Klik her - Gladsaxe Lærerforening

G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G
Nr. 2 I April 2010
• Nedtur
• To skolekulturer mødes
• Pædagogik med hovedet under armen
• Opgør med den individualiserede skole

Thomas Agerskov
Næstformand i GLF,
medlem af fagligt udvalg
thag@dlf.org
Skriftlige henvendelser til 020@dlf.org
Henrik Poulsen
Formand for Gladsaxe Lærerforening
og Hovedbestyrelsesmedlem
hp@dlf.org
Mette Fredensborg
Formand for pædagogisk udvalg,
medlem af koloniudvalg
Ole Kobberup Larsen
Webmaster, medlem af koloniudvalg
og fagligt udvalg
okla@dlf.org
Nikolaj Dahlkild
Formand for fagligt udvalg og
medlem af pædagogisk udvalg
Jeanette H. Christiansen
Kredsbladsredaktør, presseansvarlig,
formand for kolonierne og medlem af
pædagogisk udvalg
jeac@dlf.org
John Rasmussen
Medlem af pædagogisk udvalg og
fagligt udvalg
jras@dlf.org
Rita Hagmann
Sekretær
riha@dlf.org
Har du brug for en personlig samtale med råd og
vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid
i lærerforeningen.
Kontoret
Stengårds Allé 197
Tlf. 3956 5511 - Fax 3956 1648
E-mail: 020@dlf.org
www.glf.dk
Åbent: Ma. - to. 9.00 - 15.00
Fre. 9.00 - 13.00
Sekretær Rita Hagmann
Kolonierne Forretningsfører Emil Kestler træffes på kontoret onsdag
og torsdag fra kl. 10 til 15
Koloni- Gert Hermansen.
kasserer Gironr. 805-8814.
Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer
Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen
Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Poul Hansen
Børneinst.: Lisbet H. Strachan
Udviklingsrådet: John Rasmussen
Tyverne udgives af
Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20
Redaktion: Jeanette H. Christiansen
Bladet udkommer 5 gange årligt, med mulighed for
ekstranumre.
Stof til næste nummer af Tyverne
Indhold nr. 2. april 2010
Sats og tryk
Grafia Design
Vandtårnsvej 100
2860 Søborg
Oplag: 1453
ISSN: 1396-7266
Deadline er 14. maj 2010. Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren.
Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg – især hvis de kommer i sidste øjeblik.
Debatindlæg og artikler modtages via e-mail. Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at
forkorte indsendte indlæg.
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
To skolekulturer mødes, og sød musik opstår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Pædagogik med hovedet under armen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Mindeord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Opgør med den individualiserede skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11-14
Stor ros til arbejdsgruppen for deres ”rive-bide-kradse-skema” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Gladsaxe Lærerforenings volleyballturnering 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Generalforsamling 2010 i Gladsaxe Lærerforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Undskyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Forside: Elever på Bagsværd Skole demonstrerer, hvordan den nye flotte gynge fungerer.
Svanemærket tryksag 541-757

Nedtur
Af Henrik Poulsen
Det er i Gladsaxe gået galt med mange skolers
økonomi i 2009. Et forbrug, der ligger 17 mio. kr.
over de udmeldte budgetter, skal nedbringes.
Hvem kender svaret eller svarene på spørgsmålet? Hvorfor?
Er det:
• Stigende lønudgifter grundet OK08?
• Uigennemskuelige budgetudmeldinger, der kommer
inde i budgetåret?
• Den ny budgetmodel, der har flyttet rundt på resurserne?
• Decentralisering af specialundervisningen med færre
resurser?
• Manglende lokal styring - upræcis budgetlægning?
• Manglende budgetopfølgning – manglende rettidig
omhu?
• Svingende elevtal og dermed usikkert budgetgrundlag?
• For ringe og for sen backup fra forvaltningen?
• For få midler til opgaverne?
Vi ville gerne kunne præsentere et svar, men kan kun pege
på, at nogle af de ovenstående sætninger kan være plausible.
Der er i forvaltningen nedsat en arbejdsgruppe, der skal
udarbejde en rapport om miseren.
Konsekvenserne bliver nu rullet ud over skolerne.
Det bliver ren nedtur mange steder. Mange lærerstillinger
bliver nedlagt. En meget stor gruppe på over 35 tidsbegrænsede
ansatte lærere mister deres arbejde. En række
fastansatte lærere skal indgå i forflyttelser til andre skoler.
Heldigvis synes muligheden for afsked af fastansatte lærere
afværget. Det faste lærerkorps skal på flere skoler tage sig
af barselsvikariater o. lign., jobs som kan løbe ud i skoleårets
løb, hvilket skaber usikkerhed om jobmulighederne
fremadrettet.
Foreningen har i samarbejde med skolelederne og forvaltningen
søgt at sikre, at denne smertelige proces under alle
omstændigheder foregår på en måde, så der tages hensyn til
såvel ansættelsesmæssige regler som god personalepolitik.
Uden at der skal lægges pres på den enkelte medarbejder
har parterne den 15. april i mail til alle lærerne spurgt, om
at der er flere, der overvejer at søge pension, nedsat arbejdstid,
orlov m.v. Vi har bedt om, at besked herom meddeles så
betids, at det kan indgå i beregningen af, hvor mange lærere
der skal ”prikkes”.
Tyverne 2 | 2010
Men uanset hvordan man end vender og drejer det, så er
det en meget kedelig udvikling, som desværre finder sted i
ganske mange kommuner landet over.
Nogle steder skyldes det deciderede kommunale besparelser,
andre steder som i Gladsaxe ved at økonomien er løbet
løbsk.
Det vil gå hårdt ud over de nye lærere, som kommunerne på
sigt har så voldsomt brug for i takt med, at de store årgange
af tjenestemandsansatte lærere går på pension.
For eleverne bliver der tale om, at der må skæres på
timetallet i fagene, specialundervisning, holddelingstimer,
lejrskoler, undervisningsmaterialer.
I horisonten tegner der sig et billede af, at den offentlige
sektor skal på en gevaldig sparekur.
Regeringens konvergensplan lægger op til, at den offentlige
sektor over de næste 3 år skal levere milliard besparelser.
Det betyder nedskæringer og fyringer i kommunerne –
uanset om der kommer flere børn eller ældre, og uanset at
folketinget finder på nye tiltag, som kommunerne skal løse.
Det bliver kommunerne, der skal spændes for. For regeringen
har lovet ekstra midler til hospitalerne, og den regning
skal kommunerne betale.
