Med skråparkering (45 o ) er arealbehovet 1 m 2 . 

(cykelafstand 40-50 cm, parkeringsdybde 140 

cm, manøvreareal 100 cm). Med dobbelt 

parkering og fælles manøvreareal er arealbehovet 

0,75 m 2 . Hvis manøvrearealet er en del 

af fortovet er arealbehovet 0,5 m 2 pr. cykel. 

parkeres med brug af kun én 

hånd, og mindst ét hjul eller 

stellet bør kunne fastlåses til 

stativet. Rapporten anbefaler 

generelt en lodret holder til 

forhjulet hvor en kileform sikrer 

at alle typer hjul holdes 

godt fast. Hjulets centrum og 

holderens midtpunkt skal være 

i nogenlunde samme højde. 

Også lænestativer er en god 

mulighed, bl.a. fordi man let 

kan låse cyklerne fast til dem, 

og fordi stativerne kan være et 

mere alsidigt byinventar. 

Vandrette forhjulsholdere til 

forhjulet og styrholdere der 

holder styret frarådes. De holder 

ikke cyklerne godt nok og 

kan tilmed skade cyklerne, 

men de er alligevel populære 

på grund af billig pris og enkel 

montering. 

Etageboliger 

CYKELPARKERINGSNORM ifølge cykelparkeringshåndbog 

2-2,5 p-pladser pr. 100 m2 boligareal. 

Kollegier 1,0 p-plads pr. beboer. 

Børneinstitutioner 0,4 p-plads pr. ansat samt areal reserveret til anhængere og specialcykler. 

Skoler 1,0 p-plads pr. elev fra og med 4. klassetrin og 0,4 p-plads pr. ansat. 

Uddannelsessteder 0,4-0,8 p-plads pr. elev og 0,4 p-plads pr. ansat. 

Detailhandel/butikker 2,0 p-pladser pr. 100 m2 (København). 1,0 p-plads pr. 100 m2 (provinsen). 

Service (læge m.fl.) 0,3-0,4 p-plads pr. 100 m2 etageareal + 0,4 p-plads pr. ansat. 

Stationer 10-30 % af passagertallet (antal afrejsende pr. dag). 

Busstop/busterminaler 1,0 p-plads pr. 10 passagerer i spidstimerne 06.00-09.00. 

Biografer og teatre 0,25 p-plads pr. normeret plads + 0,4 parkeringsplads pr. ansat. 

Hotel og restaurant 1,0 p-plads pr. 15 gæster + 0,4 parkeringsplads pr. ansat. 

Idrætsanlæg/haller 0,6 p-plads pr. idrætsudøvende (på dagsbasis) + 0,4 pr.tilskuer. 

Kontor og industri 0,4 p-plads pr. ansat. 

Rekreative områder 1-4 p-plads pr. 10 gæster. 

Generelt og til daglige formål 

anbefales det enkle og 

let genkendelige stativ i robuste 

og holdbare materialer. 

Det lønner sig at forkæle cyklisterne. 

Lykkes det at få en 

form der signalerer kvalitet, 

overskud og orden, vil de fleste 

cyklister vælge at placere 

deres cykel lige dér. Godt design 

påvirker vores adfærd. 

At kunne låse cyklen fast til 

stativet er en god service som 

ikke er ret udbredt. Her er den 

ellers anbefalede forhjulsholder 

dog ikke velegnet. Aflåste 

parkeringsanlæg hvor cyklisten 

eventuelt betaler for en 

sikker opbevaring, kan i visse 

tilfælde være en god idé, fastslår 

vejledningen. 

Parkeringen bør desuden 

indrettes så den er nem at rengøre. 

Der skal kunne fejes i og 

omkring stativerne uden de 

store forhindringer. Jo mere 

robust stativet er, des mindre 

vedligeholdelse. Herreløse cykler 

der flyder omkring, ødelægger 

det overordnede indtryk 

og forstærker en dårlig cykelparkeringsadfærd. 

Faste rutiner 

for oprydning, rengøring 

og vedligehold anbefales. sh 

Cykelparkeringen er tæt på målet, 

tilgængelig, tryg og til at se. 

Stativet er tilmed af en type der 

holder cyklen godt fast takket været 

en kileformet holder der kan 

bruges at alle dæktykkelser. 

Odense. Foto: Pablo Celis. 

KILDER 

Pablo Celis; Erik Bølling-Ladegaard 

(2007): Cykelparkeringshåndbog. 

Dansk Cyklist forbund. 

Erik Bølling-Ladegaard (2007): Cykelparkering 

- the missing link! Dansk 

Vejtidsskrift 11/2007. 

Bogen er støttet af Realdania, Nykredit, 

Grundejerens Investeringsfond og 

Københavns Kommune. Den bestilles 

gratis på tlf. 3338 2464, ebl@dcf.dk. 


Som andre rosetplanter begunstiges mælkebøtten af tidlig slåning (feltet til venstre) og to årlige slåninger 

(feltet til højre). Feltet i midten er slået om efteråret og domineres af regnfang. Foto: Anna Bodil Hald. 

Slå rabatten når kørvelen blomstrer 

12-årigt slåningsforsøg i næringsrige vejkanter afsluttet med klare råd 

De næringsrige vejkanter 

skal helst slås i forsommeren. 

I hvert fald nogle af dem. 

Så modvirker man de høje grove 

urter som vild kørvel og 

draphavre. I stedet fremmes 

lave arter og en mere varieret 

flora. Det har især betydning i 

sensommeren hvor man mødes 

af blomster og en relativ 

lav vegetation i stedet for høj, 

strid, halvvissen vegetation. 

Samtidig dæmper den tidlige 

slåning græssernes blomstring 

til glæde for pollenallergikere. 

Det konkluderer seniorforsker 

Anna Bodil Hald, Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus 

Universitet, efter et 12årigt 

vejrabatforsøg i samarbejde 

med Herlev Kommune. 

Det rokker lidt ved kommunernes 

praksis som normalt er at 

slå de fleste rabatter om efteråret. 

I Herlev vil flere rabatter 

nu blive slået i forsommeren. 

Argumentet mod forsommerslåning 

er bl.a. hensynet til 

fugleunger og ynglende fugle. 

Men der er ikke mange fugle i 

en vejrabat af vild kørvel og 

draphavre, fastslår Anna Bodil 

Hald. Hun mener at man kan 

tage større hensyn til insekt- 

34 

livet ved at bruge en anden 

klippeteknik, nemlig fingerklipper 

frem for de dræbende 

slagleklippere. 

De ønskede urter 

Det handler ikke kun om høj 

biodiversitet, men også om 

hvilke arter der er ønskede, og 

hvilke der er uønskede, fastslår 

Anna Bodil Hald. Altså at tage 

hensyn til det rekreative. Og 

folk vil gerne se mange forskellige 

slags blomster. 

Til de uønskede i en vejrabat 

hører ikke mindst høje grove 

arter som vild kørvel og draphave 

der præger snart alle vejrabatter. 

Hertil kommer arter 

som agertidsel, stor nælde, 

havegyldenris, regnfang, grå 

bynke, burresnerre, kamille, 

markærenpris og glat dueurt. 

Altså også typisk markukrudt. 

Til de ønskede arter hører bl.a. 

hvid okseøje, lancetvejbred, 

blåhat, blåklokke, almindelig 

røllike, markrødtop og bibernelle 

- for at tage nogle af 

dem der trods alt har kunnet 

findes i forsøgsarealet. 

Økologisk set kendes de ønskede 

arter som arter der kun 

klarer sig under pressede 

vækstvilkår. De uønskede arter 

kendes som arter der hævder 

sig bedst når der er rigelig næring 

og vand. Og det er der 

næsten altid ved vejrabatterne 

i dag. De bruges nemlig ikke 

mere til græsning og høslæt, 

men har tværtimod fået næring 

fra både luften og markgødskningen. 

Det har fremmet 

nogle få grove urter. Faktisk 

ses de mest artsrige rabatter tit 

ved nye veje hvor der ikke er 

lagt muld på rabatterne. 

En dokumentation kan man 

bl.a. finde i en undersøgelse 

af de samme 37 jyske og fyn- 

ske vejkanter i 1968-69 og i 

2000. I 1968-69 var vejkanterne 

mest bevokset med laver 

urter som f.eks. håret høgeurt 

og blåklokke. Godt 30 år efter 

dominerede højtvoksende 

græsser og urter. Man kan ikke 

mere plukke en blomsterbuket 

i vejkanten. 

Forsøget i Herlev 

Forsøget i Herlev blev udført i 

vejkantlignende arealer stærkt 

præget af vild kørvel og græsser, 

især draphavre. Der blev 

udlagt fire blokke med 5 x 20 

meter store parceller. Inden 

forsøget var arealet holdt som 

vejkanter med en slåning om 

efteråret. Nu fik de i 12 år tre 

behandlinger: Enten den hidtidige 

med en sen slåning (september). 

Eller med to alternativer: 

en slåning i forsommeren 

(sidst i maj hvor kørvel begynder 

at blomstre) og en slåning 

både forsommer og efterår. 

Det viste sig at alle behandlinger 

dæmpede vild kørvel 

som af ukendte årsager var 

meget dominerende da forsøget 

begyndte. En dækning på 

36% blev efter otte år reduceret 

til 6%. Tallet var dog 2-3% 

hvor der var slået tidligt og 

14% hvor kun blev slået sent. 

Denne forskel slog igennem 

efter fem års pleje. Samtidig 

var kørvelens blomstringshøjde 

18 cm lavere ved den tidlige 

slåning end ved den sene. 

Græssets andel faldt mere 

behersket fra 58% dækning til 

42%. Lavbudgetforsøget, der 

delvist var baseret på frivilligt 

arbejdskraft, viser ikke nøje 

ændringen i græssets artssammensætning. 

Det var dog klart 

at arter som draphavre, almindelig 

kvik, almindelig hundegræs 

og almindelig rajgræs 

veg tilbage til fordel for min- 

Når der slås om forsommeren, mødes man i sensommeren af en relativ 

lav, 20-25 cm høj, blomstrende vegetation. Foto: Anna Bodil Hald. 


dre grove arter som almindelig 

rapgræs og rød svingel. 

Hvordan de enkelte arter 

reagerede på de forskellige 

behandlinger afhang af deres 

økologi. F.eks. klarede den toårige 

pastinak sig bedst ved 

tidlig slåning der gav lys til spiring 

- også selv om færre planter 

blomstrede. Den flerårige 

regnfang med underjordiske 

underløbere klarede sig dårligst 

ved to slåninger fordi 

dens løv blev fjernet til et kritisk 

minimum. 

Mælkebøtte klarer sig kun 

når der bliver slået tidligt. Det 

har den til fælles med mange 

af de ønskede arter, men om 

disse arter kommer igen afhænger 

af næringsniveauet og 

spredningsmulighederne. 

Jordens næringsindhold ændrede 

sig ikke i de 12 år, viser 

forsøgets jordanalyser. Vegetationens 

forandringer skyldes 

altså alene slåningspraksis. At 

sænke næringsindholdet - og 

dermed få en vedvarende effekt 

med mange ønskede arter 

- forudsætter derfor at man 

udpiner jorden ved at fjerne 

afklippet. Det øger ganske vist 

plejen, men efterhånden kan 

slåningen reduceres - f.eks. ved 

at springe et år over - uden 

nødvendigvis at få problemer 

med høj vegetation. 

En nuanceret drift 

Anna Bodil Hald understreger 

at man ikke skal uniformere 

plejen, men tage bestik af lokale 

potentialer og helheden. 

Derfor skal alle vejkanter ikke 

slås om forsommeren. Det går 

ud over blomstringen midt på 

sommeren. Der skal også være 

noget til insekter og sommerfugle 

hele sæsonen. Man kan 

med fordel skabe en mosaik af 

rabatter der slås på forskellige 

tider, en eller to gange. Lagt i 

en praktisk turnus er det næppe 

uoverkommeligt. 

I alle tilfælde skal forvaltningen 

være nuanceret og ambitiøs 

med det mål at de ønskede 

arter trives og spredes. Vejkanterne 

er - med Halds ord - 

den eneste sammenhængende 

natur for tørbundsarter. De 

har samme rolle som vandløb 

har for vådbundsnatur. sh 

KILDER 

Hald, Anna Bodil (2007): Grøftekantforvaltning 

- slåningstidspunkt og botanisk 

udvikling. Teknik & Miljø 11/07. 

Samtale, Anna Bodil Hald 20.11.2007. 

Vild kørvel i blomst. Det ser dejligt ud, men ikke længe. Snart mødes 

man af en strid, høj, halvvissen vegetation. Foto: Anna Bodil Hald. 

Traktorer Græsklippere 

KNIKMOPS 

Pladevibratorer Skovle Minilæsser 

Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt... 

Vilvorde Vilvorde 

Henviser til nærmeste forhandler på 

telefon 58 11 13 14 

www.landlord-dk.com 

Vi har uddannelser for hoved og hænder 

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker 

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B 

• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner 

• Teleskoplæsser certifikat 

• Anlæg i betonsten, lige linier 

• Betjen. og vedligeh. af mindre gartnermaskiner 

• Træbiologi, træpleje og byøkologi 

• Træpleje og sundhedsforhold 

• Betjening og vedligehold af motorkædesav 

• Træpleje og vækstudvikling 

•Træpleje og livsbetingelser 

• Design af grønne anlæg 

• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”. 

Kontakt 

For mere information kontakt en 

vejleder på 46 333 233 eller 

besøg www.rts.dk. 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


Byen skal være for alle 

De nordiske hovedstæder hjælper hinanden med videndeling og gode eksempler. 

Senest på konferencen ‘By for alle’. 

Af Helle Nebelong 

I 

den tilgængelige by er niveauforskelle 

udlignet i form 

af ramper, hævede eller sænkede 

arealer, så det er nemt at 

færdes i bymiljøet og komme 

ind og ud af bygninger og offentlige 

transportmidler. Der 

er ledelinier for synshandicappede 

og akustiske signalanlæg 

ved fodgængerovergange. Der 

er enkel og letforståelig skiltning 

med klare anvisninger. 

