Oxus - Centralasiatisk Selskab

OXUS 

Nyhedsbrev for 

Centralasiatisk 

Selskab 

2011, nr. 2

Umida Ahmedovas besøg i Danmark 

Ulla Prien 

Revolution fører ikke altid til demokrati 

Malene Haakanson 

”Vi vil bare have fred og arbejde” 

Malene Haakanson 

Oxus 

Indhold 

Teopskrifter fra Centralasien – og tibetansk lammekarry 

Per Fischer 

Centralasien siden sidst 

Morten D. Christensen 

Udgivet af Centralasiatisk Selskab, 

København 2011; ISSN: 1901-9637 

Forsidebillede: Den usbekiske fotograf Umida 

Ahmedova, fotograferet under sit besøg i 

Danmark i maj 2011 af ©Muborak Sharipova. 

Centralasiatisk Selskab har til formål at 

fremme kendskabet til og interessen for 

Centralasien før og nu samt fungere som 

tværfagligt forum for koordinering og styrkelse af 

aktiviteter, der omhandler Centralasien. 

Centralasiatisk Selskab er en apolitisk og ikkeprofitbaseret 

organisation. Betegnelsen 

Centralasien dækker i selskabets regi primært 

landene Afghanistan, Kasakhstan, Kirgisistan, 

Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan; 

provinsen Xinjiang i Kina; de sydsibiriske 

provinser i Rusland; de nordlige provinser i 

Pakistan; samt emigranter fra de pågældende 

områder. Se mere på www.centralasien.dk. 

Bidrag i form af artikler, information om 

arrangementer, billedmateriale, idéer/forslag til 

emner kan indsendes pr. e-mail til 

mail@centralasien.dk. I tilfælde af 

forbindelsesproblemer kan centralasien@live.dk 

bruges i stedet. 

Redaktion: Morten D. Christensen, Adam 

Hyllested, Per Fischer, Pia Dyrhagen, Sten 

Madsen og Jørgen Thomsen. 

Redaktionen for dette nummer er afsluttet 22. 

juni 2011. 

Oxus 2011, nr. 2 

Kasketbytteri i 

bestyrelsen 

Bestyrelsen for Centralasiatisk Selskab valgte på 

sit konstituerende bestyrelsesmøde 1. maj 

Morten Dyrhagen Christensen til ny formand. 

Han afløser Rasmus Chr. Elling, der selv 

ønskede at slippe tøjlerne af tidsmæssige 

årsager. Rasmus Chr. Elling fortsætter som 

bestyrelsesmedlem. 

Ulla Prien er indtrådt i bestyrelsen valgt på 

generalforsamlingen i marts, hvor Janus Gohr 

Mørk udtrådte. Han er i stedet valgt som 

suppleant. 

Bestyrelsen ser derfor således ud frem til 

generalforsamlingen i 2012: 

Adam Hyllested (sekretær) 

Jonas K. Jepsen 

Jørgen Thomsen 

Mads Østergaard 

Morten D. Christensen (formand) 

Muborak Sharipova (næstformand) 

Rasmus Chr. Elling 

Sten Madsen (kasserer) 

Ulla Prien 

Suppleanter: 

Janus Gohr Mørk 

Lars Højer 

Maria Louw 

Søren Theisen 

4 

6 

10 

13 

17 

2


Interesseret i 

Centralasien? 

Så er et medlemskab af Centralasiatisk Selskab måske noget for 

dig. Vores interesseområde er de tidligere sovjetrepublikker i 

Centralasien samt Afghanistan, dele af Pakistan, Xinjiang og 

tilgrænsende områder. 

Medlemsfordelene omfatter bl.a.: 

Medlemsarrangementer: foredrag med danske og udenlandske gæster, 

debatmøder, museumsomvisninger, filmforevisninger og rejser m.m. 

Tidsskriftet Oxus med artikler, madopskrifter og nyheder samt tidsskriftet 

DSCA journal med akademiske artikler 

Nyhedsbreve med info om foredrag, film, udstillinger, koncerter, 

bogudgivelser, konferencer, stillingsopslag m.m. 

Medlemsprofil på hjemmesiden og mulighed for at blive del af et 

internationalt netværk 

Gratis deltagelse i betalingsarrangementer og særtilbud på musik, bøger og 

rejser 

Kontingentstørrelser for et års medlemskab: Kontooplysninger: 

Ordinære medlemmer kr. 150,- Reg.nr. 4180 

Studerende, arbejdsløse og pensionister kr. 75,- (Danske Bank, Vesterport/Nytorv afd.) 

Husstandsmedlemskab kr. 200,- (for ordinære medlemmer) Kontonr. 4180209689 

Kollektive medlemskaber / Støtteabonnementer: SWIFT-BIC: DABADKKK 

organisationer og firmaer med under 50 ansatte: kr. 1000,- IBAN: DK9530004180209689 

organisationer og firmaer med over 50 ansatte: kr. 2000,- 

Husk at anføre navn i tekstfeltet ved overførslen; ellers er der risiko for, at vi ikke kan registrere betalingen. 

Mere information på www.centralasien.dk eller ved henvendelse til mail@centralasien.dk. 


3


Umida Ahmedovas besøg i Danmark 

af Ulla Prien 

17.-30. maj var den usbekiske fotograf Umida Ahemdova på besøg i Danmark inviteret af 

Dansk PEN Klub, hvor hun havde rig mulighed for at fortælle om sine fotografier og vise 

sine film ved flere arrangementer. 

Der har tidligere været bragt en artikel i Oxus om 

Umida Ahmedova, som i 2010 blev dømt i 

Tasjkent for ærekrænkelse og bagvaskelse af det 

usbekiske folk. Hun fik amnesti umiddelbart efter, 

men både fotobogen Mænd og kvinder; fra 

solopgang til solnedgang og filmen 

Jomfruelighedens byrde er nu forbudt i 

Usbekistan, og hendes arbejdsvilkår er blevet 

meget vanskelige. Flere af Centralasiatisk 

Selskabs medlemmer var meget aktive med at 

arrangere aktiviteter, tolke m.m. i forbindelse med 

Umidas besøg. 

Penklubben stod den 23. maj for et 

arrangement i samarbejde med dagbladet 

Information, hvor Niels Ivar Larsen interviewede 

Umida om hendes nuværende situation og om 

historien bag billederne og filmene. Endvidere 

kom der en artikel i Information: 

http://www.information.dk/270179. Penklubben 


arrangerede også en udstilling med både ældre og 

nyere billeder af Umida i Poesiens Hus i 

Gothersgade 89, København. 

