Vejledning om hoftebrud - Bispebjerg Hospital

Vejledning om
hoftebrud
0

INDHOLDSFORTEGNELSE
1: VELKOMST 2
2: OPERATION 3
3: TRÆNING 7
4: SMERTEBEHANDLING 13
5: ERNÆRING 14
6: INFORMATION TIL PÅRØRENDE 15
7: PRAKTISKE OPLYSNINGER 16
8: PATIENTENS RETTIGHEDER 22
9: EFTER UDSKRIVELSEN 24
10: FOREBYGGELSE 26
Revideret i april 2006 1

1. Velkommen til hofteenheden .
Hofteenheden i Ortopædkirurgisk afdeling M er et særligt afsnit, som udelukkende
behandler, plejer og genoptræner patienter med hoftebrud. Personalet har derfor
særlig viden om og erfaring med, hvad der skal til, for at De får det bedst mulige
forløb.
Vores erfaring er, at resultatet bliver bedst, når behandlingen sker i samarbejde med
Dem. Vi ser derfor frem til, at De, i så vid udstrækning det er muligt, tager aktivt del i
Deres hospitalsophold, herunder særligt i træningen.
De seneste års forskning har vist, at når patienter kommer op af sengen få timer efter
operationen, undgår de mange af de ubehagelige følger og komplikationer, man ellers
har efter en operation. Derfor gør vi , hvad vi kan for at hjælpe Dem i gang, men det
kræver en indsats fra Deres side. Måske vil De som patient eller pårørende føle, at vi
presser patienterne, der er trætte efter operationen. Grunden er, at vi har gode
erfaringer med, at patienter på denne måde hurtigt får det bedre, og genvinder de
funktioner de havde, inden de fik hoftebrud.
Dette kræver, at De ikke har smerter, at De får ekstra mad og drikke og bevæger Dem
meget. Hvad dette indebærer, beskrives andetsteds i denne mappe.
Vi har i denne mappe samlet de oplysninger, De som patient eller pårørende kan have
brug for. Forhåbentlig giver det svar på de spørgsmål, De har. De er naturligvis altid
velkommen til at spørge ved tvivlsspørgsmål.
Efter ankomsten til hofteenheden, tildeles De en plejeansvarlig læge, plejeansvarlig
sygeplejerske, kontaktperson og fysioterapeut. Disse vil være gennemgående
personer i Deres behandlings-, pleje- og genoptræningsforløb.
Behandlingsansvarlig læge ________________________________
Plejeansvarlig sygeplejerske ________________________________
Plejeansvarlig social- og sundhedsassistent ________________________________
Behandlingsansvarlig fysioterapeut ________________________________
Med venlig hilsen
Afdelingsledelsen
Benn Duus Kim Bo Christensen
Ledende overlæge Ledende oversygeplejerske
Revideret i april 2006 2

2. Når hoftebruddet kræver operation
Operation er nødvendigt ved alle former for hoftebrud.
Operationen foretages så hurtigt som muligt, under hensyntagen til eventuelle andre
sygdomme, som skal behandles først for at nedsætte risikoen ved bedøvelse og
operation. Der kan forekomme ventetid til operation, men det vil ikke influere på
resultatet.
Betegnelsen hoftebrud dækker over brud flere forskellige steder, og derfor vil den
operation, der kræves, også være forskellig alt efter hvilken type brud, det drejer sig
om.
Det er ved afkrydsning markeret hvilken type operation De har gennemgået:
- Ved brud gennem lårbenshalsen er der 2 muligheder for operation:
Hvis der er en mindre forskydning i bruddet vil det under
operationen først blive sat på plads og dernæst vil der blive
indsat 3 skruer til at holde bruddet i den rigtige stilling.
De vil som regel straks efter operationen kunne komme op
at gå med fuld støtte på det opererede ben.
Skruerne skal normalt ikke fjernes igen.
Hvis der er en større forskydning i bruddet, vil man ved
operationen fjerne lårbenshovedet og lidt af lårbens-halsen,
og i stedet indsætte et kunstigt lårbenshoved. (En såkaldt
halv-protese).
De vil som regel straks efter operationen kunne komme op at
gå med fuld støtte på det opererede ben. Dog er der nogle
bevægelser man skal undgå de tre første måneder efter
operationen.
Revideret i april 2006 3

- Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen er der 2 muligheder for
operation:
Hvis der er en mindre forskydning i bruddet, vil det ved
operationen først blive sat på plads, og der vil derefter blive
indsat en stor skrue (en glideskrue) igennem lårbenshalsen og
op i lårbenshovedet, som fastholder bruddet i den rigtige
stilling. Denne skrue fæstnes ved hjælp af en metalskinne, der
skrues fast på ydersiden af lårbensknoglen.
De vil som regel straks efter operationen kunne komme op at
gå med fuld støtte på det opererede ben.
Skruer og skinne skal normalt ikke fjernes igen.
Hvis der er en større forskydning i bruddet eller det er et meget
splintret brud, vil det ved operationen blive sat bedst muligt på
plads, og herefter vil der blive indsat en stor skrue (en
glideskrue) op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet.
Man kan i denne situation vælge at fastholde denne glideskrue
med et søm der placeres inde i lårknoglens marvkanal. Sømmet
fastholdes med 2 skruer til lårknoglen.
Som regel kan de straks efter operationen komme op at gå med
fuld støtte, men bruddet kan være så kompliceret at aflastning
kan være hensigtsmæssigt i en periode.
Skruer og søm skal normalt ikke fjernes igen.
Bedøvelse:
For at De kan blive opereret er det nødvendigt at De bliver bedøvet.
Der findes flere måder at bedøve på, fx fuldbedøvelse eller ryg bedøvelse. Vi
foretrækker den sidste form, idet den er mest skånsom for Dem.
De vil dog have mulighed for at tale med narkoselægen om de forskellige former for
bedøvelse.
Revideret i april 2006 4