Hvorledes vil kommunerne takle den situation? Vil
Kommunernes Landsforening igen logre med halen efter
forhandlingerne om årets økonomiaftale, eller vil man stå
fast på, at velfærden i den offentlige sektor i daginstitutioner,
på skoler og i ældreplejen ikke skal forringes?
Hvordan skal vi sikre bedre resultater med langt færre
hænder?
Hvad betyder disse udsigter for medarbejdernes arbejdsvilkår
– for de der bliver tilbage, når fyringerne er gennemført?
Skal målet om attraktive arbejdspladser med et
godt arbejdsmiljø afløses af effektiviseringer og stress. Og
hvad betyder det for den offentlige sektor, der under alle
omstændigheder snart igen skal rekruttere ny arbejdskræft,
at de nyuddannede kastes ud i arbejdsløshed? Er det ikke at
spænde ben for sig selv?
Der er behov for en helt anden politik. Den nuværende
regering har været med til at solde den økonomiske fremgang
væk ved bl.a. at pumpe ufinansierede skattelettelser
ud – endda på et tidspunkt, hvor man vidste, at man var på
vej ud i sumpen.
3

To skolekulturer mødes
og sød musik opstår!
Det er så her pavillionerne skal
stå, det er en logistisk stor opgave
Fusionen af Bagsværd skole og Søndergård skole er efter sommerferien en realitet.
Politikerne på rådhuset har besluttet, at Gladsaxe kommunes skolevæsen skal have
en ny skole. Den er projekteret til 2013 og den ny skole, Bagsværd skole, skal ligge
hvor Søndergård skole ligger. Indtil da rykker Søndergård med lærere og elever over
på Bagsværd skole og her skal de være sammen og danne ny skole frem til den
endelige flytning.
4 Tyverne 2 | 2010

Mogens Wolstrup, det er mig magtpåliggende,
at vi følger børnene godt over.
Af Jeanette Christiansen
Vinterens brutale frostgreb
er efterhånden ved at vige
landet, det måtte jo komme,
men det er som om, foråret har svært
ved at få fodfæste. Det er en kold
vind, som farer igennem mig og videre
frem med hvirvlende blade og flaksende
solsorte og skader, der nidkært
forsvarer territoriet med skrig og skrål.
Det er tilsyneladende ikke temperaturen
der afgør, hvilken årstid det er,
men solen der driver det biologiske ur.
Redebyggerne har i den grad travlt!
Hundrede års skoletradition
sætter sine spor
Jeg ser op på den traditionsrige gamle
rødstens bygning, Bagsværd skole,
som for kort tid siden fejrede 100 år.
Jeg søger med øjnene efter det skilt,
som kan vise vej til lærerværelset
og finder det. På vej op ad trappen
forsøger jeg at forestille mig, hvor
mange småfolk der med forskellig
motivation igennem tiden har passeret
skoleporten for at få del i kundskaber
og viden. Jeg er selv rundet af en
gammel folkeskole på Nørrebro og
fornemmer her samme ånd.
Tyverne 2 | 2010
De gjorde regning uden vært
Det er en væsensforskellig historie,
der strækker sig over godt 40 år, som
Søndergårds skole har gennemlevet.
Søndergård skole opstod, fordi
Stengård skole ikke kunne rumme det
store antal elever, der var i distriktet.
Søndergård skole var tænkt som
en midlertidig nødvendighed, men
skolen kom for at blive, det fortæller
historien. Den blev populær og
velsøgt, og trods politikernes vedvarende
pres og ønske om at skrue ned
for blusset vandt forældre, elever og
lærere terræn.
Majbritt Andersen og Mogens
Wolstrup er inviteret til en samtale
om forandringer og perspektiver i den
kommende skolesammenlægning.
Vi sidder på skolepsykologens kontor
og Maibritt Andersen (Bagsværd
skole), fortæller, at hun har været lærer
i ca. 20 år i Gladsaxe Kommune.
Maibritt underviser i dansk, er
læsevejleder og underviser i specialundervisning.
Mogens Wolstrup
(Søndergård skole), hvis lærergerning
strækker sig over det dobbelte i
tidsperspektiv, har været i Gladsaxe
siden `74. Mogens underviser i dansk,
musik og har speciale i film og tv.
”Hvornår hørte I, at der var tale om
skolesammenlægning”?
”Vi har slet ikke været inde i billedet
meget længe. Vi har lige fejret 100 års
jubilæum, og borgmesteren stod og
sagde, at det var dejligt med sådan en
gammel skole!
Skolebestyrelsen og lærerne havde i
forbindelse med jubilæet fremført,
hvad skolen kunne have brug for i
fremtiden for at være i trit med tiden.
Det er vel snart et par år siden, vi
hørte det”, fortæller Maibritt på sin
stille og rolige facon.
Lars med riven
”Det var vel i 2007, vi fik beskeden.
Den konservative politiker, Lars Abel
havde længe været fremme med riven
med forskellige planer. Lars Abels
ønske var, at den nye skole skulle
Majbritt, Bagsværd skole, det er som, når
mennesker møde og sød musik opstår.
placeres, hvor Bagsværd Skole ligger,
og at der på Søndergård Skoles areal
skulle være et sportscenter. Han blev
dog overhalet indenom af socialdemokraterne.”
Mogens ser energisk på os
og rykker lidt frem i sædet.
”Ja, det blev jo lanceret som: Nu bygger
vi en ny skole!” siger jeg for at gøde
jorden.
”Vi var mildest talt chokerede! Det
har jo hele tiden været Søndergård,
som har været i søgelyset. Vi har,
som alle andre lærere, fulgt dem
og følt med dem. Så vi havde ingen
forestillinger om dette! Ikke i vores
vildeste fantasi! Skolebestyrelse og
ledelse og lærere har jo længe arbejdet
for forbedringer på Bagsværd. Det
kan jo være, at det har haft en vis
betydning… Vi vidste godt, at vores
placering lokalt var tæt på Værebro
og følte, at man i kommunen havde
særlige planer med Værebro Skole…”
Maibritt slår ud med hånden.
”På Søndergård blev vi overraskede,
men ikke chokerede. Lars Abel har
som sagt, været ude med riven før.
Vi havde nærmest lige fået renoveret
skolen for 15 mio. Vi troede da ikke
man ville bruge så mange penge og
5

så kort efter rive skolen ned”, siger
Mogens indigneret.
”Hvordan har processen været? I rykker
herover og Familieskolen får ny adresse.”