Den 18. maj var Umida gæsteforelæser på 

Københavns universitet og talte om ”Kulturlivet i 

Usbekistan og den usbekiske identitet - mellem 

sovjettiden og dagen i dag". 

I Roskilde var der en aften i foreningen 

”Venner over grænser”, hvor Umida viste sine film 

om skikke og traditioner i Usbekistan og om byen 

Bukhara. http://www.sn.dk/Doemt-for-atfornaerme-sit-eget-folk/Roskilde/artikel/131271 

Umida gav et længere interview til Amnesty 

Internationals blad, og Verdenskulturcentret 

(Alma Bekturganova Andersen) på Nørre Allé i 

København holdt et meget velbesøgt arrangement 

den 26. maj, med forevisning af Jomfruelighedens 

byrde og efterfølgende debat med en ordstyrer fra 

Penklubben. 

4

©Umida Ahmedova 

Mubarak Sharipova og hendes mand, Henrik, 

begge fra Centralasiatisk Selskab, inviterede 

Umida til en aften i deres hyggelige hus på Sct. 

Jørgensbjerg i Roskilde. 

©Umida Ahmedova 



Der blev dog også tid til at tage lidt rundt i landet 

og til at fotografere en masse. Umida kom blandt 

andet til Fyn og til Bornholm. 

©Muborak Sharipova 

5


Ødelæggelserne fra den etniske konflikt mellem usbekere og kirgisere i byen Osj er enorme. I dette blandede 

boligkvarter få kilometer uden for centrum er 286 huse blevet brændt ned. De fleste indbyggere har ingen forsikring, 

så de må bo i ruinerne af de ødelagte huse. (Foto: ©Malene Haakansson) 

Revolution fører 

ikke altid til demokrati 

af Malene Haakansson 

Kirgistans befolkning har smidt to autoritære og korrupte præsidenter på porten inden 

for fem år, men det har ikke fået det centralasiatiske land tættere på demokrati. Det 

mener menneskerettighedsaktivist og analytiker. De frygter, at landets voldelige 

opstande ikke er ovre. 

Det syv etagers massive præsidentpalads stråler i 

solen på Chuy Avenue – en bred boulevard i 

Kirgistans hovedstad Bisjkek. På jerngitteret, som 

omkranser paladset, hænger sorte mindeplader 

med navnene på de 80 mennesker, der mistede 

livet den 7. april sidste år, da demonstranter 

stormede paladset. Udover pladerne skal man 

have hjælp fra en lokal for at finde sporene fra de 

blodige dage, hvor voldsomme sammenstød 


mellem demonstranter og politi fik daværende 

præsident Kurmanbek Bakijev til at flygte ud af 

landet. På asfalten foran gitteret har pårørende 

med hvid maling tegnet omridset af deres kære, 

som blev skudt af politi og snigskytter fra den 

prægtige bygnings tag. 

Revolutionen har for udenforstående medført 

store forandringer for det centralasiatiske land, 

som er omgivet af diktatoriske og autoritære 

6

lande. Oppositionen dannede straks en 

overgangsregering ledet af den tidligere 

udenrigsminister Roza Otunbajeva, som er 

fungerende præsident indtil udgangen af 2011. I 

sommer blev landets grundlov ændret ved en 

folkeafstemning, hvor præsidentens magt er 

blevet reduceret og parlamentet er blevet styrket. 

Kirgistan bliver dermed det første land i 

Centralasien, som indfører et parlamentarisk 

demokrati. Efterårets parlamentsvalg resulterede i 

en ny koalitionsregering. 

Men på trods af Kirgistans umiddelbare 

positive og demokratiske retning er den 31-årige 

menneskerettighedsaktivist Gulshaiyr Abdirasulova 

ikke imponeret. 

Menneskerettighedsaktivisten Gulshaiyr 

Abdirasulova. (Foto: ©Malene Haakansson) 

“Situationen i Kirgistan er blevet værre. Vi har 

problemer med menneskerettighederne, vores 

økonomi er kollapset, og alle vores interne 

problemer er skyld i, at vi er under massivt pres 

udefra. De nuværende reformer, som regeringen 

har sat i gang, er ikke bæredygtige. De giver ingen 

resultater, ” siger Gulshaiyr Abdirasulova. 

Både Rusland og Kina kæmper for at øge deres 

indflydelse i det lille land med 5,5 millioner 

indbyggere. Også Vesten er interesseret i Kirgistan 

på grund af dets centrale placering. Kirgistan 

huser både en russisk militærbase og en 

amerikansk militærbase, hvorfra de allierede fører 

deres kampagne mod terror i Afghanistan. 

Gulshaiyr Abdirasulova var en af de ledende 

kræfter bag ungdomsbevægelsen Kel Kel, som var 

med til at vælte Kirgistans første præsident efter 

Sovjetunionens fald – Askar Akajev – under den 

såkaldte Tulipan-revolution tilbage i 2005, som 

bragte Bakijev til magten. Under Bakijevs styre, 

som viste sig ikke at være meget bedre end det 

forrige med massiv korruption, nepotisme og 

krænkelser af menneskerettighederne, var den 

unge aktivist med til at organisere 

demonstrationer mod stigende priser på fødevarer 

og elektricitet. 



Vi har brug for en stærk leder 

I en gammel nedslidt betonbygning i hovedstaden 

deler den ambitiøse aktivist kontor med andre 

unge, der kæmper for at myndigheder og 

politikere overholder menneskerettighederne. 

Langs væggene står reoler med tykke ringbind 

fyldt med officielle korrespondancer med 

myndighederne. 

Gulshaiyr Abdirasulova mener, at Kirgistans 

midlertidige præsident Roza Otunbajeva, ikke er 

stærk nok til at få gennemført sin politik. 

“Hun prøver at lede Kirgistan inden for en 

lovlig ramme, men hun har ikke nok magt til at 

gøre det. Magten ligger nu i parlamentet, men 

parlamentarikerne har alt for mange dagsordener 

til at kunne lave politik,” siger Gulshaiyr 

Abdirasulova og nævner en række vigtige 

lovforslag, som samler støv, fordi parlamentet 

ikke kan blive enig om at behandle dem – eller 

fordi der ikke er nok politikere ved 

afstemningerne til at et forslag kan blive 

behandlet. 

Det uarbejdsdygtige parlament bliver 

bekræftet af både eksperter og partimedlemmer. 

“Kirgistan er ikke klar til en parlamentarisk 

styreform,” konstaterer Gulshaiyr Abdirasulova, 

som i dag er PR koordinator i et uformelt 

menneskerettighedsnetværk for unge. 

Skindemokrati 

Den anerkendte tænketank International Crisis 

Group tegner et lignende dystert billede af den 

politiske situation i det bjergrige land. 