Ryg bedøvelsen foregår ved, at man sprøjter et lokalbedøvende middel ind på eller
omkring de store nerver i ryggen. Dette sker ved, at en tynd kanyle føres ind mellem
2 ryghvirvler i lænden. Kanylen fjernes straks igen.
De vil være vågen under denne form for bedøvelse, men De vil ikke kunne føle
smerte i eller bevæge den del af kroppen, der er bedøvet.
Hvis De ønsker det kan denne bedøvelse kombineres med, at De får lidt at sove på
under oprationen.
Røntgenkontrol:
Uanset hvilken type operation De har gennemgået vil der efter 1-3 dage blive taget et
røntgenbillede af hoften.
Dræn:
Måske har De ved operationen fået lagt et dræn (en blød plastikslange) ind i låret,
som leder den blødning, der altid opstår i forbindelse med et brud, ud i en lille
plastikflaske. Dette dræn fjernes under alle omstændigheder efter 1 døgn.
Drop:
For at De kan få tilført tilstrækkeligt med væske og eventuelt blod efter operationen,
får De lagt en tynd plastikkanyle ind i en blodåre i armen (et drop).
Sygeplejersken vil fjerne det lige så snart blodprøverne er i orden og De selv spiser
og drikker tilstrækkeligt efter operationen.
Forebyggelse af komplikationer:
For at forebygge at der opstår infektion i såret, vil De under operationen få en
indsprøjtning med antibiotika.
For at forebygge blodpropper i benene, vil De dagligt få en indsprøjtning med
medicin, der fortynder blodet lidt, og De vil få støttestrømper på.
Blodprøver:
Efter operationen vil De få taget blodprøver til kontrol af Deres blodprocent samt
kontrol af væske- og salt-balancen.
Blodtransfusion:
Det er normalt, at der i forbindelse med et hoftebrud og efterfølgende operation vil
forekomme et blodtab. Derfor vil Deres blodprocent også blive målt både før og efter
operationen.
Hvis Deres blodprocent efter operationen er faldet for meget, kan det komme til at
påvirke Dem i hele efterforløbet efter operationen. En forringelse af ilt-indholdet i
blodet kan påvirke både hjerte, lunger og hjerne, ud over at sårhelingen forringes.
Yderligere sover man dårligere om natten og er mere træt om dagen.
Revideret i april 2006 5

Resultatet er, at genoptræningen går dårligere, fordi man er træt og mindre sikker på
benene. Man forbruger af kroppens ressourcer, og får ikke spist tilstrækkeligt.
Risikoen for komplikationer øges.
For at undgå disse problemer vil De derfor få tilbudt blodtransfusion, hvis
blodprocenten efter operationen er under 6.0.
Blodtransfusionen vil kun blive givet, hvis De har givet tilladelse dertil.
Alt blod er grundig undersøgt, inden det anvendes til transfusioner. Alle donorer er
undersøgt, og der er derfor kun en meget lille risiko for at blive smittet med virus, der
kan føre til AIDS (HIV), smitsom leverbetændelse type B og C eller HTLV virus.
I Danmark gives i alt ca. 450.000 blodtransfusioner om året. Ud af disse forekommer
alvorlige bivirkninger kun i 15 – 20 tilfælde, - dvs. 1 ud af 22.500 transfusioner.
Revideret i april 2006 6

3. Træning
De begynder træning hurtigst muligt efter Deres hofteoperation. Træningen er meget
vigtig, for at De kommer til at gå så godt som muligt og komme til at klare Dem
bedst muligt fremover.
Træning er ikke kun, når De træner med fysioterapeuten, men er også når De:
• varetager personlig hygiejne og påklædning
• går til og fra f.eks. toilet, badeværelse og opholdsstue
• kommer ud af og op i seng
• selvtræner i træningsrummet / gangbarren
• træner på trapper
Hvornår begynder træningen efter operationen?
Om aftenen den dag De er opereret, skal De op og sidde på sengekanten. Hvis det er
muligt, skal De også ud og stå på gulvet. De bliver naturligvis hjulpet af personalet.
Dagen efter operationen er det vigtigt, at De kommer ud af sengen og over og sidde i
en stol. Personalet taler med Dem om, hvor længe det er godt, at De sidder oppe.
Allerede dagen efter operationen begynder De at træne sammen med fysioterapeuten.
De og fysioterapeuten aftaler en plan for træningen og aftaler hvilket gangredskab De
skal benytte på afdelingen.
I starten træner De på stuen. Efter nogle dage vil De ofte træne i afdelingens
træningsrum.
På de næste sider er det program med øvelser, De skal følge under indlæggelsen.
Fysioterapeuten hjælper Dem med øvelserne i starten. Efterhånden som De bliver
fortrolig med øvelserne, aftaler De med fysioterapeuten, hvilke øvelser De skal lave
på egen hånd.
Udskrivelsen
Allerede 3 dage efter operationen, begynder vi at tale med Dem og deres pårørende
om Deres udskrivelse. Det er vigtigt, at vi taler med Dem om udskrivelsen i god tid,
så alt er i orden, når De skal hjem.
Sammen med Dem vil vi finde ud af, om De efter udskrivelsen har brug for hjælp fra
hjemmeplejen, har brug for hjælpemidler i Deres hjem eller har brug for ændringer i
Deres bolig.
Revideret i april 2006 7

