at folk er forskellige - Hus Forbi

hus forbi 

nr. 80 december 2008 | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb kun af Hus Forbi-sælgere 

Jul 

er savn & 

kærlighed 

anne linnet 

Fedt 

at folk er 

forskellige 

Mary og Frederik 

hædrer hjemløse

hus forbi 

UDGIVER: Foreningen Hus Forbi 

Tornebuskegade 1, 2., 1131 København K 

Tlf. 6199 6922, www.husforbi.dk 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: 

Dieter Sebelin 

dse@esbjergkommune.dk 

KONSTITUERET REDAKTØR: 

Tina Juul Rasmussen, tlf. 2876 5654 

tina-juul-rasmussen@mail.dk 

SALG OG ADMINISTRATION: 

Robert Olsen, tlf. 3832 2324 

rolsen@hotmail.com 

DEBATINDLÆG OG ANNONCER: 

redaktion@husforbi.dk 

Næste nummer udkommer den 31. december. 

FORSIDEFOTO: Flemming Schiller 

BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du 

sætte beløbet ind på dette konto-nr.: (9541)60028842. 

Mærk indbetalingen ”bidrag”. 

DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, 

medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus 

Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. 

Kontakt os på: 3832 2324 (se listen af distributører på 

www.husforbi.dk). 

ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. 

(12 numre om året – inkl. moms, porto og gebyr). 

Støtteabonnement: 540 kr. 

Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 

eller karina@notatgrafisk.dk 

LAYOUT: salomet grafik 

TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland 

OPLAG: 90.000 

ANTAL SÆLGERE: ca. 400 

LÆSERTAL: 1. halvår 2008 ifølge TNS Gallup: 391.000 

ISSN: 1397-3282 

OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996. 

Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang 

om måneden. Salgsrekorden er ca. 78.000 solgte eksemplarer 

(december 2007). Hus Forbi sælges af hjemløse og 

tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker 

– det, man under ét kan kalde ’skæve eksistenser’. Avisen 

sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. 

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede 

grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet 

med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et 

id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus 

Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri 

og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres 

primært af professionelle freelancere, fotografer og 

illustratorer. Der er fem fastansatte på Hus Forbi. 

Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af 

gadeaviser, INSP. 

Køb avisen på stationen – ikke i toget 

Det går din 20’er til 

moms 

reserve 

markedsføring sælgeren 

husleje mv. 

løn til 

medarbejdere 

Vi støtter Hus Forbi 

Lions Club Søllerød Mølleaa 

www.loge86.dk 

produktion 

og tryk 

| HUS FORBI | nr. 80 | december 008 

| leder | 

Ved vi, hvem de er? 

Vi ser dem på bænke og torve. Omgivet af hinanden, deres hunde, tomme flasker 

og ofte i en tilstand, der ikke ser ud til bare at kunne gå over med en god nats 

søvn. 

Udsatte grønlændere er langt fra et særsyn i Danmark – og slet ikke i storbyerne. 

Ofte er deres rygte rejst i forvejen og har skabt forestillinger om, hvem de er. 

Vi hører alt for tit om den udbredte sociale armod i Grønland – om svigt i familierne, 

tårnhøje selvmordsrater, udbredt seksuelt misbrug, ukontrollabelt druk og 

meningsløse drab i kølvandet på rusen. 

Og så er det let at drage forhastede konklusioner, når vi ser en flok grønlændere 

på bænken i byen. Men billedet er altid mere nuanceret. Det ser Hus Forbi på i 

dette nummer. Hvorfor kommer grønlænderne overhovedet til Danmark? Hvorfor 

bliver mange af dem hjemløse? Og hvad skal der til for at hjælpe dem på ret køl? 

En del af svaret ligger i vrangforestillinger og dårlige muligheder i Grønland. 

Der hersker f.eks. stadig en ide om, at det er nemt at få 

job og bolig i Danmark. Sammenlignet med op til 28 års 

Det er let at drage 

forhastede 

konklusioner, når 

vi ser en flok 

grønlændere på 

bænken i byen. 

Men billedet er 

altid mere 

nuanceret. 

ventetid på en lejlighed i Grønland kan der måske også 

være et gran af sandhed i den opfattelse. Men faktum 

er, at grønlænderne har mindst lige så svært ved at få 

et sted at bo i Danmark, som vi danskere selv har. 

Læg dertil, at Grønland p.t. kun har ét – nyåbnet 

– tilbud til hjemløse. En natvarmestue i Nuuk. Her har 

Danmark trods alt lidt mere at byde på. Plus en højere 

kontanthjælp, billigere øl og cigaretter og et behageligere 

klima, hvis man absolut skal sove udendørs. Men 

der gemmer sig også kulturforskelle – mange grønlændere 

vil hellere sove på hinandens sofaer end tjekke 

ind på et herberg for en nat. Dermed bliver de ’usynlige’ 

hjemløse og svære for systemet at nå. 

Hus Forbi har mødt en af de grønlændere, der har 

søgt lykken i Danmark. Indtil videre har Thomas West 

formået at lægge bajerne på hylden og finde sig til rette 

med at sælge Hus Forbi. Heldigvis er der lyspunkter 

i hans liv, bl.a. kontakten til datteren via sms og telefon. Men han har lang vej 

igen. Og heldigvis er der også løsninger for Thomas West og de andre grønlændere 

i Danmark – løsninger, der er mindst lige så komplekse som for danske hjemløse. 

For mange grønlændere har både et misbrug at få styr på, en social situation 

at få under kontrol, en opvækst og baggrund, som kræver behandling – og oven i 

det udfordringen med at begynde på uddannelse eller arbejde. 

I første omgang peger eksperter på, at der skal udvikles botilbud, som bl.a. 

giver dem mulighed for at samles med andre grønlændere – et stort behov hos 

mange af dem – men også med danske hjemløse for at sikre en vis integration. I 

både København, Aalborg, Esbjerg og Århus er der tilbud og projekter i gang for 

gruppen af udsatte grønlændere. 

Og det har de brug for. Thomas West er blot et eksempel – og hans historie giver 

et indblik i den næsten umenneskelige udfordring, det er at komme på ret køl 

igen, når først bumpet mod bunden har været tilstrækkeligt hårdt. Det kræver 

mod, kræfter, vilje og stor støtte – ikke mindst fra alle os, der går forbi Thomas 

på gaden. 

Derfor kan jeg kun opfordre til, at vi alle giver Thomas og alle de andre på 

gaden et anerkendende smil, en venlig bemærkning og en 20’er til avisen med på 

vejen. Jul eller ej. 

God læselyst. 

Tina Juul Rasmussen 

Journalist og konstitueret redaktør, Hus Forbi

| indhold | 

17 

5 

6 

10 

14 + 9 

0 

1 

tema 

Grønlænderne 

i Danmark. 

En varmere hverdag. 

Natvarmestue 

genopstået i Nuuk. 

Hjemme på havet og 

hjemløs på land. 

VM for hjemløse 

Mød Zambias kvindelandshold 

før VM i Australien. 

Varme støvler 

Vær med til at give sælgerne 

varmt tøj og sko, så de kan 

klare sig igennem vinteren. 

Emil fra Lønneberg 

Om dengang, drengen fra 

Katholt bespiste fattiglemmerne 

til jul. 

julekommentar 

En nisse er flyttet ind hos 

Preben Brandt. 

noter 

x-ord 

vorherres 

køkkenhave 

historie 

fra gaden 

Tonny rimer, når han sælger 

Hus Forbi. 

TEMA 17 

Hjemløse grønlænderne: 

Hvorfor kommer de til Danmark? 

Og hvorfor ender så mange på 

gaden? 

5 

Kongelige hædrer hjemløse 

Kronprinsparret har doneret 

250.000 kr. til et værested for 

hjemløse. 

| et billede fra gaden | 

Helt oppe at køre. 

“Fint skal det være”, 

tænkte Preben Larsen 

og Vita Lange 

og tog en runde på 

Frederiksberg, hvor 

de solgte Hus Forbi 

fra en limousine. 

Turen var gratis, en 

gave fra chauf- 

føren. Historien er 

med i Hus Forbi- 

kalenderen for 2009, 

som kan købes 

sammen med avisen. 

10 

8 

Her kunne han 

være i fred med 

sine sære idéer 

og var fri for 

at indordne sig 

under forholdene 

på herberg. 

Hvad er jul for dig? 

Hør, hvad hjemløse og juletravle 

danskere forbinder med jul. 

4 

Werner og Anne 

Anne Linnet og Hus Forbi-sælger 

Werner Sørensen mødes tit på 

Christianshavns Torv. Vi satte 

dem stævne til en snak om livet. 

1 

Konsultation på bænken 

Hjemløses hunde tjekkes jævnligt 

af frivillige dyrlæger. 

foto Holger Henriksen 

HUS FORBI | nr. 80 | december 008 |

Anne 

&manden, der slukkede 

verdens tørst 

Anne Linnet og Werner Sørensen mødes 

jævnligt foran bageren på Christianshavns Torv, 

hvor Werner sælger Hus Forbi, og Anne køber 

kaffe. Vi satte dem stævne til en snak om minder 

fra Christianshavn og alkoholmisbrug. 

4 | HUS FORBI | nr. 80 | december 008 

af Birgitte Ellemann Höegh 

| birgitte.hoegh@os.dk 

foto Flemming Schiller 

”En hjemløs vågner i en port, dér har han sovet 

uden savn. Han slukkede verdens tørst i nat i 

København…”, synger Anne Linnet i ”Kongens 

København” på hendes forrige cd, ”Akvarium”. 

Den strofe handler om Werner Sørensen, 

som Anne Linnet i perioder møder om morgenen, 

når hun er på vej til stranden for at lufte 

sine to hunde. Så slår hun et smut forbi bageren 

på Christianshavns Torv, hvor Werner tit 

står og sælger Hus Forbi, og Anne giver ham 

en kop kaffe med i farten. Og da cd’en ”Akvarium” 

var færdig, supplerede hun kaffen med 

et eksemplar til Werner.

- Ja, det manglede da bare. Tænk at kunne 

slukke verdens tørst. Det har jeg indtryk af, at 

du kan engang imellem, Werner, siger Anne. 

Står på det åndssvage hjørne 

Hus Forbi har sat Werner og Anne stævne på 

Bastionen+Løven – et spisested på voldene ved 

Christianshavn, tæt på den bagerbutik, som 

har været krydsningspunktet for de to christianshavnere. 

Werner har kendt Anne, siden hun sang i 

Shit & Chanel, og hans søster spillede ”Smuk 

og dejlig” på sin kassettebåndoptager. 

- Den glemmer jeg aldrig. Jeg kan den 

næsten endnu. Og så blev det til Anne Linnet 

Band og siden hen Marquis De Sade…, erindrer 

Werner. 

Werner kan stadig huske, da hans søster spillede Anne Linnets ”Smuk og dejlig” på kassettebåndoptageren. 

- … Og så mødte vi hinanden herude på 

Christianshavn, supplerer Anne. 

- Næh, vi mødtes på Østerbro Stadion (til 

hjemløsekoncerten ”Giv en hånd”, i 2006, hvor 

Anne Linnet sang, og Werner var frivillig 

medhjælper, red.), korrigerer Werner. 

- Ja, men gennem lang tid har vi jo mødtes 

her på Christianshavn, svarer Anne. 

- Det er også, fordi jeg står og sælger aviser 

på det åndssvage hjørne, siger Werner, der næsten 

lige har fået fast værelse på Sundholm og 

i øjeblikket forsøger at holde afstand til torvet 

og øllene. 

Når det ikke lykkes, mødes han med vennerne 

netop her, hvor han i perioder også har 

sovet på varmeriste og overdækkede hjørner i 

ly for regn og vind. 

Anne har også bopæl på Christianshavn, 

og et af hendes studier, som hun i skrivende 

stund er ved at indspille ny cd i, ligger rundt 

om hjørnet. 

- Jeg elsker Christianshavn. Jeg flyttede 

fast til København i 1985, og inden da lavede 

jeg også plader herovre. Så jeg føler mig efterhånden 

som københavner, selvom jeg kommer 

fra Århus og har familie i Sønderjylland. Men i 

1994-95 boede jeg i Rom, og Christianshavn er 

den bydel, der minder mig mest om Rom. Jeg 

kan godt lide gadebelysningen, som er gylden, 

varm og omfavnende, og så kan jeg godt lide, 

at her er så mange forskellige mennesker, siger 

Anne. 

- Man behøver i hvert fald aldrig at være 

alene, medgiver Werner. 4 

HUS FORBI | nr. 80 | december 008 | 5

- Nu kender du jo også alle og enhver, 

svarer Anne. 

Må man tage tallerkenen med hjem? 

Der bliver serveret mad – Werner og Anne 

har bestil tunmousse med kapers, rødløg og 

brøndkarse på en fin aflang tallerken. 

- Hmmm, kan man tage tallerkenen med 

hjem, mumler Werner ved synet af den velanrettede 

tallerken. 

- Jeg tror, at det er meningen, at du skal 

spise det her. Hvad tænkte du på?, spørger 

Anne. 

- Ja, tallerkenen. Den ville være fin til fyrfadslys, 

svarer Werner. 

- Ja, den er fin. Vi kan da høre, om man kan 

købe den som et minde fra i dag, siger Anne. 

