Virksomhedspant og fordringspant

PETER MORTENSEN
Virksomhedspant
og
fordringspant
– en kort oversigt
til studiebrug
2. udgave, 2012

Forord til 2. udgave
Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant
og fordringspant, der blev indført ved lov nr. 560 af 24. juni 2005. Loven
trådte i kraft den 1. januar 2006. Materialet supplerer det øvrige pensum om pant, som
anvendes på jurauddannelsens 3. og 4. semester ved Københavns Universitet.
Justitsministeriet har den 13. november 2012 på Høringsportalen (borger.dk) sendt
et udkast til lovforslag om ændring af bl.a. reglerne om virksomhedspant i høring. Da
ændringerne ikke vil kunne nå at være sat i kraft inden afholdelse af vintereksamen
2012-13, er udkastet ikke omtalt nedenfor.
Oplysninger om fejl og mangler modtages med tak på Peter.Mortensen@jur.ku.dk.
2
* * * * *
Materialet er ophavsretligt beskyttet og må alene anvendes til studiebrug.
November 2012
Peter Mortensen

Indholdsfortegnelse
1. Indledning ............................................................................................................. 5
2. Virksomhedspant ................................................................................................... 6
2.1. Hvad er virksomhedspant? ............................................................................. 6
2.2. Hvad kan virksomhedspant omfatte? ............................................................. 8
2.2.1. Simple kundefordringer (stk. 3, nr. 1) ................................................ 8
2.2.2. Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (stk. 3, nr. 2) .......................... 9
2.2.3. Ikke-indregistrerede motorkøretøjer (stk. 3, nr. 3) ............................. 9
2.2.4. Driftsinventar og -materiel (stk. 3, nr. 4) ............................................ 9
2.2.5. Drivmidler og hjælpestoffer (stk. 3, nr. 5) ........................................ 10
2.2.6. Besætning (stk. 3, nr. 6).................................................................... 10
2.2.7. Immaterielle rettigheder (stk. 3, nr. 7) .............................................. 10
2.2.8. Undtagelser ....................................................................................... 10
2.3. Udskillelse ifølge regelmæssig drift ............................................................. 12
2.4. Sikringsakt og rettighedskonflikter .............................................................. 13
2.4.1. Sikringsakt: Tinglysning i personbogen ........................................... 13
2.4.2. Retsvirkninger af tinglysningen over for aftaleerhververe ............... 14
2.4.2.1. Ekstinktion af utinglyst virksomhedspant ............................ 14
2.4.2.2. Virksomhedspanthaverens ekstinktion af ældre
usikrede rettigheder ............................................................. 14
2.4.2.3. Tinglyst virksomhedspant over for senere underpant .......... 15
2.4.2.4. Tinglyst virksomhedspant over for senere
ejendomsforbehold ............................................................... 18
2.4.2.5. Tinglyst virksomhedspant over for senere
rettigheder over simple fordringer ....................................... 20
2.4.2.6. Tinglyst virksomhedspant over for senere
TL § 47 b, stk. 2-pant ........................................................... 21
2.4.2.7. Sammenfatning .................................................................... 21
2.4.3. Virksomhedspants beskyttelse over for udlæg ................................. 21
2.4.3.1. Virksomhedspant over for senere udlæg .............................. 21
2.4.3.2. Virksomhedspant over for ældre udlæg ............................... 23
2.4.4. Tinglysningens retsvirkninger varer i 10 år ...................................... 23
3. Fordringspant ...................................................................................................... 23
3.1. Hvad er fordringspant? ................................................................................. 24
3.2. Hvad kan fordringspant omfatte? ................................................................. 25
3.3. Sikringsakt og rettighedskonflikter .............................................................. 26
3

4. Indskrænkninger i adgangen til virksomheds- og fordringspant ......................... 27
4.1. Negativerklæringer – TL § 43, stk. 2 ........................................................... 27
4.2. Skyldnerens eller pantsætterens nærstående – TL § 47 e, stk. 1 .................. 28
4.3. Ikke virksomheds- og fordringspant samtidig – TL § 47 e, stk. 2 ............... 28
4.4. Pantsætterens insolvensbehandling – TL § 47 f ........................................... 29
Forkortelser ............................................................................................................. 30
4

Virksomhedspant
og
fordringspant
1. Indledning
Ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og
andre love, 1 er der indført to nyskabelser i dansk panteret: Virksomhedspant og
fordringspant – bl.a. ved at indsætte §§ 47 c-47 f i tinglysningslovens kapitel 7 om
tinglysning i personbogen. Hovedindhold og -retsvirkninger af disse panteformer
beskrives kort i det følgende. Loven trådte i kraft den 1. januar 2006. I oversigt
indebar loven navnlig følgende ændringer:
1) Loven indførte nye regler i tinglysningsloven om virksomhedspant, hvorefter indehaveren
af en erhvervsvirksomhed for en række bestemte aktivtypers 2 vedkommende
samlet kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver, jf. TL
§ 47 c. Virksomhedspantsætningen hindrer ikke, at det pantsatte udskilles ifølge regelmæssig
drift af virksomheden. Tilsvarende omfattes nye aktiver, som virksomheden
erhverver, inden for de pantsatte aktivkategorier, automatisk af virksomhedspantet,
når de erhverves. Der er således tale om et »flydende« pant.
2) Derudover indførtes en mindre omfattende ordning, hvorefter indehaveren af
en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige
kundetilgodehavender (fordringspant), jf. TL § 47 d.
3) I TL § 43, stk. 2, blev indsat en ny hjemmel til at tinglyse negativerklæringer
(pantsætningsforbud) i personbogen – dvs. erklæringer (aftaler), hvorved den ene
aftalepart forpligter sig til ikke at underpantsætte sine aktiver uden samtykke fra
den anden aftalepart. Der kan f.eks. tinglyses dokumenter, der hindrer tinglysning
af virksomhedspant i varelageret eller i kundefordringer eller som hindrer, at løsøre
underpantsættes efter TL § 47 og § 47 b, stk. 2.
4) Omfattende og flydende panterettigheder som virksomhedspant og fordringspant
har væsentlig betydning for kreditorernes retsstilling ved pantsætterens konkurs.
Derfor er der tillige sket en række ændringer i konkursloven, der bl.a. skal
sikre dækning af omkostningerne ved bobehandlingen af konkursramte virksomheder,
hvor hovedparten af aktiverne er pantsat ved virksomheds- eller fordringspant.
1. Loven bygger på betænkning nr. 1459, 2005 om virksomhedspant.
2. Se nærmere TL § 47 c, stk. 3, jf. stk. 4, og nedenfor afsnit 2.2.
5

Der er tillige indsat regler om rekonstruktion samt regler til forebyggelse af misbrug.
Der er endvidere indsat nye regler om omstødelse af virksomheds- og fordringspant.
Disse regler omtales ikke i det følgende. 3
2. Virksomhedspant
TL § 47 a indeholder et forbud mod generalpant (pant i alt, hvad pantsætter ejer
og/eller fremtidigt erhverver). Endvidere indeholder TL § 47 b, stk. 1, et forbud
mod pant i tingsindbegreb – f.eks. pant i »min til enhver tid værende bogsamling«. 4
Navnlig den sidstnævnte regel er bl.a. til hinder for underpantsætning af skiftende
varelagre, driftsinventar, en virksomheds samlede udestående og fremtidige fordringer
etc. Som udgangspunkt skal pantsætning derfor ske af individualiserede
løsøregenstande. Dette er praktisk vanskeligt, fordi pantebrevet skal ændres, hver
gang nye aktiver indgår i eller udgår af det flydende pant. Dog findes der enkelte
undtagelser til forbuddet, f.eks. TL § 37, hvorefter pant i en fast ejendom, der varigt
er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, også omfatter driftsinventar
og driftsmateriel og tilsvarende TL § 47 b, stk. 2, om pantsætning af driftsinventar
og driftsmateriel til en virksomhed, der drives fra lejede lokaler. Begge disse bestemmelser
indeholder endvidere regler om pant i landejendommes besætning,
gødning, afgrøder og andre frembringelser. 5 En yderligere – ganske betydelig undtagelse
– er indsat i TL § 47 c om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en
virksomhed kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af
bestemte aktiver – se nærmere afsnit 2.1.
2.1. Hvad er virksomhedspant?
Ved virksomhedspant forstås, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed samlet underpantsætter,
hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af bestemte aktiver
(fordringer, varelager, driftsmateriel m.v.), uden at de enkelte aktiver nærmere
identificeres i pantbrevet, jf. TL § 47 c, stk. 1, 1. pkt. Der kan således ske virksomhedspantsætning
uden iagttagelse af de sædvanlige krav om individualisering og
identifikation. 6 Dog kan der kun ske pantsætning af de aktiver, der fremgår af TL §
47 c, stk. 3 og 4, jf. nedenfor afsnit 2.2.
6
Som et eksempel kan nævnes indehaveren af en landbrugsejendom, der ønsker at låne et
beløb mod sikkerhed i de aktiver, som landbrugsvirksomheden indeholder. Efter de hidti-
3. Se herom bl.a. Virksomhedspant s. 110 ff.
4. Se om bestemmelserne Pant s. 56 f.
5. Se nærmere om disse regler Pant bl.a. s. 67 f og 201 ff samt Sikkerhed i fast ejendom s. 123 ff
og 149 f.
6. Se herom Pant s. 53 ff og 57 ff samt Indledning til tingsretten kapitel VIII,2.1.1.2.

