PROGRAM - Folkeuniversitetet i København

FOLKEUNIVERSITETET 

Folkeuniversitetet 

I i KØBENHAVN 

København 

PROGRAM 

EftERåR 2012

Kom tæt på teknologien og 

dens fascinerende historie 

Læs mere på side 81 om vores teknologiforelæsninger 

TEKNOLOGI – Teknologihistorie om møller, arbejdere, 

opfindelser, skibe og polyteknikere 

Hold 1202: 5 tirsdage 14.15-16 (4/9-2/10) 

Ved museumsinspektør, cand.phil. Boum 

Pyndiah, Nationalmuseet; museumsinspektør, 

cand.mag. Signe Lykke Littrup, Nationalmuseet; 

museumsinspektør Johan P. V. Laustsen, Teknisk 

Museum; cand.scient. Laila Zwisler, DTU 

Med industrialiseringen gik Danmark fra landbrugssamfund 

til et industrielt velfærdssamfund 

og blev ”moderne”. Videnskab, teknologi og opfindelser 

blev centrale begreber i fortællingen om industrialisering 

og den moderne verden. 

Forelæsningerne er omvisninger på forskellige 

lokaliteter med nedslag på de aspekter af teknologihistorien, 

der arbejdes med på stedet. Vi besøger 

Frilandsmuseet, Brede Værk, Danmarks Tekniske 

Museum, Sehested og Sælen samt Danmarks Tekniske 

Universitet. 

Mødested første gang: 

Frilandsmuseet, hovedindgangen. 

585 kr. 

TEKNOLOGI – Nanoteknologi i hverdagen 

Hold 1204: 6 torsdage 19-20.45 (20/9-1/11) 

Ved lektor Kristian Mølhave, DTU; professor Anja 

Boisen, DTU; professor Erik Vilain Thomsen, DTU; 

lektor Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter Bøggild, 

DTU; lektor Thomas Andresen, DTU; professor Ulla 

Vogel, DTU 

Nanoteknologi fremstår ofte som noget futuristisk, 

fjernt og fantastisk, men teknologien er meget tættere 

på hverdagen, end de fleste tror. Vore forfædre 

har farvet keramik og glas med nanopartikler, og 

udnyttet grafits superglatte nanoegenskaber til at 

lave smøremidler uden at ane noget om nanovidenskab. 

Det store gennembrud skete, da man udviklede 

mikroskoper der gjorde det muligt at tage 

billeder af enkelte molekyler og atomer – nu kunne 

forskerne pludselig se, hvad de foretog sig. 

Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 

600 kr. (rabatpris: 550 kr.)

Ny viden overalt i Hovedstadsområdet 

Er du tosset med teknologi eller kulret med kunsthistorie? Leder du efter et kursus i dagtimer- 

ne, eller vil du hellere gå til forelæsning om aftenen? Synes du, at Amager er meget langt væk, 

eller er det vigtigere for dig, at undervisningen foregår nær en metrostation? 

I programmet, som du sidder med i hånden, er der 370 forskellige kurser og forelæsningsrækker 

indenfor alle videnskabelige discipliner, om dagen, aftenen eller i weekenden og overalt 

i Storkøbenhavn. 

Vi er stolte af som noget nyt at kunne præsentere et bredt program indenfor det teknologiske 

område, som du kan se på modsatte side. Her kan du opleve forskere fra Danmarks Tekniske 

Universitet dykke ned i problemerne omkring bæredygtig energi og fremtidens klima, 

overvære et nanoscience-show eller komme med på en teknologisk tidsrejse tilbage til industrialiseringens 

barndom. 

Igen i år afholder vi de populære introduktionsforelæsninger, hvor 10 af landets dygtigste 

forskere og eksperter fortæller om det emne, som de brænder allermest for. Her kan du bl.a. 

møde Peter Lund Madsen, Vincent Hendricks og Jesper Hoffmeyer. 

Langt de fleste af vores kurser foregår i Københavns Universitets lokaler overalt i byen, men 

vi har også spændende undervisningstilbud i Sorø, Køge, Roskilde og Helsingør, hvor vi samarbejder 

med de lokaler kulturinstitutioner og folkeuniversitetskomitéer. 

Velkommen til efterårssemestret – vi starter d. 3. september. 

Bente Hagelund 

Rektor 

1 

FORORD

2 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indhold 

Forord ................................................................................................................................ 1 

Introduktion til videnskaben.........................................................................................................13 

Linjestudier .........................................................................................................................16 

Forelæsningsrækker .................................................................................................................79 

Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland .............................................................................................103 

Studierejser ........................................................................................................................106 

Tilmelding og praktiske oplysninger................................................................................................108 

Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger ............................................................................109 

Kort over Campus-placeringer......................................................................................................110 

Introduk tIon tIl vIdensk aben 

Hold 1206 BIOSEMIOTIK – Da kroppen blev psykisk............................................................13 

Hold 1207 PSYKIATRI – Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden.................................13 

Hold 1208 FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk ................................................13 

Hold 1209 JURA – Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik .............................14 

Hold 1210 LITTERATUR – Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur............................................14 

Hold 1211 KUNSTHISTORIE – Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten .................................14 

Hold 1212 FYSIK – Iskerneforskning: Tidligere tiders klima ....................................................14 

Hold 1213 TEOLOGI – Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse ....................................15 

Hold 1214 SUNDHEDSVIDENSKAB – Den tredje revolution ....................................................15 

Hold 1215 HISTORIE – Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede...........................15 

lInjestudIer 

Teologi og religion 

Teologi 

Hold 4149 Bibelfagene (grundmodul).........................................................................16 

Hold 5530 Gud på Borgen.....................................................................................16 

Hold 5531 Bibelen er ikke en kogebog: Om Bibelen og det moderne menneske ...............................16 

Hold 5532 Kierkegaard og eksistensfilosofien .................................................................17 

Hold 5533 Menneskets vilkår efter ”Guds død”................................................................17 

Hold 5534 Rock og ritualer ....................................................................................17 

Religionsvidenskab 

Hold 4144, 4145 Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) ..........17 

Hold 5521 Hvad er religion: Religionsforskningen før og nu ...................................................18 

Hold 5522 Nye religioner og New Age: Religion, spiritualitet eller noget helt tredje? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Hold 5523 Urkristendommen: Skrifter, grupperinger og kanon ...............................................18 

Hold 5524 Guds eget land: Kristendommens indflydelse på det amerikanske samfund ......................18 

Hold 5549 Islam i Europa: Kulturmøder og konflikter .........................................................19

Naturvidenskab 

Astronomi 

Hold 4086 Fra sigtelinjer til satellitter og teleskoper (grundmodul) ...........................................19 

Hold 4087 Det astronomiske verdensbillede (grundmodul) ...................................................19 

Hold 5354 Er der liv derude? ..................................................................................19 

Hold 5355 Kulturastronomi ...................................................................................20 

Hold 5356 Galakser og storskala ..............................................................................20 

Hold 5357 Big Bang-modellen ................................................................................20 

Botanik 

Hold 5551 How Plants Changed World History ................................................................20 

Geografi 

Hold 5553 Geofysik: Klimaforskning og glaciologi.............................................................21 

Geologi 

Hold 4096 Processer og materialer (grundmodul).............................................................21 

Hold 5380 Tysklands og Alpernes geologi .....................................................................21 

Hold 5381 Grundfjeldet i Skandinavien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Hold 5382 Alperne og Himalaya: En sammenhængende bjergkæde ..........................................22 

Samfundsvidenskab 

Hold 5508 Hele vejen rundt om KØBENHAVN .................................................................22 

Antropologi og etnografi 

Hold 4083 Nyere antropologisk teori (grundmodul)...........................................................22 

Hold 5342 Se min kjole: Om tøj og identitet ...................................................................22 

Hold 5344 Moderne myter om Kina ...........................................................................23 

Hold 5345 Så længe præriegræsset gror ......................................................................23 

Jura 

Hold 4114 Introduktion til jura (grundmodul) ................................................................23 

Hold 5413 Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed........................23 

Hold 5417 Den amerikanske borgerkrig: Retligt set ...........................................................24 

Psykologi 

Hold 4140 Kognitionspsykologi (grundmodul) ................................................................24 

Hold 4141, 4142 Personlighedspsykologi (grundmodul).............................................................24 

Hold 4143 Socialpsykologi (grundmodul) .....................................................................24 

Hold 5512 Positiv psykologi ...................................................................................25 

Hold 5513 Neuropsykologi ....................................................................................25 

Hold 5514 Kognitiv adfærdsterapi ............................................................................25 

Hold 5515 Kroppen i psyken: Nye veje i kognitionspsykologien................................................25 

Hold 5517 Sundhedspsykologi ................................................................................25 

Hold 5518 Terapeutiske retninger.............................................................................26 

Hold 5519 Personlighedsforstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

Hold 5520 Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning ............................................26 

3 

INDHOLDSFORTEGNELSE

4 


Sociologi 

Hold 4148 Sociologiens klassikere (grundmodul) .............................................................27 

Hold 5529 De velkendte fremmede ...........................................................................27 

Statskundskab 

Hold 4139 Det politiske system i Danmark: Dansk politik i lokalt og globalt perspektiv (grundmodul) ........27 

Hold 5509 Moderne politisk filosofi og politiske ideologier....................................................27 

Hold 5510 Videoens rolle i international politik ...............................................................28 

Uddannelsesvidenskab 

Hold 5535 Synlig og usynlig pædagogik i skolen ..............................................................28 

Økonomi 

Hold 4150 Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) .................................................28 

Hold 5536 Aktuel økonomi ....................................................................................28 

Hold 5537 BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina og deres relationer til Danmark, EU og USA ......29 

Idéhistorie og filosofi 

Idéhistorie 

Hold 4098, 4099, 4100 Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) ...................................29 

Hold 4101, 4102, 4103 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2)...29 

Hold 4104, 4105 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens 

idéhistorie (grundmodul 3) ........................................................................30 

Hold 4106, 4107 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden 

(grundmodul 4)....................................................................................30 

Hold 4108, 4109 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) .....30 

Hold 4110 Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 1900-1945 

(grundmodul 6)....................................................................................31 

Hold 4111, 4112 Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag 

(grundmodul 7) ....................................................................................31 

Hold 5398 Menneskets vilkår: Hannah Arendts filosofi om mennesket........................................31 

Hold 5399 Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida ..........................................31 

Hold 5400 Lykke-Per: Henrik Pontoppidan som kritiker af det moderne liv ....................................32 

Hold 5401 Jagten på autenticitet: Fra Rousseau til ”Bonderøven” .............................................32 

Hold 5402 Familien Mann: Mellem kultur og politik ..........................................................32 

Hold 5403 Hvad er dannelse? Dannelsens historie og aktualitet ..............................................33 

Hold 5404 Barokkens modsætningsfulde tidsalder ...........................................................33 

Hold 5405 Civilisation eller barbari? Bylivets idéhistorie fra den græske bystat til vor tids metropoler ........33 

Hold 5406 Krise eller befrielse? Nihilismeproblemet fra Dostojevskij og Nietzshe til i dag ....................33 

Hold 5407 Charles Dickens Store forventninger ..............................................................34 

Hold 5408 Historiens værdi for livet: Nietzches Historiens nytte ..............................................34 

Hold 5409 Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet ...................................................34 

Hold 5410 Kant om mennesket, historien og samfundet......................................................34 

Hold 5411 Kerstin Ekmans triologi Ulveskindet ...............................................................35 

Hold 5412 De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid ..........................................35

Filosofi 

Hold 4093 Metafysik: Læren om de første principper (grundmodul) ..........................................35 

Hold 4094 Fra Platon til renæssancen (grundmodul) .........................................................35 

Hold 5372 Om livets mening .................................................................................36 

Hold 5373 Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault ...............................................36 

Hold 5374 Religionsfilosofi ....................................................................................36 

Hold 5376 Kierkegaards aktualitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 

Hold 5377 Frihedsbegrebet fra antikken til i dag ..............................................................36 

Kunsthistorie 

Hold 4115, 4116, 4117 Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) .....................................37 

Hold 4118, 4119, 4120 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) ....................37 

Hold 4121, 4122, 4123 Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3).........................................37 

Hold 4124, 4125 Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2012) (grundmodul 4) ................................38 

Hold 4126 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 

Hold 5418 Krise og triumf: Amerikansk kunst og arkitektur 1930-1960........................................38 

Hold 5419 Pluralisme, kommercialisering og globalisering: Dansk malerkunst og arkitektur 1990-2012.......39 

Hold 5420 Fra Valdemarer til oldenborgere: Kunst og arkitektur i senmiddelalder og tidlig renæssance ......39 

Hold 5421 Fra Bellini til Tintoretto: Veneziansk renæssancemaleri 1450-1600 .................................39 

Hold 5422 Dansk kunst 1890-1950 ............................................................................39 

Hold 5423, 5557 Dansk kunst 1950-2010 ........................................................................... 40 

Hold 5424 Dansk samtidskunst ............................................................................. 40 

Hold 5425 Perspektiv, farvelære og det gyldne snit ........................................................... 40 

Hold 5426 Fra abstrakt ekspressionisme og Cobra til Fluxus ................................................. 40 

Hold 5427 International og dansk samtidskunst ..............................................................41 

Hold 5428 Kroppen og kødet: Den nøgne krop i maleriet fra Ingres til Lucian Freud ...........................41 

Hold 5429 Død og sanselighed i skulpturen fra Thorvaldsen til Christian Lemmerz ...........................41 

Hold 5430 ME ME ME! Selvportræt og krop i samtidskunsten .................................................41 

Hold 5432 Kunstneren, kongen og kirken: Kunst og kultur under Karl den Store ..............................42 

Hold 5433 Medici-familien: Bankvæsen og mæcenvirksomhed ...............................................42 

Hold 5434 Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko..........................42 

Hold 5435 Mesterværker på Statens Museum for Kunst ......................................................42 

Hold 5436, 5437 Rembrandt! Hvem var han egentlig?...............................................................43 

Hold 5438 Danske kalkmalerier: Høj- og senmiddelalder ......................................................43 

Hold 5439 Futurisme og Pittura Metafisica: Italiensk billedkunst i 1900-tallets første halvdel.................43 

Hold 5440 Fem besøg i Nationalmuseets middelaldersamling................................................43 

Hold 5441 Fem besøg i Nationalmuseets samling Danmarks oldtid ..........................................43 

Hold 5442 Byzantinsk kunst...................................................................................44 

Hold 5443 Keramik fra oldtiden til ca. 1700....................................................................44 

Hold 5444 Fra Art déco til streamline: Kunsthåndværk, arkitektur 1910-1940 ..................................44 

Hold 5445 Impressionismen og det moderne liv ..............................................................44 

Hold 5446 Kunstnere ved middelhavet: Matisse og Picasso ...................................................45 

Hold 5447 Le ”ré-enchantement” de l’art? Spiritualité et religion dans l’art contemporain ....................45 

Hold 5448 Den unge Picasso ..................................................................................45 

Hold 5449, 5450 Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg ................................................45 

Hold 5451 Borgerlige billeder: Guldalderens portrætkunst....................................................46 

Hold 5452 Tendenser i dansk landskabsmaleri ................................................................46 

Hold 5453 Jens Juel: En oplyst maler ..........................................................................46 

5 

INDHOLDSFORTEGNELSE

6 


Hold 5454, 5455 Billedanalyse.......................................................................................46 

Hold 5456, 5457 Billedkunsten som symbolsk sprog ................................................................46 

Hold 5458, 5550 20. århundrede: Danmarksbilleder 1900-1950......................................................47 

Hold 5459 Kunst til tiden .....................................................................................47 

Hold 5460 Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson ..........................47 

Hold 5461 Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl ..............................47 

Hold 5462 Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali .....................................................48 

Hold 5463 Ikon: Billeder af det usynlige og guddommelige ...................................................48 

Hold 5464 Fotografiets historie: Fra Niépce til Gursky .........................................................48 

Hold 5465 Er det nu også kunst? ..............................................................................48 

Hold 5466 Kunst, æstetik og hjerne ...........................................................................48 

Hold 5467 Kunst, religion og krig............................................................................. 49 

Hold 5468 Billedet som billede: Om billedbegrebets udvikling ............................................... 49 

Hold 5469 Barokkens sensibilitet: Barokken som kunstnerisk, kulturel og filosofisk tankeform............... 49 

Hold 5470 Det tomme nærvær: Lyset i Pieter Saenredams kirkeinteriøer og Vilhelm Hammershøis stuer .... 49 

Hold 5471 Iagttagelsens kunst: Danske kunstneres studier i naturen fra J.Th. Lundbye til John Olsen .........50 

Hold 5472 Grafik gennem tiderne.............................................................................50 

Hold 5473 Danske kunstnere i den arabiske verden ...........................................................50 

Hold 5474 Klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen........................50 

Hold 5475 International og dansk samtidskunst ..............................................................51 

Hold 5476 Mødested Paris i billedkunsten 1830-1930..........................................................51 

Hold 5477 Europæisk symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele ....51 

Hold 5478 Det nye verdensbillede: Ungrenæssancen i Firenze ................................................51 

Hold 5479 Edvard Munch: Maleriet og det moderne menneske ...............................................52 

Hold 5480 Se på verdenskunst i København...................................................................52 

Musik, film og teater 

Musikvidenskab 

Hold 4131 Musik i middelalderen (grundmodul 1) ............................................................52 

Hold 4132 Elementær musikteori (grundmodul 2) ............................................................52 

Hold 4133 Former i den klassiske musik (grundmodul 3)......................................................53 

Hold 4134 Operaens historie 1. del (1600-1850) (grundmodul 4)...............................................53 

Hold 4135 Jazzens udtryksformer (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

Hold 4136 Folkemusik: Den europæiske mangfoldighed (grundmodul 6) .....................................53 

Hold 5493 10 klassikere, du bør kende .........................................................................53 

Hold 5494 Vild med tango? Tangomusikkens rødder, historie og udbredelse ..................................54 

Hold 5495 Opera: Lidenskab mellem liv og død hos Mozart og Verdi ..........................................54 

Hold 5496 Bliv dus med barokken (Concerto Copenhagen)....................................................54 

Hold 5497 Bach: Barokkens universalgeni .....................................................................54 

Hold 5498 Endnu mere kammermusik........................................................................55 

Hold 5499 Masker og mennesker .............................................................................55 

Hold 5500 Milano: Operaens slagmark........................................................................55 

Hold 5501 Fyraftensopera.....................................................................................55 

Hold 5502 Den muntre Wagner ...............................................................................55 

Hold 5503 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal ........................................................56 

Hold 5556 Portræt af to modpoler i dansk musik: Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen ............56 

Hold 5504 Donizetti Festival ..................................................................................56

Filmvidenskab 

Hold 4090 Filmhistorie (grundmodul) ........................................................................56 

Hold 4091 Filmens virkemidler og udtryksformer (grundmodul)..............................................56 

Hold 4092 Filmteori og -analyse (grundmodul) ...............................................................57 

Hold 5359 De drog mod vest: Europæiske instruktører i Hollywood ...........................................57 

Hold 5360 John Cassavetes....................................................................................57 

Hold 5361: Film fra Spanien ...................................................................................57 

Hold 5362 John Frankenheimer ...............................................................................58 

Hold 5363 Engelsk køkkenvask-realisme ......................................................................58 

Hold 5364 Deborah Kerr.......................................................................................58 

Hold 5365 Gangsterfilm ......................................................................................58 

Hold 5366 Mad Men: En længsel efter galskab?...............................................................58 

Hold 5367 Film om film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 

Hold 5368 Martin Scorsese: En mesterinstruktørs hovedværker...............................................59 

Hold 5369 Indisk film: Kitsch, kunst og social bevidsthed......................................................59 

Hold 5371 Scener fra et ægteskab.............................................................................59 

Teatervidenskab 

Hold 5491 Magt og kærlighed hos Shakespeare..............................................................60 

Hold 5492 Moderne teater live ...............................................................................60 

Historie 

Antikken 

Hold 4080, 4081 Det antikke Grækenland (grundmodul)...........................................................60 

Hold 4082 Det antikke Rom (grundmodul) ....................................................................61 

Hold 5335 Sundhed og sygdom i antikken ....................................................................61 

Hold 5336 Afrodite og Eros, Venus og Amor: Kærlighed og livslyst, glæde og sex, skabelse og begær...........61 

Hold 5337 Romerske kejsere i en kaotisk tid: 30 kejsere på 100 år .............................................61 

Hold 5338 Et levet liv: Den antikke biografi....................................................................62 

Hold 5339 Pompeii............................................................................................62 

Hold 5340 Vest i øst ...........................................................................................62 

Hold 5341 Græske guder og myter: I antikken og i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62 

Forhistorisk arkæologi 

Hold 4095 Fantastiske fortidsfund (grundmodul) .............................................................63 

Hold 5378 Fra stamme til stat i Danmark: Jernalder og vikingetid ............................................63 

Hold 5379 Arkæologiens idéhistorie ..........................................................................63 

Historie 

Hold 4097 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) ..................................................63 

Hold 5383 Det moderne Egyptens historie: Fra Muhammed Ali til Det arabiske forår ........................ 64 

Hold 5384 Cato d. yngre, Pompeius, Cicero og forretningsmanden Atticus ................................... 64 

Hold 5385 Mennesket i middelalderen....................................................................... 64 

Hold 5386 Magtens kvinder i dansk middelalder............................................................. 64 

Hold 5387 Det moderne Israels historie .......................................................................65 

Hold 5388 Napoleon Bonaparte...............................................................................65 

Hold 5389 10 afgørende beslutninger i 2. verdenskrig .........................................................65 

7 

INDHOLDSFORTEGNELSE

8 


Hold 5390 Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 .................................................65 

Hold 5391 Danmark fra 1920 til i dag ........................................................................ 66 

Hold 5392 En nation møder den moderne tids udfordringer: USA’s historie 1900-1945 ....................... 66 

Hold 5393 En nation fødes: Fra koloni til uafhængighed: USA’s historie 1620-1800 ........................... 66 

Hold 5394 Folkedrab: Menneskehedens største forbrydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Hold 5395 Karl Gustav krigene 1657-60: Dengang svenskerne krydsede Øresund .............................67 

Hold 5538 Inkarigets storhedstid og fald ......................................................................67 

Kulturhistorie 

Hold 5396, 5397 Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie .............................................67 

Hold 5539 Polens omskiftelige historie........................................................................67 

Hold 5540 Wien og Berlin: Elegance og brutalitet ............................................................ 68 

Hold 5552 Barcelona og det nordøstlige Spanien ............................................................ 68 

Hold 5541 Vestspanien ad Sølvruten......................................................................... 68 

Nærorienten 

Hold 4137 Ægypten i oldtiden (grundmodul) ................................................................ 68 

Hold 4138 Muslimsk kultur (grundmodul) ................................................................... 68 

Hold 5505 Memphis, Abydos, Philæ .......................................................................... 69 

Hold 5506 Det gamle Ægyptens templer ..................................................................... 69 

Hold 5507 Irans oldtid: Perserriget og dets forhistorie........................................................ 69 

Litteratur, sprog, retorik og kommunikation 

Litteraturvidenskab 

Hold 4127 Litterær periode 1: 1800-1835: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) ................ 69 

Hold 4128 Litterær periode 3: 1870-1900 (grundmodul) .......................................................70 

Hold 4129 Litterær analyse (grundmodul) ....................................................................70 

Hold 4130 Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) ..............................................70 

Hold 5481 Fra Enquist til Knausgård: Det religiøse som tema i en række senmoderne romaner...............70 

Hold 5482 Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur: Oksanen, Kurkov, Slapovskij, Ulitskaja ......71 

Hold 5483 Den blicherske novelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

Hold 5484 Læsninger i Svend Åge Madsens sene forfatterskab................................................71 

Hold 5485 Lyrikanalyse........................................................................................72 

Hold 5486 Den historiske roman ..............................................................................72 

Hold 5487 Goethe: Et tværsnit gennem forfatterskabet .......................................................72 

Hold 5488 Frihed og normbrud i moderne litteratur ..........................................................72 

Hold 5490 Den besættende skrift: Fra pen til tastatur.........................................................72 

Hold 5542 Jorge Luis Borges og Gauchofortællingerne........................................................73 

Hold 5543 New Yorkerromanens grundtone og spændvidde..................................................73 

Hold 5544 Tysk tekstlæsning: Stefan Zweig, Die Welt von gestern ............................................73 

Hold 5545 Engelsk tekstlæsning: Four Comtemporary Writers’ life stories ....................................73 

Hold 5546 Engelsk tekstlæsning: Salman Rushdie and his influence on the literary scene ....................74 

Hold 5547 Fransk tekstlæsning: L’oeuvre houellebecquienne, miroir ou déformation de la société 

contemporaine.....................................................................................74 

Hold 5548 Fransk tekstlæsning: Clair de femme. Romain Gary, 1977...........................................74

Dansk sprog 

Hold 4089 Sprogets elementer og struktur (grundmodul) ....................................................74 

Hold 5358 Fra wonderbra til havenisse: På kanalrundfart i sproget ...........................................75 

Hold 5399 Hvad er sprog? Sprogets idéhistorie fra Platon til Derrida ..........................................31 

Retorik og kommunikation 

Hold 4146 Mundtlig retorik (grundmodul)....................................................................75 

Hold 4147 Skriftlig retorik (grundmodul) .....................................................................75 

Hold 5526 Retorisk argumentationslære......................................................................75 

Hold 5527 Radioreporteren: På vej mod en mere subjektiv stil ................................................75 

Hold 5528 Mit liv på facebook.................................................................................76 

Arkitektur og design 

Hold 4084 Europæisk arkitekturhistorie: Fra antikken-1400 (grundmodul)....................................76 

Hold 4085 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede (grundmodul) ........................76 

Hold 5346 Romersk arkitektur og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin ...........................................77 

Hold 5347 Dansk kirkearkitektur: Fra middelalder til nutid....................................................77 

Hold 5348 Arkitektioner indenfor den danske arkitektur fra Chr. 4.s bygmester Hans Steenwinkel til 

Henning Larsen ...................................................................................77 

Hold 5349 Design og arkitektursproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 

Hold 5350 Paris’ bygningshistorie: Udvikling og vækst fra 1600-tallet til i dag ................................77 

Hold 5351 Nazistisk arkitektur ................................................................................78 

Hold 5352 10 storbyer: Arkitektonisk set.......................................................................78 

Hold 5353 Ørestadens steder og rum .........................................................................78 

Forel æsnIngsr ækker 


Teologi 

Hold 1198 Straffens logik .....................................................................................79 

Hold 1201 Søren Kierkegaards forfatterskab del 1 .............................................................79 


Hold 1199 De store myter i kognitionsneurologisk perspektiv.................................................79 

Sundhedsvidenskab 

Hold 1196 Hvad vi ved og ikke ved om fedme ................................................................ 80 

Hold 1197 Sygdomme i de endokrine kirtler ................................................................. 80 


Astronomi 

Hold 1122 Universets første galakser ........................................................................ 80 

9 

INDHOLDSFORTEGNELSE

10 


Biologi 

Hold 1123 Livets sprog: Fra det statiske til det dynamiske verdensbillede .....................................81 

Fysik 

Hold 1132 Nyt fra Niels Bohr International Academy..........................................................81 

Geologi 

Hold 1133 Jordskælv i geologisk sammenhæng ...............................................................81 

Teknologi 

Hold 1202 Teknologihistorie om møller, arbejdere, opfindelser, skibe og polyteknikere ........................81 

Hold 1203 Bæredygtig energi skal redde fremtidens klima....................................................82 

Hold 1204 Nanoteknologi i hverdagen ........................................................................82 


Hold 1187 Mellemøstens udfordringer efter Det arabiske forår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 

Hold 1188 Globale udfordringer – globale trends .............................................................83 

Hold 1189 EU i krise ...........................................................................................83 

Antropologi 

Hold 1118 Ind i fortællingernes verden .......................................................................83 

Jura 

Hold 1170 Dansk politi under tysk besættelse ................................................................84 

Psykologi 

Hold 1184 Om at lære at ængstes: Kierkegaardske perspektiver på terapeutisk praksis .......................84 

Økonomi 

Hold 1205 Samfundsøkonomi på en skrøbelig planet.........................................................84 

Idéhistorie og filosofi 

Idéhistorie 

Hold 1169 Preussen: Myte og virkelighed .....................................................................85 

Hold 1220 Heideggers værenshistorie og historien om vestens ”værensglemsel” .............................85 

Filosofi 

Hold 1130 Kulturkampe i danmarkshistorien .................................................................85 

Hold 1131 Kierkegaard og Nietzsche i porten til vores tid .................................................... 86 

Hold 1216 Klimaforandringer og etik: Hvad bør vi gøre?...................................................... 86 

Kunsthistorie 

Hold 1171 Modens kultur og æstetik......................................................................... 86 

Hold 1173 Indisk samtidskultur på ARKEN: Religion, kunst, mode, film og litteratur...........................87 

Hold 1174 Ny kunst i kirkerne .................................................................................87 

Hold 1175, 1176 Se Sorø – se kunsten: Fra guldalderen til nutiden ..................................................87 

Hold 1177 Dansk gravkunst og dens betydninger .............................................................88

Musik, film og teater 


Hold 1182 Rundt om Verdis Requiem .........................................................................88 

Hold 1183 Mød musikken.....................................................................................88 

Film- og teatervidenskab 

Hold 1125 Historien og filmen ............................................................................... 89 

Hold 1129 Fra postfeministisk romance til tøsefilm.......................................................... 89 

Hold 1124 Billedet af Tyrken.................................................................................. 89 

Hold 1126 Tre premierer på Det Kongelige Teater ............................................................90 

Hold 1127 Rituel iscenesættelse fra middelalder til romantik: Djævle, hekse og dæmoner – mellem 

skræk og fascination ..............................................................................90 

Hold 1128 Dansk teaterkultur: Aktuelle brændpunkter ......................................................90 

Historie 

Antikken 

Hold 1115 Stor er efesiernes Artemis..........................................................................91 

Hold 1116 Nyt lys på de oldgræske historikere ................................................................91 

Hold 1117 Græsk drama ......................................................................................91 

Historie 

Hold 1134 Vestens vej til stormagt 1450-1750 .................................................................91 

Hold 1135, 1136, 1137, 1138 Rundvisninger på Københavns Universitet.........................................................92 

Hold 1140 Katastrofer som fænomen .........................................................................92 

Hold 1141 Terrorgrupper i Danmark under besættelsen ......................................................92 

Hold 1142 Drabssager i det 20. århundrede ...................................................................92 

Hold 1143 USA og verden .....................................................................................93 

Hold 1145 D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet ..........................................................93 

Hold 1146 København under belejring: Fæstning og garnisonsby 1660-1848..................................93 

Hold 1147 Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed fra Hedtoft til Krag...................................93 

Hold 1148 Skatkammer og smykkeskrin: Danske kronregalier og kongelige smykker......................... 94 

Hold 1149 Aspekter af dansk søfartshistorie ................................................................. 94 

Hold 1218, 1219 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby..................................95 

Kulturhistorie 

Hold 1151 Erindringssteder i Danmark .......................................................................95 

Hold 1152 Verdens syv nye vidundere ........................................................................95 

Hold 1153 Indien: Verdens stormagt ......................................................................... 96 

Hold 1154 Nepal, Tibet og Bhutan: Buddhisme, kultur og historie i Himalaya ................................ 96 

Hold 1155 Silkevejen i globalt perspektiv .................................................................... 96 

Hold 1156 Konservatisme, kulturkamp og religiøse bevægelser omkring 1900 ............................... 96 

Hold 1157 Marco Polo på Silkevejen...........................................................................97 

Hold 1158 Istanbul: Én by, to kontinenter, mange kulturer ....................................................97 

Hold 1159, 1160, 1161 Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer .......................................97 

Hold 1162, 1163 København: Folk, forlystelser og erhverv............................................................97 

Hold 1165 Derfor elsker jeg Rusland ......................................................................... 98 

Hold 1168 Mit Mellemøsten ................................................................................. 98 

11 

INDHOLDSFORTEGNELSE

12 


Litteratur, retorik og kommunikation 


Hold 1178 Kunst og kærlighed i Karen Blixens fortællinger .................................................. 98 

Hold 1179 De sjove og de triste .............................................................................. 99 

Hold 1180 Rundt om Thomas Mann ......................................................................... 99 

Hold 1191 Tove Ditlevsens forfatterskab ..................................................................... 99 

Hold 1190 Livsfortællingen i Kerstin Ekmans forfatterskab................................................... 99 

Hold 1192 Modernismer i dansk litteratur .................................................................. 100 

Hold 1193 Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa................................................... 100 

Hold 1194 Darwin i hænderne på J.P. Jacobsen, Hamsun, Munch og Strindberg ............................. 100 

Hold 1195 Det kristne billedsprog........................................................................... 100 

Hold 1217 Rundt om Holbergs Niels Klims underjordiske rejse ..............................................101 


Hold 1185 Det amerikanske præsidentvalg 2012 .............................................................101 

Hold 1186 Retorik i teori og praksis ..........................................................................101 


Hold 1119 Byernes by: Paris arkitektonisk set ................................................................102 

Hold 1120 Forstadens historie og fremtid ....................................................................102 

Hold 1121 Geometrisk ekvilibrisme i arkitektur ..............................................................102 

FolkeunIversItetskomItéer på sjæll and 

studIerejser 

Folkeuniversitetet i Egedal ........................................................................103 

Folkeuniversitetet i Frederikssund ................................................................103 

Folkeuniversitetet i Hillerød.......................................................................103 

Folkeuniversitetet i Sorø ..........................................................................103 

Vestegnens Folkeuniversitet ......................................................................103 

Hold 9017 Normandiet ......................................................................................106 

Hold 9030, 9021, 9031 Kulturrejse til Moskva.............................................................................106 

Hold 9019, 9020, 9029 Kulturrejse til Skt. Petersborg .....................................................................106 

Hold 9018 I Jesu fodspor i Israel og Palæstina ................................................................106 

Hold 9022 Livet langs Ganges: Indien før og nu ..............................................................107 

Hold 9023 Peru...............................................................................................107 

Hold 9024 Jordan ............................................................................................107 

Hold 9027 Nepal – Tibet – Bhutan............................................................................107 

Hold 9028 Silkevejens kulturer ...............................................................................107

INTRODUKTION TIL VIDENSKABEN 

Introduktionsforelæsninger er enkeltstående forelæsninger, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste 

resultater indenfor netop deres forskningsområde. Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, 

og på denne måde blive introduceret til både bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets undervisningsform. 

Herefter kan man fortsætte med andre forelæsningsrækker eller linjestudier. 

Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre 

kurser og forelæsningsrækker. Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med Københavns Universitet og foregår 

i Christian Hansen-auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5. 

BIOSEMIOTIK – Da kroppen blev psykisk 

Hold 1206: 1 torsdag 18.15-20 (6/9) 

Ved emeritus, cand.scient., dr.phil. Jesper Hoffmeyer, Københavns Universitet 

Der foregår ikke en proces i den levende natur, som ikke på den ene eller anden måde reguleres 

kommunikativt, dvs via tegn der må tydes, fra duftstoffer til varselsskrig. Semiotikken – videnskaben 

om tegn – bør derfor være et centralt redskab for biologi og lægevidenskab. Alt liv 

har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det er i denne interesse, vi oplever livets essens. 

Det, vi frygter ved dødens sekund, er omvendt gyset ved tanken om al betydnings ophør. Den 

overflade, der skiller kroppen fra verden, kalder vi psyken, for det er gennem psyken, at verden 

trænger ind i os, og at vi trænger ind i verden. Som et interface kobler psyken vores krop op 

på den omgivende verden. Psyken har sin egen oprindelseshistorie, og den må studeres med 

biosemiotikkens hjælpemidler. 

50 kr. 

PSYKIATRI – Når hjernen bliver syg: Et indblik i psykiatriens verden 

Hold 1207: 1 torsdag 18.15-20 (13/9) 

Ved overlæge, ph.d. Henrik Day Poulsen 

Psykiatri er et af de største specialer inden for lægevidenskaben, og stort set alle mennesker 

kender en med en psykisk sygdom eller har måske selv haft en. Eksempelvis får op mod 15 % 

af alle på et tidspunkt i livet en depression, og angsttilstande og personlighedsforstyrrelser er 

ligeledes hyppige tilstande. 

Forelæsningen giver et kort historisk overblik og beskriver psykiatriske sygdomme og hvordan 

de behandles. Hvornår er man sindssyg, hvad er en psykopat, hvad bruges ”lykkepiller” til, 

hvor går grænsen mellem den normale personlighed og den syge, og hvorfor anvender man 

nogle gang tvang over for psykisk syge? 

50 kr. 

FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk 

Hold 1208: 1 torsdag 18.15-20 (20/9) 

Ved professor, dr.phil og ph.d. Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet 

Ligesom man troede, det var evig optur, så blev det langvarig nedtur. Det er finanskrisen. At det 

kunne gå så galt, er ikke kun det finansielle systems skyld. Det er også vores som mennesker 

og den måde vi overvejer, beslutter og handler både individuelt og i samspillet med andre. 

Forelæsningen henvender sig til dem, der både vil have indblik i centrale forhold, der førte 

til finanskrisen, og gerne vil have en mere grundlæggende forståelse for de filosofiske og informationsteoretiske 

mekanismer, der udgør væsentlige elementer i forklaringen på, hvordan 

det kunne ende så galt. Forelæsningen er baseret på Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk, 

Vincent F. Hendricks & Jan Lundorff Rasmusssen. Gyldendal, 2012. 

50 kr. 

13 

INTRODukTION TIL vIDENSkabEN

14 

INTRODukTION TIL vIDENSkabEN 

JURA – Borger og forvaltning: Om forvaltningsret og forvaltningsskik 

Hold 1209: 1 torsdag 18.15-20 (4/10) 

Ved professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen 

Forholdet mellem den enkelte borger og forvaltningen er væsentligt for os alle. I et gennemreguleret 

samfund som det danske griber de offentligretlige regler ind i næsten alle livsområder, 

ofte af stor betydning for den pågældendes tilværelse. Derfor bliver den måde vi møder 

reglerne og deres forvaltning på, så væsentlig. 

Hvad er de grundlæggende principper for forvaltningens behandling af sagerne og borgerne? 

Hvorledes er disse principper udmøntet i retsregler? Hvad er ”god forvaltningsskik”? 

Om disse og andre, beslægtede spørgsmål taler Hans Gammeltoft-Hansen på baggrund af sit 

virke som Folketingets ombudsmand gennem 25 år. 50 kr. 

LITTERATUR – Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur 

Hold 1210: 1 torsdag 18.15-20 (11/10) 

Ved lektor Erik Skyum-Nielsen, Københavns Universitet 

Nordisk Råds Litteraturpris gik i 2011 til den islandske forfatter Gyrðir Elíasson, der modtog de 

350.000 kr. for novellesamlingen Mellem træerne. Erik Skyum-Nielsen, der har oversat bogen 

til dansk, introducerer til værket og give en teoribaseret indføring i novelleanalyse. Herefter 

præsenteres Gyrðir Elíassons nyeste udgivelse på dansk, den korte roman Ved Sandåen, om en 

fraskilt maler, der isolerer sig i den islandske natur. Bogen, der lader sig læse som en islandsk 

pendant til H.D. Thoreaus berømte Livet i skovene (Walden), har fået en begejstret modtagelse 

i Tyskland. 

50 kr. 

KUNSTHISTORIE – Intro til dansk samtidskunst: Eliasson-effekten 

Hold 1211: 1 torsdag 18.15-20 (25/10) 

Ved cand.mag. Lisbeth Bonde 

Den danske samtidskunst får i disse år stadig mere international opmærksomhed. Man kan 

tale om ‘Eliasson’-effekten med reference til et af verdens absolutte topnavne, den dansk-islandske 

installationskunstner, Olafur Eliasson, men også kunstnere som Tal R, John Kørner, 

Jeppe Hein, Jesper Just, Kirstine Roepstorff, Peter Callesen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Morten 

Schelde m.fl. bliver internationalt anerkendt i disse år. Succesen skyldes naturligvis først 

og fremmest kvaliteten af deres værker, men en række andre faktorer har hjulpet dem på vej. 

Forelæsningen introducerer til nye tendenser i samtidskunsten og præsenterer og analyserer 

en række værker, skabt af denne kunstens fortrop. 50 kr. 

FYSIK – Iskerneforskning: Tidligere tiders klima 

Hold 1212: 1 torsdag 18.15-20 (1/11) 

Ved professor Dorthe Dahl-Jensen, Københavns Universitet 

I løbet af 2008-2011 har et internationalt forskerhold boret en 2.538 m dyb iskerne gennem indlandsisen 

ved borestedet NEEM i Nordgrønland. Målinger på iskernen har lært os meget om 

fortidens klima. Vi ser, hvorledes de naturlige klimavariationer har været, både gennem vores 

nuværende mellemistid, der har varet i 11.700 år, og gennem den sidste istid, der begyndte for 

115.000 år siden. Særlig spændende er de helt nye oplysninger, vi får fra iskernens dybeste is: 

fra den forrige mellemistid, som vi kalder Eem-tiden. Under denne periode var der fem grader 

varmere i Grønland, så klimaoplysninger fra denne periode kan fortælles os om forhold under 

en varmere periode, som vi forventer i fremtiden, når den globale opvarmning slår igennem. 

50 kr.

TEOLOGI – Søren Kierkegaard: Dannelse og identitetsdannelse 

Hold 1213: 1 torsdag 18.15-20 (15/11) 

Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet 

Begrebet ‘dannelse’ har inden for de seneste år bevæget sig fra støvet kustodeord til selvbevidst 

modeord. Noget tilsvarende er hændt for begrebet ‘identitetsdannelse’, der med stigende 

styrke gør sig gældende i dagens filosofiske og pædagogiske debat. Men hvordan er forholdet 

egentlig mellem ‘dannelse’ og ‘identitetsdannelse’ og fører det ene automatisk det andet 

med sig? At dannelse er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at blive sig selv, 

hævdede blandt andre Kierkegaard, hvis forfatterskab kan læses som en intens og forunderlig 

dannelsesrejse mod sand subjektivitet. 

Forelæsning vil udpege nogle af de vigtigste positioner på denne rejse, der inkluderer J.L. 

Heiberg og H.C. Andersen, men også fører ud over Kierkegaard til blandt andre Emma Gad og 

ender ved nutidige fænomener som kompetenceudvikling og coaching. 50 kr. 

SUNDHEDSVIDENSKAB – Den tredje revolution 

Hold 1214: 1 torsdag 18.15-20 (22/11) 

Ved dr.med. Peter Lund Madsen 

Der har været tre revolutioner i livets historie: 1) Livets opståen. 2) Fotosyntesen. 3) Menneskehjernen. 

Med menneskehjernen bliver evolutionen kulturel, og udviklingshistorien går op i et 

helt nyt gear. Nu kan hjernen gøre opfindelser som frisætter dens eget potentiale. Intet er som 

før og vi står midt i det. 

Forelæsningen handler om alt det som gør os til mennesker, alt det, vi har at være stolte af 

og frem for alt om, hvorfor vi skal være så glade for ikke at være født som grise. Hvor kommer 

hjernen fra? Hvad er det, den kan? Hvor er det hele på vej hen? 

50 kr. 

HISTORIE – Nullerne: Dansk politik i det første tiår af det 21. århundrede 

Hold 1215: 1 torsdag 18.15-20 (29/11) 

Ved tidl. lektor og forfatter Søren Mørch 

Historikeren og forfatteren Søren Mørch fortæller om dansk politik i nullerne med udgangspunkt 

i hans nye bog af samme titel. 

Som i sine tidligere bøger om dansk historie, anskuer Søren Mørch altid historien set fra nutiden. 

Ved forelæsningen vil Søren Mørch belyse dansk politik fra de senere år – set fra i dag – 

og diskutere, hvorfor han anvender dette greb i sin historieformidling, hvad denne tilgang til 

historien betyder for vores forståelse af fortiden, og hvordan metoden anvendes i praksis. 

50 kr. 

15 

INTRODukTION TIL vIDENSkabEN

16 

LINjESTuDIER 

LINJESTUDIER 

GRUNDMODULER OG EMNEKURSER 

Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. 

De består af grundmoduler og emnekurser, der 

tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige 

fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige 

metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien 

inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner 

eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser 

omfatter også de hidtidige specialkurser. 

Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt 

af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med 

sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet 

på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset 

omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og 

emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. 

TEOLOGI 

Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim 

Garff, Københavns Universitet 

TEOLOGI – Bibelfagene (grundmodul) 

Hold 4149: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine 

de Hemmer Gudme, Københavns 

Universitet og lektor, cand.theol. 

Ane Kirstine Brandt, Københavns 

Universitet 

Det Gamle Testamente. Der gives en 

generel indføring i den gammeltestamentlige 

videnskabs problemer, hvorefter 

der med udgangspunkt i udvalgte 

tekster gennemgås en række hovedpunkter 

som fx skabelsesberetninger, 

messiasbegrebet, lidelsens problem og 

dødehavsmenigheden. 

Det Nye Testamente. Også her gives 

en generel indføring i de fortolkningsog 

metodeproblemer, der knytter sig 

til arbejdet med de nytestamentlige 

tekster. Herefter gennemgås udvalgte 

tekster til belysning af en række hovedpunkter 

i den nytestamentlige tradition 

som fx den historiske Jesus i forhold 

til menighedens Kristus, de fire evangeliers 

særpræg, forskellige fortolkningsprincipper 

i tilgangen til evangelierne, 

som historiske og litterære vidnesbyrd 

samt de paulinske breves teologiske 

diskussion. 

City Campus 

880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 

TEOLOGI – Gud på Borgen 

Hold 5530: 10 onsdage 17.15-19 

(12/9-21/11) 

Ved lektor, cand.theol. Ane Kirstine 

Brandt, Københavns Universitet 

og lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt, 

Københavns Universitet 

Med udgangspunkt i bogen Gud på 

Borgen tages aktuelle spørgsmål og 

debatter, om forholdet imellem stat 

og kirke, op og belyses i et historisk og 

idéhistorisk lys. Vi gennemgår en række 

aktuelle politikeres opfattelse af religionens 

plads i det offentlige rum og 

deres argumentationer for forskellige 

positioner i diskussionen om adskillelse 

af stat og kirke. Vi ser på forskellige 

forståelser af evangelisk-luthersk kristendoms 

betydning for velfærdsstaten 

og på spørgsmålet om religionens 

betydning for sammenhængskraften. 

Litteratur: Gud på Borgen, af Ane Kirstine 

Brandt og Pia Rose Böwadt, Forlaget 

UCC, 2011. 

City Campus 


PRÆSENSBEVIS 

Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan 

der udstedes bevis for deltagelse – det såkaldte præsensbevis. 

Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give 

underviseren besked herom ved kursusstart og sikre sig, at 

underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten 

ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse 

sker mod betaling af et gebyr på 100 kr. 

LINJEBEVIS 

Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden 

for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på 

mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved 

at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets 

lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et 

linjebevis. Kontakt sekretariatet for yderligere oplysninger. 

TEOLOGI – Bibelen er ikke en kogebog: 

Om Bibelen og det moderne menneske 

Hold 5531: 10 onsdage 10.15-12 

(5/9-14/11) 

Ved cand.theol. Ingrid Ank og 

post.doc. Stefan Nordgaard, 


Bibelen er ikke et opslagsværk, man kan 

leve sit liv efter eller indrette et samfund 

på. Bibelen er et kludetæppe vævet 

sammen af meget blandede tekster, 

hvis historiske forankring fortoner sig i 

det dunkle. Alligevel hævder en række 

moderne filosoffer, at de bibelske fortællinger 

kan være både meningsska-

ende og provokerende, også i moderne 

tid. Men hvordan læser og finder 

man mening i Bibelen, når den nu ikke 

kan bruges, som man bruger en kogebog? 

På kurset vil der blive skudt med 

skarpt mod en række af de mest kendte 

fortællinger fra Det Nye Testamente, og 

samtidig vil teksterne blive anledning 

til en diskussion af spørgsmålet om 

mening for det moderne menneske. 

Navnlig filosofferne René Girard, Gianni 

Vattimo og Paul Ricoeur vil blive inddraget 

i diskussionen. 

Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 


TEOLOGI – Kierkegaard og 

eksistensfilosofien 

Hold 5532: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel 

Hansen 

Søren Kierkegaard regnes ofte som eksistensfilosofiens 

og eksistensteologiens 

ophavsmand. Begrebet ‘eksistensfilosofi’ 

er også titlen på bogen, skrevet 

af den tyske filosof og psykiater Karl 

Jaspers i 1938, som søger at forene filosofiens 

historie med sit eget filosofiske 

anliggende. 

Vi skal følge Jaspers’ læsning af Kierkegaard, 

for på den baggrund at studere 

en række af Kierkegaards mest 

fremtrædende skrifter og tematikker, 

der vedrører eksistensen. Fra vores læsning 

af først Jaspers’ Tilbage til Kierkegaard 

vil vi efterfølgende læse forfattere, 

der alle i en vis forstand har haft 

Søren Kierkegaard som litterært forlæg. 

Det drejer sig om Gabriel Marcel, 

Martin Buber, Martin Heidegger, Rudolf 

Bultmann og Jean-Paul Sartre, som skal 

danne basis for vores lekture udi eksistensfilosofiens 

facetter. 



TEOLOGI – Menneskets vilkår efter 

”Guds død” 

Hold 5533: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mag. Bjarke Mørkøre Stigel 

Hansen 

Vi skal undersøge de vilkår, som mennesket 

synes at være efterladt i som følge 

af erklæringen om ”Guds død”. Hvad 

betyder ”Gud er død”? Hvilken situation 

befinder mennesket sig så at sige i, efter 

Guds død? Og i forhold til hvilke forankringspunkter, 

om nogen, kan mennesket 

nu med det guddommeliges 

deroute forestille sig selv? Kurset tager 

udgangspunkt i Gudens (og gudernes) 

flugt. Hvad kan vi stille op med en Gud, 

som vi måske har slået ihjel? Som måske 

har slået sig selv ihjel? Som måske 

har vendt sig bort fra os? Og som vi måske 

tillige har vendt os bort fra? Vi skal 

gennemgå Friedrich Nietzsche, som i 

Den muntre videnskab lader det skøre 

menneske genlyde ordene om ”Guds 

død”, og Martin Heideggers kryptiske 

Bidrag til filosofien, hvori forestillingen 

om ”den sidste Gud” varsles. 

City Campus 


TEOLOGI – Rock og ritualer 

Hold 5534: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved cand.theol. Susan Godsk Weile 

Bibelske temaer er på ingen måde reserveret 

universitetsteologien eller kirkens 

højmesse, de synes tværtimod at 

have et liv uden for murene i populærkulturens 

mange kunstneriske frem- 

bringelser. Kurset vil med udgangspunkt 

i ældre og nyere rock og pop se 

på, hvordan de bibelske tekster og temaer 

bruges og omtolkes i forskellige 

musikeres værker. Vi skal høre, og ikke 

mindst se, eksempler fra populærmusikkens 

mange genrer og sammen 

analysere teksterne, for ad den vej at 

blive klogere på, hvordan den religiøse 

sprogbrug anvendes og med hvilket 

formål. Med udgangspunkt i litterær 

teori, antropologi, religionssociologi og 

ritualteori, vil vi desuden undersøge 

hvilken teologi og religionsopfattelse, 

der kommer til udtryk i de forskellige 

tekstuniverser samt se på, om rockkoncerter 

kan forstås som moderne ritualer. 

På kurset vil vi blandt andre beskæftige 

os med kunstnere som Bob Dylan, 

Nick Cave og Leonard Cohen, men også 

popmusik og rockens mere obskure 

skikkelser vil blive inddraget. 

City Campus 


RELIGIONSVIDENSKAB 

Studieleder: Ekstern lektor, ph.d. 

Søren Christian Lassen, Københavns 

Universitet 

RELIGIONSVIDENSKAB – 

Mellemøstens religioner: 

Zarathustrisme, jødedom, kristendom 

og islam (grundmodul) 

Hold 4144: 10 mandage 14.15-16 

(10/9-19/11) 

Hold 4145: 10 mandage 17.15-19 

(10/9-19/11) 

Ved lektor, mag.art. Erik Reenberg 

Sand, Københavns Universitet, 

sognepræst, cand.theol. Karin 

Weinholt og ekstern lektor, ph.d. 

Søren Christian Lassen, Københavns 

Universitet 

Kurset tager afsæt i zarathustrismen, 

som var statsreligion i det persiske rige 

fra omkring 500 f.v.t.. Med sine forestillinger 

om en monistisk guddom, etisk 

dualisme og apokalyptik har den øvet 

indflydelse på jødedom, kristendom og 

islam. Jødedommens store skikkelse er 

Moses. I tiden omkring Jerusalems fald 

17 

LINjESTuDIER

18 

LINjESTuDIER 

i år 70 e.v.t. samles kanon, og en autoritativ 

tradition føjes til, hvis principper 

fortsat er gældende i jødisk liv og praksis. 

Kristendommen blev til som en jødisk 

sekt. Om den historiske Jesus ved 

vi ikke meget, men Ny Testamente tegner 

prægnante billeder, ligesom Paulus’ 

forkyndelse af Kristus, som død og opstanden, 

er afgørende for kristen lære. 

De store kirkeafdelinger demonstrerer 

med deres forskellige læreudvikling 

kristendommens evne til at indoptage 

nye erfaringer. Islam er nært beslægtet 

med jødedom og kristendom, som den 

har overtaget meget stof fra. Koranen 

betragtes af muslimer som Guds direkte 

ord åbenbaret til Muhammad, og er 

nu som før islams vigtigste grundlag. 

City Campus 


RELIGIONSVIDENSKAB – Hvad er 

religion: Religionsforskningen før og nu 

Hold 5521: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved lektor, mag.art. Tove Tybjerg, 

Københavns Universitet og cand.mag. 

Torben Smith Larsen 

Med opdagelsesrejsendes møde med 

nye verdener blev der sat gang i tankerne 

hos europæerne. Beskrivelser af de 

fremmede folk og deres religioner rejste 

spørgsmål om, hvordan man skulle 

forstå disse andre, deres religioner og 

sære skikke, men også spørgsmål om, 

hvordan man på den baggrund skulle 

forstå sig selv. Sammen med oplysningstidens 

kritiske blik på religion gav 

det anledning til religionsvidenskabelige 

overvejelser over, hvordan religion 

skulle forstås og forklares og dermed 

teorier om, hvad religion er. 

Vi vil følge religionsvidenskaben fra 

dens spæde begyndelse som videnskab 

op til nyeste tid. Vi skal se på klassiske 

religionsteoretikere som Frazer, 

Durkheim, Weber og Eliade og deres 

forskellige religionsteorier fra evolutionistisk 

religionsvidenskab til religionsfænomenologi 

og dybdepsykologi. Vi vil 

også inddrage kognitionsforskningens 

seneste bidrag til religionsvidenskaben 

for at belyse de religionsvidenskabelige 

svar på spørgsmålet: Hvad er religion? 

Kompendium udarbejdes og sælges på 

holdet. 

Søndre Campus (Metro: Island Brygge) 


RELIGIONSVIDENSKAB – Nye 

religioner og New Age: Religion, 

spiritualitet eller noget helt tredje? 

Hold 5522: 10 torsdage 14.15-16 

(6/9-15/11) 

Ved ekstern lektor, mag.art. Sara 

Møldrup Thejls, Københavns Universitet 

Nye religioner har altid været en kontroversiel 

størrelse eftersom de udfordrer 

den etablerede kultur. Det gjaldt 

for kristendommen, da den langsomt 

blev udbredt i middelhavsområdet for 

snart 2.000 år siden og igen da den 

kom til Danmark 1.000 år senere. Og 

det gælder i dag for de opblomstrende 

nye religiøse bevægelser. 

Dette kursus vil give et indblik i hvad 

nye religioner er, og hvordan de forholder 

sig til de mere etablerede religioner. 

Vi vil gennemgå et udvalg af nye religioner, 

som direkte udspringer af kristendommen 

og andre, som er opstået 

fra forskellige ikke-kristne religiøse systemer 

samt den overflod af fænomener, 

der ofte samles under betegnelsen 

New Age. 

En rød tråd i kurset vil være fokus på 

spændingsforholdet mellem religion 

og videnskab samt religion overfor begreber 

som ‘spiritualitet’, ‘åndelighed’, 

‘tro’, m.m. og hvordan disse problematikker 

kommer til udtryk i de enkelte religiøse 

grupper. 

City Campus 


RELIGIONSVIDENSKAB – 

Urkristendommen: Skrifter, 

grupperinger og kanon 

Hold 5523: 10 onsdage 14.15-16 

(19/9-28/11) 

Ved cand.mag., Master of 

Arts Christina Brøndsholm Andersen 

og sognepræst, cand.theol. Karin 

Weinholt 

I de to sidste århundreder er hidtil 

glemte og forsvundne kristne tekster 

dukket op i huler, klostre og grave. Fundene 

tegner et langt mere broget billede 

af urkristendommen, end Det Nye 

Testamente lader ane. Allerede kristendommens 

udspring i den antikke jødedom 

gav forskellige spor at følge. I rabbinsk 

jødedom forblev Mosebøgernes 

lovtradition en levende tradition, som 

kaldte på fortsat fortolkning. Samtidig 

opstod en omfattende apokalyptisk litteratur, 

hvis forestillinger om dommedag, 

Messias og gudsrige satte sit præg 

på kristendommen. Mens den jødiske 

kanon blev fastlagt i slutningen af 1. 

årh., fandt den kristne kanon først sin 

endelige form omkring år 400. På kurset 

følges de forskellige spor og skrifter, 

idet der spørges: Hvad var det, som udelukkedes 

og forkætredes og hvorfor? 

City Campus 


RELIGIONSVIDENSKAB – Guds eget 

land: Kristendommens indflydelse på 

det amerikanske samfund 

Hold 5524: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved ekstern lektor, cand.mag. Carin 

Laudrup, Københavns Universitet 

og adjunkt, ph.d. Lars K. Bruun, 


Religiøse fortællinger og religiøst sprog 

har fra begyndelsen været tæt knyttet

til visioner for ‘Guds eget land’ og bliver 

det fortsat. Eksempelvis i dette års præsidentvalgkamp, 

hvor referencer til USA 

som en ‘kristen nation’ igen og igen 

dukker op, og kandidaterne bliver stillet 

til regnskab for deres religiøse holdninger 

til etiske spørgsmål om fx abort. 

Kurset ser på de oprindeligt jødiskkristne 

forudsætninger for amerikansk 

selvforståelse og for identitetsdannelsen 

både historisk og aktuelt. 

Det religiøse sprog formidler en erindringskultur, 

der i takt med mediernes 

betydning bidrager til den fortsatte forhandling 

af USA som nation. Vi vil kigge 

nærmere på det tilsyneladende paradoks: 

Hvordan er det muligt, at USA, der 

i sin forfatning adskiller stat og kirke, 

alligevel kan betragtes som en religiøs 

nation? Hvordan vil øget immigration 

fra ikke-kristne lande påvirke amerikanernes 

opfattelse af sig selv som en nation 

af indvandrere, der tager lige godt 

imod alle? 

City Campus 


RELIGIONSVIDENSKAB – Islam i 

Europa: Kulturmøder og konflikter 

Hold 5549: 10 mandage 10.15-12 

(3/9-12/11) 

Ved cand.mag. Sherin Khankan 

Kurset giver en indføring i islam og de 

europæiske samfund, med fokus på 

islam som et nutidigt fænomen. Der 

gives eksempler på nogle af nutidens 

kulturmøder og konflikter, i forbindelse 

med islams og muslimers tilstedeværelse 

i Europa, samt et indblik i den 

muslimske debat om forholdet mellem 

religion, identitet, samfund og politik. 

Der gives en introduktion til moderne 

koranfortolkning som disciplin 

og dennes betydning for aktive muslimer 

i Europa. Endeligt gives der eksempler 

på, hvordan nutidens muslimer, på 

mangfoldig vis, søger at skabe klarhed 

over paradokser og dilemmaer som opstår 

mellem Koranen, som åbenbaret, 

og en verden i konstant forandring. 




ASTRONOMI 

Studieleder: Lektor Anja C. Andersen, 


ASTRONOMI – Fra sigtelinjer til 

satellitter og teleskoper (grundmodul) 

Hold 4086: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-28/11, ikke 19/9, 26/9) 

Ved cand.scient. Claus Clausen og 

astronom Bjørn Franck Jørgensen 

På kurset vil der indledningsvis blive 

gennemgået træk af astronomiens historie, 

lige fra forhistorisk tid til nutiden. 

Kurset vil herudover være en gennemgang 

af universets opbygning og 

samtlige af de objekter, vi har viden 

om i dagens univers og i den rækkefølge, 

vi har fået kendskab til dem. Vi vil 

gennemgå planeterne i vores eget solsystem, 

Solen som stjerne, andre stjerner, 

planetariske tåger, supernovaer, 

vores egen galakse Mælkevejen, andre 

galakser, sorte huller, neutron-stjerner, 

mørkt stof, mørk energi og meget mere. 

Gennemgangen vil give en indsigt i 

astronomers arbejdsmetoder samt et 

overblik over, hvad vi ved om universet 

og hvad det indeholder i dag. 

Nørre Campus 


ASTRONOMI – Det astronomiske 

verdensbillede (grundmodul) 

Hold 4087: 10 mandage 17.15-19 

(10/9-19/11) 

Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen 

Kurset sætter vores astronomiske verdensbillede 

i perspektiv, både i tid og 

rum. Astronomi har gennem de sidste 

8.000 år skabt grundlag for geografisk 

orientering og udvikling af kalendere. 

Når vi som ”passagerer” på en roterende 

klode i kredsløb om Solen forsøger 

at få et indtryk af fx Solsystemets indretning, 

udfordres vores intellekt. Men 

videnskaben har gennem de seneste 

2.000 år givet os en idé om, hvorledes 

vores nære rum er indrettet, dets opståen 

og udvikling. Ud over planeters, 

asteroiders og kometers bevægelser 

i rummet, ser vi også på de astronomiske 

objekters opståen, udvikling og 

hvordan vi observerer dem. Hvordan 

og hvornår opstår formørkelser, og kan 

vi risikofrit observere disse spændende 

fænomener? Hvilke instrumenter 

bør vi anvende til observation af de 

mange forskellige fænomener og objekter? 

Nørre Campus 


ASTRONOMI – Er der liv derude? 

Hold 5354: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved cand.scient. Malene Steen Nielsen 

Flagga, Københavns Universitet 

Baseret på bogen Astronomi C – Er der 

liv derude? tages kursusdeltagerne 

på en fantastisk rejse ud i rummet i 

søgen efter de intelligente, kommunikerende 

civilisationer, som Drake’s 

Ligning lader os udregne, og som Kepler-missionens 

resultater gør stadigt 

mere spændende. Kurset giver deltagerne 

indsigt i Drake’s Ligning, og 

hvordan man udregner hvert led i ligningen 

baseret på videnskab, fakta og 

til tider rene gæt. 

Rejsen gennem ligningen giver 

samtidig deltagerne indsigt i videnskaber 

som biologi, planetologi, astronomi, 

kosmologi, kemi m.m. Og så skal 

vi naturligvis også forbi Fermi-Paradokset 

(”hvor er de alle sammen?”), 

19 

LINjESTuDIER

20 

LINjESTuDIER 

SETI-projektet og rejser i rummet. Litteratur: 

Astronomi C – er der liv derude?, 

Nyt Teknisk Forlag, 2009. 

Nørre Campus 


ASTRONOMI – Kulturastronomi 

Hold 5355: 1 lør-søndag 10.15-16 

(27/10-28/10) 

Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen 

Homo Sapiens begyndte udvandring 

fra Afrika for 60.000 år siden og startede 

en afgørende udvikling. Selvom dyr 

er gode til at aflæse naturens signaler, 

har mennesket lært sig at planlægge 

og erkende tid og sted. Allerede i forhistorisk 

tid er der mange eksempler på 

etablering af astronomiske indretninger 

for at opfylde disse behov. 16.000 

år gamle hulemalerier synes at illustrere 

Månens cyklus. Et 11.000 år gammelt 

tempel i Tyrkiet viser, at vi tidligt 

organiserede større byggerier, og for 

6-7.000 år siden etablerede kvægnomader 

astronomiske megalitlinjer i 

Sahara, rettet mod opgangssteder for 

klare stjerner, en strategi der fortsatte 

i Nilkulturens tempelbyggerier. 

De sidste 2.000 års udvikling ændrede 

vores verdensbillede. Vi ved mere, 

men er vi blevet klogere? Risikerer vi, 

at moderne indretninger afskærer og 

skærmer os for den virkelighed, vi lærte 

at kende? Kulturastronomi er forsøg på 

at perspektivere vores syn på kloden, en 

verden vi har svært ved at overskue. 



ASTRONOMI – Galakser og storskala 

Hold 5356: 10 tirsdage 17.15-19 

(18/9-27/11) 

Ved BA.scient. Arne Damm 

Vi lever dybt inde i en galakse kaldet 

Mælkevejen. Alligevel er vi også i stand 

til at studere mange andre galakser. Vi 

kan danne os et overblik over disse store 

strukturer, med ofte flere hundrede 

milliarder stjerner. Vi vil se på, hvordan 

man bestemmer afstande og størrelser 

for galakser, lige fra Mælkevejen og 

dens nærmeste naboer til de fjerneste 

galakser, vi kender. Specielt vil vi forsøge 

at studere de nyeste observationer 

af fjerne galakser og aktive galaksekerner. 

Vi ser på dynamikken både i galakser 

og samlinger af galakser (galaksehobe). 

Vi skal også forsøge at komme 

nærmere ind på, hvad den mystiske 

‘mørke masse’ kan være. Endelig kan 

vores viden anvendes til at få et overblik 

over hele Universets storskala og 

dynamik. 

Nørre Campus 


ASTRONOMI – Big Bang-modellen 

Hold 5357: 10 mandage 19.15-21 

(17/9-26/11) 

Ved BA.scient. Arne Damm 

I løbet af de sidste hundrede år har kosmologien 

udviklet sig meget, både på 

det teoretiske og observationelle plan. 

Første halvdel af det tyvende århundrede 

var præget af diskussioner om, hvorvidt 

universet overhovedet er i forandring, 

og om det har en bestemt alder. 

Efterhånden kom der flere observationer, 

der pegede på et univers i forandring, 

den såkaldte Big Bang-model. 

I løbet af kurset gennemgår vi både 

selve Big Bang-teorien og de observationer, 

der støtter den. Bl.a. diskuteres 

den kosmiske baggrundsstråling, som 

ifølge Big Bang-modellen blev frigivet, 

mens universet var meget varmt og 

tæt. Temperaturforskelle i baggrundsstrålingen 

er således et billede af universet 

for ca. 13 milliarder år siden. Vi vil 

også diskutere observationer, der har 

gjort det nødvendigt at ændre på det 

klassiske Big Bang-billede, observationer 

der tyder på, at der findes såkaldt 

mørkt stof og mørk energi, og at der var 

en periode med hurtig udvidelse (kosmisk 

inflation) i det meget tidlige Univers. 



BOTANIK 

BOTANIK – How Plants Changed World 

History 

Hold 5551: 5 torsdage 17.15-19 

(6/9-4/10) 

Ved ph.d. Toby Musgrave 

Plants have changed the world. They 

enabled the rise of Empires and the 

birth of the United States. They initiated 

the slave trade and the Industrial 

Revolution, and much more. The same 

plants continue to play a major role at 

the heart of many post-colonial economies 

and exploited by developed 

economies. Yet we simply take these 

instrumental plants for granted: We 

drink coffee with sugar, wear a cotton 

shirt and ride a bike with rubber tyres, 

eat chocolate, maybe smoke cigarettes. 

This thought-provoking course identifies 

the plants that have changed 

world history and reveals how and why 

they shaped society and culture, economics 

and politics, nations and empires, 

technology and science etc., and how 

they continue to do so: 

1. The Neolithic Revolution – Where 

and How it all Began.