- Nej, nej, nej, minder det er sådan nogle, 

der sidder inde i hjernen. Det er ikke noget, 

man har stående på hylder, siger Werner. 

Og minder har Werner masser af: Om dengang, 

han løb orienteringsløb i Fredericia og 

roede som en gal i Fredericia Roklub, om sin 

politiske ungdom som SFU’er, om sine oplevelser 

på gaden på Christianshavn, hvor han 

engang blev gennemtævet, da han lå og sov på 

volden, og dengang rødderne fra Ungdomshuset 

brændte bildæk af lige rundt om hjørnet, 

fra hvor Werner solgte aviser og forsøgte at 

sove om natten. Alt sammen noget, som bliver 

flettet ind i samtalen denne formiddag – ligesom 

de to mindes Anne Linnets koncert i Pum- 


pehuset sidste år, hvor Werner fik ti billetter 

og havde et hyr med at holde sine ti hjemløsevenner 

bare nogenlunde ædru til klokken otte 

om aftenen, hvor Anne gik på. Men det gik 

vist fint – og Werner kommer i tanker om den 

gode fornemmelse af at gå uden om køen, fordi 

han havde VIP-billetter. 

Lærte at drikke bajere om morgenen 

Og så taler de om, når de mødes på torvet, og 

Anne giver en kop kaffe. 

- Når det er koldt, så er det da fedt lige at 

få noget varmt. Om vinteren er det hårdt at se 

på, at du står dér med hævede fingre og fryser 

lidt, men du piver aldrig, siger Anne. 

- Prøv at se her: Min hud på hænderne er 

transplanteret fra låret, så nej, jeg fryser ikke, 

siger Werner og viser sine hænder frem, hvor 

der langs hver fingerkant er ar fra sammensyningerne. 

Men jeg synes jo, det er hyggeligt, at 

du gider snakke med sådan nogle som os, for vi 

er jo lidt udenfor, siger Werner. 

- Sådan føler jeg det ikke. Jeg synes kun, 

det er fedt, at folk er forskellige. Men der er 

også mange ting at tænke over i forbindelse 

med dig og det liv, du lever. Hvornår blev du 

alkoholiker? For det er vel i virkeligheden det, 

der har skabt din tilværelse?, spørger Anne. 

- Da jeg startede i lære som elektriker og 

lærte at drikke bajere fra klokken halv syv 

om morgenen – og så blev det bare ved, svarer 


- Det er ikke noget problem at 

holde op med at drikke. Det er 

et problem at lade være med at 

begynde… bare det dér med at 

komme forbi købmanden. 

- Drømmer du aldrig om en tilværelse, hvor 

du ikke drikker? spørger Anne. 

- Jeg drømmer stort set ikke om noget 

– det er pisseirriterende. Det hele flyder ud. 

De dér små mål er der ikke mere. Det er ikke 

noget problem at holde op med at drikke. Det 

er et problem at lade være med at begynde… 

bare det dér med at komme forbi købmanden, 

erkender Werner. 

- Der er mange ting i det, jeg godt forstår, 

men jeg har svært ved sådan helt at sætte mig 

ind i at være alkoholiker. Jeg vil altid have 

en kraft i mig, der siger, at jeg ikke vil være 

afhængig. Det har bare aldrig ligget til mig, 

siger Anne. 

- Endnu, svarer Werner. 

- Nej, jeg ville synes, det var spild af tid, 

men jeg har forståelse for, at mennesker havner 

i et misbrug og har svært ved at komme ud 

igen, siger Anne. 

- Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg kan ikke 

sige, at det er min fars eller mors skyld. Jeg har 

haft en hamrende god barndom – søde forældre, 

søde søskende. Det er et valg, jeg selv har 

taget, siger Werner. 

- Det er fint, at du facer det. Er hjemløshed i 

virkeligheden en misbrugs-ting?, spørger Anne. 

- Ja stort set, men det er udløst af ulykkelig 

kærlighed. Først går konen, så går ungerne. 

Så sidder du helt alene, og så er det synd for 

dig. Da jeg blev hjemløs i Malmø, fordi min 

kone og jeg gik fra hinanden, og jeg tog tilbage

til Danmark og sov ved Københavns Roklub, 

gik jeg hver aften forbi Christianshavns Torv 

og så alle de andre, der drak. Det var ligesom 

en magnet. Der var en gruppefornemmelse, 

og så gik det galt. Var der ikke også en kasse 

bajere bag scenen, dengang du startede med at 

spille?, vil Werner vide. 

- 60’erne og 70’erne var anderledes end i 

dag. Der var mere fest og farver og gang i den. 

I dag er de unge musikere mere fornuftige, 

fordi man ikke kan overleve i musikbranchen, 

hvis man ikke er meget målrettet. Man kan 

godt savne den dér loseness i miljøet. Tidligere 

var der da nogle grupper, der drak virkelig 

mange elefantbajere, når de gik i studiet, men 

da var jeg i virkeligheden for ung. Dem, der 

faldt i, gjorde det med hårde stoffer – ikke 

alkohol. Det kender jeg til gengæld mange, der 

har brugt resten af deres liv på at blive clean 

af, siger Anne. 

Vil stikke af 

Anne og Werner har spist færdig og ender 

udenfor til en cigaret, hvor Anne spørger lidt 

til de mennesker, der betyder noget i hans liv 

– hans datter, søn og barnebarn, og hvordan 

de har det med, at Werner er hjemløs? 

- Jeg snakker med min søn med jævne 

mellemrum. Min datter bor ude i Sydhavnen 

og vil ikke have noget med mig at gøre. Hun 

må komme, når hun synes, det er tid, svarer 


- Kan de ikke anspore dig til at blive clean? 

spørger Anne. 

- Måske stikker jeg af til Sydamerika, svarer 


- Du har simpelthen planer om at stikke af? 

spørger Anne. 

- Ja, jeg ved, at jeg er en rimelig dygtig 

håndværker, så jeg skal nok finde arbejde, og 

så kender jeg nogen dernede og kan måske 

starte på en frisk. Men hvad med dig? Hvornår 

kommer din nye cd, spørger Werner. 

- I starten af november. Så skal du nok få en 

ny skive. Den kommer bare til at hedde ”Anne 

Linnet”, svarer Anne. 

- Er det samme stil?, spørger Werner. 

- Det er en videreudvikling af den sidste cd, 

siger Anne. 

- Jeg var glad for din sidste, den var satanæde-mig 

god. Og du er jo også blevet rimelig 

populær på det seneste, hvor Natasja og andre 

kunstnere har taget nogle af dine gamle numre 

op, siger Werner. 

- Der er faktisk en af sangene, der er inspireret 

af Natasjas død. Det er en ballade, der er 

til Natasjas mor, en sang, der hedder ”Atter en 

dag”. Den skal du høre, siger Anne. 

- Vi skal for øvrigt også i Amager Bio og 

høre The Moody Blues om et par uger, siger 


- Okay, spændende – det må vi lige tales ved 

om, Werner, siger Anne, da hun giver ham et 

farvel-kram. 

- Ja, siger Werner, ønsker Anne en god dag 

og giver hende lige en hilsen med på vejen fra 

hans ven Asser, som engang fik et kindkys af 

Anne og aldrig mere ville vaske sin kind. 

Anne har travlt med at komme hjem og 

fortsætte med sin nye cd og skal i øvrigt en tur 

til Kerteminde samme aften for at give koncert 

med et akustisk orkester. 

Werner er på vej til købmanden.| 

Artiklen er en del af serien ”Hende/ham vil jeg 

gerne møde”, hvor Hus Forbi-sælgere 

interviewer et af deres forbilleder i samarbejde med 

redaktionen. 

anne linnet 

- Jeg har svært 

ved sådan helt at 

sætte mig ind i 

at være alkoholiker. 

Jeg vil altid 

have en kraft i 

mig, der siger, at 

jeg ikke vil være 

afhængig. 

Sangerindens 22. album ”Anne Linnet” udkom 

den 10. november 2008. 

Anne Linnet er født i 1953. Debuterede i 1972 

med singlen ”Lyset”. 

Ud over sin musik har Anne Linnet også udgivet 

en digtsamling, sine erindringer, en børnebog og 

maler oliemalerier. 


John Larsen, 

44 år, førtidspensionist, 

hjemløs, 

bor på gaden i 

Odense 

- Til jul skal jeg 

være sammen 

med min familie; 

min mor, far, 

storesøster, lillesøster 

og deres 

børn. Jeg regner 

med, jeg skal 

holde jul hjemme 

hos ’de gamle’. 

Heidi Loll, 6 år, 

går på Handelsgymnasiet 

for 

voksne, Nørre 

Broby 

- Julen er børnenes 

fest. Jeg 

har en datter på 

to år, som jeg 

skal holde jul 

med hos mormor 

– sammen med 

alle onklerne. 

Julen med ét ord 

af Karen Pedersen foto Flemming Schiller 


Hanne Nielsen 

Dyrup, 65 år, 

førtidspensionist, 

Odense 

- Jeg er ikke 

kristen, jeg er 

fritænker. Da 

mine børn var 

små, holdt jeg 

jul, nu holder 

jeg den alene og 

laver medister og 

grønlangkål. Jeg 

går aldrig i kirke, 

men juleaften 

gør jeg for hyggens 

skyld! 

Niels van Deurs, 

0 år, læser 

international 

markedsføring 

og arbejder i en 

tøjbutik, Odense 

- Det er hektisk. 

De er allerede 

(først i november, 

red.) begyndt 

at sætte 

lys op i byen, 

man skal nå at 

købe ind, min 

mor planlægger 

bagedag … Det 

er svært at få tid 

til det hele med 

skole og arbejde.

Peter Jensen, 

7 år, førtidspensionist, 

har lige 

fået en lejlighed 

i Odense efter at 

have boet et år 

på gaden 

- Kærlighed og 

nærvær. Hygge 

og samvær med 

kæresten; hun 

er den eneste 

familie, jeg har. 

Vi har været 

kærester i halvanden 

måned 

og skal holde 

jul sammen. Det 

er første gang 

i mange år, jeg 

skal holde jul. 

Udo Galladrim, 

55 år, hjemmevejleder, 

Gl. Rye 

- Vi bruger 

meget tid på at 

være noget for 

hinanden – uden 

at være noget 

for hinanden. 

Jesusbarnet. Familiehygge. Andesteg. Kravlenisser. Gran, 

guirlander og gaveræs – eller noget helt ottende? Vi har 

spurgt en flok danskere i Odense, hvad de først og fremmest 

forbinder med julen, hvis de skal sætte et enkelt ord på. 

Lisbet Holt, 

69 år, pensionist, 

Odense 

- Det er toppen 

af julen, 

aftenens 

højdepunkt, 

når vi danser 

om juletræet. 

Jeg gider ikke 

tænke særlig 

meget på mad! 

Johnnie Iversen 

(’Punken’), 45 

år, på kontanthjælp, 

søger 

førtidspension, 

bor i Vollsmose, 

Odense 

- Jeg savner 

mine børn. Jeg 

har to drenge 

– én, der bliver 

18 år her i december, 

og én, 

der bliver otte 

år i januar. Jeg 

skal ikke se dem 

i julen, fordi de 

er i plejefamilie 

og på institution. 


| kommentar | af 

Preben Brandt er psykiater, leder 

af Projekt Udenfor i København 

og formand for Rådet for Socialt 

Udsatte. 

Tiden op til jul har altid været en god lejlighed til at skrive om de fattige, 

de udstødte, dem, der mangler, og dem, der bliver svigtede. De ensomme og 

da især dem, der skal holde en jul uden familie eller andre kærlige omkring 

sig. Det hører sig ligefrem til, at vi skænker disse mennesker et blik i anledning 

i højtiden. 

I omkring 20 år har jeg beskæftiget mig med de udstødte og hjemløse 

i Danmark og kender personligt en god del af dem, der lever i København. 

Måske ikke så godt som f.eks. Herman Bang, der i slutningen af forrige 

århundrede besøgte nogle af de mest miserable boliger i København som 

’Knaldhytten’ og ’Luseklubben’ og skrev om den elendighed, beboerne fristede 

i de små uopvarmede beskidte og ildelugtende etværelseslejligheder. 

Sådanne eksempler på armod og menneskelig fornedrelse ville jeg jo ikke 

finde i dagens velfærdssamfund – skulle man tro. Ud over måske i enkelte 

helt særlige situationer hos en eller anden med en svær psykisk lidelse eller 

et ukontrollabelt stofmisbrug. 

Ville jeg så til gengæld ikke let kunne finde eksempler på den særlige 

ensomhed, som bliver nogle til del i julen, fordi de også lever sådan resten af 

året? En ensomhed sammensat af isolation og afmagt og så total, at det gør 

ondt at høre om den. 

Vokset op i armod 

Hvis jeg vil vove mig ind på det, kommer jeg ikke uden om at fortælle om 

mit problem med nisser: 

Jeg mødte Klaus første gang i 1989. Han boede på et herberg i København 

og var 23 år gammel. Jeg havde bedt ham om at lade sig interviewe til 

den undersøgelse af yngre hjemløse, som senere blev min doktordisputats. 