dige regler kunne landmanden pantsætte ejendommen, og panteretten ville i medfør af TL
§ 37 7 omfatte driftsinventar og driftsmateriel samt – i kraft af den særlige landbrugsregel
– tillige besætning m.v. Panteretten ville derimod f.eks. ikke omfatte dyr, der ikke hører
til en landbrugsejendoms besætning – f.eks. mink, jf. U 1995.362 H 8 – og heller ikke
f.eks. ejendommens lager af dieselolie som brændstof til traktorer og andre maskiner. Disse
aktiver kan derimod underpantsættes separat efter TL 47, stk. 1, men dette kræver, at
aktiverne beskrives så præcist, som det efter forholdene er muligt, da pantebrevet ellers
afvises fra personbogen. 9 Det skal således f.eks. fremgå af pantebrevet, at det pantsatte er
»1.200 liter let fuel-dieselolie i den røde olietank mærket Shell, placeret til højre for indgangen
i foderladen.« Tilsvarende skal de enkelte mink i besætningen beskrives – f.eks.
ved en eventuel øremærkning eller lignende. Pantsætning af »ejendommens beholdning af
dieselolie« eller »ejendommens besætning af mink« er ikke tilstrækkelig beskrivelse, og
vil desuden være i strid med forbuddet mod pant i tingsindbegreb, jf. TL § 47 b, stk. 1.
Disse formelle beskrivelseskrav vil i praksis ofte besværliggøre pantsætningen væsentligt,
da beholdningen af dieselolie og mink vil variere over tid. Efter reglerne om virksomhedspant
kan landmanden i stedet samlet pantsætte »de til ejendommen hørende lagre af
dieselolie samt hele ejendommens besætning af mink«, da dette er muligt efter TL § 47 c,
stk. 3, nr. 5, (drivmidler) og nr. 6 (besætning).
Der skal være tale om en erhvervsvirksomhed, og virksomhedspantsætteren skal
være indehaveren af denne virksomhed – dvs. den juridiske enhed, der ejer den
faktiske virksomhed, uanset om det er et selskab eller en enkeltmandsvirksomhed,
sammenlign TL § 47 b, stk. 2.
Der kan ikke stilles virksomhedspant til fordel for skyldnerens eller pantsætterens
nærstående, jf. TL § 47 e, stk. 1, (nedenfor afsnit 4.2.), og der kan ikke samtidig
med virksomhedspant være tinglyst fordringspant efter TL § 47 d, jf. § 47 e,
stk. 2, og nedenfor afsnit 4.3.
Virksomhedspantsætning skal ske ved anvendelse af et skadesløsbrev, jf. TL §
47 c, stk. 1, 1. pkt., der skal indeholde Justitsministeriets Almindelige betingelser
(SKADESLØSBREV VIRKSOMHEDSPANT). 10 Ejerpantebreve eller almindelige
pantebreve kan ikke anvendes. Om skadesløsbreve, se nærmere Sikkerhed i fast
ejendom s. 30 f.
Et skadesløsbrev kan inden for sin ramme (maksimum for pantesikkerheden) tjene til sikkerhed
for de krav, der er omfattet af pantsætningsaftalen. Sædvanligvis er pantsætningsaftalen
udformet sådan, at pantet tjener til sikkerhed for alle panthaverens tilgodehavender
(en alskyldserklæring). Tjener pantsætningen alene til sikkerhed for visse bestemte
skyldforhold, f.eks. en bestemt kassekredit, skal senere udvidelser af skyldforholdene
7. Såfremt landbrugsvirksomheden drives fra en lejet ejendom, kan driftsinventar og driftsmateriel
pantsættes efter den tilsvarende regel i TL § 47 b, stk. 2.
8. Se nærmere herom Pant s. 204 f og Sikkerhed i fast ejendom s. 139 og 140.
9. Se Pant s. 57 ff og Indledning til tingsretten kapitel VIII,2.1.1.2.
10. Jf. § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 213 af 15. marts 2011 om tinglysning i personbogen.
7

8
tinglyses, for at sikkerheden også for disse forhold er beskyttet over for godtroende aftaleerhververe
og over for kreditorer. Ligeledes vil en udvidelse af de aktivgrupper, som
virksomhedspantet omfatter, jf. TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-7, nødvendiggøre fornyet tinglysning.
Retsvirkningerne af en fornyet tinglysning regnes – for så vidt angår de tinglyste
ændringer – fra den nye tinglysning og ikke tilbage til den oprindelige tinglysning.
Ved en eventuel overdragelse af skadesløsbrevet til en anden panthaver er der ikke tale
om et sædvanligt kreditorskifte, men om en ny pantsætning, der kræver tinglysning.
Overdragelse af skadesløsbreve vedrørende virksomhedspant kan ikke ske, jf. TL § 47 c,
stk. 2, in fine.
Anvendelse af skadesløsbrev bevirker bl.a., at panthaveren ikke kan foretage udlæg
alene på grundlag af pantbrevet, medmindre gældens størrelse og forfaldstidens indtræden
er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne, jf. retsplejelovens §
478, stk. 1, nr. 6. Er dette ikke tilfældet, kræves en dom over pantsætteren, jf. retsplejelovens
§ 478, stk. 1, nr. 1.
2.2. Hvad kan virksomhedspant omfatte?
Virksomhedspant kan alene gyldigt omfatte de grupper af aktiver, som er nævnt i
TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-7, og som ikke er undtaget i stk. 4, nr. 1-6. Stk. 3 er således
udtømmende. Omhandler et virksomhedspantebrev tillige andre aktiver, kan panteretten
heri ikke gøres gældende over for pantsætterens aftaleerhververe og kreditorer,
da pantsætningen er i strid med TL § 47 b, stk. 1, (og eventuelt TL § 47 a).
Endvidere er pantsætningen for så vidt angår disse aktiver ugyldig inter partes
mellem panthaver og pantsætter. 11 Det enkelte aktiv kan ikke være omfattet af flere
af de nedennævnte nr. 1-7 på samme tid. Aktivets nærmere karakter og anvendelse i
den pågældende virksomhed må vurderes for at afklare, om det f.eks. er varelager
eller driftsmateriel.
Virksomhedspant kan herefter omfatte de i afsnit 2.2.1.-2.2.7. nævnte aktiver, jf.
TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-7. 12
2.2.1. Simple kundefordringer (stk. 3, nr. 1)
Simple private fordringer hidrørende fra salg af erhvervsvirksomhedens varer og
tjenesteydelser kan virksomhedspantsættes, uanset om der er udstedt simpelt
gældsbrev for fordringen eller ej. Derimod er fordringer, for hvilke der er udstedt et
negotiabelt gældsbrev eller en veksel, ikke omfattet. Med »salg af varer« menes
almindeligt løsøresalg, hvad enten varen produceres af sælgeren eller er indkøbt
med henblik på videresalg uden videre forarbejdning. »Tjenesteydelser« omfatter
værksleje (f.eks. entrepriseforhold), aftaler om rådgivning, transport, leje og leasing
af løsøre m.v. De nævnte fordringer kan også pantsættes efter TL § 47 d, stk. 1,
(fordringspant), dog ikke samtidig med virksomhedspant, jf. TL § 47 e, stk. 2, jf.
nedenfor afsnit 3 og 4.3. Fordringerne kan også pantsættes enkeltvis efter gbl. § 31.
11. Jf. Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer (1997) s. 439 og 440.
12. Se også Virksomhedspant s. 36 ff om de forskellige aktivtyper.

2.2.2. Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (stk. 3, nr. 2)
Virksomhedspant kan omfatte virksomhedens lagre af råvarer, halvfabrikata og
færdigvarer. Dvs. de aktiver, der indgår i virksomhedens formuesfære med henblik
på produktion og salg. Det er ikke afgørende, på hvilket forarbejdningsstadium det
enkelte aktiv befinder sig, eller om varer er købt med henblik på direkte videresalg,
eller om pantsætteren forestår en tilvirkning, forinden produkterne videresælges.
TL § 47 c, stk. 3, nr. 2, omfatter også en landbrugsvirksomheds afgrøder og andre
frembringelser, uanset om afgrøderne er på roden eller høstet, samt frø, såsæd og
lignende. Bestemmelsen omfatter ikke levende dyr, der imidlertid kan være omfattet
af TL § 47 c, stk. 3, nr. 6, (besætning). Se dog undtagelsen vedrørende TL § 37 i
§ 47 c, stk. 4, nr. 1, og nærmere nedenfor i afsnit 2.2.6.
2.2.3. Ikke-indregistrerede motorkøretøjer (stk. 3, nr. 3)
Motorkøretøjer, der er omfattet af TL § 42 c, 13 som hverken er eller har været registreret
i Centralregisteret for Motorkøretøjer, (fabriksnye motorkøretøjer), kan være
omfattet af et virksomhedspant. Derimod kan motorkøretøjer, der har været eller er
indregistrerede, (brugte motorkøretøjer) ikke virksomhedspantsættes. Endvidere
kan motorkøretøjer omfattet af TL § 42 c, der efter færdselsloven er fritaget for
registrering, ikke omfattes af et virksomhedspant, jf. TL § 47 c, stk. 4, nr. 4. Hvis
en forhandler af fabriksnye biler har pantsat sit varelager i form af et virksomhedspant,
er bortsalg som udgangspunkt udskillelse ifølge regelmæssig drift, 14 således at
bilen ved salget udgår af panteretten. Virksomhedspant kan således være et alternativ
til konsignationssalg af fabriksnye motorkøretøjer. 15
2.2.4. Driftsinventar og -materiel (stk. 3, nr. 4)
Virksomhedspant kan omfatte virksomhedens driftsinventar og driftsmateriel. Dette
svarer som udgangspunkt til de aktiver, der efter deres art omfattes af TL § 37 og
TL § 47 b, stk. 2, dvs. virksomhedens inventar, materiel og tekniske anlæg af enhver
art. 16 I modsætning til, hvad der gælder for fast ejendom, er der dog ikke noget
krav om, at driftsinventaret eller driftsmateriellet skal have en bestemt fysisk tilknytning
til den ejendom, hvorfra virksomheden drives. Bestemmelsen kan således
også omfatte aktiver, der f.eks. udlejes til brug for anvendelse uden for virksomheden,
f.eks. entreprenørmateriel, robåde, cykler, service og lignende. 17 Aktiverne
skal dog være ejet af pantsætteren.
13. Om hvad motorkøretøjer omfatter, se Indledning til tingsretten s. 43 f.
14. Se herom nedenfor afsnit 2.3.
15. Se om konsignation i Indledning til tingsretten s. 319 ff med henvisninger.
16. Se nærmere Pant s. 201 ff samt Sikkerhed i fast ejendom s. 132 f.
17. Se om tilknytningskravet, Pant s. 195 ff og Sikkerhed i fast ejendom s. 127 ff.
9

2.2.5. Drivmidler og hjælpestoffer (stk. 3, nr. 5)
Virksomhedspant kan omfatte drivmidler – dvs. benzin, dieselolie, kul, brænde og
lignende, hvis disse er bestemt til at forbruges som et led i virksomhedens drift.
Panteretten kan også omfatte andre hjælpestoffer, dvs. stoffer der forbruges som et
led i virksomhedens drift, f.eks. gødning eller foder. Drivmidler og andre hjælpestoffer,
der ikke er bestemt til anvendelse i virksomhedens drift, kan i stedet være
omfattet af virksomhedspantet via én af de øvrige kategorier i TL § 47 c, stk. 3 –
f.eks. en benzinforhandlers oplag af benzin og olie, der har karakter af et varelager,
der ikke er omfattet af stk. 3, nr. 5, men af stk. 3, nr. 2.
2.2.6. Besætning (stk. 3, nr. 6)
Virksomhedspant kan omfatte alle levende dyr (besætning), der indgår i virksomhedens
drift, uanset om det er en landbrugsvirksomhed, et dambrug, en minkfarm
eller noget andet. Det har ingen betydning, om besætningen udgør en stambesætning
med henblik på avl, f.eks. i forbindelse med heste-, mink- eller fiskeopdræt,
eller om besætningen er tiltænkt videresalg – eventuelt til slagtning – efter at have
opnået en passende størrelse. Ved slagtning overgår dyrene imidlertid til at være
omfattet af TL § 47 c, stk. 3, nr. 2, som færdigvarer. Hvis virksomhedspantet ikke
omfatter færdigvarer, udgår dyrene således af panteretten ved slagtningen, der må
anses for regelmæssig drift, medmindre sædvanlig drift indebærer salg af levende
dyr. Besætning i TL § 47 c, stk. 3, nr. 6, har således et bredere anvendelsesområde
end i TL § 37 og TL § 47 b, stk. 2. 18
2.2.7. Immaterielle rettigheder (stk. 3, nr. 7)
Virksomhedspant kan omfatte goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven,
varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og
lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi). Der er ikke tilsigtet
nogen ændring i den praksis, hvorefter pant i goodwill og andre immaterielle rettigheder
kan tinglyses efter reglerne om underpant i løsøre, jf. TL § 47 og § 47 b, stk. 2. 19
2.2.8. Undtagelser
Nogle aktivtyper, som kunne være omfattet af TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-7, kan alligevel
ikke være omfattet af et virksomhedspant, hvis dette følger af TL § 47 c, stk. 4,
nr. 1-6, der undtager en række aktiver fra virksomhedspant: Inden for pensum er
stk. 4, nr. 1, der undtager aktiver, som er omfattet af en tinglyst panteret i medfør af
TL § 37, den vigtigste undtagelse. Reglen indebærer, at fra det tidspunkt, hvor et
aktiv er omfattet af panteretten i den faste ejendom i medfør af TL § 37, kan aktivet
18. Se bl.a. Pant s. 204 f og Sikkerhed i fast ejendom s. 140 f.
19. Se Pant s. 320 ff. De nævnte immaterielle rettigheder behandles ikke i pensum og derfor
heller ikke her. Se nærmere Virksomhedspant s. 54 ff med hnevisninger. Om genstanden for
virksomhedspant, se også Panteret s. 409 ff og Virksomhedspant s. 36 ff.
10

