Blodtyper (fra Livet skal leves, bd. 3, Nucleus) Hos mennesket findes ...

Blodtyper
(fra Livet skal leves, bd. 3, Nucleus)
Hos mennesket findes der over 50 forskellige blodtype systemer. I det følgende vil de to
mest kendte systemer blive omtalt nemlig ABO-systemet og Rhesus-systemet.
Disse to blodtype systemer spiller en stor rolle ved blandt andet blodtransfusioner og
faderskabssager, rhesussystemet spiller også en rolle ved graviditet. Blodtyperne kan
også spille en rolle ved retsmedicinske undersøgelser.
Det er relativt let at eftervise disse to systemer.
ABO-blodtypesystemet
ABO-blodtypesystemet bygger på, at man har to forskellige antigener: antigen A og
antigen B, der er knyttet til de røde blodlegemers cellemembran.
Ved hjælp af dette kan man dele menneskene op i fire grupper:
Hvis der på cellemembranen sidder antigen A, har man blodtype A. Sidder der antigen B
på membranen, har man blodtype B. Sidder der både antigen A og antigen B på
membranen, hører man til blodtype AB. Findes der hverken antigen A eller antigen B på
membranen, har man blodtype O (nul).
En person aldrig samme antigen og antistof (f.eks. antigen A og antistof A) i sit blod.
Hvis man f.eks. giver en person med blodtype A en blodtransfusion med blod fra en
donor af type B, vil der ske en immunreaktion af type II (se side 155).
De røde blodlegemer af type B vil blive dækket af antistof B, som findes i modtagerens
blod, hvorved de fremmede blodlegemer vil agglutinere (= klumpe sammen) .
Hvis man giver en person af type B blod fra en type A, vil der atter ske en agglutination,
af de fremmede røde blodlegemer, idet modtagerens blod indeholder antistof A.
Hvis en person med blodtype 0 får en transfusion fra en donor af f.eks. type A, vil der
også her fremkomme en agglutination af donors røde blodlegemer, når de kommer ind i
personens blodbane.
Donors røde blodlegemer har antigen A på cellemembranen, og når det kommer ind i
personen med type 0, (denne har jo både antistof A og B i sit serum) vil dennes antistof
A straks sætte sig på de fremmede røde blodlegemer.
Hos blodtype AB, findes der intet antistof i blodet. Derfor kan en person med blodtype AB
modtage blod fra alle de forskellige blodtyper.
Hvis man bruger en donor med type 0, vil der ikke forekomme komplikationer.
Grunden hertil er, at blodtype 0 hverken indeholder antigen A eller antigen B og derfor
ikke kan fremkalde en reaktion. Blodtype 0 kan derfor altid anvendes som donor blod.
Hvis en person får tilført blod af samme type som sit eget, sker der naturligvis heller ikke
noget.
Antistof A og B er af typen IgM.
Meget tyder på, at hvis man har antistof A og/eller antistof B i blodet, skyldes det
colibakterier fra tarmen.
Colibakterier lever i tarmkanalen og er normalt ganske harmløse. På deres cellemembran
findes der antigener, der i meget høj grad ligner de antigener, der findes på
cellemembranen af de røde blodlegemer.
Hvis et menneske har blodtype A, er det ensbetydende med, at der findes antigen A på
de røde blodlegemers cellemembran. Da det er individets eget antigen, dannes der ikke
antistof imod det.
Da det ikke er ualmindeligt, at der går kapillærer itu i tarmkanalens slimhinde, kan der
altså trænge antigener fra colibakterierer ind i blodbanen. Immunsystemet vil straks
blive aktiveret og sætte de forskellige forsvarssystemer i gang. Men immunsystemet
vælger at være tolerant over for de bestemte antigener, der ligner antigen A.
(Immunsystemet bliver snydt).
Hvis kroppen producerede antistoffer imod antigen A, ville det jo også få katastrofale

følger for personen.
Findes der derimod antigen fra f.eks. colibakterierne, der ligner blodtype antigenet B, vil
der straks blive produceret antistof herimod, altså antistof B.
Dette antistof B vil herefter findes i personens blod.
Hos type 0 har kroppen ikke udviklet tolerance overfor antigen A eller B, derfor kan
begge de tilsvarende antistoffer findes i blodet uden, at der sker noget.
Hos type AB har kroppen udviklet tolerance overfor både antigen A og B således, at der
ikke dannes antistof imod dem.
Hos type B gælder det samme forhold som for type A, blot overfor antigen B.
Dette er et eksempel på en såkaldt krydsreaktion. Dvs. at et antistof, der er frembragt
på grund af et bestemt antigen, virker på et andet antigen, der ligner det oprindelige.
Man kan ikke påvise AB0-antistoffer hos nyfødte børn, da de jo ikke har colibakterier i
tarmkanalen ved fødslen.
Det er først, når barnet får colibakterier i tarmen, og de på deres overflade har
antigener, der minder om antigenerne A og/eller B, at der kan udvikles tolerance, så det
»rigtige« antistof kan dannes.
AB0-antistoffeme kan først påvises hos børn, når de er ca. 6 måneder gamle.
Et andet eksempel på krydsreaktion kendes fra sygdommen kopper .
Kokoppevirus findes kun i køer, hvor de forårsager dannelsen af et antistof imod
kokoppevirus. Imidlertid virker dette antistof også imod menneskekoppevirus, selvom
dennes antigen ikke helt er identisk med kokoppevirus.
Rhesus-blodtype systemet
Ca. 80% af jordens hvide befolkning har et specielt antigen på deres røde blodlegemer.
Disse mennesker kaldes Rhesus positive (Rh+). Resten mangler dette antigen, de kaldes
Rhesus negative (Rh-).
I modsætning til forholdene ved AB0-systemet har de rhesus negative normalt ikke
antistof imod Rh + antigenet i sig.
Ved blodtransfusion må man ikke give Rh + blod til Rh- personer. Sker dette, vil
modtageren danne antistoffer imod Rh + blodlegemerne. Dette vil starte en kraftig
immunreaktion med yderst alvorlige følger for modtageren. Rhesus systemet kan give
problemer under graviditet. Dette gælder for Rh- kvinder, hvis fostre er Rh+.