Som de fleste andre af de knap 130 yngre hjemløse, jeg talte med, fortalte 

også han om en opvækst i følelsesmæssig armod, svigt på svigt, skiftende 

skoler, skiftende opholdssteder og anbringelser (ja – i flertal) uden for 

hjemmet. Et tidligt misbrug, symptomer på en sværere psykiatrisk lidelse og 

forældre, der selv havde det svært. Bortset fra økonomien kunne man let få 

den tanke, at Klaus var vokset op i en af de boliger på Christianshavn, som 

Herman Bang havde beskrevet 100 år tidligere. 

Fejrede jul i en kulkælder 

En dejlig sommerdag i 1991 mødte jeg ham igen midt på Rådhuspladsen. 

Han kom gående med nogle bøger i hånden og stoppede op for at hilse på 

mig. En af bøgerne havde han lige fundet i en antikvarboghandlers bogkasser 

og købt til mig, sagde han. Jeg blev dermed ejer af “Solstrejf”, en 

beretning om det herberg for hjemløse mænd, som i dag hedder Mændenes 


Preben Brandt 

Når nissen gør oprør 

En ung hjemløs har plantet en nisse hjemme hos Preben Brandt. 

Nissen gemmer en særlig bog, som den unge forærede artiklens 

forfatter for mange år siden. Drillerierne er et oprør mod at 

distancere sig fra de socialt udsatte ved at gøre dem til anonyme 

sager i statistikkerne. 

Hjem, i København. Bogen er fra 1950’erne og er den daværende forstanders 

erindringer. 

Et af bogens afsnit handler om juleaften i 1933, da forstanderen tager 

ud i byen for at vise en journalist, hvordan nogle af de hjemløse fejrer julen. 

Speciel rørende er historien om den mand, de stødte på i en kulkælder i en 

baggård på Vesterbro. Her sad han alene på en sæk mellem kul og koks med 

en stump stearinlys, der lyste rummet sparsomt op, mens han spiste en madpakke, 

han havde fået foræret. Her kunne han være i fred med sine sære 

ideer og underlige tanker og var fri for at indordne sig under forholdene på 

et herberg. 

Jeg kan meget godt lide denne lille beretning om den forbløffede journalist, 

der godt var klar over fattigdommen, men blev aldeles overrasket over 

den ensomhed og afmagt, han blev vidne til. 

Nissen bor hos mig 

Jeg har ikke mødt Klaus siden. Han er måske død ligesom ganske mange af 

de andre, jeg talte med dengang. Af sygdomme, som man ellers ikke sådan 

skulle forvente gav anledning til yngre menneskers død. Eller han er måske, 

enten ved et under eller ved behandlings- og resocialiseringshjælp, blevet en 

almindelig god borger. Måske lever han et stille liv på en institution et sted. 

Men under alle omstændigheder har han med bogen ”Solstrejf” plantet en 

ganske dygtig nisse hjemme hos mig. 

Den er ganske almindelig af udseende med et lysbrunligt og lidt plettet 

kartonbind. Den er ikke så tyk, men dog en rigtig bog, der ikke sådan skulle 

kunne blive væk. Det gør den nu alligevel, igen og igen. Under almindelige 

forhold har jeg ingen problemer med at finde den. Vil jeg læse lidt i den, kan 

jeg bare gå hen til min reol og tage den ned fra hylden. 

Så sker det, at jeg indimellem får den tanke, at jeg kan bruge den til 

reference i forbindelse med en artikel af mere eller mindre videnskabelig 

karakter. Den fortæller jo om en virkelighed, der både er fjern og alligevel 

ligner noget, vi – hvis vi tør se os om – også kender til i dag. 

Oprør mod det ufølsomme 

Og når jeg vil bruge denne lille uskyldige bog til at referere videnskabeligt 

fra, er den væk! I begyndelsen så jeg naturligvis ingen sammenhæng og 

troede bare, at jeg var et rodehoved. Men der er for meget system i bogens 

forsvinden. Nogen har en finger med i spillet. Det kunne sagtens være en 

nisse. 

Sådanne artikler om de socialt udstødte bliver nemlig let så distancerende, 

korrekt analyserende og helt ufølsomme. Og jeg gætter på, at det er

det, min nisse gør oprør mod. Den bog skal ikke bruges i sådan en sammenhæng. 

Jeg kan selvfølgelig ikke være helt sikker, men tanken er da nærliggende. 

For jeg kan sjovt nok altid finde sundhedsstatistikkerne i reolen. De taler 

et klart og ufølsomt sprog om sygdom og død. Vi er ikke helt tilfredse med 

dødeligheden her i landet og kan undre os over, hvordan det kan være, vores 

gode og dyre sundhedsvæsen med fri adgang for alle taget i betragtning. 

Kunne det være, at det ville blive bedre, hvis vi lagde lidt flere følelser i 

det og på den måde fik forenet den nyeste og bedste teknologi med en god 

traditionel medfølelse med ikke bare de skæve eksistenser, men også alle os 

andre? 

I hvert fald har jeg besluttet at forsøge at komme nissen i møde ved at 

undlade at gøre forståelsen af de hjemløses og udstødtes situation til kun at 

være et spørgsmål om diagnosticering og statistik, behandling og social indsats. 

Og jeg tror, at jeg gør klogt i ikke kun at overholde det, når jeg skriver 

illustration Karsten Hansen 

I hvert fald har jeg 

besluttet at forsøge 

at komme nissen i 

møde ved at undlade 

at gøre forståelsen 

af de hjemløses og 

udstødtes situation 

til kun at være et 

spørgsmål om diagnosticering 

og statistik, 

behandling og 

social indsats. 

om dem, men også når jeg omgås dem ude i virkeligheden, møder dem i kød 

og blod. 

Og denne gang lykkedes det at finde bogen inde i reolen, så den kan 

komme på referencelisten. Det er godt at vide, at man ikke er på kant med 

sin nisse her i december. Det kan ikke andet end at blive en god jul. Men det 

er en lille smule synd for os, at der ikke er en nisse indblandet i mange flere 

bøger og artikler. | 

Kilder: 

Herman Bang: ”Rundt i Krogene. Nogle Fattigbesøg før Jul.” 

Nationaltidende, 19. december 1880. 

N. Sørensen: ”Solstrejf”. O. Lohses Eftfs. Forlag, København 195 . 

Preben Brandt: ”Yngre hjemløse i København”. Fayl, København 199 . 


Åben konsultation 

på bænken 

Selvom man bor på gaden, kan ens tro følgesvend heldigvis godt få et helbredstjek. 

Det sørger frivillige dyrlæger jævnligt for i en park i København. 




Kvickly, Signe, Rocky, Siku og 

Pluto er mødt op sammen med 

deres ejere i Ørstedsparken i det 

centrale København denne lørdag 

for at blive tjekket af Projekt 

UDENFORs frivillige dyrlæger. 

Tre hvalpe fra samme kuld, fordelt 

på hver sin ejer, løber frejdigt 

omkring og durk ned i søen for at 

dyppe sig, inden de skal over og 

chipmærkes, mens andre hunde 

boltrer sig i dyngerne af visne 

blade. Omkring 15 hjemløse 

hundeejere har fundet vej hertil, 

men en masse andre hjemløse 

er også mødt op, fordi de ved, at 

Projekt UDENFORs mobile madcafé 

kommer forbi hver lørdag – i 

dag for at få en portion rygende 

varm kartoffelmos med papri- 


kagryde eller en sovepose, som 

personalet på vognen også deler 

ud af. 

Er jeg for pylret? 

Stemningen er lidt opkørt. En 

meget fuld mand har sat sig oven 

i en skraldespand og høster tilråb 

og jubel fra de andre, en anden 

har lagt sig ned foran bænkene 

og tager sig en slapper, mens to 

mænd er oppe at diskutere, fordi 

den enes hund er kommet for tæt 

på. 

De to dyrlæger, Stine Jacobsen 

og Sanne Wennerberg, har travlt 

med at hjælpe alle. De har lægekassen 

stående på en bænk, hvorfra 

de holder åben konsultation. 

- Jeg ved ikke, om jeg er for 

pylret, ytrer en af hundeejerne. 

- Man kan aldrig være for 

pylret, svarer Sanne og lytter på 

hunden med sit stetoskop. 

- Man kan aldrig være for pylret, konstaterer dyrlæge Sanne Wennerberg, mens hun undersøger en af 

gadens hunde. 

De prøver at få en ormekur i 

form af en pille i munden på hans 

hund, men den smager stygt, så 

de må lokke med et par kiks. En 

anden hundeejer kommer hen. 

Hunden har temperament, og 

Stine kender den, så hun beder 

ejeren om at holde hunden om 

munden, mens hun tjekker den. 

- Jeg vil ikke have, at den bider 

mig, siger hun venligt. 

Og det gør den heller ikke 

denne dag, men venter tålmodigt, 

mens den bliver undersøgt. 

- En af hundene derhenne har 

øremider, siger en hjemløs til en 

anden og peger hen mod en bænk. 

- Fy for satan, jeg holder min 

hund her, svarer den anden og 

tager sig en slurk guldøl. 

Ekstra hvalpemad med hjem 

I løbet af de næste par timer 

bliver hundene undersøgt, chip- 

mærket og får papirer, nogle skal 

vaccineres, andre får en loppekur, 

og en engelsktalende fyr kommer 

og fortæller om sin hund, der ikke 

hører så godt, og får udleveret 

nogle øredråber. En af hundene er 

lidt for mager. De taler om, hvad 

den får at spise, og ejeren får 

noget ekstra nærende hvalpemad 

med sig under armen. 

Én for én siver hundeejere og 

hunde med kødben i munden 

ned til Kultorvet, hvor det faste 

slæng har slået sig ned sammen 

med deres firbenede venner. 

Hos blomsterhandleren låner de 

som altid en sort plastikspand til 

vand, så der er noget at drikke til 

hundene, inden de knapper lidt 

op til sig selv. | 

udenfors dyrlæger 

• Projekt UDENFORS frivillige 

dyrlæger står til rådighed en gang i 

kvartalet, men kan altid kontaktes 

akut fra projektets mobile café. 

• Næste hundetjek bliver annonceret 

fra Projekt UDENFORs mobile 

café. 

• Dyrlægerne holder til ved indgangen 

til Ørstedsparken ved 

Nørreport Station.

Dyrlæge Stine Jacobsen tager imod de hjemløses 

hunde på en bænk i Ørstedsparken 

hvorfor ledsages en hjemløs 

næsten altid af en hund? 

Mandlig hundeejer: 

- Man skal sgu da have én, man gider gå rundt med og 

være sammen med altid – ikke ligesom de der duller, der 

render rundt. 

Sabina, hjemløs: 

- De fleste af os har jo haft et normalt liv med mand og 

børn på et tidspunkt og bryder os jo stadigvæk ikke om at 

vågne op alene. Fryser man, kan man altid putte sig ind til 

sin hund, er man ked af det, har man én at snakke lidt til 

… Og når man sælger aviser, kommer køberne jo altid hen 

og hilser på din hund først, hvis den altså er sød og rar. 

Sanne Wennerberg, dyrlæge fra Projekt UDENFOR: 

- Fordi du har en ven, der holder dig varm om natten, 

passer på dig og er en følgesvend. Én, der ikke dømmer 

dig eller ser på dig som den laveste i samfundet. Én du 

kan drage omsorg for, hvilket jo er et helt basalt behov i 

samfundet. Jeg oplever, at hundene er meget vigtige for 

de hjemløse, og at de adfærdsmæssigt og mentalt er nogle 

rigtig gode hunde oppe i hovedet, der bliver opdraget som 

rigtige hunde. Den måde, hr. og fru Jensen holder hund 

på, hvor den nærmest bliver behandlet som et barn, er 

langt fra de hjemløses facon. 

Preben Brandt, leder af Projekt UDENFOR og 

formand for Rådet for Socialt Udsatte: 

- Selvom man ser hjemløse gå i grupper, ved vi jo fra forskellige 

undersøgelser, at det er en ensom tilværelse uden 

varme og tryghed. Så med en hund søger de et ægte selskab, 

én, der følger dem og ikke svigter. Rigtig mange af 

de yngre hjemløse har en livserfaring med svigt, svigt og 

atter svigt, og de føler ikke, at de kan stole på andre. En 

hund giver dem en kontakt, der ikke er betinget af sund 

fornuft, men ægte kærlighed. De har et meget meget tæt 

forhold, og når hunden bliver syg, er de meget bekymrede, 

siger Preben Brandt, dr.med. og leder af Projekt UDENFOR 

og formand for Rådet for Socialt Udsatte. | 

Fryser man, kan man altid putte sig ind til sin hund, siger 

Sabina. 


de svages 

finanslov 

på plads 

Flere sundhedstilbud til 

hjemløse og en øget indsats for, 

at lejere ikke sættes ud af deres 

bolig. Det er to af hovedpunkterne 

i årets satspuljeaftale, som 

Folketingets partier, undtagen 

Enhedslisten, har forhandlet på 

plads. 

Aftalen betyder blandt andet, 

at der skal etableres flere tandlægeklinikker 

efter modellen med 

tandlægeklinikken ’Bisserne’, der 

holder til på Mændenes Hjem i 

København og drives af frivillige 

tandlæger. Og flere sundhedsarbejdere 

skal arbejde opsøgende 

på gaden. 