2. Brave New World – Slaves, Sugar & 

Tobacco. 

3. Those Dark Satanic Mills – Cotton. 

4. Gunboat Diplomacy – Tea & Opium. 

5. Colonial Biopiracy – Quinine & Rubber. 


440 kr. 

GEOGRAFI 

GEOGRAFI – Geofysik: Klimaforskning 

og glaciologi 

Hold 5553: 5 onsdage 17.15-19 

(24/10-21/11) 

Ved ph.d-stud., cand.scient. Helle Astrid 

Kjær og cand.scient. Anne-Katrine 

Faber, Københavns Universitet 

Kurset omhandler klima og klimaforandringer 

med særligt fokus på de arktiske 

egne. Vi vil forsøge at afdække, 

hvad forskerne forstår ved klima, og 

hvad vi ved om det. I de seneste år har 

der været særligt fokus på netop global 

opvarmning, og kurset vil derfor fokusere 

på drivhusgasser og klimaets uvikling 

gennem tiderne, men også på de 

fremtidsscenarier der forventes. 

En essentiel brik i klimapuslespillet 

er verdens mange gletsjere og havis. 

Disse afsides steder er langt mere følsomme 

overfor klimaforandringer end 

vores sydligere breddegrader. Helt konkret 

har der de sidste år været stor interesse 

for afsmeltning fra iskapperne. 

Samtidig repræsenterer de store iskapper 

et langt klimaarkiv med informationer 

om indholdet af drivhusgas, 

temperatur, støv osv. der rækker flere 

mellemistider tilbage. 

Hvis der er ønske om det, vil der blive 

arrangeret rundvisning i iskernefryseren 

på Center for Is og Klima, hvor der 

opbevares is fra Grønland, der dækker 

de sidste 130.000 år. 

Nørre Campus 

440 kr. 

GEOLOGI 

GEOLOGI – Processer og materialer 

(grundmodul) 

Hold 4096: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen 

Kurset henvender sig til enhver med 

interesse for de geologiske processer 

med bjergartsdannende mineraler og 

bjergarter. Der vil blive lagt vægt på at 

bestemme de almindelige mineraler 

og bjergarter ud fra håndstykker. De tre 

hovedtyper: sedimentære, magmatiske 

og metamorfe vil blive gennemgået 

med udgangspunkt i deres oprindelse 

og dannelsesproces, i relation til den 

pladetektoniske model. De sedimentære 

bjergarter vil blive brugt som indikator 

for jordens skiftende klima gennem 

de geologiske tider. Ledeblokke i forbindelse 

med isens bevægelse i Danmark 

vil blive gennemgået. Der vil blive rig 

mulighed for at diskutere de geologiske 

processer tilbage i tiden og de aktuelle 

begivenheder, vi observerer i vores 

nutid. 

Nørre Campus 

880 kr 

GEOLOGI – Tysklands og alpernes 

geologi 


(29/9-30/9) 

Ved museumsinspektør, seniorforsker 

Palle Gravesen 

Kurset fører deltagerne på en spændende 

geologisk rejse fra Flensborg 

Fjord og ned langs den gamle saltvej 

i Nordtyskland. Rejsen fører os fra Lübeck 

til Lüneburg og videre til Harzen 

med dens, fra gammel tid, veludforskede 

geologi og de mange historiske 

bjergværker. 

Rejsen fortsætter gennem det mellemste 

Tyskland med lag fra Perm og 

Trias og videre til de rigt fossilførende 

lagserier fra Juratiden i Schwarzwald, 

Schwäbische Alb og Frankenalb. Turen 

fortsætter til det lige så fossilrige Alpenvorland 

til Salzburgerland og De 

nordlige Kalkalper, Centralalperne og 

Dolomiterne, før den slutter på Poslet- 

ten og i de nordlige Apenninerbjerge 

med de klassiske forekomster af Sent 

Tertiær (Neogen) og Pleistocæn. 

Nørre Campus 

616 kr. 

GEOLOGI – Grundfjeldet i 

Skandinavien 

Hold 5381: 10 mandage 19.15-21 

(3/9-12/11) 

Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen 

Kurset gennemgår den geologiske udvikling 

i det prækambriske grundfjeldsskjold 

i Skandinavien, der blev dannet 

ved flere bjergkædefoldninger og nu 

udgør store dele af de blottede bjergarter 

i Norge, Sverige og Finland og på 

Bornholm. Følgende hoveddiscipliner 

indgår i kurset: Den allerældste klode, 

den tidligste grundfjeldsdannelse, 

dannelse og udvikling af det skandinaviske 

grundfjeld, herunder dannelse af 

granitter og gnejser der udgør hovedparten 

af grundfjeldet i Skandinavien. 

Der indledes med en kort introduktion 

til grundfjeldsgeologi. Vi arbejder med 

identifikation og beskrivelse af geolo- 

21 

LINjESTuDIER

22 

LINjESTuDIER 

giske materialer samt et afsluttende 

samlet overblik over det skandinaviske 

grundfjeldsskjold. Undervisningen kan 

ledsages af en ekskursion til sydsvenske 

lokaliteter efter nærmere aftale med 

holdet. Transport i private biler. Udgifterne 

afholdes af deltagerne. 

Nørre Campus 

880 kr. 

GEOLOGI – Alperne og Himalaya: En 

sammenhængende bjergkæde 

Hold 5382: 10 torsdage 19.15-21 

(6/9-15/11) 

Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen 

Kurset gennemgår de overordnede pladetektoniske 

og geologiske processer 

og materialer, der har ført til dannelsen 

af de sammenhængende alpine bjergkæder, 

vi kender som Alperne og Himalaya, 

og som strækker sig fra Spanien 

i vest over Mellemøsten og Indien til 

Fjernøsten. Følgende hoveddiscipliner 

indgår i kurset: Pladetektonik, strukturel 

geologi, dannelse af sedimentbasiner, 

relativ og absolut datering, om- og 

nydannelse af mineraler og bjergarter 

i forbindelse med bjergkædedannelse, 

samt folder, forkastninger og andre 

spektakulære geologiske fænomener. 

Indledningsvis gennemgår vi grunddisciplinerne 

og arbejder videre med 

identifikation og beskrivelse af materialer 

samt et samlet overblik over bjergkædens 

udvikling. 

Nørre Campus 

880 kr. 

SAMFUNDSVIDENSKAB 

SAMFUNDSVIDENSKAB – Hele vejen 

rundt om KØBENHAVN 

Hold 5508: 9 onsdage 17.15-19 

(5/9-7/11) 

Ved ph.d.-stud., cand.jur. Kasper 

Ullerup Bach, Københavns Universitet; 

lektor, mag.art, ph.d. Nan Dahlkild, Det 

Informationsvidenskabelige Akademi; 

professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg, 

Københavns Universitet; lektor, ph.d., 

cand.mag. Lars Holmberg, Københavns 

Universitet; statistiker Martha 

Mosegaard Kristiansen; 

cand.scient.soc. Vibeke Lybecker Jensen; 

institutdirektør Niels Buus Kristensen, 

DTU. Tilrettelægger: lektor, ph.d., 

cand.jur. Annette Kronborg, 


Kurset indledes med en byvandring i 

indre by, hvor der gives en retshistorisk 

indføring i byens styre. Herefter præsenteres 

reglerne om det eksisterende 

kommunale selvstyre, og gennem konkrete 

projekter, så som flere billige boliger 

og opførelse af moské, undersøges 

muligheden for lokal medindflydelse. 

Hvilke overvejelser, der ligger bag 

planlægningen af en nyere bydel undersøges, 

og som case er der arrangeret 

byvandring i Ørestaden. Københavns 

demografi og byens politikker og strategier 

over for de udsatte befolkningsgrupper 

i byen præsenteres. Ved et kriminologisk 

perspektiv er der fokus på 

hvor og hvilken kriminalitet, som begås 

i byen. Endelig sættes Københavns trafik 

i et økonomisk perspektiv. 

City Campus 

792 kr. 

ANTROPOLOGI OG 

ETNOGRAFI 

Studieleder: Mag.scient. Ulla Ebbe- 

Pedersen, Nationalmuseet 

ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI 

– Nyere antropologisk teori 

(grundmodul) 

Hold 4083: 10 onsdage 17.15-19 

(19/9-28/11) 

Ved cand.scient.anth. Alexandra 

Brandt Ryborg Jønsson 

Dette grundkursus tager udgangspunkt 

i den klassiske antropologiske 

litteratur. Vi ser nærmere på, hvordan 

antropologisk metode og teori har udviklet 

sig fra de klassiske teorier til den 

nyere antropologiske teori, der diskuteres 

i disse år. Hver kursusgang tager 

fat på et emne; magi, risiko, tid, materialitet 

og slægtskab, hvor vi ved hjælp 

af tekster og eksempler ser på, hvordan 

disse temaer anvendes i ny antropologisk 

forskning såvel som anvendt i kon- 

krete projekter i Danmark. Der lægges 

op til metodiske diskussioner og deltagerne 

opfordres til at tænke ‘ud af boksen’. 



ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – 

Se min kjole: Om tøj og identitet 

Hold 5342: 5 onsdage 17.15-19 

(12/9-10/10) 

Ved BA Alma Bekturganova Andersen 

Hvorfor er de danske kvinders tøjstil 

det, som stresser kvinder fra ikke-vestlige 

lande allermest, når de kommer til 

Danmark? Hvilke signaler udsender tøjet? 

Hvad og hvem definerer vores stil? 

Modeblade, tøjbutikkerne eller de sociale 

og etniske grupper? Kan indvandrerkvinder 

kombinere deres egen kulturs 

tøjstil og mode med den danske? 

Klæder man sig for at blive set, eller 

klæder man sig for at blive sig selv? Er 

man mest sig selv, når man kan udtrykke 

sig gennem sit valg af tøj? 

Tøjet er en væsentlig del af vores kulturelle 

identitet. Få viden om og forståelse 

for tøjstil og mode både personligt 

og samfundsmæssigt i forskellige politiske 

systemer: Dansk tøjstil set med 

indvandrerøjne; nationale tøj og dresscodes; 

en norm for social kontrol; 

mode og demokrati; fordomme, forståelse 

og ytringsfrihed. Derudover kigger 

vi på design og mode som et redskab til 

integration i lokalsamfundet 

og 

det danske samfund, 

kvindetøj i 

Europa gennem 

tiderne, uniformer 

og til sidst: 

Hvorfor opgav 

mændene de 

høje hæle? 

Frederiksberg 

Campus 

440 kr.

ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – 

Moderne myter om Kina 

Hold 5344: 5 fredage 14.15-16 

(7/9-5/10) 

Ved sinolog Charlotte Kehlet 

Fra at være et fjerntliggende, tilbagestående 

land har Kina gennem de seneste 

30 år udviklet sig til at være let 

tilgængeligt og i alles bevidsthed, men 

det har ikke nødvendigvis medført et 

mere nøgternt billede af Kina. Lige så 

hurtigt gamle myter om østens mystik 

er forsvundet, er nye kina-myter dukket 

op, godt hjulpet på vej af den kinesiske 

stats officielle fremstilling af Kina samt 

af misforståelser, der bunder i sproglige 

og kulturelle forskelle. Kina er således i 

manges bevidsthed ikke længere et udviklingsland, 

men en succesrig økonomi 

styret af en stærk stat, der effektivt 

opretholder lov og orden samt detailplanlægger 

den sociale struktur og udvikling. 

Men er dette billede i overensstemmelse 

med de faktiske forhold? 

Med udgangspunkt i den forståelse vi 

har af Kina, giver kurset en indføring i 

de komplekse politiske og sociale forhold, 

der former Kina i dag. 


440 kr. 

ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI 

– Så længe præriegræsset gror 

Hold 5345: 10 torsdage 19.15-21 

(6/9-15/11) 

Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, 

Nationalmuseet 

De nordamerikanske indianere udgør 

kun 1 % af USA’s og Canadas samlede 

befolkning. Alligevel har indianerne 

formået at markere sig med en stærk 

identitet og en livskraftig kultur, der 

har fascineret den ikke-indianske verden 

fra den første kontakttids beretninger 

om ”de røde mennesker i den 

nye verden” til i dag, hvor deres synliggørelse 

som First Nations er tydelig. 

I lang tid var etnografiske beskrivelser 

af Nordamerikas indianere ensbetydende 

med beskrivelser af den traditionelle 

kultur. Dokumentationsarbejdet 

blev betragtet som en redningsaktion, 

der for eftertiden skulle bevare mindet 

om en storslået kultur, som man anså 

for dødsdømt. At indianerne formåede 

at overleve og tilpasse sig nye livsbetingelser 

var ikke forudset. 

Kurset gennemgår væsentlige sider 

af indianerantropologien og indianerhistorien 

fra 1850’erne til i dag og præsenterer 

underviserens feltarbejde i 

amerikanske indianerreservater. Kurset 

omfatter en rundvisning på Nationalmuseets 

nyåbnede indianerudstilling. 



JURA 

Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d. 

Annette Kronborg, Københavns 

Universitet 

JURA – Introduktion til jura 

(grundmodul) 

Hold 4114: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels 

Mikkelsen, Københavns Universitet 

Kurset er en første indføring i juraen 

som videnskab og i dagligt brug. Hvordan 

hænger retssystemet sammen? 

Hvad er rettens kilder? 

Vi ser først på, hvor retten kommer 

fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker 

også noget af dens indhold (familie- 

og arveret, aftaler mellem borgerne 

og ejendomsretten). Det får normalt 

følger, hvis retten overtrædes (straf og 

erstatning), og disse retsfølger fastlægges 

i processer ved forvaltningen og af 

domstolene (forvaltningsret og proces). 

Vi kommer ind på rettens historie og 

andre landes retssystemer, EU-retten 

og den internationale ret (mellem staterne). 

Juristerne skal bevæge sig mellem 

de forskellige retssystemer og skal 

kunne vælge de rigtige regler. Dommerne 

skal især gribe ind, når der er 

tvivl om rettens indhold. 

Alle skal respektere menneskerettighederne 

og grundloven. Så hvad må regering, 

folketing, kommuner og borgere? 



JURA – Whistleblowers og loyale 

embedsmænd: Offentligt ansattes 

ytringsfrihed 

Hold 5413: 5 torsdage 17.15-19 

(25/10-22/11) 

Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund, 

Folkeuniversitetet i København 

Ifølge Grundloven har alle borgere 

ytringsfrihed, og det gælder også for 

de mere end 800.000 offentligt ansatte. 

De er hver for sig eksperter på deres 

respektive fagområder, og det er vigtigt, 

at de udnytter deres ytringsfrihed, hvis 

der er kritisable forhold i forvaltningen 

eller andre sager af interesse for en bredere 

kreds. Men det sker alt for sjældent, 

og årsagen til denne tilbageholdenhed 

kan være en velbegrundet frygt for repressalier. 

En anden grund til tøven kan 

være, at de offentligt ansatte er i tvivl 

om, hvor grænserne for deres tavshedspligt 

egentlig går. På dette kursus gennemgår 

vi grundlovens bestemmelse 

om ytringsfrihed og reglerne om tavshedspligt 

i straffeloven og forvaltningsloven. 

Vi ser på, hvordan reglerne om 

aktindsigt i offentlighedsloven understøtter 

intentionen om en åben forvaltning, 

og vi gennemgår aktuelle og konkrete 

sager, hvor offentligt ansatte er 

gået for vidt med deres ytringer, og hvor 

offentlige arbejdsgivere er gået for vidt 

i deres sanktioner overfor kritiske røster 

blandt medarbejderne. 

1. Grundlovens § 77. Det retlige hierarki 

2. Tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven 

3. En åben forvaltning. Offentlighedslovens 

regler om aktindsigt 

4. Ytringspligt og pligt til at sige fra. 

Fagligt etiske regler for offentligt ansatte 

og whistleblowersystemer 

5. Loyalitetspligt og kravet om, at offentligt 

ansatte skal optræde værdigt 


440 kr. 

23 

LINjESTuDIER

24 

LINjESTuDIER 

JURA – Den amerikanske borgerkrig: 

Retligt set 

Hold 5417: 5 mandage 17.15-19 

(10/9-8/10) 

Ved ekstern lektor, ph.d., Russell Dees, 


Vi fejrer nu den amerikanske borgerkrigs 

150-års jubilæum. Krigen var den 

største krise i amerikansk historie. Flere 

hundrede tusinde soldater blev dræbt. 

Hele samfundet blev rystet. Mange betragter 

krigen som en generalprøve på 

den første verdenskrig, og selv i dag er 

krigen kontroversiel i USA. Borgerkrigen 

skabte også en krise for retsstaten 

og retssikkerheden med hensyn til den 

amerikanske forfatning og nationens 

forhold til folkeretten. Havde Sydstaterne 

ret til at løsrive sig fra De forenede 

Stater? Skulle fjendens menneskerettigheder 

respekteres? Kunne borgerrettigheder 

tåles i krigstiden? Den amerikanske 

regerings handlemåde og syn 

på de juridiske problemer, som borgerkrigen 

skabte, har påvirket og påvirker 

stadigvæk den måde, vi ser på lignende 

problemer i dag over hele verden. Kurset 

behandler nogle af de mest kontroversielle 

juridiske problemer og undersøger, 

hvordan nutidens juridiske 

tænkning blev påvirket af de løsninger, 

der blev fundet dengang. 


440 kr. 

PSYKOLOGI 

PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi 

(grundmodul) 

Hold 4140: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen 

Psykologi er en videnskab med mange 

forskellige specialer og indfaldsvinkler. 

Den kan opdeles i tre hovedområder 

med hver deres emner, teorier og 

metoder, men også med fælles temaer 

som fx udvikling, motivation, følelser, 

oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien 

omfatter viden om de 

basale psykiske processer, der ligger til 

grund for vor omverdenserkendelse. 

Området betegner ofte menneskelig 

informationsbehandling og er centre- 

ret om sansning, perception, tænkning, 

problemløsning, hukommelse, sprog 

og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, 

idet de har stor indflydelse på de 

nævnte processer. Disse basale psykiske 

processer er nært knyttet til hjernens 

funktion og aktivitet. I kurset behandles 

derfor også neuropsykologiske problemstillinger. 

Deltagerne bedes købe eller låne: Anders 

Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund, 

1997. Hvis man påtænker at følge flere 

psykologikurser, kan man også anskaffe 

sig Thomas Koester og Kim Frandsen, 

Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 

2005, da en del kapitler herfra anvendes. 

City Campus 


PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi 

(grundmodul) 

Hold 4141: 10 torsdage 14.15-16 

(6/9-15/11) 

Hold 4142: 10 mandage 10.15-12 

(3/9-12/11) 

Ved cand.psych. Bitten Larsen (4141), 

cand.psych., ph.d.-stud. Lasse Meinert 

Jensen (4142) 

Personlighedspsykologien fokuserer på 

individet, der både over for omverdenen 

og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende 

og unik enhed. Kurset 

belyser personlighedens udvikling i de 

tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser 

(livskriser), den enkeltes 

oplevelse af individualitet og af væren 

som individ i verden. 

Personlighedspsykologi har især betydning 

inden for det klinisk psykologiske 

område, hvor teorierne danner 

grundlag for rådgivning og terapi. Per- 

sonlighedsfaktorer kan også have betydning 

ved personudvælgelse og for et 

individs valg af arbejde og livsstil. Inden 

for personlighedspsykologien finder vi 

de store og meget kendte teorier såsom 

Freuds psykoanalyse, Allports trækteori 

og Erikssons teori om livets udviklingsstadier. 

(4141) City Campus 

(4142) Søndre Campus 

(Metro: Islands Brygge) 


PSYKOLOGI – Socialpsykologi 

(grundmodul) 

Hold 4143: 10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-20/11, ikke 6/11) 

Ved cand.psych. Mattias Stølen Due 

Psykologi er en videnskab med mange 

forskellige specialer og indfaldsvinkler. 

Den kan opdeles i tre hovedområder 

med hver deres emner, teorier og 

metoder, men også med fælles temaer 

som fx udvikling, motivation, følelser, 

oplevelser og læreprocesser. Socialpsykologien 

fokuserer på individet i dets 

samspil med den sociale omverden. 

Det gælder både individet i den nære 

gruppe såsom familie og arbejdsfællesskaber 

eller i større enheder såsom 

organisationer, kulturer og samfund. 

Socialpsykologien omfatter mange emner 

som fx barnets socialisering i familie 

og skole, sociale forandringsprocesser, 

holdninger og normer, fordomme, 

diskrimination og kommunikation. 

Den moderne socialpsykologi beskæftiger 

sig desuden med analyser af 

globale, etniske og kønsrelaterede problemer. 

Kurset behandler både socialpsykologiens 

opståen, barnets sociale 

udvikling og en række af ovenstående 

emner. Deltagerne bedes købe eller 

låne: Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen: 

Socialpsykologi – en introduktion, 

Frydenlund, 2006. Hvis man påtænker 

at følge flere psykologikurser, kan man 

med fordel i stedet anskaffe sig Thomas 

Koester og Kim Frandsen: Introduktion 

til Psykologi, Frydenlund , 2005, da en 

del kurser anvender forskellige kapitler 

herfra. 

City Campus 


PSYKOLOGI – Positiv psykologi 


(3/11-4/11) 

Ved cand.psych. Jens Boris Larsen 

Positiv psykologi kan kort beskrives 

som det videnskabelige studium af det, 

der skal til for at skabe trivsel og blomstring 

i menneskers liv. Med andre ord 

kan man sige, at fokus er på muligheder 

for at skabe situationer, hvor mennesker 

har det bedst og anvender deres 

ressourcer mest konstruktivt og optimalt. 

Retningen har sit udspring i en 

erkendelse af, at psykologien i mange 

år har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene 

går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser, 

personlige problemer og psykiske 

sygdomme), og underprioriteret positive 

fænomener. 

Sigtet er ikke at erstatte psykologiens 

fokus på det negative med et fokus på 

det positive, men at supplere det traditionelle 

perspektiv med et fokus på 

positive fænomener, således at et mere 

helhedsorienteret billede af mennesket 

kan opnås. Kurset giver en introduktion 

til positiv psykologi og berører emner 

som styrker, positive følelser, positive 

relationer, positive præstationer og 

mening. 



PSYKOLOGI – Neuropsykologi 

Hold 5513: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved cand.psych. Eva Meldal Foged 

1990’erne, der er blevet udnævnt til 

”hjernens årti”, indvarslede en nærmest 

eksplosiv udvikling i vores forståelse 

af hjernen som en dynamisk, foranderlig 

størrelse. Den videnskabelige 

udforskning af hjernen og dens funktioner 

benytter sig bl.a. af de nye skanningsteknikker, 

af neuropsykologiske 

undersøgelser af normale og hjerneskadede 

patienter samt af dyremodeller. 

Kurset giver en generel introduktion 

til neuropsykologien gennem inddragelse 

af studier af både normale mennesker 

og patienter med særlige hjerneskader, 

der kan øge vores viden om 

hjernen og dens funktioner. Hvordan 

kan vi fx forstå manden, der troede, 

hans kone var en hat; kvinden, der ikke 

kunne se bevægelse, eller krigsveteranen, 

der tydeligt kunne mærke sin amputerede 

hånd? 

Med udgangspunkt i neuropsykologiske 

undersøgelser, patientstudier og 

forskningsresultater vil det blive diskuteret, 

hvordan forskellige dysfunktioner 

i hjernen kan hjælpe os med at forstå 

adfærd og tænkning ved både hjerneskader 

og psykiatriske sygdomme. Vi 

ser på hjernens plasticitet og de muligheder, 

dette giver for genoptræning efter 

hjerneskader. 

Litteratur: Hjerneprocesser, Anders 

Gade, Frydenlund, 1997. Emnet dækkes 

også af et kapitel i Thomas Koester og 

Kim Frandsen: Introduktion til psykologi, 

Frydenlund, 2005. 

City Campus 


PSYKOLOGI – Kognitiv adfærdsterapi 


(13/10-14/10) 

Ved cand.psych. Sara Kerstine Nielsen, 

Københavns Universiet 

Kognitiv adfærdsterapi er den anbefalede 

behandlingsform til langt de fleste 

psykiske lidelser i dag. Tankegangen 

bag anvendes også i stigende grad inden 

for bl.a. lederudvikling og coaching. 

Den kognitive adfærdsterapi tager udgangspunkt 

i, hvordan tanker, følelser 

og adfærd er afgørende for psykisk 

sundhed, og hvordan disse kan ændres. 

Kurset giver en introduktion til det 

teoretiske grundlag for denne terapeutiske 

metode, startende med adfærdspsykologien 

i 1930’erne og frem til de 

nyeste metoder inden for området, 

som fx metakognitiv terapi og mindfulness-baseret 

kognitiv terapi. Endelig 

præsenteres der modeller for, hvordan 

kognitiv adfærdsterapi anvendes ved 

psykiske lidelser såsom depression og 

evidensen bag modellerne. 



PSYKOLOGI – Kroppen i psyken: Nye 

veje i kognitionspsykologien 


(24/11-25/11) 

Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen 

Kognitionspsykologien betragter traditionelt 

hjernen som det isolerede 

grundlag for menneskets tænkning og 

følelsesliv. Nyere forskning sætter dog 

spørgsmålstegn ved dette synspunkt. I 

stedet ses vores tænkning og følelsesliv 

som værende tæt knyttet til vores 

sansning og motorik. Som følge heraf 

skal menneskers kognitive processer 

betragtes som et samspil mellem hjernen, 

kroppen og det omgivende miljø. 

Man kan sige, at vores kognition er blevet 

legemliggjort. 

I de senere år har lignende tanker 

haft indflydelse på så forskellige videnskaber 

som filosofi og robotvidenskab. 

Kurset vil med vægt på kognitionspsykologien 

præsentere den nyeste viden 

om kroppens indflydelse på vore følelser, 

sprog, indlæring og problemløsning. 

Litteratur: Anders Gade, Hjerneprocesser, 

Frydenlund, 1997 



PSYKOLOGI – Sundhedspsykologi 

Hold 5517: 10 tirsdage 19.15-21 

(18/9-27/11) 

Ved cand.psych. Line Neustrup 

Hvordan kan vi med udgangspunkt 

i psykologien forstå sundhed og sygdom? 

Kurset indeholder en gennemgang 

og diskussion af sundhedspsykologiske 

teorier. Vi diskuterer bl.a. 

forholdet mellem krop og psyke, hvordan 

mennesker mestrer sygdomssituationer 

forskelligt, kriser samt hvilken 

25 

LINjESTuDIER

26 

LINjESTuDIER 

betydning håb, meningsskabelse og eksistentielle 

spørgsmål kan få i en sygdomssituation. 

Desuden gennemgås 

og diskuteres den sundhedspsykologiske 

praksis, ved bl.a. at inddrage caseeksempler, 

der belyses ud fra forskellige 

psykologiske retninger. Kompendium 

udarbejdes og sælges på holdet. 

City Campus 


PSYKOLOGI – Terapeutiske retninger 

Hold 5518: 10 torsdage 18.15-20 

(6/9-15/11) 

Ved cand.psych. Lena Fredensborg 

Meyer 

I den daglige kliniske praksis anvendes 

en variation over terapeutiske metoder. 

Nogle terapeuter arbejder metodestringent, 

andre mere eklektisk. Fælles 

for begge tilgange er forudsætningen 

om, at man har en grundig viden indenfor 

de forskellige metoder forud for 

en fokusering på en metode. 

Kurset er en indføring i de forskellige 

metoder, som præger den kliniske 

praksis. Der spændes over hovedtraditionerne 

inden for psykoterapi, såsom 

psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, 

kognitiv, systemorienteret, gestalt og 

integrativ psykoterapi, over de nyere 

teorier, såsom positiv psykologi samt 

mindfulnessbaseret og narrativ terapi. 

Under forløbet præsenteres fiktive 

cases, hvorpå teorierne anvendes. 

Grundbøger er: Hougaard, Diderichsen 

og Nielsen (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner, 

Dansk Psykologisk Forlag, 

2003; Brudal: Positiv psykologi, Dansk 

Psykologisk Forlag, 2008; White: Kort 

over Narrative Landskaber, Hans Reitzels 

Forlag, 2007; Gilbert: Medfølelse 

og Mindfulness, Klim, 2010; Hostrup: 

Gestalt Terapi, Hans Reitzels Forlag, 

1999. Kun dele af bøgerne anvendes. 

City Campus 


PSYKOLOGI – 

Personlighedsforstyrrelser 

Hold 5519: 10 mandage 18.15-20 

(3/9-12/11) 

Ved cand.psych. Lena Fredensborg 

Meyer 

Begrebet personlighedsforstyrrelse dækker 

et bredt spektrum af lidelser, fra det 

neuroselignende til de psykosenære. 

Nogle personlighedsforstyrrelser har 

man kendt til i mange år, og man har 

måske blot givet dem nye navne, andre 

har i løbet af tiden ændret karakter og 

udtryk, mens andre igen er helt nye og 

måske knyttet til vores (sen)moderne 

samfund. 

En personlighedsforstyrrelse viser 

sig ved den måde man føler, tænker, opfatter 

og forholder sig til andre mennesker 

på. Hvis ens personlighed afviger 

meget fra gennemsnittet i den kultur 

man lever i, kan det betyde, at man har 

en personlighedsforstyrrelse. 

Man kan f.eks. være mere eller mindre 

mistroisk og have større eller mindre 

ansvarsfølelse. Og man kan være 

mere eller mindre indadvendt. Men det 

er ikke i sig selv nok til at man kan tale 

om en personlighedsforstyrrelse. 

Kurset er en indføring i, hvorledes 

klienter diagnosticeres med personlighedsforstyrrelser, 

primært med 

udgangspunkt i ICD-10, og hvorledes 

disse personlighedsforstyrrelser kommer 

til udtryk. Der reflekteres desuden 

over, hvilken forklaring der kan være 

på, at nogle udvikler psykiske lidelser, 

imens andre ikke gør. Vi ser på de 

mest almindelige personlighedsfor- 

styrrelser, og der arbejdes både med 

teori og casemateriale fra egen klinisk 

praksis. Grundbog er: Ingrid J. Kristensen 

Personlighedsforstyrrelser, Frydenlund, 

2005. 

City Campus 


PSYKOLOGI – Psykologiske funktioner 

ved overvægt og overspisning 


(1/12-2/12) 

Ved lektor, ph.d. Jakob Linnet 

Hvorfor bliver nogle mennesker overvægtige, 

og hvad kan man gøre for at 

tabe sig? Ny viden om samspillet mellem 

hjerneprocesser og psykologiske 

mekanismer i forbindelse med afhængighedstilstande 

kan forklare, hvorfor 

nogle mennesker spiser for meget og 

bliver overvægtige, og hvad man kan 

gøre for at tabe sig. 

Overvægt er et stigende problem i 

Danmark, hvor næsten halvdelen af 

voksenbefolkningen er overvægtige og 

antallet af svært overvægtige er tredoblet 

indenfor de seneste 25 år. 

Kurset introducerer helbredsmæssige 

og samfundsmæssige problemer 

ved overvægt, og præsenterer psykologiske 

og fysiologiske mekanismer ved 

sult, trang, appetit, nydelse og mæthed. 

Disse mekanismer kan forstås ud fra 

afhængighedsmodeller og er centrale 

både ved almindelig spisning, ved overvægt 

og ved spiseforstyrrelser såsom 

tvangsoverspisning (binge eating). 

Endelig præsenterer kurset modeller 

for, hvordan man kan tabe sig, både inden 

for normalvægtsområdet og inden 

for overvægt og svær overvægt. 



SOCIOLOGI 

Studieleder: Lektor, mag.art. Allan 

Madsen, Københavns Universitet 

SOCIOLOGI – Sociologiens klassikere 

(grundmodul) 

Hold 4148: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen, 

Københavns Universitet og ekstern 

lektor, mag.scient.soc., ph.d. Esben 

Holm Nielsen, Københavns Universitet 

Sociologien retter sin opmærksomhed 

mod det sociale liv, samfundet og 

dets udvikling, med det formål at vise 

og forklare mønstre og sammenhænge. 

Det drejer sig om studier af menneskelige 

relationer, organisationer og 

globale strukturer, der spænder bredt 

fra førmoderne til postmoderne samfund 

på mikro- og makroniveau. Kurset 

giver en indføring i fagets temaer gennem 

de klassiske teorier som f.eks. kapitalismens 

og industrialismens fremvækst, 

kapitalens underordning af det 

sociale (Marx); rationalitet, magt og 

modernitet (Weber); individualisering, 

solidaritet og arbejdsdelingen i det 

moderne samfund (Durkheim); den 

moderne kulturs tragedie og fællesskabets 

opløsning (Simmel og Tönnies); 

social samhandling og roller (Mead og 

Goffmann); det funktionalistiske samfundssyn 

og familien (Malinowski, Parsons, 

Merton m.fl.). Sociologien efter 2. 

verdenskrig behandles til forårssemestret. 

Litteratur: Heine Andersen og Lars 

Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne 

samfundsteori, 4. rev. udgave, Hans 

Reitzel, 2007. 

Søndre Campus (Metro: Island Brygge) 


SOCIOLOGI – De velkendte fremmede 

Hold 5529: 5 tirsdage 17.15.19 

(4/9-2/10) 

Ved cand.scient.soc., ph.d.-stud. Aya 

Mortag Freund, Aalborg Universitet 

Velfungerende grønlændere i Danmark 

rammes af et generaliseret stigma, eftersom 

opfattelsen af den grønlandske 

person har skiftet fra det roman- 

tiske billede af den ægte vilde, til den 

fordrukne og fortabte. Den socialt udsatte 

kommer til at fremstå som afviger 

fra det normale, og synes derfor at 

have dannet grundlaget for en stigmatiserende 

relation mellem dansker og 

grønlændere, der sætter sit præg på deres 

indbyrdes interaktioner. Men hvordan 

opstår den stigmatiserede relation 

mellem danskere og herboende grønlændere? 

Hvordan oplever man som 

herboende og velfungerende grønlænder 

dette, og vigtigst af alt, hvordan 

håndteres interaktioner, når man som 

grønlænder ikke passer til det stigmatiserede 

og generelle billede? 

Kurset omhandler resultaterne fra 

underviserens egen undersøgelse omkring 

den grønlandske identitet, stigmatiseringen 

og håndteringen heraf, 

samt fokus på relevante teorier omkring 

emnet; orientalismen og stigmatiseringsteorier 

og om det at konstruere 

den fremmede. 

City Campus 

440 kr. 

STATSKUNDSKAB 

Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt 

Boolsen, Københavns Universitet 

STATSKUNDSKAB – Det politiske 

system i Danmark: Dansk politik 

i lokalt og globalt perspektiv 

(grundmodul) 

Hold 4139: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., 

ph.d. Anders P. Hansen, Københavns 

Universitet 

En central del af politologien, det videnskabelige 

studium af politik, omhand- 

ler ‘det politiske system’. Faget omfatter 

såvel en generel måde at studere 

politik på med aktører, processer, institutioner 

og kontekst som centrale 

elementer samt en specifik måde at 

strukturere studiet af danske politiske 

forhold til sammenligning med andre 

lande. Undervisningen vil veksle mellem 

teoretiske elementer, fx teorier om 

magt, politik, stat, demokrati mv., og 

konkrete gennemgange af det danske 

systems vigtigste institutioner (vælgere, 

politiske partier, Folketinget, regering, 

forvaltning mv.). Deltagere bedes 

købe eller låne: Asbjørn Sonne Nørgaard 

og Peter Munk Christiansens, Demokrati, 

magt og politik i Danmark, Gyldendal, 

2006. 

City Campus 


STATSKUNDSKAB – Moderne politisk 

filosofi og politiske ideologier 

Hold 5509: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., 

ph.d. Anders P. Hansen, Københavns 

Universitet 

Moderne politologi er ligesom klassiske 

idéhistoriske forestillinger præget af 

forskellige forståelser af, hvordan verden 

bedst beskrives og indrettes. Herunder 

eksempelvis: Hvilken rolle kan 

almindelige mennesker have i styret af 

samfundet, og bør de overlade magten 

til ”kloge” for at der ikke skal komme for 

meget ”mudder” ind i den politiske beslutningstagen 

(Schumpeter)? Er det 

muligt at fremsætte en rimelig teori 

om retfærdighed i den moderne sammenhæng 

(Rawls)? Er der særlige måder, 

vi bør kommunikere og formulere 

regler på (Habermas)? Er der særlige 

magtrelationer og politiske rationaliteter, 

som sætter muligheder og betingelser 

for politik (Foucault)? 

Uanset hvilken holdning man har, er 

det imidlertid kendetegnende, at man 

finder en række omdrejningspunkter 

som bl.a. omhandler: ledernes rolle, 

individets frihed, fællesskabets betydning, 

etableringen af social orden, rettigheder, 

spørgsmålet om hvordan social 

forandring kan/bør/skal finde sted. 

Når vi som politiske aktører således 

27 

LINjESTuDIER

28 

LINjESTuDIER 

skal finde ud af, hvem der skal gøre 

hvad, hvor, hvorfor og hvordan er det 

antageligt nødvendigt at foretage en 

række af disse overvejelser. 

Deltagerne bedes købe eller låne: 

Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.): 

Klassisk og moderne politisk teori, Hans 

Reitzels Forlag, 2009. 

City Campus 


STATSKUNDSKAB – Videoens rolle i 

international politik 

Hold 5510: 5 torsdage 17.15-19 

(25/10-22/11) 

Ved ph.d.-stud. Rune Saugmann 

Andersen, Københavns Universitet 

Kurset gennemgår med brug af eksempler 

videomediets udvikling fra et hovedsageligt 

privat medie brugt til dokumentation 

af familiebegivenheder 

etc, til et medie med gennemgribende 

betydning for den internationale politik. 

Der er fokus på at etablere en serie 

distinktioner, der har betydning for, 

hvordan man kan forstå videomediets 

udvikling i relation til international politik: 

1) hvad adskiller video fra film eller 

tv (professionalisme og introduktion til 

forskellige former for autoritet) 2) video 

som artefakt: dokumentation, argumentation 

eller hvad? 3) video som en 

‘ting’ vs. video som ‘tilstand’ eller vilkår 

4) video i våben vs. video som våben. 

Der arbejdes på et besøg hos forsvaret 

eller politiet, for at tale om brugen 

af video i deres arbejde. 

City Campus 

440 kr. 

UDDANNELSES- 

VIDENSKAB 

UDDANNELSESVIDENSKAB – Synlig og 

usynlig pædagogik i skolen 

Hold 5535: 8 torsdage 17.15-19 

(6/9-1/11) 

Ved cand.pæd.soc. Martin Butler 

Mange danske skoler er plaget af uro i 

undervisningen, til skade for både læreres 

og elevers arbejdsmiljø, udbyttet 

af undervisningen og skolens autoritet. 

Uroen kan have mange årsager, og bl.a. 

spiller sociale forhold i elevernes baggrund 

en rolle. Meget tyder dog på, at 

skolens pædagogik og måde at organisere 

sig på, ofte i sig selv kan udløse 

eller forstærke urolig adfærd. Et problem 

for moderne, demokratisk skolepædagogik 

er således, at dens rammer 

kan forekomme ”usynlige”, og derfor 

uhåndterbare, for mange børn og unge. 

Som en forudsætning for arbejdet med 

tidstypiske begreber om øget rummelighed 

og inklusion, bør skolen derfor 

fokusere på at synliggøre sin rammesætning. 

Men hvad vil det sige, at iagttage 

skolen i et synlighedsperspektiv? 

Og hvordan kan lærere konkret arbejde 

med synlighed i en demokratisk skolehverdag? 

Med udgangspunkt i bl.a. 

Basil Bernstein vil vi på kurset besvare 

disse spørgsmål og se nærmere på 

forholdet mellem den synlige og den 

usynlige pædagogik. Kompendium udarbejdes 

og sælges på holdet. 

City Campus 


ØKONOMI 

Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck, 

Copenhagen Business School 

ØKONOMI – Introduktion til 

samfundsøkonomi (grundmodul) 

Hold 4150: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, 

Copenhagen Business School; 

cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit. 

Frank Dahlgaard 

Lær om indholdet og betydningen af 

de samfundsøkonomiske begreber, 

som er en betydningsfuld ramme for 

dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, 

nationalregnskab, 

indkomstdannelsen i samfundet, og 

om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. 

Hvad er de grundliggende 

teorier for det økonomiske kredsløb, 

og hvordan kan det påvirkes ved anvendelse 

af økonomiske politikker som 

finans- og pengepolitik? 

Der ses både på teori og praksis, 

så deltagerne får en indføring i samfundsøkonomien, 

så det bliver muligt 

at tage del i debatten og at forholde 

sig til de mange budskaber fra medier 

og politikere ud fra en fundamental 

forståelse af de samfundsøkonomiske 

hovedspørgsmål. Kurset er også 

en god basis for deltagelse i de emnekurser, 

der tilbydes inden for det økonomiske 

område. Til kurset anvendes 

seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt 

fra Danmarks Statistik og Jesper 

Jespersens: Introduktion til markedsøkonomi. 

Frederiksberg Campus 


ØKONOMI – Aktuel økonomi 

Hold 5536: 10 tirsdage 17.15-19 

(11/9-20/11) 



cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit. 


På kurset følges og diskuteres den aktuelle 

økonomiske udvikling i Danmark 

og i omverdenen både inden for EU og 

mere globalt. Fokus er på gældskrisen 

og indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet 

og beskæftigelsen. 

I den forbindelse ses også på udviklingen 

på varemarkedet, pengemarkedet 

og arbejdsmarkedet. Specielt følges 

op på produktivitetsudviklingen og på, 

hvordan den økonomiske og finansielle 

krise stadig afspejler sig i dansk økonomi, 

i de øvrige EU-lande, i USA og i 

Asien. 

Målet er, at deltagerne skal være opdaterede 

og kunne forstå og analysere 

udviklingen ud fra tidligere erhvervet 

teoretisk viden. Denne viden kan endvidere 

suppleres med inddragelse af teo-

etiske dele af bogen af Thomas Alslev 

Christensen og Tore D. Stramer m.fl.: 

Nationaløkonomi på dansk og seneste 

udgave af Statistisk 10-årsoversigt. 

Til undervisningen udleveres desuden 

tekster om de aktuelle økonomiske problematikker, 

der tages op. Emnerne kan 

være danske, fra andre lande eller mere 

globale. 



ØKONOMI – BRIK-landene: Brasilien, 

Rusland, Indien og Kina og deres 

relationer til Danmark, EU og USA 

Hold 5537: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 



cand.polit. Jesper Larsen og cand.polit 


BRIK-landene er, hvad der kaldes ’emergent 

economies’, dvs. kommende økonomier 

med økonomisk vækst. De omfatter 

halvdelen af verdens befolkning. 

På kurset gennemgås og diskuteres 

den økonomiske udvikling i disse lande 

og deres relationer og betydning for 

Danmark, EU og USA. 

Der ses på indkomstdannelse, udenrigshandel, 

produktion, investeringer 

og globalisering. Diskussion på basis af 

hand outs og med inddragelse af økonomisk 

teori og modeller. 



Idéhistorie 

og filosofi 

IDÉHISTORIE 

Studieleder: Undervisningsadjunkt, 

mag.art., cand.mag. Peter Busch- 

Larsen, Københavns Universitet 

Grundkurset omfatter syv moduler, der 

så vidt muligt bør følges i kronologisk 

orden. 

IDÉHISTORIE – Fra Homer til 

Aristoteles: Antikkens idéhistorie 

(grundmodul 1) 

Hold 4098: 10 mandage 12.15-14 

(10/9-19/11) 

Hold 4099: 10 tirsdage 10.15-12 

(4/9-13/11) 

Hold 4100: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved BA Claus Christoffersen (4098), 

cand.mag. Ulrik Crone (4099, 4100) 

Det klassiske Grækenland er den 

europæiske kulturs vugge, og arven 

fra denne periode er levende til stede 

i nutiden, hvilket græske ord som 

politik, filosofi og demokrati vidner 

om. Antikkens idéhistorie er derfor et 

møde med vor kulturs dybeste rødder 

og samtidig et spejl for vor egen nutid. 

Beskæftigelsen med antikken er 

uomgængelig for forståelsen af nutidens 

europæiske kultur. Gennem mødet 

med antikken bliver vi klogere på 

os selv. 

På kurset følger vi den kulturelle, 

religiøse, filosofiske og politiske udvikling 

fra Homer til blomstringstiden 

i det 5. og 4. århundredes Athen. 

Vi vil undersøge, hvad udviklingen 

af bystaten (polis), teknikken, den ra - 

tionelle tænkning og videnskaben betyder 

for menneske- og samfundssynet. 

Derefter vil vi med tragediedigterne, 

sofisterne og de store filosoffer 

Platon og Aristoteles som udgangspunkt 

gå nærmere ind på den debat 

om politik, etik og forståelsen af menneske 

og samfund, der udspillede sig 

i det 5. århundredes Athen. En debat, 

som med stor fordel kan belyse og kva- 

lificere nutidens kultur- og samfundsdebat. 

En tekstsamling sælges på holdet. 



(4099) Nørre Campus 



IDÉHISTORIE – Mellem Athen og 

Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra 

Aristoteles til Augustin 


Hold 4101: 10 mandage 10.15-12 

(10/9-19/11) 

Hold 4102: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Hold 4103: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-15/11) 

Ved BA Claus Christoffersen (4101, 

4102), cand.mag. Ulrik Crone (4103) 

Den europæiske kultur hviler dels på 

kristendommen, dels på arven fra det 

klassiske Grækenland. Mødet mellem 

disse to hovedspor i vor kulturhistorie 

finder sted i Romerriget i de første århundreder 

efter Kristi fødsel og er måske 

den mest afgørende begivenhed i 

den europæiske idéhistorie. 

Kurset følger udviklingen, fra Alexander 

den Store erobrer det meste af den 

da kendte verden og dermed udbreder 

den græske kultur til hele middelhavsområdet, 

bl.a. Romerriget, der bliver 

det nye kraftcentrum. Vi undersøger, 

hvordan Romerriget forvalter arven fra 

Athen, og følger den græsk-romerske 

kulturs sammenstød – og sammensmeltning 

– med den frembrydende 

kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne 

i jødedommen repræsenterer idéer, 

der umiddelbart er fremmede for den 

græske tanke. Dette sammenstød fører 

bl.a. til den kristne teologi, der finder sit 

foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen 

Augustin. 

Kristendommen sejrede. Men kristendommens 

sejr betyder ikke den 

antikke kulturs undergang. Og mødet 

mellem Athen og Jerusalem er ikke så 

meget en overstået begivenhed som 

en stadig dynamik og fortsat uafsluttet 

dialog i den europæiske kultur frem 

29 

LINjESTuDIER

30 

LINjESTuDIER 

til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. 

(4101, 4102) Søndre Campus 




IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther 

og Machiavelli: Middelalderens, 

renæssancens og reformationens 

idéhistorie (grundmodul 3) 

Hold 4104: 10 tirsdage 10.15-12 

(4/9-13/11) 

Hold 4105: 10 onsdage 12.15-14 

(5/9-14/11) 


cand.mag. Ulrik Crone (4105) 

I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere 

anså de kristne for at være skyld 

i denne katastrofe, og som forsvar 

mod denne anklage skrev kirkefaderen 

Augustin storværket Om Guds stad. 

Her fortolker han historien som Guds 

førelse, og dermed bliver værket symbol 

på den middelalder, der følger på 

Romerrigets fald: kristendommen og 

kirken bliver det centrale omdrejningspunkt 

i menneskets virkelighed. 

Betegnelsen middelalder er skabt af 

renæssancen og udtrykker dennes opfattelse 

af perioden som en mørk og 

stillestående tid. Den opfattelse må 

vi gøre op med, for middelalderen er 

i virkeligheden en dynamisk periode, 

der afgørende præger den europæiske 

kultur. Herefter følger vi skiftet fra 

middelalder til renæssance og ser nærmere 

på store tænkere som Machiavelli, 

Erasmus og Thomas More. Men vi 

konfronterer også renæssancen med 

Luther og den reformation, der fandt 

sted samtidig med renæssancen, men 

som giver et helt andet menneske- og 

verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede 

menneskets storhed og værdighed, understregede 

Luther nødvendigheden af, 

at mennesket indser sin intethed. Den 

modsætning har den europæiske kultur 

levet med lige siden. En tekstsamling 

sælges på holdet. 





IDÉHISTORIE – Fra Descartes til 

Kant: Europæisk idéhistorie fra 

reformationen til oplysningstiden 


Hold 4106: 10 mandage 17.15-19 

(10/9-19/11) 

Hold 4107: 10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-13/11) 



Den europæiske idéhistorie fra 1600 

til 1800 er fornuftens, oplysningens og 

individualismens tidsalder, og den er 

blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. 

Den naturvidenskabelige revolution 

undsiger autoriteterne for at 

gå til erfaring og fornuft og kulminerer 

med Newtons fysik. Store samfundsmæssige 

omvæltninger, ikke mindst 

den franske revolution, ryster det middelalderlige 

Europa og den katolske 

kirkes dominans. Filosofisk bevæger 

perioden sig mellem giganter som Descartes 

og Kant. Rationalitet og videnskab 

fremstår som det centrale i europæisk 

kultur og ledsages af optimistisk 

fremskridtstro. 

Naturvidenskaberne tager udgangspunkt 

i erfaring og rationelle videnskabelige 

metoder, samfundstænkningen 

opfatter fra nu af samfundet som en 

social kontrakt mellem frie og lige individer 

(Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet 

for det hele er Descartes’ 

påberåbelse af det enkelte menneskes 

selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er 

jeg”), og denne tiltro til brugen af ens 

egen fornuft, som nøgle til viden og erkendelse 

kulminerer i Kants filosofiske 

system. Selv om oplysningstidens fornuftstro 

er blevet anfægtet i vor tid, 

præger den stadig det centrale europæiske 

værdisæt. En tekstsamling sælges 

på holdet. 





IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat: 

Europæisk idéhistorie fra romantikken 

til Nietzsche (grundmodul 5) 

Hold 4108: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Hold 4109: 10 mandage 12.15-14 

(10/9-19/11) 



Omkring 1800 blev Kants filosofiske 

system det fundament, der kunne begrunde 

den moderne naturvidenskab. 

Men samtidig så romantikerne i Kants 

system en mulighed for at sikre, at religionens 

område ikke kunne anfægtes 

af den videnskabelige erkendelse. 

Kunsten, den religiøse intuition og poesiens 

mytiske univers lukker netop 

ifølge romantikerne op for de sider af 

virkeligheden, videnskaben ikke kan 

nå. Hegel afviste en sådan opdeling 

af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig 

og en praktisk-religiøs. Han 

insisterede på en helhedsforståelse 

og så historien som åndens dialektiske 

udvikling hen imod en forening af 

fornuft og virkelighed. Også Marx betonede 

afhængigheden af historien, 

men han så primært historien som 

klassekampens historie og tænkningen 

som en funktion af samfundsmæssige 

forhold. 

Mens Marx formulerede kommunismens 

grundlag, kritiserede Kierkegaard 

Hegels systemtænkning for at 

savne blik for det enkelte menneske, 

det subjektive. Nietzsche kritiserede 

hele den europæiske kultur og tænkning 

som nihilistisk. Troen på fornuf-

ten, på oplysning og fremskridt i historien 

var for alvor draget i tvivl, og det 

resulterede ved grænsen til det 20. århundrede 

i en egentlig værdikrise. En 

tekstsamling sælges på holdet. 





IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og 

Freud til Wittgenstein og Heidegger. 

Europæisk idéhistorie 1900-1945 


Hold 4110: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-15/11) 

Ved mag.art. Martin Pasgaard- 

Westerman, Technische Universität 

Berlin 

Indgangen til det 20. årh. præges af en 

generel opbruds- og krisetilstand, der 

medfører en stemning af nihilisme og 

værdiforfald, men også et håb om en ny 

gylden fremtid. Menneskets fremmedgørelse 

i en moderne, videnskabelig og 

rationaliseret verden bliver et fælles 

tema i både Nietzsche og Freuds kulturkritik 

og for sociologiens grundlægger 

Max Weber. Samtidig kritiserer den 

berømte franske filosof Bergson den 

herskende naturalisme og positivisme. 

En kritik der også ses i litteraturens tematisering 

af splittelse, fremmedgørelse 

og det absurde (Broch, Kafke, Joyce, 

Beckett). 

Mens den generelle undergangsstemning 

i det ydre kulminerer i skyttegravenes 

rædsler i 1. verdenskrig, søges 

der samtidig en ny begrundelse af filosofien 

som enten fænomenologi (Husserl), 

videnskabsteori (Wienerkredsen), 

sprogfilosofi (Wittgenstein), eksistensfilosofi 

(Heidegger) eller kulturfilosofi 

(Cassirer). Men til trods for interessen 

for det enkelte menneskes eksistens og 

en fornyet filosofisk dybde fører mellemkrigstiden 

ikke desto mindre til 

populærfilosofiske dogmer om racerenhed 

og kulturel overlegenhed i nazismens 

og fascismens populisme og ender 

i den totale krig. 

Nørre Campus 


IDÉHISTORIE – Fra Sartre og Adorno 

til Foucault og Habermas: Europæisk 

idéhistorie fra 1945 til i dag 


Hold 4111: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 

Hold 4112: 10 onsdage 10.15-12 

(5/9-14/11) 



Berlin 

Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede 

massemord på jøderne søgtes 

der efter forklaringer på totalitarismens 

oprindelse, og en gennemgribende 

(selv)kritik af den vestlige civilisations 

grundideer blev det nye udgangspunkt 

for filosofien. Sartre betoner i sin eksistentialisme 

den enkeltes frihed og ansvar, 

mens Hannah Arendt analyserer 

totalitarismens og ondskabens væsen. 

Adorno og Frankfurterskolen peger på 

en indre modsigelse i selve oplysningens 

projekt, mens Heidegger kritiserer 

den allestedsnærværende tekniske rationalitet. 

Forsøget på en gennemgribende 

kritisk analyse af modernitetens 

fundament ses både hos Derrida, hos 

Foucault og i hermeneutikken (Gadamer). 

Som fælles grundpræmis ligger 

en vending mod sproget som det sted, 

hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos 

Wittgenstein og i den engelske dagligsprogsfilosofi 

(Ryle, Austin, Strawson) 

rettes opmærksomheden specielt mod 

sprogets væsen som grundlag for menneskets 

erkendelse og bevidsthed. Og 

endelig danner sprogfilosofien grundlaget 

for Habermas’ diskursetik og kritiske 

analyser af det senmoderne samfund. 


Nørre Campus 


IDÉHISTORIE – Menneskets vilkår: 

Hannah Arendts filosofi om 

mennesket 

Hold 5398: 10 mandage 17.15-19 

(10/9-19/11) 

Ved BA Claus Christoffersen 

Hannah Arendt (1906-1975) var en af 

det 20. århundredes mest interessante 

tænkere. Hun fokuserede på mennesket 

som et handlende og politisk væsen 

og reflekterede i sin tænkning over, 

hvad der skal til, for at mennesket kan 

udfolde sin frihed, individualitet og originalitet. 

Den tysk-jødiske Arendt studerede 

som ung hos Jaspers og Heidegger. 

Begge prægede hende dybt, og for 

Heideggers vedkommende udviklede 

det sig også til et kærlighedsforhold. 

Men Arendts filosofi udviklede sig i en 

helt anden retning end Heideggers: 

Hvor han fremhævede døden, fremhævede 

hun mennesket som fødende og 

skabende; hvor han foragtede offentligheden, 

forstod hun den som forudsætningen 

for, at mennesket kan blive 

et særegent individ, og da Heidegger 

meldte sig ind i nazistpartiet, måtte 

hun som jøde flygte ud af Tyskland. 

På kurset vil vi især koncentrere os 

om hovedværket Menneskets vilkår, 

der er en dybtgående refleksion over 

det menneskelige liv og en tankevækkende 

undersøgelse af den vestlige kulturs 

udvikling, idet Arendt på original 

vis inddrager hele kultur- og idéhistorien 

i sin tænkning. Litteratur: Hannah 

Arendt: Menneskets vilkår, Gyldendal, 

2005. 

City Campus 


IDÉHISTORIE – Hvad er sprog? 

Sprogets idéhistorie fra Platon til 

Derrida 

Hold 5399: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 

Ved mag.art. Casper Løwenstein 

Sproget er med i alt, hvad vi gør. Vi bruger 

det hele tiden. Vi taler og skriver, vi 

kommunikerer med hinanden. Alligevel 

er det ikke let at sige, hvad sprog er. 

Sproget foregår jo heller ikke kun udadtil 

og formfuldendt. Når vi vil gennemtænke 

noget, har nedskrivning eller 

31 

LINjESTuDIER

32 

LINjESTuDIER 

samtale en helt særlig virkning. Hvilken 

sammenhæng er der mellem sprog og 

tænkning? Hvad er det, der sker, når vi 

formulerer vores tanker, eller når vi forstår? 

Hvordan kan sprog være handling? 

Hvordan kan sprog være erfaring? 

Kurset præsenterer og undersøger 

i kronologisk orden en række væsentlige 

bud på, hvad sproget er og gør. Vi 

begynder med Platons dialog Kratylos, 

og undervejs skal vi beskæftige os med 

bl.a. kirkefaderen Augustin, dannelsestænkeren 

Humboldt, sprogvidenskabsmanden 

Saussure og sprogfilosoffen 

Wittgenstein. Vi slutter af med en oversigt 

over sprogopfattelsen i den moderne 

hermeneutik (Gadamer) og i den 

såkaldte ‘dekonstruktion’ (Derrida). En 


City Campus 


IDÉHISTORIE – Lykke-Per: Henrik 

Pontoppidan som kritiker af det 

moderne liv 

Hold 5400: 10 tirsdage 12.15-14 

(28/8-13/11, ikke 25/9) 

Ved cand.mag. Birgitte Nygaard 

Da Pontoppidan skrev sit hovedværk 

Lykke-Per (1898-1904), var det moderne 

gennembrud indenfor alle livsformer 

blevet en realitet. Det er denne realitet, 

Pontoppidan kritisk forholder sig til i en 

indgående skildring af et menneskes 

bestræbelse på at finde sig til rette i det 

moderne liv. 

I den jyske præstesøn Per Sidenius’ 

udvikling fra et strengt, pietistisk hjem 

mod en identitet som moderne menneske, 

er drivkraften ønsket om at finde 

den højeste lykke, nemlig friheden til 

at vælge et liv uafhængigt af religiøse 

dogmer. Men spørgsmålet er, om friheden 

også gør Per mere uafhængig? 

Og om den kan findes? I mødet med 

det københavnske åndsaristokrati, frisindede 

kvinder og et tilbagetrukkent 

familieliv oplever Per andre bindinger. 

Han må sande, at friheden er en lige så 

sammensat størrelse som det at være 

menneske. 

Romanen udmærker sig ved et meget 

skarpt blik for de problematiske sider 

ved det moderne liv, men dens fortsatte 

aktualitet beror lige så meget på 

Pontoppidans ganske illusionsløse solidaritet 

med dette moderne liv, som 

man ikke desto mindre må lære at leve, 

da der næppe er noget ægte alternativ. 

Litteratur: Lykke-Per, Gyldendal, 2000. 

Nørre Campus 


IDÉHISTORIE – Jagten på autenticitet: 

Fra Rousseau til ”Bonderøven” 

Hold 5401: 10 tirsdage 17.15-19 

(11/9-20/11) 

Ved cand.mag. Mads Vestergaard 

Byhaver, ”Bonderøven”, økologi, selvudviklingskurser, 

der lover ”indre harmoni”, 

og rejser, der lover ”uspoleret natur” 

eller ”oprindelig kultur”: Vi søger det 

”naturlige”, det ”ægte”, det ”egentlige” 

og det ”oprindelige”. Overalt jagter vi 

autenticitet, vor tids højeste ideal. Men 

hvad er autenticitet egentlig? Hvor 

stammer behovet for det fra? Og kan 

det tilfredsstilles? 

Længslen efter det autentiske stammer 

fra en følelse af fremmedgørelse, 

der opstår med moderniteten. Det 

handler om at leve i harmonisk enhed 

med naturen, fællesskabet og én selv 

og dermed nedbryde splittelsen mellem 

det, vi føler og tænker – det ”indre” 

– og den måde, vi opfører os på – det 

”ydre”. 

På kurset tager vi udgangspunkt i 

Rousseaus parole ”tilbage til naturen” 

fra 1700-tallet og sporer idéhistorisk 

autenticitetsjagten, og ikke mindst 

også kritikken af den, op gennem romantikken, 

den moderne eksistentialisme 

og frem til nutidens udnyttelse 

af behovet i populærkultur og markedsføring. 

Vi skal bl.a. beskæftige os 

med Heidegger, Adorno, Baudrillard, 

Taylor og Zizek. En tekstsamling sælges 

på holdet. 

City Campus 


IDÉHISTORIE – Familien Mann: Mellem 

kultur og politik 

Hold 5402: 10 onsdage 10.15-12 

(5/9-14/11) 

Ved mag.art. Per Clausen 

Ingen familie har præget den tysksprogede 

litteratur i det 20. århundrede 

som familien Mann. Thomas Mann og 

hans bror Heinrich Mann, hver for sig, 

sammen, og mod hinanden. Omkring 

1. verdenskrig: Civilisationslitteraten 

og kommunist-sympatisøren Heinrich 

Mann på den ene side af den ideologisk-kunstneriske 

skillelinje, Thomas 

Mann som forsvarer af den borgerlige 

kultur på den anden. En modsætning, 

der svækkes i kampen mod den fascistiske 

fare. Med Hitlers magtovertagelse 

fratages først Heinrich og senere Thomas 

Mann deres tyske statsborgerskab. 

I eksilet i Europa og USA skriver og taler 

brødrene mod nazismen, og det samme 

gælder børnene Klaus (forfatteren 

af Mephisto), Erika og Golo. 

I efterkrigstiden afspejler familien 

Manns skæbne eksemplarisk tidens 

ideologiske modsætninger mellem 

øst og vest: Fra den kolde krig til Willy 

Brandts nye østpolitik. På kurset vil vi 

undersøge, hvordan det 20. århundredes 

kulturelle og ideologiske spændinger 

og problemstillinger kommer til 

udtryk i en enkelt families historie. Deltagerne 

anbefales at læse: Hermann 

Kurzke: Thomas Mann – Livet som 

kunstværk, Rosenkilde & Bahnhof, 2010, 

og/eller se dvd’en Familien Mann. 

City Campus 


IDÉHISTORIE – Hvad er dannelse? 

Dannelsens historie og aktualitet 

Hold 5403: 10 onsdage 14.15-16 

(12/9-21/11) 

Ved cand.mag. Lars Theil Münster 

Dannelsesbegrebet har en lang og vigtig 

historie i den europæiske kultur, 

men er i dag så aktuelt og omstridt som 

nogensinde. Spørgsmålet om, hvad vi 

skal forstå ved dannelse, og hvad det 

vil sige at være et dannet menneske, 

handler nemlig dybest set om, hvad det 

overhovedet vil sige at være menneske, 

og efter hvilke idealer vi skal forme vores 

egen og andres personlighed. 

På kurset følger vi dannelsens idéhistorie 

fra antikken og frem til i dag. Vi 

vil bl.a. se nærmere på overvejelserne 

over dannelsesspørgsmålet hos oplysningsfilosoffer 

som Rousseau og Kant 

og hos de klassiske dannelsestænkere 

Hegel, Humboldt og Herder. Men vi 

skal også se på kritikken af den klassiske 

dannelsestænkning, som den bl.a. 

kommer til udtryk hos Frankfurterskolen 

i efterkrigstiden. Endelig vil vi undersøge 

de filosofiske forudsætninger 

for nutidige idealer om selvdannelse 

og selvrealisering. 

På den baggrund vil vi desuden se på, 

hvordan dannelsesbegrebet er blevet 

brugt og bruges politisk, navnlig i ud- 

dannelsessystemet og i kulturpolitikken. 


Nørre Campus 


IDÉHISTORIE – Barokkens 

modsætningsfulde tidsalder 

Hold 5404: 10 torsdage 10.15-12 

(6/9-15/11) 


Barokken er en af de mest fascinerende 

perioder i den europæiske idéhistorie, 

fordi den er så fuld af modsætninger: 

Barokken er ”stram” men samtidig 

”svulstig”, og perioden er på én gang 

kendetegnet ved en enorm disciplin 

og en enorm lidenskabelighed, men 

også en lidenskabelig bekæmpelse af 

lidenskaberne. Menneske og samfund 

spændes op mellem dynamik og bevægelighed 

på den ene side og et stærkt 

fokus på orden på den anden. 

Barokkens tidsalder er enevældens 

periode, og enevælden er den store motor 

i moderniseringen, idet den skaber 

nogle helt afgørende forudsætninger 

for det moderne samfund: en stærk 

stat og en rationel forvaltning. 

Samtidig med dette eksploderer udviklingen 

af videnskaberne – og af religionen! 

Det 17. og 18. århundrede er den 

naturvidenskabelige revolutions periode, 

men også en periode med stor kreativitet 

og intensitet i de religiøse bevægelser 

og retninger. 

Vi vil på kurset dykke ned i denne 

modsætningsfulde verden inden for 

filosofi, religion, politisk tænkning, videnskab, 

økonomisk teori og den konkrete 

historie. En tekstsamling sælges 

på holdet. 



IDÉHISTORIE – Civilisation eller 

barbari? Bylivets idéhistorie fra den 

græske bystat til vor tids metropoler 

Hold 5405: 10 torsdage 14.15-16 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Martin Fogt Pollas 

Rønberg 

Hvorfor dyrker vi i dag livet i byerne, 

mens vi omvendt taler nedsættende 

om provinsen som udkantsdanmark? 

Sådan har det ikke altid været. I det meste 

af 1900-tallet sværmede bymenneskene 

for et idylliseret landliv. Og der 

er langt fra antikkens græske bystat, 

der ifølge Aristoteles markerede højdepunktet 

af menneskelig civilisation, 

til livet i industrialismens europæiske 

storbyer i 1800- og 1900-tallet, der, ikke 

kun af romantikere, blev stemplet som 

fremmedgørende og barbariske. 

På kurset følger vi den bymæssige 

tilværelses idéhistorie fra antikken til 

nutiden og ser nærmere på nogle af de 

værdier og betydninger, som tilværelsen 

i byen historisk er blevet præget af, 

og som har sat deres synlige spor i byen, 

som vi kender den i dag. Vi inddrager til 

det formål både arkitektur, byplaner, 

kunst og litteratur samt byvandringer, 

hvor kursets temaer forvandles til konkrete 

iagttagelser. En tekstsamling sælges 

på holdet. 

Nørre Campus 


IDÉHISTORIE – Krise eller befrielse? 

Nihilismeproblemet fra Dostojevski og 

Nietzsche til i dag 

Hold 5406: 10 torsdage 17.15-19 

(13/9-22/11) 


Hvordan skal det moderne menneske 

orientere sig moralsk, hvis det ikke længere 

har religionen som fundament for 

sine værdier? 

Modernitetens frigørelse af individet 

fra traditionelle religiøse værdinormer 

har en skyggeside, der af digtere og filosoffer 

siden 1800-tallet er blevet omtalt 

som nihilismen, og som udfordrer 

vores moral: Hvis Gud ikke eksisterer, er 

alt så tilladt?, spørges der hos Dostojevskij. 

Uden religionen som fundament, 

er alle værdier så lige gyldige? Kan vi 

finde et nyt værdigrundlag i fornuften, 

33 

LINjESTuDIER

34 

LINjESTuDIER 

historiens fremskridt eller fællesskabet? 

Bør vi? Nietzsche svarede nej. For 

ham var opgaven efter ”Guds død” ikke 

at finde en ny fast grund for moralen, 

men selv aktivt at skabe nye livsbekræftende 

værdier. 

