Dokumentationsrapport for Kandidatuddannelsen i ... - ACE Denmark

Dokumentationsrapport for
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier ved
Syddansk Universitet
Del 1, 2 og 3
Dato: 6. februar 2009
Kontaktperson på universitetet:
Morten Vestergaard-Lund, projektkoordinator, Dokumentation og Kvalitet – Studiekontoret
Tlf: 6550 1518, E-mail: movl@sdu.dk
Kontaktperson på Det Humanistiske Fakultet:
Lotte Bloch, fuldmægtig
Tlf: 6550 2892, E-mail: bloch@sdu.dk
1

Dokumentationsrapport
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet
Indledningsvis bemærkes, at dokumentationsrapporten tager udgangspunkt i den seneste studieordning
for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier, der trådte i kraft 1. september 2007, og som samtidig
er den første studieordning, der er udstedt i henhold den nye uddannelsesbekendtgørelse;
bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universitetet med
senere ændringer (i det følgende ”uddannelsesbekendtgørelsen”).
Det første hold studerede under denne studieordning forventes at have fuldført deres kandidatuddannelse
ultimo august 2009.
Studiet er forankret ved studienævn for historie og ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse.
Dog således at en del af disciplinansvaret hører under Institut for Litteratur, Kultur og Medier.
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier blev påbegyndt ved SDU i 2003 og er den eneste kandidatuddannelse
af sin art i Danmark. Amerikanske Studier er en tværfaglig disciplin, der beskæftiger sig
med amerikansk kulturel identitet på basis af studier i amerikansk historie/samfundsforhold, amerikansk
litteratur og en række beslægtede discipliner. Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier har sin
basis ved Center for Amerikanske Studier. Centrets kernemedarbejdere er tilknyttet Institut for Historie,
Kultur og Samfundsbeskrivelse og Institut for Litteratur, Kultur og Medier. I spidsen for Center for
Amerikanske Studier står centerleder Jørn Brøndal, der samtidig er medlem af Studienævn for Historie
og således i nær kontakt med Studieleder Per Grau Møller.
Del 1: Udmøntning af kriterier i målepunkter
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Målepunkt 1.1.1:
Kandidatuddannelsen i Amerikanske studier ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet
indgår på en række områder i løbende dialog med aftagere og dimittender/alumner. Nedenfor er disse
områder skitseret.
Aftagerpaneler:
Det Humanistiske Fakultet ved SDU har to aftagerpaneler – Aftagerpanel for Undervisning og Aftagerpanel
for Kultur og Kommunikation. Aftagerpanelerne blev oprettet i 2005, i starten inden for tre områder.
De tre aftagerpaneler blev på baggrund af løbende evalueringer og justeringer i 2007 til de to
eksisterende aftagerpaneler.
De to aftagerpaneler retter sig mod forskellige arbejdsområder for de humanistiske dimittender. Det ene
aftagerpanel består af aftagere der har brug for dimittender til undervisningsopgaver, mens det andet
aftagerpanel bredt dækker området kultur og kommunikation.
Aftagerpanelet har en rådgivende funktion bl.a. i forbindelse med uddannelsesplanlægning, afdækning
af nye jobområder for humanistiske kandidater, samt øget samarbejde mellem aftagerne og Det Humanistiske
Fakultet. Der afholdes som udgangspunkt ét møde i aftagerpanelerne om året, derudover fore-
2

går der en løbende dialog med enkelte af paneldeltagerne i forbindelse med sideløbende projekter og
samarbejder (jf. bilag 3 for kommissorium for aftagerpaneler, samt bilag 4 for referat fra sidste aftagerpanelmøde).
Næste aftagerpanelmøde er planlagt til marts 2009, hvor blandt andet kandidaternes kompetenceprofiler
og akkreditering er på dagsordenen.
Begge aftagerpaneler har stor relevans for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier, idet uddannelsen
sigter bredt mod både beskæftigelse inden for undervisning samt mod beskæftigelse inden for en
række områder inden for kultur og kommunikation i både den private og offentlige sektor.
Aftagerpanelerne har haft lejlighed til at diskutere projektorienterede forløb, der nu er indført som en
mulighed i studieordningen for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier. Desuden har aftagerpanelerne
drøftet kompetenceprofiler for uddannelserne til brug på eksamensbeviserne. Resultatet heraf var
en omskrivning af kompetenceprofilerne til en form, der er langt mere aftagerrettet og mindre universitær
i sin sprogbrug end de hidtil anvendte profiler.
Det Humanistiske Fakultet har valgt at forankre aftagerpanelerne på fakultetsniveau, med muligheden
for at etablere aftagerpaneler på institut- og studieniveau. Der foregår derfor en løbende evaluering af
behovet for særlige aftagerpaneler på institut- eller studieniveau.
Vi er foreløbig af den overbevisning, at de to aftagerpaneler på fakultetsniveau i tilstrækkelig grad dækker
behovet. Dette skyldes ikke mindst, at de enkelte studier har mulighed for at komme med input og
kan tage specifikke emner op, samt at kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier har andre kontakter
til relevante aftagergrupper (se nedenfor).
American Studies Advisory Committee:
Forskning og uddannelse i amerikanske studier er organiseret i Center for Amerikanske Studier, hvor
Jørn Brøndal har den daglige ledelse. Knyttet til centret er American Studies Advisory Committee tidligere
som bestyrelse - nu som rådgivende forum. Dette forum samler op på emner af relevans for Amerikanske
Studier inden for uddannelse og forskning, f.eks. optag på studiet, fremtidige arrangementer,
markedsføringstiltag med mere.
Komiteen består af dekanen for Det Humanistiske Fakultet samt en række VIP’er centrale for forskning
og uddannelse inden for amerikanske studier. Som noget ganske nyt er komiteen blevet udvidet med to
repræsentanter fra erhvervslivet med henblik på at styrke aftagerdialogen. Begge disse nye medlemmer
har kontakt til Amerikanske Studiers aftagergrupper. I forlængelse heraf er det endvidere besluttet at
udvide komiteen med en repræsentant fra den Amerikanske Ambassade, med henblik på at styrke kontakten
til det amerikanske arbejdsmarked. Aftagerkontakten via American Studies Advisory Committee
er således stadig i sin vorden, men det er en dialog, som vi forventer os meget af.
Endvidere kan det nævnes, at komiteen har drøftet at tage kontakt til US Chamber of Commerce i København
med henblik på fremtidigt samarbejde.
American Studies Advisory Committee mødes ca. 1 - 2 gange pr. år – sidste gang i januar 2009 (jf. bilag
5 for referat af mødet).
Danish Student Association for American Studies:
De studerende grundlagde i 2007 Danish Student Association for American Studies (DSAAS).
DSAAS’s formål er at promovere Amerikanske Studier på universitetet samt i den offentlige og private
sektor via seminarer, konferencer, sociale arrangementer og jobmesser. Mange af DSAAS’s arrangementer
søger via et aktuelt emne at etablere kontakt og dialog med dimittender fra kandidatuddannelsen og
aftagere af kandidaterne. F.eks. var to SDU-uddannede kandidater i Amerikanske Studier indkaldt som
eksperter ved et seminar i 2008 om primærvalgene i USA og yderligere to ved Center for Amerikanske
3

Studiers store valgaften i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg 4. – 5. november 2008, foruden
at et seminar den 6. oktober 2008 havde en alumne som keynote speaker.
Censorerne:
Dialogen med aftagere foregår blandt andet i censorkorpset. Den løbende dialog med censorkorpset
udgør en vigtig form for feedback med henblik på løbende udvikling af studiet også set i et aftagerperspektiv.
Censorformandskabet får nye studieordninger samt større studieordningsændringer til gennemsyn,
hvorved kvalitet og relevans sikres.
Kandidatundersøgelse:
Der laves (jf. bilag 47, delpolitik for: Efter uddannelsen) hvert tredje år en omfattende kvantitativ undersøgelse
blandt alle universitetets dimittender. Kandidatundersøgelse er rettet mod bachelorer og
kandidater, der har afsluttet deres uddannelse inden for de tre sidste år. Undersøgelsen er foreløbig gennemført
to gange i henholdsvis 2005 og i 2007 i form af Humanistundersøgelsen.
I undersøgelsen afdækkes en lang række områder af relevans for de enkelte studiers uddannelsesplanlægning
og aftagerrelevans. Det drejer sig bl.a. om kompetencematch mellem tillærte og efterspurgte
kompetencer, job og branchetyper, overgangsledighed og vejen til det første job. Via kandidatundersøgelsen
får Amerikanske Studier således en løbende tilbagemelding fra fagets dimittender.
Amerikanske Studier har tidligere selv gennemført en kandidatundersøgelse, hvor der blev spurgt ind til
de studerendes jobsituation. Endvidere har studiet løbende kontakt med alumner, idet alle alumner
inviteres til alle vore arrangementer. Arrangementerne er beskrevet i bilag 22.
Alumneportal:
Syddansk Universitet arbejder med at etablere en internetportal, som vil være indgangen til universitetet
for alumnerne. Portalen vil blive lanceret i februar 2009.
På portalen vil det være muligt for alumnerne at oprette en profil med navn, uddannelse, karriere mm.
Denne profil vil automatisk indgå i netværk baseret på uddannelsesretning. Ved oprettelse af profilen
kan alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for universitetet, og om de vil være mentor
for en studerende. Ressourcepersoner vil være alumner, som har lyst til at gæsteforelæse, fortælle om
karriereveje, indgå i aftagerpaneler og styregrupper mm.
Mentornetværk kan etableres for de studerende både tidligt i studiet, under speciale og i forbindelse
med jobsøgning ved afslutning af uddannelsen.
Formålet med portalen er at bibeholde og vedligeholde en fortsat kontakt til universitetets alumner.
Ved at lade alumnerne registrere sig elektronisk med en e-mail-adresse, giver det universitetet mulighed
for at benytte en hurtig og enkel kommunikationskanal til alumnerne i tillæg til trykt skriftlig kommunikation.
Når en alumne får tilsendt sit eksamensbevis, vil han eller hun få information om alumneportalen
og mulighed for fortsat kontakt til universitetet. Ligeledes vil andre kanaler blive benyttet i markedsføringen
af portalen (breve, tryksager, e-mail, online annoncering, presse).
Portalen vil fungere som universitetets administrationsværktøj for alumner og give det administrative
personale en direkte og enkel adgang til alumnerne. Portalen vil indeholde alle alumner, som universitetet
har digitalt registreret (primært via STADS). Der vil således være en gruppe aktive alumner (de der
har oprettet en profil) og en gruppe passive alumner. Fra såvel centralt som decentralt niveau (fakultet,
institut, center, uddannelse) vil det være muligt at lave søgning blandt alumnerne og lave adresseudtræk
i forbindelse med dimittendundersøgelser mm. Det vil også være muligt at udsende mails til de aktive
alumner, som har registreret sig med e-mailadresse.
4

I forbindelse med akkreditering af uddannelserne vil alumnerne – og den direkte og lette adgang til dem
via alumneportalen – fremover kunne kvalificere processen. Gennem den decentrale administration af
alumnedatabasen vil de enkelte uddannelsesenheder have adgang til alumner som respondenter på akkrediteringsrelevante
surveys, som deltagere i aftagerpaneler og som bidragydere i fx styregrupper, kvalitative
inputs om læringsudbytte og relevans af uddannelsen mv.
Det er hensigten, at kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier aktivt vil bruge denne nye alumnedatabase.
Dette vil ske både i forbindelse med løbende kvalitativ feedback fra tidligere studerende og til
gavn for de nuværende studerende, bl.a. i forbindelse med mentorordninger.
Bilag, kriterium 1:
Bilag 3: Kommissorium for aftagerpaneler ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet
Bilag 4: Referat fra aftagerpanelmøde på Mad House d. 24. januar 2008
Bilag 5: Referat fra møde i American Studies Advisory Committee, januar 2009
Bilag 22: Tiltag
Bilag 47: Delpolitik for: Efter uddannelsen
5

Kriterium 2. Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
Syddansk Universitet har som led i universitetets interne kvalitetsudviklingsarbejde og kvalitetsmodel
udviklet en delpolitik for: Efter uddannelsen (se bilag 47), der i høj grad tager udgangspunkt i at sikre,
at universitetets indsats i forhold til studerendes succesfulde gennemførelse og afslutning af uddannelsen
og en efterfølgende succesfuld indtræden på arbejdsmarkedet i et - i forhold til uddannelsen - relevant
job hele tiden udvikles og forbedres.
Delpolitik for efter uddannelsen støtter altså op om initiativer til en løbende forbedring af dimittendernes
arbejdsmarkedssituation.
Det sker gennem følgende typer af aktiviteter:
Initiativer omkring erhvervs-, udslusnings-, og karrierevejledning, hvor alle studerende og dimittender
løbende skal have tilbud om information og vejledning vedrørende job, karriere og uddannelsesafslutning
Alumnedatabase og alumnetilbud, hvor der oprettes en alumnedatabase for alle nye dimittender
(både bachelorer og kandidater) fra universitetet
Kandidatundersøgelser, hvor der med mellemrum gennemføres en kandidatundersøgelse rettet
mod bachelorer og kandidater, der har afsluttet deres uddannelse inden for de sidste tre år. Undersøgelsen
indeholder spørgsmål om bachelorernes og kandidaternes erhvervs- og karriereveje.
Kandidatundersøgelsen kan altså bidrage med væsentlig information om disse forhold.
Aftagerpaneler – hvor der oprettes aftagerpaneler, der kan indgå i en dialog med universitetet
om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet – og inddrages ved udvikling af nye og
eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer.
Der kan for yderligere information om løbende, konkrete initiativer henvises til
www.sdu.dk/karriere.
Målepunkt 2.1.1:
Syddansk Universitet har (egne opgørelser) uddannet 3 nye kandidater i Amerikanske Studier i 2006 og
13 nye kandidater i 2007. Der er ikke tidligere uddannet kandidater fra denne uddannelse, der første
gang blev udbudt på universitetet i 2003.
Videnskabsministeriets tal (bilag 8) indeholder endnu ikke særskilte opgørelser for kandidatuddannelsen
i Amerikanske Studier - disse er indeholdt i tallene for Engelsk. Da de statistiske tal for nyuddannedes
beskæftigelse og ledighed for Amerikanske Studier endnu er meget begrænsede må det alt andet lige
antages, at disse vil være lig de, der gælder for engelsk-studiet. Nedenfor gennemgås disse tal.
Amerikanske Studier har i december 2008 kontaktet samtlige 40 færdiguddannede kandidater i Amerikanske
Studier fra SDU i perioden 2005 og 2008 (baseret på oplysninger i databaseprogrammet
STADS). Dimittenderne er blevet kontaktet via email og brev, og det er således deres egen tilbagemelding,
der danner grundlag for følgende, der kan give et bedre billede af beskæftigelsen for kandidater i
Amerikanske Studier, jf. bilag 11:
Af de 40 kandidater, der dimitterede i perioden 2005-2008, har 18 været til rådighed for arbejdsmarkedet
i netop 4-19 måneder.
Af de 18 var der to kandidater, der ikke svarede. Det vides, at en af disse p.t. er bosat i USA.
Der var 2 uden beskæftigelse blandt de 16 respondenter; yderligere 1 er p.t. sygemeldt. Af de 2 uden
beskæftigelse har én været det i kun 6 måneder. Således er 81% (13 personer) i beskæftigelse, 13% (2
personer) er ledige og 6 % (1 person) er uden for arbejdsstyrken, jf. bilag 11.
6

