Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo - Kommuneplan - Allerød ...

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo 

Forebyggelse og bekæmpelse 

Allerød Kommune 2006-2016



Allerød Kommune 2006-2016 

Allerød Kommune 

Teknik & Miljø 

Bjarkesvej 2 

3450 Allerød 

Juni 2006

”Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo” 


Allerød Kommune 2006-2016 

Februar 2006. 

© Allerød Kommune 

Teknik & Miljø 

Bjarkesvej 2 

3450 Allerød 

Trykt hos Allerød Kommune 

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse 

eller mangfoldiggørelse af denne indsatsplan 

er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Opgaven er skrevet i Microsoft Word og 

opsat i Adobe Acrobat. 

Brødtekst er sat i Times New Roman, 12 

punkt (linjeafstand på 1½). 

Figurteksten er sat med Times New Roman, 

8 punkt, kursiv. 

Overskrift 1 er sat med Arial, 

fed, 16 punkt. 


kursiv, fed, 14 punkt. 


fed, 13 punkt 

Margener: Top og bund 2 cm, venstre 3 cm 

og højre 2 cm. 

Forsidefotos: www.biopix.dk

Forord 

Denne rapport er udarbejdet som en konkret indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 

i Allerød Kommune i perioden 2006-2016. Hensigten med rapporten er at koordinere og ikke 

mindst styrke indsatsen af bekæmpelsen i fremtiden. Med en endelig og vedtaget offentlig- 

gjort indsatsplan forpligtes både offentlige og private grundejere til at bekæmpe Kæmpe-Bjør- 

neklo. 

Målgruppen er grundejere i Allerød Kommune, som har et eksisterende problem med Kæm- 

pe-Bjørneklo på deres ejendom samt kommunens personale, der skal koordinere indsatsen i 

fremtiden på både offentlige og private arealer. Desuden henvender rapporten sig til kommunens 

natur- og miljøafdeling, som administrerer og foretager naturpleje. 

Allerød Kommune har siden 1985 med succes bekæmpet Kæmpe-Bjørneklo på de offentlige 

arealer. Med bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo af 13. januar 2006 åbnes 

der nu op for at styrke bekæmpelsen på de private arealer. Allerød Kommune vil være på forkant 

med udviklingen, når den nye kommunalreform træder i kraft den 1. januar 2007 og ser 

det som en vigtig opgave at deltage aktivt i bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo. Det skal ses i 

sammenhæng med at administrationen af amternes vandløb og åbne naturtyper fra denne dato 

overgår til kommunerne. Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes fordi den forårsager tilbagegang i 

biodiversiteten i de lokale plantesamfund og medfører store ændringer i økosystemerne. Koloniseres 

et område med planten, kan det medføre betydelige økonomiske tab og endog være en 

risiko for befolkningens sundhed. 

Allerød Kommune, Teknik & Miljø, 9. marts 2007

Indholdsfortegnelse 

1 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.....................................................................................1 

1.1 OPRINDELSE OG HISTORIE............................................................................................1 

1.2 IDENTIFIKATION AF PLANTEN ......................................................................................2 

1.3 HVORFOR SKAL VI BEKÆMPE KÆMPE-BJØRNEKLO .....................................................4 

1.3.1 Forarmning af naturen .......................................................................................5 

1.3.2 Sundhedsrisiko....................................................................................................5 

1.3.3 Sikkerhed og instruktioner..................................................................................6 

2 Metoder til bekæmpelse .....................................................................................................6 

2.1 MANUELLE OG MEKANISKE METODER .........................................................................7 

2.1.1 Opgravning og rodstikning.................................................................................7 

2.1.2 Slåning................................................................................................................8 

2.1.3 Skærmkapning ....................................................................................................9 

2.2 GRÆSNING.................................................................................................................10 

2.3 KEMISK BEKÆMPELSE ...............................................................................................11 

2.4 ALTERNATIVE BEKÆMPELSESMETODER ....................................................................12 

2.4.1 Jordbehandling.................................................................................................12 

2.4.2 Kogende vand ...................................................................................................13 

2.4.3 Sort plast...........................................................................................................13 

2.4.4 Flydende kvælstof .............................................................................................13 

2.4.5 Biologisk bekæmpelse.......................................................................................13 

2.5 GENETABLERING AF FLORA .......................................................................................14 

3 Hidtidig bekæmpelse i Allerød Kommune.......................................................................15 

3.1 BEKÆMPELSE I BØRSTINGERØD MOSE .......................................................................15 

3.2 DELTAGERE I BEKÆMPELSEN.....................................................................................15 

3.3 ANVENDTE BEKÆMPELSESMETODER .........................................................................16 

3.4 FREMTIDIGE TILTAG I BEKÆMPELSEN ........................................................................16 

4 Registrering og kortgrundlag............................................................................................17 

4.1 ALLERØD KOMMUNE.................................................................................................17 

4.2 NABOKOMMUNER......................................................................................................18 

5 Bekæmpelsesstrategi 2006 – 2016 ...................................................................................19 

5.1 MÅLSÆTNINGER........................................................................................................20 

5.1.1 Kortsigtede mål ................................................................................................20 

5.1.2 Langsigtede mål................................................................................................20 

5.2 KORTLÆGNING AF DELOMRÅDER ..............................................................................20 

5.3 PRIORITERING AF INDSATSEN PÅ REGISTREREDE AREALER ........................................21 

5.4 LOVGIVNING..............................................................................................................23 

5.5 VEJLEDNING TIL BEKÆMPELSE OG BEKÆMPELSESMETODE........................................23 

5.5.1 Bekæmpelsesmetoder, tidspunkter og koordinering.........................................24 

6 Evaluering af indsatsplan..................................................................................................27 

7 Ressourcer og organisering ..............................................................................................28 

8 Litteraturliste ....................................................................................................................29 

8.1 BOGREFERENCER.......................................................................................................29 

8.2 ELEKTRONISKE REFERENCER.....................................................................................29 

9 Bilag .................................................................................................................................30

Figurfortegnelse 

Figurnummer Figurbeskrivelse 

1 Heracleum mantegazzianum 

2 Heracleum sphondylium 

3 Heracleum sibricum 

4 Kendetegn for hjemmehørende bjørnekloarter 

5 Kendetegn for arter der kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo 

6 Rodstikning med havespade 

7 Gentagen slåning medfører udhungring af næringsreserver 

8 Skærmkapning med kniv 

9 Afgræsning med får er effektivt 

10 Afgræsning har fjernet Kæmpe-Bjørneklo inden for hegnet 

11 Anbefalede bekæmpelsesmetoder og tidsforbrug 

12 Oversigt over bekæmpelsestidspunkter 

13 Opgaveplanlægning i den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Begrebsdefinitioner 

Begreb Definition 

Artsdiversitet Diversitet betyder mangfoldighed. Artsdiversiteten er et mål for 

mangfoldigheden af arter i et givent område. 

Biodiversitet Biodiversitet kan også "oversættes" med biologisk mangfoldighed. 

Der skelnes mellem tre typer biodiversitet: habitat diversitet, genetisk 

diversitet og artsdiversitet. Hver især er de afhængige af at de to 

andre har det godt. Tilsammen sikrer de nogle artsrige økosystemer. 

Bladstilk Bladet er grundorganet hos højere planter. Det sidder på en stængel 

og deles i bladfod, bladplade og evt. en bladstilk. 

Eutrofiering Eutrofiering er når der over en længere periode tilføres næringssalte 

(nitrat og fosfat) til et vandområde. 

Frøbank Antal af plantefrø ophobet i jorden. 

Glyphosat Plantebeskyttelsesmiddel (ukrudtsmiddel) også kaldet Roundup. 

Græsningstryk Antallet af græssende dyr pr. arealenhed. 

Herbicid Et sprøjtemiddel der f.eks. blokerer for fotosyntesen og dermed 

dræber al plantevækst. 

Hjemmehørende De planter og dyr der i dag findes i Danmark kan deles i to grupper. 

De der er indvandret og de der er bragt hertil af mennesker. De arter 

der er naturligt indvandret kaldes også hjemmehørende arter. Til 

hjemmehørende arter hører også visse arter der over lang tid har tilpasset 

sig de danske forhold. 

Herbivorer Dyr der ernærer sig af planter (planteædere). 

Invasiv art Invasive arter, er dyr- og plantearter der bevidst eller tilfældigt er 

slæbt ind i landet, og som fortrænger eller ødelægger livsbetingelserne 

for de hjemmehørende arter. 

Monokultur Anvendes normalt om store arealer med samme afgrøde. For eksempel 

en hvedemark. 

Patogener En organisme der fremkalder sygdom. 

Rodstikning Plantens rod skæres over under vækstpunkterne i jorden. 

Økosystem Et økosystem er et afgrænset naturområde. Det kan deles op i en biotisk 

del, der er de levende organismer, og i en abiotisk del, der er den 

ikke levende del (f.eks. vind, temperatur, ilt, vand). Begge dele af 

økosystemet påvirker hinanden. Økosystemer: En sø, en skov etc.


1 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 

1.1 Oprindelse og historie 

I Europa findes omkring 20 forskellige arter, der tilhører slægten af Heracleum. Der er to 

arter, som er nærmest beslægtet til Heracleum mantegazzianum og det er H. sosnowskui 

Manden og H. persicum Desf. Disse arter danner til sammen gruppen af planter, vi i dag 

kender som Kæmpe-Bjørneklo. Forklaringen på at planten kaldes Kæmpe-bjørneklo er på 

grund af dens højde og forholdsvis store bladareal, som henviser til betegnelsen ”Kæmpe”, 

hvor bladenes omrids er forklaringen på betegnelsen ”Bjørneklo” (Booy et al. 2005). 

Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) stammer fra Kaukasus og blev indført til 

Europa i forrige århundrede. Planten kom først til Danmark i 1870, hvor den blev indført til 

botaniske haver. Formålet med planten var, at den skulle fungere som en speciel prydplante, 

og frøene blev derfor modtaget med stor glæde. Senere blev dens anvendelse udbredt til par- 

ker og haver på herregårde rundt om i landet (Larsen et al. 2005a). Denne anvendelse fortsatte 

gennem det meste af det 19. århundrede og stoppede først efterhånden, som farerne ved plan- 

ten blev tydeligere for myndighederne. 

I starten var planten ikke et stort problem, den spredte sig kun ganske lidt, men efter 50-100 år 

skete der en udvikling. Planten begyndte at sprede sig meget voldsomt. Den udviklede sig til 

at udgøre et stort problem i naturen, fordi driften af vor kulturlandskab ophørte. De næringsri- 

ge lysåbne arealer som enge og moser var særdeles udsatte. En af årsagerne til den voldsom- 

me spredning var at haveejerne i 1950´erne såede eller indplantede den i haven og man tørre- 

de sågar planten til dekorationsbrug. Arten blev derfor spredt til nye voksesteder under trans- 

port i forbindelse med afskaffelse af planten. De åbne lossepladser som eksisterede op til 1970 

var derfor en betydelig kilde til spredning af planten. 

De sidste 20-30 år har Kæmpe-Bjørneklo udgjort et stort problem i forbindelse med naturpleje 

i det meste af landet. Observationer viser, at planten stort set kan vokse overalt, men fordrer 

som udgangspunkt fugtige næringsrige arealer. Derfor er spredningen især problematisk langs 

vandløb, søbredder, veje og jernbaner, hvor frøene har de mest optimale spredningsmulighe- 

der på grund af områdernes konstante dynamik. Kæmpe-Bjørneklo er ligeledes et problem på 

brakmarker, enge, overdrev, heder, strandenge og skove. I skovene er voksestederne primært 

lysåbne arealer som skovbryn, skovlysninger og langs skovstier. 