Sådan bør det i hvert fald 

være. Og nogle byer er godt 

på vej. Især Stockholm der har 

en vision om at være verdens 

mest tilgængelige hovedstad i 

2010. Hvert år i ti år investeres 

godt 100 millioner svenske 

kroner i fysisk planlægning og 

forbedringer i byens rum, så 

det er nemmere for alle mennesker 

at færdes der. Kommunens 

tilgængelighedsprojekt 

har ni fuldtidsansatte. 

Der var gode muligheder for 

at sammenligne på den nordiske 

konference ‘By for alle’ 1.- 

2. november i København. Den 

var en milepæl i det to år gamle 

nordiske hovedstads- og 

tilgængelighedsnetværk. København, 

Stockholm, Oslo og 

Helsingfors mødtes første 

gang i juni 2005 for at dele viden 

og udveksle erfaringer og 

har siden besøgt hinanden og 

drøftet Best og Worst Practice. 

36 

Som et foreløbigt clou på 

det gode samarbejde blev den 

åbne konference ‘By for alle’ 

afholdt med over 200 mennesker 

på Københavns Rådhus. 

Der deltog både politikere, 

planlæggere og repræsentanter 

for handicaporganisationer 

og handicapråd. 

Oslo, Helsingfors, Reykjavik 

og København har som Stockholm 

visioner om at forbedre 

tilgængeligheden så byernes 

rum tilgodeser alle uanset deres 

alder og fysiske og psykiske 

formåen. Økonomisk er Stockholm 

Kommune privilegeret. 

De andre byer er præget af 

politiske hensigtserklæringer 

og få penge. Men penge er 

ikke alt. Andre drivkræfter er 

synergi, iIdsjæle og mennesker 

der tør tænke anderledes. 

Rutenetmodellen 

Monica Thon, medlem af Teknik- 

og Miljøudvalget i Københavns 

Kommune og medlem 

af kommunens handicapråd, 

fortalte om Teknik- og Miljøforvaltningenstilgængelighedsstrategi 

som politikerne 

vedtog i 2005. 

Den fysiske og meget synlige 

del af strategien er den såkaldte 

‘rutenetmodel’ som går 

ud på at udlægge tilgængelige 

ruter som er indbyrdes for- 

På Strøget i København er der kun adgang for kørestolsbrugere til 10- 

30% af butikkerne. Foto: H. Nebelong. 

bundet og binder alle bydele i 

København sammen. Modellen 

blev i 2005 vurderet til at 

koste 75 mio. kr. Hidtil er kun 

de første 18 mio. kr. skaffet til 

veje. Den første rute, der skal 

anlægges i foråret 2008, løber 

i Indre By fra Hovedbanegården 

over Strøget og Kongens 

Nytorv til Nyhavn. 

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget 

har besluttet at der 

i alle indstillinger til udvalget 

redegøres for tilgængeligheden 

i et hvilket som helst projekt. 

Det har tvunget embedsmændene 

til at forholde sig til 

spørgsmålet ligesom man kigger 

på økonomien og miljøforholdene 

i et projekt. 

Der gennemføres nu ekstern 

tilgængelighedsrevision af anlægsprojekter 

både først og 

sidst i et projektforløb. Medarbejdernes 

fokus og kompetencer 

på området skærpes, og 

det giver synergi. Flere ser det 

som en udfordring og ikke en 

barriere at indtænke tilgængelighed. 

Krav om tilgængelighed 

bliver stadig mere synligt, 

senest i konkurrencematerialet 

om Købmagergades renovering. 

Ligeværdig deltagelse 

Generalsekretær i Nordiska 

Handikappolitiska Rådet Inge 

Ovesen rettede søgelyset mod 

den manglende tilgængelighed 

til at deltage ligeværdigt i 

samfundets hverdagsliv. Det er 

ifølge Inge Ovesen en af de 

største udfordringer vi har når 

det angår deltagelse og ligestilling 

for store befolkningsgrupper. 

Problemet skyldes 

ofte fysiske barrierer som kan 

nedbrydes. 

„Det handler om at se enkeltindividerne 

i vores samfund. 

Det handler om at respektere 

mennesket. Det 

handler om menneskers ret til 

deltagelse og ligestilling. Men 

vi er ikke en befolkning af idealmennesker. 

Nogle er tykke, 

nogle er tynde, nogle høje og 

nogle er lave. Nogle har reduceret 

mobilitet, syn eller hørelse 

osv. Vi er en befolkning af 

enkeltindivider med forskellige 

forudsætninger, men med 

det til fælles at vi ønsker at 

tage del i det samfund vi lever 

i,“ fastslog Ovesen. 

Design for alle 

Idéen om et lige samfund for 

alle vinder frem, bl.a. takket 

være FN’s handicapkonvention 

af 13. december 2006 og lovgivning 

der går mod forhold 

der i praksis diskriminerer handicappede. 

Den nye konvention 

har alle de nordiske lande 

I sit designlaboratorium eksperimenterer Københavns Kommune, her 

med en kombineret trappe og rampe med gelænder. Foto: H. Nebelong. 


Design, tilgængelighed og byrum var overskriften på en af konferencens udflugter. Her studeres Sønder Boulevards legeplads. Foto: Ingegerd Forss. 

8 LEDENDE PRINCIPPER 

FN’s handicapkonvention 

af 13. december 2006 

■ Respekt for vor værdighed 

og selvbestemmelsesret 

■ Ikke diskrimination 

■ Fuld deltagelse i samfundslivet 

■ Ret til at være anderledes 

■ Lige muligheder 

■ Tilgængelighed 

■ Ligestilling mellem mænd 

og kvinder 

■ Respekt for den udvikling 

børn med handicap gennemløber 

og for deres ret til at 

bevare deres identitet. 

skrevet under på. Nu skal den 

ratificeres og implementeres. 

Konventionens betydning 

blev uddybet af forhenværende 

landsdommer Holger Kallehauge 

som er formand for 

Landsforeningen af Polio-, Trafik- 

og Ulykkesskadede. Han 

kaldte det et paradigmeskifte 

fra velgørenhed og medfølelse 

over de gode viljers politik til 

rettigheder. Han talte om retten 

til byrummet og alt det andet 

der er fælles. Konventionens 

formål er at fremme, beskytte 

og sikre alle mennesker 

med handicap fuld og lige adgang 

til at gøre brug af alle 

menneskerettigheder og 

grundlæggende frihedsrettigheder 

og at fremme respekt 

for deres menneskelige værdighed. 

Tilgængeligheden i Danmark 

er ifølge Kallehauge generelt 

set ringe i forhold til 

landets øvrige udvikling: „Velfærden 

er god, men det er det 

der skaber inklusion i skoler, 

uddannelse, arbejdsliv, kultur 

og transport ikke“. København 

er også ringere end mange 

andre hovedstæder og 

langt ringere end New York 

og andre storbyer i USA. Andre 

danske byer er også længere 

fremme end København. 

Universel udformning 

Astrid Staalesen, leder af Rådet 

for funksjonshemmede i 

Kristiansand i Norge, fortalte 

om rådets mangeårige samarbejde 

med Kristiansand Kommune. 

I 1999 tog Byutviklingsstyret 

til Barcelona som i mange 

år har været forgangsbillede 

på tilgængelighedsområdet. 

Turen gjorde stort indtryk 

og førte til at tilgængelighed 

blev sat grundigt på dagsordenen 

i den sydnorske by. 

Det skulle vise sig at det kan 

være ganske små ændringer 

som gør de store udslag. Da 

gågaden i Kristiansand skulle 

renoveres, blev niveauet på 

gaden hævet. Det betød at der 

blev skabt niveaufri adgang til 

en lang række butikker, som 

tidligere - måske bare på 

grund af et enkelt trappetrin - 

var utilgængelige for kørestolsbrugere. 

I Oslo og i Norge i det hele 

taget er begrebet ‘Universell 

Utforming’ på dagsordenen. 

Det betyder at produkter, bygninger 

og udearealer skal udformes 

på en måde så de kan 

bruges af alle mennesker i så 

stor udstrækning som muligt. 

Merethe Agerbak-Jensen, 

borgmester for byudvikling i 

Oslo, fortalte om Oslos vision: 

at byen skal være en åben by 

hvor universel udformning er 

en selvfølgelighed. Byrådet besluttede 

i maj 2007 at udarbejde 

en strategisk plan for universel 

udformning. I dag er 

lovgivningen svag, men en ny 

plan- og bygningslov og antidiskrimineringslov 

kommer i 

løbet af de næste år. Hovedmålene 

i byrådets strategiske 

plan er at Oslo Kommune skal 

have princippet om universel 

udformning integreret i al sin 

virksomhed og arbejde for at 

byen skal blive universelt ud- 

formet på bedst tænkelige 

måde. 

Pletvise forbedringer 

Også Helsingfors arbejder på 

at forbedre det fysiske miljø 

og den offentlige service så 

byen bliver en by hvor det er 

let for alle at færdes og være 

virksom. Det sagde Pekka Sauri, 

vicestadsdirektør for Bygnings- 

og Miljøvæsenet. Helsingfors 

er langt i strategi- og 

visionsarbejdet, men har endnu 

lang vej igen før de mange 

hensigter får fysisk form og 

skaber forbedringer i byens 

rum. Ligesom i København, 

Oslo og Reykjavik sker der 

pletvise forbedringer rundt 

omkring og en skønne dag vil 

den store sammenhæng forhåbentlig 

vise sig. 

Agnar Guðlaugsson fra Teknisk 

forvaltning i Reykjavík 

Kommune fortalte at der siden 

1996 har fundet et systematisk 

arbejde sted med at forbedre 

tilgængeligheden i ældre bygninger 

i Reykjavik Kommune, 

herunder skolebygninger. Der 

er investeret mange millioner 

kroner i dette arbejde som 

blandt andet har medført en 

checkliste for arkitekter som 

skal udfyldes før og efter et 


yggeprojekt. Der er lavet tilstandsrapporter 

over alle kommunens 

ejendomme i 2003 og 

igen 2006, ældre som nye, i alt 

467 ejendomme og legepladser. 

Tilgængelighedstilstanden 

er delt op i fire kategorier afhængig 

af tilstand og omkostninger 

for forbedringer. 

I flere år har Reykjavík Kommune 

arbejdet på at lave forbedring 

af trafikforholdene i 

byen. Der lægges stor vægt på 

gang- og cykelstier og nedsænkning 

af fortove ved vejkryds. 

Derudover lægges snesmeltningsanlæg 

i fortove og 

stier efter behov. 

Design for alle 

Mr. Barcelona alias Francesc 

Aragall, stifter af og præsident 

for Design for all Foundation, 

var inviteret som hovedtaler 

fordi de nordiske lande i årevis 

har valfartet til Barcelona for 

at studere Best Practice. Han 

fastslog at alle mennesker ønsker 

sig uafhængighed og har 

behov for og ret til at vælge 

sin levemåde og leve livet 

uden at omgivelserne, som er 

skabt af os, lægger barrierer 

ud foran en. 

Barcelona er førende når det 

handler om nye og effektive 

måder at skabe forandringer 

på. Koncepter som City-for-all 

og Design-for-all udspringer 

fra Barcelona hvor der arbejdes 

ud fra en universel tankegang. 

Målet er at forbedre livskvalitet, 

sundhed og sammenhæng 

for alle. 

Man bruger ikke ord som 

‘handicaptilgængelighed’ da 

alene terminologien fastholder 

de handicappede i rollen 

som segregerede i forhold til 

det øvrige samfund. I stedet 

for at tale om et samfund af 

minoritetsgrupper betragtes 

borgerne som en mangfoldighed. 

Forskellighed opfattes 

38 

Ved middagen i Nationalmuseets festsal blev der uddelt flag som symbol på det tætte samarbejde. 

Fra højre: Agnar Guðlaugsson, Reykjavík, Peter Lundén Welden, Stockholm, Inger Marie Lid, Oslo, Monica 

Thon, København og Helle Nebelong, konferencekoordinator. Foto: Ingegerd Forss. 

som et aktiv, borgerdeltagelse 

er højt respekteret, og der tages 

højde for at forbedre både 

det fysiske og det sociale miljø. 

Design for all er indgriben i 

omgivelserne, produkter og 

service med et mål om at alle 

mennesker uanset alder, køn, 

evne eller kulturel baggrund, 

kan deltage på samme betingelser 

i samfundslivet socialt, 

økonomisk, kulturelt og i forbindelse 

med fritidsaktiviteter. 

Arbejdet med at gøre Barcelona 

til en by for alle startede 

før olympiaden i 1992. Kravet 

voksede nedefra og blev imødekommet 

af bystyret. Synergien 

har ligget i hele redemokratiseringsprocessen 

efter 

Francos diktatur. 

Gode eksempler 

I Danmark har vi en stærk forankret 

tradition for æstetik og 

design af høj kvalitet. Det er 

en tradition der værnes om, og 

som gør det vanskeligt at overbevise 

arkitekter om at tilgængelighed 

kan tænkes ind såvel 

æstetisk som funktionelt i udformningen 

af det offentlige 

rum. Den kvalitative udfordring 

er at få brudt vanetænkningen 

så tilgængelighed bliver 

en udfordring og ikke en 

barriere. Vi kan lære af de gode 

fortællinger. Tager man 

København i nyere tid er det 

f.eks. historierne om Metroen, 

Amager Strandpark og den tilgængelige 

legeplads på Sundbyøster 

Plads. 

Tilgængelighed handler om 

at ligestille mennesker og gøre 

plads til mangfoldighed, så 

byen er god og nem for alle at 

færdes i. I begrebet ‘et bæredygtigt 

samfund’ ligger implicit 

at det er et samfund med 

plads til alle mennesker uanset 

alder, køn, kultur og fysiske og 

psykiske evner. Fra at fokusere 

på ‘de handicappede’ taler vi i 

dag om design for alle, universel 

udformning og tilgængelighed 

for alle. 

Fokus er ændret fra eksklusion 

og stigmatisering af minoritetsgrupper 

til at betragte 

byen som en mangfoldighed 

af mennesker med forskellige 

behov og potentiale. Den 

samme holdningsændring skal 

ind i bevidstheden hos alle 

som har indflydelse på byens 

udformning. Hos politikere, 

planlæggere, projekterende 

og alle som har ansvar for byens 

drift og vedligeholdelse og 

ikke mindst hos manden som 

udfører arbejderne på gadeplan. 