Til supplering heraf viser Videnskabsministeriets tal for Engelsk for Syddansk Universitet følgende:
Af de engelskkandidater, der blev uddannet i 2004, fortsatte 73% i beskæftigelse, 18% i ledighed og 9%
uden for arbejdsstyrken.
Af de engelskkandidater, der blev uddannet i 2005, fortsatte 76% i beskæftigelse, 12% i ledighed og 4%
uden for arbejdsstyrken.
Af de engelskkandidater, der blev uddannet i 2006, fortsatte 82% i beskæftigelse, 14% i ledighed 4%
uden for arbejdsstyrken.
Samlet set kan det ud fra Videnskabsministeriets tal konstateres, at ledigheden for kandidater i Engelsk
fra Syddansk Universitet har været faldende / beskæftigelsen har været stigende i perioden fra 2004 –
2006, selv om ledigheden for kandidater i 2006 var en smule større, end den var i 2005.
De gennemsnitlige tal for beskæftigelse og ledighed for kandidater i Engelsk fra Syddansk Universitet er
fint på niveau med tal for samme på landsplan for perioden. Kandidater fra Syddansk Universitet har en
smule højere beskæftigelse, men også en smule højere ledighed end det, der gælder på landsbasis.
Ledigheden for kandidater i Engelsk fra Syddansk Universitet er yderligere i gennemsnit for perioden
2003-2006 på noget højere niveau end for hovedområdet (humaniora, hele landet) (19% mod 12%).
Ovennævnte forhold for Engelsk må indtil videre antages også at gælde for kandidater fra Amerikanske
Studier.
Det skal i den forbindelse understreges, at ledigheden for humanister generelt indtil udgangen af 2008
har været stærkt nedadgående i det danske samfund. Ledighedstal fra Akademikernes Centralorganisation
fra december 2008 (bilag 9) viser, at den gennemsnitlige ledighed for humanistiske kandidater er så
lav som 4,0 %.
Der henvises desuden til humanistundersøgelsen (se nedenfor under målepunkt 2.1.2), hvor det blandt
andet kan ses, at flere og flere humanister finder relevant beskæftigelse inden for f.eks. det private arbejdsmarked.
Sidst, men ikke mindst, skal det understreges, at den strategi og de initiativer, der igangsættes og videreudvikles
som del af delpolitik for efter uddannelsen (se ovenfor) også – både på kort og på lang sigt –
forventes at påvirke beskæftigelsessituationen positivt for kandidater i Amerikanske Studier fra Syddansk
Universitet.
Målepunkt 2.1.2:
Som det fremgår ovenfor, er der endnu uddannet meget få kandidater i Amerikanske Studier, hvorfor
det antages, at beskæftigelsen for disse alt andet lige vil være tilnærmelsesvist som for engelskuddannelsen.
Kandidater i Engelsk fra Syddansk Universitet finder beskæftigelse i et omfang, der ligger over landstallene
for beskæftigelse i engelsk (Videnskabsministeriets tal). Således er 72% af de nyuddannede kandidater
i engelsk fra Syddansk Universitet i beskæftigelse (gennemsnit 2003-2006), mens tilsvarende
landstal er 66%.
Det bemærkes som ovenfor anført endvidere, at beskæftigelsen for engelskkandidater har været stigende
fra 73% i 2004 til hele 82% i 2006.
7

Beskæftigelsen for engelskkandidater fra Syddansk Universitet har altså i de senere år udviklet sig rigtig
fint og i den rigtige retning – og det antages, at det samme vil være tilfældet for kandidater fra Amerikanske
Studier.
Syddansk Universitets kandidatundersøgelse fra 2005 (for perioden 1999-2004, bruttoresponsrate
61%) giver et fingerpeg om, hvilke job-funktioner kandidater i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet
varetager – hvor der igen tages udgangspunkt i resultaterne for Engelsk. Som det ses af listen
over stillingsbetegnelser fra kandidatundersøgelsen for engelskkandidater, er der mange forskellige (både
fra offentligt og privat regi) og relevante jobfunktioner, der er anført, jf. bilag 7.
Som nævnt under målepunkt 2.1.1. har Amerikanske Studier i december 2008 kontaktet samtlige 40
færdiguddannede kandidater i Amerikanske Studier fra SDU i perioden 2005 og 2008. Det viser sig, at
aftagerfeltet er meget bredt, og at stillingsbetegnelserne varierer tilsvarende. F.eks. kan nævnes fuldmægtig
i Udenrigsministeriet, fuldmægtig ved Københavns Universitet, Kommunikations- og marketingskonsulent
hos International Business College Kolding, Handelsrådgiver i Handelsafdelingen ved Den
Amerikanske Ambassade, Ph.d.-studerende ved Amerikanske Studier, SDU samt Representative Sales
Associate ved Delta Air Lines i London.
Af bilag 10, uddrag fra Humanist-undersøgelse (2007 - seks danske universiteter i samarbejde med Capacent
Epinion), fremgår følgende:
For kandidater inden for området ”kulturstudier”, hvorunder kandidater fra Amerikanske Studier er
grupperet, er de oftest forekommende offentlige arbejdspladser ifølge humanist-undersøgelsen kommunikation,
administration/forvaltning og undervisning på anden videregående uddannelsesinstitution.
For kandidater inden for området ”kulturstudier” er den oftest forekommende private arbejdsplads ifølge
humanist-undersøgelsen konsulent og rådgivningsvirksomhed, jf. bilag 10. En af rapportens hovedpointer
er, at den private sektors rolle som storaftager af humanister i dag er et faktum.
Det kan derfor alt andet lige på baggrund af ovennævnte konkluderes, at kandidater i Amerikanske
Studier fra Syddansk Universitet i høj og stigende grad vil finde relevant beskæftigelse – og at denne
beskæftigelse i betydelig grad vil finde sted i forhold til det private arbejdsmarked. Og det forventes
sidst, men ikke mindst, at denne proces vil blive forstærket af de initiativer, der er igangsat med delpolitik
for efter uddannelsen.
Bilag, kriterium 2:
Bilag 7: Stillingsbetegnelser for kandidater i Engelsk og Amerikanske Studier
Bilag 8: Videnskabsministeriets tal for beskæftigelse og ledighed af nyuddannede
Bilag 9: Uddrag af AC‟s ledighedsstatistik, december 2008 (tabel B)
Bilag 10: Uddrag af Humanistundersøgelsen 2007
Bilag 11: Undersøgelse af dimittenders jobsituation, december 2008, Amerikanske Studier
Bilag 47: Delpolitik for: Efter uddannelsen
8

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Målepunkt 3.1.1:
Nedenstående tabel giver en oversigt over uddannelsens fagelementer i efteråret 2008, og hvilke forskningsområder
de knytter an til. For en nærmere beskrivelse af de otte forskningsområder, der anvendes i
nedenstående tabel, se besvarelsen af målepunkt 5.1.1.
Overordnet gælder, at Amerikanske Studier er en tværfaglig disciplin. Studieordningens obligatoriske
fagelementer (jf. bilag 1, §§14-17, s. 14-21) udbydes af Studienævn for Historie, og undervisningen rekvireres
fra Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse og fra Institut for Litteratur, Kultur og
Medier.
Studieordningens valgfrie fagelementer (kursusfag og valgfag, jf. bilag 1, §§18-19, s. 21-23) udbydes af
forskellige studienævn, og undervisningen rekvireres fra forskellige institutter, idet Institut for Historie,
Kultur og Samfundsbeskrivelse samt Institut for Litteratur, Kultur og Medier atter står centralt. Det er
Studienævn for Historie, der godkender udbuddet af valgfrie fagelementer efter indstilling fra lederen af
Center for Amerikanske Studier.
Tabel 3.1 Oversigt over obligatoriske fagelementer i efterårssemestret 2008
Fagelementets titel
Evt. undertitel (efter kolon)
Udbydende studienævn
Teori og Metode i Amerikanske
Studier
Studienævn for Historie
Emner i Amerikansk Historie og
Samfundsforhold:
The American Presidency
Studienævn for Historie
Emner i Amerikansk Kultur:
American Myths and Realities
Studienævn for Historie
Forskningsområde ud fra 8 kategorier:
Immigration and Race
The American South
20th Century Culture
Landscape
Technology, Law & Society
Popular Culture
Politics and Culture
19th Century History
Metaperspektiver og teoretiske/metodiske
perspektiver på alle
otte forskningsområder
19th Century History
20th Century Culture
Politics and Culture
The American South
20th Century Culture
Popular Culture
Tabel 3.2 Oversigt over valgfrie fagelementer i efterårssemestret 2008
Fagets titel
Evt. undertitel (efter kolon)
Udbydende studienævn
Forskningsområde ud fra 8 kategorier:
Navn
VIP/DVIP (stilling)
Institut
Primær uddannelsestilknytning
ILKM = Institut for Litteratur,
Kultur og Medier
IHKS = Institut for Historie, Kultur
og Samfundsbeskrivelse
David Nye
VIP (professor)
IHKS
Amerikanske Studier
Jørn Brøndal
VIP (lektor)
IHKS
Amerikanske Studier
Thomas Ærvold Bjerre
DVIP (ekstern lektor)
ILKM
Amerikanske Studier
Navn
VIP/DVIP
Institut (primær uddannelsestil-
9

Forskningsseminar:
Literature after 9/11
Engelsk studienævn
Forskningsseminar:
Sporting Bodies in the United
States
Engelsk studienævn
Område:
En stat fødes. USA, ca. 1750-
1791
Studienævn for Historie
Område:
Amerikaniseringen af Europa
efter 1945
Studienævn for Historie
Område:
Udvalgte områder i amerikansk
udenrigspolitik i det 20. århundrede,
fra præsidenterne
Wilson, Roosevelt og Truman
samt Kissingers virke
Studienævn for Historie
Område:
Kursus i internationale forhold,
fra 1945 til 2008
Studienævn for Historie
Den amerikanske western
Studienævn for Medieuddannelserne
Immigration and Race
The American South
20th Century Culture
Landscape
Technology, Law & Society
Popular Culture
Politics and Culture
19th Century History
20th Century Culture
Politics and Culture
Immigration and Race
Popular Culture
20th century Culture
knytning)
Peter Simonsen
VIP (adjunkt)
ILKM
Engelskstudiet
Benita Heiskanen
VIP (adjunkt)
IHKS
Amerikanske Studier
Politics and Culture Finn Stendal Pedersen
VIP (lektor)
IHKS
20th century Culture
Popular Culture
Historiestudiet
Sissel Bjerrum Fossat
VIP (PhD-studerende)
IHKS
Historiestudiet
Politics and Culture Kay Lundgreen-Nielsen
VIP (lektor)
IHKS
Historiestudiet
Politics and Culture Kay Lundgreen-Nielsen
VIP (lektor)
IHKS
20th Century Culture
Landscape
Popular Culture
Historiestudiet
Thomas Ærvold Bjerre
DVIP (ekstern lektor)
ILKM
Amerikanske Studier
Bemærkninger til tabellerne
De obligatoriske fagelementer blev fulgt af samtlige de studerende ved kandidatuddannelsen i Amerikanske
Studier, der påbegyndte deres kandidatuddannelse i efteråret 2008. Det skal bemærkes, at de tre
obligatoriske fagelementer Emner i Amerikansk Historie og Samfundsforhold, Emner i Amerikansk Kultur
samt Emner i Amerikanske Studier ifølge studieordningen alle har tematisk bredde, idet det dog fordres,
at de valgte temaer har central/grundlæggende betydning for det pågældende fagelements emnekreds (jf.
bilag 1, §§15-17, pkt. c, s. 15-16, 19 og 22). Den omstændighed gør, at mens underviseren tager udgangspunkt
netop i centrale temaer, kan valget af disse temaer variere fra semester til semester afhængig
f.eks. af temaernes aktualitet og af underviserens forskningsinteresser (jf. disse fagelementers forskellige
undertitler 2006-8 i bilag 17).
10

De valgfrie fagelementer blev fulgt af andetårsstuderende ved kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier:
Andre andetårsstuderende tog fagelementer ved universiteter i udlandet efter godkendelse fra Studienævn
for Historie.
I efterårssemestret 2008 blev der i forbindelse med to fagelementer gjort brug af en DVIP, nemlig
Thomas Ærvold Bjerre. Det skal derfor pointeres, at Thomas Ærvold Bjerre indtil 11. september 2008
var ph.d.-studerende ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier og havde sin primære tilknytning til
Center for Amerikanske Studier (med lektor Jan Nordby Gretlund som vejleder). Den 11. september
2008 forsvarede Thomas Ærvold Bjerre med succes sin ph.d.-afhandling, ”Cowboy Crackers: Echoes of
the American Western in Contemporary Southern Fiction.” Begge de fagelementer, han underviste i
efteråret 2008, falder inden for hans forskningsfelt. Som det fremgår af den komplette oversigt over
VIP/DVIP, er der ikke i nogen af de øvrige semestre inden for de sidste 3 år gjort brug af DVIP’er (jf.
bilag 17).
Samvirke mellem forskning og praksis
Den forskning, som er knyttet til uddannelsen, samvirker med praksis i adskillige henseender.
Ved ”praksis” forstås undervisning og uddannelse uden for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier,
udviklingsarbejde og rådgivning, politiske beslutningsprocesser og samfundsdebat i bredere forstand.
Underviserne indgår jævnligt i sammenhænge uden for undervisningen, der tager udgangspunkt i
forskningen ved Amerikanske Studier. Eksempelvis kan nævnes, at centerleder Jørn Brøndal i 2008
holdt 30 mundtlige oplæg/foredrag uden for undervisningen (herunder flere Folkeuniversitets- og gymnasieforedrag),
deltog i 14 avisinterviews, optrådte 8 gange i radioen og 6 gange på TV og skrev to længere
avisindlæg, og at professor David Nye foruden ligeledes mange optrædener både som foredragsholder
og i massemedierne skrev en blog på Internettet om amerikansk politik.
Alle medarbejderne ved Center for Amerikanske Studier har stor erfaring med foredragsvirksomhed og
optræder jævnligt i massemedierne. Da Øregaard Gymnasium i 2008 annoncerede planer om at oprette
en USA-linje for dets gymnasieelever, indledtes en løbende dialog mellem Center for Amerikanske
Studier (ved centerleder Jørn Brøndal) og Øregaard Gymnasium (ved lektor Niels Gottlieb) med henblik
på gensidig rådgivning, uddannelsesudvikling og samarbejde. Medarbejderne ved Center for Amerikanske
Studier har også nær kontakt med både Fulbright Kommissionen (hvor en kandidat i Amerikanske
Studier nu også er ansat) og Den amerikanske Ambassade i København (hvor ligeledes en kandidat
i Amerikanske Studier nu er ansat), bl.a. i forbindelse med planlægning af seminarer og konferencer
og invitation af gæsteforelæsere.
Målepunkt 3.2.1:
For en oversigt over sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetencemål
som fastsat i studieordningen for Amerikanske Studier (i overensstemmelse med kvalifikationsnøglens
krav), se kriterium 9. Sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetencemål
fremgår af studieordningens målbeskrivelse for de enkelte fagelementer sammenholdt med studieordningens
bedømmelseskriterier for de enkelte fagelementer (jf. bilag 1, §§14-20, pkt. b og pkt. f, s.
15-27).
Uddybning
Om kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier gælder, at der skelnes mellem
tre niveauer. For det første er der tale om tilvejebringelsen af en række intellektuelle og praktiske kompetencer
på et generelt akademisk niveau. I studieordningen er elleve sådanne kompetencer opridset (jf.
bilag 1, §2, s. 5-6).
11