“Der er ingen tegn på, at Kirgistan er ved at 

blive et demokrati. Den demokratiske diskurs og 

retorik maskerer desværre korruption som 

sædvanlig,” siger den erfarne analytiker Paul 

Quinn-Judge, som er direktør for tænketanken i 

Centralasien. 

Ifølge den internationale organisation 

Transparency International gav den udbredte 

brug af korruption Kirgistan en kedelig 164 plads i 

2010 ud af i alt 178 lande. På samme indeks er 

Danmark målt til at være et af verdens mindst 

korrupte lande. 

Paul Quinn-Judge mener, at der er tale om en 

grundlovsmæssig rekonstruktion af regeringen, 

hvor den tidligere elite blot er blevet udskiftet med 

en ny. Kirgistans nuværende koalitionsregering 

består af ekstreme nationalister og angivelige 

socialdemokrater, som er mere interesseret i at 

øge deres egne formuer og magt end i at forbedre 

forholdene i landet. 

“Et af koalitionspartierne har travlt med at få 

kontrol over økonomiministerierne, og det er helt 

tydeligt ikke fordi partiet har en økonomisk 

filosofi. En anden leder etablerede sit parti lige før 

parlamentsvalget og bliver nu kritiseret for at 

bruge mere tid på at få kontrol over brændstof- og 

7

guldressourcerne i landet end noget andet,” 

fortæller han. 

80 mennesker blev dræbt, da demonstranter 

stormede præsidentpaladset i hovedstaden Bisjkek 

den 7. april sidste år. De dræbtes har fået en sort 

mindeplade uden for paladset og bliver betragtet som 

nationale frihedshelte. (Foto: ©Malene Haakansson) 

Store udfordringer forude 

Paul Quinn-Judge ser flere faresignaler for 

Kirgistans regering, som kan føre til endnu en 

folkelig opstand. 

“Regeringen er meget svag og har kun 

symbolsk kontrol over dele af landet, som er 

vigtige både økonomisk og politisk." 

Det gælder både i nord og syd, hvor politiske 

beslutninger bliver taget i en kombination af 

lokale interesser, der rangerer fra politik til 

organiseret kriminalitet, vurderer Quinn-Judge. 

En ekstrem kirgisisk nationalisme hærger 

landet og er som salt på såret i den uløste konflikt 

i den sydlige by Osj, hvor et etnisk blodbad 

mellem etniske kirgisere og etniske usbekere 

kostede over 400 mennesker livet i juni sidste år. 

“Ekstremister siger, at kirgisere, som stod bag 

voldshandlingerne i Osj, er helte, fordi de 

nedkæmpede usbekere, som ifølge ekstremisterne 

vil forhindre den centrale regering i at få kontrol 

over området. Denne version af hvad der skete 



bliver ikke kun fortalt på gaden, men også i 

parlamentet," siger Paul Quinn-Judge. 

En svag regering giver mulighed for mange 

uhyggelige scenarier. Sikkerhedssituationen i 

Afghanistan kan hurtigt få indflydelse på, om 

ekstremistgrupper overtager magten i det sydlige 

Kirgistan. Den organiserede narkokriminalitet kan 

også nemt brede sig, hvis ikke regeringen formår 

at kontrollere hele landet. I dag er byen Osj 

centrum for afghansk narko, som er på vej til det 

europæiske marked. 

Træt af at vente på forandring 

Tålmodigheden er ved at slippe op hos Gulshaiyr 

Abdirasulova. 

“Vi har talt om de samme udfordringer siden 

1993, men vi har ikke set nogen forandring”, 

sukker hun. 

Udover den negative udvikling skriger 

Kirgistans infrastruktur på reformer og forbedringer 

hvad angår skole- og sundhedssystemet 

samt energisektoren. Ifølge International Crisis 

Groups seneste analyse er den offentlige sektor 

ved at bryde sammen på grund af manglende 

vedligeholdelse og korruption. 

“Jo mere regeringen forsømmer sin befolkning, 

jo mere sandsynligt bliver et scenarie for kaos. Når 

man har en regering, som har så travlt med at 

stjæle i stedet for at styrke de institutioner, som 

skal holde sammen på landet, kan enhver overtage 

magten," lyder Paul Quinn-Judges dom. 

Gulshaiyr Abdirasulova er bange for, at 

Kirgistan vil opleve endnu en revolution, hvor 

kriminelle og ekstremistiske kræfter kan være 

med til at dele landet i to. Hun frygter også, at 

Kirgistans kommende præsident, som 

befolkningen skal vælge til efteråret, kommer til at 

repræsentere det gamle korrupte og nepotistiske 

styre og vil invitere Bakijev tilbage til landet. 

Kirgiserne vil have en stærk præsident til at holde 

sammen på det, vi i Vesten troede skulle blive det 

første demokrati i Centralasien. 

8

Fakta 

Kirgistans revolutionære historie 

1991: Sovjetunionen går i opløsning og Kirgistan 

bliver et selvstændigt land. Askar Akajev bliver 

præsident og genvalgt i 1995 og 2000. 

2005: Flere uafhængige politikere og 

oppositionspolitikere bliver forhindret i at stille op 

til parlamentsvalg i begyndelsen af året. Det 

afføder en bølge af protester og ved anden 

valgrunde stormer demonstranter offentlige 

bygninger i syd og i hovedstaden Bisjkek. 

Præsident Akajev bliver tvunget til at gå af og 

flygter til sidst til Rusland. Kurmanbek Bakijev, 

som er tidligere premierminister, vinder et 

jordskredsvalg i juli og bliver indsat som ny 

præsident. 

2006: Tusinder protesterer i løbet af året for at få 

Bakijev til at bekæmpe korruption, reformere 

landet og bekæmpe kriminalitet – løfter som han 

gik til valg på. I november skriver han under på en 

ny grundlov, som begrænser hans magtbeføjelser. 

2007: Bakijev opløser parlamentet og udskriver 

valg i slutningen af december. Hans parti vinder 

stort, og oppositionen kommer ikke i parlamentet. 

Vestlige observatører melder om massivt 

valgsnyd. 

2010: Oppositionens protester mod Bakijev 

spreder sig til hovedstaden, hvor 

præsidentpaladset bliver stormet af 

demonstranter den 7. april. Vold og kriminalitet 



bryder ud og op mod 80 mennesker dør. Bakijev 

erklærer undtagelsestilstand og flygter senere ud 

af landet. Oppositionen danner en 

overgangsregering ledet af tidligere udenrigsminister 

Roza Otunbajeva, som 8. april bliver 

fungerende præsident indtil udgangen af 2011, 

hvor der skal være præsidentvalg. Bakijev får asyl i 

Hviderusland. 