Mogens: ”Der er sket ret meget. Der
blev nedsat en visionsgruppe, som vi
skulle komme med input til. Der blev
arrangeret et kæmpemøde over to
dage med lærere, pædagoger, skolebestyrelser
og skolekonsulenter fra
forvaltningen. Det var udmærket og
der kom mange ideer på bordet, som
skal skæres til.”
”Jamen, der har været rigtig mange
tiltag hen ad vejen. Det store SATs
projekt med rummeligheden, LP -
modellen er vi gået sammen om. Og
samarbejdet om kompetencecenteret
og vejlederne er sat i værk, fortæller
Maibritt.
Dobbelte funktioner
”Der er vel sagtens en række funktioner
på begge skoler som varetages af lærere,
hvor der må blive en overlapning? Fx
har jeg hørt, at I beholder begge tillidsrepræsentanter
for en tid. Det lyder
meget godt!” forsøger jeg med.
”Der er blevet lyttet til lærerne, og der
er ingen, som får frataget funktioner.
Men der er nogen, som har ønsket at
stoppe med deres funktion, og nogen
skal dele en funktion, siger Maibritt,
”fagfordelingen er godt i gang, og
her er der også to kulturer, som skal
samarbejdes.
Vi skal fx have en afdelingsopdelt
skole. Det har vi ikke prøvet før, men
Søndergård har. Vi føler, der bliver
lyttet til os, men der bliver ikke lovet
guld og grønne skove. Det første år
bliver der ikke lavet klassesammenlægninger.”
Ledelsen på den nye skole er
bestemt
Det er lederen fra Bagsværd Skole,
vicelederen fra Søndergård skole og
SFO-lederen fra Søndergård, som
danner ledelsesteam på den kommende
Bagsværd Skole.
”Det har været en smertefuld og svær
proces. Hårdt! Det ved jeg”, siger
Maibritt stille.
Trængel i idrætshallen
”Ja, men nu er det bestemt! Og nu
er vi i gang med microniveauet, hvor
klasserne vandrer over og kigger.
Eleverne på Søndergård er nysgerrige
og lidt bekymrede over, at der er
mindre plads. De store er ærgerlige
over, at de ikke skal med og ikke når
at være på den store nye skole. Men de
fra mellemtrinnet synes, det er spændende
med de nye piger og drenge”,
supplerer Mogens muntert, der bliver
dog et logistisk problem. Der bliver
trængsel i idrætshallen, det kan godt
bekymre mig. Der er ikke meget plads
og nu har de sat containerne op, hvor
vi skal være…”
”Du mener vel pavillonerne!” Udbryder
jeg fnisende.
”Ha, ha!” Skrupgriner Mogens, og
Maibritt og jeg overgiver os til latteren.
”Nej, jeg mener sgu containere,
du må godt citere mig! Det er samme
slags, som de brugte på Værebro efter
branden, insisterer Mogens.
Maibritt giver, i solidaritet med de
mindre elever, luft for deres bekymring
for alt det nye:” Det er ikke alle
forældre, der har villet lægge børn til
denne flytning. Nogen har syntes, at
det har været for meget. De små føler
sig lidt klemt.
Vi bruger vældig meget tid på at tale
om det. Det er tanken, at alt skal være
på plads, når skoleklokken ringer ud
før sommerferien.”
Tid til at takke af
”Enkelte ældre kolleger har fundet
det betids at tage skridtet og gå på
pension. Men lærerne er over en bred
kam meget positive nu”, indskyder
Maibritt.
To kulturer mødes
”Ja, for nu må jeg jo spørge, kan I lide
hinanden?” spørger jeg drillende.
Maibritt og Mogens kigger på
hinanden og nikker og smiler.
”Vi har haft det godt på Bagsværd
skole, men vi glæder os efterhånden.
Det er to forskellige skolekulturer der
møder hinanden. På Bagsværd er vi
gode til at lytte og høre og tale med
hinanden. Tingene foregår på en rolig
og ordentlig måde, med respekt for
hinandens arbejde. Jeg glæder mig til
at få en stor håndfuld nye kolleger,
som aldersmæssigt ligger i tredverne
og fyrrene. De har erfaringer!” siger
Maibritt, mens hun ser Mogens i
øjnene.
”Vi glæder os også på Søndergård.
Vi har jo en mere kontant kultur hos
os, fordi vi har været inde i så mange
turbulenser. Vi har været nedlægningstruet
mange gange og har måttet
kæmpe for vores skoles eksistens. Hos
os, kan man sige, har det været efter
devisen: Lad det blive bedste argument,
der vinder! Men vi har gang i en
god udvikling, holder mange møder
og taler også pædagogik”, medgiver
Mogens.
”Vi har da også holdt fester!” udbryder
Maibritt grinende.
”Ja, bevar mig! Det skal nok blive
godt!” nikker Mogens.
Fusionen er en udfordring
”Det største bliver den udfordring, der
ligger i at få det til at fungere. Jeg oplever,
at der er grobund for noget godt,
når vi samarbejder i mindre grupper”,
siger Mogens, ”men man har fx valgt,
at skolen skal hedde Bagsværd, det
synes jeg, der ligger et signal i”.
Majbritt protesterer: ”Jamen, argumentet
er, at skolen ligger i Bagsværd!
Men det er da rigtigt, at der er en
signalværdi i navnet, og det erkender
jeg, at man skulle have overvejet…”
”Ja, man kunne have valgt at kalde
den Ny Bagsværd Skole. Der er følelser
knyttet til navne”, indskyder jeg.
Afslutningsvis taler vi om, at det
kan være interessant at besøge skolen
engang i efteråret, når det hele er
faldet mere på plads. Vi går en runde i
skolegården og jeg ser beundrende på
nogle af de flotte legeredskaber.
Det har været gaver i forbindelse med
de 100 år.
6 Tyverne 2 | 2010

Pædagogik
med hovedet under armen
Af Henrik Poulsen
Metaforen lancerede jeg på
DLFs kongres i efteråret,
efter at Mogens Clausen,
delegeret fra Djurs, havde
givet udtryk for, at der
måtte være var nogle på
Djursland, der gik med
papirsposer over hovedet,
når økonomi og resurser til
specialundervisningen ikke
hang sammen.
Jeg vil med et konkret
eksempel berette om
problemstillingen.
Undervisningsassistent uden
uddannelse
På Gladsaxe Skole har en elev
modtaget støtteundervisning af en
undervisningsassistent en time dagligt
siden nytår.
Eleven, der går i 5.kl., har meget store
indlæringsvanskeligheder. Elevens
læsestandpunkt svarer til niveauet i 1.
klasse.