Inden De bliver udskrevet skal De kunne
• Komme ind og ud af Deres seng
• Rejse Dem fra og sætte Dem i en stol
• Gå omkring med Deres gangredskab
• Klare toiletbesøg
• Gøre Dem i stand på badeværelset og klæde Dem af og på
Naturligvis kun hvis De har klaret dette før indlæggelsen.
Træningsguide
Det er vigtigt, at De er aktiv, når De ligger i sengen og hurtigt kommer i gang med at
bruge det opererede ben.
En del af Deres træning er øvelserne i denne træningsguide. I starten laver De
øvelserne sammen med fysioterapeuten. Efterhånden som De bliver fortrolig med
øvelserne, bliver De og fysioterapeuten enige om, hvilke øvelser De selv skal lave i
løbet af dagen.
Det er vigtigt at træne, også selvom det ikke kan undgås, at det gør ondt, når De
bruger det opererede ben.
Øvelser:
1. Bøj og stræk ankler og tæer 3 x 100 gange om
dagen.
Øvelsen kan udføres, både når De ligger i sengen,
og når De sidder i stolen.
2. Lig på ryggen med strakte ben.
Spænd musklen på lårenes forside, så knæene
presses ned i underlaget.
Hold spændingen i nogle sekunder - slap roligt af
igen.
Øvelsen udføres 100 gange om dagen.
3. Lig på ryggen med strakte ben.
Knib balderne sammen. Hold spændingen i nogle
sekunder - slap roligt af igen.
Øvelsen udføres 100 gange om dagen.
Øvelsen bedrer blodomløbet i benene.
Øvelsen mindsker tab af muskelstyrken
i lårene.
Øvelsen mindsker tab af muskelstyrken
i sædemusklerne.
Revideret i april 2006 8

4. Lig på ryggen med strakte ben.
Bøj roligt det opererede ben ved at hælen glider
langs underlaget - stræk roligt benet helt ud igen.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
5. Lig på ryggen med strakte, samlede ben.
Før roligt det opererede ben ud til siden ved at
benet glider langs underlaget - før roligt benet
tilbage igen. Tæerne skal pege lige op mod loftet.
• Gentages ____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
6. Lig med bøjede ben, fødderne i underlaget og
armene ned langs siden.
Knib balderne sammen og løft bækkenet så højt
op fra underlaget som muligt.
Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt ned
igen.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
7. Sid helt tilbage på stolen med ryggen mod
ryglænet.
Stræk knæet på det opererede ben helt ud. Hold
stillingen i nogle sekunder - sænk roligt ned igen.
Gentag øvelsen med det andet ben.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
Øvelsen øger bevægeligheden og
styrken i benet.
Øvelsen øger bevægeligheden og
styrken omkring hofteleddet.
Øvelsen styrker musklerne på bagsiden
af kroppen.
Øvelsen øger styrken i lårene og
bevægeligheden i knæene.
Revideret i april 2006 9

8. Sid på stolen med ret ryg.
Løft knæet på det opererede ben.
Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt ned
igen.
Gentag øvelsen med det andet ben.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
9. Sid på en stol med armlæn.
Læn overkroppen frem og rejs Dem op at stå – stå
et øjeblik og sæt Dem ned igen.
Støt Dem evt. til armlænene.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
10. Støt Dem til en sengegavl eller et bord.
Stå med lige meget vægt på benene. Fødderne
peger lige frem.
Stå skiftevis på tæer og på hæle.
Øvelsen øger bevægeligheden og
styrken i hoften.
Øvelsen øger balancen og
muskelstyrken i benene
Øvelsen forbedrer blodomløbet i
benene, øger bevægeligheden over
ankelleddene og øger muskelstyrken i
underbenene.
Revideret i april 2006 10

11. Støt Dem til en sengegavl eller et bord.
Stå på det raske ben.
Før det opererede ben skråt bagud.
Hold stillingen i nogle sekunder - før roligt benet
tilbage igen.
Gentag øvelsen med det andet ben.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
12. Støt Dem til en sengegavl eller et bord.
Stå med vægten på det raske ben.
Bøj knæet på det opererede ben så knæet kommer
frem og op.
Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt
igen.
Gentag øvelsen med det andet ben.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
13. Støt Dem til en sengegavl eller et bord.
Stå med vægten på det raske ben.
Bøj knæet på det opererede ben, så foden
kommer bagud og op.
Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt
igen. Lårene holdes parallelle.
Gentag øvelsen med det andet ben.
• Gentages _____ gange og udføres _____ gange
dagligt.
Øvelsen øger muskelstyrken på siden af
hoften.
Øvelsen øger muskelstyrken på forsiden
af hofte.
Øvelsen øger muskelstyrken på
bagsiden af låret.
Revideret i april 2006 11