I maj måned udbryder der etniske kampe i den 

sydlige by Jalalabad mellem etniske kirgisere og 

etniske usbekere. I juni spreder kampene sig til 

Kirgistans næststørste by Osj. Over 400 

mennesker bliver dræbt, og omkring 400.000 

flygter fra urolighederne. Til trods for den blodige 

konflikt udskrives der samme måned 

folkeafstemning om en ændring af grundloven, 

der reducerer præsidentens magt og omdanner 

Kirgistan til et parlamentarisk demokrati. 

I oktober afholdes det første parlamentsvalg 

under den nye grundlov. Ingen af de fem partier i 

parlamentet får et flertal. En ny koalitionsregering 

med partier, der repræsenterer det yderste højre 

og venstre, indsættes. 

Kilde: BBC World, Reuters 

Malene Haakansson er journalist i Folkekirkens 

Nødhjælp. 

Artiklen har været bragt i Kristeligt Dagblad 18. 

april 2011. 

9


Det store marked i Osj, hvor alle etniske grupper mødes, blev brændt ned under urolighederne sidste sommer. 

Markedet er for nylig genåbnet, men det er ikke alle spor fra de blodige dage i juni, som er blevet fjernet. 

(Foto: ©Malene Haakansson) 

“Vi vil bare have fred og arbejde” 

af Malene Haakansson 

Befolkningen i Kirgistans næststørste by, Osj, lever et liv i frygt. De er bange for, at sidste 

sommers etniske blodbad vender tilbage. 

Nafisa har kun en ting i hovedet. Hun vil finde sin 

mands morder. 

Selvom det er ti måneder siden, at hendes 

mand blev myrdet under de etniske uroligheder 

mellem kirgisere og usbekere i byen Osj, har hun 

ikke opgivet håbet. 

Den spinkle usbekiske kvinde fortæller sin 

grusomme historie i den lokale afdeling af 

menneskerettighedsorganisation Human Rights 

Advocacy Center. Centeret har offentlige kontorer 

i alle de konfliktramte områder i Osj, hvor både 

usbekere og kirgisere kan modtage gratis 

retshjælp. 

“Hele familien var hjemme, da en gruppe af 

unge kirgisere brød ind i huset og skød min mand 

foran børnene," fortæller Nafisa, imens tårerne 

triller ned ad kinderne. 


Først efter fire dage turde Nafisa sammen med 

sine tre sønner at slæbe liget ud af huset og hen til 

begravelsespladsen, hvor drengene gravede deres 

fars grav. 

I dag tager både Nafisa og børnene sovepiller 

for at komme igennem natten. De lever i konstant 

frygt for, at urolighederne skal bryde ud igen. 

“Selvom jeg har det godt med mine nærmeste 

naboer, er jeg hele tiden på vagt. Vi er stadig 

bange for hinanden.” 

Nafisas ældste søn på 16 år rejste kort tid efter 

det etniske blodbad til Moskva, hvor han bor hos 

hendes bror. 

“Han vil ikke hjem igen, efter at hans far døde i 

hans arme," fortæller hun. 

10

Sønnerne på 15 og 9 bor stadig hjemme. Den 

ene dreng har skiftet skole, fordi han ikke vil være 

sammen med kirgisiske børn. 

“Børnene lever med hadet," siger hun og 

fortæller, at det ikke hjælper at fortælle sønnerne, 

at deres farfar var etnisk kirgiser. 

Nafisa har med hjælp fra det lokale center 

anmeldt mordet på sin mand til politiet og 

efterforskningen er i gået gang. Hun er overbevist 

om, at de unge, som brød ind i hendes hus, 

kommer udefra. 

“Min mand havde mange kirgisiske venner. De 

ville ikke komme og dræbe ham. Vi kender folk 

herfra," siger Nafisa. 

Skævt retsopgør 

I modsætning til hovedstaden Bisjkek, hvor 

sammenstød mellem demonstranter og politi og 

hærgende kriminelle bander smadrede butikker 

og satte bygninger i brand i dagene op til 

præsident Kurmanbek Bakijevs fald i april sidste 

år, er sporene ikke fjernet fra de etniske 

uroligheder i Osj. Overalt i byen er der 

nedbrændte butikker og huse, hvor kun sodede 

vægge står tilbage - tage og vinduer er gået op i 

røg. 

Få kilometer fra centrum i et af de usbekiske 

kvarterer kan man se, hvor langt de hærgende 

grupper er nået. Næsten alle husene op til 

hovedvejen er smadret og brændt ned. 

Ødelæggelserne fortsætter flere gader væk fra 

hovedvejen. Over 400 mennesker mistede livet 

under urolighederne. 

Den kirgisiske menneskerettighedsorganisation 

Human Rights Advocacy Center har siden 

konflikten i juni taget mere end 3000 sager op, 

som handler om alt fra hvordan man kan anmelde 

mord, ødelæggelser af ejendom og tyveri. 

Centerets advokater har ført flere sager i retten. 

Uretmæssige anholdelser og politivold, samt 

hvordan man kan genskabe tabte personlige 

dokumenter har også fyldt godt i sagsmapperne. 

Men advokaterne har ikke haft stor succes. 

“Der har været et stort pres på os fra 

myndighedernes side. Vores advokater er blevet 

truet, og der er direkte sabotage af vores 

aktiviteter," siger Zhenishbek Torojev, som er 

direktør for Human Rights Advocacy Center. 

Han fortæller, at hans advokater bliver nægtet 

adgang til klienter, som er anklaget for at være 

involveret i blodsudgydelserne og er i myndighedernes 

varetægt. Også de pårørende til de 

anklagede lægger pres på dommerne og truer 

advokaterne med vold. 



Både usbekiske Nafisa og kirgisiske Maya tror, at det 

er folk udefra, som stod bag den blodige konflikt i Osj. 

Konflikten har jo ramt os alle, så hvorfor skulle det 

være nogen herfra, spørger kvinderne sig selv. 

(Foto: ©Malene Haakansson) 

Den lokale leder af den afdeling, som hjælper 

Nafisas familie, kan ikke se, at der er sket nogle 

demokratiske forbedringer i forbindelse med at 

Kirgistan er blevet et parlamentarisk demokrati 

med en ny regering. 

“På papiret er der mange hensigtserklæringer, 

men når vi ser på, hvordan for eksempel 

retsvæsenet fungerer i virkeligheden, ser det 

anderledes ud," siger advokat Rakhmatillaev 

Izzatilla. 