- 1 -


1.2 Identifikation af planten 

Kæmpe-Bjørneklo anvendes som en fællesbetegnelse for en gruppe af tæt beslægtede arter af 

slægten Heracleum, som er blevet indført til den danske natur. Kæmpe-Bjørneklo er blandt de 

største urter i Europa og er et voksende problem for myndigheder, der beskæftiger sig med 

naturpleje i det nordlige og centrale Europa (Booy et al. 2005). 

Figur 1. Heracleum mantegazzianum 

Kæmpe-Bjørneklo er med sin størrelse og karakteristiske lysen- 

de hvide skærme ikke til at tage fejl af. Planten lever i flere år, 

men dør efter første frøsætning. Allerede det andet år bliver den 

mellem 2-4 m høj, nogle gange op til 5 meter. Plantens centrale 

stængel bliver op til 10 cm tyk. Det er en skærmplante og kendes 

især på de meget brede store grundblade (op til 1½ m), som er 

groft takkede med dybt indskårne bladrande. Bladstilken er tit 

rødlig og besat med hår. 

Skærmen er karakteristisk ved at være op til 50 cm bred og udformet som en paraply. Hoved- 

skærmen består af over 50 grene med mange hvide blomster på hver. Rundt om hovedskær- 

men sidder som regel 3-8 mindre skærme. Alle plantedele indeholder en giftig plantesaft, som 

kan resultere i voldsomme udslæt hos mennesker (Hansen 1988). 

Roden er en pælerod, der bliver op til 30-50 cm lang og forgrenet. Planten danner ikke udlø- 

bere eller rodskud. Kemiske stoffer i roden virker hæmmende på andre planters frøspiring 

(Hansen 1988). Planten vil som regel dø, hvis roden skæres over lige under vækstpunkterne, 

som befinder sig ca. 10 cm under jordens overflade. Planten visner ned hver vinter for derefter 

at skyde igen om foråret fra plantens rod. Cyklusen fortsættes, indtil planten har blomstret. 

De blomstrende stængler er som tidligere nævnt ca. 10 cm tykke, rødplettede og dækkede af 

stive hår, hvorimod de øvre dele af stænglen er dunhårede. Blomstring sker normalt i det 

tredje til femte år afhængigt af om, der er samlet stivelse nok til at kunne blomstre. 

Blomstringstiden er fra juni til august. Blomsterne er små og hvide og sidder i store skærme. 

Den midterste skærm kan være op til 50 cm i diameter og er sammensat af mellem 75-100 

grene, som hver bærer en småskærm med ca. 50-70 blomster. Blomsterne udvikler sig til 12- 

16 mm lange flade frugter, som hver består af 2 frø. 

Hver Kæmpe-Bjørneklo plante kan producere ca. 50.000 frø, hvoraf langt de fleste er spi- 

ringsdygtige. Under naturlige forhold spirer frøene om foråret, fordi frøene har spirehvile, 

som ophæves af vinterens kuldeperiode. Undersøgelser har vist at ca. 87% af frøene er spi- 

ringsdygtige. 

- 2 -


23% spirer det førstkommende år, resten udgør en del af jordens frøpulje og har spiringspo- 

tentiale i de efterfølgende år (Larsen 1999a). Undersøgelserne viser, at frøene kan bevare spi- 

ringsevnen i op til 7 år under danske forhold (Calov & Andersen 1996). Umodne frø på afhøs- 

tede blomsterskærme kan eftermodne, og frøene kan sandsynligvis overleve kompostering. 

Stængeldele og opgravede roddele kan slå rod og danne nye planter . 

Frøene spredes effektivt med vind, vand eller jord. De spredes let med vinden fordi frøene er 

flade og lette. Med vinden vil frøene kunne spredes op til 100 meter, hvorimod et vandløb 

eller sø medfører spredning op til flere kilometer (Calov & Andersen 1996). En ikke uvæsent- 

Figur 2. Heracleum sphondylium Figur 3. Heracleum sibricum 

lig faktor er spredning via jord 

som hænger fast i redskaber, 

støvler, maskiner og dyr. 

Flere planter i den danske natur 

forveksles let med Kæmpe-Bjør- 

neklo. Det er vores hjemmehø- 

rende bjørnekloarter Heracleum 

sphondylium (Almindelig Bjørne- 

klo) og Heracleum sibiricum 

(Grønblomstret Bjørneklo). 

Kendetegnende for dem begge er, 

at de ikke er så høje som Kæmpe-Bjørneklo. Almindelig Bjørneklo bliver 80-200 cm høj og 

Grønblomstret Bjørneklo 60-100 cm. Almindelig Bjørneklo er udbredt i det vestlige Danmark 

og Grønblomstret Bjørneklo i det østlige Danmark. 

Art Højde 

(cm) 

Almindelig 

Bjørneklo 

Heracleum 

Sphondylium 

Grønblomstret 


Heracleum 

sibiricum 

80-200 

(-300) 

Stængel Blad Blomst Spaltefrugt Udbredelse 

Furet stængel. Den 

øverste del af stænglen er 

tæt håret, hvorimod nedre 

stængel er mindre håret. 

60-100 Furet stængel. Øverste del 

af stænglen er sparsom t 

håret, mens nedre stængel 

er tættere håret. 

1 (-2) gange 

fjersnitdelte med 

5-7 groft 

tandet/lappede 

afsnit. Tæt hårede 

på undersiden, se 

alm. Bjørneklo. 

Figur 4. Kendetegn for hjemmehørende bjørnekloarter (Booy et al. 2005). 

- 3 - 

Blegt gulgrønne 

blomster, 

småskærme 

hvælvede. Kroner 

ikke eller kun delvist 

radierende. 12-25 

skærmstråler med 

små spredte hår. 

Ægformet 

frugt meget lig 

H. 

spondylium; 7- 

8 mm lang, 5-6 

mm bred, glat. 

Det meste af 

Europa undtagen 

meget nordlige 

regioner og det 

meste af 

Middelhavsområd 

et. Med vestlig 

udbredelse i DK. 

Nordøstlige og 

centralt østlige 

Europa og det 

centrale og 

sydøstlige 

Frankrig. Med 

østlig udbredelse i 

DK.


Der findes også andre plantearter i den danske natur, som kan forveksles med Kæmpe-Bjør- 

neklo. Det er for eksempel arter som Angelica archangelica (Strand-Kvan), Pastinaca sativa 

(Pastinak) og Angelica sylvestris (Skov-Angelik). De hører alle til i Skærmplantefamilien. 

Art Højde 

(cm) 

Strand-Kvan 

Angelica 

archangelica 

Pastinak 

Pastinaca sativa 

Skov-Angelik 

Angelica 

sylvestris 

100-200 

cm 

Stængel Blad Blomst Spaltefrugt Udbredelse 

Stængel furet 

sjældent rødligt 

anløben, 

grundbladenes 

baser stærkt røde. 

50-100 cm Stængel furetkantet, 

hul eller 

massiv. 

50-200cm Stængel trind, 

blådugget og 

purpur anløbet, 

glat og dunet 

oventil. 

Bladafsnit skæve, 

bredt hjerteægformede, 

groft 

takkede og ofte 

nedløbende på 

ribben. Øvre blad 1- 

2 gange 3-delte med 

alle afsnit 3-lappede. 

Lancetformede, 

bølget-tandede og 

med spidse tænder. 

Bladafsnit skæve, 

aflangt ægformede, 

skarpt savtakkede. 

Øvre blade 

reduceret til 

opblæste skeder. 

Figur 5. Kendetegn for arter der kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo (Hansen 1988) 

Grønlige blomster. 

Blomstrer fra juniaugust. 

Let genkendelig 

med gule blomster. 

Blomstrer i juliaugust. 

Kronen er hvidlyserød. 

Blomstrer 

i juli-august. 

Frugten er 5-6 

mm lang og 

aflang 

ægformet. 

Bred-elliptisk 

og 5-7 mm 

lang 

Frugten er 4-5 

mm lang og 

aflang 

ægformet. 

Vokser på 

strandengen og 

ved 

udmundinger på 

af vandløb. 

Udbredt i hele 

landet, sjælden 

på Fyn og i 

Østjylland. 

Meget sjælden i 

Nord- og 

Vestjylland 

Indført og 

dyrket. 

Vejkanter, 

gærder og åbne 

enge. Alm. i det 

meste af landet. 

Fugtige skove 

og enge. Alm. 

dog sjælden i 

Vestjylland. 

Kendetegnende for dem alle er, at de ikke er nær så høje som Kæmpe-Bjørneklo. Desuden er 

bladene mindre og anderledes udformede og blomsterne er grønlige eller gullige med undta- 

gelse af Skov-Angelik, som har hvide/lyserøde blade. 

Plantesaften hos Pastinak og Strand-Kvan kan som Kæmpe-Bjørneklo føre til forbrændinger 

af huden, hvis man kommer i nærkontakt med planten. Både de hjemmehørende bjørnekloar- 

ter og ovennævnte skærmplanter, er planter som findes spredt i den danske natur og som ikke 

bør bekæmpes. De bør identificeres, således at der ikke bruges unødige ressourcer og økono- 

miske midler på at bekæmpe planter, der ikke er skadelige i vores natur. 

1.3 Hvorfor skal vi bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo 

Der er flere årsager til at vi skal gøre en indsats for at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo i vores na- 

tur. De to hovedårsager er dels sundhedsrisikoen, der er forbundet med nærkontakt med plan- 

ten, og dernæst den forarmning af naturen, som planten medfører med dens kraftige spred- 

ning. De to hovedårsager vil blive beskrevet mere specifikt herunder. 

- 4 -


1.3.1 Forarmning af naturen 

Kæmpe-Bjørneklo betegnes som landskabsukrudt idet den er i stand til at udkonkurrere vel- 

etablerede samfund og opnå en høj dækningsgrad af vegetationen. Landskabsukrudt er kende- 

tegnende ved at være så aggressiv og konkurrencedygtig, at de fortrænger den naturlige dan- 

ske flora. Sådanne planter benævnes invasive plantearter (Larsen et al. 1999b). 

Kæmpe-Bjørneklo har en række negative egenskaber som gør den i stand til at danne ”mono- 

kulturer” som kan medføre: 

at naturlige arter i vort plantesamfund fortrænges med mindsket artsdiversitet til følge 

tab af autenticitet 

forandringer i landskabsbilledet 

begrænsninger i friluftslivets frie udfoldelse 

øget risiko for erosion omkring søer og vandløb 

øget risiko for eutrofiering 

Resultatet af disse negative effekter er, at vores natur bliver fattigere, hvorved økosystemets 

udseende og funktion ændres radikalt. I planlægningen af bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 

bør derfor fokuseres på den skade, som planten udøver på naturen, for på den mest hensigts- 

mæssige måde at begrænse artens udbredelse (Larsen et al. 1999b). 