Studieordningens overordnede kompetencemål er udmøntet i målbeskrivelser for de enkelte discipliner,
jf. studieordningen (bilag 1, §§14-20, pkt. b). I afsnittene om bedømmelseskriterier (bilag 1, §§14-20,
pkt. f) fremhæves det endvidere, at bedømmelsen i de enkelte prøver skal ske i forhold til disciplinens
målbeskrivelse og under hensyntagen til den faglige progression over de semestre, i hvilken disciplinens
undervisning afvikles. Endvidere er det angivet, hvilke af de i § 2 nævnte kompetencer disciplinen navnlig
understøtter. Der er således en direkte forbindelse mellem de overordnede kompetencemål, disciplinernes
målbeskrivelser og de enkelte prøveformers bedømmelsesgrundlag.
Det er fagelementernes læringsmål, der afføder disse kompetencer. Som det fremgår af studieordningen,
tilsikrer de tre obligatoriske discipliner i første semester tilegnelsen af en række af disse kompetencer (jf.
bilag 1, §2 og §§14-16, pkt. f, s. 5-7 og 15-21). De to obligatoriske discipliner i andet semester tilsikrer
tilegnelsen af samtlige kompetencer på dette niveau (jf. bilag 1, §2 og §17, pkt. f, s. 5-7 og 21-23). I
forbindelse med udfærdigelsen af specialet tilsikres ligeledes samtlige disse kompetencer.
For det andet er der ifølge studieordningen tale om tilvejebringelsen af en række kompetencer på et specifikt
fagligt niveau (jf. bilag 1, §2, s. 6). Her skelnes der mellem på den ene side opbygningen af kompetencer
vedrørende Amerikanske Studiers emnefelt – d.v.s. opbygningen af viden og indsigter i temaer,
discipliner og epoker af central betydning for Amerikanske Studier samt i de overordnede og tværfaglige
sammenhænge – og på den anden side opbygningen af kompetencer vedrørende feltet Amerikanske
Studiers vidensgenese (skabelsen af viden) – d.v.s. opbygningen af kendskab til Amerikanske Studiers
teorier og metoder. De fem obligatoriske fagelementer i første og andet semester bidrager alle til opbygningen
af kompetencer såvel vedrørende emnefelt som vidensgenese. Fagelementet Teori og Metode i
Amerikanske Studier fokuserer ifølge målbeskrivelsen på teorier og metoder, men er struktureret således,
at læsningen af repræsentative tekster for hele disciplinen spiller en central rolle for undervisningen
og således bidrager til opbygning af viden om emnefeltet også (jf. målbeskrivelsen i bilag 1, §14, pkt. b,
s. 15). De to fagelementer Emner i Amerikansk Kultur og Emner i Amerikansk Historie og Samfundsforhold
fokuserer på Amerikanske Studiers emnefelt; men som det fremgår af målbeskrivelserne, fordres
i forbindelse med behandlingen af et nøjere afgrænset emne i semestrets anden halvdel netop en
”forskningsmæssige fordybelse,” hvilket forudsætter kendskab til fagets teorier og metoder (jf. målbeskrivelserne
i bilag 1, §§15-16, pkt. b, s. 16 og 19). Det dobbelte fagelement Emner i Amerikanske Studier
(der undervises af to undervisere og afsluttes med to separate eksaminer, en for litteratur, en anden
for historie), indeholder ligeledes både emneorienterede og vidensgenetiske aspekter. Fagelementet tvinger
gennem målsbeskrivelsens krav om arbejde med problemstillinger ud fra såvel historiske som litterære
vinkler (jf. målbeskrivelsen bilag 1, §17, pkt. b, s. 21) den studerende til at tage udgangspunkt i og
reflektere over Amerikanske Studiers tværdisciplinære karakter.
Ud over de obligatoriske fagelementer tager den studerende en række valgfrie fagelementer, jf. studieordningen
(bilag 1, §§ 18-19, s. 23-25). Nogle af de valgfrie fagelementer udbydes af Studienævn for
Historie, andre af andre studienævn (f.eks. Studienævn for Fremmedsprog, hvorunder sorterer kandidatuddannelsen
i Engelsk). Sikringen af sammenhængen mellem målbeskrivelse og kompetencemål er
central for udvælgelsen af de valgfrie fagelementer. Lederen af Center for Amerikanske Studier gennemgår
listen over fagelementer i Det Humanistiske Fakultets Fællesudbudskatalog og indstiller derpå til
Studienævn for Historie, hvilke fagelementer kan anbefales som valgfrie fagelementer for kandidatuddannelsen
i Amerikanske Studier. Udvælgelsen af et valgfrit fagelement sker på grundlag af en gennemgang
af fagelementets konkrete faglige indhold, af dets målbeskrivelse og af bedømmelseskriterierne
(hvori de kompetencer, som fagelementet afføder, er opridset) i den pågældende studieordning. På basis
af centerlederens indstilling træffer Studienævn for Historie den endelige afgørelse vedrørende, hvilke
fagelementer fra Fællesudbudskataloget der kan godkendes som valgfrie fagelementer for kandidatuddannelsen
i Amerikanske Studier.
For det tredje afføder specialet en række praksiskompetencer (jf. bilag 1, §2, s. 6-7), foruden at samtlige
andre kompetencer på såvel det generelle akademiske niveau og det specifikt faglige niveau sikres. Speci-
12

alets omfattende målbeskrivelse (bilag 1, §20, pkt. b) står mål med, at bedømmelseskriterierne for specialet
(bilag 1, §20, pkt. f) netop fordrer, at alle kompetencer inddrages i bedømmelsen.
Målepunkt 3.3.1:
Arbejdet med at give de studerende erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige
metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder vægtes højt på kandidatuddannelsen
i Amerikanske Studier.
Fagelementer, der særligt støtter udviklingen af de forskningsmetodiske kompetencer
Samtlige fagelementer på den obligatoriske del af kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier, herunder
kandidatspecialet, understøtter udviklingen af de forskningsmetodiske kompetencer, jf. Amerikanske
Studiers kompetenceprofil og beskrivelsen af bedømmelseskriterierne i studieordningen (bilag 1, §2,
§14-17, pkt. f, s. 5-7 og 15-23 og §20, pkt. b og f, s. 25-27).
Hvordan disse fagelementer understøtter de forskningsmetodiske kompetencer
De studerende får en grundig introduktion til fagområdets teorier og metoder gennem faget Teori og
Metode i Amerikanske Studier. Særlig vægt lægges på, at den studerende behersker teoretiske og metodiske
begreber og problemstillinger inden for fagområdet og gennem arbejde med repræsentative værker
demonstrerer indsigt i, hvilke teorier og metoder man kan anvende for at forstå USAs kultur og samfund,
jf. målbeskrivelsen i studieordningen (bilag 1, §14, pkt. b, s. 15). For at den studerende i sit videre
akademiske arbejde vil kunne drage nytte af indsigterne erhvervet gennem faget Teori og Metode i
Amerikanske Studier, er denne disciplin blevet placeret i kandidatuddannelsens første semester.
Første semesters to øvrige obligatoriske fagelementer, Emner i amerikansk historie og samfundsforhold og
Emner i amerikansk kultur, er delt i to dele: en generel områdedel (første halvdel af semestret) og en
nøjere afgrænset emnedel, der åbner op for forskningsmæssig fordybelse. Netop emnedelen ligger således
i anden halvdel af semestret, således at en række basale indsigter fra faget Teori og Metode i Amerikanske
Studier (sammen med teoretiske og metodiske indsigter erhvervet fra de respektive to fagelementers
områdedel) vil have været blevet introduceret for de studerende på dette tidspunkt. Således kan de
studerende gøre brug af disse indsigter ved udfærdigelsen af hjemmeopgaven og forberedelsen til den
mundtlige eksamen (jf. bilag 1, §15-16, pkt. b, s. 16 og 19).
Også det obligatoriske fagelement Emner i Amerikanske Studier på uddannelsens andet semester indeholder
vigtige teoretiske og metodiske elementer. I dette fagelement vælger en underviser fra Institut for
Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse sammen med en underviser fra Institut for Litteratur, Kultur
og Medier et bredt tema, som så undervises parallelt af begge undervisere ud fra henholdsvis en historisk
og en litterær vinkel (jf. bilag 1, §17, pkt. b, s. 21). Fagelementet lægger op til teoretiske og metodiske
debatter om disciplinen Amerikanske Studiers tværfaglige karakter. Udfærdigelsen af specialet fordrer
beherskelse af disciplinen Amerikanske Studiers teorier og metoder, jf. studieordningen (bilag 1, §20,
pkt. b og f, s. 25-27).
Bilag, kriterium 3:
Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2007
Bilag 17: Fag udbudt i forbindelse med kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2006-8: VIP/DVIP
13

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
Målepunkt 4.1.1:
The following VIPs plan the MA program in American Studies:
Center Chair (centerleder) and Member of the History Study Board (medlem af Studienævn for Historie),
Associate Professor, Ph.D. Jørn Brøndal
Professor, Ph.D. David E. Nye
Associate Professor, Dr. Phil. Jan Nordby Gretlund
Associate Professor, Dr. Phil. Clara Juncker
Head of Studies (studieleder) and Chair of the History Study Board (formand for Studienævn for Historie),
Associate Professor, Lic. Phil. Per Grau Møller
At the University of Southern Denmark teaching, as well as research, in American Studies is organized
by the Center for American Studies with Jørn Brøndal as the center chair. The MA program in American
Studies belongs under the History Study Board, as do the bachelor and MA programs in History
and the MA program in Marine Archaeology. Since January 2008 Associate Professor Per Grau Møller
of the History program has been Chairman of the History Study Board and Head of Studies. Jørn
Brøndal is a member of the History Study Board, assuring a connection between the Center for American
Studies and the History Study Board and thus a connection between the named planners of the
MA program in American Studies and the Study Board.
The core American Studies faculty are all active researchers, with interdisciplinary interests, and wideranging
international contacts cf. their CVs and publications lists, enclosure no. 12.
The intensity of their research activity arises from the fact that all faculty have taken graduate work in
the United States, including Tulane University, University of Virginia, University of Minnesota, University
of Wisconsin, University of Texas, and Yale University. The faculty also regularly attend conferences
in the United States, and all have been guest lecturers at American universities. All publish regularly
in peer-reviewed scholarly journals, and all lecture frequently both inside Denmark and abroad on
their research. All core faculty are members of the Nordic Association for American Studies, and several
have served on its Executive Committee, notably Clara Juncker who served as president, and David
Nye, who has twice been vice-president as well as co-editor of its journal. During the last three years the
core faculty have lectured in virtually every major European country, including France, Britain, Germany,
Italy, Poland, Norway, Sweden, Finland, Holland, and Austria, as well as in other parts of the
world, including China.
Three persons have chaired the Center for American Studies during the past three years: Jan Nordby
Gretlund (2006), David E. Nye (2007), and Jørn Brøndal (2008-2009). Their publications demonstrate
high-level scholarly activity:
Gretlund has published 16 items, including a special issue of American Studies in Scandinavia (180
pages) which he edited, as well as a book published with University of South Carolina Press, Flannery
O‟Conner‟s Radical Reality.
Nye has published 32 items, notably two review essays in American Scientist, an article in The
American Quarterly, [official journal of US American Studies Association], and a book, Technology
Matters: Questions to Live With (MIT Press, 2006) that has appeared in a second edition (2007),
and in French (2007) and German (2008) translations.
14

Brøndal has published 19 items, which have appeared in Denmark, Holland, and the United
States, including an item in The American Historical Review, and a major article reassessing the
practice of American history in Denmark, published by the Free University of Amsterdam Press.
In addition, it must be emphasized that all three of the center chairs regularly serve as peer-reviewers for
major scholarly journals in the United States, including The American Historical Review, Journal of the
Gilded Age and Progressive Era, Technology and Culture, and The South Carolina Review. Furthermore,
David E. Nye has long served on the board of editors for The Journal of American History and Jørn
Brøndal has been appointed a member of the board for the Journal of the Gilded Age and Progressive Era.
In addition, leading American university presses have called upon two chairs for evaluations of book
manuscripts, including Yale University Press, Chicago University Press, Johns Hopkins University
Press, Oxford University Press, The MIT Press, and many others.
Note also that Jan Gretlund was an invited member of the faculty at Catania (Ragusa) in Italy during
the spring semester, 2007, and that David E. Nye was visiting full professor of history at Warwick University
(UK) during the spring semester, 2006. Such invitations to teach abroad demonstrate that researchers
have an international reputation.
While all this would certainly be sufficient to demonstrate a high level of scholarly activity by the three
chairs, it should also be mentioned that Jørn Brøndal is one of the few Danish-born historians to receive
a major US history book award, that given by the Wisconsin Historical Society in 2005 for the
best book on Midwestern history, and David E. Nye received the Leonardo da Vinci Medal, the lifetime
scholarly achievement award from the Society for the History of Technology, which no one else
from Denmark, and only one other Scandinavian, has ever won. The recipients of the da Vinci Medal
during the three years immediately before were professors at MIT, Harvand, and Stanford.
Finally, we invite inspection of the strong publication performances of the other members of the Center
for American Studies core faculty from 2006-2008 - Clara Juncker, Helle Porsdam, and Benita Heiskanen
– all of whom have taught obligatory courses in the MA program, and all of whom have participated
in curriculum development.
Målepunkt 4.2.1:
Because American Studies is a graduate level course of study, most teaching is done by VIPs.
The only DVIPs have been post-doctoral scholars. During the past three years, 8 VIPs and 1 DVIP
have taught individual courses. In 2005-2006 there was also a distinguished Fulbright Professor, Erika
Doss, from the University of Colorado.
Table 4.1 Autumn 2007 and Spring 2008
6 semesterkonfrontationstimer svarer til 0,5 uddannelsesårsværk
Udbudt af
Amerikanske
Studier
VIP DVIP
Udbudte
semesterk-timer
Uddannelsesårsværk
Fordelt på
personer
Udbudte
semesterk-timer
Uddannelsesårsværk
17 1,4 5 0 0,0 0
Valgfag udbudt
af andre
studier
28 2,3 9 0 0,0 0
I alt 45 3,8 14 0 0,0 0
Since the VIP coverage is 100% speaking of a VIP/DVIP ratio is irrelevant in this connection.
Fordelt på
personer
15

Number of VIP’s is 14 and the number of students 1 st of October 2007 is 59.
Målepunkt 4.2.2:
Since its founding in 2003, all faculty in SDU’s American Studies graduate program have been active
researchers, and almost all teaching has been peformed by VIPs. The question as to how one makes
certain that teaching by part-time staff is research-based therefore has only theoretical interest, given
this situation. But should a part-time person who is not an active researcher ever be employed, note that
the Center would then require that applicants submit a course proposal and syllabus prior to being appointed.
In addition, with newly teachers a process of consultation ensures quality control, as do obligatory
courses and seminars for adjunkter. Finally, it should be stressed that only VIPs are permitted to
advise MA theses.
Bilag, kriterium 4:
Bilag 11: CV‟er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø
Målepunkt 5.1.1:
The research environment of American Studies is highly-interdisciplinary, and it consists of the following
specialties: Immigration and Race, The American South, Twentieth Century Culture, Landscape,
Technology, Law and Society, Popular Culture, Politics and Culture, and Nineteenth Century History.
The tables below indicate which researchers are working in each of these eight specialties. Names in
bold are part of the core faculty; others are listed to indicate their involvement, and their publications
are included in the statistics provided elsewhere in this evaluation.
Table 5.1. Research areas linked to American Studies. Bold type refers to researchers who are connected
directly to the MA program in American Studies.
Immigration and Race The American South 20th Century Culture Landscape
Jørn Brøndal
(centerleder, 2008-, studienævnsmedlem
2006- )
Jan Gretlund (centerleder
2006)
Jan Gretlund David E. Nye
(centerleder 2007)
Clara Juncker Clara Juncker Clara Juncker Clara Juncker
Jan Gretlund Thomas Ærvold Bjerre,
Ph.D. stud.
Benita Heiskanen Jan Gretlund
Benita Heiskanen Jørn Brøndal Torben Huus Larsen, Ph.D.
stud.
Rune Reimer Christensen,
David E. Nye Thomas Ærvold Bjerre,
Ph.D. stud.
Ph.D. stud.
Tom Buk Swienty Helle Porsdam
Christen Kold Thomsen
Rikke Schubart
Thomas Ærvold Bjerre,
Ph.D. stud.
Technology, Law & Popular Culture Politics and Culture 19th Century
Society
History
David E. Nye David E. Nye Jørn Brøndal Benita Heiskanen
Helle Porsdam Helle Porsdam David E. Nye Jørn Brøndal
(Erika Doss, gæsteforsker
2006)
Jan Gretlund Helle Porsdam David E. Nye
Clara Juncker Kay Lundgreen-Nielsen Tom Buk Swienty
Benita Heiskanen Rune Reimer Christensen,
16