Trappetræning
Når De efter operationen er godt i gang med gangtræningen, skal De begynde at
træne i at gå på trapper.
Fysioterapeuten instruerer Dem i en teknik, De kan anvende de første uger eller
måneder efter operationen, hvor smerter ofte vil forhindre Dem i at gå almindeligt på
trapper.
Træning på trappe
På trappen støtter De på gelænderet i den ene
side og på en stok i den anden side.
Op ad trappe
1. Det raske ben først
2. Det opererede ben og stokken sidst
Ned ad trappe
1. Stokken først
2. Det opererede ben
3. Det raske ben sidst
Efter udskrivelsen har man ofte svært ved at klare trappegang på egen hånd.
Hvis De før bruddet har været vant til at gå på trapper, er det en god idé, når De får
besøg af venner eller familie, at blive ledsaget ned ad trappen og måske en lille tur
udendørs.
Efterhånden som smerterne aftager, og De føler Dem parat til det, kan De begynde at
gå almindeligt på trapper.
Træning efter udskrivelsen
Inden udskrivelsen bliver De instrueret i øvelser, De skal fortsætte med hjemme.
Ud over den træning De selv skal udføre hjemme, har man ofte behov for at blive set
af en fysioterapeut efter udskrivelsen. Fysioterapeuten taler med Dem om, hvilket af
de mulige tilbud, der passer bedst til Dem.
Efter et hoftebrud bliver man almindeligvis ikke helt så godt gående som før bruddet.
Mange kommer til at anvende et gangredskab. Hvis man i forvejen har anvendt et
gangredskab, kommer man måske til at anvende et gangredskab med mere støtte.
Revideret i april 2006 12

4. Smertebehandling
Et hoftebrud og operation er forbundet med det man kalder akut smerte.
Disse smerter er af kortere varighed, men de bevirker, at man bl.a. ikke kan deltage i
genoptræningen. Derfor er det vigtigt, at De får den rigtige smertebehandling for at
kunne deltage aktivt i genoptræningen.
De vil få smertestillende medicin igennem en lille slange (kateter), der vil blive lagt i
lysken på den side, De har brækket benet.
Kateteret bliver lagt i Skadestuen af en narkoselæge. Herefter vil sygeplejersken 4-6
gange dagligt samt efter behov sprøjte den smertestillende medicin ind i kateteret.
Fordelen ved denne smertebehandling er, at De ikke får bivirkninger i form af
træthed og forstoppelse, som er almindelige bivirkninger, hvis man får
smertestillende som morfin.
I nogle tilfælde kan medicinen give lidt midlertidig nedsat kraft i benet, derfor
justerer vi løbende den dosis, der indgives i kateteret.
Udover medicinen i kateteret vil De også få to tabletter (Panodil) fire gange om
dagen, idet erfaringen viser, at det er et godt supplement til den medicin, der sprøjtes
ind i kateteret.
Vi vurderer regelmæssigt effekten af den smertestillende medicin, De får. De vil
blive bedt om at angive Deres smerter på en såkaldt VAS-skala. Den ligner en lineal.
I den ene ende af skalaen står ”Ingen smerter” og i den anden ”Værst tænkelige
smerter”. Mellem disse to punkter, skal De markere, hvor stærk De føler smerten er.
Hvis De ikke føler tilstrækkelig smertefrihed, er det vigtigt, at De også selv siger det
til personalet.
Vi vil endvidere dagligt spørge til Deres smerter, og ca. 4-5 dage efter operationen vil
De få fjernet kateteret fra lysken. Herefter vil De forsat få de smertestillende tabletter
(Panodil) i en periode.
Revideret i april 2006 13

5. Ernæring.
Under Deres indlæggelse i hofteenheden, vil vi blandt andet have særligt fokus på
ernæringen. Årsagen til dette er, at en række undersøgelser har vist, at en målrettet
ernæringsindsats kan resultere i færre komplikationer, forbedring af
muskelfunktionen og kortere indlæggelsestid.
Sund mad til Dem som nyopereret er forskellig fra, hvad man normalt betragter som
sund mad. Raske mennesker anbefales at spise efter kostpyramiden. Som syg og
nyopereret har man behov for, at kosten indeholder en større mængde protein og
energi, da man har brug for dette til at restituere sig.
For at sikre at De får den kost De har brug for, vil De blive vejet ved indlæggelsen i
hofteenheden. Udfra Deres ernæringstilstand samt en vurdering af , hvilke
stressfaktorer kroppen bliver udsat for under indlæggelsen, kan vi udregne, hvor stort
energibehov De har, og hvor meget protein og væske De bør indtage under
indlæggelsen. De vil herefter blive vejet ugentligt for at sikre, at De ikke taber Dem.
Vi har forskellige ernæringstilskud i form at protein- og energiholdige drikke i
afdelingen. Disse vil vi tilbyde som supplement til kosten for at sikre, at De får
tilstrækkeligt med protein og energi. Hvis det kniber med appetitten, og De har svært
ved at spise tilstrækkeligt af den vanlige kost på hospitalet, kan disse energidrikke
hjælpe, da nogle af disse kan erstatte et helt måltid. Hvis vi vurderer, at De trænger
til at tage på i vægt, hvis De har haft vægttab eller at De har en sparsom appetit, vil
vores ernæringsassistent sørge at tage sig særligt af at dække Deres ernæringsbehov.
Når Deres udskrivelse nærmer sig, vil vi medgive en vejledning i, hvad det er
hensigtsmæssigt at spise og drikke efter udskrivelsen. Dette kan De læse mere om i
afsnittet ”efter udskrivelsen”.
Revideret i april 2006 14