1.3.2 Sundhedsrisiko 

Kæmpe-Bjørneklo udgør en sundhedsrisiko, idet berøring med plantens saft kan fremkalde 

voldsom udslet. Planten udskiller en klar vandig saft som indeholder flere kemiske stoffer 

(furocoumariner). Disse medfører i kombination med ultraviolet lys (sollys) forbrændinger og 

overfølsomhedsreaktioner på huden allerede 15 minutter efter kontakt med huden (Booy et al. 

2005). 

I løbet af 24 timer udvikles en rødmen og hævelse af huden samt væskeansamlinger, som ef- 

terfølges af en betændelsesreaktion. Efter en uge ses en kraftig pigmentering af huden, hvor 

denne har været i direkte kontakt med plantesaften. Tilstanden kan vare i flere måneder alt ef- 

ter den enkeltes overfølsomhed. Det angrebne hudområde kan i flere år efter være meget føl- 

somt over for ultraviolet lys (Booy et al. 2005). 

- 5 -


1.3.3 Sikkerhed og instruktioner 

Det er vigtigt for alle som færdes i et område med Kæmpe-Bjørneklo at være klar over den 

sundhedsfare, der er forbundet med berøring af planten. Det er især vigtigt for det personale, 

som arbejder i områder med Kæmpe-Bjørneklo. Her tænkes især på gartnere, åmænd og andre 

faggrupper, der arbejder med naturpleje. 

Når man arbejder med bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er det vigtigt, at overholde nedenstå- 

ende sikkerhedsinstruktioner: 

Hud og øjne (briller eller visir) skal beskyttes under arbejdet 

Anvende udstyr der beskytter mod indånding af forstøvede plantepartikler 

Handskerne skal være af gummi og med lange skafter 

Tøjet skal være dækkende, vandtæt og helst af syntetisk materiale 

Hvis uheldet er ude skal man vaske sig hurtigt og grundigt med sæbe og efterfølgende beskyt- 

te huden mod sollys i mindst 48 timer. Steroider har vist sig meget anvendelig som behand- 

lingsmetode. I månederne efter bør området påsmøres solcreme med beskyttelsesfaktor. Øjen- 

kontakt er meget alvorlig og man skal straks rense øjnene med vand, beskytte dem med sol- 

briller og dernæst kontakte lægen (Booy et al. 2005). 

For at sikre at disse forholdsregler overholdes, er det driftsledernes ansvar både selv og via 

kursusaktiviteter at formidle disse videre til det udførende personale. Kun gennem åben og 

gentagen formidling om sundhedsfaren ved planten, kan de grimme skader undgås. 

2 Metoder til bekæmpelse 

Kæmpe-Bjørneklo bekæmpes efterhånden aktivt overalt i Danmark, især amter og kommuner 

har i disse år øget fokus på dens spredning. En af årsagerne er at spredningen af Kæmpe-Bjør- 

neklo har fået offentlighedens bevågenhed, og at der fra politisk side i langt højere grad foku- 

seres på problemet. 

Når man skal vælge en bekæmpelsesmetode er valget betinget af forskellige parametre. I den 

forbindelse er det nødvendigt at få overblik over, hvor stort et areal planten dækker, tætheden 

på arealet samt hvilke adgangsforhold der findes (Booy et al. 2005). 

Bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo kan udføres på to overordnede måder. Enten ved at afbry- 

de energiproduktionen hvilket gøres ved slåning eller græsning, hvor planten udpines og går 

ud efter gentagne behandlinger. En anden metode er at standse næringsstoftransporten mellem 

- 6 -


roden og de grønne dele, som det er tilfældet ved rodstikning. Planten dør således allerede ved 

første indgreb. Hvis målet er at forebygge spredning kan dette gøres ved skærmkapning 

(Sørensen og Buttenschøn 2002). 

Kombinationer af ovenstående metoder til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kan være en for- 

del på visse arealer, men det må skønnes på stedet i hvert enkelt tilfælde. Uanset hvilken eller 

hvilke bekæmpelsesmetoder man vælger er det givet, at en total udrydning kræver en vedva- 

rende indsats i indtil 7-10 år, hvor frøbanken skønnes udtømt. 

For at kunne udføre en effektiv bekæmpelse er det meget vigtigt, at metoderne anvendes kor- 

rekt og at bekæmpelsen sker på baggrund af en langsigtet plan med klare mål. 

2.1 Manuelle og mekaniske metoder 

2.1.1 Opgravning og rodstikning 

I mindre populationer kan man vælge at grave planterne op eller rodstikke dem. At grave 

planten op er en meget effektiv metode men samtidig også meget tidskrævende. Arbejdspro- 

cessen består i at trække de nyspirede planter op eller grave hver enkelt plante op med rod. 

Metoden er ligeledes anvendelig i spredte populationer eller populationer, der er svært tilgæn- 

gelige på grund af terræn eller andre fysiske forhold. 

Rodstikningen skal finde sted tidligt i foråret og gentages midt på sommeren. For at opnå en 

optimal effekt af rodstikning skal planten overskæres under de hvilende knopper, der sidder 

Figur 6. Rodstikning med havespade 

(Ravn et al. 2001) 

på de øverste 2-5 centimeter af roden. Normalt skal der stik- 

kes i en dybde af 5-10 centimeter, men det må vurderes i 

hvert enkelt tilfælde. Rodstikning bør iværksættes i den peri- 

ode, hvor planten er mellem 0,5 – 1,5 m høj af hensyn til 

håndteringen. Efter rodstikning skal planten trækkes op af 

jorden og fjernes fra arealet for at sikre, at væksten ikke fort- 

sætter. Til rodstikning skal anvendes en kraftig spade med 

jernarmeret skæfte og spaden skal være skarp. En almindelig 

havespade er ikke kraftig nok til at kunne tåle belastningen. 

Da rodstikning som nævnt er meget effektiv vurderes, at det kun er nødvendigt at rodstikke 2 

gange årligt i to år og derefter 1 gang årligt i de efterfølgende 2 år. Arealer bør efter behand- 

ling ikke overlades til sig selv, men tilses indtil der ikke længere fremspirer nye planter (Sø- 

rensen & Buttenschøn 2002). Præstationen pr. time er lav, den ligger ca. på 100 planter/timen, 

men er meget afhængig af bestandens tæthed og om jorden er blød eller hård at stikke i. En 

- 7 -


anden ikke uvæsentlig faktor er terrænforholdene, idet meget vanskeligt terræn vil nedsætte 

præstationen væsentligt (Sørensen & Buttenschøn 2002). 

Ud over at virke generende for det udførende personale er der ikke nogle følgevirkninger for 

miljøet ved opgravning eller rodstikning, idet metoderne netop er rettet mod enkeltplanter. 

2.1.2 Slåning 

Ved slåning af Kæmpe-Bjørneklo slås planterne ikke ihjel med det samme, men ved gentagne 

slåninger udhungres planterne ved at udtømme planternes tilgængelige næringsreserver. 

Figur 7. Gentagen slåning medfører udhungring af næringsreserver (Ravn et al. 2001) 

Slåning kan fore- 

tages på to måder 

nemlig mekanisk 

eller manuelt. Me- 

kanisk slåning fo- 

regår med traktor- 

monteretslagle- klipper, rotorklipper eller andre selvkørende maskiner som f.eks. fingerklipper. Ved både me- 

kanisk og manuel slåning er det vigtigt at undgå indånding af forstøvede plantesaftspartikler. 

Traktoren bør derfor være monteret med trykkabine for at undgå indånding gennem traktorens 

luftsystemer. Ved manuel slåning skal indånding af partikler undgås ved brug af maske. Ma- 

nuel slåning foregår med le eller motordrevne maskiner som f.eks. buskrydder. Om man skal 

vælge mekanisk eller manuel bekæmpelse, samt hvilket udstyr der er brugbart afhænger af 

områdets beskaffenhed med hensyn til fremkommelighed, hydrologi og terrænforhold. 

Mekanisk slåning er anvendelig i større regulære bestande, hvor maskinens effektivitet kan 

udnyttes. Slåningen skal gentages ca. 3-4 gange i løbet af en vækstsæson for at forhindre 

planten i at oplagre næring i roden, så den igen bliver i stand til at blomstre og sætte frø. Før- 

ste gang skal slåningen finde sted i midten af maj. 2. gang i midten af juni, hvor Kæmpe-Bjør- 

neklo blomstrer og 3. gang i midten af juli, inden den nye vækst når at etablere spiringsdygti- 

ge frø (Sørensen & Buttenschøn 2002). Efter slåning er det vigtigt at fjerne materialet fra are- 

alet, så genvækst undgås. Præstationen ved mekanisk bekæmpelse med slagleklipper er ca. 

0,5-4 timer/ha afhængig af områdets beskaffenhed (Sørensen & Buttenschøn 2002). Slåning 

kan efterfølges af afgræsning med for eksempel får, da planterne nu er nemmere tilgængelige 

for fårene. 

Følgevirkningerne for miljøet ved mekanisk bekæmpelse er få, men både flora og fauna kan 

blive forstyrret af bekæmpelsen, fordi der er involveret maskiner i arbejdsprocessen. Forstyr- 

relsen og dermed risikoen for skader kan nedsættes væsentligt, hvis maskinvalget nøje vurde- 

res, idet f.eks. mindre maskiner betyder mindre skader. 

- 8 -


Kan det ikke lade sig gøre at bekæmpe med mekaniske midler på arealer langs vandløb eller 

skråninger, kan planterne bekæmpes manuelt med le eller kratrydder. Manuel slåning er spe- 

cielt velegnet på lineære arealer og skråninger. Manuel bekæmpelse anbefales ligeledes på 

mindre arealer, hvor maskinerne ikke kan udnyttes fuldt ud, og derfor er uøkonomiske at an- 

vende. Formålet med den manuelle bekæmpelse er som ved mekanisk bekæmpelse at udhung- 

re planten for dens næringsreserver, så den til sidst dør. 

Slåningen skal gentages 3 gange om året indtil planterne er mærkbart svækkede. Herefter an- 

befales det at nedsætte antal årlige slåninger til 2 (Sørensen & Buttenschøn 2002). 

I forhold til kratrydderen medfører leen mindst risiko for at plantesaften kommer på huden, 

idet leen laver et rent skærende snit kontra kratrydderen, der slår stænglen over. Som ved den 

mekaniske bekæmpelse er det ligeledes vigtigt at fjerne materialet. 

Præstationen ved manuel slåning ligger på 100-2000 planter/timen afhængig af bestandens 

tæthed og tilgængelighed. Gennemsnittet anslås til ca. 1000 planter/timen (Sørensen & But- 

tenschøn 2002). De manuelle metoder har ingen eller få følgevirkninger for miljøet. Flora og 

fauna bliver kun kortvarigt forstyrret i forbindelse med bekæmpelsen. 

For at opnå optimalt udbytte af slåning er det nødvendigt at fortsætte denne i op til 8 år. Hyp- 

pigheden af slåninger er størst i de 3 første år. Arealet bør kontrolleres ca. 2-3 år efter endt be- 

kæmpelse for at opnå sikkerhed for, at spiringen er ophørt. 

2.1.3 Skærmkapning 

Skærmkapning er en metode, der ikke er særlig arbejdskrævende men hellere ikke særlig ef- 

fektiv, fordi det er svært at undgå frøspredning under indsamling og transport af skærmene. 