Jørn Brøndal
Christen Kold Thomsen
Tom Buk Swienty
Rikke Schubart
Thomas Ærvold Bjerre,
Ph.D. stud.
Ph.D. stud.
Comments:
In each of these eight topics one or more of the faculty have produced one full-length academic book as
well as several articles. The eight topics are not mutually exclusive. Indeed, all members of the Center
for American Studies do some of their research on popular culture and all focus to some degree on the
twentieth century. These common interests give the Center a shared focus. Note, too, that for all faculty
these research interests are interdisciplinary. In addition, sub-groups of faculty deal with particular
areas.
Jørn Brøndal wrote his dissertation (later published as a book) at the University of Copenhagen on the
political activities of Scandinavian immigrants, so his work simultaneously falls into the categories of
immigration, of nineteenth-century history, and of politics.
David E. Nye’s six books written for MIT Press all cover to some degree 20 th century culture, landscape,
technology, and popular culture.
Jan Gretlund’s many publications concern the American South, 20 th Century culture, and popular culture.
Helle Porsdam writes about law and society, focusing much of her analysis on popular culture,
and politics.
Clara Juncker’s work falls into the same categories as Jan Gretlund’s, with the very significant difference
that much of her work focuses on gender.
Christen Kold Thomsen’s studies of jazz clearly are part of popular culture, while his work on the beat
generation might more reasonably be called studies of 20 th century culture.
Benita Heikanen’s work on Hispanic boxers in Texas deals with the popular culture, 20 th century culture,
immigration, and the American South.
Were there space to do so, one could provide a bibliography of faculty publications under each rubric
on this list that would amply document the scholarly engagement with and interests in these topics.
Overall, the faculty in American Studies are a highly productive small research group, as can be seen in
Table 5.2.
Dokumentation af forskningsmiljøets kvalitet:
In the table below the number of research publications as regards the above-mentioned research environment
is stated as the number of articles in peer-reviewed journals, contributions to scientific books,
etc., ( Note that textbooks and publications aimed at a broader public are not included).
17

Table 5.2. Number of research publications for the years 2006 – 2008
2006 2007 2008
1.1A Articles in peer-reviewed journals
6 3 3
1.1B Articles in scientific journals 6 2 3
1.1C Scientific books 2 4 2
1.1D Contributions to scientific
books
6 12 6
SUM of research publications 20 21 14
Number of VIPs 12 12 12
Målepunkt 5.1.2:
Below is an overview of the international research collaboration that the research environment behind
the MA program in American Studies is involved in:
Table 5.3 International research cooperation 2006 - 2008
International cooperation 2006 2007 2008
Membership of editorial boards 4 4 5
Arranged international conferences 2 0 1
Researchers going on exchanges
abroad
3 2 2
Researchers from abroad visiting Cen- 1
ter for American Studies on exchanges
Participation in international research
projects
7 7 9
The researchers connected to the Center for American Studies are active in a range of scholarly environments,
both nationally and internationally. Given the size of the faculty and the international subject
matter concerned, these activities are more international than national, cf. enclosure no. 13, list of
international activities.
Bilag, kriterium 5:
Bilag 12: CV‟er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere
Bilag 13: International activities, faculty of American Studies
18

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)
Kriterium 6: Uddannelsens struktur
Målepunkt 6.1.1:
Uddannelsens opbygning er illustreret i diagrammerne i §§7-8 (bilag 1, s. 10-11) af studieordningen,
hvoraf også fremgår fordelingen af ECTS.
Uddannelsen består af fem obligatoriske fagelementer (første og andet semester) og af fire valgfrie fagelementer
(andet og tredje semester), hver med en vægt på 10 ECTS, samt af et speciale (fjerde semester)
med en vægt på 30 ECTS. Kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier er
beskrevet i studieordningens §2 (bilag 1, s. 5-7), og hvert fagelements bidrag til kompetenceprofilen er
beskrevet i §§14-20, pkt. f (bilag 1, s. 15-27). Når man ser bort fra specialet (30 ECTS), har hvert fagelement
en vægt på 10 ECTS. Denne ECTS-norm blev i 2004 indført af Det humanistiske Fakultet for
at øge fleksibiliteten i udbuddet af fagelementer uddannelserne imellem. Normen spiller en vigtig rolle
for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier, da en række af de valgfrie fagelementer udbydes af
andre studienævn (dette beskrives nærmere nedenfor).
Kompetenceprofilen og de fem obligatoriske fagelementer i første og andet semester
Om kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier gælder, at der skelnes mellem
tre niveauer.
For det første er der tale om tilvejebringelsen af en række intellektuelle og praktiske kompetencer på et
generelt akademisk niveau. I studieordningen er elleve sådanne kompetencer opridset. Som det fremgår
af studieordningen, tilsikrer de tre obligatoriske discipliner i første semester tilegnelsen af en række af
disse kompetencer (jf. bilag 1, §2 og §§14-16, pkt. f, s. 5-7 og 15-21). De to obligatoriske discipliner i
andet semester tilsikrer tilegnelsen af samtlige de kompetencer beskrevet i kompetenceprofilen (jf. bilag
1, §2 og §17, pkt. f, s. 5-7 og 21-23).
For det andet er der tale om tilvejebringelsen af en række kompetencer på et specifikt fagligt niveau (jf.
bilag 1, §2, s. 6). Her skelnes der mellem på den ene side opbygningen af kompetencer vedrørende
Amerikanske Studiers emnefelt – d.v.s. opbygningen af viden og indsigter i temaer, discipliner og epoker
af central betydning for Amerikanske Studier samt i de overordnede og tværfaglige sammenhænge – og
på den anden side opbygningen af kompetencer vedrørende feltet Amerikanske Studiers vidensgenese
(skabelsen af viden) – d.v.s. opbygningen af kendskab til Amerikanske Studiers teorier og metoder. De
fem obligatoriske fagelementer i første og andet semester bidrager alle såvel til opbygningen af kompetencer
vedrørende Amerikanske Studiers emnefelt som til opbygningen af kompetencer vedrørende disciplinens
vidensgenese (for en uddybning heraf, se bilag 18).
For det tredje afføder specialeskrivningsprocessen en række praksiskompetencer (mere herom nedenfor).
Kompetenceprofilen og de fire valgfrie fagelementer i andet og tredje semester
Når de fem obligatoriske fagelementer på første og andet semester er bestået, kan den studerende ”tone”
uddannelsen ud over den kernefaglighed, som de obligatoriske fagelementer tilbyder (jf. studieordningen,
bilag 1, §18, s. 23), ved at tage fire valgfrie fagelementer, om hvilke gælder, at de i mange tilfælde
er udbudt i forbindelse med andre kandidatuddannelser end kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier,
men at de har central relevans for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier. Fra foråret 2009
har Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse samt Institut for Litteratur, Kultur og Medier
som noget nyt besluttet, at nogle af disse fagelementer kan udbydes netop via kandidatuddannelsen i
Amerikanske Studier. Det er i forbindelse med afviklingen af disse valgfrie fagelementer, at studieord-
19

ningen lægger op til, at den studerende dels kan tage på et studieophold ved et universitet i udlandet,
dels kan deltage i et projektorienteret forløb (jf. bilag 1, §§ 10 og 13, s. 12-13).
Nogle af de valgfrie fagelementer udbydes af Studienævn for Historie, andre af andre studienævn (f.eks.
Studienævn for Fremmedsprog, hvorunder sorterer kandidatuddannelsen i Engelsk). Sikringen af sammenhængen
mellem målbeskrivelse og kompetencemål er central for udvælgelsen af de valgfrie fagelementer.
Lederen af Center for Amerikanske Studier gennemgår listen over fagelementer/kurser i Det
humanistiske Fakultets Fællesudbudskatalog og indstiller derpå til Studienævn for Historie, hvilke fagelementer
der kan anbefales som valgfrie fagelementer for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier.
Udvælgelsen af et valgfrit fagelement sker på grundlag af en gennemgang af fagelementets konkrete faglige
indhold, af dets målbeskrivelse og af bedømmelseskriterierne (hvori de kompetencer, som fagelementet
afføder, er opridset) i den pågældende studieordning. På basis af centerlederens indstilling træffer
Studienævn for Historie den endelige afgørelse vedrørende, hvilke fagelementer fra Fællesudbudskataloget
der kan godkendes som valgfrie fagelementer for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier.
Kompetenceprofilen og specialet
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier afsluttes med udarbejdelsen af et speciale. I den forbindelse
videreudvikles samtlige de kompetencer, der er opbygget gennem studiet. Hertil kommer, at specialet
afføder en række praksiskompetencer, jf. Studieordningen (bilag 1, §§2 og 20, s. 6-7 og 25-27).
Sammenhæng inden for studiets enkelte år (på tværs)
Første år: I løbet af de to første semestre tager den studerende 5 obligatoriske fagelementer. Første semester:
Fagelementet Teori og Metode i Amerikanske Studier skaber et teoretisk og metodisk fundament.
Sideløbende hermed tager den studerende de to fagelementer, Emner i Amerikansk Kultur og Emner i
Amerikansk Historie og Samfundsforhold. Disse to fagelementer er hver især delt i to dele. I første
halvdel af semestret introduceres den studerende for en række centrale temaer inden for henholdsvis
amerikansk kultur og amerikansk historie, og undervisningen afsluttes med en midtvejseksamen. I anden
halvdel af semestret fordyber den studerende sig i et nøjere afgrænset emne (jf. Studieordningen,
bilag 1, §§15-16, pkt. c og d, s. 16- 21). På dette tidspunkt af semestret vil undervisningen i Teori og
Metode i Amerikanske Studier være så langt fremskreden, at indsigter herfra vil kunne overføres til de
to andre fagelementer. Således supplerer fagelementerne hinanden. Andet semester: I dette semester tager
den studerende det dobbelte fagelement Emner i Amerikanske Studier, hvor en række temaer belyses ud
fra såvel en litterær/kulturel som en historisk/samfundsmæssig side. Dette dobbelte fagelement sætter
fokus på disciplinen Amerikanske Studiers tværfaglige karakter, og de to fagelementer supplerer i høj
grad hinanden. I andet semester tager den studerende også det første af sine fire valgfrie fagelementer
(mere herom nedenfor).
Andet år: Tredje semester: På tredje semester følger yderligere tre valgfrie fagelementer. Ideen med de
valgfrie fagelementer er, at den studerende nu får mulighed for at ”tone” sin uddannelse ud over den
kernefaglighed, som de obligatoriske fagelementer tilbyder (jf. Studieordningen, bilag 1, §18, s. 23).
Fjerde semester er helliget specialeskrivningen.
Sammenhæng og faglig progression fra uddannelsens første til sidste semester (på langs)
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier er kendetegnet ved en klar faglig progression fra første til
fjerde semester. I første semester tages fagelementerne Teori og Metode i Amerikanske samt Emner i
Amerikansk Kultur og Emner i Amerikansk Historie og Samfundsforhold. Disse fagelementer supplerer
hinanden og giver et grundlæggende kendskab både til den teoretisk-metodiske side af Amerikanske
Studier og til disciplinens emnefelt. I andet semester følger det dobbelte fagelement Emner i Amerikanske
Studier, der gennem behandlingen af nogle centrale temaer både fra en litterær og en historisk synsvinkel
for alvor sætter disciplinens tværfaglige karakter på spil og derved fordrer refleksioner over disciplinens
metodiske og teoretiske forudsætninger. I dette semester tager den studerende også det første af i
alt fire valgfrie fagelementer. Med opnåelsen af en kernefaglighed inden for disciplinen Amerikanske
20

Studier i løbet af de to første semestre har den studerende på tredje semester mulighed for at ”tone” sin
uddannelse med tre valgfrie fagelementer. Studieordningen anbefaler i den forbindelse, at den studerende
i dette semester tager på studieophold ved et universitet i udlandet (jf. bilag 1, §13, s. 13). Der er
også i dette semester mulighed for at deltage i et projektorienteret forløb (jf. bilag 1, §19, s. 24-25). I
fjerde semester afsluttes kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier med skrivningen af et speciale.
Målepunkt 6.1.2:
Tallene for frafald og studieprogression for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier fremgår af følgende
bilag:
Tal for frafald lavet på baggrund af Danske Universiteters nøgletal samlet for årgang 2005-
2007, bilag 14.
Tal for STÅ-progression for årgang 2005-2007 (yderligere underopdelt efter hvorvidt meriterede
fag er medregnet og ikke medregnet) – bilag 15.
Opgørelsen af gennemførsel og frafald lavet på baggrund af Danske Universiteters Nøgletal, årgang
2005-7 viser, at ud af de 38 personer, der blev optaget på kandidatstudiet i 2003 og 2004, var der et
frafald på 10 personer, svarende til et frafald på 26%, mens landsgennemsnittet for humaniora mellem
2005 og 2007 har ligget mellem 14% og 16%. Medregnes 8 studerende, der kom fra andre kandidatstudier
og derfor ikke blev registreret som en del af det oprindelige optag, er frafaldet på 22%. Ingen af
disse 8 studerende er siden faldet fra. Medtager man yderligere den omstændighed, at 1 af de 10 frafaldne
siden færdiggjorde et studium ved SDU som journalist, når frafaldet ned på 20%.
Til dette målepunkt ønsker vi at tilføje dels (1) en redegørelse for tallene for frafald og STÅ-progression,
dels (2) en redegørelse for den række af tiltag, vi har iværksat, for at formindske frafald og forbedre
STÅ-progressionen i fremtiden.
(1) Redegørelse for tallene for frafald og STÅ-progression
Frafald
Der er én hovedforklaring på frafaldet. Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier er den eneste kandidatuddannelse
af sin art i Danmark. Derfor tiltrækker uddannelsen mange studerende fra andre dele
af landet end Fyn. Især blandt ikke-fynboer er frafaldet højt. Af de 10 studerende, der frafaldt kandidatuddannelsen
i Amerikanske Studier på årgang 2003 og 2004, var hele 80 % bosiddende i andre dele af
landet end Fyn (jf. bilag 19). Tager man udgangspunkt i det før nævnte frafaldstal på 26 %, kan man
dele dette op i fynboer og ikke-fynboer. Blandt fynboer er frafaldet på 13%. Blandt ikke-fynboer er
frafaldet på 35% (jf. bilag 19). Det ser altså i høj grad ud til at handle om de studerendes boligsituation
og transportproblemer. Det skal bemærkes, at den geografiske sammensætning af de studerende har
ændret sig siden årgangene 2003 og 2004, blandt hvilke 61% var ikke-fynboer (jf. bilag19). For 2008årgangen
var andelen af ikke-fynboer nede på 22%. Ved et evalueringsmøde i december 2008, hvor hele
uddannelsen blev evalueret, gav de studerende i øvrigt uddannelsen en særdeles positiv evaluering (jf.
bilag 20).
Yderligere skal det oplyses, at af de 10 frafaldne blandt dem, der blev optaget på kandidatstudiet i 2003
og 2004, var der to, der stoppede på grund af fuldtidsbeskæftigelse som journalister (jf. bilag 21). Endelig
skal det bemærkes, at vi har at gøre med en statistisk set meget lille population, hvor hvert individuelle
frafald svarer til hele 2,6 procentpoint.
Tal for årgang 2003 og 2004: Det skal understreges, at de frafaldstal, der sammenlignes med humaniora
generelt er tilbage fra de årgange, der startede på Amerikanske Studier i 2003 og 2004. Der har således
været 4 optag siden da. Studiet er i de fire år ændret væsentligt med en ny uddannelsesbekendtgørelse
og deraf følgende ny studieordning i 2007, ligesom der er gennemført en række tiltag for at forbedre
frafaldet, jf. nedenfor.
21