Undervisningsassistenten, der ingen
uddannelse har og derfor ikke har
nogen viden/erfaring med undervisning,
er pålagt denne opgave af
skolens ledelse.
Foreningen retter henvendelse
Den 4. februar skriver foreningen
til skolen og gør opmærksom på, at
det er i strid med folkeskolelovens
bestemmelser, samt bekendtgørelsen
og vejledningen, som
Undervisningsministeriet har udsendt
om folkeskolens specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand,
at sætte ikke-uddannede til at varetage
undervisning.
Gladsaxe Skole har derfor ikke hjemmel
til at sætte ikke-læreruddannet
personale til at varetage undervisningsopgaver
– og slet ikke opgaver af
denne karakter.
I brevet henviser foreningen til den
seneste forskning på området, som
Niels Egelund og Susan Tetler, DPU,
beskriver i deres rapport ”Effekter af
specialundervisningen - Pædagogiske
vilkår i komplicerede læringssituationer
og elevernes faglige, sociale og
personlige resultater”. Rapporten
dokumenterer, at det er af afgørende
betydning, at specialundervisningen
gives af en specialundervisningslærer.
Møde på skolen
Foreningen inviteres til møde på
Gladsaxe skole, idet man mener, at jeg
ikke har fået beskrevet alle aspekter
af situationen. På mødet får jeg at
vide, at ordningen er kommet i stand
på foranledning af klasselærer og
specialundervisningskoordinator, og at
undervisningsassistenten får undervisningsmaterialer
og instruktion af
skolens specialundervisningskoordinator.
Det stiller ikke foreningen tilfreds,
fordi vi må fastholde, at når der er
tale om undervisning, så skal det være
med læreruddannede. Det er helt
uholdbart, at eleven ikke får den rette
undervisning, som denne har brug for,
og vi er endda vidende om, at skolen
råder over ledig specialundervisningskapacitet
pga. en elevflytning.
Mødet ender ikke med det resultat,
at skolen vil overveje sagen og vende
tilbage i uge 8.
Nota bene
Foreningen gør også i referatet fra
mødet opmærksom på at undervisning
i folkeskolen er dækket af
”Overenskomst for lærere m. fil. i
folkeskolen og specialundervisning
for voksne”. Foreningen henviste til
§ 1 i overenskomsten. Og at det efter
foreningens opfattelse er tale om et
brud på overenskomsten.
Afvisning
Skolens ledelse sender fredag i uge
8 sit svar og påstår: ”Den fysiske
tilstedeværelse med eleven varetages af
undervisningsassistenten, hvis opgave
det er at føre tilsyn med eleven. Der er
§ 28. For at kunne varetage undervisning
i grundskolen og i 10. klasse
skal den pågældende have gennemført
uddannelsen til lærer i folkeskolen,
jf. dog stk. 2 og 3, eller anden
læreruddannelse, der er godkendt af
undervisningsministeren i denne henseende.
Godkendelsen kan betinges
af, at de uddannede består en prøve
ved en professionshøjskole, der af
undervisningsministeren er godkendt
til at uddanne lærere i folkeskolen.
Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde fravige bestemmelsen i
1. pkt.1)
Stk. 2. Der kan ansættes personer
med særlige kvalifikationer til at
undervise i enkelte fag.
Folkeskoleloven
Tyverne 2 | 2010 7

altså ikke tale om at undervisningsassistenten
har ansvar for eller gennemfører
undervisning eller specialundervisning
således som du anfører i dit brev til os.”
Man begrunder det altså med, at skolens
specialundervisningskoordinator
udstyrer undervisningsassistenten med
undervisningsmaterialer og at ”planlægningen,
udførelse og evalueringen af
forløbet” ligger hos specialundervisningskoordinatoren.
Tilsyn i undervisningstiden
Foreningen kan ikke acceptere
skoleledelsens beskrivelse. Hvis en elev
tages ud af undervisningen i sin klasse
1 lektion om dagen og sættes sammen
med en voksen, som skal forsøge at
lære eleven at læse, så fører den voksne
ikke tilsyn med eleven.
Der er jo ikke ”dømt frikvarter” en
time om dagen! Der er ganske enkelt
tale om, at undervisningsassistenten
prøver at lære eleven at læse med et
undervisningsmateriale, der er tilpasset
eleven.
Foreningen er ikke i tvivl om, at
assistenten er sat på en meget svær
opgave, som han ikke har forudsætninger
for at løse, men undervisning
er det, uanset hvordan man vender og
drejer det! Det falder helt uden for,
hvad lovgivningen foreskriver.
8
§ 17. ”Specialpædagogisk bistand i
grundskolen og i 10. klasse varetages
af lærere, der gennem særlig
uddannelse eller på anden måde har
tilegnet sig de fornødne forudsætninger.
…”
Stk. 2. Supplerende specialundervisning,
jf. § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog
gives af lærere i det pågældende fag,
normalt elevens lærer i faget.
Fra Bekendtgørelsen om folkeskolens
specialundervisning
og anden specialpædagogisk
bistand
Eleven har brug for specialundervisning
varetaget af en lærer.
Tilbagetog
Mens foreningen forberedte sagen til
Danmarks Lærerforening, hørte vi
på ”vandrørene”, at skolen var ved at
ændre opfattelse og efter påske ville
ændre ordningen.
Direkte adspurgt i mail svarer
skoleleder Per Ungfelt, at han ”regner
med at finde en løsning i forhold til den
pågældende elev fra klassen. Det bliver
sandsynligvis sådan, at en af lærerne
overtager opgaven på andre vilkår. Jeg
vil anholde din formulering i forhold til
at undervisningsassistenten underviser.
Det gør han efter vores opfattelse ikke,
han fører tilsyn.”
Efterspil
Foreningen har taget oplysningen til
efterretning, men anført at assistenten
skal aflønnes for sit arbejde efter den
timeløn, der er aftalt mellem LC
og KL om undervisning varetaget
af ikke-læreruddannede. Dette har
skolens ledelse ikke svaret på.
Hvor er vores professionelle og faglige
stolthed på vej hen?
Tilbage står man og undrer sig over,
at en ansvarlig skoleledelse handler
således over for elev med store indlæringsvanskeligheder.
Eleven er kendt
af PPR, som ikke har været inddraget
i denne foranstaltning.
Det er mangel på faglighed, og det er
en ledelse ude af trit med lovgivning
og almindelig sund fornuft, der tager
sådanne skridt.
Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke
min anerkendelse af, at HP giver
mig mulighed for at svare på den
kritik, han og dermed GLF retter
mod Gladsaxe Skoles håndtering af
”En tredje måde at tilrettelægge den
specialpædagogiske bistand på er
ved at lade støtten foregå parallelt
med den almindelige undervisningstid.
I sådanne tilfælde bevarer
eleven sin tilknytning til klassen,
men modtager særligt tilrettelagt
undervisning i det pågældende fag
parallelt med den almindelige undervisning.
Denne organiseringsform
benyttes kun, hvis skolens leder ud
fra den pædagogisk-psykologiske
vurdering og efter samråd med
forældrene vurderer, at eleven ikke
får det nødvendige udbytte af de to
ovenstående organisationsformer.
Denne undervisning bør tilrettelægges
således, at eleven ikke går glip
af fagundervisning. Hvis støtten i en
periode gives parallelt med anden
undervisning, skal det sikres, at
elevens undervisning samordnes, og
at der eventuelt gives supplerende
undervisning, således at eleven ikke
fratages muligheden for at følge klassens
undervisning.”
Fra vejledningen om folkeskolens
specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand
Det er pædagogik med hovedet under
armen.
Replik til artikel af Henrik Poulsens (HP) artikel
om støtteundervisning på Gladsaxe Skole.
en specialundervisnings-problematik.
Min taknemmelighed overfor indholdet
i artiklen er imidlertid til at
overse. Der er forhold omkring eleven,
forældrene, undervisningsassistenten
Tyverne 2 | 2010

og de lærere, der er involveret i denne
problematik, jeg af gode grunde ikke
kan komme ind på her, men det skal
ikke forhindre mig i at kommentere
en-keltdele af kritikken.
Henrik Poulsens første løsning af det,
han anså for problemet, var, at den
undervisningsassistent, der havde
opgaven med eleven, skulle aflønnes
som lærer. Så var problemet løst.
Så meget for den professionelle og
faglige stolthed, som anføres i afsnittet
efterspil.
Til læsernes information, så er
undervisningsassistenten organiseret
i FOA.
Retfærdigvis trak HP denne mulighed
tilbage efter nogle dage. Jeg formoder,
at han må være kommet på bedre
tanker.
Artiklens overskrift kunne gøre en
Ekstrabladsjournalist misundelig.
”Pædagogik med hovedet under
armen”. Niels Egelund, som på det
sidste er kommet ind i varmen hos
GLF, tages til indtægt for HP’s
hovedanke, at undervisningsassistenten
udfører specialundervisning og at
det bør udføres af en specialundervisningslærer.
Niels Egelund har i mange år sat
Svar fra Henrik Poulsen
Foreningen kan kun være tilfreds
med, at vores vedholdende pres har
udvirket, at skolen har fundet ind på
rette vej. Men det bekymrer os dog, at
Per Ungfelt ikke vil medgive, at han
har været på vildveje. Det gælder i
forhold til lovgivning og overenskomster.
Ideen med at lade lærere instruere
uuddannede, der kan indtræde i
lærerens sted, må alene gælde nødløsninger
i fx vikarsituationer.
I forhold til at levere kvalitet i undervisningen,
er alle parter inkl. OECD
enige om, at læreren er den mest
betydende part i forhold til elevernes
fingeren på væsentlige problemfelter i
folkeskolen på en særdeles kompetent
og ikke altid lige populær måde. I
forhold til undervisning og specialundervisning
peger han blandt andet på,
at relationen mellem lærer/voksen og
elev er altafgørende for, om der kan
undervises eller måske mere korrekt
foregå læring.
I den aktuelle situation var det skolens
vurdering, at undervisningsassistenten
kunne varetage en opgave i forhold
til eleven, som eleven havde udbytte
af. Det faglige havde specialundervsiningskoordinatoren
i samarbejde med
elevens lærere ansvaret for. Eleven og
undervisningsassisten-ten fungerede
fint sammen, relationen var god og
positiv.
Når HP antyder, at han er underinformeret,
er jeg lidt overrasket, idet
elevens lærer sidder i kredsbestyrelsen
og således skulle have mulighed for
at informere HP alt det, han havde
behov for.
Det burde være kendt viden for HP, at
jeg havde møde med lærerne i klassen
før påske. Her blev det fastslået, at
ordningen med undervisningsassistenten
under alle omstændigheder
var midlertidig, at jeg ikke ønskede
læring. Foreningen har derfor hele
tiden fastholdt, at der skal uddannede
lærerkræfter til at varetage specialundervisning.
Når jeg har peget på, at skolen skulle
aflønne undervisningsassistenten som
lærer, er det for at sikre, at skolen
ikke undergraver lærernes overenskomst.
Den mulighed tilkendegav
jeg mundtligt, men har fastholdt, at
ordningen under alle omstændigheder
var en ringe løsning.
Jeg har fastholdt mit synspunkt så sent
som i mail af 17. marts og forlangt
at assistentens læste lektioner skal afregnes
med taksten for undervisning.
en konflikt med GLF om sagen og at
det kunne fremskynde en overgang til
en anden model for støtte til eleven.
Torsdag efter påske var der møde mellem
den pågældende lærer, klasselæreren,
viceskolelederen og barnets mor,
hvor den fremtidige støtte blev aftalt,
til alles tilfredshed i øvrigt. Desuden
er HP bekendt med, at Gladsaxe
Skole ikke fremover har midler til at
aflønne en undervisningsassistent,
så det problem, som GLF ser, er p.t.
forsvundet.
Hvorfor så denne artikel, hvis tone
bringer mindelser om faglig kamp og
” jeg kan se et rødt flag smælde” frem?
Vi har taget diskussionen på skolen
og der er fundet en løsning, alle burde
være glade for.
Ledelse og skolens medarbejdere bør
i samarbejde finde løsninger, som er
til gavn for eleverne, uden at gammeldags
fagforeningsprincipper spænder
ben herfor.
Per Ungfelt
Skoleleder
Gladsaxe Skole
Alt andet er løntrykkeri, men det er
måske gammeldags fagforeningsprincipper
i Per Ungfelts verden.
Per Ungfelt refererer i sit svar til,
at han har kommunikeret med et
bestyrelsesmedlem, der er ansat på
skolen om sagen.
P.U. har følt sig dækket ind her. Men
til dette må jeg anføre, at når foreningen
henvender sig skriftligt i en sag,
og der er uenighed, forventer foreningen
at få direkte skriftlig besked.
Tyverne 2 | 2010 9

Mindeord
Svend Lau 16. april 1942 - 13. februar 2010
Af Henrik Poulsen
Svend Lau var om nogen et
aktiv for lærerne i Gladsaxe
Lærerforening.