Figur 8. Skærmkapning med kniv (Ravn et al. 2001) 

Ved skærmkapning fjernes plantens blomsterskær- 

me ved at skære dem af med en kniv eller mache- 

te. Skærmkapningen er mest effektiv, hvis den ud- 

føres når den endestillede hovedskærm begynder 

at blomstre. En for tidlig kapning medfører gen- 

vækst af en ny skærm og dermed produktion af et 

stort antal frø. Sker kapningen derimod for sent i 

perioden, hvor frødannelsen er begyndt, er der stor 

risiko for frømodning på de skærme, der efterlades på jorden (Booy et al. 2005). Det er derfor 

en balancegang at kunne vælge det rette tidspunkt mellem frøenes dannelse og modning. 

Kæmpe-Bjørneklo blomstrer flere gange i løbet af juni – august. Derfor skal skærmkapningen 

udføres flere gange i løbet af sæsonen for at virke optimalt. Skærmkapning anses som væren- 

de velegnet som et supplement til de andre bekæmpelsesmetoder for eksempel som opfølg- 

ning, når der opdages blomstrende Kæmpe-Bjørneklo på allerede bekæmpede arealer. 

- 9 -


Skærmkapning er ikke en behagelig metode at anvende for det udførende personale, fordi det 

er næsten umuligt ikke at komme i nærkontakt med de store planter. Præstationen ved skærm- 

kapning er ca. 200 planter/timen eksklusiv efterfølgende indsamling af skærme (Sørensen & 

Buttenschøn 2002). Præstationen afhænger af terrænforhold, fremkommelig i området samt 

transporttid mellem bestandene. Skærmkapning har ingen følgevirkninger for miljøet. 

2.2 Græsning 

Græsning er meget effektiv til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, især af store bestande på 

over 1000 planter. Effekten af at bruge græsning som bekæmpelsesmetode er i princippet den 

samme som ved slåning, idet fårene fjerner de overjordiske plantedele. Herved udtømmes den 

næring, der befinder sig i plantens rod og fotosyntesen hæmmes (Booy et al. 2005). 

Figur 9. Afgræsning med får er effektivt (Ravn et al. 

2001) 

Får og kvæg finder Kæmpe-Bjørneklo meget vel- 

smagende på grund af plantens høje næringsværdi. 

Dyrene foretrækker de unge friske planter, hvorfor 

den mest effektive bekæmpelsestidspunkt er i star- 

ten af vækstsæsonen. Græsningen bør derfor påbe- 

gyndes allerede i midten af april måned. Forud for 

afgræsning af et nyt areal med tætte bestande af 

Kæmpe-Bjørneklo, har det vist sig at være en for- 

del at slå vegetationen for at fremme andre arter. 

Årsagen er at variation i arter, gør dyrene mindre udsatte for eventuelle bivirkninger (forgift- 

ning) ved at spise Kæmpe-Bjørneklo, fordi de har muligheden for at indtage en varieret kost 

Figur 10. Afgræsning har fjernet Kæmpe-Bjørneklo 

inden for hegnet (Sørensen & Buttenschøn 2002) 

(Ravn et al. 2001). Græsningstrykket skal sættes 

højt i starten af bekæmpelsesperioden for at opnå 

en hurtig effekt. Efter et par år kan græs- 

ningstrykket sænkes. Græsningstrykket afhænger 

af formålet med plejen og skal i hvert enkelt til- 

fælde fastsættes på baggrund af græsvæksten og 

løbende justeres. Græsningstrykket varierer i for- 

hold til de enkelte naturtyper. I bestande af Kæm- 

pe-Bjørneklo anbefales et græsningstryk på 20-30 

får/ha i foråret for derefter at sænke græsnings- 

trykket i slutningen af juni til 5-10 får/ha, fordi planterne nu er svækkede (Booy et al. 2005). 

Græsningen skal fortsætte i op til 8 år i træk, indtil der ikke er flere planter der spirer. 

- 10 -


Græsningen skal suppleres med bekæmpelsesmetoder som opgravning, rodstikning eller 

skærmkapning, fordi fårene ikke kan nå alle planter, især planterne lige uden for hegnslinien. 

Det er meget vigtigt at bekæmpe disse planter, for at undgå yderligere frøspredning til det af- 

græssede areal. 

Afgræsning med får er en forholdsvis billig bekæmpelsesmetode, især hvis det er store områ- 

der der indhegnes. Afgræsning er derfor mest fordelagtig, hvor der er tale om store indhegnin- 

ger. Metoden bør ligeledes overvejes, hvor der er naboarealer med Kæmpe-Bjørneklo som i 

forvejen bekæmpes ved afgræsning. Ved etablering af husdyrafgræsning skal der påregnes 

omkostninger i forbindelse med etablering, løbende udgifter eventuelle yderligere udgifter til 

administration. 

Ved afgræsning er der en række ulemper, som skal medtages i beslutningsgrundlaget. En af 

ulemperne er forgiftning af dyrene, fordi de spiser Kæmpe-Bjørneklo. Symptomer på forgift- 

ning er udslæt på ørerne og omkring munden. Hvis disse symptomer konstateres, skal dyrene 

straks fjernes fra arealet og først tilbage, når dyrene er symptomfri (Buttenschøn 1993). 

Forebyggelse af forgiftning sker ved at afslå arealet en gang. På denne måde etableres der en 

blandet vegetation, som tilgodeser dyrene og forebygger tilfælde af forgiftning (Sørensen & 

Buttenschøn 2002). 

Afgræsning med får resulterer i en relativ artsfattig og græsdomineret vegetation, fordi de ud- 

vælger sig urtevegetationen, hvilket kan skade sjældne eller sårbare planter. 

Afgræsning kræver mange ressourcer, fordi dyrene dagligt skal tilses. Endvidere skal de have 

adgang til rent vand og i tørre perioder tilskudsfodres. Desuden kræver det jævnligt tilsyn og 

reparation af hegn. 

2.3 Kemisk bekæmpelse 

Kemisk bekæmpelse anses for at være meget effektiv. Sprøjtning skal udføres mindst 2 gange 

årligt i vækstsæsonen (Ravn et al. 2001). Første behandling skal foretages tidligt i vækstsæso- 

nen, når planterne er ca. 20-50 cm høje, og hvor det er forholdsvis nemt for det udførende per- 

sonale at komme ind i bevoksningen. En efterfølgende behandling bør foretages inden udgan- 

gen af maj for et bekæmpe de planter, der er spiret siden første behandling (Booy et al. 2005). 

Kemisk bekæmpelse foregår med håndholdt udstyr som for eksempel en rygsprøjte. Det typis- 

ke middel der anvendes, er et systemisk herbicid som Glyphosat. Al sprøjtning skal foregå i 

tørt og stille vejr og med nødvendigt sikkerhedsudstyr. Hvis Kæmpe-Bjørnekloen vokser 

blandt andre plantearter, er det mest hensigtsmæssig at påføre herbicidet direkte på plantens 

blade med rygsprøjte og afskærmet sprøjtelanse. 

- 11 -


Kun pesticider der er godkendt til formålet, det vil sige godkendt til brug på udyrkede arealer 

eller specifikt til brug mod Kæmpe Bjørneklo, kan lovligt anvendes. De godkendte anvendel- 

sesområder fremgår af etiketten til midlerne. I Danmark er Glyphosat godkendt til bekæmpel- 

se af Kæmpe-Bjørneklo på arealer indtil 2 m fra vandløb (Miljøministeriet 2005). De produk- 

ter af Glyphosat, der er godkendte er Roundup Bio, Glyfonova Plus og LFS Glyphosat Ultra. 

Borgere som ønsker at bekæmpe med kemi skal undersøge, hvad den danske lovgivning siger 

om anvendelsen af glyphosat. Det er specielt vigtigt at undersøge, hvor og hvordan de god- 

kendte midler skal anvendes. For eksempel må midlerne kun anvendes nærmere end 2 m fra 

vandmiljøet herunder vandløb, søer m.v., hvis der er tale om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørne- 

klo eller Hestehov. Hvis bekæmpelse sker inden for 2 m zonen skal det foregå ved pensling 

eller håndholdt sprøjte (Miljøministeriet 2005). 

Tendensen inden for den offentlige sektor er, at omfanget af kemisk bekæmpelse enten er 

nedsat væsentligt eller helt ophørt, fordi giften er skadeligt for miljøet og især truende for 

vores grundvandsindvinding. Siden 1990 har Allerød Kommune ikke anvendt kemiske be- 

kæmpelsesmetoder og opfordrer borgerne til at gøre det samme. Kemisk bekæmpelse bør 

være det sidste alternativ i kampen mod Kæmpe-Bjørneklo. 

2.4 Alternative bekæmpelsesmetoder 

Der findes mange forskellige alternative bekæmpelsesmetoder til de metoder, der er nævnt 

ovenfor. Der dukker flere nye metoder op i takt med de erfaringer amter, kommuner og pri- 

vate lodsejere får i kampen mod Kæmpe-Bjørneklo. 

Historisk set er der anvendt mange forskellige midler til formålet herunder midler som salt, 

salmiakspiritus og fyringsolie. Disse stoffer er ikke lovlige at anvende i dag, idet stofferne er 

til stor fare for vandløbs- og jordbundsforhold, der ændres i negativ retning for flora og fauna 

(Booy et al. 2005). 

Neden for beskrives eksempler på alternative metoder til bekæmpelse, der anvendes i øjeblik- 

ket. Disse må ifølge lovgivningen gerne anvendes. 

2.4.1 Jordbehandling 

På arealer som affaldspladser, industrigrunde og lignende arealer, hvor der ikke skal tages 

nævneværdigt hensyn til naturinteresser er det en mulighed at gennemføre en omfattende 

jordbehandling. Metoden er ikke anvendelig på små arealer og arealer, der skråner meget. 

Arealet kan enten fræses eller pløjes, evt. med en dybdeplov, såfremt der ikke er kulturhisto- 

riske spor, der kan skades. Fordelen ved en så omfattende behandling af jorden er, at nyspi- 

rede planter dræbes. Ulempen er at jordbehandlingen efterlader en bar jord, hvor det er nød- 

- 12 -


vendigt at etablere en flora. For eksempel kan sås en græsblanding, der kan forebygge spiring 

af Kæmpe-Bjørneklo. 

2.4.2 Kogende vand 

Kæmpe-Bjørneklo kan dræbes ved at hælde kogende vand ned i den afhuggede stængel. Der 

er ikke mange erfaringer i brugen af denne metode. Metoden skønnes kun realistisk at anven- 

de i små bestande, da den er meget tidskrævende. Først skal stænglerne hugges over for at 

kunne hælde det kogende vand i planten og dernæst skal plantematerialet fjernes fra arealet. 

Metoden er er derimod uskadelig for miljøet, hvilket er positivt. 

2.4.3 Sort plast 

Sort plast er meget effektiv som bekæmpelsesmetode. Jorden dækkes af den sorte plast evt. 

med et tyndt lag jord ovenpå. Det medfører, at frøene ikke kan spire. Fordelen ved metoden 

er, at den er forholdsvis billig, idet den udelukkende omfatter indkøb af sort plast samt ar- 

bejdstimer. Ulempen ved metoden er, at jorden skal være dækket med plast og derfor ikke kan 

anvendes i op til 8 år efter, indtil frøene har mistet deres spireevne. Metoden er derfor kun an- 

vendelig i de tilfælde, hvor jorden i forvejen er taget ud af brug, for eksempel på oplagrings- 

pladser for affald. 