Men ansvaret hviler på 

alle som fylder byens rum op 

med barriereskabende inventar 

som f.eks. vareudstillinger, 

skilte og cykler. ❏ 

KILDER 

Oplæg og output fra den nordiske 

konference samt Københavns Kommunens 

strategi ‘Den tilgængelige by’ 

kan downloades på www.tmf.kk.dk/ 

byforalle. 

www.designforall.org 

FORFATTER 

Helle Nebelong er landskabsarkitekt 

og Master of Public Management, 

MPM med selvstændig rådgivningsvirksomhed. 

Fra 2003 til 2007 var hun 

leder af København Kommunes Teknik- 

og Miljøforvaltnings tværfaglige 

tilgængelighedsteam som udarbejdede 

strategien ‘Den tilgængelige by’. 

I Amager Strandpark som åbnede i 2005 er der god tilgængelighed. Bl.a. kan kørestolsbrugere ved hjælp af ramper komme ned på stranden og 

videre helt ud til vandet langs trædæk og syntetiske måtter. Der er også mulighed for at låne saltvandsresistente kørestole. Foto: Adrian Saly. 


STIHL. 

KUN HOS 

AUTORISEREDE 

FAGHANDLERE 

BLÆSE/SUGE- 

AGGREGAT 

BG 85 

Blæseaggregat med 

sugesæt og kompostkniv, 

der reducerer 

tørt affald til 1/12 

af dets oprindelige 

volumen. Effektiv 

lyddæmper holder 

lydniveauet minimalt. 

Normalpris inkl. 

sugesæt 3.485,- 

27 cm³ • 4,2 kg 

 

 

 

 


Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.2007

BRANCHE 

De fleste utilfredse 

kunder klager ikke 

To ud af tre af utilfredse kunder 

klager ikke til virksomheden. 

De bruger bare ikke virksomheden 

igen, og fortæller 

samtidig deres omgangskreds - 

i gennemsnit ti personer - at 

de også skal holde sig væk. 

Det viser en undersøgelse fra 

Håndværksrådet ifølge rådets 

nyhedsbrev 20/2007. ”Det er 

overordentligt vigtigt at man 

som virksomhedsejer sørger 

for at gøre det så let som muligt 

for kunderne at kunne klage 

over virksomheden - ellers 

risikerer man let at én utilfreds 

kunde bliver til mange mistede 

kunder. Og det sker nogle 

gange helt uden at virksomhedsejeren 

er klar over at hans 

ansatte har leveret et utilfredsstillende 

produkt,” siger cheføkonom 

i Håndværksrådet Jakob 

Brandt. Rådet åbnede for 

to år siden Håndværkets Evalueringscenter 

(www.hvec.dk) 

der kan hjælpe håndværkerne 

med at høre fra flere utilfredse 

kunder. Det er centrets erfaring 

at hvis man tager kundeklager 

alvorligt, vil 80% af de 

klagende fortsætte som tilfredse 

kunder i virksomheden. 

Bygningsreglement 

er atter udsat 

Er nyt bygningsreglement har 

været på vej længe, men er 

gentagne gange udskudt af 

Erhvervs- og Byggestyrelsen, 

senest til begyndelsen af 2008 

på grund af valget. En af de 

væsentligste ændringer er at 

bebyggelsesprocenten hæves, 

men beregningen ændres så 

veje ikke længere indregnes i 

arealet, mens udestuer og 

overdækninger skal. Desuden 

skærpes lydkravene. Desuden 

omstruktureres: flere krav ændres 

fra beskrivende krav til 

funktionskrav, de to hidtidige 

reglementer (BR95 og BR-S), 

sammenskrives til ét og vejledningstekster 

skal i højere grad 

suppleres af SBi-anvisninger. 

Fra ikrafttrædelsen er der en 

overgangsperiode på et halvt 

år hvor et byggeri kan godkendes 

efter det gamle reglement. 

www.ebst.dk 

40 

På sin konference den 27. november på Hotel Nyborg Strand debatterede 70 fagfolk samarbejde og udbud. 

Rammerne for det perfekte udbud 

Partnering og dialog er nøgleordene ifølge Den Grønne Tænketank 

Partnering er en vigtig del af 

det perfekte udbud, men 

begrebet skal afmystificeres og 

suppleres af elementer som 

bod, bonus, bedre driftsstandarder 

og bedre brugerkontakt. 

I alle tilfælde bliver der 

flere udbud, og de bliver større. 

De nuværende anlægsgartnerfirmaer 

overmatches hvis 

de ikke øger deres volumen. 

Det kan man udlede af konferencen 

‘Det perfekte udbud’ 

hvor 70 offentlige driftsudbydere 

og private anlægsgartnere 

satte hinanden stævne 27. 

november i Nyborg. Bag arrangementet 

med den ambitiøse 

titel stod Den Grønne Tænketank, 

et forum oprettet for at 

skabe et bedre samarbejde om 

den offentlige grønne drift. 

Jacob Scharff, seniorkonsulent 

i Kommmunernes Landsforening, 

mente at der i kommunerne 

er et effektiveringspres. 

„Kommunalreformens 

gevinster skal høstes. Samtidig 

er der et begyndende rekrutteringspres,“ 

sagde han. I alle 

tilfælde kan det betyde mere 

konkurrenceudsættelse, men i 

form af større og mere komplekse 

udbud hvor også nye 

samarbejdsformer vil indgå. 

Det stiller samtidig større krav 

til leverandørernes basiskompetence, 

bl.a. inden for jura, 

understregede han. 

Thomas B. Randrup, professor 

ved Skov & Landskab, kon- 

staterede at strukturreformen 

samler forvaltningen af park 

og natur, og at by, byrand og 

det åbne land hænger sammen 

både politisk og i den fysiske 

planlægning. Mange års 

stigende markedsorientering 

er endt med kontraktstyring, 

udlicitering, BUM-modeller og 

et prisfokus der har tilsidesat 

de grønne områders udvikling. 

Sjælen mangler. Og er der bydere 

nok til at løfte de store 

udbud? Ikke som det ser ud. 

Kurt Klaudi Klausen, professor 

på Syddansk Universitet, 

understregede at den skarpe 

opdeling mellem offentlige og 

private virksomheder er under 

nedbrydning og afløses af et 

samarbejde der bl.a. kommer 

til udtryk i ‘seriel monogami’ - 

afbrudte partnerskaber. Benhård 

kontrakttænkning er afløst 

af blødere værdier. Tendensen 

er international og er 

ikke ved at stoppe. Tværtimod 

vil bl.a. strukturreformen forstærke 

udviklingen. 

Claus Thykjær, vicekommunaldirektør 

i Bribskov Kommune, 

lagde vægt på at trække 

ideologien ud af udliciteringsspørgsmålet 

og behandle det 

ud fra rationelle kriterier og 

win-win-situationer. I kommunen 

har politikerne givet forvaltningen 

lang snor. Han understregede 

at private leverandører 

måtte kende den kommunale 

verden der bl.a. forud- 

sætter store krav om dokumentation 

for arbejdet. 

Ole Suadicani fra Københavns 

Kommune orienterede 

om at kommunens overgang 

fra BUM-modellen (bestillerudfører) 

til en enhedsorganisation. 

20% af budgettet skal til 

gengæld i udbud uden at 

kommunen selv byder med. 

Det vil hæve udliciteringsgraden 

vil stige i forhold til nu. De 

resterende 80% er ikke fredet, 

idet man løbende vil tjekke effektiviteten 

med benchmarking, 

brugertilfredshed, medarbejdertilfredshed 

og faglig 

kvalitet baseret på indekstal. 

Ole Kjærgaard, landsformand 

i Danske Anlægsgartnere, 

oplyste at foreningen gennem 

en ny sektion for grøn 

drift vil skabe en certificeringsordning 

der informerer udbydere 

om virksomhedernes 

kompetencer. Danske Anlægsgartnere 

ønsker en positiv dialog 

om flere udbud, fastslog 

Kjærgaard der opfordrede til 

at bruge de etiske regler for 

udbud som begge parter før 

har tilsluttet sig. 

Konferencens deltagere diskuterede 

i worhshops strategisk 

forvaltning, samarbejdsformer, 

naturarealer, brugerkontakt, 

kontrakt, kontrol og 

driftsteknik. På denne baggrund 

forbereder Den Grønne 

Tænketank retningslinjer for 

fremtidige aktiviteter. sh 


Troels Lund Poulsen 

er ny miljøminister 

Troels Lund Poulsen (V) blev 

den 23. november ny miljøminister. 

Den 31-årige fritidslandmand 

var indtil udnævnelse 

Venstres politiske ordfører. 

Han har tidligere været 

landsformand for Venstres 

ungdom, arbejdet i Ørestadsselskabet, 

på Christiansborg 

og læst historie på Københavns 

Universitet. 

Den ny minister er kendt for 

sin forkærlighed for store traktorer, 

men gjorde ved tiltrædelsen 

sig umage for at overbevise 

om sine reelle grønne 

hensigter: „Netop interessen 

for miljø og klimapolitik var en 

af de bærende årsager til at 

Initiativpris for perspektivplan 

Kongens Have er „et af københavnernes 

mest elskede byrum 

og hovedstadens vigtigste historiske 

have“. I hvert fald ifølge 

Foreningen til Hovedstadens 

Forskønnelse som 27. november 

tildelte Slots- og Ejendomsstyrelsen 

en initiativpris 

for den perspektivplan som 

Kongens Have er både en 

historisk have og et elsket byrum. 

Foto: Thomas Rahbek, Slotsog 

Ejendomsstyrelsen. 

styrelsen har udarbejdet for 

parken. Prisen er givet styrelsen 

som bygherre og Christine 

Waage Rasmussen som landskabsarkitekt. 

Helhedsplanen 

roses for sin sans for parkens 

særlige karakter og for at synliggøre 

parkens historiske kendetegn, 

især fra renæssancen. 

Troels Lund Poulsen - 

ny miljøminister på bare 31 år. 

sin tid meldte mig ind i venstres 

ungdom,“ forklarede han 

og fortsatte: „Mange taler om 

hvor vigtigt det er at have natur. 

Jeg bor faktisk derunde, 

midt i den.“ 

Troels Lund Poulsen afløser 

Connie Hedegaard (C) der nu 

er minister for det nye Klimaog 

Energiministerium. Hertil 

flyttes en del af Miljøministeret, 

bl.a. klimaindsatsen, affaldsforbrændingen 

samt 

Grønlands og Danmarks Geologiske 

Undersøgelse. Hedegaard 

får også dele af det 

gamle Transport- og Energiministerium, 

bl.a. Danmarks 

Meteorologiske Institut. 

Vikarbureauernes 

interessegruppe 

Private firmaer der fungerer 

som vikarbureauer, har gjort 

sit indtog i bygge- og anlægsbranchen 

- og på det grønne 

område. Firmaerne udfører 

ikke bestilte opgaver, men hyrer 

folk ud, sådan som det i 

forvejen er kendt inden for 

bl.a. det sociale område. Nu 

har vikarbureauer i Dansk Byggeri 

stiftet interessegrupen ‘Vikarbureauer 

i Dansk Byggeri’. 

Her kan de mødes med kollegaer 

og udveksle erfaringer 

om vikariater i bygge- og anlægsbranchen. 

Sigtet er bl.a. at 

højne standarden og skille de 

useriøse vikarbureauer fra. Det 

skal blandt andet lykkes med 

hjælp af et sæt forpligtende 

etiske regler. 

Cramo overtager 

Skanska-udlejning 

Maskinudlejningsfirmaet Cramo 

A/S har overtaget Skanskas 

udlejningsvirksomhed i Danmark. 

Virksomheden, der hidtil 

mest har været rettet mod 

Skanskas egne aktiviteter, omfatter 

cirka 60 medarbejdere 

og over 3000 udlejningsenheder, 

bl.a. inden for kraner, hejs 

og tunge anlægsmaskiner. 

Hertil kommer en ‘multiservice’ 

hvor man kan drive en hel 

byggeplads med alt hvad der 

hører til, driften inklusive. 

Cramo er nu den tredjestørste 

udlejningsvirksomhed af sin 

art i landet og har 16 landsdækkende 

afdelinger. 

KURSUS 

Tune Kursuscenter 

8. januar kl. 9-16. 

BESKÆRING 

AF BUSKE 

OG TRÆER 

Danske Anlægsgartnere 

holdes kursus for medarbejdere 

i anlægsgartnerier, 

plantecentre, boligselskaber 

mv., og som til 

daglig beskærer. 

Kurset er såvel teoretisk 

som praktisk, praktisk 

tøj anbefales 

■ Beskæringsbiologi 

■ ■ ■ Planterne sreaktion 

■ ■ Beskæringsteknikker 

■ ■ Beskæring af træer 

■ ■ Beskæring af buske 

■ ■ Beskæringens årsplan 

Tilmelding senest 

6. december til 

tlf. 3386 0860 eller 

e-mail hwp@dag.dk. 

Pris: 1675 kr. ekskl. moms. 

Danske 

Anlægsgartnere 

GRØNT MILJØ MILJØ 10/2007 41

Fra DCJ til Jordbrugets 

Uddannelsescenter Århus 

Dansk Center for Jordbrugsuddannelse 

(DCJ) fusionerer 

med Vejlby Landbrugsskole 

under det nye navn Jordbrugets 

Uddannelsescenter Århus. 

I praksis træder fusionen i 

kraft til nytår, mens den endelige 

godkendelse først ventes 

fra Undervisningsministeriet i 

løbet af foråret. 

Skolen er en af landets centrale 

grønne uddannelsesteder 

med bl.a. en fuld EUD-anlægsgartneruddannelse 

og jordbrugsteknologuddannelse. 

Skolen hed indtil for få år siden 

Beder Gartnerskole. Efter 

en fusion i 1999 med Malling 

Landbrugsskole blev navnet 

Dansk Center for Jordbrugsuddannelse. 

Og nu Jordbrugets 


Det ny navn er ifølge direktør 

Claus Christensen, DCJ, et 

navn der skal understrege at 

skolen er for hele jordbruget. 