Han fortæller, at centeret, som ligger i et 

usbekisk boligkvarter, modtager opkald fra 

usbekere i fængslerne, som siger, at de bliver truet 

og tortureret i forbindelse med afhøringer om 

sommerens konflikt. Også den internationale 

menneskerettigheds-organisation Human Rights 

Watch har dokumenteret, hvordan de lokale 

myndigheder åbenlyst forskelsbehandler kirgisere 

og usbekere. Regeringen har erkendt, at de fleste 

som er holdt tilbage af politiet i forbindelse med 

konflikten er etniske usbekere. 

Vi vil bare have fred 

Samtidig med at befolkningen i Osj lever i frygt for 

et nyt blodigt opgør mellem kirgisere og usbekere, 

ved de stadigvæk ikke, hvem der stod bag 

blodsudgydelserne. 

En rapport fra Human Rights Watch 

dokumenterer, at der blandt andet var udbredt 

brug af militære køretøjer i angrebene på 

usbekiske nabolag, og det tyder på, at 

regeringsstyrker i nogle tilfælde gav banderne 

mulighed for at angribe - eller at myndighederne 

undlod at gribe ind. Hvorvidt regeringsstyrker 

deltog i myrderierne står endnu ikke klart. 

Myndighederne har påbegyndt og afsluttet 

flere tusinde kriminalsager i forbindelse med 

konflikten. Der har været voldsomme politiransagninger 

og mange anholdelser, som har givet 

11

ekstra arbejde til det lokale Human Rights 

Advocacy Center. 

Ifølge flere internationale analytikere var det 

den politiske magtkamp, der udfoldede sig efter at 

præsident Bakijev blev tvunget til at gå af i april 

2010, som var med til at eskalere det spændte 

forhold mellem de to etniske grupper. Det 

usbekiske mindretal i syd fik pludselig mulighed 

for at spille en politisk rolle ved at støtte 

overgangsregeringen og var med til at forhindre, 

at Bakijev kunne vende tilbage til magten. 

“Jeg siger ikke, at Bakijev repræsenterede en 

god regering, men et systemskifte skal foregå 

fredeligt," siger advokat Rakhmatillaev Izzatilla og 

tilføjer: "Vi vil bare have fred og arbejde." 

Fakta 

Konflikten i Osj 



For Nafisa har det ingen betydning, at 

Kirgistan er blevet til et parlamentarisk 

demokrati. 

“Jeg vil bare have retfærdighed og en god 

fremtid for mine børn. Det har ingen betydning 

for mig, om vi har demokrati eller ej. For der er 

ingen der hjælper os,” siger hun. 

En uafhængig international kommission har 

netop afleveret en undersøgelse af de etniske 

sammenstød til regeringen. Rapporten forventes 

offentliggjort inden for en måneds tid, når blandt 

andre Kirgistans præsident Roza Otunbajeva har 

studeret konklusionerne. 

● 65 procent af Kirgistans 5,5 millioner store befolkning er etnisk kirgisisk. 14 procent er 

usbekere og 12,5 procent er russere. Omkring 40 procent af befolkningen i Osj-regionen er 

usbekere. 

● Traditionelt er stillinger i staten besat af kirgisere, mens usbekere typisk har været mere 

velhavende forretningsfolk og landmænd. 

● Den etniske konflikt mellem kirgisere og usbekere i den sydlige by Osj samt i Jalalabad og 

omkringliggende byer brød ud den 10. juni 2010 og varede i fire dage. Over 400 mennesker døde, 

og 2600 hjem blev ødelagt. Omkring 400.000 flygtede fra urolighederne. Op til 100.000 flygtede 

over grænsen til Usbekistan. 

Kilde: Udenrigsministeriet, Human Rights Watch, Amnesty International 

Malene Haakansson er journalist i Folkekirkens Nødhjælp. 

Artiklen har været bragt i Kristeligt Dagblad 30. april 2011. 

12

Gunpowder-te. 


Teopskrifter fra Centralasien 

- og tibetansk lammekarry af Per Fischer 

Lammekarry fra Tibet (Luksha Shamdeh) 

4 personer 

½ kg lammekød i tern 

3 dl yoghurt 

1 spsk paprika 

1 spsk karrypulver 

1 spsk sojasauce 

1 spsk finthakket frisk ingefær 

2 finthakkede fed hvidløg 

3 store grofthakkede løg 

1 spsk planteolie 

ca. 10 cm kanelstang 

1 stjerneanis 

5 hele kryddernelliker 

3 laurbærblade 

4 tomater 

3 store kartofler i både 

Lammekødet blandes med yogurt, paprika, 

karrypulver, hvidløg, ingefær og sojasauce i en 


stor skål. Lad blandingen stå nogle timer i 

køleskabet (evt. natten over) for at trække. 

De hakkede løg steges i olien til de er 

gennemsigtige. Tilsæt kanelstang, stjerneanis, 

kryddernelliker og laurbærblade, og steg til løgene 

er gyldne. Lammekødet og marinaden tilsættes, 

varmes igennem og derefter tilsættes kartoflerne 

(som gerne skal koge lidt ud og derved jævne 

retten) og til sidst tomaterne. Lad retten simre 

over lavt blus i ca. en time. Inden servering fiskes 

laurbærblade, kanel, stjerneanis og kryddernelliker 

op af retten. Serveres med naan-brød eller 

ris. 

Po Cha (Smør-te) 

Po cha/bod ja, cha süma (smør-te) også kaldet ja 

srub ma (kærnet te) er vel nok den mest typiske 

og mest kendte tibetanske drik. 

I Tibet kan tilberedning af te være en lang og 

kompliceret affære. Traditionelt foretrækkes 

nepalesisk eller indisk te, men allerhelst en sort te

fra Pemagul i Tibet. Denne te leveres som regel i 

form af briketter, hvorfra man smuldrer den 

mængde te man nu har brug for. Teen koges i flere 

timer, ofte natten over, hvorved man frembringer 

chaku, en slags te-koncentrat. Dette koncentrat 

tilsættes kogende vand, yakmælk og -smør. 

Blandingen kærnes i en mdong mo – en dertil 

beregnet kærne – jo længere tid jo bedre. En 

vedholdende ”myte” er at der skal anvendes harsk 

yaksmør, men at smørret ofte er harsk på grund af 

opbevaringsforhold er ikke ensbetydende med at 

dette er tilsigtet. 

Smør-te er, på grund af smørindholdet, et af 

tibetanernes helt store kalorieindtag. Ofte nydes 

teen sammen med ristet byg også kaldet tsampa 

(rtsam pa). Te og ristet byg æltes i teskålen 

sammen til en dejklump (pah) som selvfølgelig 

skylles ned med mere te. 