En endnu ikke indmeldt oversigt over gennemførsel og frafald på baggrund af Danske Universiteters
Nøgletal for 2008, viser, at frafaldet for den årgang studerende, der påbegyndte studiet i 2005, er på
17%, altså en forbedring i forhold til de 26 % for de to tidligere årgange (jf. bilag 16).
Studieprogression på uddannelsen
STÅ-progressionen (ratio mellem optjent STÅ og antal ressourceudløsende studerende) for kandidatuddannelsen
i Amerikanske Studier fremgår af bilag 15. Mens studieprogressionen var en smule højere
på kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier end landsgennemsnittet i 2005, var den noget lavere
end landsgennemsnittet i 2006-7 (lavest i 2006 med en afvigelse på 0,07).
(2) Tiltag til at mindske frafaldet og øge studieprogressionen
Der har gennem de sidste 3 år foregået en samlet og målrettet indsats for at forhindre frafald og påvirke
forsinkede studerende til at fremskynde deres studier både på Amerikanske Studier og på fakultetet som
helhed, jfr. SDU’s udviklingskontrakt med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bilag
33). Initiativerne er dels udmøntet i SDU’s delpolitikker for kvalitet, jf. kriterium 8, dels i forskellige
andre typer af tiltag, hvoraf kan nævnes:
i. Aktivt studiemiljø. Det spiller en helt afgørende rolle, at undervisere og studerende sammen forsøger
at opbygge et spændende og aktivt studiemiljø. I perioden 2006-8 blev der således gennemført
16 seminarer/arrangementer med de studerende som primær målgruppe, i 2008 blev
der bl.a. arrangeret et seminar om primærvalgene i USA (med deltagelse af bl.a. to færdiguddannede
kandidater i Amerikanske Studier som eksperter); et foredrag om Barack Obama, hvor
publikumsinteressen var så enorm, at man måtte flytte til universitetets største auditorium; og
en stort anlagt præsidentvalgnat 4. - 5. november, der blev dækket af TV2/Fyn, og i forbindelse
med hvilket to SDU-uddannede kandidater i Amerikanske Studier var indkaldt som eksperter
(for en samlet oversigt over 16 sådanne tiltag 2006-8, se bilag 22). Den amerikanske Ambassade
uddeler også hvert år en studenterpris til en særligt lovende og aktiv studerende ved Center for
Amerikanske Studier (jf. bilag 23). De studerende grundlagde i 2007 Danish Student Association
for American Studies (DSAAS), der er med til at skabe og fastholde et godt og aktivt studiemiljø.
Adjunkt Benita Heiskanen er lærerrepræsentant i DSAAS’ bestyrelse (jf. bilag 24).
ii. Fælles evalueringsmøder. En praksis med at afholde fælles evalueringsmøder med deltagelse af
undervisere og de studerende med henblik på at diskutere studiets struktur og eventuelle problemer
blev indledt i 2008. De studerendes anonyme evaluering af kandidatuddannelsen i Amerikanske
Studier var meget positiv (jf. bilag 20).
iii. Hensyn til bopæl ved undervisningsplanlægning. Eftersom frafaldet er særlig stort blandt de
studerende, der ikke bor på Fyn, forsøges undervisningen lagt i blokke på 3 undervisningsdage
om ugen for at mindske transportomkostningerne for disse studerende.
iv. Ændring af eksamen. I fagene Emner i amerikansk historie og samfundsforhold og Emner i amerikansk
kultur er der både en eksamen midtvejs i semestret og en afsluttende eksamen. Der har
været en tendens til, at de studerende har bestået midtvejseksamen og så søgt Studienævn for
Historie om udsættelse af den afsluttende eksamen. Studieordningen blev i januar 2008 ændret,
således at Emnebesvarelsen skal bestås i samme eksamenstermin som områdebesvarelsen (jf. bilag
2).
v. Fokus på studieaktivitet. Der henvises til Det Humanistiske Fakultets notat af 22. marts 2006,
revideret 2008, om Fokus på Studieaktivitet (jf. bilag 34), hvoraf fremgår, at der er iværksat en
22

ække initiativer mhp. at forbedre de studerendes studieaktivitet. Herunder skal det fremhæves,
at vi i disse år indfører forsinkelsessamtaler ud over de lovpligtige samtaler med studerende, der
er mere end 12 måneder forsinket. Således tilbydes studerende, der har optjent mindre end 30
ECTS på et år, en samtale med lederen af Center for Amerikanske Studier. Der henvises også til
SDU-notatet om fælles retningslinjer for kriterier til indkaldelse af studerende til lovpligtige forsinkelsessamtaler
(bilag 35). Vi anser det for sandsynliggjort, at disse tiltag markant vil påvirke
de studerendes holdning til det at blive forsinket på studiet i fremtiden.
vi. Nye regler for specialekontrakt pr. 1. september 2007, jf. uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.
Der henvises til §16 i ”Fællesbestemmelse for de humanistiske uddannelser
ved Syddansk Universitet”, bilag 36, hvoraf fremgår, at Det Humanistiske Fakultet ud over
den i uddannelsesbekendtgørelsen krævede opgaveformulering, afleveringsfrist og vejledningsplan
har besluttet, at der skal udformes udførlig projektbeskrivelse med litteraturliste, samt at
der i vejledningsplanen fastsættes delmål for udarbejdelsen af specialeafhandlingen og aftales vejledning
seks måneder frem. Denne praksis er blevet indført for at mindske risikoen for, at studerende
ender med at gå i stå i specialeskrivningsprocessen og vil gøre det muligt at opfange problemer
i specialeprocessen på et tidligt tidspunkt i forløbet.
vii. Forbedret studiestart. Der arbejdes på både fakultets- og institutniveau med at forbedre studiestarten
for derved at forberede den studerende bedst muligt på det kommende studieforløb, jf.
SDUs Delpolitik for: Studiestart (bilag 43), samt studiestartsstrategi på det Humanistiske Fakultet
(bilag 37).
viii. Forbedring af vejledning. Der henvises til SDUs Vejledningsstrategi (bilag 38), hvoraf det fremgår,
at der i de kommende år vil blive iværksat en lang række tiltag til forbedring af vejledning af
de studerende på mange niveauer – noget der uden tvivl også vil have en positiv effekt på frafald
og studieprogression.
ix. Udskrivning fra studiet efter to års inaktivitet. Det Humanistiske Fakultet har med hjemmel i
adgangsbekendtgørelsen indført den regel, at studerende efter to års inaktivitet udskrives af studiet
(varslet i 2006 med ikrafttræden fra sommeren 2008). Dette har allerede ansporet en del
stærkt studieforsinkede studerende til at genoptage studiet efter en længere pause eller skrive sig
ud, ligesom at det må forventes, at studerende i fremtiden i højere grad vil undgå at tage længere
’studiepauser’ af frygt for i fremtiden at falde for 2-årsreglen.
Flere af disse tiltag er indført inden for de sidste 1½-2 år, og de er derfor ikke slået igennem i statistikkerne
endnu. Vi mener at disse tiltag vil bevirke, at forekomsten af frafald og studieforsinkelse i de
kommende år vil blive nedbragt.
Målepunkt 6.2.1:
De adgangsgivende uddannelser og de specifikke adgangskrav til kandidatuddannelsen i Amerikanske
Studier er anført i studieordningen (bilag 1, §5, s. 8-9):
Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver adgang til kandidatuddannelsen
i Amerikanske Studier:
Engelsk, Historie, Journalistik, Negot, Erhvervssprog og medier (hvis erhvervssproget er engelsk), Erhvervssprog
og IT (hvis erhvervssproget er engelsk), Erhvervssprog i to fremmedsprog (hvis det ene
fremmedsprog er engelsk), Statskundskab. Studerende med fagligt beslægtede BA-uddannelser vil efter
en konkret vurdering kunne optages på kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier. På den enkelte
bacheloruddannelse skal følgende krav med hensyn til fag og fagenes omfang være opfyldt:
23

A) Historie og samfundsforhold: Fag og emner som antropologi, samfundsforhold (herunder komparativ
samfundsbeskrivelse), historisk analyse, international politik og international økonomi samt politologi
og politiske strukturer.
B) Kultur: fag og emner som litteratur, kulturhistorie, interkulturelle forhold, kulturanalyse og medier.
De studerende skal i alt have opnået minimum 60 ECTS (med minimum 10 ECTS i hver »del« (A og
B)). En del af ECTS-kravet kan være opfyldt ved, at de omtalte emner indgår i BA-projektet. Ansøgere
skal have engelsk på mindst B-niveau i den adgangsgivende eksamen eller minimum 7 ved en IELTStest.
Da al undervisning og alle eksaminer foregår på engelsk, forudsættes et højt niveau i mundtlig og
skrift
Om de bacheloruddannelser, der er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier,
gælder dermed, at den studerende vil have opnået visse kompetencer inden for amerikansk historie/samfundsforhold
og/eller kultur og besidder nogle grundlæggende færdigheder i det engelske sprog.
Disse kompetencer bygges der videre på i første semester.
Netop fordi der er en hel række bacheloruddannelser, der er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i
Amerikanske Studier, tilstræbes det i løbet af første halvdel af det første semester, at alle studerende når
frem til et fælles niveau. Alle fagelementerne i dette semester er obligatoriske. Hertil kommer, at to af
fagelementerne er delt i to dele. I første halvdel af semestret undervises der i et bredt funderet område,
der fokuserer på grundlæggende, centrale temaer i henholdsvis amerikansk kultur og historie/samfundsforhold.
Netop for at gøre overgangen til kandidatstudiet glidende, afsluttes den bredt
funderede områdeundervisning med en midtvejseksamen med karaktererne bestået/ikke-bestået. Herefter
følger i anden halvdel af semestret et forløb, hvor den studerende specialiserer sig i et emne, der giver
mulighed for forskningsmæssig fordybelse, jf. studieordningen (bilag 1, §§15-16, pkt. b-c og e, s. 16-17
og 19).
Side om side med disse to fagelementer følger den studerende fagelementet Teori og Metode i Amerikanske
Studier, der fungerer som teoretisk og metodisk basis for hele det efterfølgende studieforløb. I andet
semester er det dobbelte fagelement Emner i Amerikanske Studier ligeledes obligatorisk, men i dette semester
påbegyndes også det første af de fire valgfrie fagelementer, idet de tre øvrige tages i tredje semester,
mens kandidatspecialet skrives i fjerde og afsluttende semester.
Målepunkt 6.3.1:
Der er på kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier mulighed for at deltage i projektorienterede forløb,
jf. studieordningen (bilag 1, §10, s. 12-13). En del studerende har gjort brug af denne mulighed
bl.a. ved Burson-Marsteller i København, ved Danmarks Radio og ved FN-hovedkvarteret i New York.
En enkelt studerende kom i 2006 i praktik i Repræsentanternes Hus i Washington, D.C., og endte med
at skrive en tale for et republikansk medlem af Kongressen (jf. bilag 27).
Ud over projektorienterede forløb inddrages de studerende i praksis i forbindelse med en række foredrag
og seminarer, der arrangeres af Center for Amerikanske Studier.
Internationale gæsteforelæsere inddrages således gerne i undervisningen. For eksempel gæstede Professor
Charles Regan Wilson fra University of Mississippi SDU i 2007 og holdt et foredrag om “Americans
and Religion” i forbindelse med lektor Jan Nordby Gretlunds undervisning (jf. bilag 22).
Hvert år arrangeres ”The Honora Rankine-Galloway Address,” hvor et stort navn inden for amerikanske
studier holder et foredrag ved Center for Amerikanske Studier (se bilag 23).
24

De studerende opfordres også til at deltage, når der er ph.d.-forsvar i Amerikanske Studier. Mange studerende
følger opfordringen (for en oversigt over de mange tiltag, se bilag 22). Endelig sker det, at studerende
af en underviser opfordres til at deltage i en international konference/seminar (se bilag 28).
Målepunkt 6.4.1:
Studieordningen for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier anbefaler, at den studerende lægger et
ophold ved et universitet i udlandet i 3. semester.
Forhåndsgodkendelse af fagelementer/kurser søges ved Studienævn for Historie inden afrejsen (jf. bilag
1, §13, s. 13), og efterfølgende meriteres kurserne taget under studieopholdet i udlandet ligeledes af
Studienævn for Historie. Det sker også, at en studerende af en underviser opfordres til at deltage i en
international konference (jf. målepunkt 6.3.1).
Andelen af studerende, der tog ophold i udlandet som en del af studiet, årgang 2005-2007: 26% (jf.
bilag 27 ”Projektorienterede forløb og internationalisering” og bilag 29 ”Udvekslingsaftaler”).
Andelen af udenlandske studerende på uddannelsen, årgang 2005-2007 (jf. bilag 30): Årgang 2005:
13%; årgang 2006: 14%; årgang 2007: 13%.
Antal udenlandske forskere på uddannelsen: Blandt forskerne med primær tilknytning til Center for
Amerikanske Studier 2006-8 har fire taget en ph.d.-grad i i udlandet (jf. bilag 31).
Det skal tilføjes, at Center for Amerikanske Studier i 2006 havde tilknyttet en Fulbright Chair – en
professor fra et amerikansk universitet, der af Fulbright Kommissionen ansættes ved et dansk universitet
som professor på fuld tid med både undervisnings- og forskningsforpligtelser. Center for Amerikanske
Studier har netop fået bevilget The Fulbright Chair for perioden 2010-12.
Bilag, kriterium 6:
Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2007
Bilag 2: Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelse i Amerikanske Studier 2007
Bilag 14: Tal for frafald lavet på baggrund af Danske Universiteters nøgletal samlet for årgang 2005-2007
Bilag 15: Tal for STÅ-progression for årgang 2005-2007
bilag 16: Frafald for den årgang, der startede i 2005
Bilag 18: Fem obligatoriske fagelementers bidrag til opbygningen af kompetencer
Bilag 19: Bopæl for frafaldne og ikke-frafaldne ved kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier
Bilag 20: Referat fra evalueringsmøde, december 2008
Bilag 21: Journalister
Bilag 22: Tiltag
Bilag 23: The Ninth Annual Honora Rankine-Galloway Address
Bilag 24: Danish Student Association of American Studiers
Bilag 27: Projektorienterede forløb og internationalisering
Bilag 28: Studenterdeltagelse
Bilag 29: Udvekslingsaftaler Engelsk og Amerikanske Studier 2009/2010
Bilag 30: HUM Nationalitetsfordeling
Bilag 31: Udenlandske forskere
Bilag 33: Udviklingskontrakt for Syddansk Universitet, 2008-2010
Bilag 34: Fokus på studieaktivitet. Det Humanistiske Fakultets notat af 30.06.2008
Bilag 35: Notat om fælles retningslinjer for kriterier til indk. af studerende til lovpligtige forsinkelsessamtaler
Bilag 36: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet”
Bilag 37: Det Humanistiske Fakultets studiestartsstrategi
Bilag 38: SDUs vejledningsstrategi
Bilag 43: Delpolitik for: Studiestart
25