„Heri ligger bl.a. at gartneruddannelserne 

fortsat vil have en 

meget stærk vægt i skolens 

uddannelsesudbud. Væksthus- 

42 

gartnere, produktionsgartnere 

og ikke mindst anlægsgartnere 

vil således også fremover 

udgøre en stor del af skolens 

elever, både i lærlingeuddannelsen, 

på kurserne og i jordbrugsteknologuddannelsen,“ 

udtaler han. 

Med fusionen etableres en 

endnu bredere skole for de 

grønne uddannelser. Den får 

ca. 160 medarbejdere, heraf 

ca. 85 lærere og cirka 700 årslever. 

De to skolers nuværende 

afdelinger i Beder, Vejlby, Malling 

og Bredballegård ved 

Mårslet videreføres. Det betyder 

at anlægsgartneruddannelsen 

fortsat er i Beder. 

„Der er et stigende fokus på 

tilgangen til vore erhverv, og 

derfor vil der også blive lagt 

meget vægt på at skolen har 

et godt og levende uddannelsesmiljø 

for både de mere 

voksne studerende og for de 

yngre,“ understreger Claus 

Christensen som fortsætter 

som direktør for Jordbrugets 


Claus Christensen, direktør i 

den fusionerede skole. 

Flaget vajer i Beders have. 


Jordbrug på 

Aarhus Universitet 

En ny bacheloruddannelse og 

fire nye kandidatuddannelser 

inden for jordbrug og miljø ser 

dagens lys på Aarhus Universitet 

med studiestart i september 

2008, oplyser Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet , 

tidligere Danmarks Jordbrugsforskning 

(www.agrsci.dk). 

Initiativet er en ventet følge 

af universitetsreformen som 

sidste nytår gjorde Danmarks 

Jordbrugsforskning og Danmarks 

Miljøundersøgelser til 

en del af universitetet. Initiativet 

gør op med det monopol 

som Landbohøjskolen - nu en 

del af Københavns Universitet 

- har haft inden for de akademisk 

jordbrugsuddannelser. 

Bacheloruddannelsen, der 

varer de sædvanlige tre år, retter 

sig mod fødevarer og produktionens 

samspil med natur 

og miljø. De følgende fire toårige 

kandidatuddannelser er: 

Jordbrug, fødevarer og miljø 

Molekylærernæring og 

fødevareteknologi 

Biosystems Engeneering 

Jordbrugsvidenskab 

Århus Universitet er kendt for sin park 

tegnet af C.Th. Sørensen i 1930’erne. 

Agro-Environmental Ma 

nagement. 

Især den sidste er interessant 

for landskabsområdet og en 

direkte konkurrent til den kandidatuddannelse 

i landskabsforvaltning 

som udbydes af ex- 

Landbohøjskolen. Den nye Århus-uddannelse 

sigter mod at 

skabe helhedsforståelse for 

processerne i det åbne land, 

samspillet med jordbrugets 

produktionsformer samt naturog 

miljøforvaltning. Undervisningen 

vil foregå i Århus. 

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk 

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

Grønne byplaner i regeringsgrundlag 

„Byplanlægning skal understøtte 

en aktiv livsstil. Regeringen 

vil i samarbejde med kommunerne 

arbejde for, at byplanlægningen 

understøtter 

en aktiv livsstil, fx ved bedre 

cykelstier, motionsfremmende 

arealer og grønne områder i 

byerne.“ Citatet er fra det nye 

regeringsgrundlag ‘Mulighedernes 

samfund’ hvor byens 

grønområder undtagelsesvist 

er med. Ganske vist kun som 

sidste konkrete initiativ under 

punktet ‘Aktiv forebyggelse - 

et sundere Danmark’, et af 22 

punkter. Men alligevel. 

Mindre usædvanligt er det 

at naturen på landet er med. 

„Det er regeringens mål at det 

danske samfund skal udvikles 

på en miljømæssigt bæredygtig 

måde. Alle danskere skal 

have mulighed for at leve i et 

sundt miljø med adgang til naturoplevelser,“ 

som det hedder 

under punkt 17, ‘Et grønt 

Danmark: Mere natur og bedre 

miljø’. Midlerne er bl.a. de 

aktuelle naturog vandplaner. 

Hitachi kortradius 

minigravemaskiner 

1 til 5 tons 

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på 

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og 

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver 

fantastisk førerkomfort og udsyn. 


gmPUBLIKATIONER 

Planlægning i teori og 

praksis - et tværfagligt perspektiv. 

Af Anne Jensen, John 

Andersen, Ole Erik Hansen og 

Kurt Aagaard Nielsen (red.). 

Roskilde Universitetsforlag 

2007. 420 s. 348 kr. 

www.forlagetsl.dk. 

21 bidrag til en analyse af 

planlægningsbegrebet, herunder 

bl.a. byudvikling, mobilitet, 

miljø, natur, kultur og 

sundhed. Ifølge forlaget underkastets 

den gængse opfattelse 

af planlægningen en kritisk 

undersøgelse. Der argumenteres 

for at der er behov 

for en ny type planlægning 

der har blik for at planlægning 

er en social proces med mange 

aktører og interesser. 

Udbudsforskrift. Veje. Brolægning. 

Vejregelrådet, Vejdirektoratet 

2007. 46 s. 

www.vejregler.dk. 

Ny udgave, især opdateret i 

forhold til de nye europæiske 

materialestandarder for grus, 

beton og natursten. DE/EN 

standarden for grus er for første 

gang grundlaget for at definere 

afretningsgrus og fugemateriale. 

Afsæt - idræt og arkitektur 

i byen. Af Helle Bøcken Wikke 

og Ebbe Melgaard. Kunstakademiets 

Arkitektskoles Forlag 

2007. 88 s. 185 kr. 

www.karch.dk. 

Løbere, skatere, cyklister mv. 

fylder byen uden for de organiserede 

rammer. Det stiller 

krav til hvordan byen og 

idrætsfaciliteterne indrettes. 

Bogen giver et bud på udformning 

af en generel strategi for 

hvordan idrætten kan integreres 

i byens rum. København 

bruges som model, men de 

debatorienterede anbefalinger 

er generelle. 

44 

Grønne tage - membraner, 

dræning, isolering og 

vækstlag. Byg Erfa Erfaringsblad 

070503. Fonden Bygerfa 

2007. www.byg-erfa.dk 

Erfaringsbladet gennemgår 

den konstruktionsmæssige opbygning 

af såvel et intensivt 

som et ekstensivt grønt tag - 

herunder membraner, isoleringsmaterialer, 

fald, afvanding, 

dræning, vækstlag og 

egnede vækster. Sidst beskrives 

de grønne tages drift og 

vedligehold. 

Phlox - bogen om floks til 

haven. Af Birgitte Husted 

Bendtsen. Forlaget Geranium 

2007. 256 s. 398 kr. 

www.forlagetgeranium.dk. 

Slægten Phlox består af 67 

arter der er grundlaget for det 

enorme antal sorter af floks 

der giver haven blomsterflor. 

Beskrivelse af over 600 floks, 

og bogen er gennemillustreret 

med mere end 750 af forfatterens 

egne fotos. En del er arrangeret 

på plancher. Desuden 

er der instruktive afsnit om 

opformering og dyrkning. 

Skagens Odde - en naturguide. 

Af Eigil Torp Olesen. 

Geografforlaget 2007. 280 kr. 

www.geografforlaget.dk. 

Geografisk og biologisk indføring 

i områdets specielle natur 

og en turguide beregnet til 

at tage med ud i naturen. Den 

leder læseren gennem 25 konkrete 

vandreruter, der dækker 

alle varianter af Skagen Oddes 

landskabs- og naturtyper. Illustreret 

med mere end 200 farvefotos 

og talrige kort, tegninger 

og akvareller. Bogen er 

henvendt både til den inkarnerede 

naturiagttager og søndagsturisten 

der søger inspiration 

til vandreture. 

Yuccaen i Mojave-ørkenen 

Joshua Tree (Yucca brevifolia) 

er en yucca-art der har tilpasset 

sig de barske leveforhold i 

Californiens Mojave-ørken. 

Det lille palmetræ trives bedst 

oppe i de højereliggende områder 

af Mojave-ørkenen øst 

for Los Angeles. Træet har givet 

navn til den 4000 km 2 store 

Joshua Tree National Park 

med en varieret ørkenlignende 

bjergnatur der er meget 

søgt af bjergklatrere. 

Det specielle navn Joshua 

Tree stammer fra en gruppe 

mormoner der krydsede ørkenen 

engang i 1800-tallet. De 

syntes at grenenes form mindede 

om Bibelens Josva der 

strækker sine arme mod himlen 

og beder Gud om at standse 

solen så hans krigere ikke 

skal kæmpe i mørke. 

The Joshua Tree er også titlen 

på rockgruppen U2’s mest 

berømte plade fra 1987 som 

efter 20 år nu er genudsendt 

som box der også inkluderer 

bl.a. koncert-dvd, lyrikhæfte 

og billeder hvor bandet skuer 

ud i ørkenen foran et Joshua 

Tree. Pladen igennem bruges 

naturen som metaforer - især 

ørkenen og dens modsætning, 

det livgivende vand. 

U2 er på pilgrimsrejse. Teksterne 

er søgende, nærmest religiøst 

bedende som man bl.a. 

kan høre i numre som ‘Where 

the streets have no name’ og ‘I 

still haven’t found what I’m 

looking for’. Det irske band søger 

et ståsted - noget som sangeren 

Bono senere fandt i sit 

stærke politiske engagement. 

Netop det træ som bandet 

står foran døde ganske vist i 

2000. Pladen lever. Også på 

grund af musikken der i sin 

enkle form uden synthizisere 

er mere tidløs end det meste 

80’musik. sh 

www.nps.gov/jotr 

wikipedia.org/wiki/Joshua_Tree 

www.allmusic.com 

U2: The Joahua Tree (2007). Box med 

den originale plade samt ekstra cd og 

dvd’er med koncert og dokumentarfilmen 

‘Outside is America’. 

U2 består af Paul Hewson (Bono), Davis 

Evans (The Edge), Adam Clayton og 

Larry Mullen. 

Yuccaen i ørkenen er det gennemgående billedtema i U2’s grafik. 


JUTEK 

Lidt mere enkelt - meget mere driftssikkert 

GOLDONI 

Bestil gratis CD med pri ser, 

specifikation er o g billeder. www.jutek.dk - tlf. 70 220 420 


DET PERFEKTE FRØLAGER 

Med sin permafrost og afsides placering bliver 

Svalbard hjemsted for Svalbard Globale 

frøbank, et sikkerhedslager for plantefrø fra alle 

verdens genbanker 

Af Even Bratberg 

Inde i Svalbards fjeld er man i 

gang ved at færdiggøre et 

unikt lager til plantefrø fra 

hele verden. Først og fremmest 

frø fra landbrugs- og havebrugsplanter, 

men også frø 

fra landskabsplanter. Baggrunden 

er ønsket fra de internationale 

genbanker om at få et 

sikkerhedslager med en kopi 

af egne frøsamlinger. 

Mange lande har nationale 

genbanker som sammen med 

regionale og private samlinger 

udgør over 1400 genbanker 

rundt om i verden. De er resultatet 

af indsamling af frøformerede 

sorter og arter af 

jordbrugsplanter, uerstattelige 

genetiske ressourser der er vigtige 

for fremtidens jordbrug. 

Men at lagre genressourcer 

på kun ét sted er ret risikabelt. 

Flere af verdens vigtigste samlinger 

ligger desuden i politiske 

og klimatisk ustabile områder. 

Der er flere eksempler fra 

bl.a. Afghanistan, Irak og Filippinerne 

hvor vigtige samlinger 

er ødelagt af krig eller uvejr. 

Svalbard Globale frøbank vil 

derfor blive det endelige sikkerhetsnet 

for frøbanker rundt 

omkring på kloden, en slags 

frøets centralbank. „Det Gud 

skabte er vi mennesker forpligtet 

til at tage vare på,“ sagde 

46 

den norske udviklingsminister 

Erik Solheim til en stor gruppe 

internationale journalister som 

nyligt besøgte Svalbard. 

Lager i permafrost 

Svalbard er den norske øgruppe 

i ishavet på højde med det 

nordlige Grønland. Frøbanken 

ligger cirka en kilometer i luftlinje 

fra Longyearbyens flyveplads 

og 130 meter over havet. 

Det eneste man ser udefra, er 

en portal der via en 100 meter 

lang ståltunnel giver adgang 

til lageret. Det består af tre 

haller på til sammen 1000 m 2 

gulv og cirka 5000 m 3 rumindhold. 

Her bliver der plads til 

næsten 5 millioner frøpakker. 

Lageret ligger i stabil sandsten 

med lav naturlig stråling, 

godt 130 meter inde i fjeldet i 

permafrost. Her er temperaturen 

mellem minus 3 og 4 grader 

hele året. I tillæg udstyres 

lageret med kølemaskiner som 

skal give en konstant temperatur 

på minus 18 grader. Denne 

kulde vil sprede sig ind i fjeldmasserne 

rundt om lageret. 

Hvis kølemaskinerne sætter 

ud, vil det tage år før rumtemperaturen 

stiger til permafrostniveau 

igen. Frølageret vil desuden 

være TV-overvåget og 

indbrudssikkert. „Så vidt jeg 

Svalbard Globale frøbank ligger trygt inde i fjeldet. Kun portalen er synlig udefra. 

Even Bratberg, Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB) i Norge, 

inspicerer Nordisk Genbanks backup-frølager på Svalbard. 

kan bedømme bliver det det 

perfekte sikkerhedslager for 

verdens frø,“ siger Grethe-Helene 

Evjen, projektleder for 

etableringen af frøbanken. 

Som bankbokse 

Næsten alle genbanker verden 

over har givet udtryk for at de 

ønsker at lægge en kopi af deres 

frøsamlinger ind på lageret. 

Fra tidlig i 2008 vil lageret 

begynde at tage imod en sådan 

’backup’. Hvert land bestemmer 

selv hvilke arter de vil 

oplagre frø fra og har fuld råderet 

over sit eget frø. Det er 

et vigtigt princip. Det er ligesom 

at have en bankboks, og 

lageret er også indrettet med 

bokse. Depositøren må selv betale 

omkostningen til pakning 

og forsendelse af frø, men fattige 

lande kan få økonomisk 


støtte fra Global Crop Diversity 

Trust. 