Kurset behandler nihilismeproblemets 

idéhistorie fra Nietzsche og 

1800-tallets russiske litteratur (Turgenjev, 

Dostojevskij) over bl.a. Heidegger og 

Camus frem til nutidens ”postmodernisme”, 

der tager arven fra Nietzsche 

op og erklærer ‘de store fortællinger’ for 

døde. En tekstsamling sælges på holdet. 

City Campus 


IDÉHISTORIE – Charles Dickens Store 

forventninger 


(6/10-7/10) 

Ved cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler 

I dannelsesromanen Store forventninger 

(1860-61) lykkes det Dickens på 

mesterlig vis at tematisere en række 

vigtige temaer gennem dens rige persongalleri: 

kærlighedens væsen og 

uvæsen, forholdet mellem ydre omstændigheder 

og moral, oprigtighed 

over for forstillelse fx. 

I bogens handling får den forældreløse, 

fattige Pip uventet en indkomst, 

der sætter ham i stand til at leve som 

”gentleman” i London. Livet som gentleman 

er imidlertid ikke let. Han pådrager 

sig gæld og lokker andre i uføre 

med sin flotte levevis. 

På kurset vil romanens syn på mennesket 

i lyset heraf blive undersøgt og 

diskuteret. Litteratur: Great Expectations 

på engelsk eller i oversættelse ved 

N. Brunse: Store forventninger, Gyldendal, 

1999. 



IDÉHISTORIE – Historiens værdi for 

livet: Nietzches Historiens nytte 


(27/10-28/10) 



Berlin 

I Historiens nytte (1874) kritiserer Nietzsche 

den såkaldt ‘objektive’ historieskrivning, 

der beretter om, hvordan det 

virkelig var. I stedet spørger han: I hvilken 

grad er historien værdifuld for vores 

liv? Og hvilket forhold skal vi have til 

historien? 

Nietzsche skelner mellem tre måder 

at forholde sig til historien: 1) den 

monumentale, der bruger historien 

som forbillede og giver anledning til at 

stræbe efter ”storhed” og ”berømmelse”; 

2) den antikvariske, der ”bevarer og 

ærer” og giver mennesket ”rødder” og 

”hjemsted”; 3) den kritiske, der dømmer 

fortiden og giver mennesket mulighed 

for at befri sig fra fortiden og traditionens 

last. 

Nietzsche peger på, at en fokusering 

på den ‘objektive’ historie hæmmer 

menneskets ”kreative instinkter”, 

og at en forståelse af historien først 

og fremmest må ”tjene livet”. Det centrale 

spørgsmål til det moderne menneske 

er, om forholdet til historien er 

befordrende for livet, eller om mennesket 

går til grunde under lasten af det 

forgangne? Vi diskuterer værket i sammenhæng 

med Nietzsches filosofi og 

på en idéhistorisk baggrund. Litteratur: 

F. Nietzsche: Historiens nytte, Gyldendal. 



IDÉHISTORIE – Wien omkring år 1900: 

Tradition og modernitet 

Hold 5409: 1 lørdag 10.15-16 

(15/9) 


Wien er modsætningernes by, ikke 

mindst omkring år 1900. Wien er først 

og fremmest mødestedet mellem øst 

og vest: Byen er tysk, men samtidig porten 

til Østeuropa og Balkan. Omkring 

år 1900 er Wien også stedet, hvor det 

traditionelle og konservative mødes 

med moderniteten. Byen er centrum 

for kejserens habsburgske hofkultur, 

men samtidig centrum for moderniteten 

inden for kunst, videnskab, musik 

og filosofi med Klimt, Freud, Schönberg 

og Wittgenstein. I Wien grundlægges 

den nye verdens ‘skoler’. Det moderne 

og det traditionelle lever altså side om 

side, tilsyneladende som modsætninger, 

men måske lever de også af hinanden. 

Få indblik i en på alle måder central 

by i Europa – både historisk og i dag 

– og det komplekse forhold mellem tradition 

og modernitet. 


308 kr. 

VINTERKURSER 

IDÉHISTORIE – Kant om mennesket, 

historien og samfundet 

Hold 5410: man-fre 10.15-14.45 

(7/1-11/1, 2013) 



Berlin 

Følger den historiske udvikling en overordnet 

plan, eller er den tilfældig? Dette 

spørgsmål stiller Kant i en række 

skrifter. Her betragter han historien 

som udtryk for fornuftens udvikling og 

realisering. Dens mål er oprettelsen af 

en borgerlig forfatning baseret på fornuften. 

Menneskets rolle og indretning 

af samfundet er derfor et afgørende 

element i Kants syn på historien. Det 

enkelte menneskes opgave er oplysning: 

At træde ud af umyndigheden og 

have mod til at bruge sin egen forstand 

uden andres ledelse. Den politiske opgave 

er at skabe betingelserne herfor. 

For ikke blot personlig fejhed og dovenskab, 

men også mange slags magtmisbrug 

kan hindre den enkeltes udvikling 

af sin fornuft og selvstændige 

tænkning. Kant fordømmer derfor alle 

sociale og politiske indretninger, der 

hæmmer menneskets frie udfoldelse 

og anlæg for selvstændig tænkning, og 

udvikler en idé om en forfatning bygget 

på fornuftens principper. 

På kurset vil en række af Kants historie- 

og oplysningsfilosofiske skrifter blive 

gennemgået i sammenhæng med 

Kants filosofi som helhed og på en bred 

idéhistorisk baggrund. En tekstsamling 


City Campus 

1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)

IDÉHISTORIE – Kerstin Ekmans triologi 

Ulveskindet 

Hold 5411: man-fre 10.15-14.45 

(14/1-18/1, 2013) 

Ved cand.mag. Birgitte Nygaard 

Ulveskindet udspiller sig i et lille norrlandsk 

samfund. Den unge, idealistiske 

jordemoder Hillevi ankommer til Svartvattnet 

i 1916. Hun har et stærkt ønske 

om at forbedre befolkningens sundhed 

og dermed gøre Svartvattnet til et bedre 

sted at leve. Men hun må på dramatisk 

vis sande, at det ikke er alle, der ønsker 

forandring. 

Trilogiens hovedtema slås an i Rørte 

vande, hvor der spørges: Hvad er et 

rigtigt menneske? Romanens jeg-person 

svarer prompte: Det er et søgende 

menneske, som ikke er bundet af 

en bestemt ideologi. Spørgsmålet om 

‘det rigtige liv’ er kernen i de etiske og 

moralske overvejelser, som personerne 

i Ulveskindet gør sig, og det vil være 

udgangspunktet for vores læsning af 

trilogien. Med reference til det 20. århundredes 

filosofiske og kunstneriske 

strømninger vil vi belyse hver persons 

bidrag til at karakterisere det moderne 

liv. Litteratur: Guds barmhjertighed, 

Gyldendal, 2000; Rørte vande, Gyldendal, 

2002; og Skrabelodder, Gyldendal, 

2004. 

City Campus 

1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) 

IDÉHISTORIE – De mange oplysninger: 

Den sammensatte oplysningstid 

Hold 5412: man-fre 10.15-14.45 

(21/1-25-1, 2013) 


”Oplysningen, som har opdaget frihederne, 

har også opfundet disciplinen.” 

Med denne konstatering viser Foucault 

hen til, hvor sammensat den europæiske 

oplysningstid er. Oplysningsprojektet 

er ikke ét projekt, der er ikke én 

oplysning, men mange oplysninger. 

Oplysning er frihed og disciplin, det er 

religionskritik og religiøs tolerance, det 

er rationalisme og pietisme på én gang. 

På kurset skal vi se, hvor forskelligt 

oplysningen udfolder sig i de engelske, 

franske og tyske variationer af oplysningsprojektet, 

den liberale engelske, 

den politiske franske og den tyske, der 

er forbundet med enevælde, pietisme 

og jødisk tænkning. 

Vi skal samtidig se, hvordan oplysningen 

både udfolder sig i en radikal 

og en mere moderat variant, hvor den 

sidste ikke stiller sig fjendtligt over for 

religion, tradition og stat. Vi skal med 

andre ord se nærmere på, hvorfor det 

ikke er særlig oplyst at fremstille oplysningen 

som et entydigt fænomen. En 


City Campus 


FILOSOFI 

Studieleder: Lektor, mag.art. Poul 

Lübcke, Københavns Universitet 

FILOSOFI – Metafysik: Læren om de 

første principper (grundmodul) 

Hold 4093: 10 tirsdag 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, 


Filosofferne har lige siden filosofiens 

begyndelse diskuteret, hvad der er virkelighedens 

grundlag. Man har spurgt 

efter ”de første principper”, der ligger til 

grund for ”naturen”, som vi kender den. 

Kurset vil gennemgå nogle af de vigtigste 

positioner fra oldtiden til i dag, idet 

der vil blive lagt vægt på, at forskellige 

opfattelser af ”de første principper” fører 

til forskellige syn på ”naturen” og 

omvendt. Der er således stor forskel på, 

om naturen betragtes som lige så evig 

som de principper der betinger den, eller 

om naturen formodes at være skabt 

af en alvis, almægtig og algod skabergud. 

Der er også forskel på, om naturen 

tillægges en række formål, eller om naturen 

er uden formål. Kurset afsluttes 

med en gennemgang af, hvad det har 

betydet for filosofien og natursynet, at 

troen på Gud, det første princip, har 

været under angreb i de sidste 200 år. 

Deltagerne bedes anskaffe sig: Jørgen 

Husted og Poul Lübcke, Politikens filosofihåndbog, 

Politikens Forlag, 2012. 

City Campus 


FILOSOFI – Fra Platon til renæssancen 

(grundmodul) 

Hold 4094: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved lektor, mag.art. Lisbeth B. 

Jørgensen 

For filosoffer i antikken hænger kosmologi 

og etik sammen. De stræber efter 

at erkende verden som en helhed, for 

at forstå deres egen rolle i den. Filosofi 

udvikles i en samtale, filosofihistorien 

fører gennem tid. Det vrimler med 

klassiske problemer, når Sokrates taler 

om godhed, Platon om begrebers essens 

og Aristoteles om naturen. Ny filosofi 

kommer fra gammel. Aristoteles 

kritiserer Platon, Platon perfektionerer 

sine forgængere. I middelalderen lever 

Augustin i den helt store omvæltningsperiode 

i europæisk tænkning, 

hvor man forsøger at forene kristendom 

med antik tænkning. Argumenter 

hentes ind fra filosofien og bruges 

til teologiske formål. Det fører videre til 

1200-tallets genopdagelse af Aristoteles 

med Thomas Aquinas’ forsøg på at 

skabe en syntese af filosofi og kristendom. 

Den samme udfordring finder vi 

i renæssancen, men med en langt større 

udfordring, fordi den antikke filosofi 

spillede en langt større rolle, og studierne 

af naturen baner vejen for det nye 

verdensbillede. 

City Campus 


35 

LINjESTuDIER

36 

LINjESTuDIER 

FILOSOFI – Om livets mening 

Hold 5372: 10 onsdage 17.15-19 

(12/9-21/11) 

Ved ekstern lektor, mag.art. Erik 

Bendtsen, Københavns Universitet 

Lykkebegrebet hører til de mest centrale 

størrelser i den menneskelige tilværelse. 

Ingen ønsker et dårligt liv, et liv 

uden lykke. Hvad der gør os lykkelige og 

hvad vi ønsker, er vi dog oftest uenige 

om, usikre og måske endda uden indflydelse 

på. Uanset hvilket synspunkt vi 

tilslutter os, er denne tilslutning under 

alle omstændigheder udtryk for nogle 

tanker om lykke. Er lykke dermed et 

grundliggende udtryk for noget, vi gør 

os begreber om? 

Vi gør os alle nogle mere eller mindre 

reflekterede overvejelser over, hvad 

lykke er, og om vi oplever den. Den mulige 

oplevelse rummer derfor altid en 

vis distance eller refleksion. Ud fra denne 

betragtning vil det være muligt at 

sige noget om, hvori lykke består i almen 

forstand, hvad der kan bidrage til 

oplevelse af lykke, hvad der kan hindre 

oplevelsen af lykke og hvad den enkelte, 

på denne baggrund, eventuelt kan 

bidrage med selv for at befordre sin og 

andres mulige lykke. 

City Campus 


FILOSOFI – Det 20. århundredes 

filosofi: Fra Russell til Foucault 

Hold 5373: 10 tirsdage 19.15-21 

(4/9-13/11) 

Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, 


Kurset giver en oversigt over centrale filosoffer 

og retninger i det 20. århundredes 

filosofi. To hovedretninger er den 

analytiske filosofi og fænomenologien, 

og kurset starter med det fælles udspring 

for disse retninger: Freges og 

Husserls spørgsmål om matematikkens 

objektivitet. Herfra udvikler retningerne 

sig vidt forskelligt, gennem 

tænkere som Russell, Wittgenstein og 

Carnap på den ene side, og Heidegger, 

Sartre og Merleau-Ponty på den anden. 

Den tidlige analytiske filosofi betragter 

det logiske sprogs struktur som en nøgle 

til at forstå virkelighedens struktur, 

mens fænomenologerne ønsker at beskrive 

menneskets måder at være i verden 

på gennem analyser af bevidsthed 

og kropslighed. Ud over de nævnte filosoffer, 

vil kurset også belyse tanker hos 

Adorno, den sene Wittgenstein, Kuhn 

og Foucault. Nyere tænkere, der problematiserer 

forestillinger om, at sprog og 

videnskab er historieløse, uforanderlige 

eller frigørende redskaber til at begribe 

og beherske virkeligheden med. 

City Campus 


FILOSOFI – Religionsfilosofi 

Hold 5374: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-15/11) 

Ved mag.art. Casper Løwenstein 

Religion er et emne, mange har en mening 

om. Tidens krav er, at man skal 

tage stilling til religion. Dette kursus tilbyder 

et alternativ til de journalistiske 

og politiske tilgange ved at anlægge 

et filosofisk perspektiv. Ordet ”religion” 

kan oversættes til ”at binde tilbage”, ”at 

genlæse”, ”at genforbinde”. Der ligger 

heri en besindelse på ophav og vilkår, 

man også kan finde i filosofien. 

Andre fælles temaer er: natur, eksistens, 

moral, magt. Vi skal spørge: Hvad 

gør religion? Hvori består forholdet 

mellem tro og viden? Hvilken tænkning 

rummes der i religionen? Hvilken 

erfaring? Disse spørgsmål vil gå igen i 

kursets præsentation af en række religionsfilosofiske 

hovedskikkelser: Pascal, 

Schleiermacher, Kierkegaard, Nietzsche, 

Tillich, Løgstrup, Vattimo. 

City Campus 


FILOSOFI – Kierkegaards aktualitet 

Hold 5376: 10 onsdage 19.15-21 

(12/9-21/11) 


Selvrealisering er et modeord, og vi er 

omgivet af realityshows med mennesker, 

der spiller sig selv, men hvor det 

samtidig handler om at være sig selv: 

Søren Kierkegaards tænkning er højaktuel. 

Hvordan kan man være sig selv, 

når forstillelse og maskerader er normen? 

I Enten – Eller behandler Kierkegaard 

en æstetisk og en etisk livsform. 

Han stiller i subtil litterær form et 

spørgsmål til læseren: Hvis livet alligevel 

ikke har nogen mening, hvorfor så 

tage ansvar for sig selv og sine handlinger 

frem for at jage sanselig nydelse 

og morskab? Spørgsmålet stilles af de 

såkaldte ’æstetikere’ i første halvdel af 

Enten-Eller, og den såkaldte ’etiker’ forsøger 

i anden halvdel at give et svar. 

Hvori består svaret, og er det holdbart 

givet den udfordring, som æstetikeren 

er konfronteret med? 

Kurset behandler temaer som forførelse 

og kærlighed, valg og ansvar, 

angst og fortvivlelse, tro og lidenskab 

og naturligvis den eksistentielle opgave, 

Kierkegaard stiller: at blive den, man 

er. Kompendium udarbejdes og sælges 

på holdet. 



FILOSOFI – Frihedsbegrebet fra 

antikken til i dag 

Hold 5377: 10 mandage 19.15-21 

(3/9-12/11) 

Ved mag.art. Henrik Gade Jensen 

Frihed opfatter alle som positivt, men 

til gengæld forstås det meget forskelligt. 

Fra antikken blev frihed forbundet 

med fornuft, så kun fornuftige mennesker 

kunne være frie, og som var i stand 

til at styre deres begær, lidenskaber og 

følelser. Frihed bliver til indsigt og dermed 

forenelig med få ydre handlemuligheder. 

Politisk kunne frihed i antikken 

kun virkeliggøres i bystaten, ‘polis’. 

I nyere tid, fra 1700-tallet, bliver frihed 

mere forstået som handlefrihed og 

fravær af ydre hindringer og tvang. Dermed 

løsrives frihed fra fornuften og bli-

ver moderne, grænseoverskridende og 

individualistisk. 

Især i det 20. århundrede har der udspillet 

sig voldsomme konfrontationer 

mellem ideologier, med hver deres forskellige 

opfattelser af frihed. På kurset 

vil vi dels se på forståelsen af frihed 

gennem tiderne fra antikken til i dag, 

dels se på vanskelighederne ved at formulere 

et konsistent begreb om frihed. 


holdet. 

City Campus 


KUNSTHISTORIE 

Studieleder: Mag.art. Mette Wivel 

KUNSTHISTORIE – Fra antikken 

til renæssancen (600 f.v.t.-1400) 


Hold 4115: 10 tirsdage 12.15-14 

(11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11) 

Hold 4116: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Hold 4117: 10 fredage 14.15-16 

(7/9-16/11) 

Ved mag.art. Mette Wivel (4115), mag. 

art. Anne-Sophie Fischer-Hansen (4116), 

cand.mag. Merete Mørup (4117) 

Oldtidens store civilisationer udgør et 

væsentligt grundlag for den europæiske 

kunsthistorie, og kurset indledes 

med en gennemgang af antikken, det 

vil sige græsk og romersk kunst, hvis 

skulptur med mennesket og menneskefiguren 

i fokus, blev til stor inspiration 

for senere perioder. Med indførelsen 

af kristendommen begynder en ny 

kulturepoke, der kommer til at vare over 

1.000 år. Den vil blive belyst med eksempler 

på oldkristen kunst, byzantinsk 

kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna 

og illuminerede manuskripter fra 

blandt andet kejser Karl den Stores tid. 

I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen 

at optræde i forbindelse 

med klosterkirker og katedraler i Frankrig 

og Tyskland fra romansk og gotisk 

tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk 

malerkunst med blandt andre Duccio 

og Giotto, som foruden at være fresko- 

malere også spillede en vigtig rolle i udviklingen 

af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder 

og altertavler. Sidste del 

af kurset fokuserer på det helt anderledes 

univers, som den sengotiske nederlandske 

malerkunst skaber med navne 

som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og 

Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich, 

Kunstens Historie (2007) og Hugh 

Honour & John Flemming, Kunstens 

verdenshistorie (2004). 

(4115, 4117) Søndre Campus 




KUNSTHISTORIE – Fra den italienske 

renæssance til nyklassicismen (1400- 

1800) (grundmodul 2) 

Hold 4118: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 

Hold 4119: 10 mandage 12.15-14 

(3/9-12/11) 

Hold 4120: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 

Ved mag.art. Lisbeth Agnete Lund (4118), 

mag.art. Kirsten Nørregaard (4119), 

mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4120) 

I 1400-tallet opstår med Firenze som 

centrum et nyt tankesæt og dermed 

et helt nyt verdensbillede, som får stor 

betydning for malerkunst og arkitektur. 

Med opfindelsen af centralperspektivet, 

genopdagelsen af antikkens kunst og 

filosofi og udviklingen indenfor naturforskningen 

i 1400-tallet kommer den 

europæiske skulptur og malerkunst til 

at ændre sig grundlæggende. Florentinsk, 

venetiansk og romersk ung- og 

højrenæssance gennemgås med navne 

som Donatello, Masaccio, Piero della 

Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini 

samt Leonardo da Vinci, Michelangelo, 

Rafael og Tizian. I den sammenhæng 

vil tysk kunst omkring reformationen, 

hvor maleren og grafikeren Albrecht 

Dürer bringer linearperspektivet og renæssancen 

til Nordeuropa, også blive 

inddraget. Efter renæssancen følger 

den urolige og komplicerede manierisme, 

der slutter med El Greco. 

Nogenlunde samtidig med den sene 

El Greco indledes barokken af bla. Cara- 

vaggio med udgangspunkt i modreformationen. 

Gennem hele 1600-tallet afspejler 

de nye genrer, landskabsmaleri, 

gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer 

de store brydninger mellem 

religion og den voksende sekularisering. 

Dette ses hos kunstnere som Rubens og 

Rembrandt, Velazquez og Poussin. 

1700-tallets kunst indledes med den 

forfinede rokoko, men omkring 1750 

opstår nyklassicismen med baggrund 

i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen 

kommer til at vare århundredet 

ud og afspejler blandt andet de 

ændringer i tidsånden der fører til den 

franske revolution. Litteratur: E.H. Gombrich, 

Kunstens Historie (2007) og Hugh 

Honour & John Flemming, Kunstens 

verdenshistorie (2004). 



(4118, 4120) City Campus 


KUNSTHISTORIE – Fra romantik 

til modernisme (1800-1920) 


Hold 4121: 10 mandage 12.15-14 

(3/9-12/11) 

Hold 4122: 10 tirsdage 10.15-12 

(4/9-27/11, ikke 25/9, 13/11) 

Hold 4123: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen 

(4121), mag.art., ph.d. Niels Marup 

(4122), cand.mag. Merete Mørup og 

cand.mag. Jesper Langkjær (4123) 

Det tidlige 1800-tal domineres af romantikken 

med dens fokus på menneskets 

følelser og indre verden. Blandt de 

store romantiske malere kan nævnes 

Goya, Friedrich og Turner, og begrebet 

37 

LINjESTuDIER

38 

LINjESTuDIER 

orientalisme vil i den forbindelse ligeledes 

blive omtalt. Henover midten af 

århundredet afløses romantikken af 

den franske realisme, hvis væsentligste 

skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne 

vender sig væk fra romantikkens 

subjektive virkelighedsfortolkninger og 

stiller i stedet krav om sandfærdighed 

og objektivitet. I den forbindelse opstår 

friluftsmaleriet, som kommer til at 

danne grundlag for impressionismen, 

hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir 

og Degas. Kravet om objektivitet i 

kunsten skal blandt andet ses på baggrund 

af den omsiggribende industrialisering, 

opfindelsen af fotografiet og 

Darwins evolutionslære. 

Men tiderne ændrer sig, og i 

1880’erne vender Cézanne, van Gogh og 

Gauguin sig væk fra impressionismens 

krav om naturefterligning og indleder 

i stedet en frigørelse af farvens og formens 

egenværdi. Dermed baner de vej 

for gennembruddet af den moderne 

malerkunst i begyndelsen af det 20. 

århundrede. Kurset afsluttes med en 

gennemgang af det moderne maleris 

første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso 

og kubismen, den tyske ekspressionisme 

samt de italienske futurister. 

Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie 

(2007) og Hugh Honour & John 

Flemming, Kunstens verdenshistorie 

(2004). 


(4122) Skovhuset, ved Søndersø, 

Ballerupvej 60 Værløse 




KUNSTHISTORIE – Fra modernismen 

til samtidskunsten (1920-2012) 


Hold 4124: 10 mandage 10.15-12 

(3/9-12/11) 

Hold 4125: 10 mandage 14.15-16 

(3/9-12/11) 

Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4124), 

cand.phil. Pia Høy (4125) 

Efter 1. verdenskrig afløser dadaismen 

og surrealismen de tidlige modernistiske 

stilretninger. Med sine ”ready-ma- 

des” udfordrer Marcel Duchamp grænsen 

mellem kunst og virkelighed, mens 

surrealisterne, med udgangspunkt i 

Freuds psykoanalyse, skaber en helt 

ny måde at bruge billedsproget på. En 

fremherskende retning i mellemkrigsårene 

er desuden konstruktivismen og 

den rene abstraktion. 

Efter 2. verdenskrig undergår kunsten 

store forandringer. 1950’erne og 

60’erne præges henholdsvis af den abstrakte 

ekspressionisme med malere 

så forskellige som Jackson Pollock og 

Asger Jorn og af den amerikanske popkunst, 

hvis væsentligste skikkelser er 

Robert Rauschenberg og Andy Warhol. 

Parallelt med dette opstår en række nye 

kunstneriske retninger, hvoraf de mest 

markante er minimalisme, landart 

og konceptkunst. I denne periode bliver 

det traditionelle maleri delvist fortrængt, 

men det genopstår i 1980’erne 

med det nyekspressionistiske eller såkaldt 

”vilde” maleri. Fra 90’erne er det 

dog installationskunsten der dominerer 

den moderne kunstscene. Kurset 

afsluttes med et blik på den aktuelle 

samtidskunst, der frembyder en 

mangfoldighed af udtryksformer og 

praksisser så som dekonstruktivisme 

og nykonceptualisme. Litteratur: E.H. 

Gombrich, Kunstens Historie, 2007, og 

Hugh Honour & John Flemming, Kunstens 

verdenshistorie, 2004. 

(4124) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 

2900 Hellerup 




KUNSTHISTORIE – Hvad er 

kunsthistorie? (grundmodul 5) 

Hold 4126: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-15/11) 

Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og 

mag.art. Majken Meinhardt 

Hvordan skaber man lys og rum i et 

kunstværk? Med hvilke teknikker skabes 

et billede eller en skulptur? Hvilke 

metoder har man før anvendt, og hvilke 

anvender man i dag for at aflæse og 

analysere et billede? Er kunsthistorien 

et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik, 

kunstkritik og kunstteori en del af 

faget? Hvad ved vi helt præcist om fx 

Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer 

vor viden fra, og hvad bygger på 

kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og 

tolkninger? 

I kurset vil vi forsøge at besvare ovennævnte 

spørgsmål gennem en redegørelse 

for fagets elementer og dets 

historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler 

fra kunstens lange historie 

belyse vigtige æstetiske og metodiske 

standpunkter og diskussioner. I den forbindelse 

vil der blive søgt redegjort for, 

hvordan kunsthistorien er et produkt 

af den tid, den virker i. Fx har vigtige 

kunsthistoriske epoker, som klassicisme 

og romantik samt i vore dage modernismens 

udvidede kunstbegreb, påvirket 

fagets udvikling. Desuden omfatter 

kurset stilanalyse, ikonografi, historisksociologisk 

metode samt semiotik. 



KUNSTHISTORIE – Krise og triumf: 

Amerikansk kunst og arkitektur 1930- 

1960 

Hold 5418: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-15/11) 

Ved mag.art. Kirsten Nørregaard 

Pedersen 

1930’ernes massive depression skabte 

de konservative, nostalgiske ”regionalister”, 

bl.a. Thomas Hart Benton og Grant 

Wood, der sammen med Edward Hoppers 

eksistentialistiske værker signalerede 

periodens dybe krise. Efter 1945 

fremstod USA politisk og økonomisk 

stærkt med et intakt industriapparat, 

og nationen blev en ledende supermagt. 

I 1950’ernes opgangstid byggedes 

knejsende skyskrabere af Walter 

Gropius og Mies van der Rohe, der som 

mange andre talenter var flygtet fra 

det krigsramte Europa. Samtidigt udvikledes 

en unik, original amerikansk 

billedkunst af de indadvendte, tyste 

”color field”-malere som Morris Louis 

Bernstein og Mark Rothko, og af de 

udadvendte, abstrakt-ekspressionistiske 

kunstnere med Willem de Kooning 

og Jackson Pollock i spidsen. Omkring 

1950’erne opstod i den eksperimenterende 

skole, Black Mountain College, 

kimen til popkunsten, som skulle gøre

amerikansk kunst og kultur verdensberømt 

i 1960’erne. 



KUNSTHISTORIE – Pluralisme, 

kommercialisering og globalisering: 

Dansk malerkunst og arkitektur 1990- 

2012 

Hold 5419: 10 mandage 14.15-16 

(3/9-12/11) 


Pedersen 

Den danske kunstscene efter 1990 kendetegnes 

af hurtige skift, nye trends, 

mediespin og hovedpersoner med en 

attitude. Unge kunstnere lagde afstand 

til 1980’ernes nyvilde maleri og 

introducerede i stedet en mangfoldighed 

af stilarter, medier og ideologier, 

eller mangel på samme. Nogle kunstnere 

brugte kunsten globalt, som socialt 

og politisk statement, mens andre 

skabte næsten akademiske motiver 

af den nære verden. Unge kvindelige 

malere kommenterede kønspolitik, 

og andre skabte skandaleombrust, 

medie rapporteret installationskunst. 

Startskuddet for periodens arkitektur 

kom med valget af København som kulturby 

1996. 

1990’ernes nykonservative højkonjunktur 

affødte en eksplosiv udbygning 

med Ørestaden i syd og havnefronten i 

centrum. Både dekonstruktivisme med 

sprængte bygningslegemer og en klassisk 

baseret nyrationalisme med krystallinsk, 

vægtløse bygninger skød op. 

Samtidigt blev hjemmebyggede skure 

på Christiania eller husbåde betragtet 

som inspiration for fremtidens boligformer. 



KUNSTHISTORIE – Fra valdemarer til 

oldenborgere: Kunst og arkitektur i 

senmiddelalder og tidlig renæssance 

Hold 5420: 10 torsdage 14.15-16 

(6/9-15/11) 


Pedersen 

Senmiddelalderens Danmark konsoli- 

deres under Margrete I, hvor også stormændene 

opfører borge og herregårde 

rundt om i landet. Også kongelige 

gravmæler markerer kongemagtens 

bestandighed. Samtidig bestyrkes kristendommen 

med prægtige alterskabe 

og storslåede altertavler. Brugen af 

kalkmalerier når sin sidste kulmination 

med senmiddelalderlige udsmykninger, 

der først går af mode med reformationen. 

Christian I’s rejse til Italien 

bliver det første møde med italiensk 

renæssance, og med reformationen 

kommer landet under Christian III i 

berøring med europæiske strømninger. 

Frederik II lader flamsk-nederlandske 

kunstnere og arkitekter skabe renæssanceinspirerede 

kapelinteriører, 

kongelige sarkofager og gobeliner. Renæssancetendenser 

ses også i reformationens 

altertavler. Den nederlandske 

renæssance præger navnlig herreborge 

som Hesselagergård og Egeskov. 

Med Christian IV står Danmark på 

tærsklen til en manieristisk højrenæssance, 

der ses på Kronborg, Københavns 

slotte, kirker og brugsbygninger. 


holdet. 



KUNSTHISTORIE – Fra Bellini 

til Tintoretto: Veneziansk 

renæssancemaleri 1450-1600 


(17/11-18/11) 

Ved museumsdirektør, mag.art. 

Nils Ohrt 

At være malerisk er andet end at male. 

Det er det venezianske renæssancemaleri 

et skoleeksempel på. Byens beliggenhed 

på vandet og dens nære kontakt 

med Byzans var afgørende for den 

særligt venezianske fortolkning af renæssancens 

nye realisme. Vandets skiftende 

spejlinger og den flimrende glød 

fra de byzantinske mosaikker i byens 

kirker gav de venezianske renæssancemalere 

en særlig følsomhed overfor lys, 

farver og atmosfære. Andre afgørende 

faktorer var drømmen om livet på landet, 

glæden ved pragt og fest og den 

kristne tro som følelse, ritual og forherligelse 

af VENEZIA. På dette kursus præsenteres 

det venezianske renæssancemaleri 

gennem dets centrale mestre: 

Giovanni Bellini og hans stemningsmaleri, 

Giorgione og hans Arkadien, Tizian 

og hans store stil i maleriske form, Veronese 

og hans fester samt Tintoretto og 

hans ekspressionisme. 



KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 

1890-1950 

Hold 5422: 10 mandage 10.15-12 

(3/9-12/11) 

Ved cand.phil. Pia Høy 

Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk 

kunst i den modernistiske periode. Som 

i udlandet eksperimenterer kunstnerne 

med stilretninger som ekspressionisme, 

kubisme og surrealisme, men danskerne 

kopierer dog ikke forbillederne 

ukritisk. Indledningsvist beskæftiger vi 

os med store navne som Hammershøi 

og Willumsen. Derfra til Fynboerne og 

bondemalerstriden, sidstnævnte raser i 

Politikens spalter i 1907. 

Også kunstnere som Hansen Jacobsen 

og Tegner vil blive gennemgået i 

forbindelse med symbolismen. Så når 

vi frem til modernister som Giersing, 

Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bru- 

39 

LINjESTuDIER

40 

LINjESTuDIER 

ger vi tid på Storm Petersen, der er blevet 

kaldt ”Danmarks eneste dadaist”, 

mens fx Freddie repræsenterer surrealismen. 

Efterfølgende vil vi beskæftige 

os med kunstnere som Richard Mortensen 

og Bjerke Petersen, der tilhører udstillingsfællesskabet 

Linien i 1930’erne. 

Det fører os til bl.a. Ib Geertsen og Albert 

Mertz, der tilhører Linien II. Kurset 

rundes af med et blik på dansk Cobra. 

Filmklip indgår. 

Nivaagaards Malerisamling, 

Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 


KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 1950- 

2010 

Hold 5423: 10 torsdage 16.15-18 

(6/9-15/11) 

Hold 5557: 10 fredage 14.15-16 

(28/9-7/12) 


Dansk kunst i sidste halvdel af det 20. 

århundrede er vort eget lands og vor 

egen tids kunst. Det burde måske gøre 

den lettere at forstå, men det er ikke altid 

tilfældet. I 1950’erne videreudvikler 

kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, 

Preben Hornung og Ole Schwalbe 

det abstrakte formsprog. 

Maleriet udfordres fra 1960’erne af 

minimalisme, konceptkunst og Fluxus, 

hvor kunstnere som Sven Dalsgaard, 

Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn 

Nørgård kommer på banen. I 1980’erne 

er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere 

debuterer, fx Claus Carstensen, 

Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. 

Tiden forbindes også med begrebet 

postmodernisme, der lanceres i samme 

årti. Næsten samtidig udvider billedhuggere 

som Henrik B. Andersen, Elisabeth 

Toubro og Willy Ørskov det traditionelle 

skulpturbegreb. I 1990’erne 

er maleriet atter trængt, mens installationskunsten 

regnes for kunstens tilstand. 

Kurset afsluttes med et blik på 

aktuelle danske samtidskunstnere. Flere 

filmklip indgår. 

(5423) Sorø Kunstmuseum 


(5557) Espergærde Bibliotek 

Kløvermarken 12, 3060 Espergærde 

Kurset afholdes i samarbejde med 

Helsingør Folkeuniversitet. 

880 kr. 

KUNSTHISTORIE – Dansk 

samtidskunst 

Hold 5424: 10 onsdage 14.15-16 

(5/9-14/11) 

Ved cand.phil. Pia Høy. Gæster: Morten 

Goll og Elisabeth Toubro 

Den danske kunstscene er i dag præget 

af stor mangfoldighed. Der er kunstnere, 

der beskæftiger sig med maleri 

som Lise Blomberg Andersen og John 

Kørner, andre der relateres til installationskunst 

som Olafur Eliasson og Frans 

Jacobi, og nogle der arbejder med video 

som Peter Land og Gitte Villesen. 

Men mange kunstnere arbejder også 

med andre medier end deres foretrukne, 

hvis det passer dem, for det er ofte 

det tematiske, der binder den enkelte 

kunstners værker sammen. 

På kurset vil vi beskæftige os med en 

lang række kunstnere, der repræsenterer 

traditionelle og nyere medier, fra 

maleri og skulptur til konceptkunst og 

massemedieret kunst. Kurset inkluderer 

desuden besøg hos to spændende 

danske kunstnere: Elisabeth Toubro, 

der har skabt ”By-Fraktal” ved den Sorte 

Diamant i København, og Morten Goll 

fra Trampolinhuset på Nørrebro, der arbejder 

med kunst i det sociales tjeneste. 




KUNSTHISTORIE – Perspektiv, 

farvelære og det gyldne snit 

Hold 5425: 10 torsdage 10.15-12 

(6/9-15/11) 


I kursets første del vil vi beskæftige os 

med (linear) perspektivet, som blev opfundet 

i Italien 1420. Vi vil undersøge, 

hvordan perspektivet fungerer i maleriet, 

og hvordan det konstrueres og aflæses. 

I relation hertil vil vi studere de 

historiske rumkonstruktionsprincipper 

og undersøge perspektivets ”skæbne” i 

den moderne kunst. Endelig vil forskellige 

proportionssystemer og det gyldne 

snit blive gennemgået. I anden del af 

kurset vil vi studere farverne og forskellige 

farveordningssystemer. Fx vil der 

blive redegjort for Goethes og Johannes 

Ittens farvelære samt for Poul Gernes’ 

farvekunst. Deltagere med interesse 

for billedudøvelse kan hente vigtig 

viden, som de senere kan omsætte i 

praksis. Filmklip indgår. 



KUNSTHISTORIE – Fra abstrakt 

ekspressionisme og Cobra til Fluxus 

Hold 5426: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 


Efter 2. verdenskrig er kunstens centrum 

flyttet til New York, og i USA fører 

kunstnere som Willem de Kooning, 

Barnett Newman, Jackson Pollock, Ad 

Reinhardt og Mark Rothko maleriet videre 

frem mod nye abstrakte stiludtryk. 

I Danmark og i Europa udvikler Cobragruppens 

medlemmer samtidigt et 

maleri, der har stiltræk til fælles med 

den amerikanske abstrakte ekspressionisme. 

Asger Jorn er drivkraft i Cobra, 

han er en central skikkelse, hvorfor vi 

i særlig grad vil studere netop hans 

værker og dele af hans forfatterskab. 

Fra 1960 udfordres den abstrakte ekspressionisme 

af kunstnere som Joseph 

Beuys, Yoko Ono og Robert Rauschenberg, 

hvoraf de førstnævnte er knyttet 

til Fluxus. Fluxus henviser til de fly-

dende grænser mellem kunstarter som 

musik, billedkunst, litteratur og teater. 

Kurset afsluttes med et blik på Allan 

Kaprow, der opfandt happening-begrebet. 


Museet for Samtidskunst, 

Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 


KUNSTHISTORIE – International og 

dansk samtidskunst 

Hold 5427: 10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-13/11) 


I dag lever kunstnerne i en globaliseret 

verden, som udfordrer dem på nye måder. 

Mange kunstnere arbejder med sociale, 

politiske eller markedsrelaterede 

problemstillinger, og de forbinder deres 

projekter til virkeligheden som de 

”intervenerer” i. For disse kunstnere er 

kunstnerrollen forbundet med et stort 

ansvar, det er totalforpligtende at være 

kunstner. Samtidig er maleriet vendt 

tilbage på kunstscenen. Den maleriske 

tradition fra renæssancen til modernismen 

gøres til genstand for nye temaer, 

der kan rette sig imod individ, samfund 

eller det rent kunstneriske. Men også 

skulptur, installationskunst og videokunst 

står stærkt i dag. Sidstnævnte 

kan rette sig mod massemedierne, hvis 

betydning for meningsdannelsen testes. 

På kurset vil vi beskæftige os med 

en lang række internationale og danske 

navne som Yael Bartana, Sophie Calle, 

Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset, 

Ann Hamilton, Mona Hatoum, Anish 

Kapoor, Ernesto Neto, Pipilotti Rist og 

Tal R. Filmklip indgår. 

Museet for Samtidskunst, 

Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 


KUNSTHISTORIE – Kroppen og kødet: 

Den nøgne krop i maleriet fra Ingres til 

Lucian Freud 

Hold 5428: 10 torsdage 10.15-12 

(6/9-15/11) 

Ved mag.art. Tea Baark Mairey 

I det nittende århundrede blev den 

nøgne kvindekrop dyrket i kunsten 

med udgangspunkt i bibelske og an- 

tikke myter, men skildringerne spændte 

bredt, og de mytologiske hentydninger 

veg snart pladsen for det verdslige. 

Fra Ingres’ haremskvinders smægtende 

kroppe, med deres lysende og knitrende 

rene nøgne hud, over Courbets 

sælsomme kvindekød og Manets ikoniske 

Olympia til Degas’ badescener, der 

med tydelige spor af kunstnerens arbejdsproces 

og pastellens taktile medie, 

understreger hudens bløde og næsten 

levende sanselighed. I det tyvende 

århundrede optager den nøgne krop 

Bonnard, der på subtil vis skildrer den 

i helt tæt relation til det malede rum. 

Den nøgne krop er ligeledes omdrejningspunktet 

for Matisses formeksperimenter, 

og Lucian Freud har, som ingen 

anden kunstner, malet den nøgne 

hud og kroppens kød så nærværende, 

at det både er intimt og påtrængende 

på samme tid. Et besøg på Statens Museum 

for Kunst indgår, og entréudgifter 




1.030 kr. 

KUNSTHISTORIE – Død og sanselighed 

i skulpturen fra Thorvaldsen til 

Christian Lemmerz 

Hold 5429: 10 fredage 10.15-12 

(7/9-16/11) 

Ved mag.art. Tea Baark Mairey 

I Thorvaldsens skulpturer er kroppene 

så perfektionerede og harmoniske i 

deres strenge konturer, at de synes at 

slette ethvert tegn på levet liv. Deres 

klassiske proportioner og indadvendte 

ansigter vidner om et evighedsideal, 

som besynger en skønhed, der ikke er 

af denne verden. For en nutidig beskuer 

kan de være vanskelige at gå til, men 

piller man lidt i overfladen, synes der 

at skabes en åbning til et særligt rum 

– for skulpturerne har også en kropslighed 

og sanselighed, der henvender 

sig til beskuerens krop. I den franske 

Salonskulptur og i Rodins ekspressive 

udtryk får sanseligheden frit løb. Mytologiske 

temaer bruges flittigt som 

påskud for at kredse om død og erotik. 

Christian Lemmerz’ marmorskulpturers 

udtryk er påtrængende, ofte voldsomt 

og grænseoverskridende. Beskueren 

kan ikke undgå at blive berørt af 

hans kunst, der ofte vækker modsatrettede 

følelser som fascination og afsky. 

Besøg på Glyptoteket og Thorvaldsens 

Museum indgår. Entréudgifter afholdes 

af deltagerne. 


880 kr. 

KUNSTHISTORIE – ME ME ME! 

Selvportræt og krop i samtidskunsten 

Hold 5430: 9 mandage 10.15-12 

(17/9-19/11) + 1 fredag 14.15-16 (26/10) 

Ved cand.mag. Trine Holm 

Selvportrættet og kroppen er oplagte 

steder at udforske, hvis du vil ind under 

huden på samtidskunsten. For alle har 

et ansigt og en krop. På kurset undersøger 

vi om portræt og krop i maleri, foto 

og performance i dag er præget af en 

narcissistisk MIG-tilgang, eller om selvundersøgelser 

også ansporer til dybere, 

mere komplekse problemstillinger. For 

kan kroppen være et våben? Og hvad 

betyder det, når en fotograf lader ansigtet 

blive på overfladen? Eller kan ansigtet 

af en anden være et spejl, der gør, at 

vi forholder os til os selv? Og til andre? 

Vi undersøger samtidskunstnere, 

der i væsentlig grad bruger sig selv eller 

andres krop, til at behandle stof som 

kønsroller, identitet, fremmedgørelse, 

selviscenesættelse og voyeurisme. Det 

41 

LINjESTuDIER

42 

LINjESTuDIER 

drejer sig bl.a. om Cindy Sherman, Jeff 

Koons, Sophie Calle, Lucian Freud, Sarah 

Lucas og Elke Krystufek. Et besøg til 

Louisiana indgår for at se udstillingen 

”Selvportrætter i det 20. og 21. århundrede”. 

Deltagere sørger selv for transport 

og entré i forbindelse med besøg 

på Louisiana. 


880 kr. 

KUNSTHISTORIE – Kunstneren, kongen 

og kirken: Kunst og kultur under Karl 

den Store 


(10/11-11/11) 

Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi 

Karl den Store, karolingernes hersker, 

er en kultskikkelse i dag. Med visioner, 

dygtighed og held skabte han omkring 

år 800 grobund for udviklingen af et 

nyt Europa, præget af gennemgribende 

samfundsændringer og nye landegrænser. 

En indsats som vi på mange 

måder stadig står i gæld til. Det meste 

af Europa blev nu for første gang, siden 

romerrigets fald, samlet under én hersker. 

Med det gamle romerrige som forbillede 

og inspireret af de gammeltestamentlige 

konger, David og Salomon, 

grundlagde han et samfund, hvis åndsog 

kulturliv er sammenfattet under begrebet 

den karolingiske renæssance. 

Vi vil se nærmere på de smukke bogmalerier 

med ædelstensfarver, kongens 

boliger, kirkens udvikling, forholdet til 

Jerusalem og kaliffen i Bagdad, kendt 

fra 1001 nats eventyr, jagten på relikvier, 

og striden mellem øst og vest om de 

religiøse billeder. Vi vil også se på kunstens 

spejling af spørgsmålet om herskermagt 

i tiden og Karls nære samarbejde 

med paven i Rom. 



KUNSTHISTORIE – Medici-familien: 

Bankvæsen og mæcenvirksomhed 


(3/11-4/11) 

Ved cand.mag. René Juul 

Renæssancens blomstring indenfor 

kunst og kultur kom ikke ud af ingen- 

ting. Bl.a. var den store kunstproduktion 

et produkt af øget velstand i samfundet, 

en række teknologiske landevindinger, 

finansiel innovation og en større 

koncentration i en stadigt mere velstående 

banksektor. Med dygtighed og flid 

arbejdede den florentinske bankierfamilie 

Medici sig op gennem samfundets 

sociale lag, for omkring år 1500 at 

være blandt de mest magtfulde familier 

i Europa. Mediciernes banebrydende 

nyskabelser indenfor bankvæsen 

og selskabsjura ,var med til at lægge 

grundstenene til den måde store banker 

og selskaber drives på i dag, og med 

velstanden fulgte samtidigt en næsten 

uset filantropi. 

Uden Mediciernes økonomiske støtte 

havde verden måske ikke kunne beundre 

frembringelser fra herrer som Donatello, 

Uccello, Michelangelo m.fl. På 

kurset analyseres desuden en række 

værker indenfor skulptur, arkitektur og 

malerkunst, som Medici-familien bekostede. 



KUNSTHISTORIE – Kunsten og 

kunstmiljøerne i den romerske 

renæssance, barok og rokoko 

Hold 5434: 10 onsdage 12.15-14 

(5/9-14/11) 


Historien om kunstcentrum Rom 1500- 

1780 begynder med, at renæssancepaverne 

bygger Peterskirken og Vatikanet, 

som udsmykkes af store figurmalere 

som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Perugino, 

del Piombo og Romano. Betydende 

dynastier som della Rovere, Farnese, 

d´Este, Chigi, Medici og Borghese 

bygger enestående palazzi og villaer 

med fantastiske haver (Bramante, Michelangelo, 

Vasari, Ammanati, Ligorio, 

Vignola). I 1600-tallet får palads- og kirkekunsten 

nyt liv ved bl.a. Caravaggios 

epokegørende, grænseoverskridende 

barokrealisme og Caraccis dannede barokklassicisme, 

der får europæisk udbredelse. 

Desuden udsmykker Berninis 

dynamiske skulpturer og fontæner 

Roms kirke- og pladsrum. I 1700-tallet 

skaber Pannini, Batoni, Mengs, Winckelmann, 

Piranesi o.a. nyklassicismen, 

og længe tiltrækker Rom udenlandske 

kunstnere og mæcener som El Greco, 

Vélazquez, Poussin, Vouet, le Lorrain, 

Honthorst, Rubens, Abildgaard, Lord 

Burlington og Frederik 4. 



KUNSTHISTORIE – Mesterværker på 

Statens Museum for Kunst 

Hold 5435: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-15/11) 


Efter en gennemgang af museets historie 

og arkitektur arbejder vi med de 

italienske renæssancemalere Mantegna 

og Fillippino Lippi, den hollandske 

manierist Cornelitz og barokmalerne 

Honthorst og Rubens. Danske kunstnere 

kommer på den internationale bane 

i 1700-tallet, og vi nærstuderer værker 

af Jens Juel, Wilhelm Hammershøi, Edvard 

Weie og Richard Mortensen. Alt 

efter hvilken rolle samtiden, kunstnermiljøet, 

personligheden eller rejseaktiviteten 

spiller får stoffet forskelligt fokus. 

Vi oplever bl.a. Mantegna og Lippi 

i deres italienske miljøer, Honthorst 

stærkt inspirereret af Caravaggio, Rubens 

som fyrstemaler ved det spanske 

hof i Bruxelles, Jens Juel i romantisk 

fransk-engelsk-schweizisk inspiration, 

Hammershøi som egenartet symbolist, 

Weie selvstændig overfor Matisse og 

Picasso og endelig Richard Mortensen 

sammenlignet med Cobra og surrealismen. 

Kurset afsluttes med en omvisning 

på Statens Museum for Kunst. 

City Campus 

880 kr.

KUNSTHISTORIE – Rembrandt! Hvem 

var han egentlig? 

Hold 5436: 10 tirsdage 10.15-12 

(11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11) 

Hold 5437: 10 tirsdage 16.15-18 

(11/9-4/12, ikke 25/9, 6/11) 

Ved mag.art. Mette Wivel 

Rembrandt Harmenszoon van Rijn 

(1606-1669) er en af den europæiske civilisations 

største kunstnere. Og hvorfor 

er han det? Hensigten med kurset 

er at søge at besvare dette spørgsmål. 

Dels ved gennemgang af hans billedkunstneriske 

forudsætninger, dels ved 

en gennemgang af hans eget værk, og 

slutteligt ved at påvise den betydning, 

Rembrandt har haft for billedkunst og 

film op til i dag, med særligt henblik på 

Goya og Chaplin. Rembrandts samtid 

og miljø vil i øvrigt blive inddraget i tre 

væsentlige motivkredse, som uddyber 

forståelsen af hans egenart. 

Han var et meget moderne menneske, 

og naturvidenskaben spillede en 

rolle i hans kunst. Calvinismen, som 

blev Hollands statsreligion, forbød religiøse 

billeder, men alligevel er Rembrandts 

produktion af billeder med religiøst 

indhold omfattende. Temaet ”far 

og søn” spiller en væsentlig rolle i Rembrandts 

værk. I hvor høj grad har han 

brugt sit eget liv som grundlag og inspiration 

for behandlingen af disse tre 

motivkredse? 



KUNSTHISTORIE – Danske 

kalkmalerier: Høj- og senmiddelalder 

Hold 5438: 9 tirsdage 12.15-14 

(18/9-20/11) 

Ved mag.art. Kirsten Dannesboe 

For perioden o.1375 – 1536 skal vi undersøge 

udformning og funktion samt de 

mest betydningsbærende elementer i 

det enkelte billede set i forhold til det 

samlede program. Vi skal især fordybe 

os i motivtolkning og eventuel værkstedssammenhæng, 

teknik og restaurering, 

samfundsrelationer og litterære 

kilder som fx Legenda Aurea (Den gyldne 

Legende) og Physiologus (antik naturhistorie 

bearbejdet til kristen brug). 

For en nutidig beskuer fremstår senmiddelalderens 

billeder som et blandet 

udtryk for naivitet og velberegnet kalkulation. 

Et særkende er den livlige fortællestil, 

hvis motiver i væsentlig grad 

har tjent som moralske belæringer og 

apokalyptiske forestillinger. I perioden 

op til reformationen optages i stigende 

grad verdslige motiver hentet i litteraturen, 

eller oplevet ved selvsyn gennem 

tidens teater og fastelavnsfester. 

Heldagsekskursion til kirker på Møn 

tirsdag d. 9/10, kl. 8-17. Transportudgifter 


City Campus 


KUNSTHISTORIE – Futurisme og 

Pittura Metafisica: Italiensk 

billedkunst i 1900-tallets første 

halvdel 

Hold 5439: 10 fredage 10.15-12 

(14/9-23/11) 

Ved mag.art. Kirsten Dannesboe 

Poeten F.T. Marinetti grundlagde futurismen 

i 1909 gennem et manifest i avisen 

Le Figaro. I patetiske vendinger med 

anarkistiske visioner proklameredes en 

ny tid, der såvel kulturelt som politisk 

forkastede de traditionelle værdier og 

normer. Man forherligede krig og besang 

store folkemængder, og ville skabe 

en fusion af kunst og liv. For billedkunsten 

blev farten og bevægelsen den nye 

skønhed. En brølende automobil var 

skønnere end Nike fra Samotrake. 

Blandt de kunstnere der tilsluttede 

sig var bl.a. Boccioni, Carrà, Russolo, Balla, 

Severini. I dynamisk bevægede kompositioner 

blev energier analyseret i 

farverige billeder, hvor en figurs bevægelse 

gengives i flere stadier. Bevægelsen 

gav genklang i det øvrige Europas billedkunst. 

Til kurset er tilføjet to meget originale 

solister: Giorgio de Chirico, der især 

er kendt for sine gengivelser af metafysiske 

rum med sære stemninger samt 

Morandi med sine karakteristiske, tidløse 

og meget udtryksfulde opstillinger. 



KUNSTHISTORIE – Fem besøg i 

Nationalmuseets middelaldersamling 

Hold 5440: 5 onsdage 14.15-16 

(5/9-3/10) 

Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund 

Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets 

permanente Middelaldersamling. Her 

skal vi se, hvordan den kristne kunsts 

udvikling i Danmark forløb. Samlingen 

er så omfattende, at den fint viser 

udviklingen i stil fra tidlig romansk til 

sen gotisk kunst. Dette kan bl.a. ses i 

altertavlernes ændrede udseende fra 

1100-tallet til 1500-tallet. Foruden de 

store prægtige altertavler har museet 

en imponerende samling af kostbare 

genstande, som blev brugt i middelalderens 

kirker. Her er arbejder i træ, elfenben, 

ædle metaller og værdifulde 

stene. Undervejs i kurset vil vi diskutere 

forskellene mellem kunsthåndværk og 

kunst. Desuden vil der blive gjort en del 

ud af de forskellige motivers symbolske 

betydning. Selv om størstedelen af de 

udstillede genstande har direkte relation 

til middelalderens religiøse liv, kan 

de også give os indtryk af tidens dagligliv. 

Der kan lånes små transportable 

stole på museet. Mødested: Forhallen 

Nationalmuseet, Prinsens Palæ, 

Ny Vestergade 10 

440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Fem besøg i 

Nationalmuseets samling Danmarks 

oldtid 

Hold 5441: 5 onsdage 12.15-14 

(5/9-3/10) 

Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund 

Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets 

permanente udstilling Danmarks Oldtid. 

Her vil vi koncentrere os om de genstande, 

som kan defineres som kunst 

og kunsthåndværk, fra stenalder til og 

med vikingetid. Fra stenalderen findes 

små dyrefigurer og store smykker i rav, 

samt udsmykkede lerkrukker og smukt 

formede, dekorerede våben. Allerede 

i slutningen af stenalderen kom genstande 

af guld og bronze til Danmark. 

I bronzealderen fremstillede man her 

i landet prægtige smykker, våben og 

genstande til kultisk brug, blandt andet 

de imponerende blæseinstrumen- 

43 

LINjESTuDIER

44 

LINjESTuDIER 

ter lurerne og den berømte Solvogn. 

Vi vil også gennemgå jernalderens 

indførte pragtgenstande, herunder 

Gundestrupkedelen, Dejbjergvognen, 

Hobybægrene og Guldhornene, samt 

vikingetidens skattefund. Undervejs vil 

vi diskutere de kultiske sammenhænge, 

mange af værkerne har indgået i. Der 

kan lånes små transportable stole på 

museet. Mødested: Forhallen. 

Nationalmuseet, Prinsens Palæ, 

Ny Vestergade 10 

440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Byzantinsk kunst 

Hold 5442: 5 mandage 17.15-19 

(22/10-19/11) 

Ved mag.art. Helene Lykke Evers 

Har du rejst i Grækenland eller Tyrkiet, 

så har du uden tvivl oplevet den byzantinske 

kunst på egen krop. Fra Hagia Sofia 

i Konstantinopel til de små korskuppelkirker 

i Thessaloniki, hvor ikonerne 

søger din opmærksomhed fra kirkernes 

hvælvinger, ikonostaser eller billedvægge 

og pulte med enkeltstående ikoner. 

Det hellige ikon er en del af et større 

hele, hvor billede, arkitektur og den liturgi, 

som udspiller sig i kirkerummet, 

går op i en højere enhed. Ikonet er ikke 

bare et billede, der udsmykker et tomrum. 

Ikonet er et vidnesbyrd om Kristi 

inkarnation og som sådan en nødvendig 

del af ortodoksien. Dette blev slået 

fast efter ikonoklasmens ophør i 842, og 

aldrig siden har man indenfor ortodoksien 

oplevet billedforbud. Kurset giver 

en billedrig introduktion til ikonets historiske 

udvikling og besvarer væsentlige 

spørgsmål vedrørende dets eksistensberettigelse. 


440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Keramik fra 

oldtiden til ca. 1700 

Hold 5443: 5 fredage 12.15-14 

(7/9-5/10) 

Ved cand.phil. Jette Aarsø 

Mange kender majolika, Italiens farveglade 

fajance. Teknikken stammer fra 

maurerne, som i 711 erobrede Spanien. 

Via Mallorca nåede kendskabet til teknikken 

Italien, hvorfra den i 1500-tallet 

kom til Frankrig og i 1600-tallet til 

Nederlandene med Delft som keramisk 

centrum for en blådekoreret hvid fajance. 

Samtidig var Iznik centrum for 

udvikling af en islamisk keramik, som 

var højt værdsat i Europa. Betegnelsen 

keramik dækker over materialerne ler, 

stentøj, fajance og porcelæn. Fremstilling 

af keramik har været kendt over 

hele verden i flere tusind år. For ca. 

5.000 år siden fremstillede ægypterne 

og babylonierne glaseret keramik. I 

Danmark fremstilledes samtidig smukt 

ornamenterede lerkar. 

Kurset giver en introduktion til keramikkens 

historie og teknikker med hovedvægt 

på perioden ca. 1000 til 1700. 

På det tidspunkt lykkedes det i Europa 

at fremstille det attraktive porcelæn, 

hvis hemmelighed kun kineserne havde 

kendt. Udgifter i forbindelse med museumsbesøg 



440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Fra Art déco til 

streamline: Kunsthåndværk, arkitektur 

1910-1940 

Hold 5444: 10 onsdage 12.15-14 

(5/9-14/11) 

Ved cand.phil. Jette Aarsø 

Art déco er en fællesbetegnelse for en 

række stilretninger mellem ca. 1910- 

1940. Stilen er karakteriseret ved at 

være elegant, raffineret, men samtidig 

også funktionalistisk og jugendstilpræget. 

Stilen hentede sin inspiration 

fra Rom, Ægypten og Afrika, blandet 

med kubisme, futurisme og konstruktivisme. 

Art déco-stilen dækker først og 

fremmest kunsthåndværk, men også 

arkitektur (bl.a. Chryslerbygningen i 

New York og Stærekassen i København), 

skulptur, plakatkunst etc. Inden for 

sidstnævnte var Cassandre i Frankrig 

mesteren, men også i Danmark ses fine 

plakater fra perioden af fx Sven Brasch 

og Thor Bøgelund. Et højdepunkt inden 

for stilen var krydstogtskibet Normandie 

med udsmykning af bl.a. René 

Lalique. Undervisningen tager afsæt 

i Verdensudstillingen i Paris 1925, og i 

forløbet sammenholdes med den sideløbende 

funktionalistiske bevægelse. 



KUNSTHISTORIE – Impressionismen og 

det moderne liv 

Hold 5445: 10 tirsdage 14.15-16 

(11/9-20/11) 

Ved mag.art. Annette Stabell 

Industrialismen og en ændret samfundsstruktur 

forvandlede fra 1850’erne 

Paris til en moderne metropol. Baudelaire 

opfordrede kunstnerne til at 

skildre det moderne liv, som nu udfoldede 

sig på byens nye boulevarder og 

forlystelsesetablissementer. Med afsæt 

i friluftsmaleriet og realismen skildrede 

impressionisterne fra 1870’erne 

natur, by- og landliv i skitseagtige, sanselige 

øjeblikke. Samtidig bidrog japansk 

kunst og fotografiets nye virkelighedsskildring 

til udformning af det 

impressionistiske maleri. Eduard Manets 

realistiske gengivelser af det moderne 

storbymenneske revolutionerede 

kunsten. Med sin betagelse af natur 

og vejrlig udviklede Claude Monet den 

skitseteknik, der blev indbegrebet af 

impressionisme. Parisernes by- og fritidsliv 

blev skildret i Renoirs lysfyldte 

og farvemættede billeder. Degas fokuserede 

på bevægelse, lys og farve i motiver 

fra balletten og væddeløbsbanen, 

mens Berthe Morisot koncentrerede sig 

om lysets spil i intime portrætter. Mu-

seumsbesøg indgår og entré betales af 

deltagerne. 

Nørre Campus 

880 kr. 

KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved 

middelhavet: Matisse og Picasso 

Hold 5446: 10 torsdage 12.15-14 

(13/9-22/11) 

Ved mag.art. Annette Stabell 

Middelhavets stærke sollys og farveintensitet 

tiltrak fra slutningen af 

1800-tallet en række kunstnere med 

provencaleren Cézanne som pioner. 

Her udviklede han sit karakteristiske 

formsprog med vægt på substans og 

klarhed, som skulle lede frem til kubismen. 

Senere slog Matisse sig ned ved 

Middelhavet og under påvirkning af lyset 

og med inspiration fra den heftige 

kolorit hos Gauguin og van Gogh, skabte 

Matisse i samarbejde med bl.a. André 

Derain det fauvistiske maleri. Interesse 

for nordafrikansk dekorativ kunst 

kombineret med en klassisk tyngde fik 

ligeledes betydning for udformning af 

Matisses kunst. Efter det skelsættende 

maleri Kvinderne fra Avignon udviklede 

Picasso og Georges Braque kubismen. 

Picassos kunst er gennemsyret af 

middelhavskultur, provokerende med 

sin usædvanlige vitalitet og sin rastløse 

trang til både at forkaste og opfinde 

formsprog. Mellem Picasso og Matisse 

udviklede der sig en livslang dialog 

og rivalisering i søgen efter enkelhed i 

form og udtryk. To museumsbesøg indgår. 


880 kr. 

KUNSTHISTORIE – Le ”ré-enchantement” 

de l’art? Spiritualité et religion 

dans l’art contemporain 

Hold 5447: 10 torsdage 10.15-12 

(6/9-15/11) 

Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse, 

Université de Paris VIII 

Les sociologues observent depuis deux 

décennies le “retour” de la religion dans 

le monde, ainsi que les signes avantcoureurs 

d’une future “révolution spirituelle” 

dans des sociétés pourtant dites 

sécularisées. La science, le cinéma et la 

philosophie sont des domaines parmi 

d’autres, dans lesquels certains perçoivent 

également une visibilité accrue 

des questions religieuses. Peut-on faire 

le constat du “retour” de la religion et/ 

ou d’un “tournant” spirituel au sein de 

la création artistique contemporaine ? 

Comment les artistes réagissent-ils, ou 

participent-ils à la résurgence du religieux 

et du spirituel dans le monde? 

Après une introduction historique et 

théorique aux rapports entre l’art et la 

religion/spiritualité, nous explorerons 

les multiples facettes du phénomène: 

art d’église, critique politique, recherche 

existentielle, occultisme… Finalement, 

nous tâcherons de comprendre 

pourquoi les artistes occidentaux s’intéressent 

aujourd’hui à la religion et à 

la spiritualité. 

City Campus 


KUNSTHISTORIE – Den unge Picasso 

Hold 5448: 10 onsdage 14.15-16 

(5/9-14/11) 

Ved mag.art. Rolf Læssøe 

Hvad var det med Picasso? Spørgsmålet 

(og aspekter af det) har beskæftiget 

kunsthistorikere og andre i henved 100 

år, hvilket i sig selv taler om kompleksiteten 

ved hans værker. Hans billeder 

og skulpturer er både indbyrdes modsætningsfulde 

og yder modstand mod 

fortolkning og kategorisering. De er på 

én gang vanskeligt tilgængelige og alligevel 

uhyre populære. 

Kurset vil søge at afdække nogle af 

disse modsætninger ved at se på og 

diskutere hans værker og “perioder”, 

primært frem mod ca. 1925, men med 

lejlighedsvise perspektiveringer også i 

forhold til det senere værk. Naturligvis 

skal hans udvikling også ses i forhold til 

samtidige kunstnere og tendenser i billedkunsten 

og til kunstnere og kunstretninger 

fra ældre tider, der på forskellige 

måder og af forskellige grunde blev 

reaktualiserede i de tidlige årtier af det 

20. århundrede. 

City Campus 


KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem 

perioder på fem museumsbesøg 

Hold 5449: 5 torsdage 12.15-14 

(6/9-4/10) 

Hold 5450: 5 torsdage 12.15-14 

(11/10-15/11) 

Ved cand.mag. Merete Mørup 

Skulpturen fortæller kunsthistorie og 

europæisk historie gennem tiderne. 

Kurset foregår på museer i København 

foran de værker, vi skal se på. Vi starter 

i antikken på Glyptoteket med de arkaiske, 

de klassiske og de hellenistiske. 

Anden gang går turen til romerne på 

Glyptoteket. De romerske skulpturer 

fortæller om selviscenesættelse, kejserfamilier 

og portrætter, dem vi ofte går 

forbi. Den hvide klassicisme skal ses live 

på Thorvaldsens Museum med de fineste 

relieffer og mest veldrejede skulpturer. 

De kan fortælle om frihedsidealer 

og kampe, kamufleret med det mest 

fantastiske håndværk. Tilbage til Glyptoteket 

for at se på skulpturer af Degas 

og Rodin og deres fortolkninger af det 

klassiske og af ”La vie moderne”. Vi slutter 

med samtidskunstens skulpturer 

på Statens Museum for Kunst. 

Mødested første gang: I underetagen 

på Glyptoteket. Kursisterne skal betale 

entré på Thorvaldsens Museum. 

440 kr. 

45 

LINjESTuDIER

46 

LINjESTuDIER 

KUNSTHISTORIE – Borgerlige billeder: 

Guldalderens portrætkunst 

Hold 5451: 10 mandage 12.15-14 

(3/9-12/11) 

Ved mag.art. Birgitte Zacho 

Den franske revolution markerer startskuddet 

på den periode, som i mange 

andre dele af Europa medfører gentagne 

revolutioner, men som herhjemme 

sætter en proces i gang, der i 1848/49 

resulterer i enevældens ophævelse og 

grundlovens indførelse. I hele perioden 

pågår en refleksion over en række 

borgerlige værdier og normer, ikke 

mindst behandlet i visuelle udtryk. 

Kurset vil gennem en række tilbundsgående 

analyser af kendte og mindre 

kendte portrætter fra perioden, undersøge 

hvorledes portrætgenren indgår i 

denne borgerliggørelse af samfundet, 

og hvorledes netop denne genre kommer 

til at spille en så afgørende rolle i 

visualiseringen af en række konstruktioner, 

der fortsat gør sig gældende: 

kunstnergeniet, kernefamiliens lyksaligheder 

etc. 



KUNSTHISTORIE – Tendenser i 100 års 

dansk landskabsmaleri 

Hold 5452: 10 tirsdage 10.15-12 

(4/9-13/11) 


Med afsæt i Nivaagaards samling af 

danske landskaber undersøger kurset 

landskabsgenren, som den udfolder 

sig herhjemme i 1800-tallet. Landskabsgenren 

i Danmark manifesterer 

sig for alvor i slutningen af 1700-tallet, 

hvor landboreformernes nye landskab 

skildres af blandt andre Jens Juel. 

Op gennem guldalderen ses forskellige 

tendenser indenfor genren. Nogle 

kunstnere drager som Eckersberg til 

Italien og stifter bekendtskab med friluftsmaleriet, 

andre lader sig inspirere 

af den tyske romantik, som hos I.C. Dahl. 