ikke være omfattet af et tinglyst virksomhedspant. Dette gælder, uanset om panteretten
i den faste ejendom er tinglyst før eller efter virksomhedspantet. Reglen fraviger
dermed den almindelige regel om, at prioritetsstillingen mellem flere tinglyste
rettigheder afgøres efter tidspunktet for anmeldelse af rettigheden til tinglysning. Er
hele en landbrugsejendoms besætning virksomhedspantsat i medfør af TL § 47 c,
stk. 3, nr. 6, vil en efterfølgende tinglysning af pant i landbrugsejendommen bevirke,
at de dele af besætningen, som er omfattet af landbrugsreglen i TL § 37, udgår
af virksomhedspantet og i stedet omfattes af ejendomspantet. Findes der f.eks. på
ejendommen en minkbesætning og en svinebesætning, vil svinebesætningen – der
er traditionelle landbrugsdyr – udgå af virksomhedspantet, mens minkbesætningen
– der ikke er omfattet af TL § 37 – forbliver omfattet af virksomhedspantet. TL §
47 c, stk. 4, nr. 1, er således i virkeligheden ikke en prioritetsregel, men en regel om
virksomhedspantets omfang, idet aktivet helt udgår af virksomhedspantet, hvis det
omfattes af pantet i den faste ejendom efter TL § 37. Såfremt virksomhedspanthaveren
vil sikre sig herimod, må der tinglyses en deklaration på den faste ejendom,
hvorefter pantsætning af ejendommen kun kan ske med virksomhedspanthaverens
samtykke. Endvidere må det antages, at en pantsætning efter TL § 37, der bevirker,
at væsentlige aktiver udgår af virksomhedspantet, er en misligholdelse af virksomhedspanteaftalen,
der kan bevirke pantegældens forfald.
Undtagelsen i TL § 47 c, stk. 4, nr. 1, gælder ifølge ordlyden alene for panterettigheder
i den faste ejendom og ikke for retsforfølgning (udlæg og arrest m.v.). Det
følger af retsplejelovens § 518, stk. 2, at udlæg i fast ejendom omfatter det i TL §
37 nævnte tilbehør. En sådan retsforfølgning må derfor respektere allerede bestående
og sikrede panterettigheder, herunder et eventuelt virksomhedspant i TL § 37tilbehøret.
Dog må det formentlig antages, at udlægshavers meddelelse efter TL §
47 c, stk. 5, fører til, at virksomhedspantet må respektere udlægget, medmindre
udlægget senere omstødes efter konkurslovens § 71. 20
Da fast ejendom ikke kan være omfattet af virksomhedspant, jf. TL § 47 c, stk. 3,
modsætningsvis, kan det løsøre, der er indlagt i den faste ejendom på ejerens bekostning
til brug for bygningen, og som dermed er omfattet af panteretten i den
faste ejendom i medfør af TL § 38, heller ikke være omfattet af virksomhedspantet.
Panteretten i medfør af TL § 38 omfatter dog kun løsøre, der er indlagt til brug for
bygningens anvendelse til erhvervsvirksomhed i almindelighed og ikke til brug for
en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i bygningen. 21
Af yderligere relevans i forhold til pensum undtager TL § 47 c, stk. 4, nr. 4, motorkøretøjer,
der er fritaget for registrering. Se herom ovenfor i afsnit 2.2.3.
20. Se nærmere om TL § 47 c, stk. 5, nedenfor afsnit 2.4.3.
21. Jf. Pant s. 186 og Sikkerhed i fast ejendom s. 121 f.
11

12
Endvidere undtager TL § 47 c, stk. 4, nr. 2-3 og 5-7, følgende aktiver, der ikke omtales
nærmere i pensum: a) Aktiver, der kan omfattes af pant i en andelsbolig, jf. TL § 42 j,
stk. 4, b) Inventar og varelager omfattet af apoteksvirksomhedslovens 22 § 71, stk. 3, c)
Skibe med en bruttotonnage på fem eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret
i skibe i medfør af sølovens 23 § 28 og § 47 og d) Luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes
af en panteret i luftfartøjer i medfør af §§ 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder
over luftfartøjer. 24
2.3. Udskillelse ifølge regelmæssig drift
Da et virksomhedspant kan omfatte meget store dele af en erhvervsvirksomheds
aktiver, er det – for at sikre en fortsat drift af virksomheden – nødvendigt, at de
pantsatte aktiver kan udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden, ligesom
det er tilfældet i forhold til pant i medfør af TL §§ 37 og 38. 25 Det fastslås derfor i
TL § 47 c, stk. 1, 2. pkt., at virksomhedspantsætningen ikke er til hinder for, at
aktiver – bortset fra fordringer – udskilles ifølge regelmæssig drift. 26
Hvad der er regelmæssig drift, beror på en konkret vurdering af den enkelte virksomhed
og af de enkelte aktiver – herunder om det er aktiver, der er bestemt for
videresalg, eller aktiver, der er tiltænkt en mere varig tilknytning til virksomheden,
og om pantsætterens dispositioner er forretningsmæssigt begrundede. Princippet
om, at udskillelsen sker ifølge regelmæssig drift, indebærer bl.a., at udskillelse af
aktiver som udgangspunkt modsvares af, at pantsætteren anskaffer nye aktiver, der
gribes af panteretten, i den udstrækning det er nødvendigt for at holde virksomheden i
regelmæssig drift. Kravet er ikke til hinder for, at virksomheden f.eks. omlægger produktionen
fra den ene sæsonbetingede vare til den anden eller på lignende måde løbende
udskifter sit varesortiment, ligesom en virksomhed kan foretage grundlæggende
ændringer i sin faktiske virksomhed, der er forretningsmæssigt begrundede.
Et virksomhedspant behøver ikke samtidigt at omfatte virksomhedens lager af
færdigvarer og virksomhedens fordringer på kunder, der køber færdigvarerne. I så
fald vil salg af færdigvarer ikke modsvares af, at virksomhedspantet i stedet for
færdigvarerne omfatter kundefordringerne. Dette kan imidlertid isoleret set ikke
føre til, at salget af færdigvarerne ikke er regelmæssig udskillelse. Virksomhedspanthaveren
må – ved at have accepteret omfanget af virksomhedspantet – anses for
at have accepteret den risiko, der består i, at pantet i færdigvarerne ikke straks ved
salget heraf modsvares af pantet i de udestående fordringer med tilsvarende værdi,
men eventuelt på et senere tidspunkt modsvares af pantet i råvarer m.v., som virk-
22. Lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008 med senere ændringer.
23. Lovbekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2010 med senere ændringer.
24. Lovbekendtgørelse nr. 620 af 15. september 1986 med senere ændringer.
25. Om udskillelse ifølge regelmæssig drift i forhold til tinglysningslovens §§ 37, 38 og 47b, stk.
2, se bl.a. Pant s. 206 ff, Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer (1997) s.
319 ff og 446 samt Sikkerhed i fast ejendom s. 122 f og 133 ff.
26. Se om TL § 47 c, stk. 1, 2. pkt., bl.a. Virksomhedspant s. 58 ff.

somheden indkøber til fremstilling af nye færdigvarer. Salget af færdigvarer kan
dog være uregelmæssigt af andre grunde – f.eks. hvis virksomheden normalt sælger
mod kontant betaling, men pludselig overgår til at sælge varerne mod kredit.
Adgangen til udskillelse ifølge regelmæssig drift ophører ved pantsætterens konkurs,
indledning af rekonstruktionsbehandling eller indledning af gældssaneringssag,
jf. TL § 47 f, idet pantsætteren herefter ikke længere kan erhverve aktiver, der
omfattes af virksomhedspantet til erstatning for de udskilte. Se om TL § 47 f, nedenfor
afsnit 4.4.
Udskillelse, der ikke er led i regelmæssig drift, kan medføre, at virksomhedspanthaveren
kan forlange restgælden indfriet, jf. punkt 4,d) i Justitsministeriets
Almindelige Betingelser SKADESLØSBREV (VIRKSOMHEDSPANT). En tredjemand,
der erhverver aktiver fra pantsætteren, kan – såfremt han er i god tro om, at
udskillelsen er regelmæssig – ekstingvere virksomhedspanthaverens ret. 27
Fordringer er udtrykkeligt undtaget fra den lovbestemte adgang til udskillelse
ifølge regelmæssig drift. Det afhænger derfor af pantsætterens og panthaverens
aftale, om pantsætteren eventuelt kan udskille visse fordringer, uanset at de er omfattet
af pantsætningen.
2.4. Sikringsakt og rettighedskonflikter
2.4.1. Sikringsakt: Tinglysning i personbogen
Ifølge TL § 47 c, stk. 2, skal virksomhedspant tinglyses for at opnå beskyttelse mod
aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Tinglysning i
personbogen er således sikringsakt for virksomhedspant. 28 Der er derimod ikke
krav om fysisk rådighedsberøvelse. Udgangspunktet er det sædvanlige: Tinglysningen
beskytter virksomhedspanthaveren over for godtroende aftaleerhververe og
over for retsforfølgning i alle aktiver omfattet af virksomhedspanteretten, både
løsøre, immaterielle rettigheder og fordringer. Beskyttelsen omfatter både virksomhedens
nuværende og fremtidige aktiver, der er omfattet af virksomhedspanteretten.
Hertil gælder nogle ikke ubetydelige undtagelser. Den første er omtalt ovenfor i afsnit
2.2.8. og følger af TL § 47 c, stk. 4, nr. 1, hvorefter genstande, der er omfattet
af virksomhedspant, udgår af dette, hvis genstandene senere bliver omfattet af pant
i fast ejendom i medfør af TL § 37. Se nærmere ovenfor.
Den anden undtagelse følger af TL § 47 c, stk. 5, hvorefter et tinglyst virksomhedspant
skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest tre hverdage
efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om
udlægget. Se nærmere herom nedenfor afsnit 2.4.3.
27. Se om tilsvarende ekstinktionsproblemer vedrørende TL § 37, Pant s. 209 ff og Sikkerhed i
fast ejendom s. 146 ff.
28. At tinglysning skal ske i personbogen følger af, at TL § 47 c er indsat i tinglysningslovens
kapitel 7 om tinglysning i personbogen.
13