Ifølge tibetansk skik drikkes smør-te i små 

slurke og efter hver slurk fylder værten gæstens 

teskål op til randen igen. Ønsker man ikke at 

drikke enorme mængder af po cha kan man derfor 

lade være med at drikke før til allersidst, når man 

skal gå. Derved overholder man tibetansk teetikette 

og undgår at fremstå som uhøflig. 

4-6 personer 

Briket af sort te. 

1-1½ l vand 

2 store skefulde ganske almindelig løs sort te eller 

3-4 teposer (f.eks. Lipton) 

¼ tsk salt 

2 spsk smør 

1½ dl sødmælk (evt. halvt sødmælk, halvt 

piskefløde) 



En te-kærne kan være svær at skaffe, så man kan 

med fordel anvende en håndmixer, blender eller 

en stor cocktail shaker. 

Vandet bringes i kog og teen tilsættes og koger 

med i et par minutter. Tebladene sies fra / 

poserne tages op. 

Te, salt, mælk og smør mixes/blendes godt i 2- 

3 minutter – jo længere man blander, jo bedre 

menes teen at blive. Serveres med det samme og 

så varm som muligt. 

Smørkærner fra Sera klostret i Tibet. 

Harsk smør eller ej, Po cha er for mange 

vesterlændinge, hvad englænderne kalder ”an 

aquired taste”. Skulle man ønske et alternativ til 

den tibetanske smør-te, kan man kaste sig ud i at 

lave en kashmirisk te som nok falder mere i vestlig 

smag. 

Kahwah 

Kahwah (undertiden også qehwa, kehwa eller 

kahwa) er en tradidtionel drik baseret på grøn te 

og krydderier som er populær i indisk og 

pakistansk Kashmir. 

Traditionelt tilberedes Kahwah i en samovar 

(samavar som de kaldes i Kashmir) men 

almindelige gryder og kedler bruges også, da den 

dagligdagen i Kashmir ikke altid egner sig til 

samovarer. 

Kahwah serveres ofte, når gæster bydes 

velkommen, samt i forbindelse med bryllupper og 

religiøse festivaler. 

Selve navnet kommer muligvis fra det arabiske 

ord qahwah, som ellers anvendes om kaffe.

Skønt oprindelsen fortaber sig i fortidens tåger, 

mener kashmirierne selv at have drukket Kahwah 

siden tidernes begyndelse. De mener at kunne 

spore drikkens oprindelse til Yarkand-dalen i 

Xinjiang. Dele af Kashmir og Xinjiang var 

inkluderet Kushan-Riget i de første århundreder 

e.Kr. Det er muligt at brugen af Kahwah spredtes i 

området ved den tid. 

Teen laves ved at koge grønne teblade med 

safran, kardemomme og kanel. Undertiden 

tilsættes også rosenblade. Som regel serveres teen 

med honning eller sukker og knuste nødder såsom 

mandler eller valnødder. Undertiden laves 

Kahwah også som “urtete” uden de grønne 

teblade. Der findes mere end 20 forskellige 

varianter af Kahwah. 

Hel kanel. 

Kahwah - Kashmiri Chai med knuste 

mandler 

De knuste mandler tilfører denne drik en blød 

nøddeagtig aroma. Hvis man ikke har safran, kan 

dette let undværes. 

4 personer 

1 tsk grønne teblade (helst teblade fra Kashmir) 

4 kardemommefrøkapsler 

1 lille stang kanel 

1 nip safrantråde 

1 l vand 

2 spsk finthakkede/knuste mandler 

En lidt stærkere udgave af samme type 

4 tsk grønne teblade (helst teblade fra fra 

Kashmir) 

2-4 tråde safran 

2 kardemomme frøkapsler 

1 lille stang kanel 



1-2 kryddernelliker 

1 l vand 

8 smuttede og finthakkede/knuste mandler 

2 spsk sukker eller efter smag 

Mas kardemommekapslerne, enten med fingrene 

eller den flade side af en stor kniv. Knæk 

kanelstangen i små stykker. Bland ingredienserne 

(undtagen mandler) i en gryde og bring i kog, lad 

simre ved lav varme i 5 minutter. Kom en tsk 

knuste mandler i hver kop inden teen hældes i. 

Smag til med honning eller sukker. 

Shir Chai / Nun Chai (salt te) 

Kashmirierne drikker meget te, og den nok mest 

populære drik – især blandt de muslimske 

indbyggere – er den lyserøde shir chai (shir = 

mælk) eller nun chai (nun = salt) som i 

modsætning til kahwah laves med mælk. I 

Kashmir serverer man ikke kahwa med mælk, 

medmindre det er til ældre eller syge. Den 

usædvanlige farve skyldes tilsætningen af natron. 

Den salte te minder meget om andre saltede 

udgaver af te udbredt hele vejen fra Tibet over 

Centralasien til Kashmir. 

4 personer 

1 tsk sort te 

salt efter smag 

1 ¼ l vand 

4 dl mælk 

1 knivspids natron (NaHCO3) 

1 spsk fløde (evt.). 

Kog te og natron i 2-3 dl vand indtil vandet er kogt 

ind og er blevet rødbrunt i farve. Tilsæt endnu et 

par dl vand og lad koge lidt inden resten af vandet 

tilsættes. Ved tilsætning af mælken skulle man nu 

gerne opnå en lyserød farve. Smag til med salt og 

lad simre et par minutter. Serveres varm evt med 

fløde og knuste mandler. 

Mynte-masala-te 

En forfriskende variant. Man aner en kraftig 

indisk indflydelse i denne kashmiriske opskrift, 

blandt andet brugen af hellig basilikum, som er 

tæt knyttet til hinduistiske ritualer og indisk 

folkemedicin. 

4 pers. 

4 tsk sort te 

2 tsk grøn te 

7-8 friske mynteblade 

4 blade hellig basilikum (tulsi) 

¼ tsk tørret ingefær 

2,5 cm kanel

3 grønne kardemommekapsler 

4 sorte peberkorn 

¼ fennikelfrø 

5 kryddernelliker 

1 l vand 

2½ dl mælk (evt.) 

Sukker efter smag 



Kanel, kardemomme, pepperkorn, fennikelfrø og 

nelliker koges i 1 l vand i nogle minutter. Teen 

tilsættes og blandingen koges yderligere nogle 

minutter inden mynteblade, hellig basilikum og 

ingefær tilsættes og koger et par minutter. Teen 

sies, sukker og evt. mælk tilsættes. 