Senere i århundredet kommer udforskningen 

af det danske landskab i fokus 

med ‘opdagelsen’ af Jylland. Gennem 

hele århundredet spiller landskabsmaleriet 

en rolle i iscenesættelsen af værdier 

og idealer. Kurset vil undersøge dis- 

se forhold og sætte de danske værker 

ind i en international kontekst og se på 

inspirationer og påvirkninger på tværs 

af tid og geografi. 




KUNSTHISTORIE – Jens Juel: En oplyst 

maler 

Hold 5453: 5 onsdage 19.15-21 

(24/10-21/11) 


Den danske portrætmaler Jens Juel 

(1745-1802) havde stor succes og malede 

alle af betydning i København i 

de sidste årtier af 1700-tallet. Hans uddannelse 

havde været ganske traditionel, 

først mesterlære i Hamborg, studieår 

på Kunstakademiet i København 

og endelig en længere studierejse med 

Rom som hovedmål, men på hjemrejsen 

blev han overtalt til at lægge vejen 

forbi Geneve. Det blev til et længere 

ophold på tre år, hvor han stiftede bekendtskab 

med oplysningstidens idealer. 

Dette forplantede sig i hele hans 

værk fra børneportrætter, hvor børn 

fik lov at være børn, over udendørsportrætter, 

hvor samhørigheden med naturen 

blev afgørende, til de mange 

landskaber, hvor han viste forandringerne 

i landbosamfundet. Kurset undersøger 

de mange betydningslag, der 

ligger i denne kunstners œuvre. 


440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Billedanalyse 

Hold 5454:10 mandage 14.15-16 

(3/9-12/11) 

Hold 5455:10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved mag.art. Majken Meinhardt 

At opleve et kunstværk handler om at 

kunne bruge sine øjne. De fleste af de 

kunstværker vi ser på museer og gallerier, 

repræsenterer et subtilt samspil 

mellem form og farve, lys og mørke, 

rumvirkning, motiviske elementer og 

ikke mindst materialer. Men oplevelsen 

af dem vil som regel være ganske 

overfladisk, hvis man ikke ved noget om 

billedanalyse, eller har en smule fortrolighed 

med kunstoplevelsens psykologi. 

Kender man derimod de grundlæggende 

elementer i alt visuelt formsprog, 

bliver resultatet en langt mere udbytterig 

oplevelse. 

På kurset gennemgås billedets formsprog 

systematisk, og undervejs indgår 

abstrakt og figurativ kunst samt malerier 

og skulpturer fra mange forskellige 

epoker. 

Hensigten er at træne den enkelte 

deltager i at analysere kunstværkernes 

form samt i at bruge sin iagttagelsesevne 

og sine anlæg for kunstoplevelse. 

Et museumsbesøg indgår i kurset. 

Eventuelle entréudgifter afholdes af 

deltagerne. 


880 kr. 

KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som 

symbolsk sprog 

Hold 5456:10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-13/11) 

Hold 5457:10 onsdage 14.15-16 

(5/9-14/11) 

Ved mag.art. Majken Meinhardt 

Den bildende kunst vrimler med symbolske 

udtryk som allegorier, personificeringer 

og andre former for billedsproglige 

omskrivninger, som 

mennesket til alle tider har brugt til 

at udtrykke sine tanker og forestillinger 

med. Ved at udtrykke sig i symbolsk 

form kan man billedliggøre det, som 

vanskeligt lader sig udtrykke på andre 

måder, og det er menneskets evne til at 

bruge symboler, der sætter det i stand 

til at fortælle om tilværelsen på et dybere 

plan. En forudsætning for at opleve 

bildende kunst er derfor, at man 

kender dens mange symbolske udtryk 

og forstår at opleve dem rigtigt. 

Formålet med kurset er at sætte fokus 

på billedkunsten som symbolsk 

sprog. Vi skal se på forskellige former 

for symboler og symbolske billedkonstruktioner, 

og vi skal lære at skelne 

dem fra de mere fortællende og beskrivende. 

Kurset afsluttes med et besøg på 

Statens Museum for Kunst. Entréudgifter 

afholdes af kursisterne. 

City Campus 

880 kr.

KUNSTHISTORIE – 20. århundrede: 

Danmarksbilleder 1900-1950 

Hold 5458:10 mandage 12.30-14.15 

(3/9-12/11) 

Hold 5550:10 tirsdage 12.30-14.15 

(4/9-27/11, ikke 25/9, 13/11) 

Ved mag.art., ph.d. Niels Marup 

Danmark havde haft demokrati i 50 år, 

men først i det 20. århundredes begyndelse 

opnår kvinderne valgret og revselsesretten 

ophæves. Med industrialisering 

og Københavns ekspansion får 

Danmark en metropol. Det begyndende 

sociale skred er synligt i Fynbomalernes 

billeder. I billedkunsten fletter det 

sociale og det moderne formsprog sig 

ind i hinanden. På den ene side en vittig 

og besk Storm P., på den anden side 

Lundstrøm og Franciska Clausen, der 

åbner for den europæiske kunsts eksperimenter. 

Engagement i både kunst og politik 

findes hos markante unge kunstnere 

som Asger Jorn og Vilhelm Freddie, der 

udfordrer smagens grænser. Spændingen 

mellem kongemagt og demokrati 

står sin prøve med Påskekrisen. Det er 

en markant visuel begivenhed, at kongen 

overskrider grænsen til Sønderjylland 

på den hvide hest. Rytterkongen, 

som Helen Schou fremstiller en statue 

af. Hensigten er at se på en periode i 

danmarkshistorien gennem analyse af 

visuelle fænomener. En billedfortælling 

om kunst og kultur. 

(5458) Øregaard Museum, 

Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup 

(5550) Skovhuset, ved Søndersø, 

Ballerupvej 60, 3500 Værløse 


KUNSTHISTORIE – Kunst til tiden 

Hold 5459: 10 onsdage 10.15-12 

(5/9-14/11) 


Kunstinstitutionens udvikling efter 2. 

verdenskrig er en succeshistorie, hvor 

det er lykkedes at tiltrække et stort 

publikum. Det er en globaliseringsperiode 

for kunsten, og de store spektakulære 

udstillinger for samtidskunsten, 

som Biennalen i Venedig og Documenta 

i Kassel, bliver centrale for udbredel- 

sen af de mange forskydninger og muligheder 

indenfor kunsten. 

Kurset afdækker den betydning, som 

samtidskunsten får i denne periode, og 

det centrale er nutidskunsten og de essentielle 

temaer om vores kultur, som 

den tematiserer. Udgangspunktet er 

blandt andet de kunstværker som Aros, 

Arken og Louisiana har anskaffet for at 

analysere nogle af samtidskunstens interessante 

kunstnere, som Ron Muecks 

og hans kolos ‘Boy’ på Aros og Damien 

Hirst på Arken. Kurset er en læreproces i 

at møde og analysere den globale samtidskunst, 

og hvilke erfaringer der kan 

hentes ved en dialog med det nye. Samtidskunsten 

muliggør mangfoldige 

overvejelser om at leve i begyndelsen 

af det 21. århundrede. 



KUNSTHISTORIE – Da kunsten blev 

moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn 

til Olafur Eliasson 

Hold 5460: 10 onsdage 12.15-14 

(5/9-14/11) 


I perioden efter 2. verdenskrig blev 

dansk kunst præget af de internationale 

strømninger. Oprettelsen af Louisiana 

kunstmuseum skabte mulighed 

for, at både den moderne tradition og 

samtidskunsten blev tilgængelig for 

alle, der havde lyst, og museet blev en 

overrumplende publikumsmagnet. På 

den anden side af kulturkløften stod 

rindalisterne, der stillede krav om, at 

man skulle kunne se, hvad kunsten 

forestillede. 

Kurset har dansk kunst fra de sidste 

50 år som tema og ser på, hvorledes 

markante kunstnere har visualiseret 

og problematiseret samfundsmæssige 

forhold samt hvordan publikum har 

reageret på kunstværkerne. Ud fra nye 

kunsthistoriske metoder diskuteres og 

fortolkes, hvad vi kan lære om os selv 

og det danske samfund ved at se på 

samtidskunsten. Mangfoldighed kendetegner 

periodens kunst, men hvad er 

billedkunstens særlige bidrag til samfundet 

i denne periode? 



KUNSTHISTORIE – Danmarksbilleder: 

Fra hovedstadens guldalder til Skagens 

folkesjæl 

Hold 5461: 10 onsdage 15.15-17 

(5/9-14/11) 


I Danmark er 1800-tallet brydningernes 

århundrede, der deler sig mellem 

hensygnende enevælde og gryende demokrati. 

Det er et århundrede med talrige 

katastrofer, hvor Danmark skrumper, 

og det er en stor udfordring for 

danskerne at opfinde sig selv som aktive 

demokrater og skabe nye forbilleder. 

Det er i denne periode, at det danske 

maleri opstår, og mange af de billeder 

og skulpturer, der skabes, bliver markante 

symboler i den danske kulturarv. 

Gennem maleriet konstrueres idéen 

om det nationale landskab, og Thorvaldsens 

skulpturer forbinder Danmark 

med den græske tradition og dens forandrende 

potentialer i samtiden. Med 

udgangspunkt i nye kunsthistoriske 

metoder diskuteres og fortolkes, hvad 

vi gennem kunsten kan lære om os selv 

og det danske samfund. Hvem er vi? 

Hvordan portrætteres vi? Hvordan ser 

landskabet ud? Hvordan fremstiller vi 

danmarkshistorien? En mangfoldighed 

af billeder, genstande og skulpturer 

analyseres med henblik på vores dannelse 

af vores nationale identitet. 

Thorvaldsens Museum 


47 

LINjESTuDIER

48 

LINjESTuDIER 

KUNSTHISTORIE – Barcelona i fokus: 

Gaudi, Picasso, Miró og Dali 

Hold 5462: 10 fredage 10.15-12 

(7/9-16/11) 


Barcelona bliver fra slutningen af det 

19. århundrede til begyndelsen af det 

20. århundrede centrum for Cataloniens 

industrialisering og et dynamisk 

center for fantasifuld moderne kunst 

og arkitektur. Den art nouveau-inspirerede 

arkitekt Antonio Gaudi skabte 

en række fantastiske værker: La Sagrada 

Familia, flere beboelsesejendomme 

og den visionære Park Güel. Til disse 

bygninger udformede han originale 

møbler og indretninger. Også modernismen 

kom, med Mies van der Rohes 

banebrydende Barcelona-pavillon og 

-stol, tegnet til Verdensudstillingen 

i 1929, til at markere byens moderne 

puls. De tre originale billedkunstnere 

Picasso, Miró og Dali er knyttet til 

byen. Picassos blå periode med symbolistiske 

motiver og hans mesterværk 

Guernica er skabt i tilknytning til Spanien. 

Dali og Miró er begge forbundet 

med surrealismen, og deres billeder 

giver nye fortolkninger på det moderne 

menneskes liv. Deres fantasifulde 

kunst er forbundet med den catalonske 

tradition. 



KUNSTHISTORIE – Ikon: Billeder af det 

usynlige og guddommelige 

Hold 5463: 1 lørdag 10.15-16 (27/10) 


Gennem begrebet ikon afsløres billedets 

fundamentale funktion. Billedet 

er stedfortræder for det virkelige. I den 

visuelle fremstilling repræsenteres det 

fraværende, der kan gengives idealiserende 

eller med nøgtern realisme. I den 

ortodokse kirke fremviser ikonet det 

hellige og giver på denne måde gudeverdenen 

konkret eksistens. Beskueren 

får således mulighed for dialog med 

det hellige i hverdagen. 

Ikonoklasme-striden diskuterer forbuddet 

mod at fremstille guden, forbuddet 

som er en del af både kristendommen 

og mange andre religioner, 

men det pædagogiske i fremstillingen 

gør oftest billedet til en vigtig del af religionen, 

ikke mindst i den russiske kirke. 

Ikonet udvikler gennem sin historie 

særlige skemaer for fremstillingen af 

Gud, Jesus, Madonna og helgener, samt 

en særlig form og et helt unikt farvesprog. 

Den ortodokse kirke kombinerer 

billederne til en ikonostase. 

Kurset gennemgår ikonets historie, 

analyserer berømte ikoner og eksemplificerer 

med konkrete typer og funktioner. 


308 kr. 

KUNSTHISTORIE – Fotografiets 

historie: Fra Niépce til Gursky 

Hold 5464: 10 mandage 12.15-14 

(3/9-12/11) 

Ved mag.art. Kristine Kern 

Fotografiet er det kunstneriske medie, 

der har undergået størst forandring. 

Fra fotografiets opfindelse i 1839 og til 

vores dages digitale billeder er der en 

lang proces og en fantastisk teknologisk 

så vel som billedmæssig udvikling. 

I fotografiets historie vil vi følge i fotografiets 

fodspor fra Daguerre, Nièpce 

og Talbots tidlige eksperimenter i 

1820’erne og 30’erne helt frem til nutidens 

digitale billedmanipulationer og 

iscenesættelser som eksempelvis Gregory 

Crewdsons filmiske billeder over 

150 år senere. Fokus vil især ligge på 

kunst- og dokumentarfotografi. Vi skal 

diskutere hvad fotografi er, fotografiets 

forskellige genrer og dets placering på 

kunstscenen. 

I løbet af kurset vil vi bl.a. se billeder 

af Diane Arbus, Bernd og Hilla Becher, 

Henri Cartier-Bresson, Walker Evans, Robert 

Frank, Andreas Gursky, Lee Miller, 

Eadweard Muybridge, Ed Ruscha, Allan 

Sekula, Cindy Sherman, Alfred Stieglitz, 

Paul Strand og Jeff Wall. Deltagerne 

bedes købe eller låne: Steve Edwards: 

Photography: a very short introduction, 

New York, 2006. 

Fotografisk Center, Carlsberg, 

Pasteursvej 14, 1., 1799 København V 


KUNSTHISTORIE – Er det nu også 

kunst? 

Hold 5465: 10 tirsdage 19.15-21 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard 

Nielsen 

I mødet med nyere kunst oplever mange 

af os undertiden at stå overfor et 

kunstværk og tænke: Er det nu også 

kunst? Værket forestiller ikke noget, 

det ligner noget alle og enhver kunne 

lave, det er uskønt eller ligefrem grimt. 

Vi kan ikke knække værkets kode og har 

måske på fornemmelsen, at der slet 

ikke er noget at forstå, at vi i virkeligheden 

er vidne til ”Kejserens nye klæder”. 

Med udgangspunkt i kunstværker, 

som har vakt kritik og debat – fra Marcel 

Duchamps signerede pissoirkumme 

(Fountain, 1917) til Marco Evaristtis 

blendere med levende guldfisk (Helena, 

2000) – introducerer kurset til en 

række kunstneriske strategier i det 20. 

århundrede, der har rykket grænserne 

for, hvad vi i dag kalder ‘kunst’. 

Kurset sætter kunstneriske tendenser 

i perspektiv til den samfundsmæssige 

udvikling og diskuterer, hvad der 

inspirerer kunstnerne til at skabe det 

enkelte værk. 



KUNSTHISTORIE – Kunst, æstetik og 

hjerne 

Hold 5466: 5 onsdage 19.15-21 

(5/9-3/10) 

Ved cand.mag. Jon O. Lauring 

Kurset her er tænkt som tredeling mellem 

neuroæstetik, evolutionæræstetik 

og en del, der integrerer de to felter i et, 

evolutionær neuroæstetik. Hovedvægten 

vil ligge på neuroæstetik og den del 

af den neuroæstetiske forskning, som 

beror på hjerneskanningsforsøg. Under 

kurset behandles neuroæstetisk forskning 

i hovedsagelig billedkunst, men 

også andre former for kunstnerisk udfoldelse, 

såsom dans og musik. I den 

evolutionæræstetiske del stiftes bekendtskab 

med nogle af de vigtigste teorier 

om, hvorfor mennesket besidder 

evnen til at kunne fremstille og opleve 

æstetiske og kunstneriske genstande

samt det evolutionære rationale bag 

disse evner. 

I sidste integrerende del inddrages 

såkaldte palæoneurologiske studier, 

som angår evolutionen af menneskets 

hjerne, med henblik på at se om, og i 

så fald hvordan, neuroæstetisk- og evolutionæræstetisk 

forskning stemmer 

overens med disse studier. 


440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Kunst, religion og 

krig 

Hold 5467: 5 onsdage 19.15-21 

(10/10-14/11) 

Ved cand.mag. Jon O. Lauring 

En af de mest gennemslagskraftige 

evolutionære hypoteser om kunstens 

oprindelse tager udgangspunkt i, at 

kunstadfærd er opstået i samspil med 

ceremonielle ritualer og religion i tidlige 

menneskegrupper. Kunstens rolle 

i dette samspil er, til dels at strukturere 

deltagernes følelser og mentalitet 

(både gennem æstetiske greb og symbolsk 

betydning) dels at skabe opmærksomhed 

og således øge ritualernes 

og religionens betydning. Dette 

medfører angst/stressreduktion, øget 

fællesskabsfølelse og samarbejdsvillighed, 

hvilket har været gunstigt for 

gruppens overlevelse og reproduktion. 

Spørgsmålet er blot, hvorfor gruppesamlivsstrategien 

har været så succesfuld? 

Nyere forskning har vist, at 

jæger-samler-samfund, fortidige som 

nutidige, er overordentlig voldelige og 

krigeriske. Gruppesamliv har tilsyneladende 

været nødvendigt for vore for- 

fædre, for at de kunne beskytte sig mod 

de farligste dyr på savannen: andre 

menneskegrupper. Kunst og religion er 

med andre ord måske opstået på baggrund 

af krig. 


440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Billedet som 

billede: Om billedbegrebets udvikling 

Hold 5468: 5 mandage 10.15-12 

(3/9-1/10) 

Ved cand.mag. Jesper Langkjær 

Billeder er så naturlig en del af vores 

hverdag, og eksistensen af billeder et 

så selvfølgeligt faktum, at vi som regel 

ikke stiller os selv det spørgsmål, hvad 

det overhovedet betyder, at noget eksisterer 

som billede. 

De fleste billeder fungerer faktisk 

bedst når billedets egen realitet slet 

ikke bemærkes. Tænk blot på almindelige 

fotografier og tv-billeder. Familiealbummets 

billeder skal fx helst formidle 

de mennesker og begivenheder, 

de forestiller, så uhindret som muligt. 

Hvis fotografiet er for grovkornet, eller 

hvis der er sne på skærmen, forstyrrer 

det oplevelsen af det, der fremstilles. I 

sådanne sammenhænge er et billede 

paradoksalt nok mest vellykket, når billedets 

billedlighed ignoreres. 

For billedkunstneriske frembringelser 

forholder det sig derimod selvsagt 

anderledes. Det kunstneriske billede 

er nemlig ikke blot et middel til et mål. 

Det fungerer bedst, når man netop erfarer 

dets billedlighed, dvs. måden det 

er et billede på. 

”Måden” et billede kommer til syne 

på er også det vi kalder stil. 

Det vil således være med udgangspunkt 

i en række undersøgelser af stilen, 

fra van Gogh til Gerhard Richter, at 

vi skal forsøge at indkredse, hvad det 

overhovedet betyder at noget eksisterer 

som billede. 

Nørre Campus 

440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Barokkens 

sensibilitet: Barokken som kunstnerisk, 

kulturel og filosofisk tankeform 

Hold 5469: 5 mandage 10.15-12 

(8/10-12/11) 

Ved cand.mag. Jesper Langkjær 

Den historiske barok er kendetegnet 

ved en generel destabilisering, og det 

17. århundrede er i det hele taget et århundrede 

i krisens tegn: 30-årskrigen, 

voldsomme spændinger mellem monarki 

og borgerskab, religionspolitiske 

fejder mv. 

Tabet af den hierarkiske verdensopfattelse 

og det universelle fundament, 

som renæssancens kosmologi udgjorde, 

afføder et nyt verdensbillede, hvor 

især introduktionen af uendelighedskategorien 

og opdagelsen af tiden som 

afgørende vilkår for menneskelig erfaring, 

bliver centrale motiver for periodens 

billedskabende praksisser. 

Barokkens sensibilitet er tæt knyttet 

til et kaotisk og tidsligt verdensbillede 

og til erfaringen af en foranderlig verden, 

der ikke lader sig gribe i et enkelt 

perspektiv. Barokkens stilistiske kendetegn 

er bølgebevægelser, spiraler, det 

kontinuerte og flydende åbner mod 

en ny sensibilitet og billedliggør et nyt 

rum for erkendelsen, som vi i kursusforløbet 

skal forsøge at udfolde gennem et 

rigt eksempelmateriale. 

Nørre Campus 

440 kr. 

KUNSTHISTORIE – Det tomme 

nærvær: Lyset i Pieter Saenredams 

kirkeinteriøer og Vilhelm 

Hammershøis stuer 

Hold 5470: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Jeppe Priess Gersbøll 

Sammenstillingen af malerne Pieter 

Saenredam og Vilhelm Hammershøi 

virker umiddelbart som en tilsnigelse. 

Der er dog interessante fællestræk mellem 

deres kunstneriske livsprojekter, og 

de betragtes begge i dag som ‘enere’ i 

deres tid. Hammershøi var influeret af 

den nederlandske guldalder i 1600-tallet, 

hvor man i hans foretrukne motiv, 

interiøret, genfinder elementer fra den 

ældre kunsthistorie. 

49 

LINjESTuDIER

50 

LINjESTuDIER 

Kurset vil forsøge at belyse Saenredam 

ift. hans tids calvinistiske samfund, 

hvor den arkitektoniske fastholdelse 

af kirkerum blev hans særkende. 

Også Hammershøis billeder af interiører 

vil forsøges indlæst ift. hans rolle 

på den internationale kunstscene omkring 

år 1900. Det vil blive diskuteret, i 

hvilken grad Hammershøis kunst rummer 

symbolmotiver eller snarere må 

ses som en følsom skildring af lyset og 

den fysiske virkelighed. Ganske som 

med Saenredams gådefulde kirkeinteriører, 

er Hammershøis æteriske hjemlighed 

en stadig kilde til forundring for 

nutidens betragter. 

Nørre Campus 


KUNSTHISTORIE – Iagttagelsens kunst: 

Danske kunstneres studier i naturen 

fra J.Th. Lundbye til John Olsen 

Hold 5471: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mag. Jeppe Priess Gersbøll 

‘Iagttagelsens kunst’ er tænkt som en 

lystvandring gennem den danske/nordiske 

natur, som den er blevet set af 

kunstnere fra guldalderen til samtidskunsten. 

Her vil fokus især være rettet 

mod studiet af dyr og planter, hvor man 

kan følge en evne og vilje til, på forskellig 

vis, at reflektere over naturens verden 

i det nære og konkrete. Lundbyes 

tegninger i det fri, er med deres store 

kvaliteter og antal, et vidnesbyrd om en 

ny interesse for ‘det derude’, for bag det 

romantiske blik dukker en nøgtern og 

følsom streg op. 

Højdepunktet ligger omkring fynbomaleren 

Johannes Larsen, der ofte 

har fået tilnavnet ‘fuglemaleren’. Især 

hans illustrationskunst bygger bro 

mellem naturvidenskabens og kunstens 

projekt, en higen efter at forstå 

dyrelivet med et kyndigt blik. Iagttagelsens 

kunst ender hos John Olsen, 

der i flere årtier har forfulgt et anderledes 

radikalt blik på naturen i sin kunst: 

Som det uafvendelige, men også smukke 

kredsløb af nedbrydning og vækst. 

Nørre Campus 


KUNSTHISTORIE – Grafik gennem 

tiderne 

Hold 5472: 10 onsdage 12.15-14 

(5/9-14/11) 

Ved mag.art. Troels Zacho 

Grafik, det at trykke farve på en flade, 

kan siges at have eksisteret siden tidernes 

morgen, hvor de første mennesker 

lavede håndaftryk på hulevægge. 

I modsætning til maleriets og skulpturens 

historie og udvikling, som opfattes 

som centrale for vores kunstforståelse 

er grafikken og dens udvikling på sin 

vis blevet det ubeskrevne stedbarn eller 

den uartige onkel, måske fordi den 

ofte er af reproducerbar populærkulturel 

karakter. Det ønsker dette kursus 

at råde bod på ved en indføring i grafikkens 

historie, dens receptionshistorie, 

dens terminologi og mange forskellige 

teknikker. I kursusforløbet vil der indgå 

museums- og værkstedsbesøg. 

City Campus 

880 kr. 

KUNSTHISTORIE – Danske kunstnere i 

den arabiske verden 

Hold 5473: 10 fredage 12.15-14 

(7/9-16/11) 

Ved mag.art. Troels Zacho 

Siden Carsten Niebuhrs ekspedition 

i 1761 satte ud fra København for at 

udforske Arabien, har mange danske 

kunstnere udforsket og skildret denne 

region. Kurset vil se på skildringer og 

fortolkninger fra Georg Wilhelm Baurenfeinds 

illustrationer til Niebuhrs 

rejseskildring over guldalderkunstnere 

som H.C. Andersen og Martinus Rørbye 

til Maj Hasagers og Helen de Mains 

værker fra vor egen tid. 

Kurset vil problematisere og diskutere 

kunstnernes møde med den arabiske 

kultur og de værker, der skabes i denne 

kontekst, ud fra nyere teoridannelser 

om relationen mellem vestlig og ikkevestlig 

kultur. 

Søndre Campus 


KUNSTHISTORIE – klædedragtens 

historie set gennem maleriet fra 

antikken til renæssancen 

Hold 5474: 10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-13/11) 

Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer- 

Hansen 

På kurset vil vi studere et udvalg af malerier 

med klædedragten som omdrejningspunkt. 

Hvad fortæller klædedragten 

os om perioden eller den enkelte 

person? Hvordan var faraonerne og deres 

dronninger klædt? Klædte romerinderne 

sig i bikini? Hvordan opstod 

inspirationen til skildringer af Den hellige 

Jomfru i brokade og perlebroderede 

klæder? Hvorfra kom tekstilerne, og 

hvordan spredtes modebegrebet? 

Jan van Eyck var i begyndelsen af 

1400-tallet hofkunstner hos hertugen 

af Berry, hvor han hentede inspiration 

til skildringen af det himmelske hof 

med Jomfru Maria iklædt hertugelige 

klæder. Gennem hans malerier får vi 

indblik i hoffets ødsle brug af brokadestoffer 

broderet med guldtråd og foret 

med pels. 

I Firenze har Benozzo Gozzoli skildret 

Cosimo Medici som en af de hellige 

tre konger. Hvem var familien Medici? 

Hvori lå deres indflydelse, og hvad 

fortæller deres klædedragt om rang og 

stand? 

Dronning Elisabeth I af England er i 

talrige portrætter skildret i fantastiske 

kjoler og en overdådig smykkepragt, 

der symboliserede hende som the Vir-

gin Queen. Hun bar al pragten på sin 

rejse gennem landet og ved den årlige 

kroningsdag. 

City Campus 


VINTERKURSER 

KUNSTHISTORIE – International og 

dansk samtidskunst 

Hold 5475: man-fredag 10.15-14.45 

(14/1-18/1, 2013) 


I dag lever kunstnerne i en globaliseret 

verden, som udfordrer dem på nye måder. 

Mange kunstnere arbejder med sociale, 

politiske eller markedsrelaterede 

problemstillinger, og de forbinder deres 

projekter til virkeligheden som de 

”intervenerer” i. For disse kunstnere er 

kunstnerrollen forbundet med et stort 

ansvar, det er totalforpligtende at være 

kunstner. Samtidig er maleriet vendt 

tilbage på kunstscenen. Den maleriske 

tradition fra renæssancen til modernismen 

gøres til genstand for nye temaer, 

der kan rette sig imod individ, samfund 

eller det rent kunstneriske. Men også 

skulptur, installationskunst og videokunst 

står stærkt i dag. Sidstnævnte 

kan rette sig mod massemedierne, hvis 

betydning for meningsdannelsen testes. 

På kurset vil vi beskæftige os med 

en lang række internationale og danske 

navne som: Yael Bartana; Sophie Calle; 

Olafur Eliasson; Elmgreen og Dragset; 

Ann Hamilton; Mona Hatoum; Anish 

Kapoor; Ernesto Neto; Pipilotti Rist og 

Tal R. Filmklip indgår. 

City Campus 


KUNSTHISTORIE – Mødested Paris i 

billedkunsten 1830-1930 


(7/1-11/1, 2013) 


Ingen by er mere central som kunstnerisk 

mødested end Paris. Efter en 

sammenligning mellem salonkunsten 

omkring Napoleon 3. og realismen af 

Millet og Courbet, går vi over til natura- 

lismen, der får sit stikord af forfatterne 

Zolá og Baudelaire. Hver især søger Manet, 

Degas, Renoir, Monet og Toulouse- 

Lautrec naturalismens sandheder og 

impressionismens sensualisme, til dels 

inspireret af japansk og spansk kunst, 

men i løbet af 1870’erne anfægtes deres 

skildring af ”la vie moderne” af andre 

kunstneres flugt ind i troen og selvets 

verden i værker af Seurat og Cezanne 

og af symbolisterne de Chavannes, 

Moreau, Redon, van Gogh og Gauguin. 

Omkring år 1900 finder filosoffen Bergson 

en ny dynamik i tiden, som får betydning 

for kubister som Picasso og 

Braque og futurister som Leger, Balla 

og Severini, mens surrealister som Dali, 

Masson, Magritte og de Chirico hellere 

skildrer en freudiansk drømmeverden. 

Kurset slutter med omvisninger på Ny 

Carlsberg Glyptotek og Statens Museum 

for Kunst. 

City Campus 

1.056 kr. 

KUNSTHISTORIE – Europæisk 

symbolisme og jugendkunst omkring 

wienermalerne Klimt, Kokoschka og 

Schiele 


(21/1-25/1, 2013) 


Med maleren Gustav Klimt (1862-1918) i 

centrum handler dette kursus om hele 

den europæiske symbolisme. Vi fokuserer 

på Klimts værker og hans relationer 

til Wiener Sezessionen, til malerne 

Schiele og Kokoschka, til wienerarkitekturen 

og ikke mindst til det fremragende 

design i jugendstil af Josef Hoffmann, 

Dagobert Pesche og Koloman 

Moser ved Wiener Werkstätte. 

Da kredsen var international, kommer 

vi også ind på vigtige inspirationer, 

berøringsflader, livsholdninger 

og billedlige muligheder i den øvrige 

europæiske symbolisme. Foruden Nietzsches 

overmennesketeori, Baudelaires 

sensualisme og Wagners operadramatik, 

græsk antik, det japanske 

træsnit og ægyptiske strømninger, 

impressionismen og James McNeill 

Whistlers dandyisme berører vi også 

franske, hollandske, belgiske, tyske, 

schweiziske, engelske og nordiske sym- 

bolister som Rodin, Moreau, van Gogh, 

Gauguin, Toorop, Khnopf, Klinger, Böchlin, 

von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, 

Dante Gabriel Rosetti, Burne-Jones 

og Munch. 

City Campus 


KUNSTHISTORIE – Det nye 

verdensbillede: Ungrenæssancen i 

Firenze 


(28/1-1/2, 2013) 

Ved mag.art. Mette Wivel 

Hensigten med kurset er at uddybe forståelsen 

af det nye verdensbillede, der 

blev skabt i 1400-tallet i renæssancens 

Italien, og som har præget den europæiske 

civilisation lige siden. Det, der skete 

dengang inden for såvel tænkning, 

eksakt videnskab og kunst havde en så 

skelsættende betydning, at det kun lader 

sig sidestille med rumforskningen 

og rejserne til Månen i 1960’erne 

Firenze var et kraftfelt i denne proces 

og er derfor det naturlige udgangspunkt 

for studierne. Vi skal fokusere på 

de personligheder, der havde betydning 

for skabelsen af de nye tanker. Ikke 

blot store kunstnere som bl.a. Brunelleschi, 

Donatello og Leonardo da Vinci, 

men også deres mæcener og sponsorer, 

foruden Medici-slægten i Firenze 

og fyrsteslægterne i Urbino og Mantua, 

lutter moderne mænd og kvinder, 

51 

LINjESTuDIER

52 

LINjESTuDIER 

som tog den udfordring op, der lå i den 

nye filosofi og i den nye videnskab. Via 

Travel arrangerer en studierejse til Firenze 

primo november 2013. Henvendelse 

Mette Wivel, tel 30 31 05 27 / mail 

mette@wivel.nu 

City Campus 


KUNSTHISTORIE – Edvard Munch: 

Maleriet og det moderne menneske 


(7/1-11/1, 2013) 


Ved overgangen til det 20. århundrede 

er menneskets grundvilkår under hastig 

forandring. Moderniteten og storbykulturen 

kræver nye teoretiske forståelsesrammer 

som sociologien og 

psykoanalysen, og det er i dette spor, 

Munchs billeder bryder frem med visuelle 

blotlæggelser af menneskelivets 

konflikter. Munch er en usædvanlig 

maler, der gennem et livslangt projekt 

arbejder med at synliggøre det moderne 

menneskes psykiske og sociale 

forhold. Han er en fantastisk produktiv 

maler, hvis spændvidde først nu er 

tilgængelige, da alle hans billeder er 

publiceret. Kurset fokuserer på hans 

mangesidede værk og hans fornyelse 

af formen. I forbindelse med kurset bliver 

der om fredagen lejlighed til at se 

en række af Munchs hovedværker, som 

ikke tidligere har været vist i Danmark, 

da ARoS viser en omfattende udstilling 

med blandt andet: ”Aften på Karl 

Johan”, ”Kvinden i tre stadier”, ”Melankoli” 

og ”Jalousi”. Der bliver samtidig 

lejlighed til at lære ARoS store samling 

nærmere at kende. Transport og entré 

er ikke inkluderet i prisen. 

Skovhuset, ved Søndersø, 

Ballerupvej 60, Værløse 

1.056 kr. 

KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst 

i København 


(14/1-18/1, 2013) 


Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret 

på danske museer med 

en række enestående malerier fra forskellige 

epoker. På kurset undersøges et 

udvalg af disse billeder, og deres unikke 

billedsprog afdækkes. Udgangspunktet 

er en kunsthistorisk perspektivering 

af museernes billeder: portrætter, 

blomsterbilleder, landskaber, opstillinger 

samt historiemalerier, der illustrerer 

religiøse og antikke fortællinger. 

Der gives en indgående billedanalytisk 

redegørelse for billederne, og der 

bliver lejlighed til at opleve de originale 

værkers særlige aura. Der veksles 

mellem auditoriet og museumsbesøg. 

Mandag, tirsdag: italiensk renæssance 

og nederlandsk barokmaleri (Statens 

Museum for Kunst). Onsdag, torsdag: 

fransk impressionisme og symbolisme 

hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny 

Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard). 

Fredag: Ekspressionismen hos Matisse, 

Nolde og Munch (Statens Museum for 

Kunst). Transport- og entréudgifterne 


City Campus 

1.056 kr. 

MUSIKVIDENSKAB 

Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d. 

Eva Maria Jensen 

MUSIKVIDENSKAB – Musik i 

middelalderen (grundmodul 1) 

Hold 4131: 10 onsdage 12.15-14 

(5/9-14/11) 

Ved organist, cand.mag., ph.d. 

Eva Maria Jensen og cand.mag. 

Knud Ketting 

Dette er det første af en række kurser, 

der tilbyder deltagerne at fordybe sig i 

en musikalsk periode. Vi skal møde mystikere 

som Hildegard af Bingen. Vi skal 

med på pilgrimsrejse, og vi skal besøge 

tidens klostre og kirker. Vi skal høre højstemte 

kærlighedserklæringer rettet 

til uopnåelige skønne kvinder. Vi skal 

ud på markedspladserne og høre gøglermusik. 

Den europæiske middelalder 

blev også den periode, hvor det at synge 

(eller spille) flerstemmigt for første 

gang blev en realitet. Det betød samtidig, 

at musik ikke længere i samme 

omfang havde anonyme ophavsmænd, 

men nu fremstod som kompositioner 

af navngivne mennesker, som de, der 

kom i forbindelse med musikken, kunne 

forholde sig til. Vi skal se billeder og 

høre masser af musik fra perioden. I 

den afsluttende lektion belyser vi middelalderen 

ud fra en lokal dansk synsvinkel. 



MUSIKVIDENSKAB – Elementær 

musikteori (grundmodul 2) 

Hold 4132: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth, 

Sjællands Kirkemusikskole 

Det er god tone at være med på noderne! 

Musiklytning og praktisk musikudøvelse 

kan beriges og gøres mere 

fokuseret, hvis man har et kendskab til 

elementær musikteori. Kort sagt, man 

får et bedre teoretisk fundament for at 

synge og spille musik, hvis man kender 

musikkens sprog. Vi vil gennemgå nodesystemets 

opbygning, dur og molsystemet, 

kvintcirklen og treklange. 

Derudover vil der blive arbejdet med 

rytmik og styrkelse af pulsfornemmelsen, 

som jo er musikkens hjerteslag. 

Gennemgangen vil dels tage udgangspunkt 

i øvelser, dels i kendte sange og 

musikværker, således at teori og praksis 

hele tiden følges ad. Vi skal lytte til 

kendte klassikere og læse i orkesterpartiturer 

og således se komponisterne 

over skuldrene. Alt dette skulle gerne 

være med til at berige lytteoplevelsen 

og give større glæde, når man spiller 

sammen og/eller synger i kor. Der må 

påregnes lidt hjemmearbejde og deltagerne 

bedes købe Johannes Grønagers 

Nøgle til musikken, Systime. 



MUSIKVIDENSKAB – Former i den 

klassiske musik (grundmodul 3) 

Hold 4133: 10 tirsdage 19.15-21 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mus. Kasper Rofelt 

Formlære er en af de vigtigste discipliner 

inden for klassisk musikteori. Dette 

kursus er en introduktion til de mest 

elementære og mest brugte former i 

den klassiske musik. Vi vil beskæftige os 

med musik fra mange forskellige epoker 

i musikhistorien for at belyse, hvad 

begrebet ”form” egentlig dækker over, 

og hvordan forskellige komponister har 

forholdt sig til dette absolut basale fænomen. 

Kurset vil indeholde eksempler 

på former i fx helt enkle sange, kortere 

klaverstykker, men også større værker. 

Vi vil desuden forsøge at besvare 

spørgsmål som: Hvad betyder form for 

vores oplevelse af musikken? Hvordan 

opstår form? Findes der formløs musik? 

Er form nødvendig? 



MUSIKVIDENSKAB – Operaens historie 

1. del (1600-1850) (grundmodul 4) 

Hold 4134: 10 torsdage 17.15-19 

(20/9-29/11) 

Ved cand.mag. Lilo Sørensen, 

cand.mag. Thomas Milholt og 

cand.mag. Mikael Garnæs 

Opera er i dag en populær genre. Det 

var den også, da det hele startede for 

omkring 400 år siden, hvor genren officielt 

fødes med Claudio Monteverdis 

Orfeo (1607). Siden har genren gennemgået 

flere udviklingstrin: Fra hofoperaens 

‘opera seria’ til ‘opera buffa’/ 

komisk opera, fra Glucks reformoperaer 

til Richard Wagners musikdramaer. 

I 1900-tallets Italien løftede Puccini arven 

efter Verdi, og Richard Strauss fornyede 

og videreførte tysksprogede opera. 

Fransk og russisk opera havde deres 

egen specielle udvikling, og efter 1945 

genoplivedes engelsk opera af Benjamin 

Britten. 

I Danmark har vi haft en mindre 

markant udvikling, men i nyere tid finder 

vi bl.a. komponister som Carl Nielsen, 

Per Nørgård og Poul Ruders. 



MUSIKVIDENSKAB – Jazzens 

udtryksformer (grundmodul 5) 

Hold 4135: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved almen musiklærer DKDM Morten 

Kargaard 

Rytmisk musik i mange former, med 

vægt på den teori og praksis som 

anvendes i jazzen. Siden starten af 

1900-tallet har jazzen banet sig vej 

ad mange snørklede stier og frem til 

i dag, hvor den bliver fuldt anerkendt 

på højde med det bedste fra den klassiske 

verden. Få et indblik i det teoretiske 

og praktiske grundlag, som jazzen 

og den nyere rytmiske musik tager 

udgangspunkt i, og hvordan forskellige 

sammenhænge og stilarter er opstået. 

Oplev herigennem en sjovere og 

mere dybdegående forståelse af jazzens 

mange udtryksformer. Vi kommer 

bl.a til at gennemgå store mestre 

som skabte nye udtryksformer inden 

for jazzen, heriblandt: Miles Davis, 

John Coltrane, Bill Evans og flere andre. 

Vi kommer omkring de ”farvede” 

akkorders opbygning, de mest gængse 

harmoniforløb, så som blues, ”rhythm 

changes”, standards og forsøger at afdække 

den komplekse rytmiske struktur 

som jazzen anvender. Der vil blive 

lyttet på mange niveauer med afsæt 

i jazzens melodier. Forløbet afsluttes 

med en koncert på et af de kendte jazzspillesteder 

i København. 



MUSIKVIDENSKAB – Folkemusik: 

Den europæiske mangfoldighed 


Hold 4136: 10 onsdage 19.15-21 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mag. Torben E. Lund 

Den traditionelle europæiske folkemusik 

rummer på samme tid en høj grad 

af diversitet kombineret med et udstrakt 

fællesskab. Hovedvægten i kurset 

bliver lagt på den instrumentale 

dansemusik, men andre fænomener vil 

også blive præsenteret. Ved undervejs 

at lytte til en række typiske eksempler 

på forskellige stilarter m.m. tilknyttet 

kulturer, lande og områder, tager vi på 

rundrejse i denne spændende del af 

Europas kulturarv fra den fyrrige balkanmusik 

med orientalsk præg i syd, 

til den skandinaviske violintradition i 

nord. 

Blandt indfaldsvinklerne vil være studier 

af instrumenter, skalaer og rytmer, 

herunder ikke mindst de såkaldte skæve 

taktarter, der især kendes fra Balkanområdet, 

men også findes i dele af det 

øvrige Europa. Og så vil vi selvfølgelig 

undervejs også kigge og lytte på den 

danske musiks bidrag og placering. 



MUSIKVIDENSKAB – 10 klassikere, du 

bør kende 

Hold 5493: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mus. Kasper Rofelt 

I dette forløb koncentrerer vi os primært 

om 10 værker, der hører til blandt 

de største mesterværker inden for klassisk 

musik og som desuden har nydt 

stor popularitet. Værkerne og deres 

baggrund bliver perspektiveret i forhold 

til eksempelvis deres æstetik og 

deres historiske samtid for at belyse, 

hvad der gør dem til noget særligt. Relevant 

biografisk information om komponisterne 

bag disse værker og andre 

53 

LINjESTuDIER

54 

LINjESTuDIER 

musikværker vil ligeledes blive inddraget, 

samt aspekter, der i øvrigt er relevante 

for forståelsen af disse værker. Vi 

lytter til følgende værker: Puccini: Tosca; 

Schubert: Erlkönig; Bach: Das Wohltemperierte 

Klavier, bind 1 og 2; Mozart: 

Symfoni nr. 40 i g-mol; Smetana: ”Moldau” 

fra Mit fædreland; Dvorak: Symfoni 

nr. 9, Fra den nye verden; Debussy: Prélude 

à l’après-midi d’un faune; Tchaikovsky: 

Symfoni nr. 6, Pathétique; Stravinsky: 

Petrusjka; Beethoven: Symfoni nr. 5. 



MUSIKVIDENSKAB – Vild med tango? 

Tangomusikken, dens rødder, historie 

og udbredelse 

Hold 5494: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten 

Kurset giver deltagerne en grundig 

indføring i den argentinske tangos rødder 

og historie, dens instrumenter og 

udbredelse. Tango er blevet et universelt 

fænomen og rummer poesi og følelser 

om romancen, passionen, livet 

og døden. Vi viser glimt af tangoens 

spændende historie med rødder i Argentina 

og Spanien, og genfinder den 

i en række hovedværker i kunsten inden 

for opera, ballet og film. Tango er 

en kultur, den er dans, musik, litteratur, 

billedkunst, tradition, film, mystik og 

meget mere og vi skal på kurset opleve 

tangoen fra flere vinkler gennem både 

kroppen og intellektet. Vi hører argentineren 

Victor Hugo Diaz fortælle om de 

populære danse og sange, og han fortæller 

os sin helt personlige historie om 

Tango Argentino. Tango Nuevo repræsenteres 

med musik af komponisten 

og bandonéon virtuosen Astor Piazzolla 

(1921-1992) og kurset bliver rigt illustreret 

med billeder, musikeksempler 

og filmklip. 

Musica Art, Strandvejen 163, 3.th., 

2900 Hellerup 

880 kr. 

MUSIKVIDENSKAB – Opera: Lidenskab 

mellem liv og død hos Mozart og Verdi 

Hold 5495: 5 lørdage 10.15-14 

(15/9, 29/9, 13/10, 27/10, 10/11) 

Ved cand.mag. Christian Andersen 

Brendholdt 

Opera stiller som genre skarpt på de 

store lidenskaber i krydsfeltet mellem 

liv og død. Figurerne på scenen synger 

således deres følelser ud, der hvor ord 

og handling ikke længere slår til. Dette 

gælder ikke blot de rendyrket tragiske 

operaer, men i høj grad også de 

største værker fra den såkaldt komiske 

genre (opera buffa). For store komponister 

som W.A. Mozart og Giuseppe 

Verdi gælder, at nogle af de største 

musikalske øjeblikke opstår netop der, 

hvor komisk og tragisk mødes og brydes. 

Mozart udnytter dette mesterligt i 

sine sene buffa-operaer, og Verdi rører 

os med stærke følelsesmæssige kontraster 

i værker som Rigoletto, La traviata 

og Falstaff. 

Kurset vil præsentere gennemgående 

persontyper, konflikter og temaer i 

operaer af Mozart og Verdi. Vi skal høre, 

se, analysere og diskutere kærlighedsduetter, 

hæsblæsende ensemblefinaler, 

desperationsarier og dødsscener 

fra operaer som Don Giovanni, Così fan 

tutte m.fl. 



MUSIKVIDENSKAB – Bliv dus med 

barokken (Concerto Copenhagen) 

Hold 5496: 5 lørdage 12.15-16 

(8/9, 29/9, 27/10, 17/11,1/12) 

Ved cand.mag. Knud Ketting 

Hvor mange musikere skal der til at 

spille en triosonate? Hvad betyder betegnelsen 

‘basso continuo’? Kan man 

høre forskel på fransk og italiensk barokmusik? 

Hvorfor genbrugte mange 

af datidens komponister deres værker i 

nye sammenhænge? Hvad er fordelene 

ved at spille på tidstro instrumenter? 

Det er blot nogle af de mange spørgsmål, 

vi skal finde svarene på, når vi sammen 

trænger ind i barokmusikkens 

glitrende facade. 

Kurset tjener som forberedelse til 

og efterbehandling af orkestret Concerto 

Copenhagens optræden i Garnisons 

Kirke og på Det Kgl. Teater. Derfor 

henter det mange af sine musikeksempler 

fra ensemblets aktuelle repertoire 

i efteråret, men er bevidst tilrettelagt 

således, at også deltagere, der ikke 

overværer disse koncerter eller forestillinger, 

vil kunne have udbytte af undervisningen. 



MUSIKVIDENSKAB – Bach: Barokkens 

universalgeni 

Hold 5497: 10 torsdage 12.15-14 

(13/9-22/11) 

Ved organist, ph.d. Eva Maria Jensen, 

cand.mag. Knud Ketting og organist, 

cand.mag. Mikael Garnæs 

Bach blev engang kaldt ”den femte 

evangelist”, men han er meget mere 

end det. I ham kulminerer baroktiden 

med alle dens hemmeligheder. 

Hos ham finder vi indviklet talsymbolik, 

retoriske figurer og komplicerede 

musikformer, men først og sidst 

den umiddelbare glæde ved musikken, 

som stadig taler direkte til os. På 

kurset gennemgår vi alle aspekter af 

Bachs verdslige og kirkelige musik, 

og en af gangene drager vi af sted 

til Reformert Kirke, hvor vi skal med 

Bach på orgelbænken. Vi skal kort 

sagt opleve alt fra store, dybt religiøse 

mammutværker til små pludrende

instrumentalstykker og indtagende 

kammerkantater. Den 27/9 undervises 

der i Reformert Kirke. 


968 kr. 

MUSIKVIDENSKAB – Endnu mere 

kammermusik 

Hold 5498: 10 onsdage 14.15-16 

(5/9-14/11) 

Ved musikhistoriker Preben 

Albrechtsen og cand.mag. Mikael 

Garnæs 

Musikhistorien rummer store skatte af 

mesterværker inden for kammermusik, 

som bredt anlagt kan være alle former, 

lige fra sonater til værker for små og 

store ensembler. I forhold til tidligere 

vil vi præsentere andre værker, af både 

kendte og mindre kendte komponister. 

Vi vil præsentere kompositioner, overvejende 

ordnet kronologisk, fra barokkens 

solo- og triosonater (Telemann, 

Händel og Bach) via de store klassikere 

(Haydn, Mozart, Beethoven) og romantikere 

(Schubert, Liszt, Brahms, Dvorak) 

til komponister fra 1900-tallets musik 

(Debussy, Ravel, Bartok, Schönberg, Prokofiev, 

Sjostakovitj, Britten). 

Kurset redegør for musikalske former 

og genrer, hvor komponisternes egenart 

og det overordnede musikhistoriske 

perspektiv vil være i fokus. 



MUSIKVIDENSKAB – Masker og 

mennesker 


(13/10-14/10) 

Ved cand.mag. Lilo Sørensen og 

cand.mag. Thomas Milholt 

Når vi tager en maske på, er det for at 

være en anden, end den vi i virkeligheden 

er. Vi gør det for at underholde eller 

for at holde afstand til andre. Langt op i 

operaens historie har sangere både direkte 

og i overført betydning båret masker. 

Publikum har stillet krav til maskerne, 

og man har formet maskerne 

efter tidens smag. Kurset stiller spørgsmålet: 

Hvad er maske, og hvad er menneske 

i opera? Med 1500-tallets folkeli- 

ge maskekomedie Commedia dell’arte 

får vi rolletyper, der bruges helt op til 

i dag. I 1700-tallet er maskerne stadig 

stereotype, hos Mozart ser vi en blanding 

af masker og mennesker. Hos Rossini, 

Donizetti og Bellini ser vi masken 

med det følsomme menneske, og hos 

Verdi og Puccini falder maskerne mere 

eller mindre. Omkring 1900 nærmer vi 

os det levende, mangfoldige menneske. 

Kurset er en indgang til at se på operaens 

rollegalleri med nye øjne. Med 

udgangspunkt i Commedia dell’arte afdækkes 

operahistoriens rollegalleri og 

udviklingen fra barok til i dag. 



MUSIKVIDENSKAB – Milano: Operaens 

slagmark 


(15/9-16/9) 

Ved cand.mag. Lilo Sørensen 

Vi sætter fokus på Milanos historie, 

kunst og operaliv i og omkring byen, 

der gennem årtier bliver en kampplads 

for europæiske interesser og centrum 

for italiensk opera i årene 1850-1900. 

Det er en tid, hvor Italien er ved at blive 

samlet, og hvor italienerne trods 

det holder op med kun at interessere 

sig for deres egne komponister. Publikum 

ser nu ud i Europa og vender 

især øjne og ører i retning mod Frankrig 

og Tyskland. Kurset giver mulighed 

for at udvide kendskabet til italienske 

og udenlandske operaer, der dominerer 

operascenen på La Scala i anden 

halvdel af 1800-tallet, og som kommer 

til at præge scenerne i Europa op 

gennem det 20. århundrede. Her vil vi 

opleve store dramaer af komponister 

som Fromental Halévy, Giacomo Meyerbeer, 

Richard Wagner og selvfølgelig 

italienernes egne stjernekomponister 

Verdi, Puccini og mange flere. Milanos 

operaliv spejles i en socialhistorisk vinkel, 

hvor kunsten får stor betydning for 

tidens kulturelle og politiske liv. 



MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera 

Hold 5501: 5 tirsdage 17.15-19 

(11/9-9/10) 

Ved cand.mag. Lilo Sørensen, 

cand.mag. Thomas Milholt og 

cand.mag. Susanne Keiding 

Fyraftensopera introducerer operaforestillinger 

på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi 

sætter fokus på operaernes handling, 

komponisterne, iscenesættelsen, sangere 

og instruktører. Det er operaintroduktion 

i den korte form, der giver 

et kvalificeret overblik over efterårets 

operaforestillinger: Puccinis Madame 

Butterfly; Rossinis Semiramis; Mozarts 

Figaros Bryllup; Janáceks Den fiffige lille 

ræv og Bizets Carmen. 


440 kr. 

MUSIKVIDENSKAB – Den muntre 

Wagner 

Hold 5502: 2 lørdage 10.15-16 

(29/9 og 6/10) 

Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 

I sine unge år var Wagner optændt af 

den mediterrane varme og livsglæde 

i Frankrig og Italien, som det kommer 

til udtryk i hans komiske opera Kærlighedsforbudet. 

Senere blev hans forhold 

til Frankrig mildest talt anspændt, som 

man bl.a. erfarer gennem den overvejende 

satiriske opera Mestersangerne 

i Nürnberg. Hvad forårsagede denne 

markante ændring? De to operaer er 

skabt med ca. 30 års mellemrum og ud 

fra hver sit regelsæt og idéindhold, og 

det er også et mål med kurset gennem 

de to værker at belyse Wagners store udvikling 

som menneske og kunstner bl.a. 

i relation til det omgivende samfund 

og spændingerne mellem Frankrig og 

Tyskland og deres respektive kunst og 

kultur ikke mindst på operaområdet. 



55 

LINjESTuDIER

56 

LINjESTuDIER 

MUSIKVIDENSKAB – 

Torsdagskoncerterne i DR Byens 

koncertsal 

Hold 5503: 10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Susanne Keiding og 

musikhistoriker Preben Albrechtsen 

Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i 

DR Byen er fyldt med prægtig musik. 

Der kommer berømte dirigenter og solister 

for, sammen med DR Symfoniorkestret, 

at opføre musik af et bredt udsnit 

af musikhistoriens komponister, 

kendte og mere ukendte, ældre og nyere. 

På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte 

værker fra hver uges torsdagskoncert 

om tirsdagen i samme uge, så 

man er godt rustet til et besøg i Koncertsalen 

eller en koncert hjemme i 

stuen ved radioen. Vi vil fortælle om 

komponisterne og deres placering i 

musikhistorien, men værkerne, selve 

musikken, vil naturligvis være i fokus. 



MUSIKVIDENSKAB – Portræt af to 

modpoler i dansk musik: Per Nørgård 

og Pelle Gudmundsen-Holmgreen 

Hold 5556: 5 torsdage 14.15-16 

(1/11-29/11) 

Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten 

De to komponister begyndte begge i 

den danske tradition efter Carl Nielsen 

og mødte tidligt i deres studieår de internationale 

strømninger, der førte til 

udviklingen af hver deres personlige 

kompositionssystemer. Hvor Per Nørgårds 

musik udforsker det indre og 

ydre univers, er Pelle Gudmundsen- 

Holmgreen forankret i den konkrete 

virkelighed. 

Kurset tegner et dobbeltportræt af 

komponisterne og deres musik og giver 

en grundig gennemgang af den danske 

musikhistorie knyttet til perioden 

fra 1945 og frem til i dag. 

I dialog med komponisterne fortælles 

om udvalgte hovedværker, de nyeste 

kompositioner og forholdet til 

dansk og international musikkultur 

gennem et halvt århundrede. Temaerne 

illustreres af et righoldigt udvalg 

af musikeksempler, radio- og tv-udsendelser 

og filmklip, og årets koncerter i 

anledning af fejringen af komponisterne 

gennemgås. 

Musica Art, Strandvejen 163, 3.th., 

2900 Hellerup 

440 kr. 

VINTERKURSER 

MUSIKVIDENSKAB – Donizetti Festival 


(14/1-18/1, 2013) 

Ved cand.mag. Lilo Sørensen og 

cand.mag. Thomas Milholt 

Donizettis (1797-1848) operaer er et 

festfyrværkeri af følelser, komik, farce 

og romantisk tragedie. Gennembruddet 

kommer i 1830 med Anna Bolena og 

Donizetti bliver bindeled mellem gammelt 

og nyt. Med sin dramatiske indsigt 

former han facetterede, psykologiske 

portrætter Lucia de Lammermoor 

(1835), en milepæl i romantisk følsomhed, 

Maria Stuarda (1835) og Roberto 

Devereux (1837), der foregriber Verdis 

dramatiske operaer. Men Donizetti udvikler 

også komisk opera, der når sit klimaks 

med Elskovsdrikken (1832), Regimentets 

Datter (1840) og Don Pasquale 

(1843). 

Kurset belyser Donizettis betydning 

i italiensk opera, fra bel canto over romantisk 

opera til musikdrama med 

psykologiske dimensioner, der peger 

frem mod verismen/realismen. 

City Campus 


FILMVIDENSKAB 

Studieleder: Cand.mag. Susanne 

Fabricius 

FILMVIDENSKAB – Filmhistorie 

(grundmodul) 

Hold 4090: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved cand.mag. Jan Mouritzen og 

cand.mag. Jørgen Blom 

Til trods for filmkunstens kompleksitet 

udviklede den sig ganske hurtigt. 

Den har haft stor indflydelse på de traditionelle 

kunstarter og alle former for 

kommunikation, som er opstået siden. 

Kurset giver et fyldigt indblik i filmens 

historie fra dens gennembrud i 1895 til 

nutidens computergenerede filmvisioner. 

De vigtigste perioder i filmhistorien, 

tysk ekspressionisme, russisk formalisme, 

fransk poetisk realisme, italiensk 

neorealisme, Hollywoods stjerne- og 

studiesystem, fransk nybølge, den moderne 

art film, vil blive gennemgået 

med et blik på udviklingen i samfundet 

og i de andre kunstarter. Europæisk 

og amerikansk film vil være i centrum, 

men også film fra andre dele af verden 

vil blive inddraget. Der vil blive vist klip 

af centrale værker af instruktører som 

Griffith, Eisenstein, Bunuel, Truffaut, 

Polanski, Kurosawa, Cassavetes, Tarantino, 

Coen-brødrene. Deltagerne bedes 

købe eller låne Mark Cousins: Filmens 

historie, 2005. 



FILMVIDENSKAB – Filmens virkemidler 

og udtryksformer (grundmodul) 

Hold 4091: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mag. Jan Mouritzen og 

cand.phil. Annette Wernblad 

Filmen er den nyeste kunstart og har 

fået flere afledninger. Den er meget afhængig 

af teknik, baseret på et kollektivt 

arbejde af mange forskellige fagfolk 

og et væld af detaljer, som gerne skal 

smelte sammen til en gnidningsfri helhed 

eller bevidst bryde med den dominerende 

æstetik og bringe den videre.

På kurset vil vi se på de filmiske udtryksmidler 

på tværs af filmhistorien. 

Væsentlige elementer som kameraets 

position og bevægelser, kontinuitetsklipning 

og montage, dybdefokus 

og belysning, dekorationer og farver, 

tale, lyd og musik, dramaturgi, genre og 

skuespil vil blive gennemgået ud fra en 

række eksempler af instruktører som 

Eisenstein, Ford, Welles, Rossellini, Godard, 

Hitchcock, Kubrick, Fellini, Coppola, 

Scorsese, George Lucas og Peter Jackson. 

Deltagerne vil blive udrustet med 

en værktøjskasse og et ordforråd til at 

beskrive de oplevelser, de har i mørket. 



FILMVIDENSKAB – Filmteori og 

-analyse (grundmodul) 

Hold 4092: 10 torsdage 14.15-16 

(20/9-29/11) 

Ved cand.mag. Susanne Fabricius 

Filmen sammensmelter en række 

kunstarter, billedkunst, fotografi, musik, 

teater, litteratur, samtidig med at den 

er en helt original kunstnerisk udtryksform 

med mange forgreninger. De tidlige 

filmteoretikere, som havde yderst 

forskellige baggrunde, tumlede med 

modsætninger i selve filmens væsen, 

forholdet mellem tid og rum, mellem 

fantasi og realisme, temaer, som også 

giver genlyd i senere filmteori. Mange 

aktive filmfolk som Eisenstein, Godard, 

Truffaut og Tarkovskij har selv bidraget 

til filmteorierne. 

Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden 

om de væsentligste faglige 

tilgange til filmstudiet: auteurteori, 

filmatiseringsteori, filmsociologi og -semiotik, 

feministisk og psykoanalytisk 

filmteori. En bred vifte af analysemodeller 

gennemgås, således at deltager- 

ne selv bliver i stand til at arbejde med 

filmanalyse i praksis. Vi vil dybdeanalysere 

en eller flere film i fællesskab. En 




FILMVIDENSKAB – De drog mod vest: 

Europæiske instruktører i Hollywood 

Hold 5359: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-12/11) 

Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen 

Hollywood har gennem tiden tiltrukket 

en række af Europas vigtigste instruktører. 

Mange har måttet forlade drømmefabrikken 

med bøjet nakke, knækket 

af det enorme produktionsapparat, 

mens andre netop har lavet deres bedste 

film. Vi vil i dette kursus se på ti instruktører 

fra sidstnævnte kategori, 

som formåede at forene en europæisk 

kunstnerisk sensibilitet med amerikansk 

narrativ tæft og professionalisme. 

Følgende film vil indgå i kurset: 

Sunrise (F.W. Murnau, 1927); Ninotchka 

(Ernst Lubitsch, 1939); Letter from an 

Unknown Woman (Max Ophüls, 1948); 

Sunset Boulevard (Billy Wilder, 1950); 

Vertigo (Alfred Hitchcock, 1958); Once 

Upon a Time in the West (Sergio Leone, 

1968); Chinatown (Roman Polanski, 

1974); Gøgereden (Milos Forman, 1975); 

Paris, Texas (Wim Wenders, 1984); Drive 

(Nicolas Winding Refn, 2011). 

Hver enkelt film vil blive analyseret 

i dybden og sat i et filmhistorisk perspektiv 

samt diskuteret i forhold til instruktørens 

andre hovedværker. 



FILMVIDENSKAB – John Cassavetes 


(10/11-11/11) 

Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen 

Med John Cassavetes’ instruktørdebut 

Skygger (1959) blev der trukket en linje 

i sandet mellem fortiden og fremtiden 

i amerikansk film. Her var en film, 

der med sin jazzede improviserede stil 

blev en enorm inspiration for det nye 

Hollywood og instruktører som Martin 

Scorsese. Men selv blev Cassavetes 

aldrig rigtig en del af Hollywood. Hertil 

var han som kunstner for kompromisløs 

og hans film for hudløst udleverende. 

Med et frygtindgydende hold 

skuespillervenner, som talte bl.a. Ben 

Gazzara, Peter Falk og hustruen Gena 

Rowlands, skabte han film fyldt med 

utilsløret autenticitet og komplekse karakterstudier, 

der satte sig som en kile i 

det etablerede system. Vi vil i dette kursus 

diskutere Cassavetes’ liv og arbejdsmetoder 

gennem en analyse af hans 

filmiske hovedværker som f.eks. Ansigter 

(1968), En kvinde under indflydelse 

(1974) og Mordet på en kinesisk bookmaker 

(1976). Filmene vil desuden blive sat 

i et filmhistorisk perspektiv. 



FILMVIDENSKAB – Film fra Spanien 

Hold 5361: 8 onsdage 19.15-21 

(5/9-7/11, ikke 26/9) 

Ved cand.mag. Anne Højgaard 

Christiansen 

Spanien er et spændende og anderledes 

filmland, som har formået at sende 

et stigende antal film i de danske biografer. 

Den oscar-belønnede instruktør 

Pedro Almodóvar er den helt store kanon 

i spansk film, som gjorde op med 

de tabuer, der prægede Francos diktatur 

indtil 1975. Derved banede han vejen 

for den alsidighed og kreativitet, 

der siden har præget landets film. Vi vil 

både se på spanske filmperler fra diktaturets 

tid samt på nogle af de nyere 

film, der har markeret sig internationalt: 

Hverdagsdramaet Mandage i solen, 

den poetiske, næsten surrealistiske 

film Det røde egern, Mit indre Hav med 

en oscarbelønnet Javier Bardem i hovedrollen 

og Camino, som handler om, 

når den katolske tro bliver til fanatisme. 

Det spanske diktatur er igen et centralt 

emne, som vi ser på i De blinde solsikker, 

mens Iciar Bollaín kaster lys over vold i 

parforhold i Ta’ mine øjne og så er der 

jo Almodóvar, som også taler om parforhold 

i Tal til hende, på sin helt egen 

måde. Alle film kan fås i Danmark. 



57 

LINjESTuDIER

58 

LINjESTuDIER 

FILMVIDENSKAB – John Frankenheimer 

Hold 5362: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Jan Mouritzen 

Mesterinstruktøren John Frankenheimer 

(1930-2002) bragte tv-mediets 

energi med som ballast, da han slog 

igennem med thrilleren Kandidaten fra 

Manchuriet (1962), der afspejler koldkrigstidens 

ideologiske spændinger. 

Frankenheimer giver ofte en psykologisk 

intim skildring af en utilpasset individualist 

kombineret med desillusionerende 

billeder af amerikansk mytologi, 

som i En moderne helt og den skræmmende 

Manden der skiftede ansigt 

(1966). Frankenheimers senere film er 

præget af åndeløst detaljerede action - 

scener, men stadig med en skarp sans 

for politisk aktualitet i behold. Sort søndag 

(1977) og Et år med terror (1991) 

skildrer den ekstreme terrorisme som 

en trussel mod de åbne, demokratiske 

samfund. Spionthrilleren Ronin (1998) 

genopliver polariseringen mellem øst 

og vest, nu primært iscenesat som effektiv 

tjubang-underholdning. På kurset 

skal vi analysere uddrag fra Frankenheimers 

hovedværker, udover de 

nævnte også Syv dage i maj; Toget (begge 

1964) og Generalernes testamente 

(1985). 



FILMVIDENSKAB – Engelsk 

køkkenvask-realisme 

Hold 5363: 10 onsdage 14.15-16 

(5/9-14/11) 


Køkkenvask-realismen var en kulturel 

strømning, der opstod i de sene 1950’ere 

indenfor engelsk teater, kunst, litteratur 

og film. De vrede unge mænd var i fokus 

i de socialrealistiske dramaer, som udspillede 

sig i provinsielle miljøer og viste 

en hverdag præget af trøstesløse fremtidsperspektiver. 

John Osbornes drama 

Ung vrede tematiserede alle frustrationerne 

ved at være fastlåst i et lavtlønnet 

fabriksarbejde og filmversionen fra 

1958 med en kraftfuld Richard Burton 

regnes for den første i køkkenvask-traditionen. 

Nybølgen i britisk film blev an- 

ført af socialistisk orienterede instruktører 

som Tony Richardson, Lindsay 

Anderson og Ken Loach. Til periodens 

centrale køkkenvask-dramaer hører: Lørdag 

aften, søndag morgen (1960); Sejr eller 

nederlag (1962); Livets pris (1963); Georgy 

Girl (1966) og Stakkels ko (1967). 