Den tredje undtagelse følger af TL § 47 f, hvorefter virksomhedspant – der som
udgangspunkt omfatter pantsætterens fremtidige erhvervelser – ikke omfatter aktiver,
som pantsætteren erhverver efter, at der er afsagt konkursdekret, indledt rekonstruktionsbehandling
eller indledt gældssaneringssag over for pantsætteren. Se om TL § 47 f
nedenfor afsnit 4.4.
Endelig gælder der ifølge lovforarbejderne muligvis yderligere undtagelser fra
det almindelige prioritetsprincip, jf. nærmere afsnit 2.4.2.3.-2.4.2.4.
2.4.2. Retsvirkninger af tinglysningen over for aftaleerhververe
2.4.2.1. Ekstinktion af utinglyst virksomhedspant
I de nye regler i tinglysningsloven reguleres ikke, hvornår en utinglyst virksomhedspanteret
kan fortrænges. Dette må derfor afgøres ud fra almindelige tingsretlige
principper om ekstinktion. 29 Den panteret eller retsforfølgning, der skal fortrænge
en utinglyst virksomhedspanteret, skal selv have iagttaget sin sikringsakt, dvs.
tinglysning (underpant eller virksomhedspant), rådighedsberøvelse (håndpant) eller
meddelelse i henhold til gbl. § 31 (transport i fordringer) afhængig af rettighedens
karakter. Udlæg i almindeligt løsøre er sikret ved udlæggets foretagelse uden iagttagelse
af sikringsakt, 30 mens udlæg i motorkøretøjer skal tinglyses, jf. TL § 42 c,
stk. 1, medmindre skyldneren er berøvet rådigheden over det udlagte køretøj. Udlæg
er i øvrigt omfattet af den vidtgående undtagelsesregel i TL § 47 c, stk. 5, jf.
nedenfor afsnit 2.4.3. En køber af en individuelt bestemt løsøregenstand kan formentlig
ekstingvere fra købeaftalens indgåelse, uden rådighedsberøvelse. 31 Aftaleerhververe
skal endvidere være i god tro, jf. TL § 5, om den utinglyste virksomhedspanteret
for at kunne ekstingvere.
Spørgsmål om ekstinktion opstår kun, hvis den konkurrerende ret er stiftet over
aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet. Hvis et virksomhedspant f.eks. er
begrænset til virksomhedens varelager, jf. TL § 47 c, stk. 3, nr. 2, og erhvervsvirksomheden
køber en ny maskine til produktionen (driftsmateriel) med ejendomsforbehold
eller finansieret ved underpantsætning af maskinen, foreligger der således
ikke konflikt mellem ejendomsforbeholdet/underpanteretten og virksomhedspantet.
2.4.2.2. Virksomhedspanthaverens ekstinktion af ældre usikrede rettigheder
Den virksomhedspanthaver, der i god tro anmelder sit virksomhedspant til tinglysning,
kan – foruden ældre utinglyste virksomhedspanterettigheder – ekstingvere
29. Jf. Virksomhedspant s. 65 f.
30. Udlægget er beskyttet fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om udlægget til fogedretten.
Udlægsanmodninger, der er kommet frem til fogedretten samme dag, ligestilles, jf. retsplejelovens
§ 526, stk. 1, 2. pkt. For udlæg foretaget af pante- og toldfogeder m.v. er tidspunktet
for udlæggets foretagelse afgørende, jf. retsplejelovens § 526, stk. 2. Se Indledning til
tingsretten s. 352 ff.
31. Se Indledning til tingsretten s. 185 ff.
14

tidligere stiftede, men utinglyste underpanterettigheder i individualiseret løsøre, jf.
TL § 47, og i motorkøretøjer, jf. TL § 42 c, i aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet,
idet tidspunktet for anmeldelse til tinglysning må være afgørende for
prioritetsstillingen mellem panterettighederne, jf. TL § 44, stk. 1, og TL § 42 f, stk.
1, jf. § 14, stk. 1, 2.-4. pkt. Tilsvarende vil andre ældre rettighedshavere, der ikke
har iagttaget deres sikringsakt, kunne ekstingveres – f.eks. håndpanthavere, der
ikke har rådighedsberøvet og transporthaver med transport i en simpel fordring,
hvor der ikke er denuncieret til fordringens skyldner, jf. gbl. § 31. Er en individualiseret
løsøregenstand allerede solgt, er køberen beskyttet over for virksomhedspantet
fra købeaftalens indgåelse. 32 Det er tinglysningslovens godtrosbegreb, jf. TL § 5,
der finder anvendelse i forhold til virksomhedspanthaveren, og virksomhedspanthaveren
skal være i god tro på anmeldelsestidspunktet. Virksomhedspanthaverens
ekstinktion forudsætter, at de konkurrerende rettigheder er stiftet over samme aktiver,
sammenlign eksemplet sidst i afsnit 2.4.2.1., idet der ellers ikke foreligger en
tingsretlig konflikt.
2.4.2.3. Tinglyst virksomhedspant over for senere underpant
Udgangspunktet i dansk tingsret er, at en rettighed er beskyttet mod ekstinktion fra
tidspunktet for iagttagelsen af den korrekte sikringsakt. Dette gælder også i forhold
til tinglysning i personbogen, jf. TL § 44, stk. 1, der bl.a. henviser til TL § 14, stk.
1, 2.-4. pkt. Heraf følger, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning, anses for
modtaget på det tidspunkt, hvor de er kommet frem til Tinglysningsretten, og retsvirkningerne
regnes fra dette tidspunkt – dvs. anmeldelsestidspunktet. Ifølge dette
udgangspunkt er et virksomhedspant beskyttet mod ekstinktion fra virksomhedspanthaverens
anmeldelse til tinglysning.
I forhold til aktiver, som pantsætteren ejer på tidspunktet for anmeldelse af virksomhedspantet
til tinglysning, giver tinglysningens således uden videre virksomhedspanthaveren
beskyttelse mod ekstinktion.
Mere tvivlsomt er det, hvad der gælder i forhold til aktiver, som pantsætteren erhverver
efter tinglysningen af virksomhedspantet.
Aktiver, der er pantsat ved virksomhedspant, bliver omfattet af panteretten ved
pantsætterens erhvervelse af aktiverne, jf. TL § 47 c, stk. 1, 1. pkt. På det tidspunkt,
hvor pantsætteren erhverver et aktiv, bliver det således omfattet af virksomhedspantet,
og pantsætteren kan ikke efter erhvervelsen stifte konkurrerende rettigheder –
navnlig underpant – i aktivet uden respekt af det tinglyste virksomhedspant. Pant-
32. Se om de tilsvarende problemstillinger i forhold til underpant i løsøre og underpant og ejendomsforbehold
i motorkøretøjer, Indledning til tingsretten kapitel VIII, afsnit 2.1.1.4.
15

sætteren må anses for at have erhvervet et aktiv fra tidspunktet for indgåelse af
aftalen herom, uanset om der er tale om en species- eller genusydelse. 33
Det er dog også muligt, at pantsætteren stifter underpant i aktiver, som han endnu
ikke har erhvervet – dvs. pant i fremtidige erhvervelser. 34 I så fald må det antages,
at underpanteretten omfatter det pantsatte aktiv på det tidspunkt, hvor det erhverves
af pantsætteren – dvs. på præcis samme tidspunkt, hvor aktivet omfattes af
det tidligere stiftede og tinglyste virksomhedspant. 35 Efter almindelige tingsretlige
grundsætninger og som følge af henvisningen i TL § 44, stk. 1, til TL § 14, stk. 1,
2.-4. pkt., 36 er det herefter nærliggende, at den senere underpanteret må respektere
virksomhedspantet. Begge rettigheder omfatter aktivet på samme tidspunkt, men
virksomhedspantet er stiftet først i tid, og er desuden tinglyst først. Det er derfor
vanskeligt at se, hvordan underpanteretten skulle kunne få den bedste prioritet.
Imidlertid fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 560 af 24. juni 2005, at hvis
der tinglyses underpant i løsøre eller et motorkøretøj, der er omfattet af et tinglyst
virksomhedspant, på et senere tidspunkt end virksomhedspantet, beror prioritetsstillingen
på, om tinglysningen af underpantsætningen af aktivet er sket senest samtidig
med pantsætterens erhvervelse af det pantsatte aktiv. Er dette tilfældet, skal
virksomhedspantet ifølge bemærkningerne respektere den individuelle pantsæt-
33. Se Indledning til tingsretten s. 185 ff og 189 f (genus), men anderledes Lars Henrik Gam
Madsen i Panteret s. 402, der tillige kræver individualisering. Individualisering er nødvendig
i forholdet til prioritetsbeskyttelse over for pantsætterens kreditorer, men næppe i forhold til
spørgsmålet om, hvornår pantsætteren må anses for at have erhvervet aktiver, og dermed
hvornår aktiverne omfattes af virksomhedspant/underpant. Hvis sælgeren ikke har kreditorer,
der kan ekstingvere, omfatter virksomhedspantet aktiverne fra købsaftalens indgåelse. På side
404 synes Lars Henrik Gam Madsen endvidere at fravige reglen om, at tidspunktet for virksomhedspantsætters
erhvervelse er afgørende. Det anføres således: »Det må derfor antages, at
det i forholdet mellem virksomhedspanthaver og sælger er hæveadgangens udstrækning, jf.
KBL § 28, stk. 2 – og dermed ikke tidspunktet for pantsætters erhvervelse (individualiseringen)
– som er afgørende.« Men, sælger kan bevare sin hæveadgang efter § 28, stk. 2, ved at
tage et gyldigt ejendomsforbehold inden overgivelsen – men efter indgåelse af aftalen om erhvervelse
– til køber/virksomhedspantsætter. Et sådant ejendomsforbehold skal ikke – selv
ikke efter lovbemærkningerne – respekteres af virksomhedspanthaver.
34. Det er således almindeligt antaget, at sikkerhed i fremtidige erhvervelser kan beskyttes mod
ekstinktion fra det tidspunkt, hvor det er muligt at iagttage sikringsakten, selv om de pantsatte
aktiver først kommer til eksistens eller erhverves af pantsætter på et senere tidspunkt, jf. f.eks.
Pant s. 65, W.E. von Eyben: Panterettigheder (8. udg. 1987 ved Henning Skovgaard) s. 88, Lasse
Højlund Christensen: Fremtidige fordringer (1999) s. 78 med yderligere henvisninger. Se tillige
om underpant i løsøre: Fr. Vinding Kruse: Ejendomsretten III (3. udg. 1951) s. 1386.
35. Ifølge Lars Henrik Gam Madsen i Panteret s. 403, er der ingen tingsretlig konflikt mellem
underpanteretten og virksomhedspantet, da underpanteretten er stiftet »…inden genstanden er
individualiseret i forhold til virksomhedspantsætteren.« (Fremhævet i original). Det forklares
imidlertid ikke, hvordan underpanteretten kan omfatte den endnu ikke erhvervede genstand
på et tidligere tidspunkt end pantsætterens erhvervelse, hvor også virksomhedspantet omfatter
genstanden.
36. Se tilsvarende TL § 42 f, stk. 1, jf. TL § 14, stk. 1, 2.-4. pkt., for så vidt angår underpant i
motorkøretøjer.
16