Frøleverandøren har selv ansvaret 

for at levere nyt frø når 

spireevnen på indlagt frø en 

gang i fremtiden begynder at 

falde. Det vil dog tage lang tid 

og der er derfor god tid til at 

lave rutiner for revitalisering af 

frø med reduceret spireevne. 

Deponering af frø skal være 

i tråd med relevante nationale 

og internationale regler, bl.a. 

FAO’s International Treaty on 

Plant Genetic Resources for 

Food and Agriculture. Efter 

reglerne i dag skal genmodificeret 

frø ikke lægges ind. 

Sikkerhedslager fra 1984 

I Norden har vi over 30 års erfaring 

med lagring af frø i permafrost. 

Allerede i 1984 tog 

Nordisk Genbank for kulturplanter 

sit sikkerhedslager for 

plantefrø i brug i en nedlagt 

kulgrube på Svalbard. Frøene 

er især fra landbrugs- og havebrugsplanter, 

men omfatter 

også frø fra prydplanter, planter 

til grønne områder mv. 

Samtidig blev der indledt et 

100-årigt forsøg for at se hvordan 

spireevnen ændrer sig 

NORDISK GENBANK 

over tid når frøene lagres ved 

en konstant temperatur på minus 

3-4 grader. Der er nu gået 

23 år, og spireevnen har indtil 

nu været næsten uændret for 

de fleste arter. Selv om lageret 

kun er til frø fra de nordiske 

lande, skabte det international 

opmærksomhed og lagde nok 

spiren til det ’verdenslager’ 

som nu realiseres. Frøet i det 

nordiske lager skal overføres 

til den nye globale frøbank. 

Finansiering og drift 

Det ny byggeri er i sin helhed 

finansieret af Norge som også 

er formel ejer og initiativtager. 

Det har Norge fået stor international 

anerkendelse for. 

Svalbard Globale frøbank er 

allerede blevet en mærkevare 

som internationale organisationer 

og enkeltpersoner gerne 

vil knytte sig til. Derfor bliver 

åbningsarrangementet 26. 

februar 2008 en stor begivenhed 

der vil samle den internationale 

presse, politikere og 

kendisser fra hele verden. ❏ 

www.nordgen.org/ngb/ 

Even Bratberg er statskonsulent tilknyttet 

Universitetet for miljø- og 

biovitenskap (UMB) i Norge. 

■ Nordisk Genbank blev oprettet af Nordisk Ministerråd i 1979. 

Her lagres frø af kulturplanter, især til landbrug og 

havebrug, men også til park og landskab. 

■ Omkring 350 arter er med. Materialet består af 32.000 

prøver af frø og planter, både moderne forædlede sorter fra 

Norden, gamle nordiske lokalsorter og deres vildtvoksende 

slægtninge. 

■ Frøet opbevares på Nordisk Genbanks frølager i Alnarp, 

Skåne (working collection) og Forskningscenter Årslev, Fyn 

(basic collection). Opbevaringen sker i lufttætte aluminiumsposer 

i dybfrysere ved -20 0 C. 

■ Nordisk Genbank har desuden etableret sikkerhedslager på 

Svalbard. Det skal nu indgå i Svalbard Globale frøbank. 

SVALBARD GLOBALE FRØBANK 

(engelsk: Svalbard Global Seed Vault, norsk: Svalbard Globale frøhvelv). 

■ Ideen om et sikkerhedslager kom oprindelig fra Arne Wold 

som den gang var direktør for Statens Frøkontroll i Norge 

og medlem af styret i Nordisk Genbank. 

■ Byggeriet har kostet cirka 50 mio. norske kroner. Bygherrer 

er det norske Stattsbyg. Barling AS i Tromsø har stået for 

projektering og arkitektonisk udformning og Multiconsult 

AS for geoteknik og landskabsarkitektur. 

■ Ansvaret for sikkerheden er tillagt Sysselmannen 

(amtsborgmesteren) på Svalbard. 

■ Nordisk Genbank har fået ansvar for den faglige drift, mens 

Statsbygg skal drive det tekniske anlæg. 

■ Global Crop Diversity Trust vil finansiere en betydelig del af 

driftsomkostningerne, mens det norske Landbruks- og 

Matdepartementet vil tage ansvaret for resten. 

De stærke redskabsmærker 

Stensballe V-plov, kan også stilles 

som spids- eller sideplov. 

Fås i flere bredder. 

Sneskraber - svær 

model - type FS/M 

med fjederklapskær - 

fås i flere bredder. 

Feje-suge anlæg - her 

monteret med 3 sidebørster. 

Multitruck med multisuger og 

sugekasse - stort tilbehørs- 

program til trucken. 

www.gmr.dk 

Fejemaskine FF 1500 PA 

svær model, mek.eller hydr. 

drift - fås i flere bredder. 

Minilæsser monteret med 

kost - stort tilbehørsprogram. 

Saturnvej 17 - 

DK-8700 Horsens 

Tlf. 75643611 

Fax 75645320 

stensballe@gmr.dk 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 ) 

leverer vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,- 

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


etablering 

og pleje af 

INDENDØRS 

BEPLANTNING 

For 15. år i træk arrangerer 

Brancheforeningen 

for Indendørs 

Beplantningsfirmaer 

en åben kursusdag for 

alle der arbejder professionelt 

med pleje og 

etablering af 

indendørs beplantninger. 

Nye nordiske normer for 

indendørsbeplantning 

Faglige normer for etablering 

og vedligeholdelse som 

bør højne kvaliteten og 

gøre det lettere at vurdere 

hvornår det leverede er i orden. 

Ved hortonom Bente 

Mortensen. 

Trend og nyheder indenfor 

planter og krukker 

Præsentation og detaljeret 

beskrivelse af planternes 

krav til placering og vedligeholdelse. 

Ved landskabsarkitekt 

Kim Tang. 

Ekskursion I 

Eksempler på indendørsbeplantning. 

Besøg hos 2-3 

virksomheder i Kolding som 

har valgt at have planter 

som en vigtig del af deres 

indretning. 

Ekskursion II 

Rundvisning hos Jydsk 

Planteservice hvor kontorer, 

gange, kantine mv. bl.a. 

fungerer som showroom. 

Man kan også se det tilstødende 

drivhus og høre 

mere om virksomheden. 

TID & STED 

torsdag 7. februar 2008 

kl. 8.45-16.00. 

Scandic Hotel, Kolding. 

KURSUSGEBYR 

kr. 1.975,- excl. moms. 

TILMELDING 

tlf. 33 860 861, fax 33 860 850 

eller e-mail: amp@dag.dk. 

Senest 24. januar 

Brancheforeningen 

for Indendørs 

Beplantningsfirmaer 

48 

Gil Ifergan fra AFA JCDecaux vander det ene af to almindelig valnød (Juglans regia) som firmaet har 

sponsoreret. Træerne er plantet i De Gamles By i Møllegade. 

Plantekampagne gør Nørrebro grønnere 

Tekst og foto: Helle Nebelong 

Børnesang, basunklang og 

rindende vand. De sidste to 

lørdage i november blev Nørrebros 

114 nye træer fejret 

hvert eneste af de fjorten forskellige 

steder de er blevet 

plantet: Lersø Parkallé, Aldersrogade, 

Prinsesse Charlottesgade, 

Ågadeparken, Asnæsgade, 

Sjællandsgade, Fensmarksgade, 

Hans Tavsens Gade, Kapelvej, 

Læssøesgade, Nørre 

Allé, Møllegade, Rådmandsgade 

og Nannasgade. Københavns 

berygtede kvarter er 

blevet lidt mere grønt. 

Teknik- og Miljøforvaltningens 

kampagne ‘Gør byen 

grønnere - giv træer!’ blev 

Variable vejbump 

skåner chauffører 

I Holland har man udviklet et 

bump der jævnes ud når det 

passeres af busser og andre 

tunge køretøjer. Nu er bumpet 

- med dispensation fra vejreglerne 

- for første gang taget i 

brug i Danmark, nemlig på 

Hammelstrupvej i København, 

oplyser Vejdirektoratet. Bumpet 

er lavet af fjederstål og 

hviler på en tyk gummimåtte. 

Fjederstålet lægger sig plant 

skudt i gang i forbindelse med 

forvaltningens tiltrædelsesreception 

den 31. maj hvor knap 

60 samarbejdspartnere fulgte 

opfordringen om at støtte træplantningskampagnen 

frem 

for at komme med f.eks. vingaver 

eller andet. Dermed var 

de første 21 træer sikret. Direktionen 

‘doblede op’. Så var 

de næste 21 træer ‘hjemme’. 

I september og oktober gennemførte 

Center for Park og 

Natur en kampagne lokalt på 

Nørrebro. Andelsboligforeninger, 

skoler, en kirke, de to områdeløft 

og en række andre institutioner 

samt en enkelt borger 

valgte at sponsorere tilsam- 

ned når et tungt køretøj over 

3500 kg køre hen over det. 

Bumpet tager dermed hensyn 

til chauffører i tunge køretøjer 

der belastes særligt hårdt af 

bumpene. Bumpet er gennem 

tre år prøvet af i hollandske 

byer. Ifølge producenten er 

men yderligere 40 træer. Så 

var man oppe på 82 sponsorerede 

træer som Kommune 

Teknik København har plantet. 

I december plantes yderligere 

32 ny træer i Rovsingsgade. 

Forvaltningen har nemlig 

besluttet at bruge alle midler 

som var afsat til kampagnen til 

selv at købe og plante endnu 

flere træer. 

Træplantningskampagnen 

på Nørrebro var den anden i 

Københavns Kommune. Den 

første blev gennemført på 

Vesterbro i 2005 hvor 71 nye 

træer blev sponsoreret og 

plantet lokalt. Læs mere på 

www.tmf.kk.dk/givtraer. 

bumpet lydløst og generer ikke 

nærtliggende bygninger 

me vibrationer. Den vedligeholdelsesfri 

periode anføres til 

7-12 år. Prisen er cirka 200.000 

kr., væsentligt mere end for et 

almindeligt bump. Læs mere 

på www.ttsolutions.nl. 


K A L E N D E R 

KURSER & KONFERENCER 

JANUAR 

Beskæring af buske og træer. 

Tune 8/1. 1675 kr. DAG. Annonce 

s. 41. 

Digital planlægning. Århus 17- 

18/1. 4750-6300 kr. DB. 

FEBRUAR 

Indendørsbeplantning, etablering 

og pleje. Kolding 7/2. 1975 

kr. BIB. Annonce s. 48. 

MARTS 

Prøvningsmetoder, jord og 

grus. Roskilde 11-13/3. 10.150 kr. 

VEU. 

Kirkegårdskonferencen 2008: 

Fremtidens kirkegård, planlægning 

og drift. Nyborg 3/3. 1100 kr. SL i 

samarbejde med Foreningen af 

Danske Kirkegårdsledere. 

Miljø- og kvalitetsstyring. 

Nødebo 6/3. 2400-3000 kr. SL i 

samarbejde med DAG. 

MAJ 

Ro i sjælen. Studietur til Alnarp/ 

Sverige 16/5. 900-1200 kr. SL. 

Planlægning og projektering af 

gader og veje i byer. Middelfart 

21-22/5. 7650 kr. VEU. 

Urbanisering af landzonen - om 

brydninger i brug af landskaber 

og landdistrikter. Svendborg 22/ 

5. 1000-1250 kr. SL. 

Verden i Danmark: Det tredje 

landskab. København 30-31/5. 

2250-3000 kr. SL. 

JUNI 

Åben Land Konferencen 2008. 

Odense 12-13/6. 5000-6250 kr. SL 

i samarbejde med DB mv. 

Temadag i Bytræarboretet. Juni. 

400-600 kr. SL. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser - 

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704. 

flemming@3f.dk. 

Parkdiplom: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

UDSTILLINGER 

GaLaBau. Nürnberg, Tyskland 17- 

20/9 2008. Internationale Fachmesse 

Urbanes Grün und Freiräume. 

Planen, Bauen, Pflegen mit 

Fachteil Playground. 

www.galabau.info-web.de. 

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Dyrk en grøn 

fremtid! 

Landbrugsskolen 

& Gartnerskolen tilbyder 

Ungdomsuddannelser 

• Anlægsgartner 

• Anlægsplejer 

• Greenkeeperassistent 

• Jordbrugsassistent 

• Jordbrugsmaskinfører 

• Dyrepasser 

• Dyrepasserassistent 

• Væksthus- og 

produktionsgartner* 

• Skov- og landskabsfagtekniker* 

*Selandia samarbejder med andre 

erhvervsskoler 

Få mere at vide hos 

Helle Hjort: 

5856 7303 

Opkvalifi cering 

og efteruddannelse 

Landbrug 

• Sprøjtecertifi kat 

• Presserkurser 

Gartneri 

• Etablering 

• Anlæg 

• Beskæring 

Naturpleje 

• Åmandskurser 

• Motorsav 

Få mere at vide hos 

Marianne Lindblom: 

5856 7302 

www.selandia-ceu.dk 

Selandia – Center for 

Erhvervsrettet Uddanelse 

er ét af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et 

stort center er bredden 

i uddannelserne, der 

giver dig mulighed for 

at vælge det forløb, der 

passer til dig. Samtidig 

prioriterer vi det nære 

faglige miljø højt. Du vil 

altid føle dig hjemme på 

Selandia, hvor du er med 

til at præge dagligdagen 

på enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet 

eller Erhvervskursuscentret. 

C.A. Olesensvej 2 

4200 Slagelse 

5856 7303 


Vitalitet og vækst i Iran 

Parker og haver i Iran udgør et mentalt frirum for en befolkning som ellers må leve med 

risikoen for myndighedernes endog meget direkte indgriben i det sociale liv. 

Tekst og foto: Birgitte S. Ivertsen 

De fleste tænker sorte gevanter 

og uraniumberigelse 

når talen falder på Iran. 

Men bag det politiske og medieskabte 

slør gemmer sig et 

andet, mere farverigt og imødekommende 

Iran. Det er ikke 

styret, men befolkningen og 

naturen man møder. Det er 

venligt nysgerrige og uprætentiøse 

mennesker i parker 

og haver. Det er smukke persiske 

haver og moskeer med 

blomstermotiver. 