6. Information til pårørende
Støtte fra de pårørende
For at sikre at patienten kommer hurtigt i gang igen efter et hoftebrud, har vi
tilrettelagt operations- og genoptræningsforløbet efter de nyeste principper, som bl.a.
omhandler smertebehandling i et kateter i lysken og bedøvelse via et kateter i ryggen,
optimal ernæring og væske samt hurtig og målrettet genoptræning.
Som pårørende kan De støtte patienten under indlæggelsen og efter udskrivelsen til at
komme hurtigt i gang igen efter operationen. Under Deres besøg er De f.eks.
velkommen til at hente drikkevarer til patienten, ved behov hjælpe patienten med at
spise og gå en tur på gangen eller til træningsrummet / gangbarren, idet hver en tur er
et led i genoptræningen.
Hvis patienten har et skilt ”væskeskema” eller ”ernæringsterapi” på sengebordet,
betyder det at patienten skal have registreret henholdsvis serverede drikkevarer på
væskeskemaet, eller mad og drikkevarer på ernærings skemaet, Som er placeret for
enden af sengen. De kan selv eller De kan bede plejepersonalet foretage denne
registrering.
Under indlæggelsen er det først og fremmest patienten selv, vi taler med om, hvad
der skal ske. Hvis patienten ønsker det, kan de nærmeste pårørende blive inddraget i
planerne for behandlingen, f.eks. ved at der arrangeres en samtale med lægen.
Forespørgsler om patienten
De er velkommen til at ringe til afdelingen for at høre til patienten.
Afdelingens telefonnummer er: 35 31 28 24
De bedste tidspunkter at ringe på er mellem
kl. 7.00 – 7.30
kl. 11.00 – 12.00
kl. 14.00 – 15.00
kl. 19.00 – 20.00
Hver patient har en telefon ved sin sengeplads, hvortil De kan ringe.
Patientens telefonnummer er: _________________
Besøgstid
Se under Praktiske oplysninger
Revideret i april 2006 15

7. Praktiske oplysninger
Beliggenhed: Hofteenheden (M2) ligger sig i Bygning 7, opgang 7A, 2. sal
Besøgstid: Se Der er besøgstid fra kl. 14.00 – 20.00
Vi vil bede Dem om at respektere dette tidsrum af hensyn til
aktiviteterne omkring patienterne. Hvis De har ønske om at
besøge patienten udenfor ovennævnte tidspunkt, bedes De aftale
det med personalet.
Bibliotek: En gang om ugen kommer bibliotekaren, hvor det er muligt at
låne og bestille bøger eller lydbånd.
Blomster: Besøgende er meget velkomne til at medbringe afskårne
blomster ( dog frabedes liljer, da de dufter meget stærkt, og
smitter af på f. eks. gardiner). Blomster i jord tillades ikke, da
der findes bakterier i jord, som kan skade patienter med sår.
Hvis De ikke selv er i stand til at passe blomsterne, beder vi
Deres pårørende være behjælpelig hermed.
Drikkevarer: På gangen finder De en vogn med kolde drikke. Der serveres
kaffe og te morgen, eftermiddag og aften. Har De lyst til varm
kakao med flødeskum, kan De få dette eftermiddag og aften.
Da De har behov for flere kalorier og proteiner under
indlæggelsen end normalt, vil personalet i samarbejde med Dem
planlægge, hvad De skal spise og drikke. Ydermere serveres
proteinholdige tilskudsdrikke med forskellig smag. (Se i øvrigt
afsnittet om ernæring.)
Døgnrytme:
kl. 7.30 Nattevagt slutter. Dagvagten holder et kort orienterings møde.
Der bliver målt temperatur, puls og blodtryk på de patienter, der
har behov for det. Deres personlige sygeplejerske eller
kontaktperson kommer og taler med Dem, og der bliver delt
morgenmad ud.
Genoptræning med fysioterapeut såvel som med personale,
sker løbende hele døgnet.
kl. 8.30 Stuegang starter almindeligvis. Deres behandlings-, pleje- og
genoptræningsforløb planlægges af den læge, sygeplejerske og
Revideret i april 2006 16

fysioterapeut, der er personligt tilknyttet Dem. Der vil derfor
ikke være behov for stuegang hver dag, men efter aftale.
Kl.1000 Formiddagsdrikke og frugt serveres.
kl. 12.00 Varm middagsmad serveres ( der hænger en liste med dagens
menu på opslagstavlen på gangen.)
kl. 13.00-14.00 Middagshvil
kl. 14.00 Eftermiddagsdrikke inkl. mellemmåltid serveres.
Besøgstid starter.
kl. 15.30 Dagvagten slutter. Aftenvagten møder, og holder kort
orienteringsmøde.
I aftenvagten er De velkommen til at træne i afdelingens
træningsrum eller i gangbarren.
kl. 17.30 Aftensmaden serveres ( består af snitter, men andet kan ønskes,
f.eks. risengrød, suppe, frugtgrød)
kl. 19.30 Aftenkaffen inkl. mellemmåltid serveres.
kl. 20.00 Besøgstiden slutter
kl. 21.00 Personalet vil, afhængig af den enkeltes behov, være behjælpelig
med at gøre klar til natten.
kl. 23.30 Aftenvagten slutter. Nattevagten møder.
I nattevagten vil personalet tilse Dem minimum hver anden time.
Dette er cirka tider, som vi så vidt muligt forsøger at overholde.
Frisør: På hospitalet findes en frisør. De kan bestille tid og få oplyst pris
gennem plejepersonalet eller hos afdelingens sekretær.
En prisoversigt vil forefindes på afdelingens opslagstavle.
Revideret i april 2006 17