ning. 37 Som det fremgår ovenfor, fraviger bemærkningernes retsopfattelse det almindelige
udgangspunkt, hvorefter virksomhedspanthaver må være beskyttet fra
tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, og opfattelsen harmonerer ikke med
henvisningen i TL § 44 til TL § 14, hvorefter anmeldelsestidspunktet er afgørende
for tinglysningens retsvirkninger. Desuden indebærer bemærkningerne, at tinglyst
virksomhedspant ikke kan beskyttes over for senere stiftede underpanterettigheder,
når blot de stiftes senest samtidig med pantsætterens erhvervelse af aktivet. Dog
kan virksomhedspanthaveren tinglyse en negativerklæring, der hindrer underpantsætning,
jf. TL § 43, stk. 2, og nedenfor afsnit 4.1.
Bemærkningernes retsopfattelse har endvidere den uhensigtsmæssige konsekvens,
at den klare prioritetskonstaterende virkning, der følger af sikringsakten
tinglysning, 38 ikke anvendes. I stedet bliver det tidspunktet for pantsætterens erhvervelse,
der bliver afgørende for prioritetskonstateringen. Dette giver anledning
til bevistvivl, og mulighed for, at pantsætteren kan »spille sammen« med underpanthaveren
og tilbagedatere underpantsætningsaftalen til tiden før erhvervelsen på
bekostning af virksomhedspanthaveren.
I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at såvel bemærkningerne som betænkning
nr. 1459, 2005 for så vidt angår pant i simple fordringer, vil anvende de almindelige
regler om tidspunktet for sikringsaktens iagttagelse. 39 Det forekommer ubegrundet,
at virksomhedspantsatte aktiver følger forskellige regler. Endvidere er det bemærkelsesværdigt,
at betænkning 1459, 2005 så vidt ses behandler underpant i
løsøre forskelligt fra underpant i motorkøretøjer. 40 Forarbejderne anvender således
forskellige regler på forskellige aktiver, selv om ordlyden af loven er den samme i
begge tilfælde, og uden at der anføres en begrundelse for forskellen.
Hvis virksomhedspanteretten er tinglyst først, må den – i modsætning til det i bemærkningerne
anførte – formentlig være beskyttet mod ekstinktion fra en senere stiftet
og tinglyst underpanteret. Såfremt en senere stiftet og tinglyst ret skulle have fortrin,
må det kræve en klar lovhjemmel, som ikke forefindes. 41 Lovbemærkningerne kan
37. Se betænkning nr. 1459, 2005 s. 150, (der dog ikke nævner underpant i motorkøretøjer) og gentaget
i FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til § 47 c, stk. 2, under
pkt. 2, (der både nævner almindeligt løsøre og motorkøretøjer). Se svarende til de specielle bemærkninger
Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersen: Virksomhedspant (2005) s. 13. Se i
øvrigt Virksomhedspant s. 66 ff og Panteret s. 400-402 med en oversigt over de fleste fortolkningsbidrag
fra den juridiske litteratur.
38. Se herom f.eks. Indledning til tingsretten s. 167.
39. Se betænkning nr. 1459, 2005 s. 152 og gentaget i FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162,
specielle bemærkninger til TL § 47 c, stk. 2, under pkt. 5.
40. I betænkning 1459, 2005 s. 151 anføres, at »For så vidt angår retsforholdet mellem rettigheder
i fabriksnye køretøjer … og et virksomhedspant vil tinglysningstidspunktet som udgangspunkt
være afgørende for prioritetsstillingen mellem panterettigheder.« Det er ikke klart,
hvad der menes med »som udgangspunkt«, idet der ikke anføres nogen undtagelse.
41. I Justitsministeriets redegørelse af 13. januar 2012 til Retsudvalget om lovovervågning af lov
nr. 560 af 24. juni 2005 side 19 fremgår bl.a.: »Justitsministeriet er opmærksom på, at der i
17

formentlig ikke tillægges vægt, da de uden begrundelse gengiver en retsstilling, der
ikke er i overensstemmelse med almindelige regler. 42 Indtil retsstillingen er afklaret
ved domstolene, eller lovteksten er præciseret, må det anbefales virksomhedspanthavere
at overveje tinglysning af negativerklæring, der udelukker underpantsætning.
Det bemærkes, at hvis en underpanteret i det aktiv, som virksomhedspantsætteren
erhverver, er stiftet og tinglyst af den, der sælger aktivet til pantsætteren, må
virksomhedspantsætteren antageligvis respektere underpanteretten, selv om underpanteretten
er tinglyst efter tinglysning af virksomhedspantet. Ifølge ordlyden af TL
§ 47 c, stk. 2, beskytter tinglysning af virksomhedspantet kun over for aftaler, der
indgås »med pantets ejer«. Virksomhedspantsætter var endnu ikke ejer af pantet, da
det blev pantsat af sælgeren.
2.4.2.4. Tinglyst virksomhedspant over for senere ejendomsforbehold
Heller ikke et virksomhedspants beskyttelse over for ejendomsforbehold, er reguleret
i lov nr. 560 af 24. juni 2005. Da reglerne om sikringsakter er forskellige, er det
nærliggende at sondre mellem ejendomsforbehold i motorkøretøjer, jf. TL § 42 c,
og ejendomsforbehold i andet løsøre.
Ejendomsforbehold i andet løsøre end motorkøretøjer skal ikke tinglyses for at
opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. 43 Ejendomsforbeholdet er beskyttet
over for kreditkøberens senere aftaleerhververe og kreditorer fra aftaletidspunktet,
forudsat at ejendomsforbeholdet er gyldigt. (Der ses her bort fra muligheden
for ekstinktion af et gyldigt ejendomsforbehold i medfør af forhandlergrundsætningen).
Ifølge ejendomsforbeholdets natur opnår køberen/virksomhedspantsætteren
først endelig ejendomsret til løsøregenstanden, når betingelserne i
kreditaftalen er opfyldt. Da virksomhedspantet først omfatter pantsætterens fremtidige
erhvervelser fra tidspunktet for erhvervelsen, må virksomhedspanthaver nærliggende
respektere ejendomsforbeholdet. Hvis kreditaftalen ikke opfyldes, fører
ejendomsforbeholdet til, at virksomhedspanthaver netop ikke erhverver genstanden.
dele af den retsvidenskabelige litteratur er blevet rejst spørgsmål om rigtigheden af denne beskrivelse
af prioritetsstillingen mellem en virksomhedspanthaver og en panthaver med tinglyst
underpant i individuelt løsøre henholdsvis en ejendomsforbeholdssælger. Justitsministeriet
vil på denne baggrund overveje, om der i forbindelse med eventuelle andre ændringer af
reglerne om virksomhedspant … kan være anledning til at præcisere, at retsstillingen er som
beskrevet i lovens forarbejder.« Eventuelt lovforslag herom er endnu ikke blevet fremsat
(medio november 2012).
42. Se om en tilsvarende problemstilling vedrørende forarbejderne til bilbogen i betænkning 1190,
1990, Peter Blok i Festskrift til Bernhard Gomard (2001) s. 53 ff.
43. Se nærmere Indledning til tingsretten s. 314 f.
18

Virksomhedspant må – selv om det er tinglyst først – derfor respektere ejendomsforbeholdet.
Se således også lovbemærkningerne. 44
For så vidt angår ejendomsforbehold i motorkøretøjer er udgangspunktet principielt
det samme som for ejendomsforbehold i andet løsøre, jf. ovenfor. Imidlertid er
det i TL § 42 d, stk. 1, fastslået, at ejendomsforbehold i motorkøretøjer skal tinglyses
for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. 45 Heraf følger, at selv
om kreditkøberen først opnår endelig ejendomsret, når betingelserne i kreditaftalen
er opfyldt, kan ejendomsforbeholdssælgeren alligevel miste sin ret i henhold til
ejendomsforbeholdet ved ekstinktion, hvis ejendomsforbeholdet ikke er tinglyst i
bilbogen, jf. U 2002.2376 Ø, hvor en køber i god tro ekstingverede et utinglyst
ejendomsforbehold. 46 Med denne regel er det derfor nærliggende for ejendomsforbehold
i motorkøretøjer, at tage udgangspunkt i almindelige tingsretlige regler,
hvorefter tidspunktet for sikringsaktens iagttagelse (anmeldelsen til tinglysning, jf.
TL § 42 f, stk. 1, jf. TL § 14, stk. 1, 2.-4. pkt.) er afgørende for prioritetsstillingen
mellem et tidligere tinglyst virksomhedspant og et senere stiftet og tinglyst ejendomsforbehold
i et ikke indregistreret motorkøretøj. 47 Også på dette punkt giver
Justitsministeriets lovbemærkninger imidlertid udtryk for en anden opfattelse af
retsstillingen. Det anføres således, 48 at prioritetsstillingen beror på, om tinglysningen
af ejendomsforbeholdet er sket senest samtidig med aftalen om pantsætterens
erhvervelse af køretøjet. 49 Er dette tilfældet, skal virksomhedspantet ifølge be-
44. Betænkning 1459, 2005 s. 151 og FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger
til TL § 47 c, stk. 2, under pkt. 2, sidste afsnit. Anderledes – under tvivl – denne fremstillings
første udgave 2005.
45. Bemærk, at virksomhedspant ifølge TL § 47 c, stk. 3, nr. 3, alene kan omfatte de i § 42 c
nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer
(fabriksnye køretøjer). Af TL § 42 d, stk. 2, jf. stk. 1, følger, at ejendomforbehold i sådanne
køretøjer skal tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse over for aftaleerhververe
(men ikke over for kreditorer).
46. Se om dommen Indledning til tingsretten kapitel VIII, afsnit 2.1.1.3. At den almindelige
retsvirkning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer er blevet fraveget ved kravet om tinglysning
som sikringsakt i TL § 42 d, stk. 1, synes ikke erkendt af Hans Helge Beck Thomsen:
Kreditaftaler og ejendomsforbehold (2012) s. 233, hvor det anføres, at »…en virksomhedspantsætter
ikke kan pantsætte en genstand, som han på grund af sin sælgers ejendomsforbehold
ikke er ejer af, men alene har en betinget ejendomsret til.« Hvis dette havde været korrekt,
ville situationen i U 2002.2376 Ø ikke kunne være opstået, da ejendomsforbeholdskøberen
så heller ikke ville kunne have videresolgt bilen.
47. Se således formentlig også betænkning nr. 1459, 2005 s. 151.
48. Jf. FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL § 47 c, stk. 2,
under pkt. 2. Se også Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersen: Virksomhedspant (2005)
s. 13 og Virksomhedspant s. 70.
49. Lars Henrik Gam Madsen anfører i Panteret s. 404, at »Tilsvarende må virksomhedspanthaver
respektere sælgers ejendomsforbehold i et motorkøretøj, hvis det er tinglyst i bilbogen inden
køretøjets overgivelse til virksomhedspantsætter.« (Fremhævet her). Dette er ikke dækkende.
Ejendomsforbeholdet skal være taget inden overgivelsen til pantsætteren for at være
19