Et andet prioriteret område 

er en initiativpakke, der skal 

forhindre, at antallet af lejere, 

som bliver sat ud af deres bolig, 

fordi de ikke har betalt husleje, 

bliver ved med at stige. Næsten 

halvdelen af dem, der bliver sat 

ud, er børnefamilier. 

Satspuljen for 2009 på det 

sociale område er på 673 mio. kr. 

- kap 

hjertearmbånd 

Der er masser af hjerter i 

Kirkens Korshærs årssmykke – et 

armbånd belagt med guld og 

med små vedhæftede hjertecharms 

i guld og emalje. Armbåndet 

kan reguleres, så det passer 

både små og store. 

Hjertet er også omdrejningspunktet 

i Kirkens Korshærs 

varmestuer og herberger landet 

over. Her kan hjemløse, ensomme 

og socialt udsatte komme og få 

et billigt måltid mad, et bad eller 

en seng at sove i. 

Armbåndet er designet af firmaet 

PILGRIM og koster 150 kr. 

Det kan købes i Kirkens Korshærs 

genbrugsbutikker. Det kan også 

fås ved at ringe til korshærsleder 

Pia Bjørnhart på tlf. 7561 3977 

eller ved at sende en mail til: 

horsens@kirkenskorshaer.dk 


00 telte langs en kanal i Paris sidste år skabte opmærksomhed om de hjem- 

løses situation. Det er der nu lavet en film om. 

Aktivisme 

under åben himmel 

De bløde plyssæder var mestendels skiftet ud med regnvåde kantsten. 

I stedet for popcorn var der varm suppe, og selve biograflærredet var en 

stor grafittimalet gavl. Stemningen var med andre ord ganske autentisk, da 

en lille flok mennesker en aften i november trodsede kulde og regn og tog 

i biffen under åben himmel på Nørrebro i København for at se den franske 

dokumentarfilm ”Les Enfants de Don Quichotte”. 

Filmen skildrer, hvordan aktivist og filminstruktør Augustin Legrand og 

hans aktivistgruppe, som kalder sig Don Quijotes Børn, sidste år fik skabt 

politisk opmærksomhed om de hjemløses forhold i forbindelse med præsidentvalget 

i Frankrig. 

De stillede 300 telte langs kanalen San Martin i Paris og inviterede 

kendisser og byens borgere til at bo på gaden sammen med de hjemløse 

for en nat. Aktivisterne blev først mødt af hårdhændede gendarmer, men 

blev stædigt ved med at råbe op. Efter ugers aktion lykkedes det at få de 

franske toppolitikere i tale og få sat forholdene for Frankrigs ca. 86.000 

hjemløse på dagsordenen. 

Filmen blev vist på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. Efter filmen var 

der debat med Jean Baptiste Legrand, en af filmens instruktører. - kap 

Læs mere på www.lesenfantsdedonquichotte.com. 

scanpix 

nødherberg for 

østeuropæere 

Ca. 30 madrasser på gulvet 

er der plads til i værestedet 

Oasen på Nørrebro i København. 

Ligesom sidste vinter bliver 

værestedet også i år omdannet 

til nødherberg for hjemløse 

østeuropæere fra januar og tre 

måneder frem. 

De senere år er østeuropæere 

strømmet til København, hvor 

en del af dem havner på gaden. 

Kommunen kan ikke hjælpe dem, 

og de danske herberger må ikke 

huse dem, fordi de ikke har ret til 

social hjælp her i landet. I værste 

fald betyder det, at de risikerer 

at dø på gaden, når vinteren for 

alvor sætter ind. Det er for galt, 

mener den håndfuld af organisationer, 

som etablerede nødherberget 

sidste vinter. 

- Behovet for herbergspladser 

er der stadig, og ingen gør noget 

ved det. Vores tilbud er yderste 

nødløsning - en madras på 

gulvet. Det er ikke nogen holdbar 

løsning, siger Brian Sørensen, 

koordinator for nødherberget og 

til daglig ansat i Projekt Udenfor. 

Det er de hjemløses landsorganisation, 

SAND, Kofoeds 

Kælder, Københavns Domkirke, 

Kirkens Korshær og Projekt 

Udenfor, som står bag herberget. 

Det drives med frivillig arbejdskraft, 

og indtil videre kan det 

holdes åbent fem dage om ugen 

kl. 23-07. 

- Hvis flere melder sig, kan 

vi udvide åbningstiden. Det kan 

både være andre organisationer, 

private eller firmaer. Alle hænder 

er velkomne, siger Brian Sørensen, 

som kan kontaktes på tlf. 

2162 0588. 

- kap 

Nødherberget har også en gruppe 

på www.facebook.com, hvor man 

kan følge med og melde sig som 

frivillig. 

Ion Dumitrache fra Rumænien er en 

af de østeuropæere, som er kommet 

til Danmark og lever af at sælge Hus 

Forbi for at tjene penge til familien i 

Rumænien. 

polfoto

For at skaffe opmærksomhed om papkasse-sengetøjet kunne man på Rådhuspladsen på hjemløsedagen i oktober se en 

nydelig ung mand med stribet natskjorte og solbriller i panden ’overnatte’ på en madras i solen – under en dyne med 

papkasse-sengetøjet. 

Sov i din egen papkasse 

’Sov under en papkasse – så en hjemløs ikke er nødt 

til det’. Sådan lyder ideen bag sengetøjet Shelter. Sengetøjet 

er lavet af bomuld med digitalt tryk, som ligner 

gamle papkasser. Hollænderen Peggy van Neer har designet 

og med succes markedsført sengetøjet i Holland 

til støtte for unge hjemløse. 

Nu kan sengetøjet også købes i Danmark gennem internetbutikken 

Gadgets.dk. For hvert sæt, der ryger ned 

i butikkens virtuelle indkøbskurv, går 50 kr. til Projekt 

en julehilsen til verdens bedste sælgere 

At købe en avis 

til verdens bedste pris 

du bliver ej millionær 

du er meget værd 

har en værdi 

sælger nummer ét på top ti 

det er godt du vil 

en vilje skal der til 

hurra for dig 

til glæde for mig 

som til jul jeg ønsker mange ting 

en fingerring 

en pels til mor 

så naboen glor 

en dejlig dreng 

en skønhedskur 

et bornholmerur 

en Sydlandstur 

det hele dur 

fred på jord 

ingen sorg 

glædes med hver andre 

tænke gode tanker 

det jeg tænker på er dig 

som på gaden lå 

dit blik er glædesløst 

du skulle have en bolig 

så du kan blive rolig 

få et dejligt bad 

flæskesteg fra fad 

Udenfor, der arbejder med hjemløse på gaden. 

- Vi har længe talt om, hvordan vi kan ’give noget 

tilbage’, og det her er en måde at gøre det på. Gadgets. 

dk er en butik for ’drengerøve’ i alle aldre, og vi tror, at 

mange mænd kan relatere til det at være hjemløs, sige 

direktør Bo Jørgensen fra Gadgets.dk. 

- kap 

Sengetøjet findes i fire størrelser og kan købes på 

www.gadgets.dk. 

så du kan fejre jul 

med venner spise sul 

føle dig som andre 

det er ikke sjovt at ene vandre 

dufte til stegen 

når du færdes ude i kulden 

på vejen 

drømme om en seng 

den du havde da du var en lille 

dreng. 

Else Hedegaard Høst Hansen, 

Svogerslev 

hjælp til 

hjemløse 

polakker 

Polske hjemløse skal væk fra 

gaden i København. Det mener 

Kofoeds Skole. 

I samarbejde med vikarbureauet 

MorePeople.dk og to socialarbejdere 

fra Kofoeds Skoles søsterorganisation 

Barka i Polen vil skolen 

hjælpe polakkerne i arbejde i Danmark 

eller tilbage til Polen, hvor 

Barka vil støtte dem til at etablere 

sig i samfundet igen. 

Seks hjemløse polakker er 

kommet i job inden for den seneste 

halvanden måned. Endnu har 

ingen taget imod tilbuddet om 

støtte til at rejse hjem til Polen. 

Kofoeds Skole anslår, at omkring 

90 polakker bor på gaden 

i København. Som mange andre 

østeuropæere er de kommet til 

Danmark med håbet om et bedre 

liv. Men drømmen om at tjene 

gode penge går ikke altid i opfyldelse, 

og en del havner på gaden, 

hvor de må hutle sig gennem 

tilværelsen. - kap 

vorherres 

køkkenhave – 

snart som bog 

Mere end 50 vandreture i 

Vorherres Køkkenhave er det 

efterhånden blevet til i Hus Forbi. 

Nu har Steen Viggo Jensne samlet 

et udvalg af dem i en bog, som 

han er ved at skaffe penge til at få 

udgivet. 

Bestil den allerede nu, så får 

du den tilsendt, når den udkommer 

til april – sammen med 

foråret. 

Bogen kommer til at koste 149 kr. 

Send en mail til: steenviggo@galnet.dk 

eller skriv til: 

Steen Viggo Jensen 

Bregnevej 7, 5.- lejl. 1, 

5 0 Odense SØ 


16 | HUS FORBI | nr. 80 | december 008

tema 

Grønlændere i Danmark 

Der findes en del hjemløse grønlændere i 

Danmark. Mange opholder sig i grupper 

sammen med andre grønlændere i randområdet 

af de andre hjemløse. En mindre 

gruppe knytter venskaber på tværs af de 

to grupper. 

Når Hus Forbi har talt med grønlandske hjemløse i andre sammenhænge, 

er der nogle fællestræk i deres baggrundshistorier: 

Mange lider under ubehandlede, traumatiske oplevelser i barndommen 

og kommer fra hjem med svigt, fysiske og psykiske 

overgreb samt druk. Mange har i perioder boet hos plejefamilier 

eller på børnehjem, fordi rammerne i deres egen familie har været 

for ustabile. 

I dette tema sætter vi fokus på de hjemløse grønlændere: 

Hvorfor kommer de til Danmark? Og hvorfor ender så mange på 

gaden? 

HUS FORBI | nr. 80 | december 008 | 17 

4

En varmere hverdag 

Der er mange grunde til, at hjemløse grønlændere søger mod Danmark: Kontanthjælpen 

er højere, øl og cigaretter billigere, og temperaturerne mere formildende for en udeligger, 

fortæller Kurt Olsen fra Kofoeds Skoles Grønlænderafdeling. 

af Birgitte Ellemann Höegh | 

birgitte.hoegh@os.dk 


Kofoeds Skole i København 

har siden 1972 haft en afdeling 

for socialt udsatte grønlændere 

med en række tilbud til hjemløse 

grønlændere. Lederen, Kurt 

Olsen, har en stor berøringsflade 

med de grønlandske hjemløse i 

Danmark, og han mener, der er 

mange grunde til, at grønlændere 

vælger at komme hertil for at 

prøve lykken. 

- Man kan ikke give et entydigt 

svar, men der er stadig en udbredt 

opfattelse i Grønland af, at man 

kan få arbejde og bolig i Danmark, 

siger han. 

Og boligforholdene i Grønland 

er meget vanskelige – i Nuuk er 

der op til 28 års ventetid på en 

etværelseslejlighed. 

- En mand fra Nuuk sagde på et 

tidspunkt, at han valgte at tage til 

Danmark, fordi øl og hash er billigere, 

kontanthjælpen højere, og 

her er varmere at sove udendørs. 

Nogle strander her, fordi de er 

unge og droppet ud af en uddannelse, 

der pga. sprogbarrierer var 

vanskelige at gennemføre, andre 

• I Danmark bor der godt 9.000 grønlændere, som er født i Grønland. Af 

dem skønner Kurt Olsen, leder af Kofoeds Skoles Grønlænderafdeling, at 

1.500-2.000 er socialt udsatte. Det vides ikke præcist, hvor mange er hjemløse, 

men han skønner, at der alene i København er omkring 200 hjemløse 

grønlændere. 

• Hjemløse grønlændere bor primært i de større byer og har ofte meget 

komplekse problemstillinger: Dårlige sprogkundskaber i dansk, misbrugsproblemer, 

manglende tilknytning til det danske arbejdsmarked og mangel på 


har været på besøg hos venner eller 

familie og er aldrig vendt hjem 

igen. Nogle flygter fra Grønland, 

fordi de af den ene eller anden 

årsag har følt sig truet i deres 

hjemland, andre er lykkeriddere, 

der håber på, at Danmark kan 

give dem en bedre tilværelse end 

den, de har oplevet i Grønland, 

og nogle har dannet par med en 

dansker i Grønland og er flyttet 

hertil for at fortsætte sammen. 

Årsagerne er mange, og man kan 

bestemt ikke generalisere, understreger 

Kurt Olsen. 

Første natherberg i Nuuk 

En stor del af de grønlændere, der 

har valgt at prøve lykken i Danmark, 

har dog også været hjemløse 

i Grønland og valgte netop 

at komme hertil, fordi forholdene 

for hjemløse i Grønland har været 

meget begrænsede. 

- Tidligere var der rent faktisk 

ingen herberger for de hjemløse i 

Grønland. De måtte sove i opgange, 

containere eller hos venner 

og bekendte. Nu har man etableret 

et natherberg i Nuuk, hvor det 

primære hjemløseproblem findes, 

siger Kurt Olsen. 