Kiosk Der er en kiosk på hospitalet beliggende i forhallen opgang 60
Åbningstider:
Hverdage: kl.8-18
Weekend kl.12-18
Helligdage lukket
En kioskvogn kommer i afdelingen mandag og torsdag
eftermiddag.
Lægesamtaler: Ønsker De og Deres pårørende en samtale med Deres personlige
læge, vil Deres personlige sygeplejerske arrangere dette.
Samtalen foregår i afdelingen.
Medicin: For at sikre den optimale behandling under Deres indlæggelse
er det vigtigt, at vi får oplyst al den medicin, De plejer at få.
Ydermere er det vigtigt, at De under indlæggelsen kun tager den
medicin, som bliver ordineret af lægen og uddelt af
sygeplejersken.
Hvis de får et specielt præparat, skal De få det bragt herind.
Patientetikette: Vi aftaler tiltaleformen individuelt med Dem ved indlæggelsen.
Patienttelefon: Ved hver sengeplads forefindes en telefon. Personalet kan være
behjælpelig med vejledning i at åbne telefonen. Når telefonen er
åbnet, er der 2,- kr. taletid på telefonen, således at De kan nå at
ringe til pårørende og informere om Deres telefonnummer.
Deres pårørende kan herefter ringe til Dem for en takst, som er
en smule højere end den normale takst. For at De kan benytte
telefonen og ringe ud af huset, kan De købe et telefonkort i
kioskvognen.
Patientvejleder: Vi forsøger i hofteenheden at give patienterne den bedst mulige
behandling, pleje og genoptræning. Alligevel kan der være
forhold, som De ikke synes er tilfredsstillende, og som De
ønsker afklaret. Derfor har Bispebjerg Hospital en
patientvejleder, som kan hjælpe patienter og pårørende med de
problemer, der måtte opstå i kontakten med hospitalet. Når De er
Revideret i april 2006 18

indlagt eller kommer til ambulant behandling, er afdelingens
personale de nærmeste til at hjælpe, vejlede og besvare Deres
spørgsmål. Er der problemer, som De ikke kan løse sammen
med personalet, kan De henvende Dem til patientvejlederen. De
kan også henvende Dem efter udskrivelsen.
Patientvejlederen har kontor i Rådgivningen, indgang 60, og har
telefonnummer 35 31 22 05.
Personale : Der er knyttet et fast hold af læger, sygeplejersker, social- og
sundhedsassistenter, sygehjælpere, fysioterapeuter, sekretær,
portør og ergoterapeut til hofteenheden. Ved indlæggelsen får
De tildelt en personlig læge, personlig sygeplejerske,
kontaktperson og personlig fysioterapeut. Disse vil være de
koordinerende personer i Deres indlæggelsesforløb. Vi
bestræber os på, at De møder så få forskellige personer som
muligt i Deres forløb i hofteenheden.
Personlig hygiejne: Foregår så vidt muligt på badeværelset.
Plejepersonalet vil hjælpe Dem i det omfang, det er nødvendigt.
Rent tøj og håndklæder udleveres af personalet.
Snavsetøj lægges i tøjsækken på badeværelset, eller det gives til
plejepersonalet.
Det er muligt at låne føntørrer og barbermaskine, hvis De ikke
har fået dette med.
Præst: Bispebjerg Hospital har en hospitalspræst, som kan tilkaldes af
patienter, pårørende og personale, hvis De har brug for én at tale
med. Det kan dreje sig om personlige problemer, sorg og krise
eller religiøse forhold.
Hospitalspræsten kan også tilkaldes, hvis De ønsker at gå til
alters.
Gudstjeneste afholdes:
1. og 3. tirsdag i måneden kl. 14.30 – 15.00 i opholdsstuen på
afdeling G30, indgang 3, hvor alle er velkomne.
Hvis De ønsker at deltage i gudstjenesten, vil personalet
arrangere, at De kan blive fulgt derover.
Revideret i april 2006 19

Påklædning: De må gerne gå i Deres private tøj. Afdelingen kan dog ikke
hjælpe med vask af dette. Personale hjælper med det tøj, De får
brug for under indlæggelsen. Vi anbefaler, at De anvender godt
fastsiddende og skridsikkert fodtøj i genoptræningsforløbet.
Rygning: Det er kun tilladt patienter at ryge i rygerdagligstuen, som
forfindes i det tilstødende sengeafsnit.
Pårørende må ikke ryge på hospitalsområdet.
Hvis De er ryger og ønsker at holde op, kan vi tilbyde Dem
støtte til rygeophør i Ambulatorium for Rygeophør.
De kan tale med plejepersonalet om at arrangere besøg eller selv
kontakte ambulatoriet på telefon 35 31 61 47 mellem kl. 8 – 9.
Endvidere kan De få udleveret en pjece herom.
Rådgivning om
sundhed, sygdom
og sociale forhold: Rådgivningen skal ses som et supplement til den information,
der gives i afdeling, og henvender sig til Dem og Deres
pårørende. I Rådgivningen er der blandt andet mulighed for at
tale med socialrådgiver, andre medarbejdere fra hospitalet og
patientforeninger. Rådgivningen finder De i forhallen ved
indgang 60.
Rådgivningen har åbent mandag – torsdag fra kl. 10 – 14.
Spiritus / alkohol: Der må almindeligvis ikke nydes alkohol på afdelingen.
Stuegang: Se under døgnrytme
TV og radio: Der forefindes TV og radio i opholdsstuer og ved hver
sengeplads, som De frit kan benytte. På kanal 3 er der oplysning
om, hvilke programmer De kan se. Her kan De også få
vejledning i brugen af fjernbetjeningen .
For at kunne høre lyden af TV og radio ved sengepladsen skal
De benytte høretelefoner. De kan enten medbringe egne
høretelefoner, eller købe et sæt i kioskvognen.
Revideret i april 2006 20