Fra planternes verden 

Udsmykningen i Irans moskeer 

er hentet i planternes verden: 

vinranker, blade og blomster 

samt tekstiler med cypresser 

og bregner. Det er en skønhed 

som fremstår i både stor og 

lille skala. I stor skala i form af 

geometriske inddelinger i mo- 

50 

skeernes kupler og loftmosaikker 

i de tilstødende sidehuse 

hvor midterrummet åbner sig 

ud mod moskeens gårdhave. I 

lille skala i form af mønstrenes 

detaljerigdom inden for de 

geometriske former. 

Man forklarer ofte udsmykningen 

af moskeerne med at 

det var de islamiske kunstnernes 

eneste måde at udfolde sig 

naturalistisk på i et dybt religiøst 

samfund hvor religionen 

benægter biologiske sandheder. 

Forkærligheden for geometri 

og stiliserede mønstre 

skulle være en måde at beskrive 

den ellers så fordømte 

realisme. 

Men grunden er snarere at 

havetemaet er et grundlæggende 

motiv i en kultur der 

har udviklet sig fra nomade- til 

byliv, hvor selve det at etable- 

Udsmykning i rigmanden Nasirolmolks hus der ligger ved siden af 

moskeen af samme navn. 

re en indhegning - en have - 

var udtryk for et kulturelt 

kvantespring. En smuk have er 

et statussymbol i et ørkenfuldt 

land som Iran hvor vand er en 

mangelvare. Den ypperste 

form for kulturel formgivning 

er således at vise vækst og vitalitet, 

og hvilke materialer er 

bedre end naturens egne? 

Nasirolmolk-moskeen fra det 

19. århundrede og huset Narenjestan-e-Ghavam 

fra det 18. 

århundrede, begge i Shiraz, er 

eksempler på det sammenfald 

der er mellem det religiøse og 

det verdslige rum. Bederummet 

i moskeen er udsmykket 

med de karakteristiske smalle 

kakler i blålige nuancer. I det 

tilstødende hus består aulaens 

kupler, loft samt vægge af 

samme farverige udsmykning. 

Derudover slynger planteran- 

kerne sig om miniaturebilleder 

af blomsterkurve, landsteder, 

kirker og vestligt udseende 

kvinder med bare skuldre. 

Motiverne er som taget ud 

af en billedbog om engelske 

landskabshaver. Nogle af motiverne 

skal dog ikke så meget 

beskrive og fortælle om verden 

uden for som være erstatning 

for de motiver man ikke 

må afbillede, nemlig de persiske 

kvinder og moskeerne. 

I Narenjestan-e-Ghavam er 

aulaens glasmosaikker med til 

at mangedoble indtrykket af 

naturens vitalitet og vækstpotentiale. 

De malede motiver 

på loftet og på trædørene 

spejles i uendelige prismer og 

vinkler, men derudover har 

spejlene den effekt at den 

foranliggende have trækkes 

ind i huset. Hvor man end kig- 

Nasirolmolks-moskeens blomsterudsmykning og mønstre i blå nuancer. 

Havens farver er rigt repræsenteret i moskeen der er fra 1877-1888. 


Bagh-e-Eram i Shiraz (paradishaven) er bygget under Qajar-dynastiet i 1700-tallet. Efter revolutionen i 1978-79 blev haven botanisk have og åben 

for offentligheden. Husets udsmykning er udført i marmor. 

ger hen, kaster spejlmosaikkerne 

refleksionen af havens 

blomster tilbage så haverummet 

og husets rum smelter 

sammen i én overdådig opvisning 

af farver og frugtbarhed. 

Der er ikke tale om overfladisk 

udsmykning, men om en 

kulturel selvforståelse der i 

flere tusinde år har hentet sin 

motivverden i planternes rige. 

Dette fænomen er således sivet 

ind i den religiøse motivverden, 

også i den præ-islamiske 

periode. 

Lotusblomsten 

Lotusblomsten er et af de ældste 

motiver som forbindes med 

den persiske kultur og det religiøse 

liv. Den symboliserer sol 

og skaberkraft på grund af 

dens evne til altid at være ren 

og skinnende. Det kommer af 

at blomstens overflade har et 

vokslag der forhindrer vand i 

at fordampe fra bladene. Dermed 

forbinder snavs og løse 

partikler sig med vandet og 

ikke blomstens blad. 

Det er dette karaktertræk 

grundlæggeren af det iranske 

imperium, kong Kyros Den 

Store (550 f.Kr.), lader sig selv 

og sit kongedømme identificere 

med. Østasiatiske kunstnere 

og håndværkere, som 

han hyrer til at udføre sine 

bygningsværker, introducerer 

lotusblomsten i udsmykningen 

af en ceremoniel hovedstad 

Parsa (Persepolis). 

Alle afbildninger på paladsets 

mange trapper og husfacader 

er omkranset af lotusblomsten. 

Det gælder datidens 

hellige symboler og personligheder, 

zoroastrerne, og detaljerede 

afbildninger af besøgende 

lige fra Etiopien til Indien. 

Paladset fik under Xerxes 

(486-66 f.Kr.) en tilbygning 

som han kaldte for ‘alle landes 

port’. Et navn der er dækkende 

for hele Persepolis. Et hovedsæde 

for et helt imperium 

og et kulturelt mødested med 

den ambition at forene frem 

for at adskille kulturer. 

Med lotusblomsten som 

ramme for denne ambition antydes 

at der ligger et ønske om 

gennem forskelligheder at 

fremme skaberkraft, men også 

i kraft af blomstens 12 blade - 

som symboliserer årets tolv 

måneder - at udtrykke ønsket 

om tilbagevendende frodighed 

og stædighed. 

Park-e-Jamshidiyeh 

Teheran, Irans hovedstad, har 

som det øvrige land en meget 

ung befolkning: En fjerdedel 

af byens indbyggere er under 

18 år. Det ses på livet i byens 

rum, i parkerne og haverne. 

Park-e-Jamshidiyeh er ingen 

undtagelse. Parken ligger i 

Niavaran-distriktet i det nordlige 

Teheran op ad Kolakchalbjerget. 

Den er en af de mest pittoreske 

og smukkeste parker i Teheran. 

Den er tilflugtssted for 

især unge - det kræver en god 

fysik at besøge parken der 

trods bredt anlagte stier ikke 

er særlig handicapvenlig på 

grund af beliggenheden. Parkens 

besøgende nyder maden 

og vandpipernes søde tobakssmag 

i restauranter og traditionelle 

te-huse. Eller de an- 

TEHERAN 

Indbyggere: 8 millioner 

Areal (indre by og forstæder): 750 km 2 

Offentlige grønne områder og parker: 30% af samlet areal 

Befolkning under 18 år: 25% 

PARK-E-JAMSHIDIYEH 

Parken blev opført til minde om Jamshid Davallu Qajar, en 

qajar-prins som dedikerede haven til den sidste kejserinde af 

Iran, Farah Diba. Parken der blandt sine elementer har et klassisk 

amfiteater, er endnu et eksempel på at de fyrstelige og 

royale familier gennem historien viser sin storhed med haver. 

Pahlavi-dynastiet var ingen undtagelse og det var først med 

den iranske revolution i 1978-79 at haven blev åbnet for offentligheden 

og videreudviklet. 


Vandkunst i Park-e-Jamshidiyeh i Teheran 

52 

kommer i store grupper og slår 

sig ned med picnickurven under 

en af de utallige shelters 

som skygger for solen. 

Trods de mange mennesker 

hviler der en særlig ro over 

området. Det er forbudt at 

spille musik og i det hele taget 

udvise højlydt adfærd. Selv om 

det for en vesterlænding er 

uforståeligt at en så håndfast 

styring af det sociale liv, er 

nødvendig, kan man godt 

sætte pris på at andre ikke pådutter 

én dybe baslyde eller 

den skingre diskant fra mobiltelefoner. 

Stemningen er afslappet, og 

som alle steder i Iran mødes 

man med venlighed. Der tales 

afdæmpet på stierne eller i 

parkens mange kroge fremkaldt 

af terrænets niveauforskydning. 

Det er tydeligt at 

parken er tilholdssted for unge 

kvinder og mænd som uforstyrret 

kan tale sammen uden 

at blive udsat for ordensmagtens 

mistænkeliggørelse. 

I modsætning til hvad man 

umiddelbart skulle tro, er det 

meget svært at få øje på en 

eneste politibetjent. Men som 

en af parkens besøgende forklarer, 

er der en vis form for 

selvregulering i den måde man 

bruger det offentlige rum på. 

Ikke mindst på grund af en intern 

social regulering som kan 

være langt mere betydningsfuld 

end ordensmagtens. Det 

Vandkunst i Park-e-Jamshidiyeh i Teheran. Dens form minder om ishuset ved Abarkuh i det centrale Iran. 

skulle nødig komme forældrene 

for øre. Dog sker det at politiet 

griber ind som jeg så det 

på pladsen foran den royale 

moske i Esfahan, en by syd for 

Teheran, hvor et ungt par blev 

afhørt for usædelig optræden. 

Sceancen slutter med at forældrene 

må hente deres børn. 

Vand – kilden til vækst 

Et af de interessante indslag i 

Park-e-Jamshidiyeh ligger ved 

indgangen. Her fortæller en 

vandkunst flankeret af kvadratiske 

sten historien om en kultur 

der bygger på stenet 

grund, men også om en kultur 

der har flere tusinde års tradition 

for at skabe vandveje til 

udtørrede områder. 

Vandkunsten ved parkens 

indgang har samme form som 

ishuset ved Abarkuh der er et 

af Irans ældste ishuse. Her opsamles 

og nedkøles vand fra 

de såkaldte qanater, flere tusinde 

år gamle underjordiske 

aquadukter som leder vand fra 

Irans mange bjergrige områder. 

Qanaterne ses stadig fra 

luften. Deres kunstfærdige, 

slangede forløb gennem landskabet 

er nærmest et meget 

tidligt eksempel på land-art, 

kunstværker i stor skala som 

forener nødvendighed med 

det æstetiske raffinerede. 

I storbyer som Teheran, 

Yazd, Shiraz og Esfahan fordeles 

vandet ved hjælp af forsænkede 

vandløb. Det gælder 

om at have øjnene med sig for 

ikke at falde ned i disse 50 cm 

dybe asfaltgrøfter hvor træer, 

enkeltvis og i rækker, er plantet, 

nok også i et forsøg på at 

gøre opmærksom på vandløbet. 

Infrastruktur 

Gadenavnene i Teheran blev 

ændret efter revolutionen i 

1978-79 så alle navne der henviser 

til Pahlavi-dynastiet er 

fjernet, men derudover er der 

ikke foretaget radikale ændringer 

i de seneste år. 

Infrastrukturen i Teheran er 

forholdsvis veludbygget, men 

langt fra i stand til at understøtte 

det pres der kommer af 

flere millioner biler. Overvejende 

transportmiddel er biler, 

scootere og knallerter. En køretur 

fra busterminalen på Argentina 

Square til det nordlige 

Teheran nær ved Niravaranparken 

ville tage 20 minutter 


Darvazeh Qoran, porten til Shiraz. Øverst i byporten menes at ligge en over 100 kg tung Koran der skulle 

sikre den rejsende lykke. 

ved almindelig glidende trafik. 

I myldretiden må man regne 

med at bruge fem kvarter. 

Samtidig må man regne 

med at indtage en god portion 

smog fra Teherans bilpark 

hvoraf 35% ifølge regeringens 

tal ikke bestod udstødningstesten 

i 2007. Ud over at smoggen 

er betydelig midt på dagen, 

så er også larmen fra Teherans 

motorvej i periferien 

ødelæggende for miljøet. Det 

har man nu planer om at ændre 

på med en i alt 5 km støjmur 

der hvor larmen er værst. 

Teheran har en metro, men 

den har kun fire linjer. Metroen 

har brug for flere tog for at 

være et reelt alternativ til pri- 

vatbilismen, og der er da også 

initiativer i gang for at forbedre 

systemet. Hvis passende fonde 

fremskaffes, kan 100 kilometer 

spor tilføjes i de kommende 

fem år. Fondene kommer 

fra statslige subsidier, indenlandske 

kreditter og international 

finansiering. Noget af 

det der kan komme til at forsinke 

tiltaget om bedre offentlig 

transport, er internationale 

restriktioner. 

Trafik og mentalitet 

Byernes trafikale forhold afspejler 

mentaliteten. Der er ingen 

rå miner eller udbrud, og 

hornet bruges til at henlede 

opmærksomheden på en kom- 

Ishus ved Abarkuh der nedkøler vand fra qanater, oldpersiske kanaler. 

mende bilist og ikke selvretfærdig 

irettesættelse over for 

medtrafikanterne som det ofte 

sker i den danske trafik. 

Der er langt større tolerance. 

På det punkt ligner Teheran 

andre millionbyer som New 

York. Man lukker folk ind. 

Men kører så også lige til 

grænsen. Ikke noget med at 

stoppe sin bevægelse når man 

først har kastet sig ud i at krydse 

vejen. Trafikanterne regner 

med at man fortsætter og beregner 

afstanden i forhold hertil. 

Det handler om at insistere. 

For at imødegå de mange 

trafikdræbte er man undervejs 

med at bygge en 10.000 m 2 

stor trafikpark hvor børn iføl- 

ge borgmesteren for District 

20, skal lære om de grundlæggende 

regler for gående og 

motortrafik. De skal også stifte 

bekendtskab med forskellige 

trafiklys og -udstyr. 5.000 m 2 

udstyres med landskabelige 

detaljer, fortove, pladser, vejkryds 

og andre urbane karakteristika. 

På de resterende 

5.000 m 2 skal der være opdelte 

rum til klasseundervisning og 

grønne områder. Klasserummene 

bygges over et område 

på 750 m 2 med amfiteater, 

rum til teknikere og vedligeholdelse 

af maskinparken. 

Porten til Iran 

Når man ankommer til Shiraz 

fra nord kører man ad den 

gamle kongevej fra Persepolis 

som skærer sig gennem to 

bjergskråninger. Shiraz har 

været landets hovedsæde flere 

gange. Som symbol på denne 

status byggedes en byport, 

Darvazeh Qoran. For at komme 

ind og ud af byen skulle 

man under denne port og den 

hellige Koran som menes at 

ligge i toppen af byporten. At 

passere under Koranen skulle 

sikre den rejsende mod uheld. 