Men ikke nødvendigvis alle de 

fakta om grønlandske hjemløse i danmark 

- Der findes ikke et entydigt svar på, 

hvorfor grønlændere søger lykken i 

Danmark, siger Kurt Olsen fra 

Kofoeds Skole. 

hjemløse grønlændere i Danmark 

er kommet hertil som hjemløse, 

pointerer afdelingslederen: 

- Hvis man f.eks. ikke er borger 

i København, er det som bekendt 

ikke nemt at få en bolig i byen. Og 

desuden har nogle af de grønlændere, 

der startede med en bolig i 

København, ikke været i stand 

til at fastholde den, fordi de har 

vanskeligt ved at administrere 

deres økonomi og få sat penge af 

til husleje, men i stedet bruger rub 

og stub på hash og øl. | 

udsatte 

grønlændere 

Kofoeds Skole har en afdeling for 

socialt udsatte grønlændere med 

særlige tilbud, bl.a.: 

• Døgnværestedet for grønlændere 

i København 

• Kvindehjemmet i Valby for 

hjemløse grønlandske kvinder. 

• Psykoterapi for udsatte 

grønlændere 

• Aktivitetssteder i Aalborg og 

Esbjerg. 

• I disse tre byer kan de sætte navn 

på op mod 800 personer, der lever 

et liv i Danmark med fattigdom, 

hjemløshed, misbrug og psykiske 

problemer. 

• Kofoeds Skole kender ikke antallet 

af socialt udsatte grønlændere i det 

øvrige Danmark, men antager, at 

der er tale om mindst 1.200-1.500 

personer. 

familiære netværk. Mange har svært ved selv at skaffe sig en bolig, og nogle 

kommer slet ikke i betragtning til en bolig pga. misbrug og problemer med 

at indordne sig under en husorden. Andre har ikke erfaring med at bo i en 

bolig, da de har været boligløse, inden de kom til Danmark. 

• En del grønlandske hjemløse benytter sig ikke af de almindelige botilbud, 

bl.a. fordi de helst opholder sig sammen med andre grønlændere og sover 

sammen i parker eller på sofaer hos hinanden. Denne tradition giver mulighed 

for, at man i en periode kan klare sig uden om systemet og tilbuddene,

Med op til 8 års ventetid på en lejlighed er den nye natvarmestue et kærkomment tilbud til de hjemløse i Nuuk. 

Natvarmestue genopstået i Nuuk 



Siden midten af december 2007 

har Nuuk haft sit eget værested 

for hjemløse, som drives af socialforvaltningen 

i Nuup Kommunea. 

- Nogen skulle jo tage aben 

på sin skulder, så jeg valgte at 

gøre det til en del af mit arbejde i 

Nuuk Kommune, siger initiativtageren 

til projektet, Pia Johnsen. 

Hun er tovholder på natvarmestuen, 

frivillig i Røde Kors og til 

daglig afdelingschef i omsorgsafdelingen 

i Nuuk Kommune, som 

står bag midlerne til varmestuen. 

Den åbner hver aften kl. 21 og 

lukker igen kl. otte næste morgen. 

- Vi har lavet den ud fra det 

samme koncept, som Kirkens 

Korshær driver varmestuen i 

Aalborg på. Man kan få brød eller 

suppe om aftenen og en madras 

at sove på. Der er mulighed for 

at få vasket tøj og komme i bad, 

og så er der morgenmad, inden 

vi lukker. I løbet af dagen er der 

ikke nogle væresteder direkte 

henvendt til de hjemløse, så 

derfor opholder de sig gerne på 

biblioteker, sømandshjemmet, i 

kulturhuset eller kulturværkstedet, 

hvor de laver husflidsarbejde. 

Hos os skal man i øvrigt hjælpe 

med at gøre rent, bl.a. fordi vi er 

et lille personale. Der er ikke så 

stor tradition for frivilligt arbejde 

i Grønland, siger Pia Johnsen. 

Herberg sandede til 

I Nuuk ligger temperaturen om 

vinteren mellem minus syv og 

minus 14 grader, og netop sidste 

vinter var en af de koldeste i 

mange år, hvor sneen blev i byen 

helt frem til påske. Derfor var det 

heldigt, at natvarmestuen nåede 

at komme op at køre, mener Pia 

Johnsen. 

- Vi har tidligere haft et nødherberg 

i Nuuk Kommune, som 

lukkede omkring 2004, og KFUM 

og KFUK har tilbage i 1980’erne 

også drevet et nødherberg. På 

det første herberg havde man 

ikke den rette herberg-ånd, men 

brugte det blot som et sted at 

være, så det sandede til. På kommunens 

nødherberg var reglerne 

for ’firkantede’. Man skulle bl.a. 

betale for at overnatte, man måtte 

ikke møde op fuld eller skæv, og 

man fik ikke mad. Desuden var 

der ikke fast personale tilknyttet 

om natten, og det lukkede, da 

kommunen skulle bygge et børnehjem, 

fortæller Pia Johnsen. 

I de mellemliggende år har 

Nuuks hjemløse måtte klare sig 

selv. 

- De hjemløse sov i affaldscontainere, 

ubenyttede skure 

(som tilhører boligblokkene, red.) 

eller opvarmede opgange. Opgangene 

er åbne endnu, men der 

arbejdes på at indføre dørlåse, så 

den mulighed vil fremover være 

begrænset. Om sommeren sov 

mange i telt. Vi har to begreber i 

Grønland: boligløse og hjemløse. 

Boligløse kan godt have arbejde, 

men sover hos venner og bekendte, 

fordi boligproblematikken i 

- Vi har to 

begreber i 

Grønland: 

boligløse og 

hjemløse. 

Grønlandske hjemløse har haft svært ved at klare sig i Grønland, der i en periode hverken 

har haft herberg eller varmestue. Men nu har Nuuk igen fået et natherberg. 

og denne ’usynlighed’ kan være en af årsagerne til, at systemet ikke hjælper, 

da de ikke har kendskab til den enkeltes hjemløshed. 

• At grønlænderne af og til fravælger et botilbud, tyder på, at de ikke trives 

med de krav og spilleregler, der gælder her, f.eks. manglende mulighed for 

besøgende eller krav om misbrugsbehandling. 

• Hvis man skal hjælpe de grønlandske hjemløse i Danmark bedre på vej, skal 

man udvikle eller tilpasse botilbud, der kan skabe rammer for, at hjemløse og 

Grønland er håbløs. Der er 10-13 

års ventetid på en etværelses lejlighed 

og 24-28 år på en større. De 

hjemløses muligheder er anderledes 

– de opsøger også mennesker, 

de kender, men sover primært 

udendørs, siger Pia Johnsen. 

Og med den nye natvarmestue 

i Nuuk er de ’reelt’ hjemløses 

værste problemstilling løst. 

- Vi har plads til maks. 22 

sovende gæster og har ramt 

målgruppen i Nuuk meget godt. 

Vi ved ikke præcis, hvor mange 

hjemløse der er i byen, fordi 

boligsituationen er, som den er, og 

mange overnatter hos venner og 

familie. Men vi mener, at de reelt 

hjemløse, som har behov for at 

komme hos os, er 22-25 personer. 

Vi er sjældent fyldt helt op og har 

i gennemsnit 15 sovende, siger 

Pia Johnsen, hvis drøm er, at de i 

fremtiden kan kombinere natherberget 

med et folkekøkken. 

- Men det er politikernes indsatsområde, 

konstaterer hun. | 

socialt udsatte grønlændere har mulighed for at samles. Samlingen af gruppen 

er problematisk set ud fra et integrationsmæssigt perspektiv, men det 

vurderes, at behovet for samvær med andre grønlændere er centralt for den 

tungeste del af gruppen. 

Kilde: ”Små skridt – store forandringer - En undersøgelse af hjemløshed i gruppen 

af grønlændere i København”, januar 006, af etnolog Signe Boeskov og 

etnolog Nanna Folke Olsen ved Center for Kulturanalyse, Københavns Universitet 

. 


4

Hjemme på havet og 

hjemløs på land 




- Der var ikke så mange mennesker på herberget 

i Hillerødgade i nat, så jeg fik både madras 

og dyne, fortæller Thomas West på sin egen 

afdæmpede facon. 

Normalt sælger han Hus 

Forbi i Aalborg, men i dag er 

Thomas taget til København 

for at deltage i Hus Forbis 

sælgermøde. Hver sætning 

afsluttes med et kæmpestort 

smil, også selvom det er 

ubegribelige ord om en barsk 

opvækst båret af vold, druk, 

mord og mange år på gaden, 

der har sat sine spor i hans 

35-årige ansigt. 

Han har bl.a. et hak i det 

ene øjenlåg, der stammer fra 

en snescooterulykke i Grønland, 

hvor han havnede to 

måneder i koma – og så er 

hans tænder i en sølle forfatning, hvilket vidner 

om mange år på gaden som alkoholiker i et 

koldt og barskt Grønland, hvor mulighederne 

for hjemløse er små. 


Som 13-årig fandt grønlandske Thomas West ud af, at hans 

mor var blevet skudt mange år tidligere, og hans liv føltes 

helt tomt. I årene efter kom han til søs, og på havet føler 

han sig stadig aldrig hjemløs. Det har han til gengæld været 

mange gange i Nuuks gader. 

- Hver gang jeg 

har lyst til en øl, 

stiller jeg den 

ved siden af mig 

og snakker med 

den om de 

problemer, der 

giver mig 

drikkelyst. 

For ifølge Thomas var der ingen herberger, 

da han forlod Grønland for over et år siden. 

Men han er kommet videre, har kvittet alkoholen 

og er tørlagt på femte år. Han har netop 

fået sin egen lejlighed og forsøger nu at forstå 

og acceptere, hvad livet har bragt ham indtil 

nu, og komme videre derfra. 

Hjemløs i 

30 graders kulde 

Thomas hedder egentlig 

Erneeraq og kommer fra 

Qeqertarsuaq (Godhavn, 

red.), hvor han voksede op 

hos sin moster. Han blev 

født uden for ægteskabet, og 

uægte børn var ikke accepteret 

i hans samfund. Derfor 

nåede han aldrig at møde sin 

mor, men har haft en længsel 

efter hende gennem hele sin 

opvækst. 

Som 13-årig fik han at 

vide, at hun var død syv år 

tidligere – skudt på åben gade 

af en fuld mand – og den information fik Thomas’ 

verden til at bryde sammen. Gennem hele 

barndommen var han blevet seksuelt misbrugt 

af sin onkel – og i alle de år havde han ført 

samtaler med sin mor for at komme igennem 

overgrebene. 

- Siden da blev det hele meget tomt, og jeg 

har gået rundt og ledt efter mig selv. I teenageårene 

begyndte jeg at drikke sprut og ryge 

hash, og da jeg var 17, smed mine stedforældre 

mig ud, fordi de ikke kunne styre mig mere. 

Jeg var selv ude om det, og de fejl, jeg har 

lavet, forsøger jeg at rette op, siger han. 

Men som 17-årig er det – uanset omstændighederne 

– en hård omgang at havne på 

gaden i Grønland. 

- Om sommeren sov jeg i telt, men om vinteren 

kan det blive ned til minus 30 grader. Man 

er nødt til at banke på døren hos nogle venner 

eller finde et varmt sted i en opgang. Så det 

gjaldt om at finde den øverste etage, gemme 

sig godt og få lidt søvn, siger Thomas. 

Det var også i de år, Thomas begyndte at 

sejle. 

Allerede som 13-årig fiskede han, da han 

blev smidt ud af skolen, og han har det efterhånden 

bedst på ekspeditioner af flere måneders 

varighed. 

- Jeg var hjemløs fra jeg var 17 til 23 år og 

forsøgte at holde mig til søs. Min tidligere inspektør 

fra trawleren sagde engang til mig, at 

hvis jeg ville undgå hjemve, skulle jeg tage ud 

og sejle igen – og de ord har jeg lagt ind i mine

Thomas West er tørlagt på femte år og kæmper for at komme videre med tilværelsen. 

følelser. Jeg har aldrig haft hjemve på havet, 

men omvendt har jeg hjemve efter havet, fortæller 

han. 

Min mor var min skytsengel 

Da Thomas var 23 år, mødte han sin rigtige far, 

som gav ham endnu en skuffelse. 

- Jeg sagde til ham, at han 

havde en søn, der elskede ham, 

men han svarede mig, at han 

ikke havde nogen søn. Det 

sårede mig så meget, at det tog 

mig næsten tre år at tilgive 

ham. Og fra jeg var 23 til 30 

år, var jeg helt væk i sprutten, 

husker han. 

Men den 10. september 2003 

tog Thomas’ liv en ny drejning. 

- Jeg var på en lang druktur, 

hvor jeg endte med at få et 

blackout og prøvede at skyde 

mig selv tre gange. Jeg havde 

lige mødt min onkel, og alle de 

gamle minder kom op igen, så 

det eneste, jeg ville, var at tage mit eget liv. På 

behandlingscenteret, som jeg kom hen på bagefter, 

fandt jeg ud af, at de tre patroner, som 

skulle have været brugt til mig, ikke gik af. Da 

vidste jeg, at min rigtige mor havde passet på 

- Hun er min 

lille prinsesse, 

og jeg 

snakker 

ærligt med 

hende om, 

hvad der 

er sket. 

mig som en skytsengel. Siden har jeg haft en 

stærk tro på Gud, siger Thomas. 