Svend stammede fra Falster, men
flyttede til Gladsaxe, hvor han selv var
elev på Mørkhøj skole, der den gang
havde til huse i Lundevangs skoles
bygninger.
Han blev uddannet lærer ved Blågård
Seminarium i 1966 med linjefag i
geografi og fik ansættelse på Vadgård
Skole i Gladsaxe.
Svend kom hurtigt ind i det faglige
arbejde. Han blev tillidsrepræsentant,
og i 1979 blev han indvalgt i Gladsaxe
Lærerforenings bestyrelse og blev
kredsens kasserer. Han har fortalt, at
opgaven var temmelig uoverskuelig til
en start, da der var meget at rette op
på. Men det fik Svend styr på. Han
regnskaber passede på øren, og kun
en gang havde han ikke kunnet finde
årsagen til en ubalance på 13 ører, da
årsregnskabet skulle aflægges. Det
viste sig, at Svend havde glemt renteindtægten
fra Arbejdernes Landsbank,
hvor foreningen har et mindre beløb
stående, fordi vi har vores bankboks
Af Henrik Poulsen
Foreningens
ældste medlem
pensioneret lærer
Else Jensen døde
op til påskeferien.
Else Jensen blev
101 gammel.
I sine aktive år som lærer var Else
Jensen ansat på 3 skoler, Bagsværd,
Søborg og Enghavegård skole.
10
der. Den opdagelse gjorde man ved
revisionen. Derfor blev han drillet af
foreningens revisor, tidligere formand
Sigurd Colstrup, der spøgte med, at
der i revisorbemærkningerne kunne
stå: ”Regnskabet revideret og bragt i
orden!”. Det blev ved spøgen.
Kassererhvervet bestred Svend med
stor dygtighed i 27 år. Det har været
utrolig trygt at have en så driftsikker
kasserer i foreningen. Der var styr på
alt, hvad Svend havde af opgaver, og
slap tiden op om dagen, tog han gerne
aftenen og sene nattetimer til hjælp.
Da der var lærerarbejdsløshed i
slutningen af 80’erne, organiserede
Svend en alternativ arbejdsformidling.
Når skolerne havde et job, ringede de
ofte til Svend, der formidlede kontakten
mellem skolen og den arbejdsløse.
Mange læreres første kontakt med
foreningen gik gennem Svend.
Med den arbejdstidsaftale, der blev
indført ved OK99, skulle en række
timer gøres mere konkret op, bl.a.
tiden til elevpauser. Forhandlingerne
om netop denne opgave blev særdeles
vanskelige, og kommunen ønskede,
at der blev afsat en ramme, der var
alt for lav. Uenighederne medførte et
Else Jensen var som ganske ung lærer
med til at samle penge ind til køb af
en den grund i Rørvig, hvor der senere
blev opført feriekolonien Isøre. Else
Jensen deltog i foreningens koloniarbejde
fra dets start i 1931.
Foreningen lejede en FDF-hytte ved
Solrød Strand for 150 kr., og pigekolonien
bestående af 36 piger blev ledet
af en Frøken Olsen og af Else Jensen.
Af foreningens annaler fremgår det
også, at Else Jensen har været medlem
Svend Lau finder sin første underskrift i
regnskabet
Æresmedlem Else Jensen 24.12 1908 - 30.3. 2010
forhandlingssammenbrud, men Svend
gav ikke op, men rekvirerede alle skolernes
skemabøger, hvorefter han skole
for skole talte hver lærers arbejdstid
op. Med den dokumentation i ryggen
var vejen banet for et forlig.
I de senere år helligede Svend sig
udmøntningen af lokalløn. Aftalerne
skulle indgås lokalt på alle 21 tjenestesteder.
Det troede kommunen vist,
at vi ville knække halsen på, men
Svend sørgede for, at vi var grundigt
forberedt til hver forhandling. Ingen
andre i DLF havde så godt styr på
regnskabet om tilbageløbsmidler, som
Svend havde. Igen klar dokumentation
til gavn for medlemmerne. At vi så
ikke altid fik alle pengene ”med hjem”,
nagede ham. Alligevel vil jeg hævde,
at netop via Svends indsats er vi en af
de kredse i DLF, der bedst har kunnet
løfte lønforhandlingerne lokalt.
Vi vil huske Svend for hans store
engagement i arbejdet for lærerne i
Gladsaxe. Æret være hans minde.
af foreningens bestyrelse. Intet var
mere naturligt end at udnævne Else
Jensen til æresmedlem af Gladsaxe
Lærerforening i forbindelse med 75
års jubilæet for foreningens feriekolonier,
der blev fejret ved en reception
på Stengård Skole.
Else var aktiv til det sidste, og hun
deltog trofast i foreningens julefrokost
for pensionister på Hotel Frederiksdal.
Æret været hendes minde.
Tyverne 2 | 2010

Opgør med
den individualiserende skole
På generalforsamlingen i Pædagogiske Psykologers Forening
(PPF) den 16. marts på Nyborg Strand kom Bjarne Nielsen,
der er PPFs formand ind på udviklingen i folkeskolen.
Jeg havde som hovedstyrelsesmedlem den fornøjelse at
deltage i generalforsamlingen. Jeg synes, at Bjarne Nielsen,
der til daglig fagchef i Frederikssund Kommune, i sin
beretning fremkom med så væsentlige problematiseringer
af folkeskolens udvikling, at en bredere kreds bør stifte
bekendt skal med dem.
God læselyst! vh. Henrik Poulsen
Af Bjarne Nielsen
Inddrag forskningen!
I dette indlæg i den mundtlige
beretning vil jeg primært søge at sætte
fokus på vigtigheden af, at PPR – både
på kommuneniveau og på skole- og
klasseniveau – får inddraget eksisterende
forskning til at skabe forståelse
for, hvilke faktorer der kan vanskeliggøre
skolens og lærernes arbejde med
de undervisningsmæssige udfordringer,
der findes i enhver klasse.
Niveaudeling giver negativ
effekt
Der er bredt politisk ønske om, at flest
mulige elever skal undervises med udgangspunkt
i den almindelige klasse.
Nogle med særlig specialpædagogisk
støtte i hele skoleforløbet.
Vi ved fra forskning – bl.a. samlet
op i 2002 af Skolverket i Sverige, at
langvarig niveaugruppering af elever
er negativt for disse elevers skoleudbytte.