2.4.4 Flydende kvælstof 

Rentokil Initial A/S har udviklet en giftfri metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo og det 

er derfor en 100 % miljøvenlig metode. Metoden går ud på at behandle planten med flydende 

kvælstof (nitrogen). Nitrogen er i flydende form minus 200 grader og dræbende, når nitrogen 

bliver sprøjtet ind i plantens vækstcenter. Nitrogenet lynfryser de ramte celler, der dør på 

grund af de iskrystaller, der dannes. Toårige planter skal derfor rammes i stænglens basis, 

hvor vækstpunkterne sidder. Unge etårige planter skal derimod rammes i vækstpunkterne i 

skudspidsen. Det kræver en 100 % indsats de første 3 år, hvorefter behandlingen trappes ned 

de ca. næste 7 år, indtil frøene er væk. Metoden kræver veluddannede medarbejdere samt god- 

kendt arbejdsudstyr og beklædning (Rentokil 2004). 

2.4.5 Biologisk bekæmpelse 

I den nyeste forskning efter nye bekæmpelsesmetoder er sigtekornet rettet mod de biologiske 

bekæmpelsesmetoder. Formålet er at undersøge hvilke naturlige patogener og insektherbivo- 

rer, der er tilknyttet planten i dens oprindelsesområde i Kaukasus. Når undersøgelserne er fær- 

dige, er det hensigten at fremtidig forskning skal rettes mod, hvilke af de naturlige patogener 

og insektherbivorer, der så har potentiale som biologisk bekæmpelsesmetode. 

- 13 -


2.5 Genetablering af flora 

Når områder med Kæmpe-Bjørneklo er bekæmpet og planten er væk, vil jorden ofte henligge 

eksponeret og sårbar for erosion af jord og med risiko for genetablering af invasive ukrudt fra 

nabobevoksninger. Derfor er det vigtigt allerede i bekæmpelsesperioden at overveje, hvordan 

arealet skal anvendes efter bekæmpelsen. En velegnet metode til at modvirke erosion og uøn- 

sket ukrudtsvækst er dyrkning af afgrøder eller etablering af vedvarende græs på arealerne. 

Fremgangsmåden er meget enkel ved etablering af vedvarende græs. I foråret sprøjtes med 

glyphosat så ukrudtet effektivt bekæmpes. Efter 3 uger dybdepløjes arealet og slutteligt sås 

græsblandinger med hjemmehørende græsarter og sorter. Frøtætheden bør være høj, det vil si- 

ge omkring 4.000 spirende kimplanter/m 2 (Booy et al. 2005). På arealer langs vandløb kan det 

ikke anbefales at anvende glyphosat. I stedet kan arealet slås væsentlig flere gange og efter- 

følgende tilsås med en stor mængde frø. 

Følges ovennævnte metode vil resultatet blive en græsvegetation, som reducerer tætheden af 

Kæmpe-Bjørneklo. Den fremtidige diversitet på arealet vil afhænge af tilgang fra nærliggende 

frøkilder (Booy et al. 2005). Alternativt kan man vælge at så en blanding af urter og græsser 

af hjemmehørende arter. Herved opnås en varieret flora og en flora, som er mere vild og 

spændende end en traditionel græsblanding. 

Et alternativ til etablering af vedvarende græs er tilplantning med vedplanter såsom bøg. Bøg 

er meget velegnet til at skygge Kæmpe-Bjørneklo væk. Metoden er effektiv, men langsigtet. 

Derfor er andre løsninger et krav på kort sigt (Booy et al. 2005). 

- 14 -


3 Hidtidig bekæmpelse i Allerød Kommune 

Allerød Kommune har stor fokus på bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo og har aktivt bekæm- 

pet planten siden 1985. I perioden 1985 – 1990 blev der iværksat en meget intensiv bekæm- 

pelse for at redde naturarealer med særlige naturværdier imod invasion af Kæmpe-Bjørneklo. 

3.1 Bekæmpelse i Børstingerød mose 

Som et eksempel kan nævnes Børstingerød mose, der i dag fremstår som et område med høj 

naturværdi, bestående af bl.a. et engsamfund. Engen rummer en usædvanlig smuk, lavtvok- 

sende og artsrig vegetation med flere sjældne arter. Af arter kan nævnes Seline, Gul Star, 

Loppe Star, Maj Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt. Kæmpe-Bjørneklo var tidligere et stort pro- 

blem på arealet. Den blev bekæmpet både manuelt og mekanisk. De manuelle metoder var op- 

gravning og slåning med le. Mekanisk blev der anvendt slagleklipper. Bekæmpelsen i Bør- 

stingerød mose må derfor anses som værende en succeshistorie og beviser, at vedvarende be- 

kæmpelse betaler sig med flotte resultater til følge. Arealet plejes med årlige høslæt og frem- 

står i dag som en naturperle. 

3.2 Deltagere i bekæmpelsen 

Kæmpe-Bjørnekloen bekæmpes af kommunens eget personale. Personalet består af 2 mand, 

som er tilknyttet et såkaldt naturplejeteam, der tager sig af naturplejen i hele Allerød Kommu- 

ne inkl. bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Teamet referer til naturkonsulenten, som forestår 

koordineringen af indsatsen på området og har gjort det siden opstarten i 1985. 

Til brug for planlægningen af den hidtidige indsats mod Kæmpe-Bjørneklo i kommunen, er 

der udarbejdet en liste omfattende de bestande, som naturplejeteamet skal nå at bekæmpe 

hvert år i forhold til de tilstedeværende ressourcer. Teamet forsøger så vidt muligt at bekæm- 

pe hvert areal 3-4 gange om året i perioden maj-juli. Men det er meget vanskeligt at oprethol- 

de den høje frekvens på grund af manglende ressourcer. Allerød Kommune har udliciteret 

kommunens vandløb til ekstern entreprenør, som har åmænd ansat til at pleje vandløbene. 

Plejen består i grødeskæring af vandløbene samt slåning af 2 meter brede bræmmer langs 

vandløbene med kratrydder. Dette foregår to gange årligt henholdsvis forår og efterår, hvilket 

er et problem i forhold til Kæmpe-Bjørnekloen som blomstrer i juni-august. Derfor er natur- 

plejeteamet også nødt til at overvåge og bekæmpe disse arealer i juni-august. Kæmpe-Bjørne- 

klo bekæmpes endvidere af Frederiksborg Amt, Skov- og naturstyrelsen, Forsvaret og private 

lodsejere. 

- 15 -


3.3 Anvendte bekæmpelsesmetoder 

Allerød Kommune har siden 1985 anvendt forskellige bekæmpelsesmetoder i indsatsen mod 

Kæmpe-Bjørneklo. I de mindre bestande på omkring 50-100 stk. anvendes hovedsagligt op- 

gravning. Hvor bestandene er mere massive og antallet er over 100 stk. anvendes le, buskryd- 

der og slagleklipper. 

På enkelte større arealer har der også været eksperimenteret med harvning med landbrugshar- 

ve som bekæmpelsesmetode. Metoden anvendes ikke mere, da resultaterne ikke var gode. 

På 6 arealer i kommunen anvendes afgræsning med kreaturer og får som bekæmpelsesmetode. 

Der er tale om permanente folde som afgræsses af privatejede husdyr. Kommunen har i nogle 

situationer påtaget sig udgiften i forbindelse med opsætning af hegn. Enkelte af foldene er 

etableret med pigtråd, men tanken er, at de i fremtiden skal udstyres med elektrisk hegn. 

Ejerne indgår således en forpagtningsaftale med Allerød Kommune og betaler et beløb til 

kommunen for at få lov at afgræsse arealet. For eksempel kan nævnes et areal på 8-9 ha bag 

ved Lynge Brugs, som afgræsses af kreaturer og får. Dette har vist sig meget effektivt i be- 

kæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo. Selv om afgræsning anvendes som bekæmpelsesmetode, er 

man ikke fritaget for at bekæmpe manuelt. Hegnslinien udgør typisk et problem, idet Kæmpe- 

Bjørnekloen stadig har gode betingelser her fordi dyrene ikke kan nå planterne. 

I den intensive periode fra 1985 – 1990 blev der også anvendt sprøjtemidler i bekæmpelsen. 

Dette er ophørt, ligesom den er i alle kommunens øvrige aktiviteter. 

3.4 Fremtidige tiltag i bekæmpelsen 

Allerød Kommune har allerede høstet en del erfaringer i bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo 

siden 1985. Samtidig har man vurderet nabokommunernes tiltag i bekæmpelsen. Her har man 

kunnet konstatere, at der i flere kommuner er blevet oprettet såkaldte ”Bjørneklobander”, som 

et led i bekæmpelsen. Allerød Kommune mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at overlade 

ansvaret for bekæmpelsen til ”Bjørneklobander”. Det er godt, at der gennemføres nye initiati- 

ver i forhold til bekæmpelsen men erfaringer har dog vist at de såkaldte ”Bjørneklobander” 

har tendens til at gå i opløsning, hvis initiativtageren (ildsjælen) hopper fra. Kortlægningen og 

koordineringen af bekæmpelsen bør derfor fortsat ske fra kommunal side. Dog skal det ske i 

tæt samarbejde og i åben dialog med interesseorganisationer og private herunder eventuelle 

”Bjørneklobander” i kommunen. 

- 16 -


4 Registrering og kortgrundlag 

4.1 Allerød Kommune 

Ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo af 21. januar 2006 § 1 stk. 1 (bilag 

1) kan amtsrådet og kommunalbestyrelsen i henhold til en endelig og vedtaget offentliggjort 

indsatsplan pålægge ejere af arealer, hvorpå der forefindes Kæmpe-Bjørneklo at bekæmpe 

planten. Hovedformålet med udarbejdelsen af nærværende indsatsplan er derfor at udarbejde 

forpligtende retningslinier for både offentlige og private ejere til enten at fortsætte eller iværk- 

sætte bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo i Allerød Kommune. Udgangspunktet for at kunne 

udarbejde en holdbar indsatsplan er en grundig registrering og kortlægning af de bestande, der 

findes både på offentlige og private arealer i Allerød Kommune. 

Kortlægningen i Allerød Kommune er sket i samarbejde med naturplejeteamet. Som supple- 

ment til kortlægningen er anvendt de registreringer i Allerød Kommune, som fremgår af Fre- 

deriksborg amts hjemmeside (Frederiksborg Amt 2006). Administrationen af disse arealer 

overgår fra januar 1. januar 2007 med den nye kommunalreform til kommunerne. 

Resultatet af kortlægningen kan ses på et oversigtskort over Allerød Kommune (bilag 2). De 

røde symboler på kortet angiver, hvor bestandene befinder sig. Størrelsen af markeringen an- 

giver bestandens antal af planter på registreringstidspunktet i 2006. Mindste markering angi- 

ver mindre end 50 planter, mellemste 51-200 og største flere end 200 planter. Kortets angivel- 

se af både bestandenes placering og deres størrelse skal betragtes som værende vejledende. En 

besigtigelse vil i hvert enkelt tilfælde være en nødvendighed for at planlægge en optimal be- 

kæmpelse. Besigtigelsen skal resultere i rette valg af metode og tidspunkt for bekæmpelse. 

Af kortet fremgår endvidere tre farvekoder. På kortene i denne indsatsplan er kun den røde 

farve anvendt. Den angiver, at frøsætning har fundet sted i registreringsåret. Det er hensigten 

at kortene udvides med de øvrige farvekoder, når disse oplysninger indberettes. Herefter vil 

også symbolet for behandling, som fremgår af signaturforklaringen på kortet kunne tages i 

brug. Kortgrundlaget er forberedt til på sigt at kunne udvides med andre invasive arter. 