I takt med at antallet af biler 

er intensiveret, har man omlagt 

indkørslen til byen. Det 

kuperede terræn er udjævnet 

og adkomstvejene udvidet. 

Motorvejen er ført uden om 

den gamle byport der med belysning 

gør sig fortrinligt som 

byens vartegn. Belægningen 

omkring og under byporten er 

lagt i lange regelmæssige forløb 

således at portens tidligere 

funktion som gennemkørselssted 

er tydelig. 

Med til at give indtryk af be- 

De udtørrede kanaler i Bagh-e-Eram er skyggefulde, ugenerede steder. 


Shiraz er en universitetsby. Her er en arkitektstuderende ved at tegne huset i Bagh-e-Eram. 

vægelse nedad og gennem 

porten er de lange slyngede 

vandløb langs bjergsiden. 

Bjergskråningen er udnyttet til 

at skabe en park i flere niveauer 

som skaber variation og mulighed 

for at nyde udsigten 

over byen fra flere forskellige 

højder. 

Øverst i parken forenes respekten 

for den kulturelle arv 

og vandtemaet, idet en lille 

mindelund for en iransk poet 

er etableret med et vandfald 

ned langs de rustikke kampesten. 

For den udholdende besøgende 

er der et tehus allerøverst. 

Som i Park-e-Jamshidiyeh 

er indtrykket af haven 

54 

rustik på grund af de mange 

sten, men sammen med vandfaldet 

og belysningen om aftenen 

kommer stenene til at se 

porøse og transparente ud. 

Også dette sted bruges af byens 

unge der kan sidde i parkens 

mange kroge eller nyde 

udsigten over Shiraz by. 

Bagh-e-Eram 

Haverne og parkerne i de iranske 

byer er åndehuller fra ørken 

og smog. Men for at skabe 

den fornødne vitalitet og 

vækst må vandet tilføres selv 

det fjerneste hjørne. 

I en have som Bagh-e-Eram 

(persisk for paradishaven) i 

Shiraz betyder det kilometerlange 

vandkanaler der også er 

dem der afgør havens dimensioner. 

I oktober er kun den 

midterste vandkanal som fører 

op mod havens hovedhus, 

fyldt med vand. Kanalerne ind 

i havens fjernere områder, 

hvor der dyrkes granatæbler 

og andre frugter, er ikke i 

brug. Det betyder at de besøgende 

kan bruge fordybningerne 

som bænke under træernes 

skygge og være nogenlunde 

fri for nysgerrige blikke. 

Ude i havens mere frie rum 

sidder studerende og arbejder. 

For arkitektstuderende i Shiraz 

er en have som Bagh-e-Eram 

et perfekt studieobjekt i vinkler 

og dimensioner, detaljer og 

skala. 

Can I speak to you? 

Uddannelsesniveauet i Iran er 

generelt meget højt, også 

blandt kvinder. Deres engelskkundskaber 

er gode, og de er 

opsatte på at tale med udlændinge 

når de møder en. Et 

godt sted er i haverne og parkerne. 

Det er både kvinder og 

mænd der henvender sig med 

et venligt ‘can I speak to you?’. 

Det går hurtigt op for én at 

der er et udækket behov for at 

høre hvad vi i Vesten mener 

om deres land. Det kan være 

fristende at rode sig ud i politiske 

synspunkter, men bliver 

man ved det man ser, nemlig 

et på overfladen velorganiseret 

land hvis kulturelle arv vedligeholdes 

og stolt vises frem, 

så varer dialogen længere. 

Det giver også mulighed for 

at trænge længere ind i hvordan 

den almindelige iraner lever 

med de restriktioner der 

pålægges dem. Det er som om 

at den dresscode som påbyder 

kvinder tørklæde og mænd 

en ikke for vestlig påklædning 

har skabt en helt særlig mode. 

Mange kvinder bærer det 

traditionelle chador af tyndt 

sort stof med vævede mønstre 

som svarer til blomstermotiverne 

i haverne og moskeerne. 

Kvinderne har udviklet en meget 

elegant måde at bære 

stoffet på som får enhver turist 

til at ligne det man er: én udefra. 

Taget i betragtning af at 

antallet af udlændinge er under 

1%, er det ikke svært. 

Uanset ens anstrengelser for 

at falde i et med den iranske 

dresscode, kan man ikke være 

anonym. Et venligt og nysgerrigt 

’hallo’ fra de handlende 

fortæller at man er opdaget. 

Man må overgive sig og søge 

den løsning der overraskende 

nok også er løsningen for 

mange iranske kvinder, nemlig 

silketørklædet a la Audrey 

Hepburn. 

I det hele taget giver gadebilledet 

i de iranske storbyer 

indtryk af at man er havnet i 

en moderniseret udgave af 

1960’ernes Amerika hvor håret 

var højt og det farverige og 

kækt sødmefulde i moden et 

ønske om at bryde med traditionelle 

familiemønstre. 

At det æstetiske får lov til at 


spille så stor en rolle, kan virke 

paradoksalt i et religiøst styret 

land der indimellem foretager 

razziaer mod et for vestligt inspireret 

socialt liv. Men det æstetiske 

har stor vægt, idet det 

er en måde at hylde naturen 

og livet på. Og denne hyldest 

er en væsentlig del af den almindelige 

iraners liv. Hyldest 

og hengivelse er to væsentlige 

træk i den iranske selvforståelse. 

Det skinner igennem den 

måde hvorpå haver og parker 

indrettes og bruges. 

Hafez’ mausolæum 

En sort marmorsarkofag med 

slyngede inskriptioner i kalligrafi 

under en pavillon med 

otte hvide stensøjler. Over søjlerne 

hvælver en kuppel hvis 

inderside bærer en smukt detaljeret 

mosaik i grønne og 

blåturkis farver. Rundt om sarkofaget 

står, sidder og ligger 

folk alene eller i små grupper. 

Enkelte rører sarkofaget med 

den ene hånd, mens de i den 

anden hånd holder en bog 

som de læser i. Der er stille, 

men ikke absolut ro. Stemmerne 

fra de små grupper og de 

læsende danner lydkulisse til 

plantebede og blomsterkrukker 

oplyst af diskrete lyskilder 

rundt om i haven. 

Stedet er Hafez’ mausolæum 

i Shiraz. Hafez er en af 

Irans store middelalderpoeter 

som nyder den ypperste anerkendelse 

en iraner kan vise: 

Billede af martyrer på en husgavl i Teheran, april 2007. 

Haven ved Hafez’ mausolæum. Gengivet fra Shiraz, the Colorfull Dream of Pars. 

hengivelsen. Der er samme intensitet 

og tysthed over stemningen 

omkring Hafez’ grav 

som der er i de blomsterdekorerede 

shiamuslimske moskeer. 

For en nøgtern nordbo kan 

det virke overdrevent med 

denne åbenlyse fascination af 

det skrevne ord og de kulturelle 

forbilleder. Vi er langt 

mere private og indadvendte i 

vores omgang med forbilleder. 

Vi idoliserer i stilhed. Ikke noget 

med at valfarte til H.C. Andersen-statuen 

i Kongens Have 

og læse hans eventyr højt eller 

Folk valfarter til Hafez’ mausolæum i Shiraz. Hans digte læses højt og i 

små grupper tales der om hans poesi. 

falde i snak over Søren Kierkegaards 

skrifter foran hans statue 

i Det Kongelige Biblioteks 

Have. De danske byrum er 

langt mere blufærdige. 

Når man står i haven ved 

Hafez’ grav, forstår man at i et 

samfund hvor hengivelse og 

tilbedelse er en del af folkesjælen, 

er der både rum for 

kitschede billeder af martyrer 

på husgavle og for æstetisk 

fuldendte haveanlæg. Forherligelsen 

af de religiøse og politiske 

forbilleder og styrets indgriben 

i det sociale liv minder 

om det tidligere DDR. 

I modsætning til det østtyske 

styre, er der ikke noget der tyder 

på at iranerne fratages deres 

kulturelle mindesmærker 

som f.eks. haven ved Hafez’ 

grav. Det ville ellers være oplagt 

da hans digte er systemkritiske 

- godt nok en kritik af 

hans egen tid, men den meni- 

ge iraner kunne jo blive inspireret 

af den. 

Der er sikkert mange grunde 

til at haverne og mindesmærkerne 

vedligeholdes og holdes 

åbne, men en af dem kunne 

være at iraneren er meget bevidst 

om og stolt af sin kulturelle 

arv. Et opgør med den 

ville styret sikkert ikke få held 

med. Desuden kan de bruge 

styrken i den iranske folkesjæl 

til at fastholde et billede af nationen 

som en uafhængig supermagt. 

❏ 

FORFATTER 

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i 

dansk og skriver i Grønt Miljø om 

grønne emner relateret til litteratur, 

historie og filosofi. 

KILDER 

J. Sedaghat Kish: Shiraz. The Colorfull 

Dream of Pars. Gooya House of Culture 

& Art 2001. 

Shahdazi, A. Shapur: The Authoritative 

Guide to Persepolis. Sahaye Farhangi 

Iran, 2004. 

The Splendor og Iran. Yassavoli Publications 

2007. 


Nye deklarationer for spagnum og voksemedier 

Plantedirektoratet indfører nye målemetoder baseret på nye europæiske standarder 

Egenskaberne ved spagnum, 

tørv og andre organiske 

og uorganiske voksemedier 

skal snart måles efter nye internationale 

analysemetoder. 

Og derfor kommer der også 

nye deklarationer når produkterne 

handles. Det har Plantedirektoratet 

besluttet efter 

samråd med gartneribranchen. 

Ændringen sættes i gang af 

en ministeriel bekendtgørelse 

som er udsat bl.a. på grund af 

valget. Ifølge Plantedirektoratet 

godkendes bekendtgørelsen 

i løbet af vinteren eller foråret. 

Indtil et år efter ikrafttrædelsen 

kan gammel emballage 

med gamle deklarationer 

dog fortsat bruges. 

Den største forskel bliver 

den måde som næringsstoffer- 

56 

VOKSEMEDIER 

ne beskrives på. Hidtil er næringsstofferne 

angivet som et 

interval, f.eks. nitratværdi 30- 

60. Nu skal mængden af de 

enkelte næringsstoffer angives 

som mg næringsstof pr. liter. 

Denne angivelse er baseret på 

‘CAT-metoden’ hvor voksemediet 

blandes med ekstraktionsvæske. 

Væsken er en vandig 

opløsning af calciumchlorid og 

chelateringsmidlet DTPA. Den 

omrystes en time med voksemediet 

i forholdet 5 dele væske 

og 1 del voksemedium. 

Når pH og ledningsværdi 

måles, er ekstraktionsvæsken 

dog rent vand. Værdierne for 

pH og ledningsværdi ændres 

ikke meget med de nye metoder 

set i forhold til de gamle. 

Man skal dog være opmærk- 

A. Definition 

Et produkt må kun sælges som voksemedium når ledningsevnen 

er mindre en 70 mS/m. 

B. Mærkning 

Følgende oplysninger skal anføres på emballagen eller 

følgesedlen: 

1) Typebetegnelse (‘organisk’ eller ‘uorganisk voksemedium’). 

2) Findelingsgraden, når grundmaterialet er et tørveprodukt, 

jf. bilag 4, II, afsnit B, nr. 2, litra d. 

3) Omsætningsgraden, når grundmaterialet er et tørveprodukt, 

jf. bilag 4, II, afsnit B, nr. 2, litra c. 

4) pH-værdien med én decimal, angivet som en nedre og en 

øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 0,8 enheder. 

5) Ledningsevne, angivet som en nedre og en øvre 

grænseværdi hvis forskel højst må være 20 enheder (mS/m). 

6) Tilsatte mængder af næringsstofferne N, P, K og Mg angivet 

i g/m 3 (alias mg/liter). For N anføres de aktuelle former. 

7) Indholdet af hovednæringsstoffer, calcium og magnesium, 

angivet som: 

a) Nitratkvælstof (N) (mg/liter). 

b) Ammoniumkvælstof (N) (mg/liter). 

c) Fosfor (P) (mg/liter). 

d) Kalium (K) (mg/liter). 

e) Calcium (Ca) (mg/liter). 

f) Magnesium (Mg) (mg/liter). 

8) Tilsat mængde af mikronæringsstoffer, for hvert enkelt stof 

i gram pr. m 3 med højst én decimal. 

9) Måde og form for tilførsel af næringsstoffer (f.eks. ‘Tilført i 

uorganiske, chelaterede eller langtidsvirkende former’). 

10) Typebetegnelse eller navn samt mængde for andre 

produkter eller bestanddele, der indgår i voksemediet. 

11) Såfremt et voksemedium er tilsat et kalkningsmiddel, skal 

dettes form (f.eks. ‘hydratkalk’) eller geologisk oprindelse 

(f.eks. ‘dolomitkalk’ eller ‘skrivekridt’) angives. 

12) Mængden i m 3 eller i liter, benævnt ‘brugsvolumen’, 

angivet som mindsteværdi. 

13) Navn og adresse på sælgeren eller på producenten eller 

den der med henblik på videresalg indkøber i udlandet. 

14) For emballerede voksemedier, der er tilsat organisk gødning 

og/eller kompostprodukter og/eller levende 

mikroorganismer, angives pakkedatoen. 

15) Oprindelsesland for det eller de anvendte organiske 

grundmateriale(r) skal angives. 

som på at ledningsevnen opgives 

i millisiemens pr. meter 

hvor det før blev angivet i 

millisiemens pr. 10 centimeter. 

Det bliver fortsat et krav at 

mængden af tilsatte næringsstoffer, 

kalk mm. skal angives i 

kg eller gram pr. m 3 . De nye 

analysemetoder omfatter en 

metode til at bestemme rumfanget, 

men den er meget lig 

den hidtidige metode. Rumfanget 

skal også nu som før 

angives som mindsteværdi. 

Nyt bliver det at omsætningsgraden 

for sphagnum 

skal angives. Hertil bruges den 

såkaldte ‘Von Post-skala’ der 

angiver humificeringsgraden. 

Denne skala er dog ikke ny og 

bruges i forvejen i udlandet. 