Tyverne 2 | 2010
Det er igen blevet bekræftet af en helt
ny rapport fra Skolverket om, hvilke
faktorer der påvirker resultaterne i den
svenske grundskole.
Der peges bl.a. på de stigmatiserende
effekter af niveaugrupperingen, der
gradvist medfører ringere selvopfattelse
og motivation hos eleverne. Det
ringere faglige niveau hænger også
sammen med reducerede forventninger
fra lærerne, og der er tale om en
livslang effekt.
Specialklasselever med for
ringe fagligt niveau
En ny rapport fra AKF, der nu betyder
Anvendt Kommunal Forskning, viser
også, at elever, der har gået i specialklasser
eller skoler, har store problemer
med deres ringe faglige niveau i deres
videre uddannelsesforløb. Det er også
et stort problem, at så få får mulighed
for at komme til de afsluttende prøver
i folkeskolen.
Al den viden siger os jo, at det er
et meget stort ansvar at rådgive om
Bjarne Nielsen
elevers henvisning til specialklasse
eller specialskole, og at det har en
livslang effekt.
AKF-rapporten, som vi vil anmelde i
et kommende nummer af PPF-Nyt,
giver en del kritik af PPRs rolle i
forbindelse med undervisningen af
elever i specialklasser.
Der peges bl.a. på PPRs usynlighed
revisitationer i forhold til den
kendsgerning, at mange specialklasser
har en meget bred målgruppe, og
der synes at være forholdsvis mange
fejlvisiteringer, der ikke opdages ved
revisitation. PPR savnes desuden i
forhold til supervision af lærergruppen.
Det betyder jo ikke, at det ikke vil
være både relevant og nødvendigt i
en række tilfælde at henvise elever til
specialklasse eller specialskole.
PPR skal være tydelig
Men det er en vigtig opgave for PPR
at medvirke til at pege på de nødvendige
betingelser for, at elever kan

undervises kvalificeret i deres egen
klasse.
Der er jo aktuelt nogle rammebetingelser,
der i særlig grad vanskeliggør
denne opgaver. I mange kommuner
medfører de aktuelle store økonomiske
problemer en gevaldig stramning af
betingelserne i bl.a. folkeskolen. Det
er meget almindeligt, at der foretages
alle mulige manøvrer for at sikre så
høje klassekvotienter som muligt. Når
de gennemsnitlige klassekvotienter for
de nye børnehaveklasser overstiger 27,
så er det jo gift for de svageste elever
og mulighederne for at hjælpe dem
tilstrækkeligt.
Når der så samtidigt skæres i den
almindelige specialundervisning og
måske i timetallet til den almindelige
undervisning, så bliver det yderligere
svært.
Specialundervisningstimer
misbruges
Desværre oplever vi jo også oveni,
at de eksisterende specialressourcer
på en skole bliver anvendt meget
uhensigtsmæssigt, bl.a. ved anvendelse
af lærere uden specialpædagogisk
kompetence. Der meldes også om
store problemer med aflysning af støttetimer
ved sygefravær, og en hel del
af ressourcerne bruges desuden mange
steder til tolærerordninger. Her ved vi
jo fra DPU-rapporten (Niels Egelund/
Susan Tetler 2009), at dette er aldeles
virkningsløst i forhold til elever med
særlige behov – medmindre den
ene lærer har en specialpædagogisk
kompetence på et relevant område,
og at det udnyttes metodisk i den
rollefordeling, der aftales mellem de
to lærere.
Men der er jo også en række forhold i
skolens organisering og virke, der kan
medføre, at skolen så at sige er med til
at skabe sine egne problemer.
Niels Egelund har – bl.a. på baggrund
af DPU-rapporten – beskrevet den
såkaldt fleksible skole som et stort
fritidshjem.
Der stilles meget store krav til
elevernes sociale kompetencer og
eleverne skal være gode til at arbejde
selvstændig med stor ansvarlighed
og god motivation. Det ved vi jo er
meget svært for en del børn.
Skaber skolen selv problembørn?
Eksempelvis bliver vi jo tit spurgt,
hvorfor der udnævnes så mange elever
til at have ADHD. Selv om det er en
længere debat værdig, så må vi sige, at
der efterhånden er en del forskning,
der peger på, at der er forhold i selve
skolen og i de senere års skoleudvikling,
der er fremmende for udvikling
af problemer.
To helt nye forskningsrapporter peger
på en række træk fra skoleudviklingen,
der har sammenhæng med såvel
ringere skoleudbytte som omfang af
problemadfærd.
Den ene er den tidligere nævnte
rapport fra det svenske Skolverket,
der bygger på tilgængelig svensk og
international forskning.
Her peges bl.a. på de mange forskellige
faktorer, der påvirker elevernes
skoleudbytte med bl.a. elevernes
sociale baggrund med forældrenes uddannelsesniveau,
deres forventninger
og ambitioner, om forældrene forstår
skolens sprog, og om de er aktivt
involverede i skolearbejdet. Kort sagt
er hjemmets læreplan væsentlig for
alle elevers skoleudbytte.
4 negative faktorer
Der peges i særlig grad på fire faktorer,
der har sammenhæng med ringere
skoleudbytte for eleverne i de svenske
skoler:
Segregering er en af disse faktorer,
og dermed menes tendensen i
Sverige til, at skolerne bliver mere og
mere homogene, således at elever med
samme baggrund samles på samme
skole, bl.a. på grund af forældrenes
aktive valg af skole. Dermed får
forældrefaktoren større indflydelse
på elevernes skoleudbytte. Jo mere
homogen elevsammensætningen på en
skole er, jo stærkere bliver effekten af
den sociale baggrund.
Decentralisering af skolerne er en
anden faktor. Her peges bl.a. på, at
kommunernes styring af skolerne ofte
baserer sig på ens tildelingskriterier
af ressourcer til trods for, at der i
virkeligheden er meget store forskelle
mellem elevbaggrunden på de enkelte
skoler.
Tyverne 2 | 2010

Niveaudeling og lavere forventninger
Den tredje faktor vedrører den aktuelle
tendens til i øget omfang at anvende
forskellige former for differentiering
af eleverne på baggrund af forskellige
kriterier, fx niveau. Undersøgelserne
viser, at det påvirker elevernes skoleudbytte
i negativ grad, og der henvises
bl.a. til de mere generelle erfaringer og
viden fra mere permanent niveaugruppering.
Der tales om selvopfyldende
profetier i forbindelse med lærernes
lavere forventninger, der gradvist også
smitter af på eleverne, således at deres
forventninger også bliver lavere end
nødvendigt. Den stigende anvendelse
af organisatorisk differentiering og
individuelt arbejde i skolen vil jeg
komme yderligere ind på efterfølgende.