Den enkelte bestand er registreret med et ID-nummer. Samtlige ID-numre fremgår af en liste 

over matrikler med bestande af Kæmpe-Bjørneklo i 2006 (bilag 3). Disse bestande er omfattet 

af indsatsplanen og er registreret både med matrikelnummer og ejerlav. Såfremt de private 

lodsejere ikke bekæmper bestanden/bestandene på deres matrikel, kan Allerød Kommune med 

indsatsplanen i hånden jf. bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo § 5 stk. 1 på- 

- 17 -


byde den enkelte lodsejer at foretage bekæmpelsen. Undlades det at efterkomme påbuddet kan 

ejeren jf. bekendtgørelsen § 8 straffes med bøde. Efterkommes påbuddet ikke kan Allerød 

Kommune jf. bekendtgørelsens § 5 stk. 2 og 3 foretage bekæmpelsen. 

Det er hensigten, at kortmaterialet over bestandene i Allerød Kommune skal opdateres hvert 

år. Dette kræver en velkoordineret indsats mellem naturplejeteamet, åmænd i kommunen og 

relevante interesseorganisationer for at få en præcis registrering. Desuden er det vigtigt at in- 

formere borgerne om vigtigheden af indberetning af nye bestande, så bekæmpelse kan iværk- 

sættes hurtigst muligt. 

4.2 Nabokommuner 

En effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kræver et koordinering med nabokommunerne. 

Dette opnås kun ved at nabokommunerne ligeledes iværksætter en kortlægning af bestandene 

og udarbejder en indsatsplan. Allerød Kommune grænser op til følgende kommuner: Hillerød, 

Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal, Furesø, Egedal og Frederikssund. 

I forbindelse med vedtagelsen af nærværende indsatsplan er det vigtigt at få formidlet en kon- 

takt til relevante personer i nabokommunerne. Flere af kommunerne gør allerede en stor ind- 

sats herunder de nuværende Stenløse og Furesø kommuner. Stenløse Kommune har allerede 

udarbejdet en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo og i Furesø Kommune, er der 

mange steder etableret afgræsning af Kæmpe-Bjørneklo med kvæg og får. 

Målet med et tættere samarbejde er ud over at stå sammen om bekæmpelsen at etablere et fo- 

rum på tværs af kommunegrænser, der mødes og udveksler erfaringer. 

Det langsigtede mål med det tværkommunale samarbejde omkring bekæmpelsen af Kæmpe- 

Bjørneklo er udformning af en fælles strategi, hvor alle spredningsveje fra det samlede opland 

inddrages i en fælles bekæmpelsesplan. 

- 18 -


5 Bekæmpelsesstrategi 2006 – 2016 

Den hidtidige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på de offentlige arealer i Allerød Kommune 

startede som tidligere nævnt i 1985. Siden er der høstet mange nyttige erfaringer som er me- 

get nyttige i forbindelse med den fremtidige bekæmpelsesstrategi for 2006-2016. Et vigtigt 

led i indsatsplanen er derfor at få koordineret indsatsen bredt i kommunen, så også de private 

arealer inddrages. Med indsatsplanen vil de private lodsejere få indsigt i den viden, der alle- 

rede eksisterer i forhold til bekæmpelsesmetoder. Motivationen til som privat lodsejer at gøre 

en indsats i fremtiden fremmes herved, fordi borgerne nu kan se, hvordan man rent praktisk 

bekæmper planten. 

For at opnå succes med en langsigtet plan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kræver det, at 

målsætningerne er klare og ikke mindst realistiske at gennemføre. Når målsætningerne er fast- 

lagte kræves en præcis kortlægning af bestandene, derefter en grundig planlægning og en kon- 

sekvent udførelse. Når bekæmpelsen er gennemført er det vigtigt ikke at vende ryggen til are- 

alet. Alle indsatsområder skal løbende overvåges og opfølges evt. med enkeltindsatser, hvis 

der konstateres nye kimplanter på arealet. 

Baggrunden for at kunne udarbejde nærværende indsatsplan til forebyggelse og bekæmpelse 

af Kæmpe-Bjørneklo i Allerød Kommune er bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjør- 

neklo af 21. januar 2006 (bilag 1). Som tidligere omtalt giver bekendtgørelsen adgang for of- 

fentlige myndigheder til at udarbejde indsatsplaner og med disse i hånden at pålægge offentli- 

ge og private lodsejere at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Bekendtgørelsen udspringer af Lov 

om drift af landbrugsjorder af 9. juni 2004 (bilag 4), som bl.a. indeholder bestemmelser om 

bekæmpelse og forebyggelse af uønskede plantearter. 

Med den nye bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo har kommunerne nu større 

valgfrihed med hensyn til planlægningen af indsatsen. Det er stadigvæk frivilligt, hvorvidt 

amter/kommuner gennemfører bekæmpelsen. Der ændres ligeledes ikke ved at kommuner- 

/amter kan bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo på privat jord, hvis ejeren ikke efterkommer et forud- 

gående påbud. Det nye indhold i bekendtgørelsen er som nævnt den noget større valgfrihed 

med hensyn til, hvordan indsatsen planlægges, herunder hvordan oplysning og kontakt til bor- 

gere og interesseorganisationer tilrettelægges. Med den nye bekendtgørelse er der nu også 

åbnet op for at straffe med bøde til dem, der ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse. Den 

nye bekendtgørelse gør det langt nemmere for kommuner og amter at gennemføre bekæmpel- 

sen. Risikoen for en bødestraf vil alt andet lige øge motivationen hos borgerne til at bekæmpe 

Kæmpe-Bjørneklo på egen matrikel. Bekendtgørelsen er blevet udarbejdet i samarbejde med 

- 19 -


kommunale organisationer. Som et vigtigt punkt i debatten var der et ønske fra kommuner og 

amter om at kunne videresende en regning på omkostninger forbundet med bekæmpelsen hos 

private lodsejere. Dette er ikke gennemført i første omgang. Ministeriet for Fødevarer, Land- 

brug og Fiskeri overvejer dog at ændre lovgivningen så denne mulighed fremgår af en senere 

bekendtgørelse. Den nye bekendtgørelse erstatter bekendtgørelse nr. 889 af 26. august 2004, 

som ophæves. 

5.1 Målsætninger 

En vigtig forudsætning for at indsatsplanen bliver en succes, er at målsætningerne er klart de- 

finerede. Det vil sige, hvad er de fremtidige mål for bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo i 

Allerød Kommune. Allerød Kommune har både kort- og langsigtede mål med indsatsplanen, 

som vurderes at være realistiske at nå. De kort- og langsigtede mål er følgende: 

5.1.1 Kortsigtede mål 

Allerød Kommunes kortsigtede mål med indsatsplanen er følgende: 

Total udryddelse af Kæmpe-Bjørneklo på offentlige arealer inden år 2016 

Stoppe spredningen fra alle private arealer i perioden 2006-2016 

At inddrage nabokommuner og interesseorganisationer i en fælles koordineret indsats 

mod Kæmpe-Bjørneklo 

At synliggøre problematikken ved Kæmpe-Bjørneklo for borgerne i Allerød Kommu- 

ne for bl.a. at opnå flere indberetninger af bestande 

At vejlede og informere borgerne i Allerød Kommune i spørgsmål vedr. bekæmpelse 

af Kæmpe-Bjørneklo 

5.1.2 Langsigtede mål 

Allerød Kommunes langsigtede mål med indsatsplanen er følgende: 

Total udryddelse af Kæmpe-Bjørneklo på private arealer inden år 2020 

5.2 Kortlægning af delområder 

Kortlægningen af Kæmpe-Bjørneklo i Allerød Kommune er et vigtigt redskab i forbindelse 

med opfyldelsen af målsætningerne for indsatsplanen. Bestandenes placering i Allerød Kom- 

mune fremgår af oversigtskort (bilag 2) og mere præcist af bilag 5-11, som svarer til inddelin- 

gen af kommunen i 7 delområder. Delområderne er følgende: 

- 20 -


Delområde 1: Blovstrød/Høvelte (bilag 5) 

Delområde 2: Ravnsholt/Kattehale (bilag 6) 

Delområde 3: Lillerød I (bilag 7) 

Delområde 4: Lillerød II (bilag 8) 

Delområde 5: Lynge Kollerød (bilag 9) 

Delområde 6: Vassingerød (bilag 10) 

Delområde 7: Uggeløse (bilag 11) 

Kortlægningen er formentlig ikke fuldstændig, idet der kan være bestande som Park & Vej 

endnu ikke har fået kendskab til. I den forbindelse er det igen vigtigt, at pointere at en aktiv 

inddragelse af borgere og interesseorganisationer er af stor betydning for at få en præcis kort- 

lægning. Indberetning af nye eller bestande som ikke er registreret i denne indsatsplan skal 

derfor indberettes til Allerød Kommune, Teknik & Miljø. Kortene over de 7 delområder 

revideres årligt ud fra indberetningerne om nye bestande. Til brug for indberetning er der ud- 

arbejdet et skema, som skal udfyldes med væsentlige oplysninger til brug for koordineringen 

af fremtidig bekæmpelse (bilag 12). Hjælp til udfyldelse af skemaet kan hentes i kapitel 2 om- 

handlende metoder til bekæmpelse. 

For private matrikler omfattet af denne indsatsplan, er det hensigten, at ejeren skal udfylde og 

indsende skemaet inden den tidsfrist, der fremgår af skemaet. Herved kan der dannes et bille- 

de af bekæmpelsens hidtidige og nuværende omfang på de private arealer. 

5.3 Prioritering af indsatsen på registrerede arealer 

Som det fremgår af afsnit 5.2 er registreringerne af Kæmpe-Bjørneklo i Allerød Kommune fo- 

retaget på 7 kort (bilag 5-11). Af disse kort fremgår hvilke matrikler, hvorpå der er registreret 

bestande af Kæmpe-Bjørneklo. Matriklerne er både offentlige og private. Den enkelte grund- 

ejer kan på disse kort se, hvorvidt ens ejendom indeholder bestande, der skal bekæmpes jf. 

indsatsplanen. En liste over de matrikler der fremgår af kortgrundlaget er vedlagt som bilag 3. 

Kortenes angivelse af bestandenes størrelse er som tidligere nævnt vejledende og det er nød- 

vendigt, at den enkelte lodsejer besigtiger den eller de registrerede arealer, før en egentlig be- 

kæmpelse igangsættes. Besigtigelsen skal klarlægge hvilken metode, der skal anvendes samt 

på hvilke tidspunkter bekæmpelsen skal ske. 

Bekæmpelsen skal være iværksat i alle bevoksninger senest 3 år efter indsatsplanens vedtagel- 

se for, at det er realistisk at opfylde målsætningerne med planen (Calov og Hansen 2004). 

For den enkelte lodsejer med kun en eller få bestande på sin matrikel er det relativt overskue- 

ligt, at iværksætte en effektiv indsats på alle voksesteder allerede det første år. For de større 

- 21 -


grundejere kan dette virke som en uoverkommelig opgave. Derfor er det nødvendigt at priori- 

tere, hvor den meget krævende førstegangsindsats er mest optimal at indsætte. Uanset valg af 

metode er arbejdet størst de første år, men aftager de følgende, såfremt der er tale om en ved- 

varende indsats (Calov og Hansen 2004). Det kan være en vanskelig opgave at vurdere, hvor 

det er mest optimalt at iværksætte førstegangsindsatsen og hvordan den skal fordeles. 