Da Thomas kom ud af behandlingscenteret, 

fik han igen et job som fisker på en trawler og 

en lejlighed i sin fødeby. Men huslejen var alt 

for høj i forhold til det, han tjente, så han blev 

nødt til at sige lejligheden op og fortsætte på 

gaden. En del af Thomas’ penge 

skulle også gå til børnebidrag til 

datteren, der i dag er 11 år. 

- Hun er min lille prinsesse, 

og jeg snakker ærligt med 

hende om, hvad der er sket. 

Vores forhold bliver hele tiden 

tættere, og hun kan betro mig 

alt. Hun sms’er til mig, når jeg 

skal ringe. I forgårs skrev hun 

klokken halvtolv om aftenen. 

Flygtede fra kæresten 

For et år siden skete endnu en 

alvorlig begivenhed, der denne 

gang fik Thomas til at opgive 

Grønland helt. 

- Min ekskæreste og hendes veninde var 

kommet hjem til mig efter en druktur. Jeg 

havde ikke særlig mange sovepladser, så 

veninden lagde sig ved siden af mig og faldt i 

søvn. Jeg havde ikke været min ekskæreste 

utro – det kunne jeg aldrig finde på – men det 

troede hun og forsøgte at kvæle mig. Jeg har 

tilgivet hende, men jeg flyttede, fordi jeg vidste, 

at hun kunne finde på det igen, og det ville 

jeg ikke udsætte hende for. 

Så nu bor Thomas i Aalborg og sælger Hus 

Forbi. 

- Hver gang jeg har lyst til en øl, stiller jeg 

den ved siden af mig og snakker med den om 

de problemer, der giver mig drikkelyst. Hvis 

jeg skal græde, græder jeg, hvis jeg er vred, 

går jeg ned på stranden og kaster med sten for 

at komme af med min vrede, og en sjælden 

gang går jeg til AA (Anonyme Alkoholikere, 

red.), siger Thomas, som af samme grund ikke 

har kontakt til de andre i hjemløsemiljøet. 

- Der er jo mange, som drikker, og som tørlagt 

føler jeg mig udenfor. Men jeg har været 

glad for Aalborgs varmestuer. Danske hjemløse 

kan godt finde på at brokke sig over, at de 

ikke får nok hjælp, men fra mit synspunkt er 

danskerne meget heldige, når man sammenligner 

med forholdene i Grønland, konstaterer 

Thomas. 

Med sit giga smil. | 

Efter artiklen er skrevet, har Thomas West valgt 


Sammen med deres bror Morgan stiftede James (t.v.) og John for fem år siden Zambia Youth Academy. Siden har de været med til flere Hjemløse-VM, men i Austra- 

lien bliver det for første gang med et rent kvindehold. 

Zambia går efter guldet 

Sidste år gav de zambiske hjemløsespillere alt, hvad de havde i sig ved VM 

i gadefodbold i København. I år sender de et rent kvindehold til VM i 

Australien. Hus Forbi var med ved en af holdets sidste træninger i Lusaka. 

af Simon Ankjærgaard 

| simon.ankjaergaard@smorumnet.dk 

foto Mikkel Ankjærgaard-Eskildsen 

John Chibuye lyser op i et bredt smil. Hans 

tanker er tilbage i København, sommeren 2007. 

- Jeg husker, hvordan alle heppede på os, 

når vi spillede. Z-A-M-B-I-A! Z-A-M-B-I-A!, 

griner han. 

Sammen med sin tvillingebror, James, stod 

John i spidsen for det zambiske landshold, der 

deltog i VM i Gadefodbold for Hjemløse på 

Rådhuspladsen og kom hjem med en hæderlig 

19. plads. 


I december lægger Melbourne i Australien 

baner til dette års VM. Og de zambiske tvillinger 

er med igen – denne gang med et rent 

kvindehold. For første gang bliver der ved 

siden af mændenes turnering arrangeret et 

kvinde-VM, og otte hold, inkl. Zambia, har 

meldt deres ankomst. 

- Vi har sat os det højeste mål af dem alle: Vi 

vil vinde VM-trofæet, griner James Chibuye. 

Lever for under én dollar om dagen 

Selvom de er på vej til VM for hjemløse, er 

spillerne ikke hjemløse i dansk forstand. Men 

de er blandt de millioner af ekstremt fattige 

zambiere, der lever for under én dollar om 

dagen. De bor i slumkvarterer i hovedstaden 

Lusaka, hvor de drømmer om at få arbejde, 

skolegang og fodbold til at gå op i en højere 

enhed. Det er en umulig kunst, havde det ikke 

været for John og James og deres tredje bror, 

Morgan. 

De tre stiftede i 2003 Zambia Youth Academy 

for at give Lusakas fattigste unge indhold 

i livet og en retning for fremtiden. Nøglen er 

fodbolden. 

- Fodbold hjælper de unge med at holde sig i 

form, samtidig med at det lærer dem noget om 

engagement. Ved siden af fodbolden passer de

unge deres skole, samtidig med at de producerer 

kunsthåndværk, som de sælger. Pengene 

går til dem selv og deres fattige familier, siger 

James Chibyue og fortsætter: 

- Fodbold er en kort karriere, så jeg kan 

simpelthen ikke understrege nok, hvor vigtigt 

det er for dem at få en uddannelse og et job. 

Ikke alle kommer med 

Kvindeholdet træner tre gange om ugen på en 

bane i udkanten af Lusakas forretningscentrum 

bag en række faldefærdige bygninger. 

Under fnis og højt solskin klæder de om. Nogle 

af dem har egne støvler med, andre finder et 

par i den bunke, som brødrene Chibuye har 

slæbt med. Kort efter løber de ud på banen, 

der er stampet sammen af jord, grus, sand, 

visne græstuer og fladtrykte plasticflasker. 

To netløse jernmål står og vakler i hver deres 

ende. 

John står på sidelinjen, James spiller med. 

Truppen er i øjeblikket for stor. Kun otte af 

pigerne kommer 

- Når pigerne 

er til træning, 

er John og jeg 

deres reserveforældre.Derfor 

følger vi 

dem hjem. 

med til Melbourne, 

og beslutningen 

skal snart 

træffes. 

- De vil naturligvis 

allesammen 

med, for ingen af 

dem har nogensinde 

været uden 

for Zambia – ja, 

enkelte ikke en 

gang uden for 

Lusaka – men vi 

har kun mulighed for at sende otte afsted. De 

spillere, der ikke kommer med, skal snart have 

besked. Det bliver hårdt, siger John Chibuye. 

Efter endt træning opløses gruppen. James 

følger et par spillere hjem, selvom det er i den 

anden ende af byen. Det gør han tit. 

- Når pigerne er til træning, er John og jeg 

deres reserve-forældre. Derfor følger vi dem 

hjem. Det betyder også, at vi får mulighed for 

at fortælle deres familie, hvad det er, vi laver, 

siger han. 

Eftermiddagssolen kaster sine gyldne stråler 

ud over banen, der nu oversvømmes af små 

letbenede drenge. Det er akademiets U14-hold 

– Zambias fodboldfremtid. | 

Artiklen er blevet til med tilskud fra 

Danidas Oplysningsbevilling. 

vm for hjemløse 

I år afvikles VM i Gadefodbold for Hjemløse fra 

1.-7. december i Melbourne, Australien. 

Danmark, der blev nr. 4 ved sidste års VM i 

København, deltager ikke i år. 

Se mere på www.homelessworldcup.org. 

Drømmer om Europa 

20-årige Carol Kanyemba betragtes som en af de største 

profiler på Zambias kvindelandshold for hjemløse, 

der deltager ved VM i Australien. Hun drømmer om at 

spille i en klub uden for Zambia. 

af Simon Ankjærgaard 

| simon.ankjaergaard@smorumnet.dk 

foto Mikkel Ankjærgaard-Eskildsen 

Det ser legende let ud, når 20-årige Carol 

Kanyemba nærmest suger bolden til sig, 

leger lidt med den og hårdt og præcist 

sender den videre til en holdkammerat. 

Hun er vokset op i Mtendere, et af Lusakas 

fattigste kvarterer, og spillede for klubben 

Central Action FC, indtil James Chibuye 

pludselig stod på sidelinjen med et tilbud 

fra Zambia Youth Academy. 

- James havde læst om mig i avisen 

Education Post, hvor jeg fortalte, hvordan 

jeg kæmpede for at få både skole og fodbold 

til at gå op i en højere enhed. Han spurgte, 

om jeg havde lyst til at skifte til Zambia 

Youth Academy, så jeg kunne passe både 

min skole og min træning. Det sagde jeg ja 

tak til. 

Ved siden af fodbolden og skolegangen 

laver hun kunsthåndværk, som akademiet 

hjælper med at få solgt. Overskuddet går 

til hende selv, og pengene falder på et tørt 

sted i Mtendere, hvor langt de fleste lever 

et barskt liv med en indtægt på under én 

dollar om dagen. Men det betyder ikke, at 

man ikke må drømme, smiler Carol. 

- Jeg drømmer om at få et stipendiat, så 

jeg kan gå på en skole uden for Zambia og 

samtidig udvikle mig som fodboldspiller. 

Min største drøm er at komme til at spille 

i Europa, siger hun, inden den knoldede 

bane kalder igen. 

Carol Kanyemba er en af profilerne på det zambiske kvindelandshold. Hun kæmper for at klare både 

skole, fodbolden og tjene penge ved siden af. Hendes store drøm er at blive professionel fodbold- 

spiller i en klub i Europa. 

danmark og zambia 

Zambia i det sydlige Afrika modtager årligt 

omkring 200 mio. kr. i dansk udviklings- 

bistand, primært til uddannelse, veje, vand 

og sanitet. Danmark støtter også fremme af 

menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse 

samt forbedring af forholdene for 

flygtninge i landet. | 

Se mere på www.amblusaka.um.dk/da eller 

www.zambia.co.zm/. 

HUS FORBI | nr. 80 | december 008 |

Foto: Joachim Karlsson/studiojk.se 

Finax nye økologiske pizzabunde giver en dejligt sprød bund. Alt hvad du skal bruge 

er med i pakken, og der er nok til fire pizzabunde. Eller to, hvis du gemmer halvdelen 

til næste gang, du får lyst til pizza. Pizzabundene findes både i en klassisk version og 

en med fuldkorn. Begge pizzabunde er økologiske. Naturligvis. Buon appetito! 


Morgencaféen blåstemplet af kongehuset 

Kronprinsparrets gav i år deres humanitære 

pris på en kvart million kroner til Morgencaféen, 

et værested for hjemløse i København. 

Et godt signal til omverdenen, mener 

lederen af værestedet, Michael Espensen. 



For et par måneder siden var de hjemløse, der 

spiser deres daglige morgenmåltid i Morgencaféen 

i krypten under Blågårds Kirke i København, 

ved at få havregrøden i den gale hals. For de 

mødte op i en morgencafé, der lige pludselig var 

blevet blåstemplet af selveste kongehuset med 

Kronprinsparrets Humanitære Pris. 

Den velgørende donation lød på 250.000 

kroner til den daglige drift af værestedet under 

Blågårds Kirke på Nørrebro i København. 

Caféen serverer hver morgen et måltid morgen- 

mad mellem kl. 6-11 – alt imens man kan få lidt 

søvn på en madras i de tilstødende lokaler. 

Michael Espensen, daglig leder af Morgencaféen, 

havde nogle dage før været en tur i 

Operaen for at modtage prisen sammen med 

værestedets formand, Thomas Skjold. 

- Det var selvfølgelig mig, der stod på scenen, 

men det er jo de hjemløse, der har fået prisen – og 

dét er det vigtigste. Og så er det en ret væsentlig 

faktor, at kongehuset viser interesse for de 

hjemløse. Når kongehuset sætter fokus på, at der 

er behov for hjælp og giver en anerkendelse til alle 

de mennesker, der hver dag går og arbejder for at 

gøre vores samfund mere tåleligt, så har de folks 

ører - i modsætning til, når det er mig, der råber 

op. For ”hvem er nu han?”, og ”hvorfor råber han 

nu igen?”, siger Michael Espensen. 

Efter prisoverrækkelsen var der reception i 

Operaen. 

- Det var rent faktisk lidt surrealistisk – jeg 

har aldrig set så fin chokolade før. Både Frederik 

og Mary kom hen til mig og talte længe. De var 

Vil du gi’ mere end en 20’er? 

Så vær med til at give vores sælgere varmt tøj og sko, så de kan klare sig igennem vinteren. 

Forrige år samlede Hus Forbi ind til varme vinterjakker 

til vores sælgere. Sidste år gik indsamlingen 

til støvler. Responsen var overvældende, 

men sælgerne kan sagtens bruge mere af begge 

dele. 

Livet på gaden er hårdt, og sælgerne har 

ikke nødvendigvis deres tøj og støvler så længe 

som andre, der vover sig ud i kulden – og så kan 

vinteren være ganske hård, kold og lang, specielt 

når man som Hus Forbi-sælger bevæger sig rundt 

på gader og stræder hver eneste dag. 

Alle får en gave 

Vil du støtte Hus Forbi i at købe julegaver i form 

af varme, vandtætte støvler og varme jakker til 

sælgerne, kan du sætte dit bidrag ind på: 

konto: 9541 10155088 i Danske Bank. 