„Med de nye metoder skulle 

der alt andet lige være bedre 

muligheder for at gennemskue 

om de tilsatte mængder 

næringsstoffer afspejles i deklarationen,“ 

fastslår Marianne 

Jepsen, DEG Green Team, 

og Troels Knudsen, Plantedirektoratet. 

De nye analysemetoder er 

udviklet i 1990’erne af det europæiskestandardiseringsorgan 

CEN for at lette samhandel 

og produktsammenligning. 

Indtil nu har kun Finland og 

Norge indført dem. CEN-standarderne 

er udgivet af Dansk 

Standard (www.ds.dk). sh 

KILDER 

Jepsen, Marianne; Troels Knudsen 

(2007): Nye deklarationer på voksemedier. 

Gartnertidende 19/2007. 

Samtale med Troels Knudsen 26.10.07 

og 29.11.07. 

A. Definitioner 

1) Tørveprodukter: Jordforbedringsmidler der helt eller 

overvejende består af humificerede planterester, og som 

højst indeholder 10 vægtprocent aske i tørstoffet. 

2) Sphagnum: tørveprodukter der overvejende er dannet af 

sphagnumarter og højst indeholder 3 vægtprocent aske i 

tørstoffet. 

B. Mærkning 

Følgende oplysninger skal anføres på emballage eller følgeseddel: 

1) Typebetegnelse 

a) For sphagnumprodukter anvendes ordet ‘sphagnum’. 

b) For andre produkter anvendes ordet for tørvetypen. 

2) Andre oplysninger 

a) Indhold af aske i tørstoffet, angivet i maksimalindhold 

i vægtprocent med én decimal. 

b) pH-værdi angivet med én decimal som en nedre og en 

øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 0,8 enheder. 

c) Omsætningsgrad, angivet i gram tørstof pr. liter 

vandmættet tørv uden decimal som en nedre og en øvre 

grænseværdi hvis forskel højst må være 20 enheder, 

suppleret med angivelse af humificeringsgraden efter 

von Post med en nedre og øvre grænseværdi hvis 

forskel højst må være 1 enhed. 

d) Findelingsgrad. Indholdet af de enkelte sigtefraktioner 

angives i procent af produktets volumen eller angives 

som fin (maskevidde 0-20 mm), mellemfin (maskevidde 

20-40 mm) eller grov (maskevidde over 40 mm). 

Produktet kan sælges med betegnelsen ‘Usorteret’. 

e) Mængde, m3 TØRVEPRODUKTER 

eller liter, benævnt ‘brugsvolumen’, 

angivet som mindsteværdi. 

f) Navn og adresse på sælgeren eller producenten eller 

den der med henblik på videresalg indkøber i udlandet. 

g) Oprindelse (land og evt. stednavn). 


Øget CO 2 bag forlænget vækstsæson 

Tidligere løvspring og senere 

løvfald. Det har været den statistiske 

dokumenterbare tendens 

i de seneste 30 år. Som 

årsag har hidtil været nævnt 

atmosfærens stigende temperatur. 

Det er formentligt kun 

den indirekte sandhed. Engelsk 

forskning fra University 

of Southampton sandsynliggør 

at årsagen snarere er atmosfærens 

stigende indhold af CO 2 

som også har den effekt at 

temperaturen stiger. De sidste 

30 år er CO 2-niveauet i atmosfæren 

steget med 13,5%. I forsøget 

blev popler udsat for 

forhøjede koncentrationer af 

CO 2. Jo højere koncentrationen 

var, jo længere beholdt 

træerne det grønne klorofyl i 

deres blade, og jo længere tid 

blev bladene blev siddende og 

fortsatte deres fotosyntese. 

Den forlængede vækstsæson 

har dog også det problem at 

man ikke får en optimal afmodning 

af bladene. Træerne 

kan nå at få frost før træerne 

får trukket næringsstofferne 

tilbage fra bladene. Det kan 

hæmme næste års vækst. Et 

spørgsmål er derfor ifølge forsøgets 

forskere om man skal til 

at vælge andre træarter eller 

provenienser der er bedre tilpasset 

fremtidens CO 2-forhold. 

KILDE. Simon Auken Beck (2007): 

Efterårsfarverne forsinkes af øget CO 2 

i atmosfæren. www.trae.dk. 

VIL DU SPARE PENGE 

NÅR DU KØBER IND? 

Som medlem i 

■ Danske Anlægsgartnere 

■ Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer 

■ De Grønne Kloakentreprenører, 

■ Danske Anlægsgartneres Golfsektion 

■ Dansk Golf Service 

er du automatisk med i ProVerte Indkøbsforening og har 

adgang til rabatter og andre fordele hos en lang række 

leverandører. Vi har fordelsaftaler, bl.a. inden for: 

■ Forsikringer 

■ Udlejning af maskiner m.m. 

■ Benzin og brændstof 

■ Kontorartikler og avisabonnementer 

■ Advokatbistand 

■ Vin, champagne, spiritus 

og meget mere... 

Kig ind på www.proverteindkob.dk og se hvor du 

kan spare penge på dine indkøb fremover. 

Hvis du endnu ikke er oprettet som medlem i ProVerte 

Indkøbsforening, så kontakt Danske Anlægsgartneres sekretariat 

på tlf: 33 860 860, info@dag.dk. 

Velkommen i ProVerte Indkøbsforening 

www.proverteindkob.dk 


58 

KIRKEGÅRDSLEDER 

Da vores kirkegårdsleder går på pension efter 

27 års ansættelse søger vi en ny kirkegårdsleder 

med tiltrædelse den 1. februar 

2008 eller efter nærmere aftale. 

Stillingen er en tjenestemandsstilling klassificeret 

i lønramme 34 for tjenestemænd i 

staten. Der udbetales desuden et ikke pensionsgivende 

tillæg med et afrundet grundbeløb 

pr. 1. oktober på kr. 11.700,00. Ansættelse 

vil finde sted med Folkekirken som 

ansættelsesområde. Fastansættelse efter tilfredsstillende 

prøvetid. 

Stillingens indhold 

Det overordnede ansvar for den daglige 

drift af kirkegården i samarbejde med 

kirkegårdsassistent og kirkegårdsudvalg. 

Dette indebærer ledelse af personalet. 

Tilsyn med maskiner, bygninger og anlæg. 

Budgetansvarlig over for kirkegårdsudvalget. 

Vi forventer at du 

Har en relevant faglig baggrund, hortonom, 

anlægstekniker eller lignende. 

Er en inspirerende og initiativrig leder. 

Er god til at uddelegere. 

Har overblik og øje for både de små og 

de store linier, fagligt og administrativt. 

Nakskov 

Kirkegårde 

■ Kirkegården dækker et areal på ca. 8,3 ha. Der er i sæsonen 15-17 medarbejdere foruden det faste 

kontorpersonale. I tilknytning til kirkegården er der kapel og krematorium. 

Nakskov har ca. 15.000 indbyggere. Krematoriet dækker et betydelig større opland. 

■ Ud over kirkegårdsfunktionen lægger vi stor vægt på,at kirkegården fremtræder som en indbydende 

og attraktiv bypark rig på ‘grønne’ oplevelser. 

■ Nakskov og Vestlolland har meget at byde på, en dejlig natur, gode uddannelses-og fritidsfaciliteter, et 

rigt kultur og foreningsliv og stadigvæk rimelige boligpriser. 

Sveriges lantbruksuniversitet 

Fakulteten för Landskapsplanering, 

Trädgårds- och Jordbruksvetenskap 

Område Landskapsutveckling 

Har kendskab til budgetlægning, kontering 

samt et godt økonomisk overblik. 

Har de nødvendige menneskelige 

kvalifikationer til at kunne tackle de vidt 

forskellige situationer, dagligdagen 

byder på. 

Har kendskab til edb da alle vores 

gravstedet bliver registreret på edb. 

Vi kan tilbyde 

Et spændende og alsidigt job med stor 

kompetence og ansvar på en 

velfungerende arbejdsplads. 

Rige muligheder for, gennem faglig og 

personlig udvikling, at sætte dit præg 

på jobbet og kirkegården. 

Oplysninger om stillingen kan fås hos formanden 

for kirkegårdsudvalget Erik Petersen, 

Perlestikkergade 9, 4900 Nakskov telefon 

5492 4163 eller hos vores nuværende 

kirkegårdsleder Erik V. Jensen på telefon 

2074 8751. Stillingens regulativ fremsendes 

gerne. 

Ansøgning fremsendes til: 

Kirkegårdsudvalgsformand Erik Petersen, 

Perlestikkergade 9, 4900 Nakskov. 

Sidste ansøgningsfrist er mandag den 7. januar 

2008 kl. 12.00. 

Landskapsutveckling satsar!!! 

Vill du utvecklas i en av Europas främsta universitetsmiljöer 

inom landskaps- och trädgårdsutbildning? 

Ta då chansen och sök till ett kreativt arbete i Alnarp. 

3 Universitetsadjunkter 

med inriktning mot 

Vegetationsbyggnad, ref nr 3715/07 

Trädgårdsdesign, ref nr 3716/07 

Byggande och förvaltning av utemiljö, ref nr 3717/07 

Inkom med din ansökan senast 14 januari, 2008. 

Mer information finns på personal.slu.se/jobb 

Jorddumper kan 

også sprede sand 

Dumpere der normalt bruges 

til jordflytning, kan også bruges 

til at dresse græs og udsprede 

muld. Den knækstyrede 

Hydrema 912 kan nu kobles 

sammen med Bredals K65 Turf 

Dresser der rummer 5 m 3 sand 

og har en 4 meter sandudlægger 

der giver 12 meter spredebredde. 

Og det sker uden at 

man mister muligheden for 

traditionel jordflytning. Hydrema-dumperen 

er relativ let og 

har et lavt marktryk fra de 

brede dæk. www.hydrema.dk. 

Bunkerriven også 

med dieselmotor 

Den selvkørende bunkerrive 

Smithco Superstar fås nu også 

med dieselmotor. Golfmaskinen, 

der leveres med to- eller 

trehjulstræk og trehjulstræk, 

kan rive og børste på samme 

tid og kan også monteres med, 

løvblæser, sandkultivator og 

plov. www.svenningsens.dk. 

Orus-lysarmatur 

i kun 90 cm højde 

Med Orus har Thorn Lighting 

skabt et lysarmatur der skal 

placeres i bare 90 cm højde. 

Det er udviklet til bl.a. broer 

og flyvepladser hvor traditionel 

mast- eller facademontering 

er umulig, men det kan 

også bruges på veje og stier 

hvor den lave lyshøjde bl.a. reducerer 

risikoen for blænding 

og tydeliggør fodgængere, 

cyklister, forhindringer mv. 

Men hvad med risikoen for 

hærværk? www.thornlight.dk 


NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

 

 

 

 

 

 

Søer behøver ikke at blive gravet ud. Man kan også bruge 

sprængstof. Så sparer man de store maskiner og køreplader 

ind over mark og natur, oplyser Jysk Sprængningstjeneste. 

Når man skal sprænge jord, kræves dog god vind så jorden 

ikke bare falder ned i hullet igen. Ved en demonstration af 

metoden til en ny sø ved Brandbjerg Højskole var der ikke 

vind nok. Sprængningen blev alligevel gennemført med den 

halve mængde sprængstof - og med det ventede resultat . 

Ved sprængningen af den 600 m2 store sø, blev der brugt 18 

mindre ladninger på ialt 100 kg dynamit der blæste lerjorden 

op til 60 meter i vejret. Jysk Sprængningstjeneste sprænger 

også skorstene, siloer, elmaster mv. Firmaet har også været 

med til at sprænge rødder, herunder 10.000 m2 Vandhuller kan også sprænges frem 

bambusplanter. 

Firmaets hjemmeside hedder da også www.bambus.dk. 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

60 

Årets bedste handel 

JAPANSK KVALITET 

Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk 

transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t. 

TILBUD NU! 

Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO, 

fejemaskine, saltspreder og luksuskabine. 

Samme lave pris for tredje år i træk. 

Komplet sæt, kr. 155.000,- 

Ekskl. moms og levering. 

Styrke og komfort 

DANSK KVALITET 

Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel. 

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43966677 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36497525 • 2730 Herlev, J. Olander ApS, 44842366 

• 3400 Hillerød, HTMC A/S Hillerød Trailer & Maskin Center, 48260812 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik ApS, 48480518 • 3730 

Nexø, Nexø Smede- & Maskinforr. ApS, 56492045 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46367202 • 4300 Holbæk, Park-Skov-Have Holbæk ApS, 

59431660 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59515358 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55725376 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 

55993737 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54446144 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65958088 • 5672 Broby, KN-teknik, 62632930 • 6000 

Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75565166 • 6100 Haderslev, MALLE Skov & Have, 74535383 • 6200 Aabenraa, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 74623944 

• 6400 Sønderborg, Sønderborg S-P & H Maskincenter ApS, 74434050 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75420977 • 6800 Varde, Tinghøj 

Motorsave A/S, 75261341 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75864777 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel ApS, 75678008 • 7430 Ikast, ABC - IKAST 

A/S, 97250900 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97421066 • 7700 Thisted, HN Maskiner, 96170555 • 7870 Roslev, Grønning Smede- og Maskinforretning 

K/S, 97584008 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, 86176577 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86398488 • 9210 Aalborg SØ, 

Almas Aalborg A/S, 96330300 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund A/S, 96520300 • 9700 Brønderslev, Almas Brønderslev A/S, 96450300 

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S · Tlf. 76 73 11 33 · www.hcpetersen.dk 

Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få 

fuld fi nansiering gennem en attraktiv leasingaftale. 

60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt, 

kun kr. 2.720,- pr. måned 

Derefter restværdien på kr. 23.250,- 

* Baseret på variabel rente af 6. august 2007. 

Vitra er en universalmaskine, der giver dig 

høj effektivitet både sommer og vinter. Det 

er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4 

uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der 

altid er masser af kapacitet til alle funktioner. 

Komforten i en Vitra er legendarisk med 

plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk 

udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram, 

der er specialtilpasset maskinen. 

F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder, 

fejemaskine, rotorklippere op til 

3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere, 

slagleklippere og meget mere. 

Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk. 

Transporthastighed op til 38 km/t. 

Priser fra kr. 199,000,- 

Ekskl. moms og levering. 

Business to Business www.btob.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. abonnement 

ring venligst 3386 0861

10 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?