mærkningerne respektere ejendomsforbeholdet. Hvis ejendomsforbeholdet først
tinglyses efter erhvervelsen, må sælgeren respektere virksomhedspantet i motorkøretøjet.
Dette sidstnævnte udsagn er utvivlsom korrekt. Denne retsopfattelse begrundes
ikke nærmere i bemærkningerne. Det er ellers nærliggende at henvise til, at
både ejendomsforbehold og underpanteret i biler skal tinglyses efter TL § 42 d, stk.
1, og til at såvel et utinglyst underpant som et utinglyst ejendomsforbehold kan ekstingveres
af godtroende aftaleerhververe, jf. den ovennævnte U 2002.2375 Ø om
ejendomsforbehold. Det er derfor meget nærliggende at ejendomsforbehold må behandles
som underpant i øvrigt, jf. ovenfor afsnit 2.4.2.3. Uden særlig lovhjemmel og
uden begrundelse i bemærkningerne er det nærliggende at følge de almindelige tingsretlige
regler, således at tinglysningstidspunktet, jf. TL § 42 f, stk. 1,og § 44, stk. 1, jf.
TL § 14, stk. 1, 2. pkt., bliver afgørende, hvorefter et senere tinglyst ejendomsforbehold
i motorkøretøjer må respektere et tidligere tinglyst virksomhedspant. 50
2.4.2.5. Tinglyst virksomhedspant over for senere rettigheder over simple
fordringer
For så vidt angår virksomhedspant, der omfatter simple fordringer, skal virksomhedspanthaver
ikke iagttage gbl. § 31 om underretning til skyldneren som sikringsakt,
men derimod tinglyse virksomhedspantet i personbogen. En virksomhed har
således to muligheder for at pantsætte sine fordringer: I henhold til gældsbrevslovens
system (herunder som factoring) eller ordningen med virksomhedspant.
Rækkefølgen mellem flere panterettigheder i de samme simple fordringer afgøres
– i overensstemmelse med almindelige tingsretlige regler – efter tidspunktet for
sikringsaktens foretagelse, uanset hvilken pantsætningsform der anvendes. 51 Virksomhedspanthaveren
får ved tinglysning sikkerhed i alle udestående og fremtidige
fordringer forud for en anden panthaver, der har givet underretning til fordringens
skyldner om pantsætning af den enkelte fordring, jf. gbl. § 31, men hvor meddelelsen
er kommet frem til skyldneren på et senere tidspunkt end tinglysningen af virksomhedspantet.
Tilsvarende har en panthaver, hvis meddelelse til fordringens skyldner
er kommet frem forud for en anden panthavers tinglysning af et virksomhedspant,
der omfatter den samme fordring, prioritetsstilling forud for virksomhedspantet, hvis
panthaveren var i god tro om det tidligere stiftede virksomhedspant.
gyldigt, men tinglysningen skal – ifølge lovbemærkningerne – blot være sket inden pantsætterens
erhvervelse af motorkøretøjet, hvilken ikke forudsætter overgivelse (rådighedsberøvelse).
50. Også på dette punkt fremgår det af Justitsministeriets redegørelse af 13. januar 2012 til Retsudvalget
om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 side 19, at det overvejes at indføre
lovhjemmel for den retsstilling, som fremgår af lovbemærkningerne. Lovforslag herom er
endnu ikke fremsat (medio november 2012).
51. Dette fremgår også af lovbemærkningerne, jf. betænkning 1459, 2005 s. 152 og FT 2004-05
(2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL § 47 c, stk. 2, under pkt. 5.
20

Ved fakturabelåningsarrangementer (factoring) 52 efter gældsbrevslovens regler
antages der at gælde visse afregnings- og kontrolkrav for, at panteretten skal respekteres
af konkurrerende rettigheder. Der gælder ikke tilsvarende krav for, at en
tinglyst virksomhedspanteret skal respekteres af konkurrerende rettighedshavere.
2.4.2.6. Tinglyst virksomhedspant over for senere TL § 47 b, stk. 2-pant
For så vidt angår tilfælde, hvor der tinglyses et virksomhedspant efter TL § 47 c,
stk. 3, nr. 4, på en virksomheds blad i personbogen, hvor der allerede er tinglyst et
TL § 47 b, stk. 2-pant i driftsmateriel og driftsinventar, fastslår TL § 47 e, stk. 3, at
tinglysningstidspunkterne er afgørende for prioritetsstillingen, uanset om aktiverne
allerede er omfattet af virksomhedspantet ved pantsætterens erhvervelse, men først
senere får et sådant tilknytningsforhold til ejendommen og virksomheden, at det
derved bliver omfattet af TL § 47 b, stk. 2-panteretten.
2.4.2.7. Sammenfatning
Sammenfattende må det konstateres, at lovbemærkningerne i kombination med, at
virksomhedspantets prioritetsstilling i forhold til andre rettigheder ikke er lovreguleret,
har skabt usikkerhed om, hvorvidt tinglysning af virksomhedspant beskytter
panteretten over for underpant i motorkøretøjer og almindeligt løsøre samt ejendomsforbehold
i motorkøretøjer. I forhold til underpant tvinger dette virksomhedspanthaver
til at overveje at afholde udgiften til tinglysning af en negativerklæring,
der afskærer virksomhedspantsætterens øvrige underpantsætning.
2.4.3. Virksomhedspants beskyttelse over for udlæg
2.4.3.1. Virksomhedspant over for senere udlæg
En ganske betydelig undtagelse til almindelige tingsretlige regler om sikringsakter
findes i TL § 47 c, stk. 5, hvorefter selv et tidligere stiftet og tinglyst virksomhedspant
skal respektere senere foretagne udlæg i aktiver, omfattet af virksomhedspantet,
for ethvert krav, hvis udlægshaveren senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse
har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget. Reglen
udgør en væsentlig undtagelse til TL § 47 c, stk. 2, hvorefter virksomhedspanthaver
er beskyttet mod retsforfølgning ved tinglysning af virksomhedspantet, idet beskyttelsen
kun gælder, hvis udlægshaver undlader at give den omtalte meddelelse. 53
Under folketingsbehandlingen blev reglen udvidet fra kun at omfatte udlæg for offentligretlige
krav, der er tillagt udpantningsret, (hvilket kan begrundes i, at navnlig offentlige
skatte- og momskrav ikke vilkårligt bør kunne fortrænges af en skyldner, der stifter virksomhedspant),
til også at gælde for udlæg for privatretlige krav, herunder fra private kre-
52. Se herom bl.a. Pant s. 356 ff og Sikkerhed i fordringer s. 79 ff.
53. Det havde derfor også været nærliggende i TL § 47 c, stk. 2, at tilføje ordene: »jf. dog stk. 5«.
Om TL § 47 c, stk. 5, se Virksomhedspant s. 82 ff.
21

22
ditorer, uanset om kravene er usikrede eller sikrede ved pant. Herved betyder reglen i
praksis, at virksomhedspant stort set ikke kan beskyttes mod udlæg. Virksomhedspanthaver
kan forhindre stiftelsen af efterstående panterettigheder, ved at tinglyse en negativerklæring,
jf. TL § 43, stk. 2, og nedenfor afsnit 4.1., men virksomhedspanthaver kan ikke
herved hindre usikrede kreditorers udlæg. Virksomhedspanthavers eneste beskyttelse ligger
i, at udlægget kan omstødes, hvis virksomhedspantsætter – eventuelt efter begæring af
virksomhedspanthaver – erklæres konkurs inden tre måneder, jf. konkurslovens § 71.
Udlægget får prioritetsstilling forud for virksomhedspantet fra tidspunktet for udlæggets
foretagelse, hvis der gives meddelelse til panthaveren senest tre hverdage
efter. Ifølge bemærkningerne er det tilstrækkeligt, at udlægshaver har afsendt meddelelsen
inden tre hverdage. 54 Det er således panthaveren, der bærer forsendelsesrisikoen.
Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, at udlægget er omfattet af TL
§ 47 c, stk. 5, samt identificere udlægshaveren, skyldneren og de udlagte aktiver.
Det er formentlig tilstrækkeligt, at meddelelsen er sendt til den virksomhedspanthaveradresse,
som fremgår af personbogen. Dette må gælde, selv om virksomhedspanthaverens
er flyttet, da det alene er et krav, at meddelelse er afsendt, men ikke et
krav, at meddelelsen skal være kommet frem.
Der er ikke noget krav om, at udlægshaver skal have iagttaget en sikringsakt. For
så vidt angår udlæg i motorkøretøjer er tinglysning af udlægget i bilbogen efter TL
§ 42 d, stk. 1, 2. pkt., således ikke nødvendigt for at opnå fortrin frem for virksomhedspantet
i medfør af TL § 47 c, stk. 5. Også på dette punkt er der tale om en fravigelse
af almindelige tingsretlige regler, idet det sædvanligvis er en betingelse for
ekstinktion, at den ekstingverende ret selv er beskyttet mod ekstinktion – i dette
tilfælde ved tinglysning i bilbogen.
Når reglen ikke blot lader udlæg få fortrin frem for virksomhedspant, men kræver
fremsendelse af meddelelse, skyldes det formentlig, at virksomhedspanthaver
efter at have modtaget meddelelsen i nogle tilfælde vil kunne begære pantsætteren
konkurs, hvorved udlæg foretaget inden for de seneste tre måneder omstødes, jf.
konkurslovens § 71. Da dette er virksomhedspanthaverens eneste mulighed for at
beskytte sig mod udlægger, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke stilles krav om,
at udlægshaverens meddelelse skal være kommet frem til virksomhedspanthaveren.
Efter retsplejelovens § 517, stk. 2, kan udlæg for krav, der er sikret ved pant, altid
foretages i pantet, og udlægget har samme prioritetsstilling som panteretten. TL
§ 47 c, stk. 5, indebærer en ændring heri. Hvis udlægshaverens panteret har prioritet
efter et virksomhedspant, kan udlægget – hvis udlægshaveren giver meddelelse
senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse – få en bedre prioritet end virksomhedspantet,
selv om kravet er sikret ved en panteret i det samme aktiv, der har en
ringere prioritet end virksomhedspantet.
54. Se FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL § 47 c, stk. 5.