Følgende retningslinier kan være en hjælp til at prioritere indsatsen på de registrerede arealer 

(mod. e. Calov og Hansen 2004): 

1. Bekæmpelsen skal fortsætte på arealer, hvor bekæmpelsen allerede er iværksat. 

2. Alle enkeltstående planter og nye mindre bestande skal bekæmpes hurtigst muligt for 

at undgå yderligere frøspredning fra arealet. Nye bestande der bekæmpes i 1. eller 2. 

leveår, kan udryddes på en gang, hvis indsatsen sker før planternes frøsætning. 

3. Bekæmpelsen skal prioriteres højt i særligt værdifulde og sårbare naturområder, som 

er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven i 

Allerød Kommune fremgår af kort over kommune (bilag 13). 

4. Bekæmpelsen skal prioriteres højt i rekreative områder for at sikre de rekreative udfol- 

delsesmuligheder. Dette begrænser endvidere frøspredning forårsaget af færdsel i om- 

råderne. 

5. Bekæmpelse langs vandløb skal prioriteres højt, fordi vandløb er vigtige sprednings- 

veje. Bekæmpelsen skal starte øverst i vandløbet og fortsætte nedstrøms til vandløbets 

udmunding (bilag 13). 

6. Bekæmpelse langs veje og stier skal prioriteres højt, for at begrænse frøspredning fra 

arealerne. Dette sikrer endvidere adgangsforhold og trafiksikkerhed. 

7. I store bevoksninger eller på arealer, hvor det er vanskeligt at bekæmpe alle planter, 

skal der som minimum fjernes skærme på planter, tættest ved vandløb, søer samt langs 

veje og stier. Årsagen er at risikoen for spredning til øvrige lokaliteter her er størst. 

- 22 -


5.4 Lovgivning 

Det er vigtigt at være bekendt med den gældende lovgivning i forbindelse med bekæmpelse af 

Kæmpe-Bjørneklo. Det gælder især hvor anvendelse af sprøjtemidler, afgræsning og slåning 

indgår som bekæmpelsesmetoder. 

I naturområder af særligt værdifuld karakter, hvor der er større bestande af Kæmpe-Bjørneklo 

vil det være oplagt at bekæmpe bestandene ved enten afgræsning eller slåning. Hvis disse om- 

råder er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens (bilag 14) bestemmelser, skal der forud for 

bekæmpelse ansøges om tilladelse. Det skyldes, at tilstanden af arealerne i Naturbeskyttelses- 

lovens § 3, de såkaldte ”§ 3 områder” (bilag 13) ikke må ændres uden godkendelse fra Alle- 

rød Kommune der fra den 1. januar 2007 er myndighed på arealerne. § 3 områder er naturom- 

råder som for eksempel moser, enge, overdrev, heder. For nærmere oplysninger vedrørende 

arealstørrelser henvises til Naturbeskyttelsesloven § 3 (bilag 14). Ved etablering af afgræs- 

ning er der mulighed for at søge om tilskud til de driftsomkostninger, der er forbundet her- 

med. For eksempel kan der ansøges om tilskud til opsætning af hegn. Yderligere oplysninger 

kan indhentes hos Frederiksborg Amt eller Allerød Kommune, som ligeledes kan vejlede i de 

nugældende regler på området. 

Ved etablering af græsningsarealer kan det være hensigtsmæssigt at opsætte læskure på area- 

let. I den forbindelse skal der ansøges om tilladelse hertil jf. regler for beskyttelseslinjer, der 

er nævnt i Naturbeskyttelsesloven (bilag 14). Beskyttelseslinjerne gælder omkring kystlinjer, 

søer, åer, skove, fortidsminder og kirker. 

Når kemisk bekæmpelse anvendes som bekæmpelsesmetode er der krav til, hvilke produkter 

der må anvendes, og hvordan og hvornår de må tages i brug. Disse regler er nævnt under 

punkt 2.3, hvortil henvises. Yderligere oplysninger kan indhentes hos Miljøstyrelsen. 

5.5 Vejledning til bekæmpelse og bekæmpelsesmetode 

At bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo er en langvarig proces, uanset hvilken bekæmpelsesmetode 

der tages i brug. Derfor skal der udarbejdes en detaljeret plan for, hvordan bekæmpelsen skal 

udføres. Det gælder ikke blot på et større afgrænset areal, men for hver enkelt bestand. I plan- 

lægningsfasen skal overvejes hvilke metoder, der er relevante at inddrage for at opnå succes. 

Ofte vil en kombination af flere metoder være at foretrække idet en metode kan være velegnet 

til førstegangsindgreb på et areal, mens andre er bedre til de løbende behandlinger (Calov og 

Hansen 2004). 

- 23 -


5.5.1 Bekæmpelsesmetoder, tidspunkter og koordinering 

Flere metoder er velegnede til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Disse metoder beskrives uddy- 

bende i afsnit 2, hvortil henvises. Hvilken metode der er mest effektiv til at bekæmpe planter- 

ne i en given bestand afhænger af mange forhold. Man kan tale om et samspil mellem den res- 

source, som er til rådighed, bestandens størrelse samt de fysiske forhold i bestanden, herunder 

terrænforhold, jordbundstype og voksestedets tilgængelighed. Nedenfor fremgår en vejled- 

ning til, hvordan bekæmpelsesmetoderne kan anvendes i forskellige størrelser af bestande. 

Bestandens størrelse 

Bekæmpelsesmetode 

Opgravning/rodstikning 

Manuel slåning 

Få planter 

(5-50 planter) 

Effektiv metode 

(arbejdskrævende). 

100 planter/t 

Mindre arbejdskrævende 

end rodstikning, men også 

mindre effektivt. 

100-200 planter/t 

Mindre bestand 

(50-200 planter) 


(arbejdskrævende) 

100 planter/t 

Manuel slåning med le 

Høj tæthed: 2.000 planter/t 

Middel tæthed: 1.000 

planter/t 

Lav tæthed: 500 planter/t 

Mekanisk slåning Kan anvendes Mekanisk slåning med 

slagleklipper 

Græsning 

0,5-4 t/ha 

Kan anvendes Bør overvejes hvis 

naboarealer afgræsses 

Kemisk bekæmpelse Metoden kræver håndholdt 

udstyr. Skal overholde 

dansk lovgivning. 

Skærmkapning 

100-200 planter/t 

Kan anvendes 

200 planter/t 

Metoden kræver håndholdt 

udstyr. Skal overholde 

dansk lovgivning. 

300 m 2 /t 

Kan anvendes 

200 planter/t 

Figur 11. Anbefalede bekæmpelsesmetoder og tidsforbrug (mod. e. Booy et al. 2005) 

Stor bestand 

(> 200) 

Kan anvendes 

Kan anvendes 

Mekanisk slåning med 

slagleklipper 

0,5-4 t/ha 


Metoden kræver 

håndholdt udstyr. Skal 

overholde dansk 

lovgivning. 

0,5-1 ha/t 

Kan anvendes 

200 planter/t 

Når der i figur 10 ovenfor står ”Kan anvendes” skal det opfattes som, at det ikke er 1. prioritet 

ved valg af bekæmpelsesmetode i den pågældende bestands størrelse. 

Ovennævnte bekæmpelsesmetoder har det tilfælles, at de alle skal udføres konsekvent over 

mindst 7-10 år for at komme alle spiredygtige frø i jorden til livs. Desuden har de til fælles, at 

bekæmpelsen skal starte så tidligt på året som muligt. I forbindelse med afgræsning skal der 

selvfølgelig tages hensyn til dyrenes velbefindende, så de ikke sættes for tidligt på græs. Der 

skal være foder nok til dem, evt. skal dyrene tilføres tilskudsfoder. Afgræsning foregår i prin- 

cippet hele vækstsæsonen. Ved de øvrige metoder skal bekæmpelsen foretages flere gange i 

- 24 -


løbet af sæsonen for at virke optimalt. Disse metoder kræver derfor en mere detaljeret tidsplan 

for, hvornår bekæmpelsen skal finde sted. Nedenfor fremgår en vejledning til, hvornår det an- 

befales at anvende de forskellige metoder til bekæmpelse i løbet af vækståret. 

Tidspunkt 

Opgravning/Rodstikning 

Slåning, manuelt 

Slåning, mekanisk 

Afgræsning, får 

Skærmkapning 

Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November 

Figur 12. Oversigt over bekæmpelsestidspunkter (mod. e. Sørensen & Buttenschøn 2002) 

Som det fremgår af skemaet skal opgravning/rodstikning startes i april måned og gentages så 

ofte som muligt i løbet af sæsonen og mindst 2-3 gange. Bekæmpelsen fortsætter indtil der ik- 

ke længere konstateres flere planter. 

Manuel slåning startes i maj måned og skal slås 3 gange i løbet af sæsonen. Slåningen skal 

udføres så ofte, at ingen planter, når at blomstre. 

Mekanisk slåning foretages første gang i maj måned (midten) og i alt 3-4 gange i løbet af 

vækstsæsonen i store massive bevoksninger. Det bedste tidspunkt for 2. gang er allerede i juni 

måned, idet planten vokser hurtigt efter første slåning. Det bedste tidspunkt for slåning 3. 

gang er i midten af juli, inden genvæksten har sat spiringsdygtige frø. Slåningen skal udføres, 

så ingen planter når at blomstre. 

Græsning med får startes medio april og fortsættes gennem hele sæsonen, indtil dyrene tages 

af ultimo oktober eller når, der ikke længere er foder nok til dem. Ved afgræsning med får er 

det vigtigt at kunne styre græsningstrykket løbende gennem bekæmpelsen. I starten er et højt 

græsningstryk at foretrække, for at græsningen har den tilsigtede effekt. Efter nogle år kan 

græsningstrykket sænkes. Hen over den enkelte sæson skal græsningstrykket være lavt indtil 

midten af maj, højest til omkring 1. juli og igen være lavt indtil vækstsæsonen slutter. Afgræs- 

ning med får kræver dagligt tilsyn. 

Skærmkapning startes, når de første skærme er afblomstret, det vil sige fra medio juni og frem 

til ultimo juli. Kapning skal gentages hele sæsonen imellem blomstring og frømodning og 

fortsættes, til de sidste planter har blomstret. Skærmkapning er ikke så effektiv, da det er me- 

get svært at undgå frøspredning, men metoden er velegnet som opfølgning i forbindelse med 

brug af andre bekæmpelsesmetoder. 