En generation af intense engelske 

skuespillere fik deres filmiske gennembrud 

indenfor køkkenvask-realismen: 

Albert Finney, Lynn Redgrave, Richard 

Harris, Terence Stamp m.fl 



FILMVIDENSKAB – Deborah Kerr 


(6/10-7/10) 


Den engelske skuespillerinde Deborah 

Kerr (1921-2007) forenede ydre skønhed 

med en nobel og reserveret fremtoning, 

hvilket ofte gav hende roller som 

nonner og skolefrøkener i amerikansk 

film. Kerr begyndte karrieren i britiske 

film, bl.a. i hele tre roller (!) i Powells 

Duellen (1943) og i Den sorte lilje, inden 

hun kom til Hollywood. Her blev hun 

stjerne som den utro hustru i Herfra til 

evigheden, og spillede ofte siden i historiske 

dramaer som Qvo vadis? og Julius 

Caesar. Kerr vandt megen beundring 

for sin præstation som den stædige 

guvernante i musicalen Kongen og jeg 

(1956) og for sin rolle i Nonnen og marineren 

(1957). Hun blev adskillige gange 

nomineret til Oscars for bedste kvindelige 

hovedrolle. Kerr var yderst bevægende 

i tåreperseren Romantik ombord 

(1957) og skiftede overbevisende genre, 

da hun agerede i to psykologiske gyserfilm, 

De uskyldige (1961) og Det ondes 

magt (1965). Deborah Kerr modtog i 

1994 en æres-Oscar for sine mange elegante 

og graciøse kvindeportrætter. 



FILMVIDENSKAB – Gangsterfilm 

Hold 5365: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 


En af Hollywoods mest perspektivrige 

genrer er gangsterfilmen, der opstod 

i kølvandet på 1920’rnes forbudstid 

og den økonomiske depression. Gangstere 

som Al Capone og John Dillinger 

gav filmen et rigt stof til ydre dramatisk 

handling. Publikums fascination af disse 

farverige personer og deres vilde liv 

blev i filmen kombineret med en moralsk 

forsvarlig konklusion, gangsternes 

fald. Lydfilmen etablerede gangsterfilmen 

som genre med Chicagos underverden 

(1931) og Scarface (1932) som de 

banebrydende værker. De hårdkogte 

skuespillere Edward G. Robinson, James 

Cagney og Humphrey Bogart skabte 

deres karrierer i neurotiske gangsterroller 

i film som Den forstenede skov 

(1935), De der kom tilbage (1939) og High 

Sierra (1941). 

Efter krigen nød gangsterfilmen fortsat 

stor popularitet. Den biografiske 

b-film Dillinger (1945) skildrede FBI’s 

klapjagt på ‘samfundets fjende nr.1’, 

medens den psykopatiske og magtgale 

gangster i Hvidglødende (1949) blev 

fremstillet som et sølle offer for en patologisk 

moderbinding. 



FILMVIDENSKAB – Mad Men: En 

længsel efter galskab? 

Hold 5366: 10 onsdage 17.15-19 

(12/9-21/11) 

Ved mag.art. Ulla Hjorth Nielsen 

Den prisbelønnede tv-serie Mad Men 

(2007-) skabt af Matthew Weiner er

levet kaldt en stor visuel roman om 

1960’ernes New York, en epoke præget 

af modernitet, politisk ukorrekthed og 

radikal forandring. Intrigerne udspiller 

sig på reklamebureauet Sterling 

Cooper på Madison Avenue, heraf titlen. 

Serien har efterkrigstid, forbrugersamfund 

og faktiske kulturbegivenheder 

som bagtæppe, og fænomener som 

racekonflikter, undertrykkelse af homoseksuelle 

og kvindefrigørelse i front. 

Mad Men er rig på karakterer og 

mønsterbrydere. Med den dunkle og 

hemmelighedsfulde Don Draper og 

ambitiøse tekstforfatter Peggy Olsson i 

centrum. Sædvanligvis analyseres færdige 

filmiske værker. Mad Men er en 

undtagelse. Der tales om syv sæsoner 

i alt, men intet er afgjort. I skrivende 

stund er der allerede 52 afsnit at tage 

afsæt i og vise illustrative klip fra. En 

dansksproget antologi: Fjernsyn for viderekomne, 

Turbine, 2012, kan anbefales. 



FILMVIDENSKAB – Film om film 

Hold 5367: 10 torsdage 14.15-16 

(6/9-15/11) 

Ved cand.phil. Annette Wernblad 

Siden sine tidligste dage har filmen 

reflekteret over sin egen rolle som 

kunstart, underholdningsmedium og 

teknologisk fænomen. Er det filmens 

rolle? Har man til alle tider overvejet, 

at gengive den ydre virkelighed så trofast 

mod denne som muligt, eller bør 

filmen transformere virkeligheden og 

uddrage dybere og mere eviggyldige 

sandheder? 

På dette kursus vil vi gennemgå en 

række film, som handler om selve filmen. 

Vi vil diskutere filmens rolle, natur, 

æstetik og iboende særpræg som 

kunstart samt dybdeanalysere en række 

europæiske og amerikanske værker, 

som specifikt omhandler filmen 

og dens syn på sig selv. Vi vil inddrage 

fx: Minnellis The Bad and the Beautiful; 

Preston Sturges Sullivan’s Travels; 

Stanley Donens Singing in the Rain; Fellinis 

8½; Billy Wilders Sunset Boulevard; 

Truffauts Den amerikanske nat; Woody 

Allens Stardust Memories; Robert Alt- 

mans The Player; David Lynchs Mulholland 

Drive; Michel Hazanavicius’ The Artist 

og Scorseses Hugo. 



FILMVIDENSKAB – Martin Scorsese: 

En mesterinstruktørs hovedværker 

Hold 5368: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved cand.phil. Annette Wernblad 

Der er blandt verdens filmkritikere bred 

enighed om, at Martin Scorsese er en af 

vor tids mest nyskabende instruktører. 

Igennem de sidste årtier har han konstant 

fornyet og omdefineret filmsproget, 

og hans film har vist en enestående 

evne til at fascinere og provokere. Scorsese 

har samtidig formået at appellere 

til et bredt publikum uden at gå på 

kompromis med den kunstneriske kvalitet. 

På dette kursus vil vi gennemgå 

nogle af hovedværkerne i Martin Scorseses 

produktion. Vi vil se på hans plads 

i filmhistorien, hans egen baggrund og 

opvækst, hans forhold til katolicismen, 

hans brug af skuespillere samt af de filmiske 

virkemidler. 

Vi foretager også en gennemgribende 

analyse af dybereliggende symboler 

og temaer i disse film og de arketypiske, 

mytologiske og dybdepsykologiske 

strukturer og elementer, de indeholder. 

Blandt de film, vi vil gennemgå kan 

nævnes: Mean Streets; Taxi Driver; Raging 

Bull; The Last Tempation of Christ; 

Goodfellas; Shutter Island og Hugo. 



FILMVIDENSKAB – Indisk film: Kitsch, 

kunst og social bevidsthed 

Hold 5369: 10 tirsdage 17.15-19 

(18/9-27/11) 

Ved cand.mag. Susanne Fabricius 

I Danmark har filmuger og -festivaler 

bidraget til kulten omkring de indiske 

Bollywood-film, som ikke længere kun 

er sprudlende og farverige song-anddance-film, 

men fordeler sig på mange 

genrer og kan have et socialt eller politisk 

indhold. 

August 2012 starter et indisk kul- 

turfremstød i København, som også 

omfatter en serie med regionale film, 

eksperimentalfilm og Bollywood-film i 

Cinemateket og en række dokumentarfilm 

under CPH:DOX i november. 

På kurset vil vi benytte os af denne 

enestående lejlighed til at diskutere de 

nyeste strømninger i indisk film, som 

de kan ses i Dev Benegals Road Movie 

og Vishal Bhardwaj 7 Sins Forgiven, men 

vi vil også gå tilbage i den indiske filmhistorie, 

hvor der siden 1950’erne under 

betegnelserne parallel cinema og 

middle cinema påbegyndtes en produktion 

af kunstneriske og socialt bevidste 

film af instruktører som Satyajit 

Ray, Shyam Benegal og Ketan Mehta. 

Mira Nair og Deepa Mehta er begge bosatte 

i vesten, men deres film har stadig 

rødder i Indien. 



FILMVIDENSKAB – Scener fra et 

ægteskab 


(3/11-4/11) 

Ved cand.mag. Jørgen Blom 

En rejse gennem filmhistorien set gennem 

ægteskabskriser. Ægteskabet er 

ikke altid kønt at se på, men derfor kan 

det godt, selv i forslået tilstand, fremstå 

storslået. Under dette tema tager kurset 

sine deltagere ud på en filmhistorisk 

rejse og belyser det ud fra forskellige 

filmhistoriske perioder og stilarter. 

59 

LINjESTuDIER

60 

LINjESTuDIER 

FX via stumfilmen Sunrise (1927), hvor 

den tyske filmekspressionist Murnau 

bragte det stærkt stiliserede billedunivers 

til Hollywood. Eller via danske Bodil 

Ibsens Cafe Paradis (1950), en tidstypisk 

såkaldt ’problemfilm’, der i Ibsens kyndige 

instruktion blev poetisk realisme 

ligeså. 

De europæiske nybølger i 1960’erne 

brugte også ægteskabets udfordringer 

som en tematik (fx Antonioni og 

Rohmer). New Hollywood i Cassavetes 

Faces (1968). Woody Allen og Ingmar 

Bergman har skildret ægteskabet med 

eksistensfilosofisk tilgang og for nylig 

har Terrence Malick i The Tree of Life 

(2011) subtilt gennem sønnens og universets 

øje gjort det samme. 



TEATERVIDENSKAB 

Studieleder: Dramaturg, cand.phil. 

Birgitte Hesselaa 

TEATERVIDENSKAB – Magt og 

kærlighed hos Shakespeare 


(15/9-16/9) 

Ved mag.art. Frantz Leander Hansen 

Kurset behandler Shakespeares fremstillinger 

af magtens problemer, og 

hvordan kærligheden indgår som 

med- og modspiller i magtens verden. 

Skuespillene rejser spørgsmålene om, 

hvad der driver personerne til at tage 

magten, og de skildrer, hvad magt gør 

ved mennesker. Vi skal diskutere, hvordan 

Shakespeare anskuer forholdet 

mellem magt og natur. Handler kyniske 

magthavere i overensstemmelse 

med eller i modsætning til naturen? 

Gælder jungleloven også for mennesker? 

Vi ser på magtbegrebets bredere 

eksistentielle og filosofiske betydning. 

Fremstilles magtstrukturer som udtryk 

for foranderlige historiske forhold eller 

for evige vilkår? Spændende er det at 

diskutere, hvorvidt den lidenskabelige 

kærlighed er alvorligt ment, eller blot 

bruges symbolsk i skildringen af de 

politiske forviklinger. Lørdag behandler 

vi Richard III (1593) og Julius Cæsar 

(1599), søndag er det Othello (1604) og 

Macbeth (1606). Deltagerne bedes anskaffe 

værkerne i Johannes Sløks oversættelse. 



TEATERVIDENSKAB – Moderne teater 

live 

Hold 5492: 10 tirsdage 14.15-16 

(18/9-27/11) 

Ved cand.mag. Birgitte Dam 

Tag en tur med ud på store som små 

scener og oplev det moderne teaters 

evne til at suge sin tilskuer ind i fortællingen. 

Som tilskuer er udfordringen 

måske først og fremmest at turde slippe 

og åbne for sanserne. Men udbyttet 

stiger ikke desto mindre med fortroligheden 

med det moderne teaters form 

og virkemidler. Når vi mødes, får I en 

introduktion. Herefter er kurset bygget 

op omkring fire konkrete forestillinger, 

som hver især er tema for to undervisningsgange. 

Vi vil fokusere på analysen 

af typiske tendenser i samtidens teater 

med hensyn til tekst, scene og spil. Ligesom 

vi trækker perspektiver til nyere 

teaterhistorie og andre medier. Forestillingerne, 

som deltagerne selv ser, er: 

1. Tribadernes nat. Betty Nansen Teatret 

2. Traces. Republique 

3. Cohen. Aveny-T 

4. Lulu. Det Kongelige Teater. En materialesamling 

kan købes på holdet. Se 

også Birgitte Dam: TEATER – live, nye 

tendenser 1990-2011, Drama, 2012. 

Nørre Campus 


Historie 

ANTIKKEN 

Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. 

Henrik Fich, Københavns Universitet 

ANTIKKEN – Det antikke Grækenland 

(grundmodul) 

Hold 4080: 10 onsdage 16.15-18 

(12/9-21/11) 

Hold 4081: 10 torsdage 12.15-14 

(13/9-22/11) 

Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik 

Fich Københavns Universitet og ekstern 

lektor, mag.art. Thyge C. Bro (4080) 


Fich, Københavns Universitet og 

mag.art. Ulla Rald (4081) 

Formålet med kurset er at give deltagerne 

indsigt i nogle af de grundlæggende 

metoder og synsvinkler, man anvender, 

når man beskæftiger sig med 

den antikke græske kultur, fra Kreta og 

Mykene i forhistorisk tid over arkaisk 

tid og klassisk tid til Alexander den Store 

og hellenismen. Vi har arvet meget 

fra det klassiske Grækenland, og meget 

forekommer os bekendt og ligetil, men 

samtidig er kulturen på flere områder 

fremmedartet for os. 

Kurset er lagt bredt an og omfatter 

emner inden for såvel historie, litteratur, 

sprog, religion, filosofi som kunst, 

arkitektur og håndværk. Deltagerne 

har således mulighed for at få et overblik 

over fagets mange skriftlige og 

arkæologiske kilder og for at stifte bekendtskab 

med nogle af de vigtigste 

monumenter samt de centrale litterære 

genrer. Museumsbesøg indgår i 

kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. 

En tekstsamling, Det antikke 

Grækenland, sælges på holdet (70 kr.). 

City Campus 


ANTIKKEN – Det antikke Rom 

(grundmodul) 

Hold 4082: 10 tirsdage 12.15-14 

(11/9-20/11) 


Fich, Københavns Universitet, 

mag.art. Ulla Rald, cand.mag. Hanni 

Hartmann Hansen og BA Bettina 

Amden 

Byen Rom, det naturlige midtpunkt i 

det vidtstrakte romerske imperium, 

var oprindelig blot en samling hytter 

på en høj ved Tiberen. Roms udvikling 

fra landsby til stormagt er i sig selv en 

fængslende fortælling, som også romerne 

selv holdt af. Kurset vil ud over 

Roms historie fokusere på romersk 

kunst, arkitektur og teknik samt på den 

litterære, filosofiske og politiske indsats. 

Deltagerne vil således få et overblik 

over fagets skriftlige og arkæologiske 

kilder og de metoder, der er nyttige 

at kende til, når man beskæftiger sig 

med de vigtigste perioder i Roms historie: 

kongetiden, republikken og kejsertiden. 

Romerne lader sig i vidt omfang 

inspirere af græsk kultur, navnlig efter 

erobringen af Grækenland i det 2. årh. 

f.Kr., og Roms rolle i Europas historie, 

som formidler af den samlede antikke 

kultur vil blive inddraget. Museumsbesøg 

indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes 

af deltagerne. En tekstsamling, 

Det antikke Rom, sælges på holdet (70 

kr.). 

City Campus 


ANTIKKEN – Sundhed og sygdom i 

antikken 

Hold 5335: 10 tirsdage 15.15-17 

(4/9-13/11) 

Ved mag.art. Ulla Rald; dr.pharm. 

Svend Norn; dr.pharm. Poul Kruse; 

ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, 

Københavns Universitet; cand.phil. 

Mette Gregersen. Tilrettelægger: Ulla 

Rald 

Mennesket har altid været optaget af 

kroppen og dens mysterier. Hvordan 

fungerer den? Hvorfor bliver vi syge? 

Hvordan helbreder man? Med bønner, 

lægeurter, åreladning eller kirurgi? Allerede 

ægypterne nedfældede medicin- 

ske forskrifter og tanker om åndedrættets, 

leverens og hjertets funktioner. 

Grækeren Hippokrates, der levede på 

Kos i 5. årh. f.Kr., regnes for ”lægekunstens 

fader”, ikke mindst fordi han udformede 

det lægeløfte, som læger næsten 

uforandret stadig aflægger. 

Grækerne viser stor interesse for 

kroppen og gengiver i skulptur og vasemaleri 

den nøgne mandskrop med stor 

nøjagtighed. I Rom fortsætter man den 

græske tradition, og lægebøger fra 1. og 

2. årh. e.Kr. benyttes helt op til renæssancen, 

bl.a. Celsus’ Om medicin, Soranus’ 

Om kvindesygdomme og Galen, der 

beskriver lægeurterne. Araberne bidrager 

med yderligere viden. 

Den antikke medicin blev grundlaget 

for sygdomsbehandling gennem hele 

middelalderen. Emnet bliver behandlet 

filologisk, arkæologisk og farmakologisk. 

City Campus 


ANTIKKEN – Afrodite og Eros, Venus og 

Amor: Kærlighed og livslyst, glæde og 

sex, skabelse og begær 

Hold 5336: 10 onsdage 14.15-16 

(12/9-21/11) 

Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. 

Bro; ekstern lektor, cand.mag. Henrik 

Fich, Københavns Universitet; 

mag.art. Ulla Rald 

Fra det øjeblik Eros kommer til verden 

ud af Kaos, og Afrodite bliver født 

af havskummet ved Cypern har menneskene 

fået to magtfulde guder som 

hjælpere, men så sandelig også to barske 

modstandere. 

De to græske guder optræder siden 

hen i den romerske gudeverden som 

Venus og Amor, moder og søn, og gen- 

nem hele antikken forsøger menneskene 

at forholde sig til disse guder og deres 

kolossale magt. 

På kurset vil vi gennem centrale tekster, 

kultsteder og afbildninger af de to 

guder i både græsk og romersk sammenhæng 

belyse de mange forskellige 

måder, de fremtræder på og udøver deres 

magt. I Platons Symposion skelnes 

der fx mellem en verdslig, lav Eros og en 

himmelsk, en skelnen som lever videre 

efter antikken. For romerne er Venus 

moder til Aeneas og dermed til hele det 

romerske folk, der tilbeder gudinden 

som Venus Genetrix, gudinden der skaber 

liv og frugtbarhed, og som er stammoder 

til den juliske slægt, herunder 

Caesar og Augustus. 

City Campus 


ANTIKKEN – Romerske kejsere i en 

kaotisk tid: 30 kejsere på 100 år 

Hold 5337: 5 tirsdage 15.15-17 

(4/9-9/10, ikke 2/10) 


Bro og mag.art. Ulla Rald 

Mange har den opfattelse, at Romerriget 

faldt efter kejser Marcus Aurelius. 

Tiden efter sønnen Commodus og 

i begyndelsen af det 3. århundrede var 

da også præget af uro, hvor Severerne 

både gav ro og uro, men navnlig de senere 

soldaterkejsere, der fulgte i en 

uendelighed af med- og modkejsere, 

gav anledning til megen tumult. 

Det sluttede med Diokletian og Tetrarkiet, 

de fire kejsere, der igen skabte 

orden og ro i Romerriget. Riget var ganske 

enkelt for solidt forankret i en effektiv 

statsstyring, til at der skete varige 

skader. Der skulle mere seriøse angreb 

til på hele den samlende kraft, før den 

for alvor forandrede sig. Den forandring 

fandt sted, da Konstantin den Store 

blev enekejser og flyttede rigets hovedstad 

væk fra Rom og til Byzans. Dermed 

blev Romerriget reelt delt i to halvdele. 

Først på det tidspunkt, efter 325 e.Kr., 

kom begyndelsen på enden for Romerriget. 

City Campus 

440 kr. 

61 

LINjESTuDIER

62 

LINjESTuDIER 

ANTIKKEN – Et levet liv: Den antikke 

biografi 

Hold 5338: 3 lørdage 10.15-14 

(22/9, 29/9 og 6/10) 


Bro, ekstern lektor, cand.mag. Henrik 

Fich, Københavns Universitet 

Biografien er sammen med romanen 

en af de nye antikke genrer, der opstår 

i forbindelse med, at menneskesynet 

ændrer sig i 300-tallet f.Kr. Her bliver 

det interessant at afbilde det enkelte 

menneske i såvel litteratur og kunst. 

Der er ikke længere tale om glorificeringer 

af helte og fokus på deres bedrifter. 

Den nye genre forlanger, at forfatteren 

belyser den person, han skildrer, både 

gennem hans gode og mindre gode sider. 

På kurset vil vi blandt andet inddrage 

grækeren Plutark, der sammenstiller 

biografier parvis, fx en græsk politiker 

som Demosthenes sammen med 

romeren Cicero, og vurderer dem over 

for hinanden, en form Holberg senere 

benytter. Desuden vil vi inddrage nogle 

af Suetons kejserbiografier, der ikke 

som Plutarks biografier er beregnet på 

at inspirere til et moralsk bedre liv, men 

snarere på at tage afstand fra et umoralsk. 

I hellenistisk og romersk skulptur 

er tendensen den samme. Det enkelte 

menneske skildres med en større grad 

af realisme end tidligere. 


528 kr. 

ANTIKKEN – Pompei 


(27/10-28/10) 

Ved mag.art. Ulla Rald og ph.d. Torben 

Svendrup 

I 79 e.Kr. kom vulkanen Vesuv i et katastrofalt 

udbrud. Byer blev udslettet, 

en af disse var Pompei. Udgravningen 

af oldtidsbyen Pompei har givet os en 

enestående kilde til antikkens historie. 

Målet med undervisningen er to ting, 

dels at give indblik i hvad en antik by 

var og hvordan den fungerede, og dels 

bruge Pompei som udgangspunkt for 

en gennemgang af romersk kulturhistorie 

i første århundrede e.Kr.. Pompei 

giver os en sjælden mulighed for at le- 

vendegøre det antikke menneske. Med 

udgravningerne som udgangspunkt, 

suppleret af et skriftligt primært kildemateriale, 

vil vi følge mennesker fra 

vugge til grav. Vi vil besøge templer og 

forum, de uartige piger, drikke vin og gå 

på værtshus. Badeanstalter og gladiatorkampe 

var en del af forlystelserne, 

men vi vil også se på, hvordan dagligliv, 

kunst og politik i Pompei var påvirket af 

udviklingen i Romerriget. 

Ved at sammenstille historisk, arkæologisk 

og kunsthistorisk forskning får 

vi et billede af, hvad vi ved om Pompei i 

dag. 



ANTIKKEN – Vest i øst 


(3/11-4/11) 


Bro og cand.mag. Hanni Hartmann 

Hansen 

Rom erobrede til sidst alle landene omkring 

Middelhavet, som dermed blev et 

indhav i Romerriget. Overalt hvor romerne 

kom frem, byggede de nye byer, 

fordi de var en bykultur. Romernes arkitektur 

afspejlede, at det var de samme 

behov, der skulle tilfredsstilles, uanset 

hvor det var i Romerriget. Først grækernes 

og senere romernes aktiviteter i 

den østlige del af Middelhavet er kendt 

for de fleste. Men hvad med de synlige 

spor? Med Alexander den Stores erobringer 

blev området en del af den hellenistiske 

fælleskultur, der blev forstærket 

med romerne. Romerne byggede 

i Mellemøsten og Nordafrika nogle af 

den antikke verdens største byer. Mange 

af disse byer er ofte forbavsende 

velbevarede, og ruinerne giver et selvstændigt 

og enestående billede af dagliglivet 

dengang. Alle kender Karthago, 

men der er mange andre romerske byer 

fx Leptis Magna i Libyen, Baalbek i Libanon 

og Palmyra i Syrien. Kurset er en 

”oplevelsestur” til udvalgte romerske 

ruinområder i Syrien, Libanon, Jordan 

og Libyen. 



VINTERKURSER 

ANTIKKEN – Græske guder og myter: 

I antikken og i dag 


(21/1-25/1, 2013) 

Ved mag.art. Ulla Rald 

Hvad er en myte og hvordan opstår 

den? Hvorledes afspejler myten samfundet 

og historiens gang? Vi tager 

udgangspunkt i Kreta, hvortil mange 

myter knytter sig, fx Zeus, der bortførte 

den fønikiske prinsesse Europa, som 

fødte kong Minos, dyrkelsen af slangegudinderne 

og tyrekult omkring de 

store paladser. Kretas matriarkalske 

frugtbarhedskult har sin modsætning 

i Mykenes krigerverden og Homers helteskikkelser. 

Her regerede de olympiske 

guder. 

Hos den antikke forfatter Hesiod skal 

vi læse om gudernes og verdens tilblivelse, 

fra da Gaia opstod af Kaos, og 

Zeus bekæmpede sin egen far, til den 

skumfødte Afrodite. Overalt æredes 

guderne med store templer. Apollon 

og Dionysos var modsætninger, men i 

Delfis orakelhelligdom dyrkedes begge 

guder. Guderne styrede menneskenes 

skæbne, som vi kan læse om i Sofokles’ 

tragedie Ødipus. Vi skal på museer 

samt ud i byen og se på guder i antikken 

og i dag. 

City Campus 

1.056 kr.

FORHISTORISK 

ARKÆOLOGI 

Studieleder: Museumsinspektør, 

mag.art. Peter Vang Petersen, 


FORHISTORISK ARKÆOLOGI – 

Fantastiske fortidsfund (grundmodul) 

Hold 4095: 10 onsdage 15.15-17 

(5/9-14/11) 

Ved museumsinspektør, mag.art. Peter 

Vang Petersen; stud.mag. Jacob Nyborg 

Andreassen; BA Mads Lou Bendtsen, 

Nationalmuseet; dr.phil. Flemming 

Kaul, Nationalmuseet; cand.mag. 

Laurine Albris. Tilrettelægger: Peter 

Vang Petersen 

I disse år myldrer arkæologiske fund 

frem som aldrig før, og selvom mange 

kun bringer ”gammelt nyt”, så gøres 

der ind imellem fantastiske fund, som 

fuldstændig ændrer vores syn på den 

fortidige udvikling. Som introduktion 

til arkæologien præsenteres en række 

epokegørende fund, fra øen Flores i Indonesien, 

hvor et hidtil ukendt skud på 

menneskets stamtræ, homo florensis, 

jagtede dværgelefanter for 13.000 år siden, 

til Kalkriese i Mellemtyskland, hvor 

udgravninger nu har påvist slagmarken, 

hvor den romerske imperialisme 

fik et knæk, da Varus mistede tre legioner 

i kamp mod germanernes hærstyrker. 

Vi hører også om nye undersøgelser 

af de kolossale bautasten, som de første 

stenalderbønder rejste i Bretagne 

og om de nye fund af helleristninger 

fra Bornholm. Kurset behandler udenlandske 

og danske arkæologiske fund 

af ekstraordinær art, og ud over disse 

glimt af fantastiske fortidsfund rundt 

om på kloden gives et generelt indblik 

i arkæologiens metoder og brug af naturvidenskabelige 

teknikker. 



FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Fra 

stamme til stat i Danmark: Jernalder 

og vikingetid 

Hold 5378: 8 mandage 16.15-18 

(10/9-5/11) 

Ved museumsinspektør, mag.art. 

Nis Hardt, Danevirkemuseet; 

seniorforsker, ph.d. Anne Pedersen, 

Nationalmuseet; museumsinspektør, 

mag.art. Linda Boye, Kroppedal 

Museum; museumsinspektør, 

mag.art. Per O. Thomsen, Svendborg 

Museum; forskningsassistent, 

cand.mag. Josefine Franck Bican, 

Nationalmuseet; museumsinspektør, 

mag.art. Tom Christensen, Roskilde 

Museum; tidl. museumsinspektør, 

mag.art. Margrethe Watt, Bornholms 

Museum; museumsinspektør, 

mag.art. Per Ethelberg, Haderslev 

Museum. Tilrettelægger: cand.polit. 

Hans K. Nielsen, Tværpilen 

Vi vil på dette kursus følge den tidligste 

rigsdannelse i Danmark gennem 

en række meget markante fund og oldtidsminder. 

Udgravningerne i Jelling, 

stormandsgård ved Tissø, kongsgård i 

Lejre, regionale magt- og handelscentre 

på Fyn ved Gudme Lundeborg, på 

Bornholm ved Sorte Muld, på Østsjælland 

Himlingøje, Ishøj og selvfølgelig 

de meget betydelige forsvarsværker i 

Sønderjylland såsom Olgerdiget og Danevirke 

i de forskellige tidsfaser vil blive 

gennemgået, med de resultater som de 

seneste udgravninger i så rigt mål har 

givet. Konturerne af den tidligste rigsdannelse, 

hvor Danmark udvikler sig 

fra et stammesamfund til en stat opridses. 

Dels på Sjælland, hvor det er muligt 

at afdække hvor og hvornår den tidligste 

sjællandske kongemagt opstår 

og udvikler sig, dels på Fyn og endelig 

i Sønderjylland. I det afsluttende foredrag 

trækkes linjerne i denne afgørende 

udvikling op. Kurset tilrettelægges i 

samarbejde med Vestegnens Amatørarkæologiske 

Forening ”Tværpilen”. 

Taastrup Medborgerhus, Taastrup 

Hovedgade 71, 2630 Taastrup 


FORHISTORISK ARKÆOLOGI – 

Arkæologiens idéhistorie 

Hold 5379: 10 torsdage 15.15-17 

(6/9-15/11) 

Ved mag.art. Andreas Bonde Hansen 

Fortiden som videnskabeligt studie er i 

høj grad en dansk opfindelse, og de tidlige 

danske arkæologiske pionerer gjorde 

landvindinger af fundamental betydning. 

Men allerede fra oldtiden har 

man været bevidst om fortiden og den 

erfaringslære, den bringer med sig. På 

kurset vil vi se på fortiden som historisk 

konstruktion, på arkæologiens betydning 

for vores moderne civilisation og 

på en æra i dansk videnskab, som i den 

brede befolkning aldrig har fået sin betydning 

anerkendt. 

Kurset omhandler: Fortiden i oldtiden; 

Ole Worm og renæssancens fortid; 

oplysningstiden, med Hegel, Herder og 

arkæologien. Derudover kiger vi på Orienten, 

kimen til arkæologien; Christian 

Jürgensen-Thomsen og verdens første 

folkemuseum; arkæologien og naturvidenskaben 

vs. arkæologien og litteraturen; 

Worsaae & Müller, fra folklore til 

videnskab samt Becker og dansk arkæologi 

i det 20. årh. Afslutningsvist ser vi 

på post-moderne arkæologi (eller mangel 

på samme?) og arkæologi og politik 

efter 2. verdenskrig. 



HISTORIE 

Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger 

Bang, Københavns Universitet 

HISTORIE – Fagets metode, teori og 

kildekritik (grundmodul) 

Hold 4097: 10 fredage 14.15-16 

(14/9-23/11) 

Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, 

Københavns Universitet og BA Ingela 

Kyrre. 

Kurset giver en forståelse af, hvordan 

historisk bevidsthed dannes og formidles, 

hvordan den farver vor nutidsforståelse, 

og hvordan historien i praksis 

benyttes som led i politisk og kulturel 

63 

LINjESTuDIER

64 

LINjESTuDIER 

argumentation. Fagets hjælpemidler 

vil blive præsenteret. 

Mens forskningen tidligere ofte fokuserede 

på den politiske historie forstået 

som institutionernes forhold, har 

den almindelige samfundsudvikling 

medført, at historikere nu stiller andre 

og mere vidtrækkende spørgsmål til 

kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et 

centralt begreb i en stor del af forskningen. 

Kursets første del behandler historieforskningens 

udvikling fra slutningen 

af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik 

blev introduceret. Vi gennemgår 

eksempler på anvendelse af kildekritikken 

og dens samspil med historieopfattelsen, 

og hvordan man ud fra kilderne 

drager slutninger til virkelighedens historiske 

problemstillinger. Kursets anden 

del ser på udnyttelsen af nye medier 

og behandler spørgsmålet om, 

hvilken indflydelse moderne massekommunikation 

har på nutidens opfattelse 

af fortiden samt hvilke bidrag, de 

yder til den historiske forskning. Deltagerne 

bedes købe eller låne: Sebastian 

Olden-Jørgensen: Introduktion til historisk 

kildekritik, Gad, 2001. En tekstsamling 




HISTORIE – Det moderne Egyptens 

historie: Fra Muhammed Ali til Det 

arabiske forår 

HOLD 5383: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Kenneth Kølle 

Når man siger Egyptens historie, vil de 

fleste nok tænke på pyramiderne og 

faraonerne. Men Egyptens historie er 

andet og mere end Keopspyramiden 

og Tutankhamon. Egyptens historie er 

også historien om et land, der fra at 

have været under osmannisk og europæisk 

dominans, bliver et kongerige 

og senere en republik. Senest er landet 

kastet ud i en uvis fremtid efter det 

egyptiske folks spontane opstand mod 

Egyptens præsident Hosni Mubarak. 

På kursets første del analyseres perioden 

fra Egypten, som en osmannisk 

provins til uafhængigheden i 1922. I 

denne forbindelse vil emner som os- 

mannerne, den franske og senere britiske 

besættelse blive berørt samt 

grundlæggeren af det moderne Egypten, 

Muhammad Ali. Kursets anden del 

analyserer perioden fra Egypten som 

kongerige og frem til Det arabiske forår. 

Her vil emner som Gamal Abdel Naser 

og Suezkanalen, Anwar Sadat og forholdet 

til Israel samt Hosni Mubarak og 

Det arabiske forår blive belyst. Tekstmateriale 

udleveres på holdet. 



HISTORIE – Cato d. yngre, Pompeius, 

Cicero og forretningsmanden Atticus 

Hold 5384: 10 torsdage 10.15-12 

(13/9-22/11) 

Ved ph.d. Torben Svendrup 

Gennem de tre politikere, der i senrepublikken 

dannede modstykke til 

Cæsar, vil vi se på de politiske kampe, 

der førte frem til republikkens endeligt 

og indførelsen af det totalitære kejsersystem. 

Cato var en ultrakonservativ 

politiker, der ikke gav megen plads til 

kompromis. Sammen med Roms største 

general, den rige Pompeius og filosoffen, 

taleren og politikeren Cicero, var 

de dem, der tegnede den romerske republik 

på godt og ondt. I dette politiske 

moras var også epikuren, den stenrige 

forretningsmand Atticus, der på den 

ene side gjorde alt for at holde sig uden 

for politik, men på samme tid var en del 

af det politiske system. 

Kurset giver et indblik i romersk politik 

under overfladen. Vi vil se på, hvad 

der var den politiske drivkraft for de enkelte 

politikere og stille spørgsmålet: 

Hvorfor forsvandt den romerske republik 

og blev afløst af det despotiske kejserstyre? 

Undervisningen vil bygge på 

kildestudier. 



HISTORIE – Mennesket i middelalderen 

Hold 5385: 10 tirsdage 10.15-12 

(11/9-20/11) 


Kurset om dansk middelalderhistorie 

1350-1523 tegner et billede af det mid- 

delalderlige menneskes tankegang og 

mål i tilværelsen. Tilgangen til stoffet 

vil være mentalitetshistorisk. Vi vil undersøge, 

hvordan det middelalderlige 

menneske opfattede troen, hvad der 

var væsentligt i livet og hvad et ”godt” 

liv var. Vi vil blive præsenteret for en 

række af middelalderens livsformer og 

livs muligheder. Ved at anvende en sociologisk 

metode, forsøges det at skabe 

et billede af, hvordan livet formede sig 

for det middelalderlige menneske. Vi vil 

beskæftige os med mad og drikke, dagligdagens 

arbejde for mand og kvinde, 

fødsel og død og ikke mindst livet 

for forskellige samfundsgrupper, den 

gejstlige og livet for rakkerkarle, borgere, 

fæstebønder, bryder og stormænd. 

Kurset giver et indtryk af, hvordan man 

levede livet på land og by i det danske 

middelalderlige samfund. Undervisningen 

er baseret på kildestudier. 



HISTORIE – Magtens kvinder i dansk 

middelalder 

Hold 5386: 5 lørdage 10.15-14 

(8/9, 22/9, 6/10, 3/11, 17/11) 


Magtens kvinder i dansk middelalder 

omfattede meget andet end dronningerne. 

Kongens elskerinder, stormandsfruer 

og senmiddelalderens

orgerfruer spillede en væsentlig rolle 

i middelalderens historie. Det middelalderlige 

samfund var et patriarkalsk 

samfund, men middelalderen var også 

en dynamisk tidsalder. I perioden fra 

1100 til 1523 undergik Nordeuropa meget 

store ændringer. Det var også tilfældet 

indenfor magtens sfære. Vi vil se på 

nogle af disse ændringer i forhold til, 

hvordan magtens kvinder blev placeret. 

Vi stifter bekendtskab med Svend 

Estridsen og hans mange kvinder; Valdemar-tidens 

dronninger; Margrete 

Sambiria (Christoffer I’s dronning, også 

kaldet Margrete Sprænghest); dronning 

Margrete I.; dronning Dorothea 

(gift med Christian I). 

Yderligere vil vi se på Christian II’s tre 

kvinder: dronning Elisabeth, Dyveke og 

hendes mor Sigbrit. De kongelige kvinder 

ses på baggrund af den placering, 

overklassens kvinder havde og på de 

forandringer der skete i samfundet i 

takt med handelskapitalismens udbredelse. 



HISTORIE – Det moderne Israels 

historie 

Hold 5387: 10 mandage 17.15-19 

(3/9-26/11, ikke 12/11, 19/11) 

Ved cand.mag. David Jano 

Staten Israel har været en fast del af nyhedsdækningen 

siden landets oprettelse 

i 1948. Dette kursus giver dig baggrunden 

for Israels moderne historie. 

Kurset præsenterer en historisk gennemgang 

fra landets fødsel som idé i 

slutningen af 1800-tallet frem til vores 

tid med den vedvarende konflikt mellem 

Israel og palæstinenserne. 

Kursets første del analyserer perioden 

fra Theodor Herzls idé om en moderne 

jødisk stat, frem til at Israels første 

premierminister, David Ben Gurion, 

udråbte staten Israel og den efterfølgende 

uafhængighedskrig i 1949. I denne 

forbindelse vil der blive lagt vægt på 

emner som zionisme, Balfour-deklarationen, 

Folkeforbundet og Den arabiske 

revolte. 

Kursets anden del analyserer perioden 

fra 1949 frem til idag. Her vil vægten 

blive lagt på Israels mange krige 

med dets naboer, den fortsatte konflikt 

med palæstinenserne, politiske partier 

i Israel og forholdet til de vestlige allierede. 

City Campus 


HISTORIE – Napoleon Bonaparte 


(22/9-23/9) 

Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl 

Napoleon Bonaparte er en europæisk 

skikkelse som Karl den store, en snu politiker/soldat 

som Julius Cæsar, en genial 

fantast som Alexander, men også 

en ugenert condottiere á la Borgia i 

renæssancestil. Nabilione Buonaparte 

ligner en mafioso, når han deler europæiske 

stater ud, som en slags len, til 

medlemmerne af sin ret mærkelige 

klan. En spiller der, til sidst, ruinerer ikke 

kun sig selv men også hele sit land og 

de mange som stolede på ham. 

Kurset omhandler denne ejendommelige 

mand, med den store franske 

revolution og den indviklede europæiske 

politik mellem 1769 og 1821 som 

baggrund. Kurset belyser Napoleons 

biografi, men også hvordan revolutionens 

budskab blev spredt over hele 

det europæiske kontinent fra Madrid 

til Moskva og fra København til Kairo. 

Vi ser på hvordan den moderne tid begyndte, 

både via billeder og scener fra 

de mange film om epoken. 



HISTORIE – 10 afgørende beslutninger 

i 2. verdenskrig 

Hold 5389: 10 onsdage 17.15-19 

(12/9-21/11) 

Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl 

2. verdenskrig er en stor historie, som 

kan skrives på mange måder: som 

europæernes sidste, selvødelæggende 

kamp alle mod alle; som europæisk 

borgerkrig i ideologiernes tegn; som en 

verdenskamp, der udmarver de europæiske 

imperier og indleder supermagternes 

epoke; som globaliseringens 

voldelige forudsætning. 

På dette kursus undersøger vi, in- 

spireret af Ian Kershaws værk Fateful 

choices: Ten decisions that changed the 

world, 1940-1941, de afgørende beslutninger 

med fokus på årene 1940-41. 

Det er interessant at se, hvor lang forhistorien 

til visse beslutninger har været, 

beslutninger, som kom som en stor 

overraskelse for de samtidige, og hvor 

følgerigtige nogle beslutninger, som 

virkede så spontane og irrationale dengang, 

viste sig at være. 

Vi undersøger fx Storbritanniens beslutning 

om at forsætte kampen efter 

Frankrigs nederlag, Italiens skæbnesvangre 

krigserklæring mod vestmagterne 

og Roosevelts raffinerede provokationer 

som skulle lokke Japan eller 

Tyskland til angreb. 



HISTORIE – Danmark fra revolution til 

genforening 1848-1920 

Hold 5390: 10 mandage 14.15-16 

(3/9-12/11) 

Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. 

Langkjær, Københavns Universitet 

I årene efter enevældens fald oplever 

Danmark to krige og politisk, økonomisk 

og social modernisering. Vi indleder 

med Treårskrigen 1848-50, Frederik 

VII og Grevinde Danner og krigen i 1864. 

Udbredelsen af de folkelige bevægelser 

grundtvigianismen, Indre Mission, afholdsbevægelsen 

samt andelsbevægelsen 

er væsentlige skridt i demokratiets 

udvikling. Louis Pio og Slaget på Fælleden, 

Københavns eksplosive vækst og 

1880’ernes udvandring, ligesom Estrup, 

provisorietiden, de blå gendarmer og 

anlæggelsen af Københavns befæst- 

65 

LINjESTuDIER

66 

LINjESTuDIER 

ning præger tiden efter 1864. Vi ser 

også på industriens frembrud og jernbanernes 

betydning. 1900-årene omfatter 

Alberti-skandalen, dansk neutralitetspolitik 

og krigsøkonomi med 

gullaschbaronerne under 1. verdenskrig 

og salget af de Dansk-Vestindiske Øer. 

Vi afslutter med genforeningen med 

Sønderjylland i 1920. 



HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag 

Hold 5391: 10 mandage 12.15-14 

(3/9-12/11) 



Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor 

landet var tæt på at blive republik. I 

jazztiden ser vi på arbejderkultur og på 

de kulturradikale anført af Poul Henningsen 

og på 1930’ernes kriseår i Hitlertysklands 

skygge. Hvad skete der 

den 9. april? Hvorfor gik nogle til modstand, 

mens andre hjalp Nazityskland? 

Hvad kendetegnede retsopgøret efter 

befrielsen? Hvilken betydning fik Marshallhjælpen, 

og hvad gik der forud for 

Danmarks optagelse i NATO og Fællesmarkedet? 

Hvad ved vi om atomvåbnene 

på Grønland? 68-oprøret, kvindesagen 

og ”Gør gode tider bedre” glider 

over i 1970’ernes skatteoprør, højredrejning 

og arbejdsløshed. 

Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes 

indvandring og flygtningedebat, EF/EU 

og fodnoter, tegner kurset omridset af 

dagens Danmark præget af spindoktorer 

og en ny international rolle i Baltikum, 

Balkan, Irak og Afghanistan. 



HISTORIE – En nation møder den 

moderne tids udfordringer: USA’s 

historie 1900-1945 

Hold 5392: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 



I 1900 er USA en økonomisk og verdenspolitisk 

stormagt. Storvildtjægerpræsidenten 

Theodore Roosevelt giver 

sparket til progressiv socialreform, anlæggelse 

af Panamakanalen og nationalparker. 

Hvem tegnede ellers tidens 

‘progressive’ kræfter og hvad opnåede 

de? Hvorfor gik USA ind i 1. verdenskrig? 

Hvilken betydning fik Wilsons Fjorten 

Punkter? De brølende tyveres velstand 

ender brat med 1929 børskrakket og krisen. 

Frankin D. Roosevelt forsøger med 

New Deal at genoprette økonomien og 

gøre klar til kamp mod aksemagterne. 

Var angrebet på Pearl Harbor helt 

uventet? Stillehavskrigen vender ved 

Midway til spektakulære sejre under 

Nimitz og McArthur. Invasionerne i 

Nordafrika og Normandiet indleder 

kampene i Europa, anført af Eisenhower. 

Hvilke tanker lå bag krigsstrategien 

og Yalta-konferencen? Hvad lå bag 

beslutningen om at nedkaste atombomber 

over Japan? Vi afslutter med 

USA’s stilling på tærsklen til den kolde 

krig. 



HISTORIE – En nation fødes: Fra koloni 

til uafhængighed: USA’s historie 1620- 

1800 

Hold 5393: 10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-13/11) 



I kurset ser vi på, hvad der bragte europæerne 

til Amerika, på det omskiftelige 

forhold til indianerne og på kulturmødets 

betydning for amerikansk 

selvforståelse. Hvordan var virkelighedens 

Jamestown, Captain John Smith 

og Pocahontas, pilgrimme, puritanere 

og heksejagten i Salem 1692, og hvordan 

formedes kolonitilværelsen i bl.a. 

Ny Amsterdam, sidenhen New York? 

Vi ser også på slaveriets begyndelse i 

Amerika, de identitetsskabende krige 

mellem engelske og franske kolonister 

under ‘The French and Indian War’, og 

optakten til de 13 amerikanske koloniers 

væbnede oprør mod England. Boston 

‘teselskabet’, frihedserklæringen 

‘The Declaration of Independence’ og 

uafhængighedskrigen under George 

Washingtons ledelse. Vi ser desuden på 

tilblivelsen af den amerikanske forfatning 

‘The Constitution’, herunder retten 

til at tale frit og bære skydevåben. 

Kurset afsluttes med skabelsen af 

det amerikanske politiske system og de 

første præsidenter. 



HISTORIE – Folkedrab: 

Menneskehedens største forbrydelse 

Hold 5394: 10 torsdage 10.15-12 

(6/9-15/11) 

Ved cand.scient.soc Allan S. Nielsen 

Folkedrab betragtes som den værst 

tænkelige forbrydelse, der kan udføres, 

men begrebet er først defineret i 

Folkedrabskonventionen af 1948. Hvad 

betyder det for folkedrabene i Armenien, 

Namibia, stalinismens forbrydelser 

og Holocaust under 2. verdenskrig, der 

skete før konventionen? I hvilket lys skal 

man se på disse forbrydelser, og gør det 

nogen forskel? Desuden er konventionens 

definition blevet stærkt kritiseret, 

men ikke ændret og er det nødvendigt? 

Vi har set en række konflikter eksempelvis 

i Cambodia, Irak, Rwanda og Sudan 

hvor folkedrab er begået, hvor verdenssamfundet 

har ageret forskelligt, 

stort set hver gang. 

I en række aktuelle konflikter fra Palæstina-Israel 

til Tibet og senest også i 

Libyen bliver begrebet også brugt, og 

samtidigt er man begyndt at diskutere 

folkedrab i forbindelse med konflikter 

under koloniseringen og fx slavehandlen. 

Det synes derfor yderst relevant 

og aktuelt at prøve at forstå folkedrab, 

både i et historisk, juridisk og aktuelt 

perspektiv. 

Nørre Campus 


HISTORIE – Karl Gustav krigene 1657- 

60: Dengang svenskerne krydsede 

Øresund 

Hold 5395: 10 fredage 12.15-14 

(7/9-23/11, ikke 21/9) 

Ved cand.scient.soc Allan S. Nielsen 

Den blodige krig imellem broderlandene 

Danmark og Sverige midt i 1600-tallet 

har skrevet sig ind i historien som 

en del af den lange række af kampe 

om herredømmet i Skandinavien. Alligevel 

skiller den sig ud. Danmark blev 

besat og var uhyggeligt tæt på at ophøre 

med at eksistere som stat efter 

en katastrofal dansk start på krigen, på 

trods af, at Danmark var den angribende 

part. 

Krigen indeholdt dog et succesfuldt 

forsvar af København, og en nærmest 

spektakulær sejr over svenskerne i slaget 

ved Nyborg. Forsvaret af København, 

og specielt måden det skete på, 

fik efterfølgende afgørende betydning 

for indførelsen af enevælden i Danmark. 

Konflikten var dog ikke kun en 

”broderkamp”, men en del af en stor 

europæisk krig, med kampe fra det 

sydlige Norge til Transsylvanien og fra 

de ukrainske sletter til Bremen. Der 

var endda tråde til kolonierne i Afrika 

og Amerika. Samtidigt var stort set 

alle stormagter i Europa indblandet, 

hvilket i høj grad formede både selve 

krigen og de efterfølgende fredsaftaler. 



HISTORIE – Inkarigets storhedstid og 

fald 

Hold 5538: 10 mandage 19.15-21 

(3/9-12/11) 

Ved cand.scient.soc. Charlotte 

Bøgelund Frederiksen 

Inkariget og dets historie har fascineret 

arkæologer, historikere og opdagelsesrejsende 

igennem flere århundreder. 

I 1532 gik en lille gruppe spanske 

erobrere i land på den kyststrækning, 

som i dag tilhører Peru. Mod alle odds 

lykkedes det dem at erobre det kæmpemæssige 

rige, som på det tidspunkt 

strakte sig fra Quito i Ecuador i nord 

til ned i midten af Chile i syd. Det spa- 

nierne fandt, var et rige med storslåede 

bygningsværker på afsidesliggende 

bjergskråninger og et veludbygget 

vejsystem på mere end 30.000 km, 

som gjorde kommunikation og transport 

af varer mellem inkaernes byer 

mulig. 

I dette kursus dykker vi ned i de historiske 

kilder for at finde svar på, 

hvad inkaerne var for et folk, og hvordan 

de havde organiseret deres samfund, 

politisk, økonomisk, socialt og 

religiøst. 



KULTURHISTORIE 

KULTURHISTORIE – Berlin: En 

kulturhistorisk rejse gennem byens 

historie 

Hold 5396:1 lør-søndag 10.15-16 

(27/10-28/10) 


(10/11-11/11) 

Ved cand.mag. Åse Lerche 

Siden genforeningen har udbygningen 

til hovedstad og regeringssæde 

raset gennem Berlin, og den hektiske 

proces har været præget af en vældig 

kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi, 

hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede 

udvikling har sat sit præg 

på byens kunst og kultur, arkitektur og 

gadebillede. Den aktuelle forandringsproces 

sættes ind i en større historisk 

sammenhæng, idet vi inddrager Berlins 

kulturhistoriske udvikling i tiden 

op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens 

delte by. Vi vil dermed 

se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige 

historie gang på gang har virket 

som adrenalin på kreativiteten i byen. 

På den baggrund kunne Berlin allerede 

i begyndelsen af det 20. århundrede 

udvikle sig til en af Europas vigtigste 

kunst- og kulturmetropoler. En rolle, 

Berlin i dag er ved at aktualisere igen. 



KULTURHISTORIE – Polens 

omskiftelige historie 

Hold 5539: 1 lørdag 10.15-16 

(17/11) 


Hvordan kan det være, at man kan se 

stilren italiensk renæssancearkitektur 

i Polen, stort set uden spor af lokale 

islæt, og hvordan kan det være, at der 

indenfor arkitekturen fremkom værker, 

der var 100 år forud for tiden i det øvrige 

Vesteuropa? Var det virkelig i Polen, 

at byggekunsten fandt sit udtryk med 

inspiration i de nye kopernikanske vovede 

videnskabelige teorier? Nåede renæssancen 

i Polen et højere niveau, 

end vi hidtil har forestillet os, og hvorfor 

hænger Leonardo da Vincis værker i 

øvrigt i kulturbyen Krakow? 

Det øvrige Europas prægning af Polen 

materialiserede sig bl.a. også i, at 

Polen pludselig stod med en fransk 

kongesøn som regent – en monark, der 

i øvrigt stak halen mellem benene og 

drog hjem til Frankrig for at blive konge 

dér, da lejligheden bød sig. Analysen 

af Polens plads i Europas historie med 

de mange omskiftelige vinde, der har 

blæst over landet, fører os slutteligt 

hen over Chopin-æraen, hvor Polen de 

facto var slettet af Europakortet. 


308 kr. 

67 

LINjESTuDIER

68 

LINjESTuDIER 

KULTURHISTORIE – Wien og Berlin: 

Elegance og brutalitet 


(27/10-28/10) 


De to store tysksprogede hovedstæder 

står i dag som et par af Europas kulturelle 

kraftcentre, men historisk set har 

de fulgt et alt andet end parallelt forløb. 

Mens kejserstaden Wien med al sin 

pomp og magtmanifestation, både politisk 

og kulturelt, spillede en afgørende 

rolle i Europas udvikling, så var Berlin 

til højt op i tiden en ubetydelig by i fyrstendømmet 

Brandenburg. 

På kurset følger vi den politiske og 

kulturelle udvikling i de to byer og går 

tættere på det, der hver især blev deres 

kendemærker. Karl Friedrich Schinkel’s 

Berlin blev nærmest det nordlige 

Europas Athen, og på Unter den Linden 

ser vi i dag talrige af hans nyklassicistiske 

værker, mens Wiens Ringstrasse 

arkitektonisk tog en anden men ligeså 

spændende retning. 

Inden for musikkens felt gik det dem 

ligeså forskelligt. Mens wienermusikken 

i det store hele sigtede på æstetik, 

så måtte tonerne i den tyske hovedstad 

højere oppe i tiden netop ikke vække 

behag. 



KULTURHISTORIE – Barcelona og det 

nordøstlige Spanien 


(24/11-25/11) 

Ved cand.mag. Kasper Christiansen 

Barcelona er en kulturel smeltedigel 

med et bredt tilbud inden for musik, 

kunst, teater, mode, arkitektur og gastronomi. 

I løbet af de sidste år har 

byen udviklet sig voldsomt. Siden De 

Olympiske Lege, der satte Barcelona på 

verdenskortet og betød en forbedring 

af byens infrastruktur og opførelsen af 

nye bygninger til kultur og kunst, har 

projekter som kulturfestivalen Forum 

2004 og byplanlægningsprojektet 22@ 

barcelona ført udviklingen videre. Men 

på trods af den rivende udvikling skæres 

båndene til fortiden ikke over. Ca- 

talanerne er historisk bevidste og forsøger 

at integrere historien i nutidens 

arkitektur, byplanlægning og politik. 

Kurset giver et overblik over Barcelonas 

kulturhistorie og introducerer til 

nogle af de mange kulturelle tilbud, 

der møder den besøgende. Der vil bl.a. 

blive fokuseret på Antoni Gaudí, Joan 

Miró og Pablo Picasso, romanerne Vindens 

Skygge og Havets Katedral og på 

moderne arkitektur af Jean Nouvel og 

Norman Foster. 



VINTERKURSER 

KULTURHISTORIE – Vestspanien ad 

Sølvruten 


(7/1-11/1, 2013) 

Ved cand.mag. Elsebeth Strange 

Sølvruten, ‘Via de la Plata’, blev etableret 

af romerne, da de havde indtaget Den 

Iberiske Halvø og indledte organiseringen 

af et omfattende vejnet. Sølvvejen 

gik fra Gijon på nordkysten til Sevilla i 

Andalusien, og den skulle bl.a. lette adgangen 

til de rige guldforekomster i 

den nordvestlige del af Spanien. Som 

transport-, handels- og militærvej med 

tilhørende broer, byer og fæstninger fik 

Sølvvejen afgørende betydning for udviklingen 

i Vestspanien. I dag er ‘Vejen’ 

stadig den vigtigste nord-sydgående 

akse i området. Kurset følger ruten fra 

nord til syd og er en rejse i spansk historie, 

kultur og arkitektur. På den 800 km 

lange strækning ser vi, hvordan hver 

enkelt region har sit ganske distinkte 

særkende med hensyn til økonomi og 

erhverv, mentalitet og gastronomi. 

City Campus 


NÆRORIENTEN 

Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen 

Podemann Sørensen, Københavns 

Universitet. 

NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden 

(grundmodul) 

Hold 4137: 10 onsdage 17.15-19 

(12/9-21/11) 

Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche, 

mag.art. Torben Holm Rasmussen og 

cand.phil. Mette Gregersen 

Det gamle Ægypten er kendt for sine 

mange velbevarede grave og templer, 

hvor monumental arkitektur, relieffer 

og malerier giver et levende indtryk af 

en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t. 

i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den 

trygge Nildal. 

Kurset giver deltagerne et overblik 

over det gamle Ægyptens historie og 

præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige 

materiale, som arkæologiske 

fund og udgravninger har bragt for dagen: 

pyramiderne, gravene i Kongernes 

Dal, de store templer og meget mere. 

Samtidig udgør det en introduktion 

til ægyptologien, der også giver en orientering 

i hieroglyfskriften, i ægyptisk 

mytologi, religion, litteratur og kunst 

og i det ægyptiske samfunds opbygning 

omkring et kongedømme, der til 

tider omgav sig med næsten ufattelig 

pragt. Særlig velbelyste eller interessante 

historiske perioder, fx Amarnatiden 

med kong Akhnatons religiøse reformer, 

gennemgås mere indgående. 

Tekstmateriale udleveres på holdet. 



NÆRORIENTEN – Muslimsk kultur 

(grundmodul) 

Hold 4138: 10 onsdage 14.15-16 

(5/9-14/11) 

Ved ekstern lektor, ph.d. Kate 

Østergaard, Københavns Universitet 

Man hører ofte i medierne om muslimer 

i forbindelse med vold, krig og 

kvindeundertrykkelse. På kurset skal vi 

i stedet følge livets gang blandt muslimer 

i historie og nutid, til hverdag og

fest. Det bliver belyst, hvordan et almindeligt 

hverdagsliv for såvel mænd som 

kvinder leves i Nærorienten, med fokus 

på det nordafrikanske område i nyere 

tid. Vi ser på, hvordan man benytter sit 

hus, de offentlige bade, moskeerne, helgengravene 

og paladserne, og på forholdet 

mellem kongen og den almindelige 

borger, de retslærde og sufierne. 

Vi følger også de store overgange i den 

enkeltes liv fra fødsel, over omskærelse 

og bryllup til begravelse og årets fester 

og højtider, bl.a. ramadan-fasten. Gennem 

observationer, religiøse tekster, 

skønlitteratur og billeder skal vi forsøge 

at karakterisere almindeligt hverdagsliv 

blandt muslimer i Nærorienten. 

City Campus 


NÆRORIENTEN – Memphis, Abydos, 

Philæ 

Hold 5505: 10 tirsdage 17.15-19 

(11/9-27/11, ikke 23/10) 

Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche, 

cand.phil. Mette Gregersen og 

ph.d. Tine Bagh 

De tre undervisere går i dybden med 

hver deres lokalitet: Lise Manniche fortæller 

om øen Philæ ved det egentlige 

Ægyptens sydgrænse, hvor overgangen 

til kristendom havde et særligt dramatisk 

forløb. Øen var vigtig på grund af 

sin forbindelse med Osiris-myten, og 

det velbevarede Isis-tempel er et af de 

smukkeste og mest besøgte i Ægypten. 

Tine Bagh fortæller om Memfis, 

Ægyptens første hovedstad. Arkæologerne 

har gjort et enormt arbejde her, 

ikke mindst W.M.F. Petrie, som fik sendt 

mange kunstværker til Glyptoteket, og 

det er muligt at stykke et billede sammen 

af, hvordan byen har set ud gennem 

dens mere end 3.000 år lange historie. 

Mette Gregersen beretter om Osiris’ 

vigtigste kultsted, Abydos. Her foregik 

de såkaldte Osirismysterier, og Abydos 

kan også bryste sig af Seti I’s tempel, 

hvis relieffer er nogle af de mest udsøgte, 

der findes i Ægypten. De viser bl.a. 

det daglige tempelritual. 



NÆRORIENTEN – Det gamle Ægyptens 

templer 


(29/9-30/9) 

Ved cand.phil. Mette Gregersen og 

cand.mag. Louise Alkjær 

I det gamle Ægypten var templet et billede 

på kosmos, et billede på, hvordan 

verden så ud, da den blev skabt. Hver 

dag begyndte skabelsen på ny, når solen 

ramte pylonen, templets forreste 

portbygning. Templet var også gudens 

bolig, og det var nødvendigt at ofre til 

guderne flere gange dagligt. At udføre 

offerritualet var en af de væsentligste 

af kongens funktioner. Det er derfor 

ham, som på tempelvæggene over hele 

landet er afbildet som den, der udfører 

dette ritual. Ægyptens mange velbevarede 

templer er arkitektonisk og 

funktionsmæssigt forskellige, bl.a. på 

grund af de forskellige religiøse fester, 

de skulle danne ramme om. Endelig var 

templerne en væsentlig del af landets 

økonomi med store magasiner, hvor 

man oplagrede inddrevne skatter, som 

så blev udbetalt til de, som arbejdede 

for staten. 

På kurset vil de væsentligste templer 

og tempelpersonale blive gennemgået, 

ligeledes det daglige tempelritual, nogle 

af de mange religiøse fester og eksempler 

på tempeløkonomien. 



NÆRORIENTEN – Irans oldtid: 

Perserriget og dets forhistorie 


(22/9-23/9) 

Ved ph.d. Gojko Barjamovic, 


På sit højdepunkt i det 5. årh. f.v.t. strak- 

te det persiske verdensrige sine grænser 

fra Kina i øst til Libyen i vest, og fra 

Bulgarien i nord til Yemen i syd. Fra sin 

trone i det centrale Iran regerede “kongernes 

konge” over et utal af stater, byer 

og stammer. Men Perserriget var blot 

en foreløbig kulmination på en lang 

historisk udvikling i Iran, hvis kulturhistorie 

i dette kursus formidles igennem 

ord, billeder og tidens egne tekster i 

oversættelse, fra de første landsbyer 

9.000 f.v.t. til Perserrigets sammenbrud 

ved Alexander den Stores erobring i 

330’erne f.v.t. Kurset fokuserer på en historisk 

gennemgang af begivenheder, 

personer og lokaliteter, men forholder 

sig også til skiftende tiders kunst, litteratur 

og religiøse forestilinger. 



Litteratur, 

sprog, retorik 

og kommunikation 

LITTERATURVIDENSKAB 

Studieleder: Dramaturg, cand.phil. 

Birgitte Hesselaa 

LITTERATURVIDENSKAB – Litterær 

periode 1: 1800-1835: Fra 

Oehlenschläger til H.C. Andersen 

(grundmodul) 

Hold 4127: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-22/11, ikke 13/9) 

Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, 


Den romantiske skole, som i dansk litteratur 

fik sit gennembrud med Adam 

Oehlenschlägers Digte, 1803, frigjorde 

kunsten fra klassicismens æstetik. Som 

med ét slag blev det legitimt for de nye 

digtere at skabe selvgyldige billeder i 

sproget af hidtil usete sammenhænge 

mellem mennesket, naturen og historien. 

Digterne nyttiggjorde således deres 

særlige status og nyerhvervede evne at 

69 

LINjESTuDIER

70 

LINjESTuDIER 

”ahne”, altså til at føle og forestille sig 

en eksisterende, men for andre skjult 

sammenhæng mellem sanselige fænomener 

og ånden i samme. Resultatet 

blev en til tider stærkt provokerende 

litteratur, som offentligheden havde 

svært ved at acceptere, da kunstnerne 

legede med de klassiske genrer og virkemidler. 

Vi skal i dette kursus studere de mest 

betydningsfulde litterære og idéhistoriske 

strømninger i perioden og se nærmere 

på centrale gennembrudstekster 

af Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt 

og N.F.S. Grundtvig. Hertil kommer 

tekster af St. St. Blicher og H.C. Andersen, 

før han blev eventyrdigter. 

City Campus 



periode 3: 1870-1900 (grundmodul) 

Hold 4128: 10 tirsdage 12.15-14 

(11/9-20/11) 

Ved cand.mag. Johan Rosdahl 

Georg Brandes er ophavsmand til betegnelsen 

”Det moderne gennembrud” 

om perioden fra 1870 og de nærmeste 

tiår frem. Han blev bannerfører for et 

opgør med romantik og metafysik og 

for en moderne, samfundsvendt litteratur, 

der ville ”sætte problemer under 

debat”. Æstetisk var der tale om et 

gennembrud for nye kunstneriske udtryksformer 

fra J.P. Jacobsens impressionisme 

over Ibsens naturalistiske 

samtidsdramatik til engagerede samtidsromaner 

af Henrik Pontoppidan og 

Amalie Skram. 

Uden for Brandes-kredsen arbejdede 

Herman Bang på samme tid med udviklingen 

af moderne journalistik og 

med en højtdreven udgave af impres- 

sionismen bl.a. i skildringen af ”stille 

eksistenser”. 

Omkring 1890 havde bølgen toppet. 

Symbolismen og et nyt, ”sjæleligt” 

gennembrud i opposition til Brandes 

markerede sig med navne som Stuckenberg, 

Sophus Claussen og Johannes 

Jørgensen. 

Kurset omfatter centrale tekster fra 

hele perioden. En tekstsamling kan købes 

på holdet. 

City Campus 



analyse (grundmodul) 

Hold 4129: 10 mandage 17.15-19 

(10/9-19/11) 

Ved mag.art., ph.d. Annemette 

Hejlsted, Københavns Universitet 

Målet med dette kursus er at give deltagerne 

mulighed for at fordybe sig i 

”kunsten at læse” og give redskaber til 

en øget forståelse af litterære teksters 

form og indhold. Ved at koncentrere os 

om én genre, novellen, kan vi få et indtryk 

af genrens historiske spændvidde 

og spørge til, hvorfor og hvordan den 

har forandret sig. Gennem nærlæsning 

undersøger vi, hvordan form og indhold 

spiller sammen, og hvordan analysen 

af fortælleteknik kan åbne for en 

dybere og bedre forståelse af tekstens 

udsagn. 

Vi skal bl.a. beskæftige os med plot, 

stilistiske og sproglige karakteristika, 

synsvinkelbrug, fortælletyper, motiver 

og tematik, ligesom der gives en introduktion 

til novelleteori. I Danmark har 

vi haft en enestående række af store 

novelleforfattere fra St. St. Blicher over 

Herman Bang, Henrik Pontoppidan, 

H.C. Branner og Martin A. Hansen til 

Helle Helle og Naja Marie Aidt. Hovedvægten 

ligger på den danske novelle, 

men store udenlandske novelleforfattere 

er også repræsenteret. En tekstsamling 

kan købes på holdet. 



LITTERATURVIDENSKAB – Teksten 

i historien, historien i teksten 

(grundmodul) 

Hold 4130: 10 tirsdage 14.15-16 

(4/9-13/11) 



Selv om tekster kan opleves løsrevet fra 

historisk viden og tidsånd, så føjes der 

ofte en ekstra dimension til ens læsning, 

hvis man er i stand til at indplacere 

teksten i den (litteratur) historiske 

sammenhæng. 

På kurset fordyber vi os i samspillet 

mellem litteratur og historie gennem 

en læsning af en række centrale tekster 

fra 200 års dansk litteraturhistorie. 

Fra romantikken og dens gennembrud 

i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille 

udvalg af H.C. Andersens eventyr, over 

Brandes og det moderne gennembrud 

i 1870’erne, hvor en ny, mere realistisk, 

virkelighedsbunden litteratur bryder 

igennem, og frem til 1900-tallets opbrud 

i genrer, former og indhold. 

Der vil blive inddraget tekster i alle 

genrer: romaner, noveller, digte og drama. 

Kurset giver et rids af de centrale 

perioder samtidig med, at de forskellige 

tekster vil blive perspektiveret fra 

forskellige litteraturhistoriske vinkler. 




LITTERATURVIDENSKAB – Fra Enquist 

til Knausgård: Det religiøse som tema i 

en række senmoderne romaner 

Hold 5481: 10 fredage 10.15-12 

(7/9-23/11, ikke 12/10) 

Ved cand.phil., dramaturg Birgitte 

Hesselaa 

Det religiøse er dukket op som tema i 

en række senmoderne romaner i meget 

forskellige fortolkninger og set fra me-

get forskellige vinkler. Det er romaner, 

som ikke kan kaldes forkyndende, for 

nogles vedkommende nærmest tværtimod. 

Men de er fælles om at have det 

religiøse felt som kunstnerisk og eksistentiel 

spore. Vi vil holde nogle af disse 

værker op mod hinanden og diskutere, 

hvilken udformning og hvilken status 

det religiøse har i det enkelte værk. Vi 

begynder med P.O. Enquists Lewis rejse, 

en personligt farvet dokumentarroman 

om pinsebevægelsen i 1900-tallets 

Sverige. 