TL § 47 c, stk. 5, kan give anledning til nogle særegne prioritetskonflikter, idet f.eks. underpanthavere
ikke skal respektere en ringere prioritetsstilling som følge af, at en udlægshaver
anvender stk. 5. Dette kan f.eks. medføre, at et virksomhedspant, der på grund af
stk. 5 viger for et udlæg, i visse tilfælde også får en ringere prioritetsstilling end f.eks. en
efterstående underpanteret, som ikke skal vige for udlægget. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis der efter et virksomhedspant er tinglyst en underpanteret i et løsøreaktiv, og en anden
kreditor derefter foretager udlæg i aktivet. Underpanteretten skal ikke acceptere en ringere
stilling som følge af TL § 47 c, stk. 5, og derfor må virksomhedspantet – i det omfang
det skal vige for udlægget – rykke ned efter underpanteretten.
2.4.3.2. Virksomhedspant over for ældre udlæg
TL § 47 c, stk. 5, regulerer ikke virksomhedspants prioritetsstilling over for udlæg,
der er foretaget før anmeldelsen af virksomhedspantet til tinglysning. I de fleste
tilfælde – f.eks. ved udlæg i almindeligt løsøre og fordringer – er udlægget beskyttet
fra dets foretagelse 55 uden iagttagelse af en sikringsakt. 56 Udlægget vil derfor
være beskyttet mod ekstinktion i forhold til det tidsmæssigt senere virksomhedspant.
For så vidt angår udlæg i motorkøretøjer – hvoraf virksomhedspant kan omfatte
fabriksnye – følger det imidlertid, at udlægshaver skal tinglyse udlægget i
bilbogen, medmindre skyldneren er frataget rådigheden over motorkøretøjet, jf. TL
§ 42 d, stk. 1, 2. pkt. Såfremt udlægget ikke er tinglyst, og skyldneren ikke er frataget
rådigheden, må det derfor antages, at en virksomhedspanthaver, der anmelder
virksomhedspant i (bl.a.) motorkøretøjet til tinglysning i god tro om udlægget, kan
ekstingvere dette. Kreditor må derfor foretage udlæg på ny og derefter give meddelelse
til virksomhedspanthaver inden tre dage, jf. TL § 47 c, stk. 5.
2.4.4. Tinglysningens retsvirkninger varer i 10 år
En tinglyst virksomhedspanteret udslettes af personbogen, når der er forløbet 10 år
efter dokumentets tinglysning, og der ikke forinden er anmeldt fornyet tinglysning,
jf. TL § 47 e, stk. 4, jf. § 42 g, stk. 2.
3. Fordringspant
En yderligere undtagelse fra forbuddet mod pant i tingsindbegreb i TL § 47 b, stk.
1, (sammenlign afsnit 2 ovenfor) findes i TL § 47 d, hvorefter indehaveren af en
erhvervsvirksomhed kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige
simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser. Hvad der nærmere
forstås ved fordringspant omtales i afsnit 3.1. I afsnit 3.2. beskrives, hvilke aktiver
55. Se ovenfor afsnit 2.4.2.1. ved og i note 30.
56. Jf. Indledning til tingsretten s. 345 og 352 f.
23

som et fordringspant kan omfatte. Endelig omtales sikringsakt og rettighedskonflikter
i afsnit 3.3.
3.1. Hvad er fordringspant?
Fordringspant er underpantsætning af en erhvervsvirksomheds samlede udestående
og fremtidige simple fordringer ved tinglysning i personbogen, jf. TL § 47 d, stk. 1.
Reglen supplerer gældsbrevslovens bestemmelser om pantsætning af simple fordringer
og gældsbreve og giver mulighed for et »flydende« pant i virksomhedens
kundetilgodehavender, således at de enkelte fordringer omfattes af panteretten,
efterhånden som de stiftes ved salg af varer m.v. på kredit, og udgår af pantet f.eks.
ved indfrielse af fordringen. Dog omfatter fordringspantet ikke fordringer, der er
erhvervet efter, at der er afsagt konkursdekret, indledt rekonstruktionsbehandling
eller indledt gældssaneringssag over for fordringspantsætteren, jf. TL § 47 f (nedenfor
afsnit 4.4.).
Efter gbl. § 31 er sikringsakten ved pantsætning af simple fordringer denunciation
til fordringens skyldner. 57 Ønskes efter denne regel pant i en erhvervsvirksomheds
udestående og fremtidige fordringer, er det således nødvendigt, at der gives
meddelelse til hver enkelt af virksomhedens skyldnere (kunder) i takt med, at det
bliver muligt at identificere disse. Dette kan navnlig være vanskeligt i forhold til
fremtidige kundefordringer, hvor kunden endnu ikke er kendt. Dette kan dog – som
det kendes fra factoringforhold – ske, ved at denunciationen tydeligt indføjes i fakturaen,
som sendes til kunden. Til forskel fra gbl. § 31 muliggør TL § 47 d, stk. 1,
en samlet pantsætning af virksomhedens fordringer, uden meddelelse til fordringernes
skyldnere, men alene med iagttagelse af én sikringsakt: Tinglysning én gang for
alle i personbogen. Virksomhedspantsætteren bør dog alligevel sørge for at give
meddelelse om pantsætningen til fordringernes skyldnere for at fratage fordringspantsætteren
betalingslegitimationen, jf. gbl. § 29. 58
Der skal være tale om en erhvervsvirksomhed, og pantsætteren skal være indehaveren
af denne virksomhed – dvs. den juridiske enhed, der ejer den faktiske virksomhed,
uanset om det er et selskab eller en enkeltmandsvirksomhed, sammenlign
TL § 47 b, stk. 2.
Der kan ikke stilles fordringspant til fordel for skyldnerens eller pantsætterens
nærstående, jf. TL § 47 e, stk. 1, (nedenfor afsnit 4.2.) og der kan ikke samtidig
med fordringspant være tinglyst virksomhedspant efter TL § 47 c, jf. § 47 e, stk. 2,
og nedenfor afsnit 4.3.
Fordringspantsætning skal ske ved anvendelse af et skadesløsbrev, jf. TL § 47 c,
stk. 1, 1. pkt., der indeholder Justitsministeriets Almindelige Betingelser SKA-
57. Se nærmere Pant s. 336 ff – herunder om factoring (belåning af kundefordringer) s. 355 ff –
samt Sikkerhed i fordringer 50 ff.
58. Se herom Bo von Eyben m.fl.: Lærebog i obligationsret II (3. udg. 2008) s. 75 ff.
24

DESLØSBREV (FORDRINGSPANT). 59 Ejerpantebreve eller almindelige pantebreve
kan ikke anvendes. Skadesløsbreve, der giver fordringspant, kan ikke overdrages,
jf. TL § 47 d, stk. 2, in fine. Om skadesløsbreve, se nærmere Sikkerhed i
fast ejendom s. 30 f.
3.2. Hvad kan fordringspant omfatte?
Ved fordringspant efter TL § 47 d, stk. 1, kan en erhvervsvirksomhed give underpant
i den til enhver tid værende debitorportefølje således, at virksomhedens udestående
simple fordringer på tidspunktet for pantets stiftelse omfattes heraf, ligesom
fremtidige fordringer omfattes af panteretten, efterhånden som de stiftes. Der
er således tale om pant i alle virksomhedens eksisterende og fremtidige simple
fordringer vedrørende salg af varer og tjenesteydelser. 60 Ønskes kun pant i et udvalg
af virksomhedens fordringer – f.eks. kun de aktuelt eksisterende eller fordringer
på en bestemt gruppe kunder – kan fordringspantet benyttes vedrørende alle
fordringer, men således at pantsætter og panthaver aftaler, at pantsætter kan lade
visse fordringer udskille (relaksere) af pantet. Endvidere kan der – måske mere
praktisk – i stedet anvendes traditionel fakturabelåning efter gbl. § 31.
Ifølge TL § 47 d, stk. 1, er det virksomhedens »udestående og fremtidige« fordringer, der
kan pantsættes. Dette svarer ikke til ordlyden af TL § 47 c, stk. 3, nr. 1, hvor der blot
henvises til »simple fordringer hidrørende fra salg af varer eller tjenesteydelser«. Ordlyden
af TL § 47 c, stk. 3, nr. 1, skal imidlertid sammenholdes med, at virksomheden efter
TL § 47 c, stk. 1, kan underpantsætte, hvad virksomheden »ejer og fremtidig erhverver«.
Forskellen mellem TL § 47 c og § 47 d er således begrundet i lovens systematik og indebærer
ingen realitetsforskel med hensyn til, hvilke fordringer der kan omfattes af panteretten
efter TL § 47 c henholdsvis § 47 d.
De fordringer, der kan pantsættes efter TL § 47 d, stk. 1, skal hidrøre fra salg af
varer og tjenesteydelser, og stiftes derfor ved virksomhedens indgåelse af aftaler
om kreditsalg m.v. med virksomhedens kunder. Fordringer opstået på andet grundlag
– f.eks. et erstatningskrav mod en skadevolder – omfattes således ikke af fordringspantet.
Kun simple fordringer er omfattet. Fordringer, for hvilke der er udstedt negotiable
gældsbreve eller veksler, kan derfor ikke fordringspantsættes.
Når en fordringspantsat fordring ophører – f.eks. ved indfrielse, modregning, eller
forældelse – udgår den automatisk af fordringspantet. Der er derimod ikke fastsat
regler om, at de pantsatte fordringer kan udskilles ifølge regelmæssig drift. Fordringerne
er virksomhedens indtjening ved driften, hvorfor der ikke er nogen
begrundelse for, at de skal kunne udskilles som et led i denne. Det må derfor kræve
59. Jf. § 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 213 af 15. marts 2011 om tinglysning i personbogen.
60. Se Virksomhedspant s. 89 ff.
25