Hus Forbi garanterer, at alle registrerede sælgere 

får del i gaverne. Er der overskud på kontoen, 

bliver pengene brugt på andet udstyr til sælgerne. 

| 

- Morgencaféen tildeles den humanitære pris for 

medarbejdernes og de frivilliges store engage- 

ment – og for deres anerkendende, kvalificerede 

og respektfulde støtte til de hjemløse, sagde 

kronprinsesse Mary blandt andet, da hun over- 

rakte 50.000 kr. i velgørende donation til Mi- 

chael Espersen, daglige leder af Morgencaféen 

i København. Det skete ved en højtidelighed i 

Operaen i forbindelse med uddelingen af Kron- 

prinsparrets Kulturpris. 

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 

ualmindeligt søde og oprigtigt interesserede i 

mit arbejde for de hjemløse. Det kunne man også 

høre i Marys tale, som hun læste op på scenen. Vi 

blev desværre kun transmitteret i to minutter på 

tv, men vi var faktisk på i ti. Derfor har jeg også 

lavet en aftale med de hjemløse om, at vi skal 

holde en aften, hvor jeg viser hele showet, som 

jeg har på dvd. 

Pengene skal i første omgang bruges til at 

sikre, at Morgencaféen eksisterer et år mere, og 

så vil man gerne hæve standarden for de hjemløses 

sundhedstilstand. 

- Vi vil gerne hjælpe ved at give dem kvalitetsmad 

hos os med frugt og grøntsager hver dag 

og så vidt muligt økologiske og gode råvarer. De 

hjemløse har alle sammen dårlige maver og ikke 

lyst til at spise særlig meget, så udvalget skal 

helst være stort og se appetitligt ud. Og vi kan 

faktisk hjælpe dem, for hvis bare vi skærer gulerødder 

ud i små bidder, så spiser selv de tandløse 

dem, siger Michael Espensen. | 


scanpix

Den bamhjertige 

skarnstreg 

Historien om Emil, der sørger for julesul til fattiglemmerne, er fin, 

fordi den skildrer skæve eksistenser og samtidig viser, hvor rummelig 

og god en dreng Emil er, mener Lindgren-ekspert. 

af Peter Kyhl Olesen 

| acpo20@hotmail.com 

Det er sjældent, at skæbner som Tumbe-Jokum, 

Salie-Amalie, Bette–Rikke og alle de 

andre fra fattighuset i Lønneberg kommer til 

orde i Astrid Lindgrens historier. 

- Der findes generelt ikke mange hjemløse 

og skæve eksistenser i Lindgrens mere 

kendte forfatterskab som eksempelvis Brødrene 

Løvehjerte, Pippi Langstrømpe og Ronja 

Røverdatter, fortæller Anette Øster. 

Hun er cand. mag. i litteraturvidenskab 

og har skrevet speciale og artikler om den 

svenske forfatterinde. 

- Men alligevel beskæftiger Astrid Lindgren 

sig med samfundets udstødte, men altid 

med udgangspunkt i børnene, siger Anette 

Øster og bruger historien ”Synger min nattergal, 

spiller min lind” fra novellesamlingen 

”Søndeneng” fra 1959 som eksempel. 

- Den handler om pigen Malin, der kom- 

- Jeg tror, Astrid Lindgren meget bevidst har valgt 

at bruge julen som baggrund for historien om Emil 

og fattiglemmerne. Jul og andre højtider forstær- 

ker ensomheden, men det er også her, at andre fø- 

ler trang til at gøre en god gerning, siger Lindgren- 

ekspert Anette Øster. 


- Fattiglemmerne 

har hver deres 

personlighed og 

fremstår dermed 

på ingen måde 

stereotypt. 

mer på fattiggården, da hun mister sine 

forældre. Historierne i ”Søndeneng” indledes 

alle med ordene: ”En gang i fattigdommens 

dage”. 

Så er der fest 

I historien, hvor Emil fra Lønneberg sørger 

for, at sognets fattiglemmer får julemiddag, 

fremhæver Anette Øster den måde, Astrid 

Lindgren beskriver dem på, så de ikke fremstår 

som en grå masse. 

- Hun formår at få gjort sine personer til 

små individer, hvilket bevirker en større 

identifikation hos læserne. Fattiglemmerne 

har hver deres personlighed og fremstår 

dermed på ingen måde stereotypt. Selvom 

Tumbe-Jokum fremstilles som enfoldig, skal 

det ikke ses som noget negativt, snarere et 

eksempel på humor i beskrivelserne af fattiglemmerne, 

siger Anette Øster og fortsætter: 

- Samtidig får vi på ingen måde en romantiseret 

skildring af livet som fattiglem, 

tværtimod. Lindgren vælger at beskrive den 

grå hverdag, som fattiglemmerne lever i, og 

det kan da godt være, at de er sultne dagen 

efter, de har været til julemiddag, men her og 

nu er der fest; takket være Emil. 

Anette Øster mener, at netop denne historie 

rigtigt fint skildrer, hvor rummelig en 

dreng Emil er. 

- Børn, der læser historien, vil selvfølgelig 

forstå den anderledes, fordi de ikke har det 

samme erfaringsgrundlag som voksne, men 

jeg mener, at de nok er klar over, at selvom 

Emil laver en skarnstreg, så gør han det, fordi 

han skaffer mad til nogle, der sulter. Der er 

en masse signaler i teksten om, at han gør 

noget, han ikke må. Men alligevel bæres der 

over med ham, fordi det er en barmhjertighedsgerning. 

Ville ikke ske i marts 

Og historien kunne da heller ikke foregå på 

andre tidspunkter af året, mener Lindgreneksperten. 

- Jeg tror, det er meget bevidst, at Astrid 

Lindgren har valgt at bruge julen som baggrund. 

I forbindelse med højtiderne forstærkes 

ensomheden, og det bliver mere synligt 

for den enkelte og omgivelserne, hvem der er 

ladt alene, men det er samtidig også i forbindelse 

med julen, at andre føler trang til at 

gøre en god gerning. 

Samtidig peger hun også på, at Emil ikke 

er fra et overskudshjem, og at familien derfor 

aldrig ville have haft så meget mad, som det 

er tilfældet i historien. 

- Det er derfor helt klart, at historien på 

ingen måde ville fungere, hvis den eksempelvis 

var skrevet i marts. 

Lindgren vælger 

at beskrive den 

grå hverdag, som 

fattiglemmerne 

lever i, og det kan 

da godt være, at 

de er sultne dagen 

efter, de har været 

til julemiddag, 

men her og nu er 

der fest; takket 

være Emil.

astrid lindgren (1907–2002) 

Svensk forfatter, kendt og elsket blandt børn og barnlige sjæle for sine 

historier, der tager udgangspunkt i barnets verden. Astrid Lindgren mente, at 

børn skulle kende til sorg, ondskab og død, fordi det findes i verden. 

Gennem hele livet var hun stærkt engageret i børns rettigheder. Hendes 

forfatterskab begyndte med historien om Pippi Langstrømpe fra 1945 og 

sluttede med Ronja Røverdatter i 1981. 

”Nu skal her være julegilde!”, siger Emil fra Lønneberg 

til forsamlingen af lusede, lasede og sultne fattiglemmer, 

der knapt nok tør tro deres egne øjne, da 

de 2.juledag ser det overdådige julebord, der er blevet 

dækket til dem hjemme hos Emil på gården Katholt. 

Karlen Alfreds farfar, Tumbe-Jokum, havde grædende 

fortalt, at Kommandusen havde snuppet alt maden 

fra den kurv, som Emils mor før jul havde sendt Emil 

og hans lillesøster Ida over til fattighuset med, fordi 

hun synes, det var synd, at de aldrig fik lov til at 

spise sig mætte. 

Kommandusen var selv fattiglem, men som den 

mest galsindede af alle i fattighuset var hun sat til at 

kommandere over de andre. Juleaften måtte fattiglemmerne 

derfor nøjes med lidt salt sild, mens Kommandusen 

havde låst sig ind på sit kammer og mæsket 

sig i skinke, pølser og palt. 

”Ak ja, farfar. Det er hårdt at være fattig”, havde 

Alfred sagt. 

Emil var blevet så rasende over, hvad han havde 

hørt, og besluttede sig altså til at invitere alle de 

andre fattiglemmer til julekalas. Hele spisekammeret 

bugnede alligevel af mad, fordi familien fra Ingatorp 

skulle komme 3. juledag, og som Emil sagde til 

Ida: ”De er såmænd tykke nok på forhånd, det er da 

bedre, at maden kommer hen, hvor den gør nytte!” 

Og det gjorde den hos fattiglemmerne, der åd, som 

kun folk, der er udhungrede, kan æde. Men taknemmelige, 

det var de. For hvert fad der blev båret ind, 

sløredes deres øjne mere og mere af tårer. Tumbe- 

Jokum brast i gråd, men denne gang var det af glæde. | 

Imellem var den kække Emil fra Lønneberg i 1963 sprunget op af blækhuset. 

Astrid Lindgrens bøger er blevet oversat til næsten 90 sprog i 100 lande og 

har solgt over 100 millioner eksemplarer. 

Kilde: wikipedia.org 

Da Emil tændte 

julelys i fattig- 

lemmernes øjne 

Resumé af ”Da Emil gjorde kål på al julemaden og fangede 

Kommandusen i ulvegraven”. 

Fortællingen findes i ”Bogen om Emil fra Lønneberg”, 

Gyldendal 005. 



sundhedsrum 

på vesterbro 

Københavns Kommune og 

borgerne på Vesterbro har 

længe kæmpet for et fixerum 

til bydelens narkomaner. Det vil 

Folketinget ikke være med til, 

men sidst i november åbnede det 

længe ventede sundhedsrum, 

hvor stofbrugerne kan indtage 

lovlige stoffer, f.eks. lægeordineret 

metadon. Til sundhedsrummet 

er knyttet et værested og et 

team af læger, sygeplejersker og 

socialrådgivere. Projektet er et 

partnerskab mellem Københavns 

Kommunes socialforvaltning og 

foreningen Dugnad Vesterbro. 

Det løber over tre år og er støttet 

af blandt andet Sundhedsministeriet. 

- kap 

norsk politi i 

aktion for 

narkomanerne 

Stofmisbrugerne i Oslo fik for 

nylig hjælp fra uventet side. Bøder 

og straf for køb og salg af stoffer 

hjælper ikke narkomanerne ud af 

deres misbrug. Deres problemer 

er først og fremmest af social og 

sundhedsmæssig karakter, lyder 

det fra politiet i Oslo. 

Derfor planlagde betjente fra 

en lokal politistation i november 

en aktion, der skulle flytte alle 

gadenarkomanerne i Oslo til 

Eidsvolls Plads foran Stortinget 

(det norske Folketinget, red.) 

– for i bogstaveligste forstand at 

åbne politikernes øjne for deres 

forhold. 

- Ingen politikere bevæger sig 

i de områder, hvor narkomanerne 

opholder sig i dag. Hvis de skal 

have hjælp, skal politikerne se 

dem, møde dem, snakke med 

dem og tage dem alvorligt, siger 

stationschef Kåre Stølen, som 

står bag aktionen, til Dagbladet. 

Aktionen blev stoppet, da medierne 

og Stølens overordnede fik 

nys om den, men politifolkene 

fik skabt opmærksomhed om 

stofmisbrugernes forhold. 

Den norske helse- og omsorgsminister 

Bjarne Håkan 

Hanssen erkender, at regeringen 

har gjort for lidt for narkomanerne. 

- kap 

Kilde: www.dagbladet.no 

Manden i kørestolen er en af 9 bronzeskulpturer, som illustrerer hjemløse 

mænd, og skal Europa rundt for at skabe debat. 

Hjemløse bronzemænd 

rundt i Europa 

Da SAS-flyet SK501 den 12. november kl. 7.30 lettede mod London, var 

der en noget usædvanlig passager ombord på 1. klasse. Nemlig en hjemløs 

mand af bronze. Sammen med 29 andre skulpturer af hjemløse er manden 

med i udstillingen Welcome HomeLess. I de kommende år vandrer mændene 

rundt i Europas hovedstæder for at sætte fokus på hjemløses forhold 

og rettigheder og for at samle penge ind. Initiativet er sat i gang af Projekt 

Udenfor, der arbejder sammen med kunstneren og provokatøren Jens 

Galschiøt om at skabe opmærksom om hjemløses vilkår. 

- Jeg skaber disse 30 skulpturer, fordi den største trussel for et samfund 

ikke er de fremmede, men måden, hvorpå vi tager imod de fremmede, 

siger Jens Galschiøt. 

Ved at invitere de ’hjemløse mænd’ indenfor byder de forskellige lande 

debatten velkommen. - kap 

Læs mere på: www.aidoh.dk/HomeLess 

tour de hjemløs on the road 

Midt i juletravlheden ruller Tour 

de Hjemløs ud i landet med en 

campingvogn for at invitere til 

debat om hjemløshed og ruske op 

i danskernes fordomme. 

Tour de Hjemløs er en informationskampagne 

på hjul. Med 

i campingvognen er en interaktiv 

udstilling, der blandt andet 

byder på historier og filmklip fra 

de hjemløses verden. Man kan 

f.eks. stille spørgsmål til forhenværende 

hjemløse, quizze eller spille 

menneskebrætspil, hvor man kan 

prøve at være hjemløs. Og så er der 

selvfølgelig masser af informationsmateriale. 