Med Anne-Lise Marstrand Jørgensens 

Hildegard er vi tilbage i tidlig europæisk 

middelalder, mens vi i Marilynne 

Robinsons Gilead befinder os i 1950’ernes 

religiøse USA. Vi slutter af med Karl 

Ove Knausgård, som i sin store roman 

Alting har en tid genskriver bibelhistorien 

på overraskende vis og lader sin 

1600-tals hovedperson udforme en 

ambitiøs revision af hele den kristne 

kosmologi. Lewis rejse bedes læst til første 

gang. 



LITTERATURVIDENSKAB – Renselse? 

Sonderinger i den post-sovjetiske 

litteratur: Oksanen, Kurkov, Slapovskij, 

Ulitskaja 

Hold 5482: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-20/11, ikke 9/10) 


Hesselaa 

Nye og ældre forfattere er i fuld gang 

med at beskrive tilværelsen i det post- 

sovjetiske Østeuropa. Finsk-estiske Sofi 

Oksanens Renselse fører læseren fra 

en barsk estisk nutid dybt ind i en hel 

nations traumatiske historie. Andrej 

Kurkovs Døden og en pingvin benytter 

en naiv hovedperson – og en pingvin 

– i sin både morsomme, varme og gruopvækkende 

skildring af det moderne 

Ukraine, mens Aleksej Slapovskij i De 

er overalt giver en vidt forgrenet beretning 

om det moderne Rusland, mens 

Ljudmila Ulitskajas novellesamling 

Kvinders løgne, grumt og underfundigt 

skildrer russisk kvindeliv. Endelig giver 

kurset et overblik over nogle tendenser 

i moderne russisk dramatik. 

”Alle er vi viklet ud af Gogols kappe” 

skal Dostojevskij have sagt. Vi følger 

den samfundskritiske tradition tilbage 

i russisk litteratur og læser Gogols novelle 

Kappen og hans skuespil Revisoren. 

Deltagerne bedes låne eller købe de 

nævnte værker af Oksanen, Kurkov og 

Slapovskij. Kurkovs Døden og en pingvin 

bedes læst til første gang. En tekstsamling 


City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Den 

blicherske novelle 

Hold 5483: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 

Ved ekstern lektor, mag.art. Kim 

Byvald, Københavns Universitet 

St. St. Blicher er en af guldalderens 

mest interessante fortællere. Ikke bare 

fordi han introducerede Jylland i dansk 

litteratur, men nok så meget fordi han 

som marginaliseret forfatter i forhold 

til den borgerlige dannelseskultur 

fremstår som en overgangsfigur til 

det moderne gennembrud. I overgangen 

fra idealismens episke fortællestil 

til realismens dramatiske ditto spiller 

Blichers noveller således en central rolle. 

Især fordi Blicher med sin særegne 

fortællestil var ekspert i afsløringens 

kunst. Således evnede han til stadighed 

at trække tæppet væk under sine fortællere, 

så de i læserens øjne kommer 

til at fremstå utroværdige i forhold til 

det budskab de vil fremme. 

Vi skal i dette kursus læse nogle af 

Blichers mest interessante noveller 

som En Landsbydegns Dagbog og Sildig 

Opvaagnen med den hensigt at undersøge, 

hvordan forfatteren får sine fortællere 

til at tale med flere stemmer. 

Deltagerne bedes låne eller købe: St. St. 

Blicher: Noveller, DSL/Borgen 1991. 



LITTERATURVIDENSKAB – Læsninger i 

Svend Åge Madsens sene forfatterskab 

Hold 5484: 10 torsdage 14.15-16 

(6/9-22/11, ikke 13/9) 

Ved ekstern lektor, mag.art. Kim 

Byvald, Københavns Universitet 

Svend Åge Madsen gjorde i 1969 op 

med periodens såkaldte attituderelativisme. 

Med sit forfatterskab i de efterfølgende 

år havde han således til hensigt 

at udfylde kulturkløften mellem 

fin- og triviallitteraturen. Opgøret fandt 

sted i artiklen ”Was ist ein Bild” fra tidsskriftet 

Mak, hvor han proklamerede, at 

han hellere ville arbejde med fortællingens 

grundlæggende elementer end 

med sprogets ditto. Således betragtede 

Madsen sig selv som en oplevelseskonstruktør, 

idet han ville forsøge at gøre 

det klart for læseren, at det litterære 

værk ikke bare er et realistisk billede af 

virkeligheden, men derimod et eksempel 

på en sprogligt formuleret virkelighed. 

Madsen nåede målet i 1976 med 

Tugt og utugt i mellemtiden. 

71 

LINjESTuDIER

72 

LINjESTuDIER 

Vi skal i dette kursus om Madsens 

sene forfatterskab forfølge hans projekt, 

som det kommer til udtryk i Se 

dagens lys (1980); At fortælle menneskene 

(1989); Syv aldres galskab (1994); 

Genspejlet (1999); Nærvær og næsten 

(2000). Til første gang bedes deltagerne 

læse Se dagens lys. 

City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Lyrikanalyse 

Hold 5485: 10 tirsdage 14.15-16 

(11/9-20/11) 



Formålet med kurset er at give deltagerne 

en indføring i lyrikanalyse og indsigt 

i digtets funktionsmåde. På kurset 

vil vi gå i dybden med den praktiske lyrikanalyse. 

Med afsæt i en række digte 

fra forskellige perioder skal vi diskutere, 

hvordan man trænger ind i et komplekst 

lyrisk univers og analyserer såvel 

de æstetiske strategier som temaer. 

Desuden vil vi diskutere spørgsmål 

som, hvad kendetegner et digt, hvordan 

man kan skelne mellem forskellige typer 

af digte, og hvordan digte træder i 

dialog med deres samtid og andre litterære 

værker. I tilknytning til arbejdet 

med lyrikanalysen præsenteres litteraturteori 

om fx verslære, billedsprog, udsigelsesposition, 

komposition og genre. 

Et kompendie med digte samt et særtryk 

om lyrik sælges på holdet. 

City Campus 



historiske roman 

Hold 5486: 10 tirsdage 17.15-19 

(11/9-20/11) 



Den historiske roman har fået en renæssance 

i de seneste årtier. Formålet 

med kurset er dels at give en indgående 

introduktion til den historiske roman 

og dels at undersøge forskellige 

moderne former for historiske romaner. 

På kurset vil vi koncentrere os om 

nyere historiske romaner. Vi skal bl.a. 

fordybe os i Anders Bodelsens Den åbne 

dør, Per Olov Enquists Livlægens besøg 

og Dorrit Willumsens Bruden fra Gent. 

Som baggrund for studiet af de historiske 

romaner vil der blive anlagt både 

et litteraturhistorisk perspektiv og nutidigt 

perspektiv på genren. Sideløbende 

med studiet af de enkelte romaner 

vil vi diskutere spørgsmål om, hvad der 

kendetegner den historiske roman, og 

hvordan den historiske roman påvirkes 

af æstetiske fornyelser, som modernisme 

og postmodernisme. I tilknytning 

til behandlingen af de enkelte romaner 

vil der blive præsenteret litteraturteori, 

fx om genre, fiktion, plot og fortæller. 

City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Goethe: Et 

tværsnit gennem forfatterskabet 

Hold 5487: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-21/11, ikke 19/9) 

Ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard, 


Uanset under hvilken synsvinkel man 

beskæftiger sig med litteratur, kultur 

og historie, kan man ikke komme uden 

om Goethe. Som digter og ”kulturpersonlighed” 

står han centralt i det europæiske 

landskab; det var allerede tilfældet 

i hans samtid, og det er stadig 

tilfældet i dag. Goethes forfatterskab er 

så stort og mangfoldigt, at intet kursus 

kan dække alt. Vi skal dog ved en kombination 

af forelæsninger og fælles tekstlekture 

forsøge at komme vidt omkring, 

især i det digteriske værk og under skyldig 

hensyntagen til værker, som er forholdsvis 

let tilgængelige på dansk enten 

i boghandelen eller på biblioteker: 

Den unge Werthers Lidelser; Torquato 

Tasso & Iphigenie på Tauris; Valgslægtskaberne 

og Faust. Desuden vil der blive 

tilvejebragt et udvalg af digte (på tysk, 

evt. med enkelte danske oversættelser). 

Ved første møde vil det detaljerede program 

blive præsenteret. 



LITTERATURVIDENSKAB – Frihed og 

normbrud i moderne litteratur 

Hold 5488: 10 tirsdage 10.15-12 

(11/9-20/11) 

Ved cand.mag. Rikke E. Christensen og 

cand.mag. Rikke Dahl Jensen 

Jonathan Franzen sætter i sin roman 

Freedom fra 2010 fokus på idéen om frigørelse 

– en idé som er nært forbundet 

med hele det vestlige samfund. Franzens 

værk lægger sig dermed op ad 

den diskussion af 68-generationen, der 

gennem de seneste årtier har udmøntet 

sig i en voldsom debat. Var opbruddet 

fra kernefamilie, forstadsvillaer og 

traditionelle værdier blot udtryk for 

egoisme og ansvarsløs frihedstrang? Eller 

var det omvendt nødvendigt at gøre 

op med ensformige normer og konservative 

familiemønstre? 

På kurset vil vi se nærmere på disse 

problematikker i både amerikansk og 

dansk litteratur. Vi følger debatten fra 

starten af 60’erne, hvor det traditionelle 

forstadsliv fremstilles som en blankpoleret 

overflade, som blot dækker over 

undertrykt frustration og higen efter 

frihed, og læser bl.a. de to mest kendte: 

John Updikes Rabbit, Run og Richard 

Yates’ Revolutionary Road. Opgøret med 

68’erne følger vi også og læser bl.a. 

Christina Hesselholt og Katrine Marie 

Guldager. Kompendium udarbejdes og 





besættende skrift: Fra pen til tastatur 

Hold 5490: 10 torsdage 10.15-12 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Lars Tonnesen 

Det at kunne fastholde og udveksle 

tanker og oplevelser gennem skrift har 

været en bærende faktor i vores civilisation. 

Fra kileskrift, hieroglyffer, runer 

over den arabiske, karolingiske, gotiske 

skrift til moderne bogtryk og skærmskrivning 

har skriften været omgivet af 

magi. Skriften var redskabet for den enkelte 

til at komme til klarhed og til at 

kommunikere. Samtidig gav den form 

til en fælles bevidsthed. Gennem skriften 

overskrider vi tid, rum og individua-

litet. At skrive opleves som både besættelse 

og forbandelse, både arbejde og 

åbenbaring. 

Kurset vil gennem en tekstsamling 

følge skriftens og skrivningens udvikling 

frem til en række nutidige værker, 

som præges af skriftens besættende 

væsen. Det vil dreje sig om: Martin A. 

Hansens Løgneren; Henrik Stangerups 

Løgn over løgn; Inger Christensens Det; 

Josefine Klougarts Stigninger og fald; 

Karl Ove Knausgaards Min kamp, 6. 



LITTERATURVIDENSKAB – Jorge Luis 

Borges og Gauchofortællingerne 

Hold 5542: 10 torsdage 17.15-19 

(20/9-29/11) 

Ved cand.mag. Søren Blak Hjortshøj 

En gaucho var, da han eksisterede, det 

argentinske svar på en cowboy og var 

at finde på en hest på pampassen. Som 

svar på specielt den massive immigration 

i perioden 1880-1930 genfødtes gauchoen 

som samlende nationalt symbol 

i Argentina. Vi vil læse Jorge Luis Borges’ 

gauchofortællinger som et selvopgør 

med Borges’ egne ungdommelige, nationalistiske 

tendenser. Borges hyldede 

nemlig i sine første værker den revitaliserede 

gauchokultur. Vi vil læse udpluk 

fra disse digtværker og se, hvordan Borges 

med sine gauchofortællinger leder 

efter et tidssvarende forbillede for den 

moderne argentiner. 

Foruden digte, essays og fortællinger 

fra Borges vil kompendiet supplere 

med litterær helteteori, bl.a. fra Georg 

Lukács og Robert Mckee, som den teoretiske 

analyse vil tage udgangspunkt i. 

Gennem udpluk fra klassiske argentinske 

litterære værker, fx José Hernández’ 

Martín Fierro, skal vi dels se den kulturelle 

baggrund for gauchofortællingerne 

og dels klargøre Borges’ forhold 

til magisk realisme. Deltagerne bedes 

købe eller låne: Søren Blak Hjortshøj: 

Jorge Luis Borges og gauchofortællingerne, 

Spring, 2012. Kompendium udarbejdes 


City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – New 

Yorkerromanens grundtone og 

spændvidde 

Hold 5543: 10 onsdage 10.15-12 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mag. Connie Bork 

Paul Auster indleder sin roman Brooklyn 

dårskab således: “Jeg ledte efter et 

stilfærdigt sted at dø. En eller anden 

anbefalede Brooklyn.” Gennem mere 

end 25 år har Paul Auster givet sit autoritative 

bud på New Yorkerromanen, og 

som amerikansk forfatter er han meget 

læst i Danmark. Men der er andre forfattere, 

der byder ind på genren: Jonathan 

Safran Foer, Bret Easton Ellis, Michael 

Cunningham og Siri Hustvedt. 

I kurset vil vi beskæftige os med New 

Yorkerromanens melankolske grundtone, 

men også dens spændvidde. På den 

ene side vil vi fordybe os i markante enkeltstående 

værker, på den anden side 

vil vi se nærmere på et forfatterskab 

som Paul Austers. Det er amerikanske 

forfattere, der giver nogle af de mest 

debatterede bud på individets kamp 

for eksistens i en storby. Deltagerne 

bedes købe eller låne: Paul Auster New 

York Trilogien og Brooklyn dårskab, Jonathan 

Safran Foer Ekstremt højt & 

utrolig tæt på og Siri Hustvedt Det jeg 

elskede. En tekstsamling sælges på holdet. 



LITTERATURVIDENSKAB – Tysk 

tekstlæsning: Stefan Zweig, Die Welt 

von gestern 

Hold 5544: 10 tirsdage 10.15-12 

(11/9-27/11, ikke 30/10) 

Ved lektor, cand.mag. Bitten Vecht 

Stefan Zweig nedskriver i 1941 i sit eksil 

i Brasilien ”som østriger, jøde, forfatter, 

humanist og pacifist” sine erindringer 

Die Welt von gestern. Som flygtning og 

uden andet kildemateriale end sin hukommelse 

tegner Zweig i sit smukke litterære 

sprog et bevægende tidsbillede 

fra sin fødsel i 1881 til sin død for egen 

hånd i 1942. Med Wien som udgangspunkt 

beskriver han sine tre liv: livet i 

den sikre verden før 1. verdenskrig, livet 

i den usikre og forandringsprægede 

mellemkrigstid og livet som hadet og 

forfulgt jøde, forfatter og pacifist efter 

Hitlers indlemmelse af Østrig i det 3. 

rige i 1938. Die Welt von gestern udkom 

posthumt i 1944. 

Zweig følte sig som europæer og 

havde kontakt over landegrænserne til 

fremtrædende billedkunstnere og forfattere. 

Ikke uden grund er undertitlen 

på hans erindringer Erinnerungen eines 

Europäers. Hans tanker om den europæiske 

identitet har også interesse for 

nutidens borgere i EU. Til første kursusgang 

bedes læst: ”Vorwort”, side 9-14 i 

Die Welt von gestern, Fischer Taschenbuch 

Verlag, 2010. 

City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk 

tekstlæsning: Four Contemporary 

Writers’ Life Stories 

Hold 5545: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen 

Readings and discussions of: Doris Lessing 

Walking in the Shade (1997), volume 

two of her autobiography covering 

the years 1949-1962, where she lived in 

postwar London and struggled to become 

a writer. Martin Amis’ Experience 

(2000), the story of growing up with a 

famous novelist, Kingsley Amis, as a father. 

The father-son relationship appears 

difficult but important and close as 

well. Jeanette Winterson Why Be Happy 

When You Could be Normal (2011), the 

story of her highly unusual upbringing 

by a formidable adoptive mother and 

a weak adoptive father, and of how 

she became a writer. Paul Auster Winter 

Journal (2012), the story of himself, 

his mother and his wife and son and 

daughter as well as other important 

members of his family and friends. All 

73 

LINjESTuDIER

74 

LINjESTuDIER 

the four stories are personal accounts 

of significant moments and events in 

the four writer’s lives told in retrospect, 

and they offer valuable insights into 

the four writers’ worlds. 

City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk 

tekstlæsning: Salman Rushdie and his 

influence on the literary scene 

Hold 5546: 10 torsdage 18.15-20 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Therese Thiele 

Salman Rushdie in one of the most 

internationally recognized and prizewinning 

authors alive today. Rushdie 

gained fame in 1981 with his magnum 

opus Midnight’s Children, but in 1988 

he gained international notoriety with 

The Satanic Verses, which resulted in a 

fatwa being issued against him. Rushdie 

writes about everything in-between 

earth and heaven and even beyond. 

He writes short stories, children’s 

books, essays, and novels, but throughout 

all his work is the feeling of an 

author trying to engage with the complicated 

world surrounding him, especially 

the divides between east and 

west and India and Pakistan. Whether 

one enjoys his literary works or not, it 

is undeniable that Salman Rushdie has 

had an impact not only on the literary 

society, but on the world stage in general. 

Throughout this course, we will focus 

on the more controversial of Rushdie’s 

books, such as The Satanic Verses, 

and discuss how a book can have such 

an effect and whether or not it has had 

a lasting impact. A compendium is sold 

on the course. 

City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – 

Fransk tekstlæsning: L’oeuvre 

houellebecquienne, miroir 

ou déformation de la société 

contemporaine. 

Hold 5547: 10 fredage 14.15-16 

(7/9-16/11) 

Ved cand.mag. Mouna Daadouche 

Mon cours porte sur l’oeuvre romanesque 

de Michel Houllebecq et offre un 

examen approfondi ainsi qu’une étude 

comparative des quartres romans: Extension 

du domamaine de la lutte; Les 

particules élémentaires; Plateforme et 

La possibilité d’une île, avec pour objectif 

une interprétation des enjeux de la 

société contemporaine telle qu’elle est 

représentée dans l’oeuvre houellebecquienne. 

A ce titre, il est intéressant de 

se pencher sur l’écriture houellebecquienne 

qui est emblématique d’une 

société en décadence et où l’imagerie 

de l’obscène est omniprésente. Des notions 

clefs telles que narcissisme, consommation 

de masse, marché de la 

chair etc. seront éclairées davantage. Il 

s’agira à travers l’écriture, tant au niveau 

de la forme que du contenu de 

déchiffrer la représentation du monde 

de Houellebecq. Je procéderai par 

deux approches dans mon analyse 

littéraire:Tout d’abord une étude thématique 

des romans de Houlellebecq 

et une étude du style, miroir de la société 

contemporaine. 



LITTERATURVIDENSKAB – Fransk 

tekstlæsning: Clair de femme. Romain 

Gary, 1977 

Hold 5548: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-21/11, ikke 10/10) 

Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet 

Ulrikkeholm, Københavns Universitet 

Dans ce roman subtile, Romain Gary 

nous parle de l’importance de la vie 

en couple. Les deux personnages prin- 

cipaux vont se connaître pendant une 

nuit puis se séparer avant un nouveau 

rendez-vous probable. Ils cherchent la 

patrie du couple, où ”tout ce qui est féminin 

est homme, tout ce qui est masculin 

est femme”. L’histoire subtile et 

émouvante est racontée avec l’humour 

et l’ironie qui caractérisent les oeuvres 

de Romain Gary. L’écrivain est d’origine 

russe et débute sa carrière dans la 

diplomatie française. Il écrit de nombreux 

romans dont les Racines du ciel 

obtiennent le Prix Goncourt en 1956. 

Il est également l’auteur de quatre 

ouvrages publiés sous le pseudonyme 

d’Emile Ajar notamment La vie devant 

soi qui reçoit le Goncourt en 1975. Plusieurs 

de ses livres ont été adaptés au 

cinéma, tels que Clair de femme et La 

vie devant soi. Le cours est en français 

et les étudiants doivent participer en 

français selon leur capacité. Les étudiants 

doivent acheter Clair de femme. 

Folio. 1982. L’orage et autres nouvelles. 

Livre de poche. 2005. 



DANSK SPROG 

Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni 

Nimb 

DANSK SPROG – Sprogets elementer 

og struktur (grundmodul) 

Hold 4089: 10 tirsdage 12.15-14 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Rikke Emilie 

Christensen 

Det danske sprog er noget, vi har lært i 

barndommen, og som vi benytter næsten 

uden at tænke over det. Vi kan 

høre, om noget lyder rigtigt eller forkert, 

men hvis vi bliver spurgt hvorfor, 

kan det være svært at svare konkret på 

spørgsmålet. På kurset vil vi gennemgå 

byggeklodserne i det danske sprog. 

Vi vil se på orddannelse og bøjning, og 

vi vil arbejde med udtalen af det danske 

sprog både i det vi kalder rigsmål 

og i mere dialektalt præget sprog. Vi vil 

også se på forskelle mellem strukturen 

i talesprog og skriftsprog, og vi vil se på 

udvalgte eksempler af danske forfatte-

es kreative bearbejdning af det danske 

sprog. Kompendium udarbejdes og 


Nørre Campus 


DANSK SPROG – Fra wonderbra til 

havenisse: På kanalrundfart i sproget 

Hold 5358: 10 torsdage 12.15-14 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Tine Bechmann Jensen 

Kurset tager deltagerne på en guidet 

rundfart i det danske sprogs kringlede 

kanaler. Undervejs skal vi se på en lang 

række ord og de historier og emner, der 

knytter sig til dem, for eksempel: Hvilken 

historie kan ordet dille fortælle om 

sig selv? Og hvad med ordet knallert? 

Hvad har ordet klandre med Irma at 

gøre? Hvem er en hybenkradser opkaldt 

efter? Hvornår optrådte ordet wonderbra 

første gang i dansk? Og hvornår 

gjorde havenisse? Er en skønjomfru det 

samme som en svedig struds? Findes 

der nullerpiger, når nu der findes nullermænd? 

Og er det fup eller fakta, at 

man må skrive rostbøf? 

Spørgsmålene hører ind under 

emner som ordhistorie, sproglig påvirkning 

udefra, sprogets udvikling, 

sproglig kreativitet, synonymer og retskrivning. 

Og det er blot nogle af de 

emner, vi skal se på. Rundfarten vil blive 

guidet af den fantastiske ordbog og 

den uundværlige håndbog. Et kompendium 


City Campus 


RETORIK OG 

KOMMUNIKATION 

Studieleder: Ph.d.-stipendiat Mette 

Bengtsson, Københavns Universitet 

RETORIK OG KOMMUNIKATION – 

Mundtlig retorik (grundmodul) 

Hold 4146: 10 onsdage 17.15-19 

(19/9-28/11) 

Ved cand.mag. Kenneth Stormoen 

Mundtlig retorik handler om mere end 

bare at holde et godt foredrag. Mundtlig 

retorik er en overbevisningslære, der 

tager udgangspunkt i troværdig situationstilpasset 

argumentation. På kurset 

kommer vi til at arbejde med den 

retoriske teori bag at vinde tilhørernes 

tillid og den hensigtsmæssige formidling, 

der indarbejder godt greb om de 

mundtlige virkemidler. Kurset er funderet 

i den retoriske teori og argumentationslære, 

som formidles på en moderne 

måde med eksempler fra politik, 

medierne og kulturlivet. Vi kommer til 

at studere nogle af vores tids fremmeste 

talere og indøve øre for, hvad der virker 

i talersituationen og hvorfor. Tekster 

udleveres på holdet. 

City Campus 



Skriftlig retorik (grundmodul) 

Hold 4147: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved BA Marianne Eilenberger 

Hvad er en god tekst og hvordan skaber 

man den? Hvilke kvaliteter skal den 

have? Og hvorfor? Retorikken betragter 

skrivning som et håndværk med 

metoder og redskaber, alle kan lære. Vi 

vil bruge retoriske begreber til at skabe 

den bedst mulige tekst. Vi vil se på, 

hvordan afsender, modtager, budskab 

og genre påvirker teksten, og hvordan 

vi bedst får vores budskab ud til vores 

modtagere. Vi vil beskæftige os med 

argumentation, tekstens mundtlighed 

og sproglige og stilistiske virkemidler. 

Hvordan producerer man en overbevisende 

tekst med et levende sprog? 

Vi undersøger også, hvordan man kan 

forbedre en tekst ved hjælp af den respons, 

man får, og hvordan man overvinder 

skriveblokeringer. 




Retorisk argumentationslære 


(17/11-18/11) 

Ved cand.mag. Kenneth Stormoen 

Hvad er god retorisk argumentation, 

og hvordan vinder man en debat? De 

spørgsmål vil vi arbejde med på kurset, 

der henvender sig til alle, der vil have 

bedre styr på sine argumenter i kommunikationen 

fx i politiske sammenhænge, 

et debatforum på nettet eller 

på arbejdspladsen. Forløbet er også til 

dem, der savner redskaber til systematisk 

at vurdere, om en argumentation 

eller debat fungerer i praksis. Følelser 

og troværdighed spiller en stor rolle i 

retorisk argumentation, og derfor vil vi 

have særligt fokus på appelformerne 

ethos og pathos og diskutere manipulation. 

Vi vil arbejde ud fra den retoriske 

overbevisningslære og anvende 

moderne argumentationsteori på kurset. 

Der kan forventes hjemmearbejde 

mellem lørdag og søndag. Deltagerne 

bedes købe eller låne: Praktisk argumentation, 

af Charlotte Jørgensen og 

Merete Onsberg, Teknisk Forlag, 2008. 




Radioreporteren: På vej mod en mere 

subjektiv stil 

Hold 5527: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Katrine Nadia 

Jørgensen 

Siden årtusindskiftet er radioen svømmet 

over af fortællere, der bruger jegformen 

til at berette om stort og småt. 

De boltrer sig primært i radiomontagen, 

featuren og dokumentaren, og 

bruger mikrofonen til at sætte sig selv 

på spil. 

Vi skal se nærmere på en dansk udtryksform, 

hvis udøvere er forbilleder 

75 

LINjESTuDIER

76 

LINjESTuDIER 

for radioredaktioner rundt omkring i 

hele verden. Vi skal lytte til radiofortællere 

fra før og nu: fra Viggo Clausen til 

Stephen Schwartz og Johanne Mygind. 

Og vi skal undersøge, hvordan udøverne 

viderefører den selviscenesættende 

gonzo-stil, som blev grundlagt af den 

amerikanske journalist og forfatter 

Hunter S. Thompson for fyrre år siden. 

Retorikken og sociologien er udgangspunktet 

for undervisningen og vi skal 

tale om stil, metaforik og mediets betydning 

for genren. Et kompendium 


City Campus 


RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mit 

liv på facebook 

Hold 5528: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard 

Nielsen 

Folk i alle aldre bruger de sociale netværk 

til at fortælle om sig selv, pleje forholdet 

til venner, familie og bekendte 

og skabe nye kontakter. På sociale netværk 

kommunikerer brugerne med 

hinanden privat og offentligt gennem 

fotografier, levende billeder, musik, layout, 

statusopdateringer mv. 

Hvorfor finder mange mennesker 

det appellerende at præsentere sig selv 

på sociale netværk? Er der forskel på, 

hvordan man kan præsentere sig selv 

på en profil og i den fysiske verden? 

Og er det nemmere at fremstå på en 

særlig måde online end offline? Disse 

spørgsmål er omdrejningspunktet for 

kurset, der handler om de sociale netværks 

betydning for vores sociale liv. 

Kurset tager udgangspunkt i den hidtidige 

internetforskning, der interesserer 

sig for identitet, og for hvordan vi fortæller 

andre mennesker, hvem vi er. 



ARKITEKTUR OG 

DESIGN 

Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan 

Dahlkild 

ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk 

arkitekturhistorie: Fra antikken til 

1400 (grundmodul) 

Hold 4084: 10 torsdage 15.15-17 

(20/9-29/11) 


Bro og cand.mag. Christina Videbech 

Europæisk arkitekturs forudsætninger 

var den græske og romerske bygningskunst. 

Akropolis med Parthenon i Athen 

satte normen for den klassiske græske 

søjlearkitektur, mens Pantheon i Rom 

og romernes termer viser, hvordan der 

blev arbejdet med rummets arkitektur 

og det nye materiale beton. Med Konstantins 

østromerske rige som politisk 

idégrundlag spillede karolingerne en 

afgørende rolle for 700- og 800-tallets 

arkitektur. Den samlende kraft blev Karl 

den Store med opførelsen af rigskapellet 

i Archen, hvor udsmykningen viser 

arven fra senantikken. Det gamle østromerske 

rige, Byzans, udviklede en antikinspireret 

arkitektur med kupler. 

Kurset behandler endvidere romansk 

arkitektur, hvis vigtigste træk 

var kvaderarkitektur med kilestensbue 

og tøndehvælv. Som afslutning på middelalderens 

bygningskultur diskuteres 

gotikkens gennembrud omkring 1140 

med koret i St. Denis, der senere udviklede 

sig til den internationale gotik 

med store katedralbyggerier. 

Nørre Campus 


ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk 

design og kunsthåndværk i det 20. & 

21. århundrede (grundmodul) 

Hold 4085: 10 fredage 12.15-14 

(7/9-16/11) 


Gennem de sidste 100 år har dansk design 

været med til at give både de private 

og de offentlige rum en særlig 

identitet. Genstandene omkring os er 

blevet formgivet af en række originale 

danske designere i dialog med den 

internationale stiludvikling. Møbler, 

lamper, service og grafisk design har 

fået form og betydning gennem deres 

spredning i det danske samfund. Omkring 

år 1900 er avantgarden inden for 

dansk design præget af art nouveau; 

men historismens lån af stilelementer 

præger længe udviklingen til trods for, 

at funktionalismen begynder sin kritiske 

og innovative udvikling i 1920’erne. 

I midten af århundredet udvikler det 

danske design sine kerneværdier i et 

både enkelt og elegant formsprog samt 

en social forpligtelse. Kurset giver et 

overblik over dansk design og analyserer 

og perspektiverer i forhold til den 

internationale udvikling. Besøg på Designmuseum 

Danmark indgår i kurset. 

Entréudgifterne afholdes af deltagerne. 



ARKITEKTUR OG DESIGN – Romersk 

arkitektur og ingeniørkunst: Vitruv og 

Frontin 

Hold 5346: 10 mandage 16.15-18 

(10/9-19/11) 


Bro og ekstern lektor, cand.mag. Henrik 

Fich, Københavns Universitet 

Overalt i Romerriget kan vi se resultater 

af romernes virke, og de adskilte sig fra 

de øvrige oldtidskulturer ved de mange 

bevarede byggerier. De byggede deres 

rige omkring byer med en enestående 

infrastruktur med veje og en omfattende 

vandforsyning med akvædukter. De 

bevarede bygninger, veje og akvædukter 

er i dag den bedste kilde til forståelsen 

af de metoder, der blev brugt af de 

romerske ingeniører og arkitekter. De er 

alle ukendte med enkelte undtagelser 

som arkitekten Apollodorus fra Damaskus 

fra kejser Hadrians tid (117-138 e.Kr.); 

og ikke mindst ingeniøren Vitruv, der 

med sit værk om arkitekturen i 10 bind, 

der blev skrevet omkring 25 f.Kr., satte 

sit præg på arkitekturen i 2.000 år. Endelig 

skrev Frontin en manual om Roms 

vandforsyning. Vi kan i dag se med undren 

på, hvordan det var muligt at opføre 

så kolossale bygninger som Colosseum 

og Pantheon i Rom, der står den 

dag i dag uden brug af moderne hjælpemidler. 

De gjorde det med hvælvkonstruktioner 

og simpel støbeteknik. 

Nørre Campus 


ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk 

kirkearkitektur: Fra middelalder til 

nutid 

Hold 5347: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen 

Den danske kirkearkitektur er både 

præget af samtidens holdning til religionen 

og af arkitekturstrømninger 

fra det øvrige Europa. Middelalderens 

kirkebyggeri er omfattende og kristendommen 

er endnu ung i Danmark. 

Senere kommer reformationen til at 

ændre kirkearkitekturen. Andre trossamfund 

kommer til landet i begyndelsen 

af 1800-tallet, og hvad betyder det 

for kirkearkitekturen i Danmark? 

Det sene 1800-tal byder igen på et 

byggeboom i kirkearkitekturen især i 

byerne, og hvad gør sig gældende i denne 

nye bølge i arkitekturen? Nutidens 

kirkearkitekter skal tilpasse sig helt andre 

kriterier end tidligere. Vi ser nærmere 

på, hvor de forskellige arkitekter i 

tidens løb har fundet inspiration til deres 

byggerier. 

City Campus 


ARKITEKTUR OG DESIGN – 

Arkitektioner indenfor den danske 

arkitektur fra Chr. 4.s bygmester Hans 

Steenwinkel til Henning Larsen 

Hold 5348: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen 

Vi ser på en række ikoner indenfor den 

danske arkitektur fra renæssancen til 

nutiden. Hvad er karakteristisk for den 

enkelte arkitekts arbejder og hvor søger 

de deres inspiration? Hvordan er deres 

bygninger i relation til samtidens? Arkitektuddannelsen 

og kravene til arkitekterne 

ændrer sig fra Chr. 4.s tid til 

nu, hvilket får betydning for de enkelte 

bygningsværker. Ligeledes ændres arkitektens 

rolle fra håndværker til kunstner. 

De arkitekter, hvis bygninger vil 

blive sat under lup, er bl.a Chr. 4.s bygmester, 

Hans Steenwinckel; Laurids de 

Thurah; Nicolai Eigtved; C.F. Hansen; 

C.F. Hetsch; Ferdinand Meldahl; J.D. Herholdt; 

P.V. Jensen-Klint og Henning Larsen. 

City Campus 


ARKITEKTUR OG DESIGN – Design og 

arkitektursproget 

Hold 5349: 10 mandage 14.15-16 

(3/9-12/11) 

Ved arkitekt MAA Henrik Lund-Larsen 

Kurset beskriver, hvordan vi alle sammen 

let afkoder forskellige produkter 

for dets signaler. Og at vi mange gange 

uden at være det bevidst selv er designere. 

Vi behersker, uden at vide det, et 

designsprog. For designsproget er vort 

kultursprog, en erstatning af det na- 

tursprog vi førhen beherskede for at afkode 

naturen for dens farer og føde. Et 

sprog på linje med tale/kropssproget 

og et visuelt sprog sammensat af former, 

der giver beskueren en fortælling 

om tings formål og status. 

Videre derfra løftes blikket til vores 

rumlige omgivelser. Fra det vi kalder 

hjem og dets rum hen imod det storslåede. 

Fra det almindelige hen mod 

det ualmindelige. Fra parcelhuset til 

kongeslottet, kirken og tidens nye katedraler: 

kunstmuseet, koncertsalen og 

idrætsanlægget. Der er indlagte ekskursioner 

til Designmuseum Danmark 

og arkitektur i hovedstadsområdet. 

Deltagerne bedes købe eller låne: Henrik 

Lund-Larsen, Designsproget – idé og 

udtryk, Leksis, 2011. 

Nørre Campus 

880 kr. 

ARKITEKTUR OG DESIGN – Paris’ 

bygningshistorie: Udvikling og vækst 

fra 1600-tallet til i dag. 

Hold 5350: 8 onsdage 17.15-19 

(5/9-31/10) 

Ved mag.art. Ulla Hjorth 

Det, der har gjort Paris til genstand 

for universel beundring, er formentlig 

dens bygherrers evne til, på trods af 

voldsom vækst, at udvikle byen homo- 

77 

LINjESTuDIER

78 

LINjESTuDIER 

gent fra 1600-tallet til langt op i det 20. 

århundrede. Først efter 2. verdenskrig 

opstod mærkbare brud med traditionen. 

Kurset vil fremhæve tre epoker: 

1. Enevælden: Det repræsentative Paris 

med akser, pladser, boulevarder og 

enkeltbygninger, som endnu udgør 

den grundsubstans, man siden har 

udvidet. 

2. Industrialiseringen: Haussmanns sa - 

ne ringer, der åbnede middelalderbyen 

og skaffede plads til nye boulevarder 

til den nødvendige og stadig 

nyttige lettelse af færdslen. Urbaniseringen 

af de ydre arrondissementer 

som Montmartre og Montparnasse, 

impressionisternes Paris, 

fulgte. 

3. Det moderne Paris: Byens forvandling 

til postindustriel hovedstad. 

Herunder hører præsidenternes museumsbyggerier, 

konverteringerne 

af tidligere industriområder som 

Hallerne og La Villette samt det nye 

forretningskvarter, La Défense, uden 

for arrondissementerne. 


704 kr. 

ARKITEKTUR OG DESIGN – Nazistisk 

arkitektur 

Hold 5351: 10 onsdage 17.15-19 

(5/9-14/11) 

Ved cand.mag. Povl Gad 

Byggeprogrammet i Det tredje Rige 

hører til verdenshistoriens største, dyreste 

og mest særprægede. Arkitektur 

var Hitlers store personlige interesse, 

og han knyttede byggeri og ideologi 

tæt sammen i sine bøger og taler. Han 

kaldte arkitektur for ”ord i sten”: højlydte, 

robuste og uforgængelige. Der er således 

mange mulige læsninger af den 

nazistiske arkitektur: som propaganda, 

magtdemonstration, vækstpolitik, ideologisk 

manifestation, kulturkamp og 

som fælles identitetsskabelse. 

Kurset stiller skarpt på den nazistiske 

arkitektur i krydsfeltet mellem æstetik 

og ideologi. Vi tager en række markante 

bygningsværker fra Tyskland, Østrig og 

København under behandling og prøver 

derigennem at blive klogere på nazismen 

og på forholdet mellem kunst 

og politik. Undervejs kommer vi forbi 

det øvrige kunst- og kulturlandskab i 

Nazityskland. Vi vil også beskæftige os 

med, hvordan andre stater og ideologier 

gennem verdenshistorien har brugt 

arkitektur til politiske formål. Kompendium 

udarbejdes og sælges på holdet. 

City Campus 



10 storbyer: Arkitektonisk set 

Hold 5352: 10 tirsdage 17.15-19 

(4/9-13/11) 

Ved lektor, mag.art., ph.d. Nan 

Dahlkild, lektor, arkitekt MAA 

Flemming Skude og lektor, 

arkitekturfotograf Andreas Trier Mørch 

Storbyen har gennem hele arkitekturhistorien 

været scene for nye retninger, 

eksperimenter og bygningstyper. 

Kurset vil omfatte klassiske europæiske 

storbyer som Barcelona, Brüssel, Paris, 

London og Wien, hvor både de historiske 

bykerner og den nyeste arkitektur 

vil blive inddraget. Gennemgangen af 

Skt. Petersborg vil koncentrere sig om 

Art Nouveau og mellemkrigstidens modernisme, 

mens turen til Chicago vil fokusere 

på byplanens grid og højhusets 

udvikling. Blandt de nye ‘opkomlinge’ 

på verdenskortet kan nævnes Bilbao og 

Seattle med bl.a. Gehrys Guggenheim 

Museum og Rem Koolhaas’ arkitektonisk 

dekonstruerede bibliotek. Ved at 

fokusere på 10 storbyer vil kursusdeltagerne 

få en bred kulturhistorisk indføring 

i arkitekturens højdepunkter i tid, 

sted og koncept, og dermed være bedre 

rustet til at opleve eller genopleve disse 

byer med deres forskellige forcer. 

City Campus 


ARKITEKTUR OG DESIGN – Ørestadens 

steder og rum 

Hold 5353: 10 torsdage 17.15-19 

(6/9-15/11) 

Ved cand.mag. Martin Fogt Pollas 

Rønberg 

Ørestaden har siden første spadestik 

i starten af 1990’erne været voldsomt 

debatteret. Mens nogle mener, at bydelen 

blot er et livløst spekulationsbyggeri 

i et dejligt naturområde, ser andre 

Ørestaden som fyrtårnet i Københavns 

arkitektoniske profil. 

Med udgangspunkt i den fænomenologiske 

sondring mellem stedet og 

rummet skal vi se på, hvordan bydelen 

med sine fire kvarterer og spektakulære 

arkitektur skaber konkrete oplevelser, 

der på godt og ondt overskrider 

vante forestillinger om, hvad byen skal 

være. I et bredere perspektiv berører 

kurset dermed også spørgsmålet om 

arkitekturens formål. Undervisningen 

kombinerer teoretisk gennemgang og 

diskussion med analyser af konkrete 

bygningsværker, bl.a. VM Bjerget, Tietgenkollegiet 

og 8-tallet, samt byvandringer, 

hvor deltagerne får lejlighed til 

at fortsætte kursets diskussioner med 

afsæt i egne indtryk af, hvordan det er 

at bevæge sig rundt i Ørestadens steder 

og rum. Kompendium udarbejdes 


City Campus 

880 kr.

FORELÆSNINGSRÆKKER 

Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt 

emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter 

normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der 

henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præsensbevis 

for deltagelse i forelæsningsrækker. 


TEOLOGI 

TEOLOGI – Straffens logik 

Hold 1198: 5 torsdage 17.15-19 

(1/11-29/11) 

Ved lektor Pernille Carstens, 

Københavns Universitet; cand.theol. 

Ingrid Ank, Københavns Universitet; 

professor Jørn Vestergaard, 

Københavns Universitet; lektor Michael 

Bang Petersen, Aarhus Universitet. 

Gæst: Tidligere indsat Nis Alexander 

Kjærgaard. Tilrettelægger: Ingrid Ank 

Forbrydelser skal straffes – sådan har 

det altid været, og sådan er det også i 

et moderne samfund. Men om det virker, 

hvordan det virker, og hvem det i 

grunden virker for, er løbende til diskussion. 

Og det er denne diskussion, 

forelæsningsrækken tilbyder et sagligt 

indspark i. Gennem fem forelæsninger 

belyses fænomenet straf ud fra fem 

forskellige perspektiver: 

1. Rent og urent i Det Gamle Testamente 

(PC) 

2. Straffens filosofi, straf som en myte 

(IA) 

3. Straffens virkelighed (NAK) 

4. Straf og ret (JV) 

5. Straf og retsfølelse (MBP) 

City Campus 


TEOLOGI – Søren Kierkegaards 

forfatterskab, del 1 

Hold 1201: 6 tirsdage 17.15-19 

(23/10-27/11) 

Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, 

Københavns Universitet; centerleder, 

ph.d. Pia Søltoft, Københavns 

Universitet; ph.d.-stipendiat Stine Zink 

Kaasgaard, Københavns Universitet. 

Tilrettelægger: Joakim Garff 

Interessen for Søren Kierkegaard og 

hans værker har været i voldsom vækst 

de seneste årtier, også uden for landets 

grænser. Forklaringen skal bl.a. søges 

i hans dybtgående eksistensanalyser 

og profetiske fornemmelse for menneskets 

situation i en moderne, foranderlig 

verden, der stiller nye krav til såvel 

det enkelte individ som til fællesskabet. 

Kierkegaards tekster spænder fra 

det muntert løsslupne over dæmonisk 

patos til inderlighedens tyste tale 

og åbner med største selvfølgelighed 

faggrænserne mellem teologi, filosofi, 

æstetik og psykologi. 

Den 5. maj 2013 er det 200 år siden 

Kierkegaard kom til verden. Og det skal 

naturligvis fejres. Over tre semestre vil 

forelæsere fra forskellige fagområder 

gennemgå Kierkegaards værker fra det 

allerførste til det allersidste og give deres 

bud på, hvordan man kan komme 

ind i forfatterskabet og nå beriget ud 

igen. Lige let er han ikke altid, denne 

magiske magister, men han er umagen 

værd, aktuel som han er – og det mere 

end nogensinde. 

1. Den globale dansker: En biografisk 

introduktion til Kierkegaards tid og 

tænkning (JG) 

2. Af en endnu Levendes Papirer & Om 

Begrebet Ironi (JG) 

3. Enten-Eller: Den æstetiske del (PS) 

4. Enten-Eller: Den etiske del (PS) 

5. Frygt og Bæven (PZK) 

6. Gjentagelsen (JG) 

City Campus 


RELIGIONSVIDENSKAB 

RELIGIONSVIDENSKAB – De store 

myter i kognitionsneurologisk 

perspektiv 

Hold 1199: 5 torsdage 17.15-19 

(13/9-11/10) 

Ved mag.art. Lisa von Schmalensee 

Magnússon 

Mennesket har i adskillige tusinde år 

gjort sig forestillinger om, hvor vi kommer 

fra, hvem vi kommer af, hvad vi er, 

og hvad der skal komme: Skabt myter, 

med andre ord. Disse myter har nogle 

fælles træk, men også yderst interessante 

forskelle. Forskellene ser ud til at 

have at gøre med graden af frygt i den 

kultur, de er opstået i og med, hvordan 

menneskets hjerne fungerer. Så selvom 

vor hjerne ifølge neurologerne rent organisk 

ikke har ændret sig, siden vi begyndte 

at male tegn i huler, er der helt 

åbenbart alligevel sket noget. Dette 

‘noget’ har ifølge kognitionsneurologien, 

som har fokus på bevidstheden, 

at gøre med måden, vi bruger den på. 

Der opstår nogle specielle muligheder 

for empati og inspiration, når vi ikke føler 

os truede. Forelæsningerne forsøger 

at se en sammenhæng mellem den en- 

79 

FORELæSNINGSRækkER

80 

FORELæSNINGSRækkER 

kelte myte og tilstanden i den bevidsthed, 

som myten er opstået i. Vi kommer 

også til at drøfte, om det ser ud til, at 

mennesket evner at forny sig selv i ånden. 

1. Urmyter 

2. Græsk og nordisk mytologi 

3. Gammeltestamentlige forestillinger 

i lyset af Kierkegaards kinesisbegreb 

4. Nytestamentlig og buddhistisk 

mytologisering 

5. Nutidens myter og logik 

City Campus 


Sundheds- 

videnskab 

SUNDHEDSVIDENSKAB – Hvad vi ved 

og ikke ved om fedme 

Hold 1196: 5 onsdage 17.15-19 

(5/9, 19/9, 3/10, 31/10, 21/11) 

Ved professor, dr.med. Thorkild I.A. 

Sørensen, Københavns Universitet 

Fordomme om fedme er meget udbredte, 

få er i tvivl om, at det blot drejer 

sig om, at man har spist for meget og 

rørt sig for lidt, og nu må de blot tage 

sig sammen og spise noget mindre og 

røre sig noget mere. Hvor svært kan det 

være? Sandheden er desværre, at vi ved 

meget mindre om fedme, end vi bryder 

os om at indrømme. Dykker man ned i 

problemerne, viser der sig den ene gåde 

efter den anden, og de er forskningens 

store udfordringer. 

Det er ikke enkelt at svare på, hvad 

fedme skyldes. Fedmeepidemien har 

udviklet sig højst overraskende. Generne 

betyder noget, men de andre årsager 

skal nok søges andre steder end 

i spise- og motionsvaner. At fedme er 

ledsaget af øget risiko for mange sygdomme 

og for tidlig død er uomtvisteligt, 

men er det fedmen som sådan, der 

er synderen? De fede er ofte kede af deres 

udseende, men hvilken rolle spiller 

psyken og samspillet med omgivelserne? 

1. Hvad er fedme og hvad skyldes den? 

2. Hvorfor og hvordan er fedme farlig? 

3. Er fedme et psykisk og socialt problem? 

4. Hvordan har fedmeepidemien udviklet 

sig, og hvad betyder det? 

5. En samlet teori for fedmen, årsager 

og følger 

City Campus 


SUNDHEDSVIDENSKAB – Sygdomme i 

de endokrine kirtler 

Hold 1197: 5 tirsdage 17.15-19 

(30/10-27/11) 

Ved ledende overlæge, lektor Hans 

Perrild, Bispebjerg Hospital; overlæge, 

dr.med. Thure Krarup, Bispebjerg 

Hospital; overlæge, ph.d. Ane-Mette 

Zander, Bispebjerg Hospital; overlæge, 

ph.d. Birte Nygård, Herlev Hospital; 

overlæge, klinisk lektor, dr.med. Ole 

Lander Svendsen, Bispebjerg Hospital. 

Tilrettelægger: Hans Perrild 

Sygdomme i de endokrine kirtler er 

hyppigt forekommende i Danmark 

og rammer alle aldersgrupper. Der er 

mange årsager til dem, men fælles for 

alle er, at sygdomme opstår på grund af 

for meget eller for lidt hormonproduktion, 

eller at hormonerne har sværere 

ved at udøve deres effekt på grund af 

forandringer i vævene. 

Nogle sygdomme skyldes udefra 

kommende faktorer, og andre skyldes 

ændringer i immunsystemet. Det er 

også kendetegnende for sygdomme 

udløst af ændringer i de endokrine organer, 

at de er kroniske og dermed udløser 

et behov for vedvarende kontakt 

med sundhedsvæsenet. 

1. Forhøjet stofskifte (HP) 

2. For lavt stofskifte og knuder i skjoldbruskkirtlen 

(BN) 

3. Type 1 diabetes (MZ) 

4. Type 2 diabetes (TK) 

5. Knogleskørhed (OLS) 

Nørre Campus 



ASTRONOMI 

ASTRONOMI – Universets første 

galakser 

Hold 1122: 5 mandage 19.15-21 

(3/9, 24/9, 22/10, 12/11, 3/12) 

Ved professor Johan Fynbo, 

Københavns Universitet; postdoc 

Peter Laursen, Oscar Klein Centret, 

Stockholms Universitet; lektor 

Marianne Vestergaard, Københavns 

Universitet; lektor Lise Christensen, 

Københavns Universitet; lektor Max 

Stritzinger, Aarhus Universitet. 

Tilrettelægger: Michael Quaade/ 

Astronomisk Selskab 

Undersøgelser af de tidligste og fjerneste 

objekter i universet er helt essentielle 

for at forstå, hvordan galakserne 

er dannet, og hvilke forandringer de har 

gennemgået i tidens løb. 

Forelæsningerne vil se nærmere på, 

hvordan man kan observere galakserne, 

som de så ud for mere end 11 milliarder 

år siden. I meget fjerne galakser 

foregår ofte helt anderledes fysiske mekanismer 

end i nærmere objekter. Disse 

observationer viser, hvordan galakserne 

er opbygget, og hvordan de efterhånden 

er blevet til de galakser, vi ser i 

dag. 

1. Lyman alpha-lyset: Et unikt vindue 

til de fjerneste galakser (PL) 

2. Gammaglimt og de tidligste galakser 

(JF) 

3. Kæmpe sorte huller, kvasarer og 

baby-galakser (MV) 

4. Galakser set gennem gravitationelle 

linser (LC) 

5. Faint galaxies identified via supernovae 

discoveries (på engelsk) (MS) 

Nørre Campus 


BIOLOGI 

BIOLOGI – Livets sprog: Fra 

det statiske til det dynamiske 

verdensbillede 

Hold 1123: 5 torsdage 17.15-19 

(6/9-4/10) 

Ved lektor, ph.d. Johan G. Olsen, 

Københavns Universitet; lektor 

Christian Holmberg, Københavns 

Universitet; professor Anders Gorm 

Pedersen, DTU; Morten Ruhwald, 

Klinisk Forskningscenter, Hvidovre 

Hospital; ph.d. Jesper Eugen-Olsen, 

Hvidovre Hospital. Tilrettelægger: 

Johan G. Olsen 

Forskning i molekylære og cellulære 

processer har altid været præget af et 

mekanisk verdensbillede. Levende processer 

kørte som en maskine og bestod 

af en masse enkeltdele. Detaljeret viden 

om disse enkeltdele sås som et redskab 

til at forstå helheden. Vi befinder 

os nu i en brydningstid, hvor dette statiske 

verdensbillede bliver fortrængt til 

fordel for et dynamisk og meget mere 

komplekst billede, der i langt højere 

grad afspejler den virkelighed, vi observerer. 

Forelæserne kommer fra forskellige 

grene af biologisk/biokemisk forskning, 

men har alle oplevet dette skift i 

løbet af deres virke. Forelæserne dækker 

forskning inden for bioinformatik, 

strukturel biokemi, genetik, immunologi 

og infektionssygdomme. 

1. Evolutionsteorien: Fra arternes oprindelse 

til evolution af evolvabilitet 

(AGP) 

2. Fra kugler og pinde til energilandskaber: 

Midt i et proteinmolekylært 

dogmeskift (JGO) 

3. De molekylære krystalkugler (JEO) 

4. Gen-doping (CH) 

5. Vores flydende hukommelse (MR) 

Nørre Campus 


FYSIK 

FYSIK – Nyt fra Niels Bohr 

International Academy 

Hold 1132: 5 torsdage 17.15-19 

(1/11-29/11) 

Ved postdoc Anders Tranberg, 

Københavns Universitet; professor Jeff 

Greensite; postdoc Ricardo Monteiro, 

Københavns Universitet; postdoc 

Martin Pessah, Københavns Universitet; 

professor Charles Marcus, Københavns 

Universitet. Tilrettelægger: Anders 

Tranberg 

Niels Bohr International Academy blev 

oprettet i 2007 som en forskningsenhed 

under Niels Bohr Instituttet, med 

det formål at tiltrække talentfulde 

unge forskere fra hele verden til Danmark. 

Forelæsningerne byder ligesom 

sidste år på fem forskellige forskere om 

fem forskellige emner indenfor moderne 

teoretisk fysik. Formålet er at give 

et indblik, i hvilke spørgsmål der netop 

nu optager frontforskningen, og hvilke 

idéer og indgangsvinkler der forfølges 

for at besvare dem. Fire af forelæsningerne 

foregår på engelsk. 

1. Det meget tidlige univers (AT) 

2. The Confinement of Quarks (JG) 

3. Black Holes (RM) 

4. A Universe of Discs; from Planets to 

Stars to Black Holes (MP) 

5. Nano-technology (CM) 

Nørre Campus 


GEOLOGI 

GEOLOGI – Jordskælv i geologisk 

sammenhæng 

Hold 1133: 7 torsdage 17.15-19 

(25/10-6/12) 

Ved adjungeret statsseismolog Søren 

Gregersen 

Jordskælv er naturkatastrofer, der viser 

vældige geologiske bevægelser i 

jorden. Der er geologiske sammenhænge 

med vulkaner og tsunamier. 

Danmark er ikke nær så udsat som 

Stillehavsområdet, der omtales som 

”Ring of fire”, men små jordskælv sker 

i Danmark. Optegnelserne af jordskælvssignaler 

på det globale net af 

seismografer bruges til to vigtige studiefelter: 

Hvad er de geologiske bevægelser 

og hvordan er jordens indre opbygget? 

Til sidst vil vi gennemgå, hvad 

jordskælvsforskerne gør for at komme 

frem mod en samfundsvigtig forudsigelse 

af jordskælv, hvilket er af enorm 

interesse for især japanere, amerikanere, 

men også mange andre. 

1. Jordskælv, hvad er det? 

2. Jordskælv, vulkaner og tsunamier 

3. Jordskælv på kloden og nær Danmark 

4. Jordskælv og anden geofysik og 

pladetektonik 

5. Jordskælv og geodynamik i og omkring 

Danmark 

6. Jordskælvsrystelsers oplysninger 

om jordens indre 

7. Jordskælvsforudsigelse 

Nørre Campus 


TEKNOLOGI 

TEKNOLOGI – Teknologihistorie om 

møller, arbejdere, opfindelser, skibe og 

polyteknikere 

Hold 1202: 5 tirsdage 14.15-16 

(4/9-2/10) 

Ved museumsinspektør, cand. 

phil. Boum Pyndiah, Nationalmuseet; 

museumsinspektør, cand.mag. Signe 

Lykke Littrup, Nationalmuseet; 

museumsinspektør Johan P. V. 

Laustsen, Teknisk Museum; cand.scient. 

Laila Zwisler, DTU. Tilrettelægger: Laila 

Zwisler 

I det danske landbosamfund lavede 

mange mennesker det meste selv, men 

møller blev en vigtig specialiseret teknologi. 

Med industrialiseringen gik 

Danmark fra landbrugssamfundet til 

et industrielt velfærdssamfund. Danmark 

blev ”moderne”. Videnskab, teknologi 

og opfindelser blev centrale 

begreber i fortællingen om industrialisering 

og den moderne verden. I skyggen 

af en kold krig befolkedes det lille 

land af forbrugere og specialister. 

Forelæsningerne er omvisninger på 

forskellige lokaliteter med nedslag på 

81 


82 


de aspekter af teknologihistorien, der 

arbejdes med på stedet. Udfordrende 

terræn og kulde påregnes. 

1. Danske møller. Mødested: Frilandsmuseet, 

hovedindgangen på Kongevejen 

100 (BP) 

2. Industrikultur. Mødested: Brede 

Værk, I.C. Modewegs Vej (SLL) 

3. Opfindelser, patenter og historiens 

nytte. Mødested: Danmarks Tekniske 

Museum, Fabriksvej 25 (JPVL) 

4. Sehested og Sælen. Mødested: 

Sælen, Bradbænken, Nyholmen (LZ) 

5. Danmarks Tekniske Universitets 

historie. Mødested: DTU, Cafeen, 

Bygning 306, Lyngby (LZ) 

585 kr. 

TEKNOLOGI – Bæredygtig energi skal 

redde fremtidens klima 

Hold 1203: 10 tirsdage 19-20.45 

(18/9-27/11) 

Ved vicedekan, ph.d. Hans Larsen, DTU; 

chefkonsulent Jørgen Lemming, DTU; 

institutdirektør, professor Kim Dam- 

Johansen, DTU; programleder Peter 

Sommer-Larsen, DTU; professor Jens 

Juul Rasmussen, DTU; programleder 

Bent Lauritzen, DTU; adjungeret 

professor Kim Pilegaard, DTU; 

institutdirektør, professor Søren 

Linderoth, DTU; lektor Jan Rossmeisl, 

DTU; postdoc Peter Vesborg, DTU; lektor 

Jesper Schramm, DTU; programleder 

Anders Troi, DTU. Tilrettelægger: 

cand.scient. Leif Sønderberg Petersen, 

DTU 

En bæredygtig udvikling på energiområdet 

betyder, at vi skal opfylde vores 

nuværende behov for energi uden at 

forstærke klimaændringerne og uden 

at bringe fremtidige generationers 

muligheder for at opfylde deres behov 

for energi i fare. Fossile brændsler 

spiller en afgørende rolle for klimaændringerne. 

Hvordan kan vi bedst planlægge 

fremtidens energiforsyning med 

mindst mulig skadevirkning på klimaet 

og overgang til et samfund baseret på 

bæredygtig energi? Hvilke energiteknologier 

råder vi over nu, og hvad vil der 

dukke op i fremtiden? Langt de fleste 

af vores transportmidler drives af fossile 

brændsler, som udleder CO2 til atmosfæren. 

Hvad kan der gøres ved det? 

Fremtidens intelligente energisystem 

skal være opbygget radikalt anderledes 

for at kunne rumme store mængder 

vedvarende energi. For energisystemet 

skal også virke, når solen ikke skinner 

og vinden har lagt sig. 

1. Energiforbrug og klimaændringer: 

Energibesparelser og omstilling af 

verdens energisystemer (HL) 

2. Vindenergiens rolle i fremtidens 

bæredygtige energisystem (JL) 

3. Ren og effektiv udnyttelse af fossile 

brændsler herunder muligheder for 

CO2-reduktion (KDJ) 

4. Solenergi kan levere både strøm og 

varme til energisystemet (PSL) 

5. Hvilken rolle vil kernekraft og fusionsenergi 

få i fremtidens energisystem? 

(JJR, BL) 

6. Bioenergi skal skaffe mere energi til 

verdens befolkning (KP) 

7. Brændselsceller: Fremtidens effektive 

og klimavenlige kraftværker (SL) 

8. Et bæredygtigt energisystem kræver 

at vi kan lagre energien (JR, PV) 

9. Transport med mindre CO2 (JS) 

10. Bæredygtige energisystemer skal 

være intelligente (AT) 

Danmark Tekniske Universitet, 

2800 Lyngby 


TEKNOLOGI – Nanoteknologi i 

hverdagen 

Hold 1204: 6 torsdage 19-20.45 

(20/9-1/11) 

Ved lektor Kristian Mølhave, DTU; 

professor Anja Boisen, DTU; professor 

Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor 

Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter 

Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen, 

DTU; professor Ulla Vogel, DTU. 

Tilrettelægger: Peter Bøggild 

I medierne kan nanoteknologi nemt 

fremstå som noget futuristisk, fjernt 

og fantastisk. Der er ganske rigtigt 

mange spændende ideer, men teknologien 

er meget tættere på hverdagen, 

end de fleste tror. Historisk set har vore 

forfædre farvet keramik og glas med 

nanopartikler, og udnyttet grafits superglatte 

nanoegenskaber til at lave 

smøremidler uden at ane noget om 

nanovidenskab. Det store gennembrud 

skete i slutningen af sidste århundrede, 

da man for alvor udviklede mikroskoper 

der gjorde det muligt at tage billeder 

af enkelte molekyler og atomer, 

og dette har gjort en kæmpe forskel – 

nu kan forskerne pludselig se, hvad de 

foretager sig. 

Det er dog ikke så mærkeligt, hvis 

man som borger bliver forvirret over de 

modstridende signaler: Nanoteknologi 

er det ene øjeblik en trussel mod sundheden, 

og det næste øjeblik skal den 

forbedre vores livskvalitet. Et lidt dybere 

kik på nanopartikler – både af den farlige 

og den helbredende slags – kan give 

et mere nuanceret billede. 

1. ”Nanoscience show”: Hands-on 

oplevelse af nanoteknologi og fænomener 

(KM) 

2. Nanosensorer til bakterier og bomber 

(AB) 

3. Elektroniske plastre har styr på 

pulsen (EVT) 

4. Nano/biosensorer: Et laboratorium 

på en mikrochip (WS) 

5. Fantastiske overflader: I naturen og 

i laboratoriet (PB) 

6. Nanopartikler i kroppen – på godt 

og ondt (TA, UV) 

Danmark Tekniske Universitet, 

2800 Lyngby 



SAMFUNDSVIDENSKAB – 

Mellemøstens udfordringer efter Det 

arabiske forår 

Hold 1187: 5 tirsdage 19.15-21 

(23/10-20/11) 

Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen, 

Københavns Universitet og ph.d. 

Carsten Jensen 

Efter opstandene i 2011 står lederne i 

Mellemøstens demokratiserende lande 

overfor store valg. I Egypten skal islamister 

og militær kæmpe med forventninger 

og demografi, og Libyen skal 

starte næsten forfra. Vil de tilpasse sig 

USA og Europa som Tyrkiet, eller vil de 

udfordre verdensordenen som Iran? 

Vi ser også på de tilbageværende 

autoritære lederes nye situation. Vil 

de vælge en trinvis tilpasning til demokratiske 

normer som Marokko, eller 

tage chancen med et angreb på disse 

som i Syrien? Iran har hidtil satset på 

sit atomprogram, men hvordan går det 

med denne satsning? 

1. Efter Det arabiske forår: Tilpasning 

eller isolation? (BH, CJ) 

2. Egypten og Libyen: Islamister, militær 

og demokratisering (CJ) 

3. Iran og Syrien: Atomprogram, udfordring 

og magtopgør (BH) 

4. De arabiske kongedømmer: Olie, 

økonomisk liberalisering og små 

tiltag (CJ) 

5. USA, Europa og det nye Mellemøsten 

(BH, CJ) 

City Campus 


SAMFUNDSVIDENSKAB – Globale 

udfordringer, globale trends 

Hold 1188: 6 onsdage 17.15-19 

(24/10-28/11) 

Ved ph.d. Lau Blaxekjær, Københavns 

Universitet; ph.d. Bertel Teilfeldt 

Hansen, Københavns Universitet; ph.d. 

Hans Boas Dabelsteen, Københavns 

Universitet; lektor, lic.soc. Merete Watt 

Boolsen, Københavns Universitet; 

professor Lars Bo Kaspersen, 

Københavns Universitet. Tilrettelægger: 

Merete Watt Boolsen 

Medierne har i de senere år beskæftiget 

sig en del med globale udfordringer og 

globale trends, men hvad handler det 

om? Hvad betyder det, hvilke perspektiver 

skimtes, og hvilke magtkampe foregår 

bag kulisserne? 

Forelæsningerne giver introduktioner 

til emnerne og indeholder forelæsernes 

egne bidrag til forskningen på 

feltet. I forelæsningerne diskuterer vi, 

hvordan vi kan forstå emnerne i dag i 

lyset af spændingsfeltet mellem teori, 

empiri og politik. Dels omhandler 

forelæsningerne diskussionen på det 

overordnede niveau og dels diskuteres 

specifikt klimapolitik og international 

politik, specielt (borger)krige. Vi kommer 

også ind på forholdet mellem religion 

og politik og ser på fundamentet 

for vores viden, og hvordan den i høj 

grad beror på de samfundsvidenskabelige 

metoder, vi anvender. 

1. Globaliseringens politiske, økonomiske 

og kulturelle udfordringer (LBK) 

2. Klimapolitik (LB) 

3. Forudsig den næste borgerkrig 

(BTH) 

4. Forholdet mellem religion og politik 

(HBD) 

5. Hvordan ved vi det, vi siger, vi ved – 

og er det sandt? (MWB) 

6. Er globaliseringen en udfordring? 

(LBK) 

City Campus 


SAMFUNDSVIDENSKAB – EU i krise 

Hold 1189: 5 tirsdage 17.15-19 

(30/10-27/11) 

Ved ekstern lektor, cand.scient.pol. 

Hans Branner 

Kriserne er over os, og ikke mindst EU’s 

krise har vi hørt meget om i de seneste 

år. De fem forelæsninger søger at 

gå bag om krisen og fokusere på dens 

videre perspektiver: EU’s og euroens 

fremtid, truslerne mod demokratiet, 

og Europas muligheder i en verden under 

stærk forandring. Der indledes med 

en oversigt over den udvikling mod et 

stadig tættere og mere omfattende 

samarbejde, der har karakteriseret for- 

holdet mellem de europæiske stater 

efter 2. verdenskrig. I forlængelse heraf 

belyses den nuværende krise med 

en gennemgang af dens økonomiske, 

sociale og politiske aspekter. Sammen 

med diskussionen af de demokratiske 

udfordringer og Europas reducerede 

magtstilling lægger forelæsningerne 

overordnet set op til at besvare spørgsmålet: 

Står vi i dag ved et afgørende 

vendepunkt i EU’s og dermed Europas 

historie? Meget tyder på at svaret er bekræftende. 

1. Det politiske Europas forvandling 

efter 1945 

2. EU i 2010’erne: Opløsning eller ny 

begyndelse? 

3. Eurokrisen: Baggrund, løsninger og 

perspektiver 

4. Hvor truet er det europæiske demokrati? 

5. EU’s marginalisering i en ny verdensorden 

Nørre Campus 


ANTROPOLOGI 

ANTROPOLOGI – Ind i fortællingernes 

verden 

Hold 1118: 5 onsdage 17.15-19 

(5/9-3/10) 

Ved cand.mag. Lene Andersen, Dansk 

Folkemindesamling; 

mag.art. Lene Halskov Hansen, Dansk 

Folkemindesamling 

Fortællinger har til alle tider kunnet 

føre fortælleren og tilhørerne ad stier 

til fantasiens verden såvel som til eftertænksomhedens 

rum og genkendelsens 

og erkendelsens glæde eller 

forbløffelse. Forelæsningsrækken vil 

belyse fortællingernes varierede verdener, 

som de kommer til udtryk i store 

83 


84 


og små historier, sang, dans og billeder 

fra middelalderen og op til i dag. Den 

gennemgående tråd vil være fortællingernes 

betydning for den enkelte og for 

fællesskabet. Forelæsningsrækken ser 

på, hvorfor middelalderens og renæssancens 

fortællinger vendte op og ned 

på alting, og hvordan fortællinger kan 

give os et indblik i fortællernes livssyn i 

1800-tallet. Lyd- og videooptagelser fra 

anden halvdel af 1900-tallet giver mulighed 

for et unikt indblik i ”det fortællende 

sangudtryk”, og hvad der sker, når 

man synger til dans. 