en aftale mellem pantsætter og virksomhedspanthaver, hvis pantsætteren uden at
misligholde skal kunne udskille visse fordringer, der er omfattet af virksomhedspanteretten,
og f.eks. overdrage dem til tredjemand. Se tilsvarende ovenfor afsnit
2.3. vedrørende virksomhedspant og TL § 47 c, stk. 1, 2. pkt.
3.3. Sikringsakt og rettighedskonflikter
Som nævnt er tinglysning i personbogen sikringsakt for fordringspant, da TL § 47 d
er placeret i tinglysningslovens kapitel 7 om tinglysning i personbogen. Tinglysningen
giver beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantsætteren, og mod
retsforfølgning, jf. TL § 47 d, stk. 2, 1. pkt. Det følger heraf, at panthaveren ikke
skal iagttage gbl. § 31, stk. 1, hvorefter sikringsakten ved overdragelse til sikkerhed
af simple fordringer er denunciation til skyldner for at opnå beskyttelse mod godtroende
aftaleerhververe.
Der er ikke i tinglysningsloven indsat bestemmelser, der regulerer hvornår et
utinglyst fordringspant kan ekstingveres. Dette må derfor afgøres ud fra almindelige
tingsretlige principper om ekstinktion. Det følger af disse principper, at den
(fordrings)panteret eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst fordringspanteret,
selv skal være omsætningsbeskyttet med den rette sikringsakt. En
konkurrerende fordringspanteret skal således være tinglyst, jf. TL § 47 d. Et konkurrerende
pant i en enkelt fordring skal være beskyttet ved denunciation i henhold
til gbl. § 31. Et utinglyst fordringspant må ligeledes kunne ekstingveres af et tinglyst
virksomhedspant, 61 da TL § 47 e, stk. 2, jf. nedenfor afsnit 4.3. alene udelukker,
at der samtidigt er tinglyst virksomheds- eller fordringspant. Udlæg i fordringer er
ifølge en almindelig retsgrundsætning sikret fra udlæggets foretagelse uden iagttagelse
af en særlig sikringsakt. 62 Den, der ved aftale opnår transport til eje eller sikkerhed
i fordringen, skal endvidere være i god tro på tidspunktet for transportaftalens
indgåelse eller på tidspunktet for anmeldelse af det konkurrerende fordringspant
til tinglysning. Den fordrings- eller virksomhedspanthaver, der skal
kunne ekstingvere, skal opfylde godtroskravet i TL § 5 (grov uagtsomhed medfører
ond tro). Det er ikke klart, om dette også gælder den panthaver, der opnår pant i en
individualiseret fordring efter gbl. § 31, idet gældsbrevsloven anvender det almindelige
godtrosbegreb. Da det er en utinglyst ret, der ekstingveres, og da ordlyden i TL §
47 d, stk. 2, (»beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås«, svarer til ordlyden af TL
§ 42 d, stk. 1, og TL § 47, stk. 1, er det formentlig TL § 5, som skal anvendes. 63
Rækkefølgen mellem flere panterettigheder i de samme simple fordringer afgøres
således – foruden efter tidspunktet for rettighedernes stiftelse (først i tid, bedst i
61. Jf. Virksomhedspant s. 95.
62. Jf. Bo von Eyben m.fl.: Lærebog i obligationsret II (3. udg. 2008) s. 82 f.
63. Sammenlign Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer (1997) s. 68 og 409 om
godtrosbegrebet i TL §§ 42 d og 47.
26

et) – efter tidspunktet for sikringsaktens foretagelse, 64 uanset hvilken pantsætningsform
der anvendes. Fordringspanthaveren får ved tinglysning sikkerhed i alle
udestående og fremtidige fordringer forud for en anden panthaver, der har givet
underretning til fordringens skyldner om pantsætning af den enkelte fordring, jf.
gbl. § 31, men hvor meddelelsen er kommet frem til skyldneren på et senere tidspunkt
end anmeldelsen til tinglysning af fordringspantet. Tilsvarende har en panthaver,
hvis ret er stiftet efter fordringspanteretten, og hvis meddelelse til fordringens
skyldner efter gbl. § 31 er kommet frem til skyldneren forud for en anden
panthavers anmeldelse til tinglysning af et fordringspant, prioritetsstilling forud for
fordringspantet, hvis panthaveren var i god tro om det tidligere stiftede fordringspant.
Tinglyst fordringspant udslettes af personbogen efter 10 år, jf. TL § 47 e, stk. 4,
jf. § 42 g, stk. 2, medmindre der forinden er anmeldt fornyet tinglysning.
4. Indskrænkninger i adgangen til virksomheds- og fordringspant
4.1. Negativerklæringer – TL § 43, stk. 2
I medfør af TL § 43, stk. 2, kan der i personbogen tinglyses et dokument, hvori en
fysisk eller juridisk person forpligter sig til ikke at underpantsætte sine aktiver i
medfør af TL § 47 (alm. løsøreunderpant), TL § 47 b, stk. 2, (driftsinventar til virksomhed
i lejet ejendom), TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-7, (virksomhedspant) eller TL § 47
d (fordringspant) uden samtykke fra den eller de i dokumentet angivne påtaleberettigede.
Sådanne dokumenter betegnes: Negativerklæringer eller pantsætningsforbud.
Reglen indebærer, at der f.eks. kan tinglyses en låneaftale med vilkår om, at
låntageren ikke pantsætter sine aktiver ved tinglysning af virksomhedspant i personbogen,
medmindre långiveren giver samtykke til pantsætningen. Foreligger der
ikke et samtykke, afvises pantebreve, der strider mod erklæringen, fra tinglysning.
Der er med andre ord tale om en art servitut over ikke nærmere specificeret løsøre. 65
En negativerklæring kan gå ud på, at én eller flere af de nævnte bestemmelser
om underpantsætning i personbogen i deres helhed ikke kan anvendes. For så vidt
angår virksomhedspant kan erklæringen begrænses til én eller flere af bestemmelserne
i TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-7. Det er også muligt at tinglyse en negativerklæring
vedrørende en bestemmelse – f.eks. TL § 47, stk. 1 – der allerede er udnyttet til
tinglysning af underpanterettigheder. I så fald hindrer erklæringen yderligere underpantsætninger
efter TL § 47 uden den påtaleberettigedes samtykke.
Tinglysning af negativerklæring kan ikke hindre retsforfølgning, da dette ville
muliggøre en ensidig båndlæggelse, og kan heller ikke indehold forpligtelser, der
64. Jf. betænkning 1459, 2005 s. 152 og FT 2004-05 (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger
til TL § 47 c, stk. 2, under pkt. 5 og Virksomhedspant s. 94 ff.
65. Tilsvarende erklæringer tinglyses undertiden på faste ejendomme, sammenlign U 1987.713 V.
27

går ud på, at en virksomhed ikke kan pantsætte sine fordringer efter reglerne i
gældsbrevsloven, håndpantsætte løsøre eller pantsætte motorkøretøjer eller fast
ejendom efter de gældende regler herom. Disse pantsætninger sker ikke »i medfør
af« de i TL § 43, stk. 2, nævnte bestemmelser i tinglysningsloven. En negativerklæring
kan heller ikke hindre, at den forpligtede erhverver aktiver med ejendomsforbehold,
selv om en virksomhedspanthaver kunne være interesseret heri, da ejendomsforbeholdet
muligvis ikke skal respektere et allerede tinglyst virksomhedspant, jf.
nærmere ovenfor afsnit 2.4.2.4. 66
Negativerklæringer slettes ikke af personbogen 10 år efter deres tinglysning, men
først når den påtaleberettigede samtykker heri, eller når en eventuelt aftalt tidsbegrænsning
udløber.
4.2. Skyldnerens eller pantsætterens nærstående – TL § 47 e, stk. 1
I medfør af TL § 47 e, stk. 1, kan hverken virksomhedspant eller fordringspant stilles til
fordel for en panthaver, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående, jf. konkurslovens
§ 2. Reglen hindrer ikke, at skyldneren og pantsætteren er nærstående. »Skyldneren«
er den, der hæfter personligt for den gæld, der er sikret ved virksomhedspantet eller fordringspantet,
og vil ofte være identisk med pantsætteren. Men, ved tredjemandspant, er
skyldneren og pantsætteren forskellige. En pantsætning i strid med TL § 47 e, stk. 1, kan
hverken gøres gældende mellem parterne eller over for tredjemand.
Begrænsningen gælder alene ved den oprindelige pantsætning. Hvis panthaveren og
pantsætteren efter stiftelsen af panteretten bliver nærstående, f.eks. hvis to selskaber fusionerer
på et tidspunkt, hvor der består et gyldigt pantsætningsforhold mellem deres datterselskaber,
forbliver panteretten gyldig, men pantet kan ikke tjene til sikkerhed for
gæld, der stiftes mellem parterne efter det tidspunkt, hvor parterne er blevet nærstående.
4.3. Ikke virksomheds- og fordringspant samtidig – TL § 47 e, stk. 2
Mulighederne for virksomhedspant henholdsvis fordringspant er begrænset på den
måde, at der på intet tidspunkt kan være tinglyst både virksomhedspant og fordringspant
på pantsætterens blad i personbogen, jf. TL § 47 e, stk. 2. En virksomhed
må således vælge, hvilken panteordning den vil benytte sig af. Forbuddet har til
formål at undgå udhuling af udlægsreglen i TL § 47 c, stk. 5, idet en virksomhedspanthaver
kunne begrænse reglens virkning ved sammen med virksomhedspantet at
få fordringspant i virksomhedens fordringer, idet tinglyst fordringspant ikke kan
tilsidesættes af et senere udlæg. Selv om denne risiko kun foreligger, hvis virksomhedspantet
omfatter fordringer efter TL § 47 c, stk. 3, nr. 1, er forbuddet i TL § 47
e, stk. 2, formuleret helt generelt. Hvis en virksomhed stifter fordringspant, er virksomhedspant
således i enhver henseende udelukket. Tilsvarende vil virksomhedens
stiftelse af virksomhedspant i enhver aktivgruppe – selv om fordringer ikke er om-
66. Om TL § 43, stk. 2, se bl.a. Virksomhedspant s. 22 ff.
28

fattet – udelukke fordringspant. Dette forekommer ikke velbegrundet, da udlægsreglen
i TL § 47 c, stk. 5, ikke svækkes herved.
4.4. Pantsætterens insolvensbehandling – TL § 47 f
Virksomhedspant og fordringspant omfatter som udgangspunkt pantsætterens fremtidige
erhvervelser. I medfør af TL § 47 f omfatter hverken virksomhedspant eller fordringspant
dog aktiver, som pantsætteren erhverver efter, at der er afsagt konkursdekret, indledt rekonstruktionsbehandling
eller indledt gældssaneringssag mod pantsætteren. Ved sådan insolvensbehandling
afskæres virksomhedspantet og fordringspantet således fra at omfatte
yderligere fremtidige erhvervelser. Aktiver, som skyldneren har erhvervet før insolvensbehandlingen,
er fortsat omfattet af virksomhedspantet.
29

Forkortelser
Betænkning 1459, 2005 Betænkning nr. 1459, 2005 om virksomhedspant.
Justitsministeriet den 23. februar 2005.
FT Folketingstidende
gbl. Gældsbrevsloven.
Indledning til tingsretten Peter Mortensen: Indledning til tingsretten – tred-
jemandskonflikter vedrørende løsøre (2. udg.
2009). Med stencileret tillæg (kapitel VIII): »Særligt
om pant – B som under- og håndpanthaver«
(oktober 2012).
Kreditorforfølgning Bo von Eyben og Peter Møgelvang-Hansen: Kre-
ditorforfølgning – materiel foged- og konkursret
(6. udg. 2010).
Pant Vagn Carstensen og Thomas Rørdam: Pant (7.
udg. 2002).
Panteret Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars
Henrik Gam Madsen: Panteret (4. udg. 2012).
Sikkerhed i fast ejendom Peter Mortensen: Sikkerhed i fast ejendom (2010).
Sikkerhed i fordringer Nis Jul Clausen og Camilla Hørby Jensen: Sikker-
hed i fordringer (6. udg. 2011).
TL Tinglysningsloven
U Ugeskrift for Retsvæsen
Virksomhedspant Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lars Linden-
crone Petersen og Thorvald Spanggaard: Virk-
somhedspant (2008).
30