Kampagnen er blevet til i 

samarbejde mellem foreningen Tour 

de Hjemløs og de hjemløses landorganisation, 

SAND. - kap 

Touren kommer forbi disse byer: 

Middelfart (2.12.) 

Skanderborg (3.12.) 

Herning (4.12.) 

Kolding (5. 12.) 

Slagelse (6.12.) 

Læs mere på www.sandudvalg.dk 

– og kig forbi! 

sprød jul i 

cafe viking 

”Lukket på grund af privat 

arrangement for de hjemløse”, 

står der på en håndskrevet lap på 

døren. 

Indenfor er der røg, snak, sang 

og skål ved før-julemiddagen i 

november på Cafe Viking på Nørrebro 

i København. 

- Om vi er i julehumør? - Det 

er vi altid, griner Helle, som sammen 

med kæresten, Martin, har 

slået sig ned ved et af de små 

borde. - Her er god mad og god 

musik – det er dejligt! 

Vikings indehaver, Jane 

Pedersen, har travlt med at varte 

de 15-20 gæster op. Menuen står 

på rigtig julemad: Flæskesteg 

med sprød svær og det hele. Og 

risalamande til dessert. Mums. 

Jane har selv stablet julemiddagen 

på benene – med god 

hjælp fra et par af værtshusets 

faste kunder, som uden at kny 

har skrællet ti kilo kartofler, 

pillet fire andre kilo til brunede 

kartofler og nu holder skrapt 

øje med sovsegryden på komfuret. 

Underholdningen sørger 

musikeren Denis Joplin og hans 

guitar for: ”Det er koldt, og jeg 

er laaangt hjemmefraaa”, synger 

han; og snart skråler alle med på 

Kim Larsens gamle ørehænger. 

Og jo, det er koldt. Så julegaver 

til gæsterne er der også 

tænkt på. Undertøjsfirmaet JBS 

har i dagens anledning doneret 

en kasse med varmt undertøj til 

vinteren. - kap 

Vikings indehaver, Jane Pedersen, 

med to glade gæster 



foto Holger Henriksen

| x-ord | af 


Anne Jensen, tidligere hjemløs 

www.andersagerbo.dk 

send løsningen 

på x-ord senest 

den 12. december 

Blandt de rigtige løsninger 

trækkes lod om: 

1 boggavekort på 500 kr. 

Vinderen får direkte besked. 

Skriv kodeordet på bagsiden af 

kuvert/postkort, og send det til: 

HUS FORBI 

Tornebuskegade 1, 2. 

1131 København K 

1 2 3 4 5 6 7 8 

9 10 11 

vinder af 

x-ord nr. 78 

Ann Fabritius 

Spurvevej 15 

3630 Jægerspris 

| digtet | 

ORIGINAL 

Han gik altid på tåspidser 

og blev kaldt balletdanser 

selv om han var platfodet 

og aldrig havde været i det 

kongelige 

han kunne lukke øl op med tungen 

og tage en maveplasker fra broen 

han tænkte kun på sig selv 

og sine tatoveringer 

men vi blev alligevel mere 

ensomme 

da han stillede træskoene. 

Peter Vrist Rønn

| vorherres køkkenhave | 

| december | 

Sjældent har jeg oplevet Vorherres Køkkenhave 

så tyst – indhyllet i rimfrostens funklende 

krystaller, som han med gavmild hånd 

har drysset ud over landskabet. Mod den grå 

morgenhimmel øjner jeg silhuetten af den loddenbenede 

musvåge, der kommer nordfra til de 

lunere danske himmelstrøg. 

Den 22. december, når solen når Stenbukkens 

vendekreds, er det vintersolhverv – årets 

korteste dag. Og dagen, hvor mit nye lejrudstyr 

skal på jomfrutur. Og man må lide for at holde 

juleferie i det fri. For selv om alt er letvægt, 

vejer min rygsæk godt 20 kilo. Læg hertil en 

solid hestebøf, en frossen kylling og en pose 

spagetti. 

Det er halvmørkt, halvgråt og helkoldt, men 

tørvejr, så jeg beslutter at trave de tre kilometer 

langs Åstien ind til rutebilsstationen. Her ligger 

mange haver, og jeg bemærker, ud over utallige 

mejsefugle, at dompappen, hvis gejstlige 

fjerpragt gør den let genkendelig, nu også har 

til sinds at lade sig bespise fra menneskers 

opstillede foderbrætter. 

foto Robert Voxen 

steen viggo 

steenviggo@galnet.dk 

Lad mig komme ud! 

Den lille tur gennem mit nærnaturområde 

ender midt i Odense med larm, benzinos, julestressede 

mennesker, der end ikke får øje på 

den glade gråkrage, der gør sig til gode med et 

nyligt fundet stykke pizza fra en affaldsspand. 

Lad mig komme ud af byen, ud i Vorherres 

Køkkenhave, hvor naturens orden hersker, og 

hvor en primitiv lejrplads venter på mig. 

Da jeg når frem, er her tørt brænde, så jeg 

kan lave bål og kaffe, inden jeg slår mit nye telt 

op. Helt fantastisk: Et selvoppusteligt liggeunderlag 

og en sovepose, jeg kan sove nøgen i, 

selv på den grønlandske indlandsis, og alligevel 

svede. I sandhed anderledes end min sædvanlige 

bivuak. 

Fanget i hornugletræf 

Årets korteste dag er kort, så mørket falder 

på, mens jeg fortærer min bålstegte hestebøf 

med et par humpler brød og et løg. Jeg gør klar 

til natten og kryber ind i teltets soveafdeling. 

Bedst som den behagelige varme breder sig, 

og søvnen melder sig i dette paradis af fred, 

lyder en ugles tuden. Jeg hører en anden og 

en tredje og… Jeg har slået lejr midt i et træf 

Er tidligere hjemløs og udeligger. 

Boede i naturen fra foråret 1992 til vinteren 1993. 

To-tre gange om måneden overnatter Steen Viggo i naturen. 

I forbindelse med sine ophold i naturen fører han dagbog, og 

det er de optegnelser, der ligger til grund for hans månedlige bidrag 

til Hus Forbi. 

af skovhornugler! De kommer hertil fra resten 

af norden for at jage danske mus. De kan være 

helt op til 30 i flok, men da skovhornuglen 

også er en ret almindelig ynglefugl i Danmark, 

satser jeg på, at det er en dansk familie, der vil 

indgive mig lidt julehygge, inden jeg gemmer 

mig i posens indre. 

Priset være den lange nat og gode søvn. 

Stadig en mørk og kold morgen – og sjældent, 

jeg oplever naturen så tyst, indtil en højlydt 

gaben forstyrrer dette hellige øjeblik. Vorherre 

stråler af morgenfriskhed og gåpåmod. Og han 

har visselig ret: Hvorfor spilde sin ferie med 

at smålumre i en sovepose. Jeg har juleferie 

og skal kun – medmindre min medbragte mad 

slipper op – høste nydelsen og oplevelsen med 

alle dens dufte, lyde og drama i vores fælles 

elskede, smukke natur. 

Vorherre er min naturvejleder, så selv om 

han er optaget lige nu, så lad det ikke være en 

undskyldning for at ’lumre inde’ i denne glade 

juletid. | 

Glædelig jul og godt nytår. 


colourbox

Selvom man er en snobbet gris, 

kan man godt købe en avis 

Tonny Andersen er kendt for sine sange, rim og remser, som gjalder gennem 

gaderne, når han sælger Hus Forbi i Hillerød, Albertslund eller Glostrup. 

| historie fra gaden | 




Man skulle ikke tro, at Tonny Andersen er 

en enspænder. Som han står i gågaden i Hillerød 

med rank ryg og armene strittende ud til 

hver side, mens han reciterer rim og remser for 

fuld volumen, så dem nede i den 

anden ende af gågaden også kan 

høre med, virker han nærmere 

selskabslysten. Han er kommet i 

byen de seneste to år og kender 

et hav af mennesker, der kommer 

forbi, hilser og støtter ham 

med køb af avis og ekstra bidrag. 

Og de kender ham nok allerbedst 

for de rim, han smider efter de 

forbipasserende på gaden. For 

eksempel får en ung pige, der 

kommer gående med en barnevogn, 

følgende bemærkning med 

på sin vej: 

- Selvom man har en grim 

vogn, så kan man da godt støtte 

en klovn. 

- Ja, men ikke i dag, Tonny, råber hun tilbage. 

Kunne ikke opkræve penge 

Tonny besluttede sig for at gå på gaden for otte 

år siden, da han som sælger i eget firma havde 

forgældet sig op over begge ører og ikke kunne 

finde nogen anden løsning. 

- Jeg sad på mit kontor i Svendborg og tudbrølede. 

Jeg var en pissegod sælger, men kunne 

ikke finde ud af at kræve penge ind fra mine 

kreditorer, så jeg blev mere og mere stresset. 

Til sidst tog jeg de ting, jeg skulle bruge for at 

overleve, og så gik jeg, fortæller Tonny. 

Det var blandt andet et rigtig godt telt et 

primusblus og en sommer- og en vintersovepose. 

Tonny havde nemlig solgt udstyr til skibe med 

speciale i ekspeditioner til Grønland og Nord- 

polen, så han havde udstyret i orden. Resten 

efterlod han til staten – inklusiv lånet på to millioner. 

Og lever i dag udelukkende af de indtægter, 

han får ved at sælge Hus Forbi. 

Og det med at være en god sælger, er der 

altså noget om. For mens Hus Forbi snakker med 

Tonny i gågaden, kommer fem mennesker forbi, 

som køber avisen, alene fordi de kender ham. 

På Tonnys barnevogn, som er proppet til briste- 


punktet, er også udstillet en cd med ”Sange og 

rim” af Tonny Andersen, som han sælger for 100 

kroner. Og den er han åbenbart også god til at 

komme af med. 

Men når dagen er omme, trækker han ud i 

naturen. For Tonny er udeligger, bryder sig ikke 

om at sove på herberger, men vil allerhelst være 

sig selv under åben himmel på grønne områder. 

- Jeg bor i telt næsten hele året rundt. Undtagen 

i de koldeste måneder, 

hvor jeg låner en campingvogn 

af en gammel ven, der 

- Det der 

virkelig betyder 

noget, er min 

søsters børn. 

Uden dem 

var mit liv 

ligegyldigt. 

Læs flere historier fra gaden på www.husforbi.dk 

er læge. Ham har jeg kendt, 

siden jeg gik i første klasse, 

og ham kan jeg altid komme 

forbi. Han ville ellers give mig 

campingvognen helt gratis, 

men jeg ville kun modtage 

den, hvis jeg selv måtte betale 

for strømmen. 

Men resten af året er Tonny 

i telt i naturen – og dér har 

han det allerbedst: 

- Når jeg står her og sælger, 

ryger jeg 60 smøger og drikker 

noget sprut, men når jeg 

tager ud i skoven, ryger jeg 

måske kun to cigaretter og drikker ikke noget. Så 

slapper jeg af og kigger på naturens væsener. For 

eksempel kommer der egern helt hen og står og 

kigger – det er så smukt. 

Min søsters børn betyder alt 

I dag får han da også røget sig et par smøger og 

tager nogle slurke af en kakaomælk opblandet 

med vodka. 

- Alkoholen giver mig ro og overskud til at 

overkomme en eller anden idiot, der står og råber 

af mig. Jeg prøver så at sige: ”Selv om man er en 

snobbet gris, kan man godt købe en avis”, siger 

han med et stort smil, der viser et par strittænder 

frem, der vist ikke har været til tandlægen længe. 

Salget af aviser slutter lørdag. Søndag er han 

hos sin søster og hendes to drenge på fem og 

seks år, som betyder alt for ham. 

- Mit hjerte jubler, når de kommer hen til mig. 

Jeg har ikke det store behov for at nyde mad og 

drikke og kan lige så godt bare spise mine egne 

gryderetter, som jeg laver over primusblusset. 

Det, der virkelig betyder noget, er min søsters 

børn. Hvis du spørger, hvad jeg ønsker for min 

fremtid, så er det, at det går de to drenge godt. 

Uden dem var mit liv ligegyldigt, siger Tonny. | 

3spørgsmål til 

Tonny Andersen, 48 år og 

Hus Forbi-sælger 

hvad har gjort størst indtryk 

på dig i dine år på gaden? 

- Året efter jeg var blevet overfaldet på 

Bakken af en gruppe unge mænd, kom et 

ældre ægtepar hen til mig med 100 kroner 

på min fødselsdag. For de havde været der 

og bemærket min fødselsdagsdato på mit 

sygesikringsbevis, som jeg viste politiet 

den dag, overfaldet stod på. Tænk at de 

kunne huske min fødselsdag – det rørte 

mig dybt indeni. 

hvor har du sovet i nat? 

- I mit telt i det grønne omkring Høje 

Taastrup. 

hvad fik du at spise i går? 

- Gryderet, som jeg plejer. Lavet over mit 

primusblus af svitset løg, kød ,jeg havde 

klippet i stykker med min saks, flåede 

tomater og frosne grøntsager.

at folk er forskellige - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?