Værdigenstande: Det frarådes at medbringe større beløb eller værdigenstande på
afdelingen.
Vi hjælper gerne med at deponere penge og værdigenstande
enten i afdelingen eller på patientkontoret. Der kan ikke
deponeres mere end 100,- kr. på afdelingen.
Hvis De ønsker at få udleveret penge eller værdigenstande, der
er opbevaret på patientkontoret, kan afdelingens portør være
behjælpelig med afhentning af dette, hvis han medbringer en
underskrevet fuldmagt.
Patientkontorets åbningstid er:
mandag til torsdag fra kl. 9.00 – 14.00
fredag fra kl. 9.00 – 13.00
Se endvidere side 22 i denne vejledning.
Revideret i april 2006 21

8. Patientens rettigheder
I Danmark har vi en lov om patientrettigheder, der skal sikre, at personalet
respekterer den enkelte patients værdighed og ret til selv at bestemme.
På Bispebjerg Hospital lægger vi vægt på, at patienterne kender deres rettigheder,
fordi det er vores erfaring, at det giver et bedre samarbejde om behandlingen.
Samtykke til behandling
Før en behandling indledes, skal lægen sikre, at De er indforstået med behandlingen,
dvs. at De har givet samtykke.
Hvis man som patient varigt mangler evnen til at kunne give samtykke, kan de
nærmeste pårørende give samtykke til behandling.
Hvis man befinder sig i en akut og livstruende situation, må lægen indlede
behandling uden samtykke.
Ret til information
De har ret til at få alt at vide om Deres helbredstilstand, diagnose og
behandlingsmuligheder samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. De kan
også sige nej til at få disse oplysninger.
Tolk: Hvis De er døv eller ikke taler dansk, tilbyder hospitalet en tolk.
Personalet har tavshedspligt
Personalet skal overholde tavshedspligten, selv over for Deres nærmeste pårørende.
Det er Dem som patient, der afgør om og til hvem, personalet må udtale sig.
Videregivelse af fortrolige oplysninger
De skal som hovedregel give tilladelse til, at der videregives oplysninger til Deres
læge om, at De har været i behandling på hospitalet.
De skal som hovedregel give skriftligt samtykke, hvis der videregives oplysninger
om Dem til andre formål end behandling.
Aktindsigt
De har ret til at se alt, hvad der er skrevet i Deres journal. De kan normalt få en kopi
af journalen, og hvis De ønsker det, kan De få hjælp til at forstå indholdet af
journalen. I sjældne tilfælde kan der gives helt eller delvis afslag på aktindsigt.
Værdigenstande
De har selv ansvaret for de ting, De tager med på hospitalet, medmindre det er ting,
som personalet har taget i opbevaring.
Lad Deres pårørende tage værdier som smykker og penge med hjem. Hospitalet kan
ikke yde erstatning for bortkomne ting.
Revideret i april 2006 22

Klager og erstatning
Hvis De ønsker at klage over serviceniveauet, omgangstonen, de fysiske rammer,
maden, ventelister eller lignende, skal De klage til hospitalets ledelse.
Hvis De vil klage over sundhedspersoners faglige arbejde, skal De klage til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Med fagligt arbejde forstås f.eks. undersøgelse,
behandling, pleje, information og samtykke.
Der er særlige klageregler i forbindelse med klager over frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien.
Hvis De i forbindelse med undersøgelse eller behandling påføres en fysisk skade, kan
De søge erstatning i Patientforsikringen.
Hospitalets patientvejleder kan orientere Dem om den rette klagevej og hjælpe Dem,
hvis De ønsker at klage eller søge erstatning.
Personalet vil kunne oplyse Dem om relevante adresser.
Deltagelse i videnskabelige forsøg
Hvis De bliver spurgt, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, skal De
informeres både skriftligt og mundtligt om en række forhold, der vedrører forsøget.
Organdonation
De kan vælge at donere et eller flere organer ved at tilmelde Dem til Donorregisteret
på Rigshospitalet. Donorregisterets opfordring lyder: Tag stilling – sammen med
Deres nærmeste.
Befordring
De har ret til befordring, hvis lægen skønner, at Deres helbredstilstand ikke tillader,
at De kører med bus eller tog. De kan blive befordret, hvis De har
folkeregisteradresse i Københavns eller Frederiksberg Kommune og:
• modtager pension efter de sociale pensionslove
• indkaldes til ambulant efterbehandling i forbindelse med
udskrivelsen
Vil De vide mere
I vejledningen ”Patientens rettigheder – en vejledning til patienter og pårørende”
kan De få uddybende råd og vejledning om Deres rettigheder.
Vejledningen fås i afdelingen.
Personalet i afdelingen og hospitalets patientvejleder kan også vejlede Dem.
Revideret i april 2006 23

9. Efter udskrivelsen
Ernæring
Når De bliver udskrevet fra hospitalet, er det vigtigt, at De fortsætter med at spise
mad, hvor der er mange kalorier, proteiner og vitaminer i.
Det er godt at spise flere små måltider i løbet af dagen, i stedet for tre store måltider,
som kan forekomme umulige at spise. Ved at spise mange små måltider fordelt over
dagen, opnår De nemmere et større energi- og proteinindtag, hvilket hjælper til et
bedre velbefindende og forøget muskelstyrke .
Når De taber Dem, er det primært muskelstyrken, De taber. Det er ikke
hensigtsmæssigt. Med en ringere muskelstyrke har De større risiko for at falde igen.
Proteiner findes for eksempel i :
• Mælkeprodukter
• Æg
• Kød
• Fisk
• Ost
• Ærter, bønner og linser
Endvidere kan De købe tilskudsdrikke på apoteket, som indeholder ekstra protein.
Disse er især gode, hvis Deres appetit ikke er så stor. De kan få tilskud til disse
drikke, hvis Deres egen læge udskriver en recept herpå.
For at gøre mad og drikke energirige, er det en god ide at vælge
• sødmælk frem for skummetmælk
• komme flødeskum i varm kakao
• blande fløde i drikkeyoughurt, kærnemælk eller supper
• berige kartoffelmos med smør og fløde
• komme rigeligt smør på brødet
Det er også godt at tage en vitaminpille dagligt.
Det er vigtigt at drikke rigeligt, gerne 2 liter dagligt. Hav altid frisk vand, mælk eller
hvad De synes om at drikke i køleskabet. Så er det også lettere at holde øje med, hvor
meget man drikker.
Hvis De får for lidt væske, kan De blive svimmel og utilpas. Dette øger risikoen for
at falde igen.
Revideret i april 2006 24