1. Introduktion til fortællingernes 

verden og rundvisning i Dansk Folkemindesamling 

(LA) 

2. Fortælling som frirum i nutiden 

(LA) 

3. Evald Tang Kristensens fortællere 

(LHH) 

4. Sang og dans som fortælling (LHH) 

5. Den bagvendte vise og den omvendte 

verden (LHH) 

Dansk Folkemindesamling, 

Christians Brygge 3, 1219 K 

500 kr. 

JURA 

JURA – Dansk politi under tysk 

besættelse 

Hold 1170: 5 onsdage 14.15-16 

(24/10-21/11) 

Ved tidl. kriminalassistent Frank Bøgh 

og professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg, 


Dansk politi havde et alvorligt imageproblem 

efter 2. verdenskrig, i særdeleshed 

på grund af dets medvirken ved 

interneringen af de danske kommunister 

i 1941. Så sent som i slutningen 

af 1960’erne kunne forfatter og landsretssagfører 

Carl Madsen vinde almindeligt 

gehør for sine påstande om, at 

dansk politi havde været dybt nazificeret 

under besættelsen. 

Med udgangspunkt i de centrale datoer 

i politiets besættelsestidshistorie 

nuancerer vi dette billede og ser nærmere 

på dansk politis rolle under besættelsen. 

Der ses ligeledes på, hvad 

besættelsen betød for den enkelte politiansatte 

og dennes håndtering af 

ordren om samarbejde med besættelsesmagten. 

Efter den 29. august 1943 

ophørte regeringen med at fungere. 

Samarbejdspolitikken blev videreført 

af embedsmænd uden egentligt folkeligt 

mandat, indtil tyskerne opløste 

dansk politi den 19. september 1944. 

Efter befrielsen den 5. maj 1945 fulgte 

genopstillingen af politiet med alle de 

vanskeligheder dét gav, ikke mindst et 

retsopgør. 

1. Den 9. april 1940 og samarbejdspolitikken 

2. Den 21. juni 1941 og kommunistinterneringen 

3. Den 29. august 1943 og augustoprøret 

4. Den 19. september 1944 og opløsningen 

af politiet 

5. Den 5. maj 1945 og retsopgøret 

Politihistorisk Museum, 

Fælledvej 20, 2200 N 

535 kr. ( rabatpris: 485 kr.) 

PSYKOLOGI 

PSYKOLOGI – Om at lære at ængstes: 

Kierkegaardske perspektiver på 

terapeutisk praksis 

Hold 1184: 5 tirsdage 17.15-19 

(23/10-20/11) 

Ved cand.mag. Martin Spanner 

Neubauer 

Der er stor inspiration at hente for 

anvendt klinisk psykologi i Søren Ki- 

erkegaards eksistentielle tænkning. 

Særlig indenfor den humanistisk-eksistentielle 

psykologi, hvor hans indflydelse 

allerede tydeligt kan læses. Forelæsningernes 

formål er at vise Søren 

Kierkegaards forfatterskabs dybe anvendelighed 

indenfor den terapeutiske 

kliniske praksis. Med udgangspunkt i 

forelæserens egen terapeutiske praksis 

vil centrale temaer og problematikker 

fra det terapeutiske rum blive gjort til 

genstand for Søren Kierkegaards psykologiske 

indsigter og dialektiske metode, 

med inddragelse af og i diskussion med 

teoretiske og metodiske hovedanskuelser 

indenfor den psykoterapeutiske tradition. 

1. Klient-terapeut forholdet: Forudsætninger 

for ”al sand hjælpekunst” 

2. Samtalens dialektik: Mødet med 

”den anden” i det terapeutiske rum 

3. Om at blive sig selv i en familie: 

Tilknytningens og adskillelsens 

psykologi 

4. Parforholdets dialektik: Om at se sig 

selv i den anden 

5. Forandringens paradoks: Om at 

blive den man allerede er 



ØKONOMI 

ØKONOMI – Samfundsøkonomi på en 

skrøbelig planet 

Hold 1205: 5 onsdage 17.15-19 

(12/9-10/10) 

Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård, 

Københavns Universitet; professor, 

mag.scient.soc. Heine Andersen, 

Københavns Universitet; professor, 

dr.scient.adm. Jesper Jespersen, 

Roskilde Universitet; cand.scient., mpp 

Lars Josephsen. Gæst: adm. direktør 

Lars Pehrson, Merkur Andelskasse. 

Tilrettelæggelse: Jesper Jespersen og 

Lars Josephsen 

Forelæsningerne gennemgår centrale 

argumenter i debatten om, hvorvidt 

markedsøkonomisk organisering 

kan forenes med de globale økologiske 

rammer. Kan markedsøkonomien indrettes 

med henblik på en overordnet 

hensyntagen til, at vi bor på en skrø-

elig planet med begrænsede ressourcer 

og en stigende befolkning? Markedets 

mekanismer er ofte velegnede til 

at samordne produktion og forbrug, 

men de kan ikke sikre en retfærdig indkomstfordeling 

på nationalt og internationalt 

plan. Desuden er markedet 

blindt over for naturgrundlagets begrænsninger. 

Forelæsningerne kommer ind på, at 

et ureguleret markedsøkonomisk system 

har en række iboende systemiske 

svagheder, der indebærer risiko for 

ustabilitet og tilbagevendende økonomiske 

og økologiske kriser. Gennem de 

seneste årtier har der været et stigende 

antal finansielle kriser, hvis afledte 

virkninger har begrænset det realøkonomiske 

råderum og dermed også 

svækket mulighederne for at tilgodese 

de økologiske hensyn. En række finansielle 

institutioner er gået fra at udøve 

samfundsunderstøttende aktiviteter 

til i varierende grad at udfordre demokratisk 

funderede politiske beslutningsprocesser. 

1. Udbud og efterspørgsel. Langtidsholdbar 

anvendelse af knappe ressourcer 

(NK) 

2. Bankernes samfundsmæssige rolle. 

Forskellige forretningsmodeller for 

banker, finansøkonomi og realøkonomi 

(LP) 

3. Fordeling af goder i samfundet. 

Retfærdighed og etik mellem mennesker, 

nationer og generationer 

(HA) 

4. Global økologisk økonomi. Grøn 

teknologi, grøn økonomi og bæredygtig 

udvikling (LJ) 

5. Makroøkonomi i dag. Gældskriser, 

arbejdsløshed og vækst i et globalt 

perspektiv (JJ) 



IDÉHISTORIE 

IDÉHISTORIE – Preussen: Myte og 

virkelighed 

Hold 1169: 5 onsdage 12.15-14 

(5/9-3/10) 


Preussen var i århundreder Danmarks 

nabo mod syd. Og efter 1864 blev Preussen 

det modbillede, vi forstod os selv ud 

fra: Preussen var kadaverdisciplin, militarisme 

og reaktion – og vi var alt det 

modsatte. I 1947 opløste de allierede besættelsesmagter 

Preussen, og derefter 

var Preussen i mange år ikke blot glemt, 

men i Tyskland direkte tabu. De seneste 

årtier er interessen for denne vigtige 

stat i Europas historie imidlertid blomstret 

op igen. Og med den nye interesse 

har billedet af Preussen ændret sig: 

Preussen er måske nok disciplin, militarisme, 

streng arbejdsmoral og reaktion, 

men Preussen er også nordeuropæisk 

oplysning, tolerance, industrialisering 

og modernitet. 

Forelæsningsrækken vil fokusere på 

de tanker, der er dominerende i den 

preussiske stat fra 1701-1918. For Preussen 

er netop som stat sammensat og 

modsætningsfyldt – og derfor en nærmere 

undersøgelse værd. 

1. Fra kurfyrstendømmet Brandenburg 

til kongeriget Preussen 

2. Soldaterkongen: Disciplin, pietisme 

og religiøs tolerance 

3. Frederik den Store: Erobringskrige 

og oplysning 

4. Romantik, nationalisme og reaktion 

5. Kejserriget: Bismarck, industrialisering 

og modernitet 

City Campus 


IDÉHISTORIE – Heideggers 

værenshistorie og historien om 

vestens ”værensglemsel” 

Hold 1220: 5 onsdage 10.15-12 

(5/9-3/10) 

Ved ekstern lektor, ph.d. Birgitte 

Eskildsen 

Martin Heidegger (1889-1976) hører til 

det 20. århundredes mest indflydelsesrige 

og kontroversielle filosoffer. Ifølge 

Heidegger kan den moderne tid karakteriseres 

som ”meningsløshedens 

tidsalder”, fordi mennesket ikke længere 

er integreret i verden. I antikkens 

Grækenland mente Heidegger at kunne 

iagttage en meget intens erfaring 

af det, han kalder ”væren”, som udgjorde 

en meningsfuld kontrast til det moderne 

menneskes opfattelse af sig selv, 

som behersker og forbruger af verden. 

Hvor antikkens menneske levede i bevidstheden 

om værens overmagt og 

fylde, er vejen til erfaringen af væren 

lukket for det menneske, der forsøger 

at gøre sig til herre over verden. Forelæsningerne 

vil give et overblik over, 

hvordan Heidegger så den såkaldte 

”værensglemsel” komme til udtryk på 

forskellige måder op gennem historien, 

samt hvorledes han, med indimellem 

meget kontroversielle metoder, 

ville genskabe den meningsfulde erfaring 

af væren. 

1. Heidegger og spørgsmålet om værens 

mening 

2. Heidegger og tænkningens historie 

3. Heidegger og kristendommens 

historie 

4. Heidegger og nationalsocialismen 

5. Heidegger og kunsten 



Filosofi 

FILOSOFI – Kulturkampe i 

danmarkshistorien 

Hold 1130: 5 mandage 17.15-19 

(3/9-1/10) 

Ved mag.art. Henrik Gade Jensen 

Ånd er magt, og siden demokratiets 

indførelse har der været kamp om at 

definere og præge den offentlige mening 

og derigennem udviklingen i 

samfundet. Hver ny generation har typisk 

sine idéer, som den vil have anerkendt 

som konsensus. Nogle gange skal 

der provokationer til for at få slået hul 

på en etableret konsensus og få skabt 

en ny tidsånd. Den nye tidsånd skaber 

typisk en ny retorik, som ofte sker ved 

karikaturer af det etablerede og for at 

skabe forståelse for den nye tids idéer. 

Eksempelvis blev bønderne skældt 

ud af den nationalliberale Carl Ploug, 

redaktør af Fædrelandet, som kaldte 

dem nikkedukker, undermålere, kanaljer, 

dumrianer og vindbøjtler, en perfiditet 

der aldrig er overgået i dansk 

presse. 

Forelæsningerne vil med eksempler 

belyse, hvad en tidsånd er, og hvorfor 

85 


86 


den kan udøve magt over sindene. En 

ny idé begynder ofte som kontroversiel 

og ekstrem, før den senere accepteres 

og bliver til en del af den offentlige mening. 

1. Carl Plougs agitation for nationalliberalismen 

2. Viggo Hørups opgør med nationalliberalismen 

3. Poul Henningsen og kulturradikalismen 

4. Ungdomsoprørere og skattenægtere 

i velfærdsstaten 

5. Kulturkampen under Anders Fogh 

Rasmussen 

City Campus 


FILOSOFI – Med Kierkegaard og 

Nietzsche i porten til vores tid 

Hold 1131: 5 onsdage 17.15-19 

(5/9-3/10) 

Ved ekstern lektor, cand.mag. Malene 

Trock Hempler, CBS 

Kierkegaard er kendt som troens tænker. 

Nietzsche er kendt for at erklære 

Gud død og bliver betragtet som repræsentant 

for indvarslingen af det 

moderne og sekulariserede samfund. 

Begge er kendt for de litterære grebs 

betydning for det filosofiske indhold. 

Forelæsningsrækken ser på forskelle og 

ligheder i de to tænkeres værker. Trods 

markante forskelle har deres tænkning 

en række fællestræk. 

Vi begiver os ind i de to tænkeres verden 

med henblik på at opnå en større 

forståelse af deres filosofiske betydning 

og kompleksitet. Vi vil bl.a. behandle kierkegaardske 

temaer som gudsforhold, 

etik, paradokser, tænkningens umulighed, 

frihed og valg. Nietzschianske 

temaer som overmennesket, viljen til 

magt, at filosofere med hammeren, den 

evige genkomst. Hvilken aktualitet har 

deres tænkning i dag, og hvad kan de 

lære os om vores samtid og os selv? 

City Campus 


FILOSOFI – Klimaforandringer og etik: 

Hvad bør vi gøre? 

Hold 1216: 5 mandage 15.15-17 

(3/9-1/10) 

Ved lektor, ph.d. Thomas Søbirk 

Petersen, Roskilde Universitet; 

professor, dr.phil. Jesper Ryberg, 

Roskilde Universitet; professor, 

dr.phil. Kasper Lippert-Rasmussen, 

Aarhus Universitet; lektor, ph.d. Sune 

Lægaard, Roskilde Universitet; ekstern 

lektor, ph.d. Frej Klem Thomasen, 

Roskilde Universitet. Tilrettelægger: 

Thomas Søbirk Petersen 

Klimaforandringerne i de kommende 

generationer kommer til at stille store 

udfordringer og ikke mindst nye krav 

til, hvordan vi som mennesker bør indrette 

os på kloden. Ét er de videnskabelige 

kendsgerninger og formodninger 

vedrørende klimaforandringerne, noget 

andet er, hvad vi, etisk set, bør gøre i 

lyset af disse kendsgerninger. 

Ifølge WHO mister 150.000 mennesker 

hvert år livet som følge af klimaforandringer. 

Dødsårsagerne spænder 

fra fejlslagen høst på grund af tørke; 

oversvømmelser på grund af øget 

vandstand; ekstrem regn, stormvejr og 

skovbrande; mangel på drikkevand og 

udbredelse af sygdomme, som f.eks. 

malaria, til områder der ikke tidligere 

var ramt af malaria. Vores generations 

passivitet, i forhold til menneskeskabte 

såvel som ikke menneskeskabte klimaforandringer, 

kan føre til, at flere hundrede 

millioner mennesker vil dø eller 

opleve en kraftig nedsættelse af deres 

levestandard. Og selvom det ikke skulle 

gå så galt, er udsigterne skræmmende. 

Hvordan skal vi, etisk og moralsk, forholde 

os til disse udfordringer? 

Deltagerne bedes købe/låne: Klima 

og etik, af T.S. Petersen & J. Ryberg (red.), 

Roskilde Universitetsforlag, 2011. 

1. Hvad kan og bør du gøre? Om individuelt 

og kollektivt ansvar for klimaforandringer 

(FKT) 

2. I hvilken udstrækning har vi et moralsk 

ansvar overfor udviklingslandene 

og fremtidige generationer? 

(TSP) 

3. Hvordan bør klimabyrden fordeles? 

(KLR) 

4. Har klimaflygtninge ret til at få 

tildelt nye landområder? (SL) 

5. Er det demokratiske system dueligt 

med hensyn til at forhindre negative 

effekter af klimaændringer? (JR) 

Nørre Campus 


Kunsthistorie 

KUNSTHISTORIE – Modens kultur og 

æstetik 

Hold 1171: 5 onsdage 16.15-18 

(5/9-3/10) 

Ved ph.d., cand.mag. Marie Riegels 

Melchior, Designmuseum Danmark; 

adjunkt, ph.d., cand.mag. Maria 

Mackinney-Valentin; 

museumsinspektør, cand.mag. 

Kirsten Toftegaard, Designmuseum 

Danmark; cand.mag. Nikolina Olsen- 

Rule, Designmuseum Danmark; lektor, 

ph.d., cand.scient. Lise Skov, CBS. 

Tilrettelægger: Marie Riegels Melchior 

Forelæsningsrækken sætter modens 

verden i perspektiv gennem ny dansk 

modeforskning. Forelæsningerne indfører 

i modens kultur og æstetik med et 

dansk fortegn i perioden det 20.-21. århundrede. 

Tematisk sættes fokus på, da 

”dansk mode” blev moderne, og danske 

modedesignere blev ledende i at klæde 

danskerne moderigtigt på; den danske 

pelsindustri i udvikling fra råvare til 

eksklusivt, etisk bevidst mode; hvordan

forskellige protestbevægelser inden for 

kunsthåndværket har påvirket modebilledet 

samtidig med at være feltets 

skarpe kritiker; hvordan trendmekanismer 

og stil i det 20. århundrede har 

ændret sig; og endelig avantgardismen 

inden for internationalt og dansk modedesign 

og dets betydning på performancekunstscenen 

på tærsklen til det 

21. århundrede. 

Alle forelæsere har bidraget til en eller 

begge af bogudgivelserne: Snit. Industrialismens 

tøj i Danmark (Museum 

Tusculanums Forlag, 2011) og Klædt på 

til skindet. Modens kultur og æstetik 

(Forlaget Vandkunsten, 2011). 

1. Da dansk mode blev moderne: Modens 

verden fra et dansk perspektiv 

(MRM) 

2. Trendmekanismer og stil: Er den 

gode smag blevet hjemløs? (MMV) 

3. Protest: Kunsthåndværkertøj og 

beklædningskunst når moden er 

for meget og noget andet nyt må 

til (KTO) 

4. Samtidsmoden som performancekunst 

(NOR) 

5. Mode og etik: Dansk pelsindustri 

med og mod hårene (LS) 

Designmuseum Danmark, 

Bredgade 68, 1260 K 


KUNSTHISTORIE – Indisk 

samtidskultur på ARKEN: Religion, 

kunst, mode, film og litteratur 

Hold 1173: 5 tirsdage 15.15-17 

(11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 23/10) 

Ved cand.mag. Thomas Sehested; 

lektor, ph.d. Peter B. Andersen, 

Københavns Universitet; ph.d. Janne 

Meier, CBS; ph.d., overinspektør Stine 

Høholt, ARKEN. Gæst: programredaktør 

Niklas K. Engstrøm, CPH:DOX. 

Tilrettelægger: Thomas Sehested 

Hvad rører sig i Indien lige nu? Hvor er 

samfundet på vej hen? Hvad drømmer 

de om? På ARKEN kan man opleve to 

store udstillinger om det moderne Indien 

og præsenteres for de mest spændende 

og innovative indiske kunstnere 

og designere. Forelæsningerne tager 

udgangspunkt i ARKEN’s omfattende 

arbejde med udstillingerne og giver et 

nuanceret indblik i det indiske sam- 

fund og den hastige forandring, som 

det undergår set igennem det kreative 

indiske miljøs øjne. 

Vi diskuterer samfundet og religionen 

i det moderne Indien, kunsten 

foldes ud og diskuteres i forhold til 

globale kulturteorier, vi dykker ned i beklædningens 

betydning i Indien og ser 

på, hvordan unge designere forholder 

sig til traditionen, og vi lader os rive ind 

i den nyere indiske dokumentarfilms 

udfordrende verden. 

1. Et uforanderligt land i hastig forvandling 

(TS) 

2. Religion i det moderne Indien (PBA) 

3. Indisk mode mellem tradition og 

nyskabelse (JM) 

4. Udstillingen India: Art Now og globaliseringens 

kulturteorier (SH) 

5. CPH:DOX / Indisk dokumentarfilm 

(NE) 

ARKEN, Skovvej 100, 2635 Ishøj 


KUNSTHISTORIE – Ny kunst i kirkerne 

Hold 1174: 5 tirsdage 17.15-19 

(23/10-20/11) 

Ved museumsinspektør, ph.d. Lene 

Bøgh Rønberg, KØS; mag.art. Christina 

Stenka Hellfach, KØS; mag.art. Anna 

Manly, KØS; lektor, cand.theol., 

cand.mag. Birgitte Bech, Københavns 

Universitet. Tilrettelægger: Lene Bøgh 

Rønberg 

Forelæsningerne stiller skarpt på Danmarks 

skelsættende nye kirkeudsmykninger 

og udfolder de vigtige debatter 

om samtidskunst og kirke, der knytter 

sig til dem. Fra cobrakunstneren Carl- 

Henning Pedersens ”flyvende smølfer” 

i Ribe Domkirke til helt nye værker som 

Øivind Nygårds gennembrudte altervæg, 

der ligner et flugtforsøg fra fængselskirken 

i Horsens, og internationale 

eksempler som tyske Gerhard Richters 

vindue i domkirken i Køln, der også har 

været anledning til ophedede diskussioner. 

I forbindelse med udstillingen 

Giv os i dag. Når kunsten går i kirke på 

KØS og i udvalgte kirker landet over går 

vi bag om udsmykninger, som med deres 

publikumsinddragende, provoke- 

rende og til tider helt private udsagn 

har revitaliseret kirkekunsten og udfordret 

folks forventninger til en kunst, der 

traditionelt set har handlet om evangeliet. 

Forelæsningerne folder det store 

spektrum af ny kirkekunst ud og viser 

en mængde fantastiske og tankevækkende 

eksempler på kunstværker i 

samspil med landets enestående kirkerum. 

1. Introduktion til Når kunsten går i 

kirke og de spørgsmål, udstillingen 

sætter fokus på (LBR) 

2. Introduktion til udstillingens midlertidige 

kunstprojekter i udvalgte 

kirker i Køge, København, Odense, 

Ålborg, Ribe og Lemvig (CSH) 

3. Den traditionstro og den personlige 

billedverden: Motivforvandlinger i 

den nye kirkekunst (BB) 

4. De tidlige moderne udsmykninger 

i danske kirker og debatterne omkring 

dem (AM) 

5. Nye publikumsinddragende og kritiske 

strategier i kirkekunsten (AM) 

KØS, Museum for Kunst i det Offentlige 

Rum, 4600 Køge 


KUNSTHISTORIE – Se Sorø – se 

kunsten: Fra guldalderen til nutiden 

Hold 1175: 1 lørdag 11.00-16 

(15/9) 

Hold 1176: 1 lørdag 11.00-16 

(29/9) 


Sorø, der har rødder helt tilbage til 

1100-tallet, er en by, der altid har været 

centreret om viden og uddannelse. 

Først med et stort kloster, og efterfølgende 

med en række skoler og et akademi. 

Sorø Kunstmuseum, der har til huse 

i et klassicistisk borgerhus fra 1832, er 

netop blevet udvidet med en meget 

87 


88 


vellykket tilbygning, og museets samling 

giver et overblik over dansk kunsts 

historie fra Abildgaard over Eckersberg 

og Skovgaard til nutiden. 

Rundvisningen på Sorø Kunstmuseum 

afsluttes med en introduktion til 

museets store samling af russiske ikoner. 

På det lokalhistoriske museum, der 

har til huse i et bindingsværkshus fra 

1625, kan man se eksempler på Lucie Ingemanns 

malerier, som repræsenterer 

det tidligste af danske kvinders malerier. 

Dagen afsluttes med et besøg på 

Sorø Akademi, som er bygget af Peder 

Malling, samme arkitekt som Københavns 

Universitetets hovedbygning. 

Den velbevarede bygning rummer 

pompejanske dekorationer af maleren 

Georg Hilker, tidens mest efterspurgte 

interiørmaler. Deltagerne sørger selv 

for transport og entré til Sorø Museum. 

Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 

4180 Sorø 

350 kr. 

KUNSTHISTORIE – Dansk gravkunst og 

dens betydninger 

Hold 1177: 5 onsdage 17.15-19 

(24/10-21/11) 

Ved museumsinspektør, cand.mag. 

Rikke Garfield Lagersted-Olsen, 

Bakkehusmuseet 

De danske kirker er fyldt med gravkunst: 

på vægge, i gulve og i gravkapeller. 

Gravminder er ikke blot interessante 

som kunsthistoriske genstande, men 

vidner gennem inskriptioner, billeder 

og form også om deres funktion i de 

kirkelige rum. De afspejler det enkelte 

individs selvforståelse, men fortæller 

også bredere om sociale, kulturelle og 

religiøse forhold. Interessant er tillige 

spørgsmålet, hvem de mange gravminder 

er rejst for – de døde eller de levende? 

I deres relation til de efterladte/den 

nutidige betragter kommer fænomener 

som iscenesættelse og erindring i 

fokus. 

I forelæsningerne lægges der især 

vægt på renæssancens og barokkens 

epitafier og gravmæler. Vi undersøger 

de forskellige udformninger og kvaliteter 

samt de religiøse, sociale og rumlige 

kontekster, de indgår i. Tilsammen ka- 

ster materialet et spændende lys over 

fortidige identiteter og sætter dermed 

en sekulariseret nutid i relief. Forelæsningsrækken 

afrundes med en ekskursion 

til udvalgte københavnske kirker. 

1. Introduktion – hvad er et 

gravminde? 

2. Renæssancens og barokkens 

gravminder 

3. Kongelig, adelig og borgerlig 

iscenesættelse 

4. Personlig og kollektiv erindring 

5. Gravkunst og sekularisering 

Nørre Campus 


Musik, film og 

teater 

MUSIKVIDENSKAB 

MUSIKVIDENSKAB – Rundt om Verdis 

Requiem 

Hold 1182: 5 torsdage 19.15-21 

(4/10- 8/11) 

Ved organist, ph.d. Eva Marie Jensen og 

cand.mag. Knud Ketting 

Man har kaldt Verdis Requiem for en religiøs 

opera. Men i virkeligheden bygger 

Verdi her, ud fra sine personlige 

forudsætninger, videre på en lang tradition 

for dødsmesser. Værket indskriver 

sig i en tendens, der blev mere og 

mere åbenlys i løbet af 1800-tallet: At 

religiøs musik ikke nødvendigvis var led 

i en liturgisk sammenhæng, men også 

hørte hjemme i koncertsalene. 

Vi ser på de historiske forudsætninger 

for udformningen af dødsmessen i 

katolsk regi og kaster også et blik på udviklingen 

efter Verdi. Forelæsningsrækken 

knytter sig til en opførelse af Verdis 

Requiem i Roskilde Domkirke den 5. november, 

men kan også anbefales af interesserede, 

der ikke skal til selve koncerten. 

1. Requiets historie (EMJ) 

2. Død og evighed i musikken (EMJ) 

3. Verdis Requiem: Tilblivelsen (KK) 

4. Verdis Requiem: En gennemgang 

(KK) 

5. Requier efter Verdi (EMJ, KK) 

Sjællands Kirkemusikskole, 

Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde 

500 kr. 

MUSIKVIDENSKAB – Mød musikken 

Hold 1183: 10 mandage 17.15-19 

(se nedenstående datoer) 

Ved cand.mag. Knud Ketting; organist, 

ph.d. Eva Maria Jensen; lektor, 

ph.d. Michael Fjeldsøe, Københavns 

Universitet; organist, cand.mag. 

Michael Garnæs. Tilrettelægger: Eva 

Maria Jensen 

Forelæsningsrækken knytter sig til koncerter 

med Sjællands Symfoniorkester 

(Copenhagen Phil). Vi gennemgår værkerne 

om mandagen i samme uge, som 

koncerten finder sted. De enkelte værker 

bliver behandlet med hensyn til 

form, placering i den musikhistoriske 

sammenhæng og tekniske problemer, 

der kan knytte sig til værkets opførelsespraksis. 

24/9 – Pernille Sejlund: Bubbles; Carl 

Nielsen, violinkoncert; Beethoven: 7. 

symfoni (KK) 

1/10 – Benjamin Britten: War Requiem 

(EMJ) 

22/10 – Béla Bartók: Braschkoncert; 

Sjostakovitj: 5. symfoni (MF) 

29/10 – Strauss: Don Juan; Tjajkovskij: 

Francesca da Rimini, Frederik 

Österling: Akkordeon-koncert (EMJ) 

5/11 – Beethoven: Klaverkoncert nr. 

3, Béla Bartók: Koncert for orkester 

(MG) 

12/11 – Beethoven: 3. symfoni, Eroica;

Franz Schmidt: Variationer over et 

tema af Beethoven (MG) 

18/2-2013 – Kurt Weill: Die sieben 

Todsünden; Haydn, Symfoni nr. 95 

(MF) 

11/3 – C.F.E. Hornemann: Gurre suite; 

Benjamin de Murashkin: Koncert for 

Basun og Orkester; Jean Sibelius: 5. 

symfoni (KK) 

18/3 – Jean Sibelius: Violinkoncert; 

Rachmaninov: 1. symfoni (KK) 

15/4 – Gustav Mahler: 6. symfoni 

(EMJ) 



FILMVIDENSKAB 

FILMVIDENSKAB – Historien og filmen 

Hold 1125: 5 mandage 14.15-16 

(29/10-26/11) 

Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, 


Film og tv er i dag de største historiefortællere. 

For de fleste moderne mennesker 

kommer kendskabet til historien 

fra disse medier, snarere end gennem 

skoleundervisningen. Direkte eller via 

video, DVD og internet formidler de levende 

billeder spændende begivenheder 

i fortiden. Samtidig formidler film 

og tv opfattelser af fortiden, som politiske 

ledere ofte har forsøgt at styre. 

De levende billeder er dermed ikke blot 

blevet en kilde til fængslende underholdning, 

men også en kampplads for 

politiske holdninger. 

Forelæsningsrækken vil fokusere på 

fem særlig betydningsfulde historiske 

film fra 1900-tallet, som alle på en eller 

anden måde behandler temaet ”en 

nations fødsel”, og alle forholder sig ret 

frit i forhold til flere historiske detaljer: 

1. En nations fødsel (Griffith, USA, 1915) 

2. Oktober (Eisenstein, Sovjetunionen, 

1928) 

3. Den store Konge (Harlan, Tyskland, 

1942) 

4. Henry V (Olivier, England, 1944) 

5. Sissi, den unge kejserinde (Marischka, 

Tyskland/Østrig, 1956) 

City Campus 


FILMVIDENSKAB – Fra postfeministisk 

romance til tøsefilm 

Hold 1129: 5 onsdage 17.15-19 

(12/9-10/10) 

Ved ph.d., mag.art. Vibeke Pedersen, 


Tøsefilm er en ny betegnelse for film 

henvendt til det kvindelige publikum. 

Tidligere talte man om damefilm og tårepersere. 

Filmene er ikke feministiske 

i betydningen 70’er-feministiske, men 

snarere post-feministiske. Retten til uddannelse 

og arbejde udenfor hjemmet 

er blevet en selvfølge fra 80’erne og 

frem, men der er stadig problemer med 

at ”få det hele”, dvs. både karriere, kærlighed 

og familie. 

Tøsefilmen har været kritiseret for at 

fokusere på romancen og det heteroseksuelle 

parforhold, og heltinderne for 

at være sygeligt optaget af shopping 

og udseende. Men mange tøsefilm underkaster 

romancen en distanceret og 

ironisk behandling og har et reflekteret 

forhold til forbrug. Det gælder allerede 

Pretty Woman (1990). 

Nogle tøsefilm har reaktionære tendenser, 

idet heltinden opgiver karrieren 

til fordel for kærligheden, som fx i View 

from the Top (2003). Men de bedste tøsefilm 

giver et tankevækkende indblik i 

yngre kvinders aktuelle livssituation. 

1. Postfeministisk romance: Pretty 

Woman (1990), Bridget Jones’ Dagbog 

(2001) 

2. Backlash: Fatal Attraction (1987), 

View from the Top (2003) og Sweet 

Home Alabama (2002) 

3. Karrierekvinden: Djævelen går i 

Prada (2006) 

4. Sex and the City-filmene (2008 + 

2010) 

5. Drengehumor: Bridesmaids (2011) 

City Campus 


TEATERVIDENSKAB 

TEATERVIDENSKAB – Billedet af Tyrken 

Hold 1124: 5 torsdage 17.15-19 

(1/11-29/11) 

Ved mag.art. Steffen Heiberg; ph.d. 

Mikael Bøgh Rasmussen; lektor, dr.phil. 

Bent Holm, Københavns Universitet; 

lektor, ph.d. Jens Hesselager, 

Københavns Universitet. Tilrettelægger: 

Bent Holm 

Tyrkiet spiller en tiltagende rolle på den 

aktuelle internationale scene. Konfrontationen 

af kulturer bliver stadigt mere 

nærværende. Den fjerne verden og fortid 

rykker hele tiden nærmere. 

Forelæsningerne fokuserer på billedet 

og iscenesættelsen af figuren Tyrken 

i perspektiv af en række historiske 

omstændigheder og kunstneriske udtryksformer. 

Sådanne kulturelle konfrontationer 

og relationer har i vidt 

omfang været undereksponeret i historieskrivningen, 

men rummer i sig selv 

en række farverige historier, som tilmed 

uddyber forståelsen af vore dages 

storpolitiske drama 

1. Osmannerriget i konfrontation med 

Vesteuropa (SH) 

2. Tyrken i billedkunsten (MBR) 

3. Tyrken i ritualer og ceremonier (BH) 

4. Tyrken i musik og opera (JH) 

5. Tyrken på scenen (BH) 

City Campus 


89 


90 


TEATERVIDENSKAB – Tre premierer på 

Det Kongelige Teater 

Hold 1126: 6 onsdage 12.15-14 

(26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 28/11, 5/12) 


Hesselaa. Gæster: Rune David Grue og 

Emmet Feigenberg 

Efterårets premierer i Skuespilhuset 

byder på Shakespeares Macbeth, et 

vældigt, klassisk drama opført på en 

lille scene, i Det Røde Rum af det vitale, 

unge ensemble af samme navn. Rune 

David Grue, en af Det Røde Rums faste 

instruktører, fortæller om tankerne 

bag forestillingen og arbejdet med opsætningen. 

Med Thomas Vinterbergs og Mogens 

Rukovs lystspil Kollektivet på Store 

Scene er vi tilbage i 70’ernes kollektivliv 

fuldt af små og store private og 

politiske trakasserier. Ur-premieren på 

Burgtheater i Wien, en triumf for Vinterberg/Rukov, 

blev kaldt en komedie af 

ædleste boulevard-aftapning. Emmet 

Feigenberg instruerer og fortæller om 

arbejdet med opsætningen. 

Med Flauberts berømte roman-klassiker, 

Madame Bovary, er vi tilbage i Det 

Røde Rum, hvor Elisa Kragerup, ensemblets 

anden faste instruktør, instruerer 

en tysk dramatisering af romanen og 

fortæller om arbejdet bag forestillingen. 

1. Macbeth. Teksten (BH) 

2. Macbeth. Forestillingen. (BH/RDG) 

3. Kollektivet. Teksten (BH) 

4. Kollektivet. Forestillingen (BH/EF) 

5. Madame Bovary. Teksten (BH). 

6. Madame Bovary. Forestillingen 

(BH/EK) 

Skifter mellem Det Røde Rum, 

Lille Scene og Foyer. Mødested første 

gang: Det Røde Rum 


TEATERVIDENSKAB – Rituel 

iscenesættelse fra middelalder til 

romantik: Djævle, hekse og dæmoner 

– mellem skræk og fascination 

Hold 1127: 5 torsdage 19.15-21 

(13/9-11/10) 

Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen, 

Københavns Universitet; dr.theol. 

Bent Flemming Nielsen, Københavns 

Universitet; lektor, dr.phil. Bent Holm, 

Københavns Universitet; lektor, 

ph.d. Sebastian Olden-Jørgensen, 

Københavns Universitet; lektor 

Aksel Haaning, Roskilde Universitet. 

Tilrettelægger: Bent Holm 

Forelæsningsrækken er en videreførelse 

af forrige års undervisning om rituel 

iscenesættelse fra bronzealder til kristendom. 

Det sætter fokus på de spektakulære 

praksisser, der har præget de 

religiøse ritualer og billeddannelser i 

vor egen historie med henblik på at forstå 

dem i en større kulturel sammenhæng 

– i vekselvirkningen mellem de 

iscenesatte kropslige udfoldelser, der 

giver ritualet dets særlige virkekraft, og 

billedliggørelsen af kræfter, som forstås 

som farlige, fremmede, onde og truende. 

De rituelle og visuelle gestaltninger 

er i vekslende grad genstand for rædsel 

og fascination. 

1. Middelalderen: Ritual og iscenesættelse, 

krop og dæmoni (SK) 

2. Reformationen: Den splittede kirke, 

den splittede billeddannelse (BFN) 

3. Tidligt moderne tid: Hekseprocesser 

og elimineringen af det onde (SOJ) 

4. Renæssance og barok: Kroningsritualer 

og magtiscenesættelser 

(BH) 

5. Romantikkens tid: Fascinationen af 

“det gotiske” 

Sankt Andreas Kirke, Gothersgade 148, 

1123 København K 


TEATERVIDENSKAB – Dansk 

teaterkultur: Aktuelle brændpunkter 

Hold 1128: 5 tirsdage 15.15-17.00 

(25/9-30/10) 

Ved lektor Erik Exe Christensen, Aarhus 

Universitet; forskningsbibliotekar Alette 

Scavenius, Det Kongelige Bibliotek; 

tidl. leder Erling Larsen, CafeTeatret; 

BA, produktionsleder Laura Ramberg, 

CafeTeatret; seniorforsker Knud Arne 

Jürgensen; ekstern lektor, 

cand.mag. Anne Middelboe 

Christensen, Københavns Universitet. 

Tilrettelægger: cand.mag. Peter 

Christensen Teilmann, Teatermuseet i 

Hofteatret 

Den institutionelle danske teaterkultur 

er ofte i mediernes og kritikernes søge- 

lys. Ofte handler det om skandaler på 

de indre linjer (fx ledelseskriser) såvel 

som de ydre linjer (fx CaféTeatrets dramatisering 

af Breivik-sagen fra Oslo). 

Forelæsningerne graver dybere ned i 

nutiden og længere tilbage i historien 

for at vise, hvor aktuel, vedkommende, 

mangeartet og spændende dansk teaterkunst 

og -kultur er i disse år, og hvordan 

og hvorfor – set fra såvel forskerens, 

praktikerens som kritikerens vinkel. 

Forelæserne har mange års erfaring 

med både den klassiske og den moderne 

teaterkultur – og med at fortælle om 

det. Til de fleste forelæsninger knyttes 

aktuelle bogudgivelser og små installationsudstillinger 

i Teatermuseet i Hofteatret, 

foruden tekster og andet materiale 

på www.teaterogkultur.dk. 

I forbindelse med forelæsningerne 

kan kursisterne frit besøge Teatermuseet 

i Hofteatrets udstillinger, hvoraf 

en del direkte relaterer til forelæsningerne. 

1. OdinTeatret: Det globale i det lokale 

(EEC) 

2. Danske teatre: Bygninger og barrierer 

(AS) 

3. I dialog med samtiden: Om at være 

et lille storbyteater og et kulturelt 

brændpunkt (EL, LR) 

4. Teatret anmeldt: Jens Kistrup (KAJ) 

5. Ballet og dans: Sylfider og 

smartphones (AMC) 

Teatermuseet i Hofteatret, 

Christiansborg Ridebane 18 


Antikken, historie og kulturhistorie 

ANTIKKEN 

ANTIKKEN – Stor er efesiernes 

Artemis 

Hold 1115: 5 mandage 14.15-16 

(29/10-26/11) 


Bro og mag.art. Ulla Rald 

Stor var opstandelsen, da Paulus kom 

og udbredte kristendommen. Sølvsmedene 

startede et oprør, og deres slagord 

”stor er...” genlød i teatret, fordi de 

ville miste deres indkomst, hvis de ikke 

kunne sælge statuer af Artemis. Det 

havde de gjort i århundreder i denne 

gamle helligdom, hvor Artemis havde 

sit mægtige tempel, så prægtigt at det 

senere blev regnet blandt den antikke 

verdens syv vidundere. Kong Krøsus, 

Alexander den Store og senere romerne 

bidrog alle til det nærmest enorme 

tempel. 

Kybele blev oprindelig dyrket i Efesos, 

og grækerne sammenlignede hende 

med Artemis og romerne med Diana. 

Talrige statuer af ”den mangebrystede 

Artemis” er fundet, og hun blev et symbol 

på frugtbarhed op gennem tiderne. 

I dag bliver Jomfru Maria æret. Havnen 

og byen voksede op omkring dette kult-, 

kunst- og kulturcentrum, og kendte 

naturfilosoffer som Heraklit stammer 

herfra. Det er i dag især teatret og de 

romerske bygninger, der imponerer, 

men der foregår stadig nye og spændende 

udgravninger. 

1. Byen Efesos i den antikke verden 

(TCB) 

2. Artemis-templet (UR) 

3. Artemis-statuen og kulten (UR) 

4. Amazonerne fra Efesos (TCB) 

5. Filosoffer: fra Heraklit til Paulus (UR) 

City Campus 


ANTIKKEN – Nyt lys på de oldgræske 

historikere 

Hold 1116: 5 tirsdage 17.15-19 

(11/9-9/10) 

Ved lektor, ph.d. Thomas Heine Nielsen, 

Københavns Universitet; lektor, 

ph.d. Adam Schwartz, Københavns 

Universitet; cand.mag. Mathias 

Manly. Tilrettelægger: ekstern lektor, 

cand.mag. Christian Gorm Tortzen, 


I disse år bliver flere af de kendte og 

mindre kendte græske historikere nyoversat 

til dansk, ligesom der foregår 

en intens forskning i den græske historieskrivnings 

udvikling og metoder fra 

det 5. århundredes Athen til den romerske 

kejsertid. 

Forelæsningsrækken vil præsentere 

fem af disse forskningsområder og 

med eksempler fra nyoversættelser 

vise, hvor vidt de græske historikere 

spænder. 

1. Herodot (THN) 

2. Thukydid (AS) 

3. Xenophon: Hellenika og Anabasis 

(AS) 

4. Arrian: Alexanders Anabasis (MM) 

5. Lukian: Hvordan man bør skrive 

historie (AS) 



ANTIKKEN – Græsk drama 

Hold 1117: 5 onsdage 17.15-19 

(24/10-21/11) 

Ved ekstern lektor, cand.mag. Christian 

Gorm Tortzen, Københavns Universitet; 

lektor, ph.d. Marcel Lysgaard Lech, SDU; 

lektor Clara Elisabet Bryld 

De græske komedier og tragedier har 

været inspirationskilde til hele den 

vestlige teatertradition, men hvilken 

rolle spillede dramaet i det samfund, 

hvor det opstod? 

I de senere år er der sket en rivende 

udvikling i forskningen på det teatertekniske 

område i opfattelsen af dramaets 

funktion i det demokratiske 

Athen i 400-tallet f.Kr. Der udkommer 

jævnligt nye oversættelser til dansk, og 

et udvalg af dem vil blive præsenteret. 

1. Teatrets rum (CGT) 

2. Aristophanes (MLL) 

3. Aristophanes (MLL) 

4. Sophokles (CEB) 

5. Euripides (CEB) 



HISTORIE 

HISTORIE – Vestens vej til stormagt 

1450-1750 

Hold 1134: 5 mandage 17.15-19 

(3/9-1/10) 

Ved museumsinspektør, ph.d. Søren 

Mentz, Frederiksborgmuseet 

Globalisering er ikke et moderne fænomen. 

Verdens folk har altid hængt sammen 

og udvekslet idéer, teknologier og 

sygdomsbakterier. I fem forløb følger 

vi historiens lange linjer fra ca. 1450 til 

ca. 1750 og sammenligner udviklingen 

i lande som Kina, Indien, Amerika og 

Europa. Hvad var det, som gjorde Europa 

i stand til at hæve sig over de store 

asiatiske imperier, inden imperialismen 

for alvor tog fart i 1800-tallet? Var 

det tilfældigheder eller en veltilrettelagt 

strategi, europæerne fulgte? 

Den internationale handels betydning 

vil være et gennemgående træk i 

91 


92 


forløbet, og vi følger karavaneruter og 

søveje for at belyse forholdet mellem 

købmænd og statsmagter. Og så følger 

vi ædelmetallets vandring fra minerne 

i Sydamerika over Spanien og Vesteuropa 

til skatkamrene i Kina og Indien. 

1. Mongoler og Mingdynastiet i Kina 

2. De muslimske imperier: Osmannerne 

og mogulerne 

3. Søveje til verdens ende. Spanien og 

Portugals storhedstid 

4. Enevælde og parlament. Den politiske 

udvikling i Europa (og i de 

amerikanske kolonier) 

5. Atlantiske kolonier, handelskompagnier 

og ”købmandskrigeren” 



HISTORIE – Rundvisninger på 


Hold 1135: 1 torsdag 17.15-19 (27/9) 

Hold 1136: 1 fredag 16.15-18 (5/10) 

Hold 1137: 1 onsdag 17.15-19 (10/10) 

Hold 1138: 1 tirsdag 17.15-19 (11/9) 

Ved universitetshistoriker, mag.art. 

Ejvind Slottved 

I hjertet af København ligger Latinerkvarteret, 

der i mere end 800 år har været 

centrum for højere lærdom i Danmark. 

Her ligger Universitetsfirkanten, der 

rummer en række af byens mest interessante 

bygninger, heriblandt Københavns 

ældste hus. På rundvisningen ser 

vi blandt andet universitetets hovedbygning 

fra 1836, Konsistoriebygningen 

fra ca. 1420 med den historiske fangekælder, 

Munkekælderen og Universitetsbiblioteket 

fra 1861 m.v. 

Mødested: Hovedtrappen ved Kbh. 

Universitet, Vor Frue Plads 

100 kr. 

HISTORIE – Katastrofer som fænomen 

Hold 1140: 5 tirsdage 17.15-19 

(4/9-2/10) 

Ved ekstern lektor, cand.mag. Rasmus 

Dahlberg, Københavns Universitet 

Katastrofestudier er et relativt nyt og 

meget multidisciplinært fagligt forskningsområde, 

som samler forskere fra 

bl.a. sociologi, antropologi, ingeniørkunst, 

organisationsteori, epidemiologi, 

mikrobiologi, kulturstudier og historie. 

Fokus i faget er katastrofen som 

fænomen; de pludselige og ofte voldsomme 

sociale omdannelsesprocesser 

er det, vi betegner som ”katastrofer”, 

hvis etymologiske ophav egentlig 

er vendepunktet i den klassiske græske 

tragedie. 

I forelæsningsrækken belyses fænomenet 

katastrofe fra en række forskellige 

teoretiske vinkler, bl.a. kommunikationsstudier, 

sociologi og 

kompleksitetsteori. Disse tilgange krydres 

med mange konkrete eksempler fra 

både dansk og international historie, 

herunder Titanics forlis i 1912, flykollisionen 

på Tenerife i 1977 og eksplosionen 

på fyrværkerilageret i Seest i 2004. Litteratur: 

100 år med katastrofer, af Rasmus 

Dahlberg, 2012. 

1. Hvad er en katastrofe? 

2. Den menneskelige faktor 

3. Kompleksitet og kaos 

4. Kunsten at overleve 

5. Fremtidens katastrofer 



HISTORIE – Terrorgrupper i Danmark 

under besættelsen 

Hold 1141: 5 tirsdage 14.15-16 

(4/9-2/10) 

Ved museumsleder, ph.d. Frederik 

Strand, Politihistorisk Museum og 

tidl. kriminalassistent Frank Bøgh, 

Politihistorisk Museum 

Forelæsningsrækken vil beskrive baggrunden 

for den tyske besættelsesmagts 

oprettelse og iværksættelse af 

modterror til bekæmpelse af den voksende 

danske modstandsbevægelse. 

I udgangspunktet var terrorgrupper- 

ne plan lagt som et helt igennem tysk 

projekt, men man fandt hurtigt ud af, 

at en effektiv terrororganisation i Danmark 

nødvendigvis krævede danske 

medlemmer med lokalt kendskab til 

områder og med lokale netværk. Sidenhen 

voksede forskellige grupper op, der 

oftest var under en meget begrænset 

tysk ledelse, eller i virkeligheden arbejdede 

helt autonomt uden nogen som 

helst overordnet idé. Formålet blev ene 

og alene tilfældig terrorvirksomhed. 

1. Den tyske besættelsesmagts planer 

med terrorgrupper i Danmark 

2. Unternehmung Peter eller Petergruppen 

3. Lorentzen-gruppen 

4. Lille Jørgen-gruppen 

5. Schiøler-gruppen 




HISTORIE – Drabssager i det 20. 

århundrede 

Hold 1142: 5 torsdage 14.15-16 

(6/9-4/10) 

Ved museumsleder, ph.d. Frederik 

Strand, Politihistorisk Museum og 

tidl. kriminalassistent Frank Bøgh, 

Politihistorisk Museum 

Det 20. århundrede frembyder mange 

spektakulære og vigtige drabssager. 

Sagerne mod Dagmar Overbye (alias 

Englemagersken), politimorderen Palle 

Sørensen, seriemorderen Peter Lundin 

samt dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej 

og det såkaldte Hjortshøjdrab fremstår 

som særligt vigtige og betydningsfulde. 

Alle drabssagerne repræsenterer således 

i kraft af drabsmåde og ofre nogle 

af de væsentligste efterforskningsmæssige 

udfordringer for dansk politi 

i det 20. århundrede, og som følge heraf 

har de fungeret som katalysatorer for 

en række nye efterforskningsmæssige 

tiltag inden for politiet. 

Forelæsningerne vil belyse, hvorledes 

efterforskningen blev grebet an i de enkelte 

sager, og hvilken betydning det fik 

for efterforskningens udvikling. 

1. Hjortshøjdrabet (1902) og den moderne 

efterforsknings tilblivelse 

2. Dagmar Overbye (1916-20) – drab i

fattigdommens skygge 

3. Dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej 

(1948) – mytedannelse i det moderne 

samfund 

4. Palle Sørensen (1965) – angrebet på 

staten 

5. Peter Lundin (2000) – psykopatens 

glorificering 




HISTORIE – USA og verden 

Hold 1143: 5 tirsdage 19.15-21 

(25/9-30/10) 

Ved lektor, cand.mag. Finn Madsen 

Den seneste halve snes år har tilsyneladende 

bragt USA i en mindre fordelagtig 

stilling internationalt set. Fra 

præsident Bush’ bombastiske ‘Entener-I-med-os-eller-også-er-I-mod-os’-retorik 

til præsident Obamas langt mere 

ydmyge approach på verdensscenen. 

Forelæsningerne vil søge at afdække, 

hvorvidt USA virkelig er på vej mod en 

reduceret rolle i internationalt perspektiv, 

og hvilke konsekvenser det vil 

kunne få for verdenssamfundet. Har 

hypermagten USA hidtil spillet rollen 

som en sikringsskabende eller et forstyrrende/provokerendeomdrejningspunkt 

på kloden? Hvilke magtkonstellationer 

eller nye stater kunne tænkes 

at tage over? EU? Kina, eller de øvrige 

BRIC-lande? I hvilken retning vil udviklingen 

i den islamiske verden gå, og 

hvilken rolle kommer internationale organisationer 

som fx FN til at spille? 

1. Opbygningen af det amerikanske 

samfund. Verden i amerikansk perspektiv 

2. Den amerikanske militære position 

i verden (herunder forsvarsbudgettet) 

3. Big whopper eller chop suey? Det 

fremtidige forhold mellem USA og 

Kina 

4. BRIC-landenes internationale fremtidsposition. 

Multipolaritet som 

USA’s afløser? 

5. EU i en postamerikansk verden. Den 

islamiske verdens fremtidsudsigter 

og FN’s rolle 



HISTORIE – D-dag: Optakten, dramaet 

og efterspillet 

Hold 1145: 5 torsdage 19.15-21 

(25/10-22/11) 

Ved cand.mag. Torsten Granov 

og cand.mag. Martin Cleemann 

Rasmussen 

D-dag var afgørende for udfaldet af 

2. verdenskrig i Vesteuropa. Forud var 

gået år med nederlag og skuffelser for 

de allierede, men endelig blev forberedelserne 

til D-dag sat i værk. Aldrig i 

verdenshistorien havde en større militær 

operation været forsøgt, millioner 

af tons af forsyninger blev samlet i England, 

og over en million mand ventede 

på signalet til angrebet på den franske 

kyst. Store anstrengelser var blevet 

gjort for at skjule tidspunktet for angrebet 

over for tyskerne. 

Angrebet blev en succes, men det var 

på ingen måde givet på forhånd. Efter 

invasionen fulgte hårde kampe i Normandiet, 

inden tyskernes nederlag i 

august 1944. De allierede troede, at vejen 

til Tyskland nu lå åben, og at krigen 

kunne afsluttes i 1944. Men nederlaget 

ved Arnhem fulgte i september 1944, 

og der skulle udkæmpes hårde kampe 

i Tyskland inden den endelige sejr over 

Nazityskland. Læs mere om Studierejser 

på side 106. 

1. Det nazistiske Tyskland: Succes og 

krigsforberedelser 

2. Fra krigsudbrud til planlægningen 

af invasionen 

3. Kampene på D-dag 

4. Kampene i Normandiet 

5. Fra Normandiet til Berlin: Krigens 

afslutning og efterspillet 



HISTORIE – København under belejring: 

Fæstning og garnisonsby 1660-1848 

Hold 1146: 5 tirsdage 15.15-17 

(11/9, 18/9, 2/10, 23/10, 6/11) 

Ved museumsinspektør, seniorforsker, 

ph.d., cand.mag. Karsten Skjold Petersen, 

Statens Forsvarshistoriske Museum 

Med indførelsen af en stående hær i 

1660 forandredes livet i København. 

Svenskekrigene havde indesluttet byen 

bag høje volde og dybe grave, og i tillæg 

fik man nu en stor, fast garnison. Hæren 

i København bestod af hvervede soldater, 

hvoraf størstedelen kom fra Tyskland, 

hvor den danske hær hvervede rekrutter. 

Det var først i løbet af Englandskrigene 

1801-14, at de blev erstattet af unge, 

udskrevne bønderkarle. Militæret var 

et meget dominerende element i byen, 

og man kan stadig se mange spor efter 

dem. 

Forelæsningerne beretter om et helt 

anderledes København, som gjaldede 

af piber, trommer og kommandoråb. Tre 

af mødegangene vil foregå som byvandringer 

og er ikke egnede for gangbesværede. 

1. Hærens organisation mv. 

2. Rekruttering 

3. Indkvartering. Mødested: Kastellet 

ved Sjællandsporten 

4. Magtens centrum. Mødested: Den 

Kgl. Bibliotekshave ved springvandet 

5. Dagligliv i fæstningen. 

Mødested: Ravelinen, Torvegade 79 

City Campus 

500 kr. 

HISTORIE – Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed 

fra Hedtoft til Krag 

Hold 1147: 4 tirsdage 16.15-18 

(4/9-25/9) 

Ved arkivar, cand.mag. Kristian Bruhn, 

Rigsarkivet; ph.d.-stip. Iben Bjørnsson, 

Københavns Universitet; ph.d.-stip. 

Dino Knudsen, Københavns Universitet; 

lektor, ph.d. Thomas Wegener Friis, 

Syddansk Universitet. Tilrettelægger: 

Arkivar, cand.mag. Jesper Jørgensen, 

Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens 

Bibliotek og Arkiv 

Socialdemokratisk efterretningsvirksomhed 

før og under den kolde krig har af 

gode grunde været et kontroversielt 

93 


94 


emne. Det ligger i efterretningsarbejdets 

natur, at det har det bedst uden 

for rampelyset, men med åbning af relevante 

arkiver i ind- og udland kan der 

efterhånden stykkes en spændende historie 

sammen. 

Virksomhedens organisatoriske basis 

var Hovedorganisationernes Informations- 

og Propagandaafdeling 

(HIPA) 1935-1941 og Arbejderbevægelsens 

Informations Central (AIC) 1944- 

1973, begge primært rettet mod bekæmpelse 

af danske kommunister. 

Arbejdsmetoderne var dels almindelig 

propaganda, dels indsamling af informationer 

fra åbne og lukkede kilder, 

herunder personregistrering og samarbejde 

med danske og udenlandske efterretningstjenester. 

Forelæsningsrækken, der er arrangeret 

i samarbejde med Arbejdermuseet 

& ABA, vil præsentere nogle af de vigtigste 

resultater af de seneste års forskning 

i emnet samt perspektivere disse 

i en bredere efterretningshistorisk kontekst. 

1. Diktaturets trussel og oprettelsen af 

arbejderbevægelsens egen efterretningstjeneste 

(KB) 

2. I nationens (og partiets) interesse: 

AIC og kampen mod kommunismen 

(IB) 

3. Dansk og amerikansk fagbevægelse 

og CIA (DK) 

4. Arbejderbevægelsen som politisk 

kampplads (TWF) 

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 2200 N 


HISTORIE – Skatkammer og 

smykkeskrin: Danske kronregalier og 

kongelige smykker 

Hold 1148: 3 onsdage 16.15-18 

(19/9-3/10) 

Ved museumsinspektør, cand.mag. 

Jørgen Hein; cand.mag. Preben 

Mellbye-Hansen; lektor, cand.mag. 

Bjarne Steen Jensen. Tilrettelæggelse: 

Håndbibliotekar dr.teol. Christian 

Gottlieb og museumsinspektør, 

mag.art. Birgit Jenvold, 

Amalienborgmuseet 

Kronregalierne og kongelige smykker 

indgår i Danmarks historie og viser det 

ypperste i guld- og sølvsmedekunsten 

gennem århundreder. 

På Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet 

befinder sig kostbare klenodier 

knyttet til Danmarks Kongehus og 

landets historie, hvoraf en del stadig 

er i brug. Dette gælder bl.a. for kronjuvelerne, 

hvilket er enestående, da der 

er tale om ”levende” museumsstykker, 

som H.M. Dronningen stadig bærer 

ved officielle lejligheder, men som til 

daglig kan ses i skatkammeret på Rosenborg. 

Andre historiske pragtstykker er 

smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis, 

hvor juvelerne nedarves 

fra monark til monark. Dertil er der 

pragtfulde smykker, som ejes privat af 

kongehusets medlemmer og ofte bæres 

ved gallabegivenheder; heriblandt 

det fornemme rubinsæt fra 1804, som 

i dag benyttes af H.K.H. Kronprinsesse 

Mary. Også margueritbrochen, der gennem 

årtier har været det mest udbredte 

smykke i Danmark, har sin helt egen 

kongelige historie knyttet til Dronning 

Ingrid. Deltagerbevis medbringes til 

hver forelæsning og giver også adgang 

til Amalienborgmuseet og Rosenborg 

Slot på forelæsningsdagene i åbningstiden. 

1. Kroner og regalier (JH) 

2. Kronjuvelerne (PMH) 

3. Kongelige fideikommis- og private 

smykker (BSJ) 

Gallasalen i Christian 8.s Palæ, 



HISTORIE – Aspekter af dansk 

søfartshistorie 

Hold 1149: 5 tirsdage 17.15-19 

(2/10-6/11) 

Ved museumsdirektør, 

seniorforsker Flemming Rieck, 

Køge Museum; museumsinspektør, 

ph.d. Christian Lemée; 

museumsinspektør, cand.phil. Jørgen 

Dencker; museumsinspektør, 

ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet; 

arkivar, seniorforsker Erik Gøbel. 

Tilrettelægger: Flemming Rieck 

Forelæsningerne tager udgangspunkt 

i aktuel arkæologisk og historisk forskning 

og indledes med arkæologiske udgravningsresultater. 

Emnerne berører 

skibsarkæologi ud fra såvel skibsteknologiske 

som historiske vinkler. Netop 

indenfor ”den store søfart” er der mulighed 

for at kombinere arkæologiske 

fund og historiske kilder på en ny og 

spændende måde. 

Forelæsningerne afsluttes af historikere, 

som benytter sig af de skriftlige 

kilder, som er bevaret i rigt mål her i 

landet. Her sammenlignes de bevarede 

museumsgenstande med de skriftlige 

overleveringer, som bl.a. findes i personlige 

dagbøger og inventarielister. 

Endelig udlægges Danmarks vigtigste 

søfartshistoriske kilde – Sundtoldsregnskaberne. 

Denne kilde udnyttes i forskningsprojekter 

såvel nationalt som internationalt. 

1. Jernalderkrigernes skibe. Et signalement 

af tre rofartøjer fra Nydam 

Mose, Sønderjylland (FR) 

2. Klamper, spigerpinde og skabeloner. 

1500- & 1600-tallets skibsbyggeres 

fabrikshemmeligheder og byggeteknik 

belyst gennem arkæologiske 

skibsfund (CL) 

3. Slaget i Køge Bugt 1710. Resultater af

de seneste årtiers marinarkæologiske 

undersøgelser på vragpladsen 

(JD) 

4. Hvad skibskisten gemte: Silketøfler, 

bønnebøger og andre sager efterladt 

af døde søfolk i 1700-tallet (JS) 

5. Øresundstolden 1429-1857. En guldgrube 

for Danmarks konger og for 

verdens historikere (EG) 

Køge Museum, Gule Hal, 

Strandpromenaden 1, 4600 Køge 


HISTORIE – Matroser, konger og 

admiraler: Københavns historie som 

flådeby 

Hold 1218: 5 mandage 14.15-16 

(3/9-1/10) 

Hold 1219: 5 tirsdage 16.15-18 

(4/9-2/10) 

Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob 

Seerup, Orlogsmuseet 

København er en havneby med stærke 

bånd til flåden. Selvom Søværnets 

hovedbaser i dag ligger i Frederikshavn 

og Korsør, bærer hovedstaden 

stadig stærkt præg af at have været 

flådeby gennem århundreder. Søheltekongen 

Christian d. 4. lod opføre 

Holmens Kirke, Tøjhuset med tilhørende 

havn og Nyboder, som den dag 

i dag er bolig for meget af Søværnets 

personel. På Holmen er mange af de 

gamle værksteder i dag solgt og omdannet 

til andre formål, men bygningerne 

ligger der endnu som imponerende 

vidnesbyrd om dengang, flåden 

var hovedstadens og kongerigets største 

arbejdsplads. Marinehistorikeren 

Jakob Seerup viser rundt i København 

og beretter om Slaget på Reden, fulde 

matroser i slåskamp, byggeriet af de 

store orlogsskibe, pompøse begravelser 

af søhelte og admiraler og meget, 

meget mere. 

1. Forelæsning: Introduktion til flåden 

og København 

2. Christian d. 4.s flådekirke. Ekskursion 

til Holmens Kirke. Mødested: 

Holmens Kirke 

3. Den hemmelige havn og Tøjhuset. 

Ekskursion til Tøjhuskomplekset. 

Mødested: Bibliotekshaven 

4. Konger og matroser. Ekskursion fra 

Amalienborg til Nyboder. Mødested: 

Amalienborg, v. rytterstatuen 

5. Holmen. Ekskursion til Nyholm 

med batteriet Sixtus og opstigning 

i Mastekranen. Mødested: Nyholm, 

ved batteriet Sixtus 

City Campus 

500 kr. 

KULTURHISTORIE 

KULTURHISTORIE – Erindringssteder i 

Danmark 

Hold 1151: 5 onsdage 17.15-19 

(31/10-28/11) 

Ved lektor, ph.d. Sebastian Olden- 

Jørgensen, Københavns Universitet; 

museumsinspektør, ph.d. Inge 

Adriansen, Museum Sønderjylland; 

lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller, 

Københavns Universitet; postdoc, 

ph.d. Rasmus Mariager, Københavns 

Universitet. Tilrettelægger: Sebastian 

Olden-Jørgensen 

Et erindringssted er dér, hvor historien 

er levende, fordi den siger noget om et 

fællesskabs identitet og værdier. Det 

kan være mindesteder som Dybbøl eller 

Ground Zero i New York, men også begivenheder 

som 9. april 1940 eller stormen 

på København 1659. Lidt tilspidset 

kan man sige, at erindringssteder henviser 

til fortiden, men handler om nutiden 

og ofte også vældig meget om politik. 

Forelæsningerne sætter fokus på en 

serie danske erindringssteder og belyser 

dem fra forskellige synsvinkler. 

1. Erindring vs. Historie. Globale, nationale 

og lokale erindringssteder (SOJ) 

2. Stormen på København 1659 som 

nationalt og københavnsk erindringssted 

(SOJ) 

3. Dynamit og Denkmal. Kampen om 

erindringsstederne i det dansktyske 

grænseland (IA) 

4. Krigen 1864 og N.F.S. Grundtvig 

(JFM) 

5. Den kolde krig: Et nyt og varmt 

erindringssted (RM) 

City Campus 


KULTURHISTORIE – Verdens syv nye 

vidundere 

Hold 1152: 7 onsdage 17.15-19 

(19/9, 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 31/10, 7/11) 

Ved ph.d. Bent Nielsen, Københavns 

Universitet; fil.dr. Inge Schjellerup, 

Nationalmuseet; lektor, cand.mag. 

Finn Madsen; ph.d. Jesper Rosenløv; 

ph.d. Kristoffer Damgaard, Københavns 

Universitet; cand.mag. et art. Birger 

Lohse; cand.mag. Thomas Sehested. 

Tilrettelægger: lektor, cand.mag. Ulrik 

Grubb 

Ved en international telefonafstemning 

i 2007 fandt en gruppe frem til 

verdens syv nye vidundere: Den kinesiske 

mur; Inkaruinen Machu Picchu 

i Peru; Mayapyramiden Chichen Itza i 

Mexico; Colosseum i Rom; Petra stenbyen 

i Jordan; Kristusfiguren i Rio og 

Taj Mahal i Indien. Hver af de syv forelæsninger 

vil tage udgangspunkt i ét 

vidunder og beskrive den kultur, som 

vidunderet er en del af. På den måde 

vil forelæsningerne være en introduktion 

til de største kulturer i verden. Læs 

mere om en studierejse til Peru på side 

107. 

1. Den store Mur i Kina (BN) 

2. Machu Picchu i Peru: Opdagelse og 

udforskning af Inka-kulturen (IS) 

3. Maya-pyramiden Chichen Itza: 

Mesoamerikanske pyramider og 

kultur (FM) 

4. Colosseum i Rom (JR) 

5. Petra i Jordan: Et stenkompleks i 

ørknen (KD) 

6. Kristus-figuren i Rio de Janeiro: Den 

brasilianske kultur (BL) 

7. Taj Mahal i Indien: Tåren på evighedens 

kind (TS) 

Søndre Campus (metro: Islands Brygge) 


95 


96 


KULTURHISTORIE – Indien: Verdens 

stormagt 

Hold 1153: 5 torsdage 17.15-19 

(6/9-4/10) 

Ved cand.mag. Thomas Sehested 

Indien har i tusindvis af år været en 

af verdens helt store kulturnationer. 

De sidste 30 år er Indien forandret på 

en måde, der betyder at Indien kommer 

til at spille en endnu større rolle, 

end vi er vant til. Hvor vi tidligere har 

forbundet landet med spiritualitet, fattigdom, 

hellige køer og badeferie i Goa 

– bliver Indien fremover også synonymt 

med arbejdspladser, opfindelser, mode, 

vækst og investeringer. Læs mere om en 

studierejse til Indien på side 107 . 

1. Et indisk overblik 

2. Storriger, kolonimagter og Gandhi 

3. Kultur og politik 

4. Udvikling og stilstand 

5. Sultende børn og rejsen til månen 



KULTURHISTORIE – Nepal, Tibet og 

Bhutan: Buddhisme, kultur og historie 

i Himalaya 

Hold 1154: 5 tirsdage 17.15-19 

(4/9-2/10) 

Ved cand. mag. Anne Burchardi, 


Forelæsningsrækken giver en bred 

kulturhistorisk introduktion til Himalayaregionen. 

Nepal har en særlig forbindelse 

med Tibet, fordi Kathmandudalen 

spillede en vigtig rolle som 

transitpunkt på handelsruten mellem 

Indien og Tibet. Ligesom buddhismen 

fulgte Silkevejen østpå, således fulgte 

den også handelsruten nordpå gennem 

Nepal til Tibet. Nepals distinkte 

befolkning, newarierne, blev efterspurgte 

kunsthåndværkere i Tibet, hvor 

de satte deres præg på udformningen 

og udsmykningen af de tidligste buddhistiske 

templer i Lhasa. I gammel tid 

var Tibet og Bhutan ét rige og deler stadig 

en unik fælleskultur bl.a. litteraturhistorisk. 