Der er mange tiltag, der kan planlægges i god tid forud for den nye vækstsæson. Planlægnin- 

gen er vigtig for at kunne starte bekæmpelsen så tidligt som muligt. Planlægningen af bekæm- 

- 25 -


pelsen kan opdeles i 3 forskellige faser alt efter årstiden. I tabellen nedenfor er angivet de op- 

gaver, der med fordel kan planlægges i forbindelse med bekæmpelsen: 

Årstid Opgavens art 

Efterår/vinter 

Forår/sommer 

(vækstsæsonen) 

Efterår 

1. Gennemgang af sidste års bekæmpelse (er der noget nyt vi har lært) 

2. Skabe overblik over antal af bestande og bestandenes størrelse 

3. Prioritere indsatsområder efter nærmere beskrevne kriterier 

4. Undersøge velegnede metoder til de enkelte bestande 

5. Planlægge de aktuelle bekæmpelsesmetoder 

6. Ansøge om nødvendige tilladelser 

7. Ansøge om mulige tilskudsordninger 

8. Udarbejde græsningsaftaler 

9. Etablere folde, læskure, vandforhold m.v. på afgræssede arealer (se pkt. 2.2) 

10. Anskaffe redskaber og beskyttelsesudstyr til brug for bekæmpelse 

11. Indhente erfaringer fra andre der bekæmper Kæmpe-Bjørneklo (kan vi lære nye metoder) 

1. Igangsætte egnede bekæmpelsesmetoder i de enkelte bestande 

2. Tilsyn med de enkelte bevoksninger ca. 1 gang om måneden (også private) 

3. Justere bekæmpelsesplanen og bekæmpelsesmetoder i de enkelte bestande efter behov 

4. Tilsyn med arealer hvor bekæmpelsen er tilendebragt efter 7-10 års bekæmpelse 

5. Iværksætte opfølgende bekæmpelse på færdigbehandlede arealer, hvis der viser sig nye planter 

1. Statusopgørelse over årets bekæmpelse 

2. Indberetningsskema indsendes til Allerød Kommune senest den 1. september 

3. Afskære alle sene skærme før frøspredning (skærmkapning) 

4. Afgræsning afsluttes 

Figur 13. Opgaveplanlægning i den årlige bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (mod e. Calov og Hansen 2004) 

Som det fremgår af figur 12 er det i perioden efterår/vinter hensigtsmæssigt at få de styr på de 

rent praktiske opgaver i forbindelse med bekæmpelsen. Det gør opstartsfasen i foråret væsent- 

lig lettere, og tiden kan derfor bruges fornuftigt på det egentlige arbejde med bekæmpelse af 

Kæmpe-Bjørnekloen. 

- 26 -

6 Evaluering af indsatsplan 


For at vurdere effekten af indsatsplanen skal kommunalbestyrelsen for Allerød Kommune 

evaluere indsatsplanen efter 5 vækstsæsoner, det vil sige i år 2011. På dette tidspunkt vil det 

være realistisk at vurdere, hvorvidt indsatsplanen har haft en positiv effekt på nedbringelse af 

bestande af Kæmpe-Bjørneklo i kommunen. 

Formålet med evalueringen er derfor at vurdere om indsatsen er tilstrækkelig. Med udgangs- 

punkt i evalueringen er det hensigten, at indsatsplanen skal revideres. Hvis der sker ændringer 

til den oprindelige indsatsplan, skal disse indgå som bilag til den oprindelige indsatsplan. 

Den reviderede indsatsplan skal indeholde følgende punkter i nævnte rækkefølge: 

1. Oversigt og beskrivelse af bekæmpelsesindsatsen på både offentlige og private arealer 

for hvert år siden indsatsplanens endelige vedtagelse i 2006 

2. Oversigt over igangværende bekæmpelse på både offentlige og private arealer i 2011 

3. Status over udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo i år 2011 

4. Kortlægning af nye spredningsveje der forhindrer effektiv bekæmpelse af Kæmpe- 


5. Detaljeret bekæmpelsesplan for arealer, hvor indsatsen ikke er/har været tilstrækkelig 

6. Konkret handlingsplan for de arealer der skal prioriteres først i den fremtidige periode 

indtil næste evaluering 

7. Dato for næste evaluering af indsatsplanen 

For at ovennævnte skal lykkedes, er det vigtigt at den ansvarlige for bekæmpelsen af Kæmpe- 

Bjørneklo i Allerød Kommune vedligeholder kortregistreringen meget nøje år for år. Dette 

sker via de nye oplysninger, der indberettes af borgere samt egne observationer. 

Den hovedansvarlige for indsatsplanen skal hvert år foretage sin egen evaluering af indsatsen 

i det forgangne år. I denne evaluering vil det være relevant at inddrage det personale, som rent 

praktisk har stået for bekæmpelsen. Formålet med at udarbejde en årlige evaluering af indsats- 

planens effekt er for det første, at kunne justere indsatsen i forhold til næste års vækstsæson, 

se i øvrigt figur 12. For det andet vil de årlige evalueringer udgøre grundlaget for en mere 

præcis evaluering af indsatsplanen i 2011. 

- 27 -


7 Ressourcer og organisering 

Udryddelsen af Kæmpe-Bjørneklo er en lang sej kamp som kræver mindst 7-10 års effektiv 

bekæmpelse. Forudsætningen for en vellykket bekæmpelse er derfor en præcis kortlægning, 

en velfungerende koordinering af indsatsen samt en konsekvent udførelse og opfølgning af 

bekæmpelsen. Den præcise kortlægning kræver at borgere og interesseorganisationer inddra- 

ges aktivt i processen så de melder tilbage om nye bestande. Inddragelsen kan optimeres 

gennem følgende medietiltag: 

Foldere/elektronisk materiale der udleveres/downloades fra Kommunens hjemmeside 

Afholde informationsmøder og havedage f.eks. på Materielgården 

Afholde oplysnings- og bekæmpelseskampagner i april/maj forud for ny vækstsæson 

Udvikle GIS-baseret hjemmeside hvor borgerne selv kan indmelde/registrere bestande 

For at bekæmpelsen bliver en succes, skal der i Allerød Kommune nedsættes en koordinator, 

som har det overordnede ansvar for gennemførelse af indsatsplanen. Koordinatoren skal end- 

videre fungere som leder af en følgegruppe i kommunalt regi. Følgegruppens formål bliver, at 

koordinere den fremtidige indsats og ikke mindst gennemføre indsatsplanen, så den fremstår 

som et troværdigt produkt udarbejdet af Allerød Kommune. Det vil sige, at følgegruppen jf. 

figur 12 skal samarbejde om alt lige fra borgerkontakt til udstedelse af påbud. Indsatsplanen 

kræver løbende en relativ stor indsats af følgegruppen, så den kontinuerlige udvikles i positiv 

retning til gavn for naturen i Allerød Kommune. 

Økonomien spiller en vigtig rolle for at indsatsplanen skal have en effekt. Det er afgørende, at 

der bevilges de nødvendige ressourcer til alle dele af indsatsplanen herunder følgegruppens 

arbejde, det udførende personale, udarbejdelse af informationsmateriale o.s.v. Desuden bør 

det klarlægges, i hvilken størrelsesorden Allerød Kommune vil bevilge penge til bekæmpelse 

på de private arealer, hvor lodsejerne ikke efterkommer kommunens påbud. Hvis bevillingens 

størrelse forud for hver vækstsæson kendes, er det muligt at prioritere indsatsen optimalt. 

I fremtiden bør Allerød Kommune overveje at indgå i tværkommunale samarbejder i kampen 

mod Kæmpe-Bjørneklo. Det er et vigtigt at samarbejde for at opnå en effektiv bekæmpelse. 

Det er ikke optimalt, at Allerød Kommune aktivt bekæmper Kæmpe-Bjørnekloen og nabo- 

kommunerne samtidig er inaktive. Det vil resultere i, at planten med tiden igen vil sprede sig 

til kommunen f.eks. via vandløb. Samarbejdet kunne på sigt udvides til bekæmpelse af andre 

invasive arter som Japansk Pileurt, Rynket Rose og Rød Hestehov. Disse arter er ligeledes er 

en trussel mod biodiversiteten i vores natur. 

- 28 -

8 Litteraturliste 


8.1 Bogreferencer 

Booy, O. Cock, M., Eckstein L., Hansen, O.H. Hattendorf, J. Hüls, J. Jahodová, 

S., Krinke, L., Moravcovà, L., Müllerovà, J., Nentwig, W., Nielsen, C., Otte, A., 

Pergl, J., Perglová, I., Priekule, I., Pysek, P., Ravn, H.P., Thiele, J., Treikale, O., 

Trybush, S., Vanaga, I., Wittenberg, R. (2005): Kæmpe-Bjørneklo - forebyggelse 

og bekæmpelse. Skov & Landskab, Hørsholm. 

Buttenschøn, R.M. (1993): Plejemetoder og driftsformer. I: Naturplejebogen. s.34-53. 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 

Calov, G., Andersen, U.V., (1996): Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Videnblade, 

Park- og Landskabsserien, blad nr. 6.0-4. Skov & Landskab, Hørsholm. 

Calov, G., Hansen, J. P., (2004): Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i 

Stenløse Kommune (2005-2015). Stenløse Kommune, Stenløse. 

Hansen, Kjeld (red.) (1988): Dansk Feltflora. 4. oplag. Gyldendal. 

Sørensen, M.A., Buttenschøn, R.M. (2002): Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo – 

udførelse, præstationer og økonomi. Videnblade, Park- og Landskabsserien, 

Blad nr. 6.0-1. Skov & Landskab, Hørsholm. 

8.2 Elektroniske referencer 

Frederiksborg Amt (2006). Kæmpe-Bjørneklo…et stort problem i naturen. 

(citeret 16. februar 2006). Tilgængelig på internet: 

http://www.fa.dk/natur/bjorneklo/index.htm 

Larsen, S.N., Vestergaard, M., Andersen, U.V., Bechsgaard, L. (1999a): Sådan 

bekæmpes Kæmpe-Bjørneklo uden brug af sprøjtegift. Skov- og Naturstyrelsen. 

(citeret 6. oktober 2005). Tilgængelig på internet: 

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/hvad/Bjoerneklo/ 

Larsen, S.N., Vestergaard, M., Andersen, U.V., Bechsgaard, L. (1999b): Grøn 

bekæmpelse af landskabsukrudt. Skov- og Naturstyrelsen. (citeret 11. oktober 

2005). Tilgængelig på internet: 

http://www2.sns.dk/natur/groen/default.htm 

Miljøministeriet (2005): Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. 

(citeret 16. februar 2006). Tilgængelig på internet: 

http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/Bekaemp/ 

Ravn, H.P., Nentwig, W., Cock, M., Wade, M., Otte, A., Pysek, P., Winkler, E. 

(2001): Giant Alien. (citeret 12. oktober 2005). Tilgængelig på internet: 

http://www.flec.kvl.dk/giant-alien/ 

Rentokil (2004). Giftfri og miljørigtig bekæmpelse af bjørneklo. (citeret 16. februar 

2006). Tilgængelig på internet: 

http://www.rentokil.dk/default.aspx?ID=221 

- 29 -

9 Bilag 

Bilagsnummer Bilagsbeskrivelse 


1 Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo 

2 Oversigtskort over Allerød Kommune 

3 Liste over matrikler med bestande af Kæmpe-Bjørneklo i 2006 

4 Lov om drift af landbrugsjorder 

5 Kort over delområde 1, Blovstrød/Høvelte 

6 Kort over delområde 2, Ravnsholt/Kattehale 

7 Kort over delområde 3, Lillerød I 

8 Kort over delområde 4: Lillerød II 

9 Kort over delområde 5: Lynge/Kollerød 

10 Kort over delområde 6: Vassingerød 

11 Kort over delområde 7: Uggeløse 

12 Indberetningsskema for Kæmpe-Bjørneklo 

13 Oversigtskort over Allerød Kommune med værdifulde naturområder 

14 Naturbeskyttelsesloven 

- 30 -

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo - Kommuneplan - Allerød ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?