Smertebehandling
Inden udskrivelsen taler vi med Dem, om De fortsat har behov for smertestillende
medicin, og i så fald, hvad De skal tage af medicin derhjemme.
Ambulant kontrol
Inden udskrivelsen vurderer lægen om De skal komme til kontrol i vores
ambulatorium efter operationen.
Selvom et brud sættes korrekt sammen, kan der alligevel hos ca. ¼ af patienterne med
hoftebrud opstå varige hoftesmerter på længere sigt, og hos nogle patienter bliver
indsættelse af et kunstigt hofteled senere nødvendigt.
Fjernelse af tråde i operationssåret
Såret efter operationen er normalt syet sammen med et materiale, der ikke skal
fjernes igen.
Hvis De undtagelsesvis er blevet syet med en tråd, som skal fjernes igen, skal dette
ske efter ca. 12 dage. Dette foregår efter udskrivelsen normalt hos egen læge.
Træning efter udskrivelsen
Det er vigtigt, at De fortsætter med at udføre de i Træningsguidens anførte øvelser
efter udskrivelsen.
De vil blive tilbudt et ambulant besøg hos fysioterapeuten indenfor 1 måned efter
udskrivelsen. Her vil fysioterapeuten vurderer Deres opnåede gangniveau og hvordan
De klarer de daglige aktiviteter i hverdagen. Endvidere vil hun komme med forslag til
fortsatte øvelser samt vurdere, om De har behov for yderligere genoptræning.
Revideret i april 2006 25

10. Forebyggelse
Hjemmets indretning
Mange knoglebrud kan forebygges ved fornuftig indretning af hjemmet.
• Undgå løse ledninger
• Sørg for faste tæpper
• Husk rigeligt lys
Endvidere kan det anbefales, at
• Undgå sløvende medicin
• Anvende godt fastsiddende fodtøj
Efter udskrivelsen har De evt. behov for at anvende et gangredskab (rollator eller
gangbuk), der kræver god plads i boligen. Det vil i så tilfælde være hensigtsmæssigt,
at Deres pårørende skaber plads i Deres bolig, så De kan komme rundt med
gangredskabet. Fysioterapeuten kan vejlede Deres pårørende om dette.
Hoftebeskyttere
Det er dokumenteret, at risikoen for at få et hoftebrud ved fald kan reduceres med
60 – 80 %, hvis man anvender hoftebeskyttere.
Hoftebeskyttere består af en plastskal i et par underbenklæder.
Hvis man har tendens til fald, er man som borger i Københavns Kommune berettiget
til gratis at få hoftebeskyttere samt instruktion i anvendelsen heraf.
En sundhedsperson fra primær sektoren, f.eks. Deres hjemmesygeplejerske, kan
foretage et skøn af, om hoftebeskyttere er relevant for Dem.
De får mulighed for at afprøve hoftebeskytterne i 1 uge, inden De endelig beslutter
Dem for at ville anvende dem. I prøveugen vil der blive ført en dagbog, som vil
danne udgangspunkt for en vejledende samtale mellem Dem og sundhedspersonen.
Der udleveres typisk 3 par hoftebeskyttere, som leveres til Dem direkte fra
forhandleren.
Knogleskørhed
Knogleskørhed (osteoporose) er en tilstand, hvor skelettet på grund af sygelige
forandringer i den mikroskopiske opbygning mister sin styrke.
Knogleskørhed øger risikoen for knoglebrud ved fald.
Revideret i april 2006 26

Hvem får knogleskørhed
Risikoen for knogleskørhed stiger efter 50 års alderen. Set over et helt liv vil 1 ud af
ca. 3 kvinder og 1 ud af ca. 10 mænd få knoglebrud som følge af knogleskørhed.
De mest almindelige årsager til knogleskørhed er:
• lav kropsvægt i forhold til højden
• overgangsalder før 45 år
• længerevarende behandling med binyrebarkhormon
• lav indtagelse af kalk og D-vitamin med kosten
• tobaksrygning
• stort alkoholforbrug
• inaktivitet
• en række sygdomme
Forebyggelse af knogleskørhed
I forebyggelsen af knogleskørhed indgår fysisk aktivitet og tilstrækkelig indtag af Dvitamin
og kalk i kosten.
Nedenfor ses nogle råd, som kan indgå i forebyggelsen af knogleskørhed:
• Spis eller drik mælkeprodukter dagligt, f.eks. ¾ liter mælk eller 3-4
skiver ost dagligt
• Spis fisk, gerne dagligt
• Et højt niveau af fysisk aktivitet i dagligdagen
• Få sollys ½ - 1 time dagligt i sommerhalvåret
• Tænk på indretningen af hjemmet så fald forebygges
Endvidere kan et kosttilskud i form af calcium og D-vitamin anbefales.
Revideret i april 2006 27

Til egne notater …..
Revideret i april 2006 28