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer
Målepunkt 7.1.1:
The curriculum (studieordning) specifies the forms of instruction, which include lecture, classroom
discussion, student presentation, exercise (including group exercise), independent study, and faculty
counseling (cf. enclosure 1, §§14-17, point d, pp. 15, 17, 19 and 22, and §20, point d, p. 26). Within
these boundaries flexibility can be exercised and it is encouraged. The Center for American Studies
adheres in principle to academic freedom in research and teaching, and therefore permits teachers to
develop individual didactic strategies that they find appropriate for each course (fagelement). This pedagogical
openness also ensures that each teacher is able to develop and that variations in student interests
can be taken into account. The Center for American Studies strives to ensure a high standard
through a number of initiatives. Below, the relationship between the chosen pedagogical and didactical
methods and the program’s competency profile is spelled out, as are the means of implementing teaching
along these lines.
All the mandatory courses and most of the optional courses are taught in American English on the basis
of English-language texts. Moreover, written exams and exam essays are in English, as is the cand. mag.
thesis (cf. §20, point g, p. 27). In combination these factors give the students familiarity with reading,
writing and speaking American English (cf. the competency profile in the curriculum, enclosure 1, §2,
points 5-6, p. 6).
As noted above, classroom activities include group exercise, as well as classroom discussions and student
presentations, ensuring that the student acquires skills in engaging in team work, as well as both in constructively
criticizing other students’ work and in receiving constructive criticism (cf. the competency
profile in the curriculum, enclosure 1, §2, point 4, p. 6).
The American Studies program is in its essence cross-disciplinary. This is reflected in all classroom activities,
notably in the double course Topics in American Studies which is taught by a literature teacher
and a history teacher exactly to emphasize the cross-disciplinary nature of American Studies (cf. the
curriculum, enclosure 1, §17, points c and d, p. 22). Thus, the student acquires familiarity with working
with cross-disciplinary themes (cf. the competency profile in the curriculum, enclosure 1, §2, point
10, p. 6). This happens both at the topical level and at the level of gaining insight into the genesis of
knowledge within American Studies (cf. the description of the competency profile at the specific academic
level in the curriculum, enclosure 1, §2, p. 6)
The curriculum requires independent study and faculty counseling when moving deeply into selected
themes with a view to analyzing them on a scientific basis (cf. enclosure 1, §15-16, points d and g, pp.
16-21, and §20, points b and d, pp. 26-27). In class, moreover, students make presentations (cf. enclosure
1, §§14-17, point d, pp. 15, 17, 19 and 22, and §20, point d, p. 26). Also, during the past three
years all faculty have adopted the Blackboard platform, which permits active dialogue between the
teacher and the class between course meetings, and which also ensures that an extensive range of course
materials are easily available at all times.
Moreover, the faculty have adopted PowerPoint as a regular part of instruction, particularly in the history
and culture classes, though it is not always as well-suited to teaching literature. Many PowerPoint
presentations are posted on Blackboard. Furthermore, the faculty have pioneered entirely new forms of
teaching, including podcasting (cf. enclosure 25). Finally, to assist students with research on their papers,
the faculty have developed their own American Studies Research Engine, based on Google’s technology
(cf. enclosure 26).
26

In combination, these factors work to assure that the student attains skills in acquiring new knowledge
and in using it purposefully, in looking for and finding information, in analyzing and understanding
the information from a critical perspective, and in working with large quantities of information and
retrieving the essence (cf. the competency profile in the curriculum, enclosure 1, §2, points 1, 2, 8, 9,
pp. 5-6). Cumulatively, along with regular lectures, and taking into consideration the study program’s
academic progression from the first to the fourth semester (which is discussed in criterion 6, point
6.1.1), these skills lead to the student gaining insight into the research process (cf. the competency profile
in the curriculum, enclosure 1, §2, point 11, p. 6). Again, this happens both at the topical level and
at the level of gaining insight into the genesis of knowledge within American Studies (cf. the description
of the competency profile at the specific academic level in the curriculum, enclosure 1, §2, p. 6).
Finally, the independence of study that combines with individual counseling in writing the cand. mag.
thesis works to produce a number of further competencies, including the ability to make independent
decisions on a sound academic basis, perform investigations that assure required decision-making, perform
developmental work on the basis of scientific and theoretical methods, and work within the information
and research sectors, within the international business community, as well as within a number
of international organizations, employing a combined humanistic perspective and detailed knowledge
of American Studies (cf. the description of the competency profile at the specific academic level in
the curriculum, enclosure 1, §2, p. 6).
Each course is evaluated by the students themselves before the end of every semester, using evaluation
forms that have been approved by the Head of Studies (studieleder), cf. criterium 8. Here, too, the
Center recognizes that because courses are designed and taught differently, using an identical form is
not desirable, because the kinds of materials themselves vary considerably, including literature, film,
primary documents, and contemporary journalism, and because the teaching methods therefore are also
different. Each evaluation is extensive enough to yield a definite sense of the degree of teaching success
and the level of student effort. It should be emphasized, finally, that judging by an evaluation of the
overall MA program in American Studies by the students in 2008, the pedagogical qualifications of the
teachers were rated very highly, as either “Excellent” or “Good,” with no students making use of the
categories “Satisfactory,” “Somewhat satisfactory” or “Unsatisfactory” (cf. enclosure 20, p. 4, question
7).
Målepunkt 7.2.1:
En oversigt over de valgte prøveformer findes i studieordningens § 8 eksamensoversigt, jf. bilag 1, s. 10.
Hertil bemærkes følgende:
Amerikanske Studier anvender følgende prøveformer: skriftlig eksamen under tilsyn, mundtlig eksamen,
fri hjemmeopgave, bunden hjemmeopgave (hvor underviseren stiller spørgsmålet) samt praktikrapport
og speciale. Det er et krav, at både skriftlige og mundtlige prøveformer indgår i uddannelsen; jf.
studieordningens §15g2, §16g2, §17 g1-2 (bilag 1, s.16-23).
Det forudsættes, at de studerende i deres bacheloruddannelser har måttet anvende forskellige former for
prøve. Disse har forberedt dem på forskellige typer formidlings- og kommunikationsopgaver og har
oparbejdet kompetencer i akademiske arbejdsformer. Det er et hovedmål, at den studerende opnår
kompetence i udarbejdelsen af større skriftlige arbejder, som forberedelse til udarbejdelsen af specialeafhandlingen.
Et væsentligt kompetencemål er opøvelse af sproglig færdighed på engelsk. Al undervisning foregår således
på engelsk, og alle prøver aflægges eller skrives på engelsk. Alle møder med grupper af studerende
foregår ligeledes på engelsk.
27

Amerikanske studier udvikler løbende nye undervisnings- og prøveformer. Senest er indført midtvejsprøver
– dels for at afprøve de studerendes kompetencer og færdigheder midt i forløbet, dels for at undgå
at for mange opgaver og prøver ophobes ved afslutningen af et semester. Dette gør det nemmere for
studerende at gennemføre studiet på normeret tid. Sådanne ændringer er nødvendige fordi flere studerende
gennemfører studier på deltid og flere studerende får børn i løbet af studiet. Disse midtvejsprøver
giver bl.a. de studerende erfaring med at organisere og planlægge sin tid, prioritere opgaver og overholde
deadlines, jf. kompetencemål i studieordningen, bilag 1, s. 4.
Målepunkt 7.3.1:
Underviserne er alle i stand til på kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, eftersom
der er et nøje sammenfald mellem deres forskningsområder og de discipliner, som de varetager undervisning
i, jf. kriterium 5 og 6, og der desuden er en meget høj fastlærerdækning. I de fleste discipliner
har underviserne selv haft indflydelse på beskrivelsen af kursusindhold og læringsmål.
Størstedelen af underviserne på uddannelsen har gennemført adjunktpædagogikum.
Af særlige pædagogiske udfordringer kan nævnes Amerikanske Studiers store spændvidde og tværfaglige
natur, de forskellige forskningsgenrer og traditioner, de studerendes varierede uddannelsesmæssige forudsætninger,
forventninger og ”læringsstil” samt kravene til videnskabelig metode og teoretisk refleksion.
Mere specifikt kan nævnes problemer med skriftlig og mundtlig fremstilling på engelsk (undertiden
også ordblindhed), eksamensangst og problemer med at tilrettelægge længere arbejdsprocesser hensigtsmæssigt.
De fleste af disse problemer søges afhjulpet gennem ændringer af studiestrukturen, præciseringer
og ændringer af kursusindhold og læringsmål, indførelse af nye prøveformer og fælles diskussion
af problemerne med de studerende samt individuel samtale mellem enten underviseren eller den
faglige vejleder og den studerende. Men problemerne er også i fokus når det gælder at udvikle den enkelte
undervisers pædagogiske kompetencer, specielt i den individuelle supervision ved universitetspædagogikum
(se nedenfor), men også i den uformelle diskussion og rådgivning der finder sted i undervisergruppen
og i dialog mellem studieleder, studienævn og enkelte undervisere.
Universitetet har ved årsskiftet 2008/09 vedtaget ”Delpolitik for: Universitetspædagogik”, hvis formål
er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes pædagogiske praksis ved Syddansk Universitet,
jfr. vedlagte bilag 49. Der henvises til delpolitikkens pkt. 3.3., der vedrører kompetenceudvikling af
VIP, samt pkt. 3.4., der vedrører kompetenceudvikling af DVIP og ph.d.-studerende samt pkt. 3.5., der
omhandler anerkendelse af pædagogisk praksis og udvikling hos ledelser, undervisere og studerende.
Af delpolitikken fremgår bl.a., at der på fakultetsniveau skal foreligge en strategi for implementering af
undervisningsportfolio og for pædagogisk kompetenceudvikling af videnskabelige medarbejdere. Endvidere
fremgår, at der for den enkelte VIP-medarbejder skal foreligge en udviklingsplan og afrapportering
af alle pædagogiske aktiviteter.
Universitetspædagogisk kompetenceudvikling:
På Syddansk Universitet har der siden 1990’erne været udbudt universitetspædagogikum, der er et obligatorisk
to-semesters uddannelsesforløb for adjunkter. Forløbet har til formål at styrke deltagernes pædagogiske
viden og kompetencer. Det består af følgende fem elementer:
En kursusdel bestående af et tre-dages internat samt to enkelte workshopdage.
Individuel supervision og vejledning ved en ekstern pædagogisk vejleder i samarbejde med en
intern vejleder fra eget faglige miljø
Et pædagogisk udviklingsprojekt der har som mål, at adjunkten opnår viden om universitetspædagogik,
samt evne til at anvende og videreudvikle analysemetoder og refleksionsformer på en
konkret case.
28

Kollegavejledning i grupper hvor adjunkterne observerer den del af hinandens undervisning,
som har relation til det pædagogiske udviklingsprojekt. Efterfølgende diskuteres udviklingsprojektet
i gruppen.
Postersession, hvor projekterne præsenteres med henblik på at fungere som vidensdeling med
kommende deltagere og adjunktens kolleger.
Såvel fastansatte undervisere som undervisningsassistenter og eksterne lektorer tilbydes løbende kortere
eller længere universitetspædagogiske kursusforløb. Der arrangeres derudover efter behov temadage omhandlende
eksempelvis karakterskala, målbeskrivelser, projektarbejde, fokus for moderne universitetsundervisning
mv.
Endvidere skal nævnes, at professorer og lektorer siden 2006 har haft mulighed for at gøre brug af et
tilbud om pædagogisk supervision.
På institutterne indgår planer for pædagogisk kompetenceudvikling som en del af den årlige MUSsamtale.
Endvidere bemærkes, at der ved den årlige institutdag på Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse
kan indgå emner om universitetspædagogik, jf. program fra institutdagen i 2008 (bilag 39),
hvor der indgik et oplæg om Universitetspædagogiske udfordringer.
Vurdering af underviseres universitetspædagogiske kompetencer:
I forbindelse med ansøgning til lektor eller professorstillinger skal ansøgerne, som en del af deres ansøgning,
fremlægge et undervisningsportfolio der indeholder præsentation og dokumentation af erfaringer,
kvalifikationer, kompetencer og evalueringer.
Arbejde med egen portfolio som Lærings- og evalueringsportfolio indgår i universitetspædagogikumforløbet
og andre tilsvarende pædagogiske forløb. Portfolien kan anvendes som baggrund for udvikling
af undervisningsportfolio som dokumentation ved stillingsansøgninger. Kravene hertil gennemgås på
universitetspædagogikum.
Udviklingen af undervisernes pædagogiske og didaktiske kvalifikationer foregår også mere lokalt og via
mindre formaliserede kanaler. F.eks. er hænder det, at underviserne medvirker som gæsteforelæsere ved
hinandens kurser og at udefra kommende gæsteforelæsere holder indlæg i undervisningen.
Målepunkt 7.4.1:
De fysiske forhold på SDU, campus Odense og øvrige infrastruktur er tilpasset kandidatuddannelsen i
Amerikanske Studier på følgende punkter:
Der er adgang til PowerPoint-projektor og til Internettet i undervisningslokalerne. Der er tillige adgang
til TV og DVD, herunder DVD-afspillere, der kan afspille det ”amerikanske” format. Disse remedier
bruges flittigt af underviserne ved Amerikanske Studier. Der er opslagstavler på gangene, som vi bruger
til at annoncere seminarer og andre arrangementer og til at ophænge avisudklip, når centrets medarbejder
har bidraget med en artikel eller kronik. Der er desuden et bibliotek for engelsk og Amerikanske
Studier på samme gang som Amerikanske Studiers sekretariat, således at de studerendes tilknytning til
et fysisk miljø forstærkes. Der er nem adgang til SDUs Bibliotek, hvor underviserne ved Amerikanske
Studier ofte gør brug af semesterhylder i læsesalen.
Syddansk Universitets undersøgelse af studie- og undervisningsmiljøet
Med udgangspunkt i lov nr. 166 af 14. marts 2001 – om elevers og studerendes undervisningsmiljø -
iværksattes af Syddansk Universitets arbejdsmiljøudvalg i foråret 2004 den første undersøgelse vedrørende
studerendes studie- og undervisningsmiljø på universitetet.
29

En tilsvarende undersøgelse er gennemført i 2007. For beskrivelse af undersøgelsen, se bilag 40.
Bilag, kriterium 7:
Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2007
Bilag 20: Referat fra evalueringsmøde, december 2008
Bilag 25: Podcasting
Bilag 26: Research Engine
Bilag 39: Program fra institutdagen i 2008
Bilag 40: Syddansk Universitets undersøgelse af studie- og undervisningsmiljøet
Bilag 49: Delpolitik for: Universitetspædagogik
Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen
Målepunkt 8.1.1:
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier indgår i det løbende arbejde, som foretages af SDU og
Det Humanistiske Fakultet med henblik på forbedring og kvalitetssikring af uddannelserne.
For en beskrivelse af Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem henvises til bilag 41. Syddansk
Universitets 8 delpolitikker for uddannelse er vedlagt som bilag 42 – 49.
Redegørelse for hvordan uddannelsen anvender kvalitetssikringssystemet:
Amerikanske Studier indgår i det løbende arbejde der foretages af Syddansk Universitet og Det Humanistiske
Fakultet med henblik på forbedring og kvalitetssikring af uddannelserne. Nedenfor dokumenteres
Amerikanske Studiers praksis for kvalitetsudvikling og –sikring af uddannelsen.
Uddannelsens aktive brug af SDU’s kvalitetsudviklingssystemer foregår gennem en tæt kontakt mellem
leder af Center for Amerikanske Studier, viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Historie, Kultur
og Samfundsbeskrivelse og Det Humanistiske Fakultet. Centralt er implementeringen af Universitetets
delpolitikker. Delpolitikkerne har allerede betydet ændringer i studiets praksis angående studiestart og
administrativ praksis samt ændringer af prøveformer. Delpolitikkerne er således et aktivt instrument i
Centrets arbejde med at sikre, og på sigt forbedre, uddannelsens kvalitet, hvor fokus på nedbringelse af
frafald har en høj prioritet, jf. besvarelsen af kriterium 6.
Praksis for kvalitetsudvikling og –sikring af kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier
Amerikanske Studiers overordnede uddannelseskvalitet relaterer sig til universitetets udviklingskontrakt.
Formålet er at levere en internationalt anerkendt undervisning og forskning, som viser, at vi er vidende
om USA og på forkant med udviklingen inden for den amerikanske samfundsudvikling og kultur. Universitetets
målsætninger omhandler blandt andet kandidatproduktion, gennemførselshastighed, frafald
og internationalisering, jf. udviklingskontrakten, bilag 33.
Amerikanske Studiers praksis for kvalitetsudvikling og –sikring udmønter sig på tre niveauer:
a. De bedst kvalificerede ansøgere optages på uddannelsen.
b. Løbende og systematisk opfølgning på kvaliteten af den uddannelse, der tilbydes de studerende.
c. Dimittenderne besidder de kompetencer, der efterspørges.
Ad a. Optagelse af bedst kvalificerede studerende
Som det fremgår af Amerikanske Studiers optagelsesregler vurderes ansøgerne til kandidatuddannelsen.
Ansøgernes kvalifikationer bedømmes på baggrund af karaktergennemsnittet i deres adgangsgivende
bacheloruddannelse og motiverede ansøgning. Der foretages en faglig vurdering af ansøgerne, hvorved
det sikres, at de bedst kvalificerede ansøgere optages på uddannelsen jf. også Delpolitik for: Før uddan-
30