Bhutan udgør i dag den vigtigste 

arvtager for den autentiske tibetanske 

buddhisme, som har eksisteret uforstyrret 

dér i århundreder, og i dag fort- 

sat spiller en vigtig rolle blandt moderne 

urbane bhutanesere. Læs mere om 

en studierejse til Nepal, Tibet og Bhutan 

på side 107. 

1. Introduktion til Himalayaregionen: 

Nepal, Tibet og Bhutan 

2. Newari kultur og arkitektur i Nepal 

og Tibet 

3. Yarlungdalen, hjemsted for Tibets 

første konger 

4. Det historiske forhold mellem Tibet 

og Bhutan 

5. Tradition og modernisme nord og 

syd for Himalaya 

City Campus 


KULTURHISTORIE – Silkevejen i globalt 

perspektiv 

Hold 1155: 5 tirsdage 17.15-19 

(4/9-2/10) 

Ved cand.mag. Birgitte Samsøe 

Crawfurd 

Den gamle Silkevej, opkaldt af F. von 

Richthofen, skabte en dynamisk samhandel 

mellem Øst og Vest. Silkevejen 

blev en årtusindlang tværkulturel 

formidler af religion og kunst, silke og 

andre eftertragtede luksusvarer samt 

videnskab og opfindelser. Silkevejen bestod 

ikke af én men af tre hovedhandelsruter, 

der via mange mellemmænd 

og tusinde år forgrenede sig gennem 

hele Eurasien mellem Kina og Romerriget. 

De tre hovedruter dannede tilsammen 

ét transkontinentalt netværk af 

silkeveje, der var forbundet med ældre 

nord-sydgående handelsforbindelser. 

Globalisering fandt således sted endnu 

før vor tidsregning. Senere opstod nye 

silkeveje. Shanghai-regionen er med 

sine vandveje og beliggenhed et godt 

eksempel herpå og har stor betydning 

inden for vandlige silkeveje, verdenshandel 

og økonomi. Se også under Studierejser 

på side 107. 

1. Silkevejene i store træk 

2. Silkevejen i Kina: Ørken-oase rute 

3. Nomader, buddhisme og Genghis 

Khan: Steppe-rute 

4. Mit og kejserens Peking 

5. Østens paradis (Shanghai): Vandveje 

og nye silkeveje 



KULTURHISTORIE – Konservatisme, 

kulturkamp og religiøse bevægelser 

omkring 1900 

Hold 1156: 5 torsdage 17.15-19 

(25/10-22/11) 

Ved dr.phil. Jon A.P. Gissel 

Danmark oplevede i perioden fra 1850 

til 1920 både store begivenheder og 

stærke kulturelle modsætninger, ikke 

mindst i forhold til kirke og kristendom. 

I de sidste tre årtier af 1800-tallet kan 

man tale om, at en konservativ kulturel 

retning stod over for en radikal. Der 

fandtes en særlig kirkelig konservatisme, 

knyttet til biskopperne Mynster og 

Martensen og arven efter dem. 

Grundtvigianismen var udbredt, 

men også splittet. Indre Mission blev 

grundlagt i 1861, bredte sig og vakte 

stor debat. Modsat var der i københavnske 

litterære kredse en stærk uvilje mod 

kristendommen som helhed, ikke alene 

Indre Mission. I tidens almindelige debat 

stod kristendom, idealisme og romantik 

overfor ateisme, naturalisme 

og realisme. Modsætningerne viste sig 

voldsomt i forbindelse med to frygtelige 

drukneulykker ved Harboøre i Vestjylland 

i 1890’erne. Efter systemskiftet 

i 1901 blev Folkekirkens vilkår anderledes, 

og menighedsrådene blev indført. 

Modsætningerne fortsatte imidlertid. 

1. Biskopperne Mynster og Martensen 

og deres retning 

2. Vækkelsesbevægelserne: Grundtvigianisme 

og Indre Mission 

3. Kulturkamp: Ateisme og kristendom 

4. Harboøre og Helvedfjender. Storm i 

1890’erne 

5. Kirkens stilling efter systemskiftet 

i 1901 



KULTURHISTORIE – Marco Polo på 

Silkevejen 

Hold 1157: 5 tirsdage 19.15-21 

(30/10-27/11) 

Ved cand.mag. Mogens Fenger 

”Ingen anden har set en sådan mangfoldighed 

af mærkværdigheder som 

messer Marco Polo”, skrev forfatteren 

ca. år 1300 til bogen om hans rejser, 

men i 1200-tallet var færdslen mellem 

Europa og Fjernøsten tættere end nogensinde 

før. Djengis Khans mongoler 

havde tvunget Asien sammen og sørgede 

for sikkerhed på vejene. De italienske 

søstæder beherskede Silkevejens 

vestlige udmunding fra deres kolonier 

i Levantens havne. Paverne og Europas 

fyrster udvekslede gesandter i håb om 

en alliance mod saracenerne i korstogenes 

sidste fase. Så Marco Polo fra Venezia 

var ikke den eneste rejsende, men 

han var måske den eneste, der kunne 

hævde at have haft betroet tjeneste 

for Kinas kejser i årevis. I hvert fald blev 

hans beretning en middelalderlig bestseller. 

1. Bogen om Marco Polos rejser (Divisament 

dou monde) og andre 

samtidige rejsebeskrivelser 

2. Verdens tilstand i 1200-tallet, Asien: 

Det mongolske imperium 

3. Verdens tilstand i 1200-tallet, Europa 

og Mellemøsten: Korstogenes 

dødskamp 

4. Marcos rejser (1271-95) og tjeneste 

hos Kubilai Khan 

5. Forbindelserne mellem Europa og 

Asien derefter 



KULTURHISTORIE – Istanbul: Én by, 

to kontinenter, mange kulturer 

Hold 1158: 5 onsdage 17.15-19 

(5/9-3/10) 

Ved ekstern lektor, ph.d. Søren 

Christian Lassen, Københavns 

Universitet 

Europas største by har under tre navne 

– Byzans, Konstantinopel og Istanbul 

– spillet en stor rolle i historien. 

Fra år 330 var byen gennem næsten 

tusinde år kristendommens vigtigste 

by, og fra 1453 var den under nav- 

net Istanbul hovedstad i den dynamiske 

stormagt Osmannerriget. Efter 1. 

verdenskrig blev Tyrkiet republik med 

Ankara som hovedstad, men Istanbul 

oplever i nutiden på ny en voldsom 

fremgang på mange områder. Byens 

enestående beliggenhed på begge sider 

af Bosporusstrædet gør den ikke 

alene til en meget smuk by, men giver 

den også en stor strategisk betydning. 

Fra alle de historiske perioder stammer 

en kolossal mængde bygninger 

og andre monumenter, som gør historien 

nærværende overalt, og som fascinerer 

rejsende fra hele verden. De fem 

forelæsninger vil behandle de forskellige 

kulturer og religioner, der har præget 

Istanbul, byens mange kulturmonumenter 

samt give eksempler på de 

forfattere, der har inddraget Istanbul i 

deres værker, fra H. C. Andersen til Orhan 

Pamuk. 

1. Storbyen, der ligger på to kontinenter 

2. Den byzantinske by: Det nye Rom 

3. Den osmanniske by: Hovedstaden i 

et verdensrige 

4. Den europæiske by: Modernisering 

og republik 

5. Den kosmopolitiske by: Istanbul i 

det 21. århundrede 

City Campus 


KULTURHISTORIE – Gader og 

mennesker i København: Historiske 

byvandringer 

Hold 1159: 5 mandage 14.15-16 

(10/9-8/10) 

Hold 1160: 5 tirsdage 17.15-19 

(11/9-9/10) 

Hold 1161: 5 onsdage 17.15-19 

(12/9-10/10) 

Ved cand.phil. Hanne Fabricius 

To gange i 1700-tallet brændte København. 

Ved genopbygningen efter den 

første brand i 1728 regulerede man det 

middelalderlige gadenet, hvorved mange 

gyder og stræder forsvandt, mens 

nye og større gader kom til. Men kombinerer 

man de skriftlige og arkæologiske 

kilder, er det muligt at konstruere 

et billede af det københavnske gadenet 

i middelalderen og frem til renæs- 

sancens slutning. Forelæsningsrækken 

afvikles som fem byvandringer. 

Vi starter i middelalderbyen og hører 

om havnen, befæstningen, Kong Hans’ 

Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bremerholm, 

kronens tjenesteboliger og 

det muntre liv. Hvem boede i disse gader? 

Og hvordan så her ud? Herefter 

vandrer vi ud af middelalderbyen til 

Vesterbro og til Christian den 4.s nye 

bydel Christianshavn. Allerede i middelalderen 

opstod en spredt bebyggelse 

udenfor voldene, for her lå borgernes 

kålhaver, og herud flyttede mange 

af møllerne, rebslagerne, slagterne og 

værtshusholderne. Bilag kan downloades 

på www.tyra.dk 

1. Søfolk, handel og byens havn. 

2. Orlogsværftet på Bremerholm. Mødested: 

Nikolaj Plads ved tårnet. 

3. Fra Skipperboderne til middelalderens 

Østervold. Mødested: Nikolaj 

Plads ved tårnet. 

4. Fra Børsen til Christianshavns kanal. 

Mødested: Børsens indgang. 

5. Vesterbro – fra Halmtorv til Halmtorvet. 

Mødested: Rådhuspladsen 

foran Rådhuset. 

Mødested første gang: Kgs. Nytorv 

foran Magasins hovedindgang 

500 kr. 

KULTURHISTORIE – København: Folk, 

forlystelser og erhverv 

Hold 1162: 5 onsdage 10.15-12 

(24/10-21/11) 

Hold 1163: 5 torsdage 14.15-16 

(25/10-22/11) 

Ved cand.phil. Hanne Fabricius 

Glimt af dagliglivet i København fra 

middelalderen til 1900-tallet belyst ud 

fra historiske, arkæologiske og ”levende 

kilder”. Vi hører om klosteret, der endte 

som kanonstøberi og Mønt og dermed 

gav navn til Gammelmønt og Møntergade. 

Vi møder ”de fremmede”, som 

medbragte birkesfranskbrødet og jødekagen 

og gav navn til Tyskemannegade. 

Vi hører om de skumle gyder som Didrik 

Badskjærs Gang, Holmensgade, Mayonaisekvarteret 

og Brøndstrædekvarteret, 

hvor de lette damer, alfonserne 

og værtshuse florerede til helt op i nyere 

tid. 

97 


98 


Vi følger i de ”døde dyrs” fodspor gennem 

middelaldergaderne Skoboderne, 

Skindergade, Læderstræde, Købmagergade 

og ud på Vesterbro, hvor vi hører 

om forlystelseslivet og værtshusholderne, 

som altid følger i kølvandet på 

slagterne. Vi slutter i Istedgade med 

historier fra Hanne Fabricius’ bog om 

Istedgade. Bilag kan downloades på 

www.tyra.dk 

1. Byvandring: Liv, handel og håndværk 

omkring Tyskemannegade. 

Mødested: Højbro Plads ved Absalon-statuen 

2. Forelæsning: Erhverv og integration 

i middelalderens og renæssancens 


3. Forelæsning: Kanoner, værtshuse og 

barske damer i København. 

4. Forelæsning: Slagtere, gøglere og 

værtshuse på Vesterbro 

5. Forelæsning: Livet i Istedgade i 

18-1900-tallet 

City Campus 

500 kr. 

KULTURHISTORIE – Derfor elsker jeg 

Rusland 

Hold 1165: 5 tirsdage 19.15-21 

(30/10-27/11) 

Ved ph.d. Jon Kyst; cand.mag. Rikke 

Helms; cand.mag. Thomas Køhler; 

cand.scient.pol. Jan Jakob Floryan; ph.d. 

Per Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst 

”Rusland er ikke bare et land – det er 

en trosretning”, har en russisk digter 

engang sagt. Fem forskellige danskere 

fortæller i denne forelæsningsrække 

om deres livslange faglige forhold til 

Rusland; om at være fanget mellem 

loyalitet og skepsis, mellem fascination, 

mellem viden og undren, mellem 

kærlighed til og frustration over verdens 

største land. Med udgangspunkt 

i de personlige beretninger indkredser 

foredragsholderne, hvad det er, der gør 

Rusland anderledes. På den måde skabes 

et overblik over russernes dramatiske 

historie, politik og økonomi i Putins 

moderne russiske stat, russisk litteratur, 

kunst og musik og kulturlivet i Rusland 

i dag. Se også under Studierejser 

på side 106. 



Litteratur, retorik og kommunikation 

LITTERATURVIDENSKAB 

LITTERATURVIDENSKAB – Kunst og 

kærlighed i Karen Blixens fortællinger 

Hold 1178: 5 mandage 14.15-16 

(3/9-1/10) 

Ved mag.art. Frantz Leander Hansen 

Centralt hos Karen Blixen står budskabet 

om kunstens og kærlighedens fundamentale 

betydning. I et brev udpeger 

hun den samlende faktor i livet: ”Hvad 

gør en Enhed ud af alt dette? Her kan 

jeg svare Dem: det gør Kærligheden”, 

og det hedder i en fortælling, at menneskeheden 

ville gå åndeligt til grunde 

uden kunsten, som ”den vilde være 

gaaet tilgrunde uden Vand”. Samtidig 

var hun meget optaget af, hvordan disse 

fundamentale behov blev dækket 

i forskellige kulturer og tidsaldre. Det 

er typisk for personerne i Karen Blixens 

fortællinger, at de har mulighed 

for at realisere sig i kærlighed og som 

kunstnere. Det kræver bl.a. sans for den 

forvandlingskraft, som hører virkeligheden 

og kunsten til. Udfaldet er i høj 

KULTURHISTORIE – Mit Mellemøsten 

Hold 1168: 5 mandage 19.15-21 

(29/10-26/11) 

Ved adjungeret professor Herbert 

Pundik; cand.polit. Naser Khader; 

cand.phil. Ulla Prien, Københavns 

Universitet; ph.d. Markus Bogisch, 

Københavns Universitet; cand.theol. 

Poul Joachim Stender. Tilrettelægger: 

ph.d. Jon Kyst 

Mellemøsten er på mange forskellige 

måder centrum for vores del af verden. 

Historisk, religiøst og kulturelt har Mellemøsten 

spillet en stor rolle – også 

uden for det område, der geografisk definerer 

Mellemøsten. 

Til forelæsningsrækken samles en 

række danske Mellemøsten-eksperter 

og kulturhistorikere, der med udgangspunkt 

i deres forskning og deres eget 

liv og arbejde i og med Mellemøsten 

fortæller om forskellige aspekter af 

denne vigtige del af verden. Se også under 

Studierejser på side 106. 

1. Det moderne Israel (HP) 

2. Det bibelske Israel (PJS) 

3. Mellemøstens og Centralasiens 

kultur (UP) 

4. Islamisk kultur og samfund (NK) 

5. Mellemøsten og Kaukasusregionen: 

kulturelle forbindelser (MB) 

City Campus 


grad op til personerne, men samtidig 

lægges ansvaret over på de ydre betingelser, 

som gives i forskellige miljøer. 

1. Babettes Gæstebud (Skæbne-Anekdoter) 

2. Ringen (Skæbne-Anekdoter) 

3. Drømmerne (Syv fantastiske Fortællinger) 

4. Ehrengard (selvstændig bog og i 

Karneval – og andre fortællinger) 

5. Storme (Skæbne-Anekdoter) 

Nørre Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – De sjove og 

de triste 

Hold 1179: 3 tirsdage 15.15-17 

(27/11-11/12) 

Ved cand.mag. Peter Christensen 

Teilmann, Teatermuseet i Hofteatret 

”Jeg skriver sjove digte, jeg skriver også 

triste”, skrev Halfdan Rasmussen, ”folk 

læser de første, selv læser jeg de sidste”. 

I tre forelæsninger tages deltagerne 

med på en rejse på tværs af det 

sjove og det triste og på tværs af dansk 

lyriks seneste generationer, fra Peter 

Seeberg, Benny Andersen, Ole Wivel 

og andre i Halfdan Rasmussens generation, 

over forfattere fra de yngre generationer 

som Peter Laugesen, Henrik 

Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen, F.P. 

Jac, Erling Jepsen, Pia Juul, Katrine Marie 

Guldager, Boris Boll-Johansen, Naja 

Marie Aidt, Thøger Jensen og Christina 

Hesselholdt. Forelæsningerne illustreres 

– via et handout og lydprøver – med 

citater af romaner, noveller, kortprosa, 

prosalyrik, digte, sange og rap-tekster. 

Teatermuseet i Hofteatret, 

Christiansborg Ridebane 18 

590 kr. 

LITTERATURVIDENSKAB – Rundt om 

Thomas Mann 

Hold 1180: 5 torsdage 17.15-19 

(25/10-22/11) 

Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten 

Dyssel Mortensen, Københavns 

Universitet; cand.mag. Niels Bille 

Hansen; postdoc, ph.d. Adam Paulsen, 

Syddansk Universitet; ph.d. Henrik 

Stampe Lund, Københavns Universitet. 

Tilrettelægger: Morten Dyssel 

Mortensen 

I anledning af stiftelsen af Det Danske 

Thomas Mann Selskab udbydes denne 

bredt anlagte forelæsningsrække, som 

introducerer og diskuterer en række 

forskellige aspekter af Thomas Manns 

skønlitterære og essayistiske forfatterskab. 

Det gælder dekadenceproblemet 

i de tidlige værker; det gælder hans 

fra først til sidst ambivalente forhold 

til såvel musik som politik; det gælder 

humanismen som problem og pejlemærke 

i totalitarismens tidsalder; og 

det gælder emigranten Thomas Manns 

kritisk-distancerede forhold til Tyskland 

og tyskerne efter 2. verdenskrig. 

1. Fra dekadence til nyklassik: Thomas 

Manns tidlige forfatterskab (MDM) 

2. Entusiastisk ambivalens: Thomas 

Mann og musikken (NBH) 

3. Mellem kultur og civilisation: Thomas 

Mann og politikkens problem 

(AP) 

4. Humanismens store roman: Thomas 

Manns Josef og hans brødre 

(HSL) 

5. Tyskland og tyskerne: Thomas Mann 

i efterkrigstiden (MDM) 

Nørre Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Tove 

Ditlevsens forfatterskab 

Hold 1191: 5 torsdage 17.15-19 

(13/9-11/10) 



Tove Ditlevsen var en af det 20. århundredes 

mest folkekære forfattere med en 

bred og fast læserskare. I hendes digte, 

noveller og romaner mødes det enkle 

og det sammensatte, det folkelige og 

det elitære i et særegent blandingsforhold. 

Stoffet er hverdagsmenneskets, 

især barnets og kvindens, virkelighedsoplevelse 

og store som små livskonflikter. 

Omdrejningspunktet for forelæsningerne 

er de centrale genrer i Tove 

Ditlevsens forfatterskab: digtene, novellerne 

og romanerne. 

Forelæsningerne sætter fokus på såvel 

de litterære og æstetiske strategier, 

herunder den lyriske form, fortællestrategier, 

som forfatterskabets centrale 

temaer, bl.a. erotik, kærlighed, ensomhed 

og tab. Indledningsvis gives et 

signalement af forfatterskabet. De ef- 

terfølgende forelæsninger behandler 

forfatterskabets hovedgenrer, der eksemplificeres 

med en indgående læsning 

af et enkelt værk. 

1. Introduktion 

2. Digte (teksteksempel udleveres) 

3. Noveller (teksteksempel udleveres) 

4. Romaner: Man gjorde et Barn 

Fortræd (1941) 

5. Erindringsromaner: Ansigterne 

(1968) 




Livsfortællingen i Kerstin Ekmans 

forfatterskab 

Hold 1190: 5 torsdage 17.15-19 

(25/10-22/11) 



I Kerstin Ekmans forfatterskab spiller 

livsfortællingen en nøglerolle. Individet 

dannes og opnår sin identitet ved 

at sammensætte begivenheder i sit liv 

til en sammenhængende og meningsfuld 

fortælling. 

Forelæsningsrækken sætter fokus 

på to af de romaner, der tematiserer 

livsfortællingen: Røverne i Skuleskoven 

(1988) og Grand Final i Skojarbranschen 

(2011). Røverne i Skuleskoven kan i vid 

udtrækning opfattes som en nøgle til 

Kerstin Ekmans anvendelse af livsfortællingen 

som identitetsskabende aktivitet, 

mens Grand Final i Skojarbranschen 

er en metaroman, der udfordrer 

de senere års autofiktion og dyrkelse af 

forfatteren. 

Forelæsningsrækken indledes med 

en introduktion til livsfortællingens 

funktion i Kerstin Ekmans forfatterskab. 

Herefter følger værkorienterede 

forelæsninger om nævnte værker, der 

fokuserer på livsfortællingernes æstetiske 

udformning og deres kulturkritiske 

tematiseringer. 

1. Introduktion 

2. Røverne i Skuleskoven (1988) 

3. Røverne i Skuleskoven (1988) 

4. Grand Final i Skojarbranchen (2011) 

5. Grand Final i Skojarbranchen (2011) 



99 


100 



Modernismer i dansk litteratur 

Hold 1192: 5 torsdage 17.15-19 

(25/10-22/11) 



Modernismen har i almindelighed det 

dårlige ry, at den er en form for litteratur, 

som er for eliten alene. Modernismen 

er nemlig meget forudsætningskrævende 

og derfor svært tilgængelig 

for langt de fleste almindelige læsere. 

Sagen er imidlertid, at den modernistiske 

litteratur beskæftiger sig med helt 

grundlæggende og almenmenneskelige 

problemstillinger, som bliver mere 

genkendelige, når man som læser får 

øje på og gennemskuer det særlige ved 

modernismen. Det kendetegnende ved 

modernismen er således, at den arbejder 

med sprogets mangfoldige muligheder 

for at skabe nye betydninger. Og 

det resulterer ofte i et opgør med den 

konventionelle måde, hvorpå vi til hverdag 

anvender det verbale sprog. 

Hensigten med forelæsningsrækken 

er dels at give deltagerne et overblik 

over modernismen som skrivetradition 

i dansk litteratur og dels at give deltagerne 

et indblik i nogle af de litteraturvidenskabelige 

problemstillinger, som 

knytter an til arbejdet med netop denne 

skrivetradition. 

1. Om modernismebegrebet 

2. Om modernismens historie 

3. Om lyrisk modernisme 

4. Om den modernistiske fortælling 

5. Om at tænke med kunst 

City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Peter 

Seebergs romaner, noveller og 

kortprosa 

Hold 1193: 5 fredage 14.15-16 

(7/9-12/10, ikke 5/10) 

Ved ph.d., postdoc Anders Juhl 

Rasmussen, Københavns Universitet 

Peter Seebergs forfatterskab har længe 

været højt værdsat hos forfatterne, og 

inden for de senere år har det både fået 

klassikerstatus i undervisningen og aktualitet 

i forskningen. 

Seeberg er den måske største fornyer 

af moderne dansk prosa, og han fremviser 

en række yderst selvstændige forholdsmåder 

til modernitetens vilkår i 

intertekstuel dialog med især Friedrich 

Nietzsche og Samuel Beckett. 

Forelæsningerne præsenterer fire 

hovedværker (to romaner og to novellesamlinger) 

i forfatterskabet og trækker 

en linje fra modernisme til realisme. De 

eksistentielle temaer, Seeberg behandler, 

er velkendte, og dog fremtræder de 

hver gang under nye, originale eksperimenter 

med form og genre: Hvordan 

bliver man sig selv? Hvorledes skaber 

man en mening med sin tilværelse? 

Hvilken betydning har døden for vores 

måde at leve på? 

1. Mellem Nietzsche og Beckett: Bipersonerne 

(1956) 

2. Eksistentiel modernisme: Eftersøgningen 

og andre noveller (1962) 

3. Genrefornyende realisme: Dinosaurusens 

sene eftermiddag (1974) 

4. Tidens og stedets betydning: Ved 

havet (1978) 

5. Nye litteraturhistoriske perspektiver: 

Seebergs plads i historien 

Nørre Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Darwin i 

hænderne på J.P. Jacobsen, Hamsun, 

Munch og Strindberg 

Hold 1194: 5 onsdage 17.15-19 

(12/9-10/10) 

Ved ph.d.-stipendiat Gry Hedin, 


Med Darwin-jubilæet i 2009 kom der 

stort internationalt fokus på Darwins 

betydning for kunsten og litteraturen i 

det sene 1800-tal, men hvordan forhol- 

der det sig i Norden? I hvilken form nåede 

Darwins tanker hertil, og hvordan 

fortolkedes han af de nordiske kunstnere 

og forfattere? 

I forelæsningsrækken vil det blive 

diskuteret, hvordan centrale nordiske 

kunstnere og forfattere i de sidste årtier 

af 1800-tallet prøvede kræfter med 

den omvæltning i forståelsen af mennesket, 

som Darwin præsenterede. 

1. Darwins vej til Norden 

2. J.P. Jacobsens afprøvning af Darwins 

teori i Niels Lyhne 

3. Kampen for tilværelsen i Knut Hamsuns 

Sult 

4. Munchs livsfrise som den store nye 

fortælling om mennesket 

5. Strindberg som tvivlsom naturvidenskabsmand 

i Inferno 

City Campus 


LITTERATURVIDENSKAB – Det kristne 

billedsprog 

Hold 1195: 5 tirsdage 17.15-19 

(2/10-6/11) 

Ved professor eremitus Erik A. Nielsen, 


Som grundbog anvendes Erik A. Nielsens: 

Kristendommens retorik, den kristne 

digtnings billedformer (Gyldendal 

2009). Forelæsningerne vil i store træk 

følge kapitlerne i bogen og forsøge at 

åbne en pædagogisk tilgang til dem. 

Der vil blive eksemplificeret ved digteriske 

tekster og billeder af forskellige karakter 

og afsluttes med spørgsmål og 

diskussion. 

1. Hvad er retorik? ”Den firefoldige 

tekstforståelse” s. 204-233. Overblik 

over afhandlingens opbygning og 

skematiseret udredning af de fire forståelsesformer 

(”tilstande”), der er så 

grundlæggende for al kristen bibelfortolkning. 

2. ”Billedets forvandlinger” s. 150-197. 

Om kristendommens mangfoldige billedforståelse. 

Bibelens årtusindlange 

fortolkningstradition. Det jødiske billedforbud 

og dets forvandling i den 

kristne forkyndelse. Billedsprogets og 

poesiens uundværlighed i kristen digtning 

og kunst.

3. Den anden tilstand: ”Den typologiske”, 

s. 252-350. Typologien som en fortolkningsform, 

der bringer Det gamle 

og Det nye Testamente i berøring med 

hinanden. Det ny Testamente som en 

lang åndelig gennemlysning af Det 

gamle. 

4. Den tredje tilstand: ”Den moralske” 

(tropologiske). s. 352-430. Bibelen som 

eksistentiel vejledning. Det vigtige 

spørgsmål: Hvad betyder den jødiskkristne 

Bibel i mange senere generationers 

livsforståelse og livsførelse helt 

op til vor egen tid. 

5. Den fjerde tilstand: ”Den eskatologiske” 

(anagogiske) s. 432-476. Den billedmæssige 

åbning imod dommens 

dag og den efterfølgende forklarelse. 

Hvad indebærer det, at Bibelen er et 

åben, uforseglet bog, der i angst og forventning 

vender sine brugere imod en 

omvæltende verdensafslutning? 



LITTERATURVIDENSKAB – Rundt om 

Holbergs Niels Klims underjordiske 

rejse 

Hold 1217: 5 tirsdage 17.15-19 

(30/10-27/11) 

Ved dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen, 

DSL; ph.d. Peter Zeeberg, DSL; 

cand.mag. Søren Peter Hansen; ph.d.stipendiat, 

cand.mag. Ulrik Kristoffer 

Schmidt, Københavns Universitet; 

ph.d.-stip., cand.mag. Birthe Cecilie 

Flugt, Københavns Universitet. 

Tilrettelægger: seniorredaktør, ph.d. 

Sanni Nimb, DSL 

Ludvig Holbergs roman om Niels Klim 

og hans rejse ind i Jordens indre er et 

mangfoldigt værk. Det er science fiction 

eller fantasy fra længe inden begreberne 

blev opfundet, det er skarp satire, 

og det er tænksomme samfundsovervejelser. 

Holberg skrev bogen i 1741, og 

den blev straks en international bestseller 

både på originalsproget latin og 

i en lang række oversættelser. Netop i 

år har vi fået en helt ny dansk oversættelse. 

I den anledning ser vi nærmere 

på romanen, dens kontekst og dens 

efterliv. Og samtidig skal vi høre om 

baggrunden for den nye oversættelse, 

nemlig det igangværende dansk-nor- 

ske samarbejde om at gøre hele Holbergs 

mægtige forfatterskab tilgængeligt 

i nye udgaver, både i bogform og på 

nettet 

1. Introduktion til Ludvig Holberg og 

præsentation af romanen Niels 

Klims Underjordiske Rejse (KSP, PZ) 

2. Niels Klim set i sammenhæng med 

dansk 1700-tals litteratur (SPH) 

3. En parallel: Holbergs Heltehistorier 

(UKS) 

4. Oversættelser af Niels Klim gennem 

tiderne (CF, PZ) 

5. Niels Klims Underjordiske Rejse. 

Aktuel satire i antikke gevandter 

(PZ, KSP) 



RETORIK OG 

KOMMUNIKATION 

RETORIK OG KOMMUNIKATION – Det 

amerikanske præsidentvalg 2012 

Hold 1185: 5 tirsdage 17.15-19 

(2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 13/11) 

Ved lektor Niels Bjerre-Poulsen, SDU; 

ph.d.-stipendiat Sigge Winther Nielsen, 

Københavns Universitet; 

cand.mag. Søren Mikkel Berg, 

Københavns Universitet; ph.d.stipendiat 

Mark A. Herron, Københavns 

Universitet. Gæst: journalist Torsten 

Jansen. Tilrettelægger: Mark Herron 

”Præsidentvalget i 2012 bliver det vigtigste 

valg i jeres liv.” Sådan har flere republikanske 

præsidentkandidater udtalt 

sig under primærvalgene i USA, og 

kampen om vælgernes gunst er i fuld 

gang. Men hvad kendetegner det politiske 

landskab i USA i 2012? Hvordan har 

de politiske partier formet dette landskab? 

Hvordan føres der valgkamp? 

Hvad markerer talerne der holdes undervejs? 

Og hvilken politisk magt opnår 

præsidenten efter valget? 

Erfarne mediefolk og forskere i amerikansk 

politik og kultur kortlægger 

USA’s politiske system og valgkamp. 

1. Amerikansk valgkamp og den politiske 

virkelighed: Mellem showbiz og 

historie (TJ) 

2. De amerikanske partiers historie og 

udvikling (NB-P) 

3. Præsident Barack Obamas unge 

taleskriver Jon Favreau og hans 

metoder (SMB) 

4. Amerikanske og danske valgkampsstrategier 

(SWN) 

5. Det retoriske præsidentembede: 

Udviklingen af magtbeføjelser for 

den amerikanske præsident (MH) 

Nørre Campus 



Retorik i teori og praksis 

Hold 1186: 5 torsdage 17.15-19 

(6/9-4/10) 

Ved lektor Hanne Roer, Københavns 

Universitet; lektor Jette Barnholdt 

Hansen, Københavns Universitet; 

professor Christian Kock, Københavns 

Universitet; lektor Charlotte Jørgensen, 

Københavns Universitet; lektor Lisa 

Villadsen, Københavns Universitet. 

Tilrettelægger: ph.d.-stip. Mette 

Bengtsson, Københavns Universitet 

Med rødder tilbage til blandt andet 

Aristoteles, Cicero og Quintilian er retorik 

verdens ældste kommunikationsvidenskab. 

Retorik handler om den hensigtsmæssige 

mundtlige og skriftlige 

fremstilling – om hvordan man i det 

virkelige livs mangfoldige situationer 

bedst muligt får udtrykt det, der ligger 

101 


102 


en på sinde, så andre mennesker kan 

forstå en. 

Retorik er både et praktisk og teoretisk 

fag. Det beskæftiger sig med hele 

den kommunikative proces – fra idéer 

og argumentation til den færdige 

skriftlige eller mundtlige tekst. Det er 

kendetegnende, at tekster altid betragtes 

ud fra deres intention og deres situation. 

Ofte indeholder en retorisk analyse 

en vurdering af, hvor vellykket den 

faktiske tekst var, og hvordan den kunne 

være blevet bedre. 

1. Skriftlig retorik: Proces og produkt 

(CK) 

2. Mundtlig retorik: Stemme og intention 

(JBH) 

3. Demokrati og talens magt: Retorikkens 

oprindelse i det antikke Grækenland 

(HR) 

4. Politisk retorik og argumentation 

(CJ) 

5. Apologi- og undskyldningsretorik 

(LV) 

Nørre Campus 


Arkitektur 

og design 

ARKITEKTUR OG DESIGN – Byernes by: 

Paris arkitektonisk set 

Hold 1119: 5 mandage 17.15-19 

(22/10-19/11) 

Ved arkitekt MAA Karin Skousbøll 

‘La Gloire’ og sansen for det spektakulære 

har altid været Frankrigs kendemærke, 

også inden for arkitektur og 

byplanlægning. Mange ‘ismer’ har et 

udspring i Paris. Det er en ganske særlig 

europæisk hovedstad, fordi den hylder 

nye strømninger, samtidig med at 

den til stadighed har forstået ‘at samle 

masker op’ fra sin stolte fortid og skabe 

en kontinuitet mellem nutid og fortid. 

Derfor siger man, at Paris altid er Paris, 

selv om 2/3 i realiteten er forandret siden 

2. verdenskrig. 

Forelæsningsrækken vil give et overblik 

over denne sammenhæng som en 

god basis for at opleve byernes by og 

dens arkitektur i dag. 

1. Det gamle Paris: Historisk vue 

2. Det klassiske Paris 

3. Paris’ udvikling i det 20.årh. 

4. Paris: Kunstens og kulturens by 

5. À jour med det nye Paris 



ARKITEKTUR OG DESIGN – Forstadens 

historie og fremtid 

Hold 1120: 5 torsdage 17.15-19 

(13/9-11/10) 

Ved museumsinspektør, ph.d. 

Mette Tapdrup Mortensen; 

museumsleder, cand.mag. Poul 

Sverrild, Forstadsmuseet; ph.d. Mette 

Mechlenborg; professor Claus Bech 

Danielsen; ph.d. Jannie Rosenberg 

Bendsen. Tilrettelægger: cand.mag. 

Ulla Tofte, Golden Days 

Forelæsningerne sætter fokus på de 

idéer og visioner, der ligger til grund for 

forstæderne omkring København. Fra 

efterkrigstidens visionære Fingerplan 

over Arne Jacobsens Rødovre Rådhus 

til Steen Eiler Rasmussens stilfærdige 

Tingbjerg. Fordomme og myter om parcelhuset 

diskuteres og der gives bud på 

forstadens fremtid. 

1. Fingerplanen: Visioner og virkelighed 

(MTM) 

2. Klassearkitektur: Arne Jacobsen og 

Svenn Eske Kristensen i velfærdsforstaden 

(PS) 

3. Endnu en trist dag i paradis: Fordomme 

og myter om parcelhuset i 

kulturen (MM) 

4. Det almennyttige: Fortid og fremtid 

(CBD) 

5. Fingerplan, forstæder og fremtid 

(JB) 

Nørre Campus 



Geometrisk ekvilibrisme i arkitektur 

Hold 1121: 5 torsdage 17.15-19 

(1/11-29/11) 

Ved ph.d. Ivan Tafteberg Jakobsen og 

cand.scient. Carsten Cramon 

Arkitektur benytter sig naturligt af geometri 

– cirkler, kugler, pyramider etc. 

Forelæsningerne vil udforske, om der 

ligger mere dristig geometri gemt i arkitekturen, 

end det ses ved første øjekast. 

Overdækning af rum med hvælvinger 

har siden oldtiden stillet store 

krav til geometrisk indsigt, forestillingsevne 

og fantasi. Dette vil blive belyst 

ved hjælp af to berømte eksempler: 

Domkirkekuplen i Firenze og Gaudís 

Sagrada Família i Barcelona. Men også 

udsmykningselementer som mønstre i 

ornamenter på vægge og i gulve kræver 

geometrisk indsigt både af skaberen 

og af den tilskuer, der gerne vil se under 

overfladen. Vi vil bl.a. arbejde med 

mønstrene, som de findes i Alhambra 

og de cosmatiske gulvmosaikker i middelalderkirker. 

Endelig har geometriske 

begreber gennem tiderne spillet en væsentlig 

rolle som redskab i forsøget på 

at analysere arkitektur. Et eksempel er 

det berømte og forkætrede gyldne snit. 

Der vil ikke blive forudsat særlige matematiske 

forkundskaber. 

1. Domkirkekuplen i Firenze: Renæssancens 

arkitektoniske kraftpræstation 

(ITJ) 

2. Gud, naturen og geometrien: 

Antoni Gaudís arkitektur (ITJ) 

3. Det gyldne snit i arkitekturen (CC) 

4. Mønstre I: Afdækning af periodiske 

mønstres meditative natur (CC) 

5. Mønstre II: Mønstereksempler fra 

stenalderen til vores tid (CC) 



FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER PÅ SJÆLLAND 

Folkeuniversitetet i Egedal 

Undervisningen foregår i Stenløse og 

Ølstykke 

Formand: Elsa Wandahl 

Skovkrogen 12, 3660 Stenløse 

Tlf.: 47 17 05 17 

Mail: perelsa@mail.tele.dk 

Folkeuniversitetet i Frederikssund 

Undervisningen foregår i Frederikssund 

Formand: Knud Andersen, 

Kongensgade 21, 3550 Slangerup 

Tlf.: 47 31 04 33 

Mail: birgitogknud@andersen.mail.dk 

Folkeuniversitetet i Hillerød 

Undervisningen foregår i 

Hillerød og Allerød 

Formand: Ulla Rald 

Nellikevej 12, 3450 Allerød 

Tlf.: 48 14 10 60 

E-mail: ulla.rald@fuhill.dk 

www.fuhill.dk 

22/8 Hold 8848 Efterårets stjernehimmel 

ved cand.scient. Michael Quaade 

440 kr. 5 onsdage, 22/8, 12/9, 10/10, 7/11 og 5/12 

kl. 19.30, 

Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37, 

Tisvildeleje 

26/8 Hold 8849 Dansk herregårdsarkitektur fra 

renæssance til empire 

80 kr. ved forfatter Flemming Jerk 

1 søndag kl. 15, Herregårdsmuseet 

Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby 

4/9 Hold 8879 Mørkets hjerte af Joseph Conrad 

ved mag.art. Frantz Leander Hansen 

255 kr. 3 tirsdage, 4/9, 18/9 og 25/9 kl. 16, 

Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre 

Parkvej 140, Rødovre 

9/9 Hold 8850 Herregårdsliv hos herskab og 

tjenestefolk 

80 kr. ved museumsinspektør, ph.d. 

Mikkel Venborg Pedersen 


Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby 

11/9 + Hold 8880 Maleren Henri Matisse 

15/9 ved mag.art. Dorthe Aagesen 

275 kr. 1 tirsdag, 11/9 kl. 19.30, Kulturhuset 

Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 

og 1 lørdag, 15/9 kl. 10.30-11.30 på 

Statens Museum for Kunst 

Folkeuniversitetet i Sorø 

Undervisningen foregår i Sorø og Liselund 

Formand: Helge Torm 

Munkevænget 2, 2. th., 4180 Sorø 

Tlf.: 29 93 18 91 

Mail: helge.torm@mail.tele.dk 

Vestegnens Folkeuniversitet 

Undervisningen foregår i Vestegnens 

kommuner 

Formand: Lone Albrechtsen 

Egegårdsstien 8, 2., 2610 Rødovre 

Tlf.: 30 32 54 00 

Mail: lone.albrechtsen@gmail.com 

12/9 Hold 8851 Verdensarv i Nordsjælland 

ved mag.art. Andreas Bonde Hansen 

87 kr. 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole, 

Carlsbergvej 13, Hillerød 

13/9 Hold 8852 1950’ernes store danske romaner 

ved dr. phil. Mette Winge 

40 kr. 1 torsdag kl. 19.30, Ølstykke Bibliotek, 

Mødesalen, Østervej 1A, Ølstykke 

17/9 Hold 8853 Mozarts mindre kendte operaer 

ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 

440 kr. 5 mandage, 17/9, 8/10, 29/10, 19/11 og 

3/12 kl. 12.30, 

Cafe Slotsbio, Frederiksværksgade 11, 

Hillerød 

20/9 Hold 8881 Hildegard af Bingen som litterær 

fantasi og som profet 

80 kr. ved cand.mag. Kirsten Kjærulff 

1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset 


23/9 Hold 8882 Christian Ludvig Scheel von Plessen. 

En embedsadelig verdensmand og 

80 kr. hans tid 

ved museumsleder, cand.mag. 

Louise Sebro 


Selsø Slot, Selsøvej 30 A, Skibby. 

103 

FOLkEuNIvERSITETSkOMITEER PÅ SjæLLaND

104 

FOLkEuNIvERSITETSkOMITEER PÅ SjæLLaND 

25/9 Hold 8854 Magtens ø – fortællinger fra 

Slotsholmen 

85 kr. ved tidl. kulturminister, cand.polyt. 

Jytte Hilden 

1 tirsdag kl. 16, Frederiksborg Byskole, 


25/9 Hold 8855 Grundtvigskirken – et hovedværk i 

dansk arkitektur 

65 kr. ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild 

1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium 

og HF, Gymnasievej 1, Stenløse 

26/9 Hold 8856 Med arkæologen i slavehandlernes 

fodspor 

85 kr. ved mag.art. Andreas Bonde Hansen 

1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole, 


29/9 Hold 8857 Ekskursion til Grundtvigskirken 

ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild 

65 kr. 1 lørdag kl. 12, Mødested: 

Grundtvigskirken, København 

2/10 Hold 8858 Vandring på Slotsholmen 

ved tidl. kulturminister, cand.polyt. 

85 kr. Jytte Hilden 

1 tirsdag kl. 16-18, mødested: Børsen, 


2/10 Hold 8859 Privatøkonomi – Din økonomi 

ved professor, lic.polit. Michael Møller 

65 kr. 1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium 


3/10 Hold 8860 Christian 4. og Frederiksborg 

ved fhv. forskningschef, mag.art. 

85 kr. Steffen Heiberg 

1 onsdag kl. 19, Frederiksborg Byskole, 


4/10 Hold 8883 Om komponisten Giacomo Puccini og 

hans opera Madame Butterfly 

80 kr. ved cand.pæd. Mogens Wenzel 

Andreasen 



6/10 Hold 8862 Kalkmalerier i Nordsjælland. 

Jørlunde, Skibby, Over Dråby 

290 kr. ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen 

1 lørdag kl. 9.30-16, udflugt i egne/ 

fælles biler. 

Mødested: P-pladsen ved Hillerød 

Station, Carlsbergvej 

7/10 Hold 8861 Omvisning på Frederiksborg Slot 

ved fhv. forskningschef, mag.art. 

75 kr. Steffen Heiberg 

1 søndag kl. 11, mødested: slottets 

forhal, billetsalget. OBS: Entre til 

museet ikke inkluderet. 

7/10 Hold 8863 Vejene til Santiago 

ved tidl. redaktør Jørgen Johansen 

80 kr. 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 

8/10 Hold 8864 Tyskland i Europa 

ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard 

90 kr. 1 mandag kl. 19, Frederiksborg 

Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød 

10/10 Hold 8865 Händel – kosmopolit, heftig og dyb 


80 kr. 1 onsdag kl. 19, Frederiksborg 


11/10 Hold 8884 Den danske grundlov i kritisk 

belysning 

ved tidl. udenrigsminister, cand.jur. 

80 kr. Niels Helveg Petersen 



11/10 Hold 8885 Indiansk spiritualitet: En introduktion 

ved cand.mag. Lone Albrechtsen 

85 kr. 1 torsdag kl. 16, Gunnekær 70, Rødovre 

21/10 Hold 8866 Pilgrimsrejse blandt guder og 

dæmoner 

80 kr. ved cand.mag. Jesper Østergaard 

1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 

23/10 Hold 8888 Om komponisten Ludvig van 

Beethoven og hans Sinfonia Eroica 

80 kr. ved cand.pæd. Mogens Wenzel 

Andreasen 

1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset 

Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund

24/10 Hold 8867 Mozarts kampe 




25/10 Hold 8868 Rom, et rige i vækst: de første kejsere 

ved cand. mag. Jan Carlsen og 

390 kr mag.art. Ulla Rald 

5 torsdage, 25/10, 1/11, 8/11, 22/11 og 

29/11 kl. 19, Frederiksborg Byskole, 


29/10 Hold 8869 Tysk ekspressionisme I 

ved cand.mag. Merete Mørup 

80 kr. 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset 


4/11 Hold 8870 Canterbury Fortællingerne 

ved cand.mag., ph.d. Ebbe Klitgård 

80 kr. 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 

5/11 Hold 8871 Tysk ekspressionisme II 

ved cand.mag. Merete Mørup 

80 kr. 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset 


7/11 Hold 8872 Kina – sammenhænge og brudflader 

– vor fælles fremtid 

65 kr. ved journalist Mette Holm 

1 onsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium 


7/11 Hold 8873 Rossini – Europas trøst efter Napoleon 




7/11 Hold 8886 Mystikeren Martinus: Alternative 

tanker 

85 kr. ved mag.art. Peter Laurs Sørensen 

1 onsdag kl. 17, Gunnekær 70, Rødovre 

15/11 Hold 8874 USA efter valget 

ved lektor, ph.d. Niels Bjerre-Poulsen 

80 kr. 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset 


18/11 Hold 8875 Kirker omkring Esrum Kloster 

ved lektor, cand.mag. Bente Thomsen 

80 kr. og cand.mag. Jens Anker Jørgensen 

1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 

21/11 Hold 8876 Donizetti – fra operaens tinder 




22/11 Hold 8887 Den afmægtige. Christian VII 

ved lektor, ph.d. Ulrik Langen 

80 kr. 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset 


29/11 Hold 8877 Vores hjerne er ikke bygget til 

økonomiske beslutninger 

80 kr. ved ekstern lektor, ph.d. Jon Wegener 



6/12 Hold 8878 Om Charles Dickens Et juleeventyr 

ved mag.art. Frantz Leander Hansen 

80 kr. 1 torsdag kl. 19.30, Frederikssund 

Gymnasium, Odinsvej 6, 

Frederikssund 

105 

FOLkEuNIvERSITETSkOMITEER PÅ SjæLLaND

106 

STuDIEREjSER 

STUDIEREJSER 

Folkeuniversitetet samarbejder med velrenommerede rejsebureauer 

om at udbyde studierejser i forlængelse af særlige 

kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende 

undervisere som rejseledere. Det er ingen forudsætning for 

deltagelse i kurserne, at man efterfølgende deltager i rejsen 

– ligesom det heller ikke er en forudsætning for at deltage i 

rejsen, at man har gået på kurset. 

Normandiet 

Hold 9017: 29. april – 5. maj, 2013 

Rejseleder: cand.mag. 

Martin Cleemann Rasmussen 

I Normandiet ligger minder fra invasionen 

side om side med gode og spændende 

museer. På vejen frem og tilbage 

skal vi se steder med tilknytning 

til invasionen og de kampe der fulgte. 

Hovedvægten er lagt på besøg på 

Utah-, Omaha-, Gold-, Juno- og Swordstrandene 

samt steder, hvor andre vigtige 

kampe fandt sted i området. Vi 

overnatter på turen frem og tilbage og 

bor tre dage i Bayeux. 

Rejsen foregår med bus, således 

at deltagerne køres direkte til de steder, 

der havde betydning for invasionen: 

Dunkerque, Dieppe, Caen, Bayeux, 

Cherbourg, alle invasionsstrandene, Falaise 

og Arnhem. Undervejs fortæller 

rejselederen om begivenhederne, om 

stederne og introducerer til de mange 

museer, der besøges. Vi får et godt indtryk 

af hvad, der skete direkte på stederne, 

hvor det hele foregik. 

Pris: 7.945 kr. 

Tillæg for enkeltværelse: 2.000 kr. 

(Depositum: 2.000 kr.) 

Kulturrejse til Moskva 

Hold 9030: 15. – 20. december, 2012 

Hold 9021: 27. marts – 1. april, 2013 

Hold 9031: 9. – 14. maj, 2013 

Rejseledere: cand.scient.pol. Jan Jakob 

Floryan og cand.mag. Thomas Køhler 

Europas største by er en rejse i tid og 

kultur. Maleren Andrej Rubljovs ikoner 

stråler i Kremls katedraler. Lenin ligger 

endnu i mausoleet på Den røde Plads. 

Bolsjoj-teatret er genåbnet efter lang 

tids restaurering. Glasskyskrabere står 

dør om dør med små, løgkuplede kirker. 

Oplev det nye Ruslands fantastiske udvikling 

over 90’ernes farverige kaos til 

Putin-årenes strømlinede stabilitet. Moskva 

er blomstret op i magt og penge og 

glæder sig til at blive vist frem. 

Pris: 11.995 kr. 



Tilmelding til studierejser kan ske ved betaling af depositum. 

Læs de specificerede oplysninger og vilkår, inden du tilmelder 

dig. Du finder rejseoplysningerne ved at klikke på Studierejser 

i menuen på vores hjemmeside. Alle rejsebureauer er 

medlem af Rejsegarantifonden. 

Kulturrejse til Skt. Petersborg 

Hold 9019: 12. – 17. december, 2012 


Hold 9029: 9. – 14. maj, 2013 

Rejseledere: ph.d. Jon Kyst (9019, 9029) 

og cand.mag. Rikke Helms (9020) 

Skt. Petersborg er Ruslands kulturhovedstad 

med Vinterpaladset, adelspalæer 

langs kanalerne og løgkuplede kirker 

med strålende ikoner. Om aftenen 

er der mulighed for at opleve ballet eller 

opera i verdensklasse. 

Men vi kommer også ind bag facaden 

i Dostojevskijs baggårde sammen med 

lokale journalister og kulturpersonligheder 

– en oplevelse, der med garanti 

ikke indgår i almindelige turistrejser til 

Rusland. Endelig går vi på opdagelse i 

det russiske køkken og smager på blinis 

og borstj – naturligvis med et glas vodka 

til. 

Pris: 10.995 kr. 



I Jesu fodspor i Israel og Palæstina 

Hold 9018: 15. – 22. januar, 2013 

Rejseleder: cand.theol. 

Poul Joachim Stender 

Få en unik chance for at opleve og sanse 

Det hellige Land. Føl freden på Hyrdernes 

Mark og intensiteten på Golgata i 

Gravkirken. Mærk brisen over Genesaret 

sø og smag på landets frugter og 

fisk. Hør Bjergprædikenen på stedet, 

hvor den blev holdt. En rundrejse for 

alle, der gerne vil opleve det landskab, 

Jesus færdedes i, og få beretningen fortalt 

undervejs. 

Pris: 13.900 kr. 


(Depositum: 2.000 kr.)

STUDIEREJSER 

Livet langs Ganges: Indien før og nu 

Hold 9022: 3. – 16. april, 2013 


Thomas Sehested 

Ganges er indbegrebet af klassisk hindukultur, 

og langs floden ligger mytiske 

byer og millionbyer nærmest side om 

side. Floden er inkorporeret i indisk religion 

og historie, og mange af de klassiske 

beretninger tager udgangspunkt 

i begivenheder, som fandt sted i områderne 

nær Ganges. 

Hvis man skal forstå det klassiske og 

det moderne Indien giver Gangesfloden 

en enestående indsigt og en række 

fascinerende oplevelser. 

Pris: 22.900 kr. 

Tillæg for enkeltværelse: Gratis 

(gælder kun de fem første, 

herefter 2.900 kr.) 


Peru 

Hold 9023: 4. – 21. marts, 2013 

Rejseleder: antropolog 

Søren Wiehe 

På denne rejse skal vi omkring de største 

seværdigheder i Peru. Fra kysten, 

hvor spanierne udskibede de store 

mængder guld og sølv, til efterkommere 

af inkaerne i Andesbjergenes 

højland og det oprindelige folk i Perus 

Amazonjungle. Perus geografiske og etniske 

forskelle vil være centrale emner 

på rejsen. 

Pris: 25.900 kr. 





Jordan 

Hold 9024: 14. – 21. marts, 2013 

Rejseleder: ph.d., cand.mag. 

Kristoffer Damgaard 

Tag med på denne unikke rejse til kongedømmet 

Jordan i fodsporet på Lawrence 

of Arabia. Jordan er upåvirket af 

”Det arabiske forår” og modtager sine 

tilrejsende med stor imødekommenhed 

og den traditionelle arabiske gæstfrihed. 

Jordan rummer utroligt smukke 

bjerg- og ørkenlandskaber, det laveste 

punkt på landjorden med Det Døde 

Hav og et utal af historiske mindesmærker 

fra den bibelske og romerske 

periode samt ikke mindst den helt 

utroligt smukke gamle nabatæerby Petra, 

som er klassificeret som et af verdens 

vidundere. 

Pris: 15.900 kr. 

Tillæg til enkeltværelse: Gratis 




Nepal – Tibet – Bhutan 



Anne Burchardi 

Rejsen lægger op til en bred kulturhistorisk 

introduktion til Himalaya-regionen 

og de fælles kulturelle træk, som i 

dag kommer til udtryk på vidt forskellig 

måde i de tre lande. Nepal har en særlig 

forbindelse med Tibet, fordi Kathman- 

dudalen spillede en vigtig rolle som 

transitpunkt på handelsruten mellem 

Indien og Tibet. Ligesom buddhismen 

fulgte Silkevejen østpå, således fulgte 

den også handelsruten nordpå gennem 

Nepal til Tibet. I gammel tid var Tibet 

og Bhutan ét rige og deler stadig en 

unik fælleskultur. Bhutan udgør i dag 

den vigtigste arvtager for den autentiske 

tibetanske buddhisme. 

Pris: 42.800 kr. 



Silkevejens kulturer 

Hold 9028: 7.-20. maj, 2013 

Rejseleder: cand.phil. Vibeke Sperling 

Tag med Vibeke Sperling på denne rejse 

gennem Centralasien fyldt med dramatisk 

historie og vibrerende dagligliv, 

der afspejler nutiden i det, som engang 

var udposter for tsarstyret og siden 

Sovjetstyret. Det er en rejse gennem de 

arkitektoniske levn fra Silkevejen, der 

forbandt Europa med Asien. Vi rejser 

gennem Turkmenistan, Usbekistan og 

Kirgisistan – tre af de fem lande i det 

tidligere sovjetiske Centralasien. 

Pris: 22.900 kr. 





107 

STuDIEREjSER

108 

TILMELDING TIL FORELæSNINGER OG kuRSER 

TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER 

Tilmelding til efterårssemesteret åbner mandag den 2. juli 

kl. 10. 

Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset 

fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften 

er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene 

ved kursusstart: 

1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med 

Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast 

holdnummer i søgefeltet og tilmeld dig på holdsiden. Du 

modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter, 

at du har gennemført tilmeldingen. 

2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 2. juli 

til 15. august 2012, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, 

betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, 

så tilmelder de dig via hjemmesiden. 

3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent 

mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med 

Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. 

4. Indsend check med tydelig angivelse af holdnummer og 

oplysninger om den eller de personer, der skal tilmeldes det 

eller de pågældende hold. 

Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din 

betaling. 

Fortrydelse af tilmelding 

1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du 

kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor 

en frist på 14 dage efter tilmeldingen. 

2. Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt 

frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end 

14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding 

ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom). 

3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende 

og kan ikke afmeldes. 

4. Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke. 

Forbehold for ændringer 

Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted 

samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor 

ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger 

vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse 

af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller 

delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning 

for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så 

fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner 

ud over én dobbelttime. 

Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores 

hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden 

du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog 

kan forekomme. 

Priser 

Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt 

i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr. 

og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er 

beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet 

og et gennemsnitligt deltagerantal. 

Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne 

også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes 

på museer. 

Bonus og rabat 

Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen, 

hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med Forbrugsforeningens 

betalingskort. Medlemmerne betaler fuld 

pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af Forbrugsforeningen 

efter foreningens almindelige regler herom. 

Alle kurser er omfattet af denne ordning. Studierejser, 

der betales til de rejsebureauer, som vi samarbejder med, er 

ikke omfattet af bonusordningen. 

På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med tilmeldingen. 

Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller 

tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes 

efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes 

efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset. 

Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås 

efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumentere 

din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesikringsbevis. 

Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding 

skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde 

senest to hverdage efter betalingen har fundet sted. 

Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og modtaget 

rabat, er du allerede registreret i systemet. 

Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke 

samtidig opnå aldersrabat. 

Program for foråret 2013 

Vi starter tilmeldingen mandag d. 17. december 2012 kl. 10. 

Programmet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk 

et par dage før. 

I december, januar udsendes det trykte katalog til alle, der 

har deltaget i undervisning inden for de seneste seks semestre. 

Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på 

Sjælland, Lolland og Falster.

KONTAKTOPLYSNINGER 

Folkeuniversitetets postadresse: 

Folkeuniversitetet i København 


Njalsgade 80 

DK-2300 København S 

Åbningstider 

Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16. 

Folkeuniversitetets besøgsadresse: 


Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal 

DK-2300 København S 

Telefon 3532 8710 

Telefax 3532 8709 

E-mail: fukbh@hum.ku.dk 

Hjemmeside: www.fukbh.dk 

109 

kONTakTOPLYSNINGER

110 

kORT OvER CaMPuS-PLaCERINGER 

KORT OVER CAMPUS-PLACERINGER 

City Campus 

Det Juridiske Fakultet 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 

Det Teologiske Fakultet 


Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet 


Nørre Campus 

Det Farmaceutiske Fakultet 


Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

Søndre Campus 

Det Humanistiske Fakultet

© Folkeuniversitetet i København, 2012 

Omslag: Peter Jensen Grafisk 

DTP: Pamperin & Bech · Ryesgade 1, 2200 København N 

Trykt hos Clemenstrykkeriet, 8382 Hinnerup, 2012 

Fotos til omslag: 

Vincent F. Hendricks. Foto: Agnete Schiltkrull 

Enevældens kongekrone. Foto: De Danske Kongers Kronologiske 

Samling på Rosenborg Slot 

www.canstockphotos.com 

Fotos i kataloget: 

Alle fotos fra www.canstockphotos.com bortset fra: 


Side 94 – Enevældens kongekrone 

Foto: De Danske Kongers Kronologiske Samling på 

Rosenborg Slot 

Arbejdermuseet 

Side 94 – Fra venstre: H.C. Hansen, Hans Hedtoft og Jens Otto 

Krag (1953). Foto: Carl Rasmussen 

Bonnén, Suste 

Side 13 – Jesper Hoffmeyer 

Christensen, Thorkild Amdi 

Side 71 – Svend Åge Madsen 

Cultours.dk 

Side 106 – Landgangen ved D-dag i Normandiet 1944 

Side 93 – Krigskirkegård i Normandiet 

Folkeuniversitetet i Københavns billedarkiv 

Side 37 – Selvportræt med kunst og musik, Angelika Kauffman 

(1794) 

Side 51 – Der Weisse Tiertöter, Oskar Kokoschka (1908-09) 

Side 50 – Japansk grafik, Utagawa (Andõ) Hiroshige 

Side 39 – Lavinia Fontana, Constanza Isolani (1586) 

Side 65 – Stalin, Roosevelt og Churchill under Jalta-konferencen, 

Livadia-paladset, Ukraine (1945) 

Side 42 – Ruhende Venus sich im Spiegel Betrachten, Diego 

Velasques 

Gad, Povl Heiberg 

Side 78 – Olympiastadion Berlin. Arkitekt: Werner March 

1934-36 

Gads Forlag 

Side 90 – Forside af Dansen i spejlet, Erik Aschengreen, Anne 

Middelboe Christensen og Kirsten Sørensen, 2012. 

Foto: John R. Johnsen 

Hagelund, Bente 

Side 23 – Byretten 

Side 78 – Tietgen-kollegiet 

Holtum, Morten 

Side 14 – Lisbeth Bonde 

Horisont Rejser 

Side 107 – Macchu Picchu, Peru 

Side 107 – Potala Paladset, Lhasa 

Side 96 – Silkevejen 

Lorck, Melchior 

Side 89 – Sultan Süleyman 1. (Kobberstik, 1562) 

Tyrk Kan Tæmmes – Osmannere på den danske 

scene 1596-1896, Bent Holm, Multivers Academic, 

2010, side 25 

Mørk, Gert 

Side 15 – Søren Mørch 


Side 84 – Danske politifolk 

NKMusic 

Side 15 – Peter Lund Madsen 

Poulsen, Louise Øhrstrøm 

Side 64 – Indgangsparti på Norwich Cathedral, England 

Schiltkrull, Agnete 

Side 13- Vincent F. Hendricks 

Sjællands Symfoniorkester 

Side 56 – Sjællands Symfoniorkester 

Videbech, Christina 

Side 44 – Kouros, Kerameikosmuseet 

Side 45 – Vognstyreren, Delphimuseet 

Side 62 – Kouros, Kerameikosmuseet 

Side 76 – Hadrians villa, Tivoli 

Side 91 – Templet til Faustina og Antoninus Pius, Forum Romanum 

Vågstrøm, Thomas 

Side 71 – Karl Ove Knausgård 

Withfelt, Svend 

Side 14 – Erik Skyum Nielsen 

111

112 

Folkeuniversitetets styrelse 

Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, formand 


Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand 


Lektor, ph.d. Benedikte Brincker 


Folkeuniversitetets programråd 

Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand 


International Center for Business and Politics 

Antikken 

Ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen 


Det Humanistiske Fakultet 

Saxo-instituttet 


Arkitekt MAA Flemming Skude 

Astronomi 

Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen 



Niels Bohr Instituttet 

Filosofi 

mag.art. Jan Riis Flor 

Fysik 

Professor Poul Henrik Damgaard 




Geologi 

Professor, dr.scient. 

Henrik Breuning-Madsen 



Institut for Geografi og Geologi 

Historie, forhistorisk arkæologi 

Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen 




Historie, Fjernøsten 

Professor, ph.d. Jørgen Delman 



Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier 

Lektor, ph.d. Gerd Christensen 


Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck 


Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen 

Danmarks Tekniske Universitet 

Direktør, dr.phil. Morten Meldgaard 

Statens Naturhistoriske Museum 

Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen 


Idéhistorie 

Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. 

Peter Busch-Larsen 



Afdeling for Systematisk Teologi 

Jura 

Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg 



Center for Retskulturelle Studier 

Kunsthistorie 

Lektor, mag.art. Søren Kaspersen 



Institut for Kunst og Kulturvidenskab 


Professor, mag.art. Martin Zerlang 





Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen 




Psykologi 

Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard 


Institut for Psykologi 


Professor, mag.art. Christian Kock 



Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 

Afdeling for Retorik 

Sociologi 

Professor Lars Bo Kaspersen 



Institut for Statskundskab 

Prodekan, ph.d. Henrik Busch 


Lektor, dr.med.sci. Anders Mikael Sjødin 


Professor, dr.phil. Per Øhrgaard 

Copenhagen Business School, formand for programrådet 

Sprog; dansk / nordisk 

Professor, dr.phil. Jan Rosiek 



Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab 

Sprog; engelsk, germansk og romansk 

Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen 



Institut for Engelsk, Germansk og Romansk 

Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen 


Institut for Internationale Kultur- og 

Kommunikationsstudier 

Sundhedsvidenskab 

Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen 



Teatervidenskab 

Lektor, dr.phil. Bent Holm 




Teknologi 

Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen 


Institut for Fysik 


Lektor, lic.theol. Joakim Garff 



Søren Kierkegaard Forskningscentret 

Økonomi 

Professor, dr.polit. Niels Kærgård 



Fødevareøkonomisk Institut

Folkeuniversitetets Studieledere 

Antikken 

Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich 

Gymnasielærer 

Antropologi og etnografi 

Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen 



Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild 

Det Informationsvidenskabelige Akademi 

Astronomi 

Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen 




Dansk sprog 

Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb 

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 

Filmvidenskab 

Cand.mag. Susanne Fabricius 

Filosofi 

Lektor, mag.art. Poul Lübcke 




Afdeling for Filosofi 

Forhistorisk arkæologi 

Museumsinspektør, mag.art. 

Peter Vang Petersen 


Fysik 

Lektor, ph.d. Anders Peter Andersen 


Institut for Fysik 

Historie 

Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang 




Afdeling for Historie 

Idéhistorie 

Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. 

Peter Busch-Larsen 



Afdeling for Systematisk Teologi 

Jura 

Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg 



Juridisk Forskningsområde 

Kunsthistorie 

Mag.art. Mette Wivel 


Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa 

Matematik 

Lektor, ph.d. Thomas Bolander 


Institut for Informatik og Matematisk 

Modellering 


Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen 

Husumvold Kirke 

Nærorienten 

Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen 



Tværkulturelle og Regionale Studier, 

Carsten Niebuhr Afdelingen 


Ph.d. Søren Christian Lassen 



Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier 


Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Mette Bengtsson 




Afdeling for Retorik 

Sociologi 

Lektor, mag.art. Allan Madsen 



Sociologisk Institut 

Statskundskab 

Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen 



Institut for Statskundskab 


Lektor, lic.theol. Joakim Garff 



Søren Kierkegaard Forskningscentret 

Økonomi 

Lektor, cand.polit. Lise Lyck 


Center for Tourism and Culture Management

Hvad er Folkeuniversitetet? 

Folkeuniversitetet er et tilbud til alle nysgerrige mennesker, som er interesseret i videnskabens 

metoder og resultater. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer, og 

derfor er den vigtigste forudsætning for at deltage i vores kurser, at man har lyst til at 

lære noget nyt. 

Folkeuniversitetet har undervisning året rundt. Vi har mere end 800 kurser og forelæsningsrækker 

hvert år, og det er muligt at gå på Folkeuniversitetet om dagen, om 

aftenen, i weekenden og i sommerferien. Nogle kurser løber over 2 timer hver uge i 10 

uger, mens andre finder sted hver dag i en uge. Atter andre varer en weekend eller 

måske blot en lørdag. 

Vi har udviklet linjestudier til dem, der er særlig interesserede i at gå i dybden med 

et bestemt fag. På linjestudiet kan man kombinere et antal grundmoduler med særlige 

emnekurser, og for de særligt interesserede er det muligt at afslutte linjestudiet 

med at skrive en linjeopgave. 

Folkeuniversitetet er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med hovedstadens 

universiteter og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår overalt i hovedstaden; 

på Københavns Universitets mange forskellige adresser, på Copenhagen Business 

School og Danmarks Tekniske Universitet og i spændende kulturinstitutioner som 

f.eks. Amalienborgmuséet, Hofteatret, Arbejdermuséet og Det Kongelige Bibliotek. Vi 

tilbyder også undervisning i Nivå, Roskilde og Køge. 

Folkeuniversitetet er kendt som et sted, hvor forskning og videnskab bliver formidlet 

i øjenhøjde, så alle kan være med. Vores lærere er alle universitetsuddannede, og de er 

kendt for at være engagerede og levende formidlere af deres stof. Undervisningen er 

baseret på det talte, levende ord, og det personlige møde mellem lærer og studerende. 

Folkeuniversitetet blev stiftet i 1898, og dengang som nu åbner vi dørene til videnskabens 

verden for alle mennesker uanset deres uddannelsesbaggrund. Livslang læring 

dækker over et almenmenneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere 

og dybere viden om alverdens emner, og derfor vil der også i fremtiden være brug 

for Folkeuniversitetet. Velkommen til alle. 

Find os på www.fukbh.dk · Find os på Facebook · Find os på LinkedIn

PROGRAM - Folkeuniversitetet i København

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?