Afghansk te 

Denne mere simple te varmer om vinteren og er en udmærket tørstslukker om sommeren. Afghanerne 

bruger ofte meget sukker, men dette ER dog op til den enkelte. 

4 personer 

1 tsk Gunpowder te 

1 l vand 

8 kardemommekapsler 

2-10 spsk sukker 

Mas kardemommekapslerne og kog dem i vandet. For at fjerne evt. støv fra teen, hældes ca ½ dl kogende 

vand over teen og hældes derefter bort igen. Hæld derefter resten af vandet over teen og lad den trække 3-5 

minutter. Tilsæt rigelige mængder sukker. 

. 

Stjerneanis, en vigtig ingrediens i tibetansk lammekarry.


Centralasien siden sidst 

AFGHANISTAN 

Afghanske kvinder lever livet farligt 

En række eksperter udpeger Afghanistan som 

verdens farligste land for kvinder. 

Udbredt vold, dystre vilkår for sundhedspleje og 

ikke mindst fattigdom. Det er nogle af de forhold, 

der gør Afghanistan til det farligste land i verden 

for kvinder. Congo og Pakistan kommer ind på de 

følgende pladser. Det viser en rundspørge blandt 

213 internationale eksperter som The Thomson- 

Reuters Foundation har lavet. 

Eksperterne er blevet bedt om at rangere lande 

ud fra blandt andet vurderinger af adgang til 

sygdomsbehandling, vold, kulturel og religiøs 

diskrimination og menneskehandel. 

ASERBAJDSJAN 

Mubarak-statue fjernet i Baku 

Statue af Egyptens afsatte præsident udskiftet 

med statue af egyptisk inspireret figur. 


De forandrede magtforhold i Egypten har kostet 

en statue af forhenværende præsident Hosni 

Mubarak livet i en by nær hovedstaden Baku. 

Ifølge rferl.org blev den fire år gamle statue af 

Mubarak i Den aserbajdsjansk-egyptiske venskabspark 

i byen Khyrdalan fjernet i begyndelsen 

af juni efter ordre fra myndighederne. 

Det er uklart, hvor højt oppe i systemet, 

beslutningen er truffet. Men allerede i februar, få 

dage før Mubaraks fald, protesterede unge 

aserbajdsjanere ved statuen i sympati med 

Egyptens unge demonstranter. Støttedemonstrationen 

udviklede sig til også at være en kritik 

af deres egen præsident Alijev, og det lokale politi 

har siden forhindret yderligere protester ved 

statuen. 

Som erstatning for statuen af Hosni Mubarak 

har myndighederne opstillet en figur, der menes 

at forestille en egyptisk skriver (se billedet). 

INDRE 

MONGOLIET 

(KINA) 

Uro i Indre Mongoliet efter 

påkørsel 

De kinesiske myndigheder reagerede prompte for 

at undgå eskalering af urolighederne. 

Den 10. maj blev en mongolsk hyrde ved navn 

Mergen påkørt af en mineselskabet Liaoning 

Chencheng Industri- & Handelsgruppes lastvogne, 

som han havde forsøgt at forhindre i at køre over 

sine græsgange. Liget blev slæbt ca. 40 meter efter 

lastvognen. Lastvognchaufføren var etnisk Hankineser, 

og denne hændelse frembragte vrede hos 

lokalbefolkningen. 

2 uger senere marcherede hundreder af folk 

mod Xilinhots regeringsbygning for at protestere. 

De følgende dage demonstrerede folk i 

provinshovedstaden Hohot for at få Liaoning 

Chencheng Industri- & Handelsgruppe ud 

af Xilingol, og under sammenstød med politiet 

blev mere end 40 hyrder og studenter arresteret.

Ifølge Amnesty International blev der erklæret 

undtagelsestilstand i Hohhot, Tongliao, Chifeng, 

and Dongsheng, skønt de lokale myndigheder 

nægter dette. 

Til at begynde med beskrev udenlandske 

medier protesterne som ”etnisk uro” og 

sammenlignede dem med 2008-opstanden i Tibet 

og oprøret i Ürümqi juli 2009; protesterne 

handlede dog ikke specielt om mere autonomi og 

uafhængighed, men derimod om hyrders 

retsstilling i samfundet. 

Som noget usædvanligt, reagerede de kinesiske 

myndigheder meget lydhørt overfor 

demonstranternes krav. Lastvognchaufføren blev 

pågrebet; mineselskabets direktør besøgte den 

afdøde hyrdes familie og sagde undskyld på 

firmaets vegne, samt lovede at respektere den 

lokale befolkning fremover og beskytte miljøet; og 

lederen af Xilinghols Kommunistparti blev 

afskediget. Indre Mongolis vicepartisekretær 

besøgte ligeledes familien for at beklage og love, at 

de ansvarlige ville blive straffet. Chaufføren blev 

idømt dødsstraf, hans medpassager livsvarigt 

fængsel. To andre, som havde hjulpet lastvognen 

med at undgå politiet, idømtes hver 3 års fængsel. 

Familien tildeltes desuden en erstatning på 

10.000 yuan. 

IRAN 

Myndigheder anklages for dødsfald 

Journalisten og menneskerettighedsforkæmperen 

Hoda Saber død efter sultestrejke i Evin-fængslet. 

Den 52-årige journalist og menneskerettighedsforkæmper 

Hoda Saber døde 10. juni, angiveligt af 

et hjerteanfald, i Teherans berygtede Evinfængsel. 

Hoda Saber havde sultestrejket siden 

begyndelsen af juni i protest mod, at 

kvinderettighedsaktivisten Haleh Sahabi døde 1. 

juni under håndgemæng med regimets 

sikkerhedsfolk ved hendes fars begravelse. Det 

oplyser Radio Farda, der er Radio Free 

Europe/Radio Libertys iranske tjeneste. 

Organisationen International Campaign for 

Human Rights in Iran (ICHRI) holder 

fængselsmyndighederne ansvarlige for Hoda 

Sabers død. Ifølge ICHRI undlod myndighederne i 

seks timer at behandle Saber, selv om han klagede 

over brystsmerter. Organisationen kalder det 

”mord forklædt som et naturligt dødsfald” 



KASAKHSTAN 

Oliearbejdere står fast på strejke 

Tusindvis af oliearbejdere protesterer på snart 

tredje måned for højere løn. 

Det begyndte som en mindre strejke blandt 

oliearbejdere i Aktau ved det Kaspiske Hav, men 

siden begyndelsen af maj har protesterne mod 

lønforholdene i olieindustrien spredt sig til 

tusindvis af arbejdere flere andre steder i 

Kasakhstan, blandt andet transportarbejdere. 