nelsen for beskrivelse af sikring af Det bedste Match, bilag 42. Forbedringer og ændringer af optagelsesreglerne
og de interne procedurer for vurdering af ansøgere sker ved studieordningsændringer og også
ved eventuelle kvalitetsproblemer i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsen.
Ad b. Opfølgning på kvaliteten af uddannelsen
Kvalitetssikring af kursusudbud
Forud for hvert semester udarbejder underviserne kursusbeskrivelser i overensstemmelse med studieordningerne
for Amerikanske Studier. Efterfølgende gennemgår centerlederen kursusbeskrivelserne for
at sikre kvaliteten, hvorefter de forelægges studienævnet. Der vurderes primært om uddannelsens obligatoriske
kurser og specialiseringskurser opfylder udannelsens samlede indlæringshensigt, om kursernes
målbeskrivelser kan danne et tilstrækkeligt grundlag for bedømmelse ved eksamen, og om undervisnings-
og eksamensformer matcher kursernes beskrevne mål, jf. Delpolitik for: Evaluering, bilag 44.
Der henvises endvidere til redegørelsen i målepunkt 3.2.1.
Kvalitetssikring af gennemførsel af kurser og fagelementer
I forbindelse med gennemførelsen af kurserne bliver der hvert semester foretaget evalueringer mindst én
gang i undervisningsforløbet. Når der foretages midtkursus-evaluering skal underviserne seks uger inde i
undervisningssemesteret foretage evaluering sammen med de studerende med det formål at korrigere
eventuelle uhensigtsmæssigheder i gennemførelsen af kurset. I 12. eller 13. uge efter kursusstart foretages
en dialogbaseret evaluering af kurserne ved hjælp af et spørgeskemasystem. De studerende bliver
bedt om at evaluere undervisningen og undervisere på det enkelte kursus samt at give en generel vurdering
af Amerikanske Studier og den samlede uddannelse. Der anvendes evalueringsskemaer, der er godkendt
af studienævnet for Historie. Da kursernes gennemførsel og undervisningsmaterialer ikke er ens,
har Amerikanske Studier og studienævnet fundet det hensigtsmæssigt, at evalueringsskemaerne varierer
afhængig af undervisningsforløbet. Der er således i det forløbne år anvendt tre forskellige evalueringsskemaer,
jf. bilag 32. Fælles for skemaerne er, at der indhentes de studerendes vurderinger af opnået
læringsudbyttet og undervisnings- og arbejdsformer.
Kursusevalueringen er inddelt i tre faser, som sikrer at underviserne gennemgår de studerendes besvarelser
og svarer de studerende samt at Center for Amerikanske Studier og studienævn for Historie følger
op på eventuelle problemer og ønsker, som er blevet synlige i forbindelse med evalueringen. Efter et
afsluttet kursus udarbejder underviseren en rapport baseret på de studerendes og egne iagttagelser og
kommentarer og foreslår opfølgningstiltag. Rapporten behandles i studienævnet.
Resultaterne af kursusevalueringen indgår i undervisernes årlige MUS samtale (medarbejderudviklingssamtale)
med deres nærmeste leder på deres institut.
Desuden evalueres den samlede uddannelse årligt ved et evalueringsmøde. En praksis med at afholde
fælles evalueringsmøder med deltagelse af undervisere og de studerende med henblik på at diskutere
studiets struktur og eventuelle problemer blev indledt i 2008. Der henvises til redegørelsen i målepunkt
6.1.2 og bilag 20.
Kvalitetssikring af specialer og projekter
Etableringen og gennemførelsen af specialer sker efter det Humanistiske Fakultets regler (jf. bilag 36,
Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelsen ved SDU). Til hvert speciale og projekt er der
tilknyttet en vejleder. Studielederen/centerlederen godkender opgaveformulering, afleveringstidspunkt
og vejledningsplan. Den studerendes aflevering af speciale eller projekt registreres før den/det sendes til
bedømmelse.
Studerendes fremdrift
Hvert semester vurderes de studerendes studieprogression. Herunder om de er foran den normerede
studietid, følger den normerede studietid eller er bagud i forhold til normeret studietid. Studerende, der
31

har optjent mindre end 30 ECTS på et år, indbydes til en samtale med lederen af Center for Amerikanske
Studier. Ligeledes er der mulighed for at udskrive de studerende fra studiet efter to års inaktivitet.
Der henvises til redegørelsen i målepunkt 6.1.2.
Ad. c. Dimittenderne besidder de kompetencer, der efterspørges
Amerikanske Studier påbegyndte i 2008 en årligt tilbagevendende dimittendundersøgelse, hvor alle
færdiguddannede bliver inviteret til at besvare spørgsmål vedrørende deres arbejdssituation mm. Undersøgelsen
indgår som en vigtig parameter i kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af uddannelsens
struktur og indhold, jf. redegørelse under kriterium 10.
Kvalitetsforbedring og nyudvikling af uddannelsen via American Studies Advisory Committee
Sideløbende med den ovenfor omtalte strukturerede kvalitetssikring af undervisningen hvert semester,
gennemføres hvert år en diskussion om kvalitetsforbedring og nyudvikling af uddannelsen via American
Studies Advisory Committee (for medlemmer, jf. bilag 6). American Studies Advisory Committee rådgiver
om undervisning, forskning og arbejdsmarkedets behov.
Censortilbagemeldinger
Amerikanske Studier hører under censorkorpset for engelsk. Censorformandskabet udsender hvert år en
rapport vedrørende eksaminerne ved universiteterne. I disse rapporter har der de sidste tre år ikke været
anmærkninger vedr. Amerikanske Studier.
Eksempler på kvalitetssikringsarbejdet
Af eksempler på tilfælde hvor studienævnet har fulgt op på kritiske tilbagemeldinger og taget hånd om
identificerede problemer på uddannelsen kan nævnes:
- Ønske fra studerende om at medtage skriftlige hjælpemidler til skriftlige eksaminer. Dette blev siden
besluttet af studienævnet og indført i studieordningen, således at skriftlige eksaminer ved de obligatoriske
fagelementer i Amerikanske Studier nu foregår med brug af alle skriftlige hjælpemidler.
- Ønske fra studerende om at bruge computer ved skriftlige eksaminer. Denne mulighed er siden
indført i studieordningen, hvor det er hensigtsmæssigt.
- Kritik fra studerende af, at udbuddet af valgfrie fagelementer er begrænset i antal og nogle enkelte
valgfrie kurser udbudt af andre studienævn er dansksprogede. Problemet vedr. det snævre udbud af
valgfag vil blive behandlet i uddannelsesudvalget under Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse.
Bilag, kriterium 8:
Bilag 6: Medlemmer af American Studies Advisory Committee
Bilag 20: Referat fra evalueringsmøde, december 2008
Bilag 32: Evalueringsskemaer
Bilag 33: Udviklingskontrakt for Syddansk Universitet, 2008-2010
Bilag 36: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet”
Bilag 41: Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem
Bilag 42: Delpolitik for: Før uddannelsen
Bilag 43: Delpolitik for: Studiestart
Bilag 44: Delpolitik for: Evaluering
Bilag 45: Delpolitik for: Udvikling af ny uddannelse/revision af eksisterende uddannelse
Bilag 46: Delpolitik for: Studieledelse/studieadministration
Bilag 47: Delpolitik for: Efter uddannelsen
Bilag 48: Delpolitik for: Studiemiljø
Bilag 49: Delpolitik for: Universitetspædagogik
32

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil
Målepunkt 9.1.1:
Uddannelsen er i april 2003 godkendt i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om
humanistiske uddannelser på universiteterne (offentliggørelsesdato: 24-03-1995).
Uddannelsen udbydes i henhold til § 28 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (offentliggørelsesdato:
12-05-2004) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.
Uddannelsens titel og betegnelse er angivet i studieordningens § 6 (bilag 1):
”Uddannelsen bestående af en kandidatuddannelse på 120 ECTS i Amerikanske Studier giver ret til betegnelsen:
cand.mag. i Amerikanske Studier, på engelsk Master of Arts (MA) in American Studies.”
Uddannelsen er således en humanistisk kandidatuddannelse med fokus på amerikanske studier. Dette
understreges af de fagspecifikke kompetencemål, der beskriver uddannelsens kernefaglighed, se uddrag
af studieordningens § 2 (bilag 1) nedenfor:
”§2. Formål og kompetence
…..
”På specifikt fagligt niveau for Amerikanske Studier er kandidatuddannelsen opbygget med henblik på tilegnelse af dels
viden om disciplinen Amerikanske Studier og dels indsigt i, hvordan denne viden skabes. Viden om Amerikanske Studier
skal her forstås som et grundigt kendskab til disciplinen Amerikanske Studier i dets litterære, kulturelle og historiske
totalitet – dels hvad angår overordnede sammenhænge og tværfaglige indsigter, dels som specialiserede nedslag i udvalgte
temaer eller epoker. Kendskab til skabelsen af viden om Amerikanske Studier skal forstås som fortrolighed med fagets
teorier og metoder – dels i et analysestrategisk perspektiv med henblik på tilegnelsen af redskaber og forudsætninger for
selvstændig udarbejdelse af opgaver på akademisk niveau, dels i et rent erkendelses- og videnskabsteoretisk perspektiv.
Dette dobbeltsigte går på tværs af kandidatuddannelsens bestanddele, men den studerende kan sammensætte sin uddannelse,
så vægtningen bliver større på det ene felt end det andet. Det tilstræbes, at de to sider forenes i specialet.”
Uddannelser med tværfaglig profil:
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier har en tværfaglig profil, idet det historisk/ samfundsmæssige
og det litterære begge indgår med lige stor vægt i de 5 obligatoriske fagelementer. Fagelementet
Teori og metode i Amerikanske Studier integrerer historisk/samfundsmæssige og litterære vinkler. Disciplinansvaret
ligger hos IHKS (Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse). Fagelementet
Emner i amerikansk kultur er litterært orienteret. Disciplinansvaret ligger hos ILKM (Institut for Litteratur,
Kultur og Medier). Fagelementet Emner i amerikansk historie og samfundsforhold er historisk
orienteret. Disciplinansvaret ligger hos IHKS. Det dobbelte fagelement Emner i Amerikanske Studier
undervises parallelt af en underviser i litteratur og en underviser i historie/samfundsforhold. Disciplinansvaret
ligger hos både ILKM og IHKS (jf. studieordningen, bilag 1, §7, s. 10; se også målbeskrivelserne
i §§14-17, pkt. b, s. 15-23). Efter at have bestået de 5 obligatoriske fagelementer kan den studerende
”tone” sin uddannelse ud over den kernefaglighed inden for historie/samfundsforhold og litteratur,
som de 5 obligatoriske fagelementer tilbyder (jf. studieordningen, bilag 1, §18, s. 23).
Målepunkt 9.2.1
Uddannelsens kompetencemål er beskrevet i studieordningens § 2 (bilag 1). Kompetencemålene er
udarbejdet iht. retningslinjer udstukket af Det Humanistiske Fakultet ved SDU iht. ”Mod en dansk
kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser (”Qualifications Framework”)” (Tiltrådt af Bologna
følgegruppen 15. januar 2003) og er derfor inddelt i intellektuelle, faglige og praksisorienterede kompetencer.
33

Nedenfor er uddannelsens kompetencemål, som beskrevet i studieordningen, holdt op imod vidensniveauet
for kandidatuddannelser fastsat i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser
med henblik på at vise, at der er overensstemmelse mellem disse:
Kvalifikationsrammen for videregående
uddannelser
Viden:
Skal inden for et eller flere fagområder have
viden, som på udvalgte områder er baseret på
højeste internationale forskning inden for et
fagområde.
Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til
fagområdets/ernes viden samt kunne identificere
videnskabelige problemstillinger.
Færdigheder:
Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige
metoder og redskaber samt mestre generelle
færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse
inden for fagområdet/erne.
Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes
videnskabelige metoder, redskaber
og generelle færdigheder samt opstille
nye analyse- og løsningsmodeller.
Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige
problemstillinger med både fagfæller
og ikke-specialister.
Uddannelsens kompetencemål som fastsat i studieordning
for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier, § 2.
- tilegnelse af viden om disciplinen Amerikanske Studier
og…indsigt i hvordan denne viden skabes. Viden om
Amerikanske Studier skal her forstås som et grundigt
kendskab til disciplinen Amerikanske Studier i dets litterære,
kulturelle og historiske totalitet – dels hvad angår
overordnede sammenhænge og tværfaglige indsigter,
dels som specialiserede nedslag i udvalgte temaer eller
epoker
- Kendskab til skabelsen af viden om Amerikanske Studier
skal forstås som fortrolighed med fagets teorier og
metoder – dels i et analysestrategisk perspektiv med
henblik på tilegnelsen af redskaber for forudsætninger
for selvstændig udarbejdelse af opgaver på akademisk
niveau, dels i et rent erkendelses- og videnskabsteoretisk
perspektiv
- fortrolighed med forskningsprocessen, dvs. kunne opstille
en kvalificeret problemstilling og gennemføre en
analyse på baggrund af relevant materiale, herunder tage
kritisk stilling til andres arbejder
- sikkerhed i at søge og finde informationer, analysere og
forstå disse samt vurdere dem kritisk
- sikkerhed i at tilegne sig ny viden og anvende den formålsbestemt
- fortrolighed med at læse akademiske tekster på amerikansk
engelsk
- rutine i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på akademisk
niveau på amerikansk engelsk
- fortrolighed med at fordybe sig i udvalgte problemstillinger
- … fortrolighed med fagets teorier og metoder – dels i et
analysestrategisk perspektiv med henblik på tilegnelsen
af redskaber for forudsætninger for selvstændig udarbejdelse
af opgaver på akademisk niveau, dels i et rent
erkendelses- og videnskabsteoretisk perspektiv
- sikkerhed i at søge og finde informationer, analysere og
forstå disse samt vurdere dem kritisk
- … fortrolighed med fagets teorier og metoder – dels i et
analysestrategisk perspektiv med henblik på tilegnelsen
af redskaber for forudsætninger for selvstændig udarbejdelse
af opgaver på akademisk niveau, dels i et rent
erkendelses- og videnskabsteoretisk perspektiv
- fortrolighed med at overskue større informationsmængder
og uddrage essensen heraf
- rutine i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på aka-
34

Kompetencer:
Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer,
der er komplekse, uforudsigelige og
forudsætter nye løsningsmodeller.
Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre
fagligt og tværfagligt samarbejde og
påtage sig professionelt ansvar.
Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen
faglig udvikling og specialisering.
Bilag, kriterium 9:
Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2007
demisk niveau på amerikansk engelsk
- ud fra et kombineret humanistisk perspektiv og en detailviden
om amerikanske forhold at kunne arbejde inden
for informations- og forskningssektoren, det internationale
erhvervsliv og en række internationale organisationer
- selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger
og gennemføre undersøgelser, der fremskaffer
det nødvendige beslutningsgrundlag
- at forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige
og teoretiske metoder
- fortrolighed med tværfagligt arbejde
- rutine i at indgå i teams, herunder at kunne modtage
kritik af egne arbejder og give konstruktiv kritik af andres
- rutine i at overholde deadlines og omfangsbestemmelser
- selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger
og gennemføre undersøgelser, der fremskaffer
det nødvendige beslutningsgrundlag
- at forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige
og teoretiske metoder
- fortrolighed med selvstændigt at kunne tilrettelægge sin
arbejdstid og prioritere arbejdsopgaver
- ud fra et kombineret humanistisk perspektiv og en detailviden
om amerikanske forhold at kunne arbejde inden
for informations- og forskningssektoren, det internationale
erhvervsliv og en række internationale organisationer
Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede
læringsudbytte
Målepunkt 10.1.1:
For en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil (kompetencemål), der er
udarbejdet iht. kvalifikationsnøglens krav, og kvalifikationsrammens opdeling i viden, færdigheder og
kompetencer henvises til kriterium 9.
Amerikanske Studier påbegyndte i 2008 en årligt tilbagevendende dimittendundersøgelse, hvor alle
færdiguddannede bliver inviteret til at besvare spørgsmål vedrørende i deres jobsituation mm.
35

På baggrund af dimittendernes besvarelser udarbejdes en rapport med konklusioner og anbefalinger til
brug for ledelse og studienævn.
Endelig har Center for Amerikanske Studier afholdt et evalueringsmøde for alle studerende, hvor hele
uddannelsen, dvs. struktur, indhold, emner, prøveformer mm., har været drøftet mhp. at tilpasse uddannelsens
kompetenceprofil til det realiserede læringsudbytte. Her blev blandt andet følgende punkter
taget til referat:
On the positive side, a number students praised the sense of continuity within the MA program, the
feeling that the individual courses added up to a full-fledged program. Several students also had
words of praise for the various courses on offer during this past semester.
Several students expressed the opinion that, judging by the first semester of the American Studies program,
the courses were very well-connected, and that this was a good thing. Again, the complaint was
aired that things don‟t look as bright for future semesters due to the limited range of courses on offer.
Overall, the students seem satisfied with the American Studies program. All respondents view the
American Studies program overall as “excellent” (3 students) or “good” (16 students)
Most students are also generally satisfied with the program‟s potential for developing their skills as
academics/researchers, rating them as “excellent” (2 students), “good” (9 students), “satisfactory” (6
students), “somewhat satisfactory” (2 students) and “unsatisfactory” (1 student).
The students generally find the international dimensions of the American Studies program important,
rating them as “crucial” (7 students), “fairly important” (10 students), and “not that important” (2
students).
The students see a good connection between overall program design and the individual courses on offer,
viewing that relationship as “excellent” (8 students), “good” (10 students) or “satisfactory (1 student).
According to one student, “All courses are connected, giving a good overview of „America.‟
Det fulde referat fra evalueringsmødet fremgår af bilag 20.
Det kan desuden nævnes, at karaktergennemsnittet for kandidatspecialet ved Amerikanske Studier for
det sidste år er (ny karakterskala):
1. oktober 2007 – 30. september 2008: 8,7 (15 studerende)
Til sammenligning var karaktergennemsnittet for specialer ved hele humaniora 2005 på 8,5 (328 studerende).
Der er udover ovennævnte ikke udarbejdet specifikke dimittendundersøgelser rettet mod kandidater fra
Amerikanske Studier. Derimod kan Humanistundersøgelse 2007 – Humanisters veje fra uddannelse til
job give et fingerpeg om kandidaternes vurdering af uddannelsens arbejdsmarkedsrelevans og anvendelsesområde
jf. bilag 10, uddrag af Humanistundersøgelse 2007.
I undersøgelsen er kandidaterne blevet spurgt om hvorvidt ”uddannelsen generelt har rustet dig godt til
dit arbejdsliv”. Hertil svarer 84% af dimittenderne inden for kulturstudier, hvorunder Amerikanske
Studier er grupperet, at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har rustet dimittenden godt til arbejdslivet.
Ligeledes svarer 79% af dimittenderne inden for kulturstudier, at det første job kræver generelle/faglige
kompetencer erhvervet på uddannelsen (32%), ligger inden for uddannelsens traditionelle
fagområde (31%) eller ligger i direkte forlængelse af specialet (16%).
I samme undersøgelse vurderer over 90% af dimittenderne inden for kulturstudier, at de på uddannelsen
i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig teoretisk viden og metodiske færdigheder inden for det
aktuelle fagområde. Når der ses på kompetencerne på generelt akademisk niveau (jf. studieordningen
bilag 1, s. 4 og 5) viser Humanistundersøgelsen 2007, at over 90% af dimittenderne i nogen grad eller i
høj grad har tilegnet sig evne til at analysere (99%), evne til at tilegne sig ny viden (99%), evne til at
36

arbejde selvstændigt (95%), evne til at arbejde struktureret og overholde deadlines (91%), hvorimod
kun 50% finder, at de i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig evnen til at samarbejde på tværs af
faggrupper.
Bilag, kriterium 10:
Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2007
Bilag 10: Uddrag af Humanistundersøgelsen 2007
Bilag 20: Referat fra evalueringsmøde, december 2008
37

Del 2: Grundoplysninger
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier
Uddannelse Kriterium Grad
Årgang
1.10.2006 1.10.2007 1.10.2008
Amerikanske studier 1. Optag, centralfag Kandidat 16 12 22
Del 3: Legalitetsforhold
2. Bestand, centralfag Kandidat 61 59 56
3. Bestand, tilvalgsfag Kandidat 0 0 9
4. Dimittender Kandidat 3 13 15
Angivelse af p.t. godkendte UBST-forhold
Godkendt takstmæssig indplacering
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier er indplaceret til takst 1 ifølge takstkataloget ved Universitets-
og Bygningsstyrelsen.
Godkendt titel/betegnelse på dansk og engelsk
I henhold til § 20, stk. 1 samt § 28, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) giver kandidatuddannelsen i
Amerikanske Studier ret til den danske betegnelse ”cand.mag. i Amerikanske Studier”, imens den engelske
betegnelse er ”Master of Arts (MA) in American Studies”.
Godkendte adgangskrav
Følgende bacheloruddannelser:
- Engelsk
- Historie
- Journalistik
- Negot
- Erhvervssprog og medier (hvis erhvervssproget er engelsk)
- Erhvervssprog og IT(hvis erhvervssproget er engelsk)
- Erhvervssprog i to fremmedsprog (hvis det ene fremmedsprog er engelsk)
- Statskundskab
Ansøgere skal have engelsk på mindst B-niveau i den adgangsgivende eksamen eller minimum 7 ved en
IELTS-test.
Studerende med fagligt beslægtede BA-uddannelser vil efter en konkret vurdering kunne optages på
kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier. På den enkelte bacheloruddannelse skal følgende krav
med hensyn til fag og fagenes omfang være opfyldt:
38

A) Historie og samfundsforhold: Fag og emner som antropologi, samfundsforhold (herunder komparativ
samfundsbeskrivelse), historisk analyse, international politik og international økonomi samt politologi
og politiske strukturer.
B) Kultur: fag og emner som litteratur, kulturhistorie, interkulturelle forhold, kulturanalyse og medier.
De studerende skal i alt have opnået minimum 60 ECTS (med minimum 10 ECTS i hver »del« (A og
B)). En del af ECTS-kravet kan være opfyldt ved, at de omtalte emner indgår i BA-projektet. Ansøgere
skal have engelsk på mindst B-niveau i den adgangsgivende eksamen eller minimum 7 ved en IELTStest.
Da al undervisning og alle eksaminer foregår på engelsk, forudsættes et højt niveau i mundtlig og
skrift.
Godkendt normeret studietid
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier er normeret til 120 ECTS-point i henhold til § 19, stk. 1 i
bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).
Adgangsbegrænsning
Der er 35 studiepladser på kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier.
Indstilling
SDU indstiller kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier til fortsat at være godkendt ifølge nedenstående
UBST-forhold.
Takstmæssig indplacering
Takst 1 ifølge takstkataloget ved Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Titel/betegnelse på dansk og engelsk
Den danske betegnelse ”cand.mag. i Amerikanske Studier” samt den engelske betegnelse ”Master of
Arts (MA) in American Studies”.
Adgangskrav
Følgende bacheloruddannelser:
- Engelsk
- Historie
- Journalistik
- Negot
- Erhvervssprog og medier (hvis erhvervssproget er engelsk)
- Erhvervssprog og IT(hvis erhvervssproget er engelsk)
- Erhvervssprog i to fremmedsprog (hvis det ene fremmedsprog er engelsk)
- Statskundskab
Ansøgere skal have engelsk på mindst B-niveau i den adgangsgivende eksamen eller minimum 7 ved en
IELTS-test.
Studerende med fagligt beslægtede BA-uddannelser vil efter en konkret vurdering kunne optages på
kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier. På den enkelte bacheloruddannelse skal følgende krav
med hensyn til fag og fagenes omfang være opfyldt:
39

A) Historie og samfundsforhold: Fag og emner som antropologi, samfundsforhold (herunder komparativ
samfundsbeskrivelse), historisk analyse, international politik og international økonomi samt politologi
og politiske strukturer.
B) Kultur: fag og emner som litteratur, kulturhistorie, interkulturelle forhold, kulturanalyse og medier.
De studerende skal i alt have opnået minimum 60 ECTS (med minimum 10 ECTS i hver »del« (A og
B)). En del af ECTS-kravet kan være opfyldt ved, at de omtalte emner indgår i BA-projektet. Ansøgere
skal have engelsk på mindst B-niveau i den adgangsgivende eksamen eller minimum 7 ved en IELTStest.
Da al undervisning og alle eksaminer foregår på engelsk, forudsættes et højt niveau i mundtlig og
skrift.
Godkendt normeret studietid
120 ECTS-point i henhold til § 19, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).
Adgangsbegrænsning
Ingen begrænsning i antallet af pladser på uddannelsen.
Grundlag for legalitetskontrol
Gældende bekendtgørelse for uddannelsen
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj
2004, § 28, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).
I henhold til bekendtgørelsens § 19 stk. 1 er kandidatuddannelsen normeret til 120 ECTS.
I henhold til bekendtgørelsens § 21 stk. 3 består kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier af konstituerende
fagelementer på i alt 110 ECTS, hvoraf kandidatspecialet udgør 30 ECTS. Hertil kommer et
valgfag på 10 ECTS, i alt 120 ECTS, jf. studieordningens § 4, (bilag 1, s. 6).
Iht. bekendtgørelsens § 6 stk. 1 og 2 er kandidatuddannelsen opbygget af et antal moduler, jf. studieordningens
§ 8 (bilag 1, s. 10 og 11).
Desuden indeholder kandidatuddannelsen mulighed for et projektorienteret forløb iht. bekendtgørelsens
§ 24 stk. 1, jf. studieordningens § 10 (bilag 1, s. 12).
I henhold til bekendtgørelsen § 21 stk. 5 dokumenterer kandidatspecialet færdigheder i at anvende videnskabelige
teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne, jf. studieordningens §
20b (bilag 1, s. 24) og kandidatspecialet afslutter uddannelsen, jfr. studieordningens §20 (bilag 1, s.23).
Tilknyttet censorkorps
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier er tilforordnet Censorkorpset for engelsk.
Sprog
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier udbydes på engelsk.
Adgangskrav
Følgende bacheloruddannelser:
- Engelsk
- Historie
40

- Journalistik
- Negot
- Erhvervssprog og medier (hvis erhvervssproget er engelsk)
- Erhvervssprog og IT(hvis erhvervssproget er engelsk)
- Erhvervssprog i to fremmedsprog (hvis det ene fremmedsprog er engelsk)
- Statskundskab
Ansøgere skal have engelsk på mindst B-niveau i den adgangsgivende eksamen eller minimum 7 ved en
IELTS-test.
Studerende med fagligt beslægtede BA-uddannelser vil efter en konkret vurdering kunne optages på
kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier. På den enkelte bacheloruddannelse skal følgende krav
med hensyn til fag og fagenes omfang være opfyldt:
A) Historie og samfundsforhold: Fag og emner som antropologi, samfundsforhold (herunder komparativ
samfundsbeskrivelse), historisk analyse, international politik og international økonomi samt politologi
og politiske strukturer.
B) Kultur: fag og emner som litteratur, kulturhistorie, interkulturelle forhold, kulturanalyse og medier.
De studerende skal i alt have opnået minimum 60 ECTS (med minimum 10 ECTS i hver »del« (A og
B)). En del af ECTS-kravet kan være opfyldt ved, at de omtalte emner indgår i BA-projektet. Ansøgere
skal have engelsk på mindst B-niveau i den adgangsgivende eksamen eller minimum 7 ved en IELTStest.
Da al undervisning og alle eksaminer foregår på engelsk, forudsættes et højt niveau i mundtlig og
skrift.
Faglige mindstekrav
Uddannelsen er ikke gymnasierettet. Der er derfor ikke redegjort for faglige mindstekrav.
Adgangsbegrænsning
Der er 35 studiepladser på kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier. Der ønskes fremover ikke at
være begrænsning i antallet af studiepladser.
Bilag, Del 3:
Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2007
41

Dokumentationsrapport for
Kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, februar
2009
Bilagsliste:
Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2007
Bilag 2: Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelse i Amerikanske Studier 2007
Bilag 3: Kommissorium for aftagerpaneler ved Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet
Bilag 4: Referat fra aftagerpanelmøde på Mad House d. 24. januar 2008
Bilag 5: Referat fra møde i American Studies Advisory Committee, januar 2009
Bilag 6: Medlemmer af American Studies Advisory Committee
Bilag 7: Stillingsbetegnelser for kandidater i Engelsk og Amerikanske Studier
Bilag 8: Videnskabsministeriets tal for beskæftigelse og ledighed af nyuddannede
Bilag 9: Uddrag af AC‟s ledighedsstatistik, december 2008 (tabel B)
Bilag 10: Uddrag af Humanistundersøgelsen 2007
Bilag 11: Undersøgelse af dimittenders jobsituation, december 2008, Amerikanske Studier
Bilag 12: CV‟er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere
Bilag 13: International activities, faculty of American Studies
Bilag 14: Tal for frafald lavet på baggrund af Danske Universiteters nøgletal samlet for årgang 2005-2007
Bilag 15: Tal for STÅ-progression for årgang 2005-2007
bilag 16: Frafald for den årgang, der startede i 2005
Bilag 17: Fag udbudt i forbindelse med kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier 2006-8: VIP/DVIP
Bilag 18: Fem obligatoriske fagelementers bidrag til opbygningen af kompetencer
Bilag 19: Bopæl for frafaldne og ikke-frafaldne ved kandidatuddannelsen i Amerikanske Studier
Bilag 20: Referat fra evalueringsmøde, december 2008
Bilag 21: Journalister
Bilag 22: Tiltag
Bilag 23: The Ninth Annual Honora Rankine-Galloway Address
Bilag 24: Danish Student Association of American Studiers
Bilag 25: Podcasting
Bilag 26: Research Engine
Bilag 27: Projektorienterede forløb og internationalisering
Bilag 28: Studenterdeltagelse
Bilag 29: Udvekslingsaftaler Engelsk og Amerikanske Studier 2009/2010
Bilag 30: HUM Nationalitetsfordeling
Bilag 31: Udenlandske forskere
Bilag 32: Evalueringsskemaer
Bilag 33: Udviklingskontrakt for Syddansk Universitet, 2008-2010
Bilag 34: Fokus på studieaktivitet. Det Humanistiske Fakultets notat af 30.06.2008
Bilag 35: Notat - fælles retningslinjer for kriterier til indk. af studerende til lovpligtige forsinkelsessamtaler
Bilag 36: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet”
Bilag 37: Det Humanistiske Fakultets studiestartsstrategi
Bilag 38: SDUs vejledningsstrategi
Bilag 39: Program fra institutdagen i 2008
Bilag 40: Syddansk Universitets undersøgelse af studie- og undervisningsmiljøet
Bilag 41: Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem
Bilag 42: Delpolitik for: Før uddannelsen
Bilag 43: Delpolitik for: Studiestart
Bilag 44: Delpolitik for: Evaluering
Bilag 45: Delpolitik for: Udvikling af ny uddannelse/revision af eksisterende uddannelse
Bilag 46: Delpolitik for: Studieledelse/studieadministration
Bilag 47: Delpolitik for: Efter uddannelsen
Bilag 48: Delpolitik for: Studiemiljø
Bilag 49: Delpolitik for: Universitetspædagogik
Bilag 50: Bilag vedr. Syddansk Universitets kvalitetsudviklingssystem
42