Ifølge rferl.org har centralregeringen i Astana 

indtil videre ignoreret demonstranternes krav om 

bedre kontraktforhold, men de statsstyrede 

medier er i nogen grad begyndt at omtale 

protesterne. 

Kasakhstan går til parlamentsvalg næste år, og 

oppositionen håber at udnytte oliearbejdernes 

utilfredshed til at få vind i sejlene til yderligere 

protester mod regeringen. 

KIRGISTAN 

Kiljunen persona non grata 

Parlamentet erklærer leder af den internationale 

kommission om etnisk uro uvelkommen i landet. 

Den finske parlamentariker Kimmo Kiljunen er af 

Kirgistans parlament, Jogorku Kenesh, blevet 

erklæret persona non grata i landet. Kiljunen stod

i spidsen for den internationale undersøgelseskommission 

(KIC), som har forsøgt at trænge 

til bunds i de blodige sammenstød mellem etniske 

kirgisere og usbekere i juni sidste år og som 

kostede over 400 mennesker livet og drev 

hundredetusinder af mennesker på flugt. 

KIC konkluderer, at urolighederne gik 

uforholdsmæssigt hårdt ud over usbekere, og at de 

kirgisiske myndigheder ikke gjorde nok for at 

forhindre drab, overfald og voldtægt. Især 

militæret står for skud og klandres for ikke at 

standse tyverier af våben og militære køretøjer, 

der blev brugt til angreb mod primært usbekere i 

Osj i det sydlige Kirgistan. 

I det nuværende politiske klima i Kirgistan 

med en stærk nationalisme har de ledende 

politikere nægtet at anerkende rapportens 

konklusioner og i stedet rettet skytset mod Kimmo 

Kiljunen, som blandt andet er blevet beskyldt for 

at være i lommen på den usbekiske regering. 

KIC var inviteret af præsident Roza Otunbajeva 

til at undersøge juni-urolighederne, og 

præsidenten har da også siden givet sin opbakning 

til kommissionen og dens konklusioner. 

TADSJIKISTAN 

165 m flagstang indviet i Dusjanbe 

Hovedstadens nye vartegn er verdens højeste 

flagstang. Og koster adskillige millioner dollar. 

Mens en stor del af tadsjikerne lever under 

fattigdomsgrænsen har staten tilsyneladende 



masser af penge til prestigeprojekter. Det seneste 

påfund fra regeringen er en 165 meter høj 

flagstang i parken foran et af landets andre 

prestigeprojekter de senere år, det enorme 

Nationernes Palads i hjertet af Dusjanbe. 

Ifølge Guiness World of Records er verdens 

højeste flagstang (uden støtte) 162 meter høj og 

står i Baku, Aserbajdsjan. Men flagstangen i 

Dusjanbe er angiveligt tre meter højere og kan 

altså forvente at blive optaget i rekordbogen. 

Ifølge flere nyhedsbureauer er selve flaget ikke 

mindre end 60 gange 30 meter. 

Og prisen? De tadsjikiske myndigheder har 

ikke givet oplysninger om, hvad projektet har 

kostet, men det menes, at flagstangen i Baku 

kostede over 30 millioner amerikanske dollar at 

rejse. 

TURKMENISTAN 

Jelena Bonner død i Boston 

Fysikeren, menneskerettighedsforkæmperen og 

systemkritikeren Jelena Bonner døde 18. juni, 88 

år gammel, i Boston i USA. 

Jelena Bonner var født i byen Merv i 

Turkmenistan som Lusik Alikhanova af en jødisk 

mor og en armensk far (efternavnet Bonner 

stammer fra moderens familie). Forældrene var 

begge prominente kommunister, men faderen 

blev henrettet i 1937 under Stalins udrensninger, 

mens moderen blev sendt i otte års arbejdslejr i 

Kasakhstan.

Bonner blev kendt som systemkritiker under 

Sovjetstyret og gift med den endnu mere kendte 

systemkritiker Andrej Sakharov, der modtog 

Nobels Fredspris i 1975. I 1976 var Bonner med til 

at danne den første Helsinki-komité for 

Menneskerettigheder, nemlig den i Moskva; 

senere blev der dannet lignende komiteer i andre 

lande, heriblandt Danmark. 

Jelena Bonner med sin mand, Andrej Sakharov. 

Både Bonner og Sakharov var desuden 

fremtrædende fysikere. De påkaldte sig specielt 

verdens opmærksomhed i 1981, da de 

sultestrejkede for at få Sovjetstyret til at give 

Bonners svigerdatter udrejsetilladelse, så hun 

kunne besøge sin mand i USA. Jelena Bonner 

fortsatte efter sin mands død i 1989 sin utrættelige 

kamp for menneskerettigheder, nu i det 

postsovjetiske Rusland, hvor hun især var kendt 

som modstander af demokratiets tilbageslag og 

krigen i Tjetjenien. 

Centralasien siden sidst” er redigeret af 

Morten Dyrhagen Christensen. 

Redaktionen er afsluttet 22. juni. 



USBEKISTAN 

Præsidentens datter bag injuriesag 

Præsident Karimovs yngste datter har sagsøgt 

fransk website, der kalder hendes far ”diktator”. 

Det handler ifølge det franske webmagasin Rue89 

om image, når Usbekistan udadtil går ind i 

kampen mod hiv/aids, men indadtil forfølger folk 

som Maksim Popov, der arbejder for at mindske 

spredningen af den alvorlige sygdom. 

I en artikel i maj sidste år beskrev Rue89, 

hvordan det usbekiske regime benytter sig af 

velgørenhedsarrangementer, blandt andet i 

forbindelse med sidste års filmfestival i Cannes, til 

at købe sig til et positivt image i udlandet, mens 

Maksim Popov blev fængslet i hjemlandet for at 

have udsendt en informationsfolder om 

forebyggelse af hiv/aids. Og noget tyder på, at den 

præsidentielle familie føler, at dens image har lidt 

skade på grund af artiklen. Præsident Islam 

Karimovs yngste datter, Lola Karimova-Tillyaeva, 

har ved en domstol i Paris anlagt injuriesag mod 

Rue89, fordi magasinet skriver, at hendes 

storesøster, Gulnara Karimova, der betegnes som 

”diktatorens datter”, bruger velgørenhedsarrangementer 

til at ”hvidvaske sit lands image” i 

vesten. Det skriver rferl.org. 

Lola Karimova-Tillyaeva afviser Rue89s 

påstand om, at hun skulle have betalt 

skuespilleren Monica Bellucci næste 200.000 

euro for at stille op ved velgørenhedsarrangementet 

i Paris i februar 2010.

Oxus - Centralasiatisk Selskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?