Ansvar for egen læring
Den fjerde faktor, gælder den stigende
udvikling i retning mod øget individualisering
i skolen. Den indebærer en
forskydning af ansvar fra læreren til
eleven og i forlængelse heraf til hjemmet.
Når elevernes ansvar for egen
læring øges, bliver eleven automatisk
afhængig af mere støtte hjemmefra.
Hermed får forældrefaktorerne meget
stor betydning for elevernes skoleudbytte.
Selv i gruppearbejde bliver det mere
og mere almindeligt, at den enkelte
elev i stor udstrækning sidder med
sit eget arbejde. Lærerens tid bruges
Tyverne 2 | 2010
ikke til fælles gennemgang og dialog,
men i højere grad til administration,
information og instruktioner.
Der peges på en sammenhæng mellem
øget individualisering og den øgede
vægt på centrale styredokumenter og
planer, der overlader ganske meget til
den enkelte lærers egen fortolkning.
Det understreges, at det er vigtigt at
skelne imellem individuelt arbejde –
hvor de nævnte negative konsekvenser
optræder – og en undervisning, hvor
der tages individuelle hensyn.
Sidstnævnte har ikke de samme negative
konsekvenser, men det kræver, at
den enkelte lærer har mulighed for at
sikre sig nære relationer til hver enkelt
elev og samtidig har et kendskab til
den enkelte elev og dennes styrker,
interesser og tidligere erfaringer.
Sammenhængen mellem kundskab
og omsorg for de enkelte elever bliver
understreget.
Individualisering skaber problemadfærd
En forskningsrapport fra LP-arbejdet i
Norge sætter yderligere fokus på bl.a.
to af de nævnte faktorer – nemlig skolernes
brug af differentiering og brug
af individualiserede arbejdsmåder.
Thomas Nordahl er en af forfatterne
til denne rapport, der er fra 2009.
Rapporten samler karakteristika for
skoler med ringe problemadfærd i
forhold til skoler med megen problemadfærd.
De generelle svar på dette bakker
DPU-undersøgelsen op, fx ved at
fastslå, at skoler med ringe problemadfærd
er skoler, der er præget af
samarbejde mellem lærere indbyrdes
og i forhold til skolelederen og med
megen fælles pædagogisk refleksion.
Lærerne gives frihed og tillid inden for
de fælles standarder og værdier, og der
er tydelige forventninger fra skolens
ledelse til såvel lærere som elever.
Læreren har en autoritativ ledelse af
klassen, der er positive relationer mellem
lærer og elever og mellem eleverne
indbyrdes.
Mere lærerstyret undervisning
Men der er to yderligere meget klare
tendenser i overensstemmelse med
rapporten fra Skolverket.
Skoler med lav forekomst af problemadfærd
bruger kun i ringe omfang
organisatorisk differentiering, hvor
eleverne er organiseret i egne grupper
ud fra fagligt niveau eller efter andre
kriterier. Samtidig ses ringe brug af
individualiserede arbejdsmåder.
Begrundelserne for at anvende forskellige
former for niveau- og differentierede
arbejdsformer er, at de kan være

egnede til at tilpasse og differentiere
undervisningen til den enkelte elev.
Omkostningerne kan derimod være
mindre tid og mulighed for at opbygge
stabile læringsmiljøer – og det
kan medføre mere problemadfærd.
I forhold til at vælge mere individualiserede
arbejdsmåder, som giver større
ansvar til eleverne for egen læring,
så kan det medføre konsekvenser
som vandring, passivitet, uro, larm,
ukoncentration og usikkerhed hos
mange elever. Lærerrollen kan derved
let blive for perifer, det faglige fokus
og elevernes læring reduceres og
opfølgning af den enkelte elev bliver
vanskeliggjort.
Fokus på fællesskabet
Det svar, der gives i rapporten omtales
i forbindelse med det, som man i
Norge kalder Tilpasset Læring.
Der bør fokuseres på og tages udgangspunkt
i fællesskabet i klassen og
kollektive tilnærmelser ved tilrettelæggelse
af undervisningen. Lærernes
handleberedskab og strategier til at
tilpasse undervisningen til hele klassen
er vigtig. Den sociale deltagelse og
fælles referenceramme bliver et vigtigt
udgangspunkt for læring. Lærerstyret
undervisning inden for klassefællesskabet
giver bedre mulighed for at
skabe struktur, forudsigelighed og
positiv stemning – og der er mindre
problemadfærd.
Hvad kan vi lære?
Når vi omsætter den her nævnte viden
fra aktuelle forskningsrapporter fra
vore to nabolande, så må det give
anledning til overvejelser hos os på
PPR. Er der grund til at antage, at der
kan være lignende problemer i den
danske folkeskole, der bør ses på og
vurderes?
Folkeskoleloven lægger meget op til
holddeling som et vigtigt pædagogisk
princip, der skal tage højde for, at
elever er meget forskellige. Nogle
steder eksperimenterer man med
næsten helt at afskaffe klassen som
det stabile sociale fundament for
elevernes undervisning. Forsøg med
rullende skolestart gør skolestarten til
et særdeles individuelt anliggende. I
vældig mange skoler har man tredelt
skolen i indskoling, mellemtrin
og overbygning. Og en del steder
medfører dette et totalt lærerskift for
eleverne i denne forbindelse tre gange
i skoleforløbet.
Ændringer i skolen uden
forskningsmæssigt belæg
Fælles for de mange organisatoriske
ændringer i skolen er, at de ikke på
nogen måde hviler på forskningsmæssig
viden om effekt. Det har mere
eller mindre bare udviklet sig ud fra
konkrete parters private opfattelser.
Det er en kendt erfaring, at strukturelle
og organisatoriske ændringer
godt kan vise sig positive, når de
involverede selv har udviklet ideerne
og bakker dem engageret og helhjertet
op i praksis.
Det bliver straks langt mere problematisk,
når strukturelle ændringer
bliver besluttet, uden at det sikres, at
der er den fornødne opbakning og
forståelse fra de involverede lærere.
Hvis den enkelte lærer ikke har en
ændret struktur inde på rygmarven,
så bliver situationen diffus for læreren,
og det rammer i særlig grad elever
med behov for megen struktur og
forudsigelighed.
Vi må på PPR sikre os helt aktuel
viden fra forskning om skolen og de
faktorer, der afgør, hvilke problemer
der dukker op. Det nødvendiggør, at
vi blander os kraftigt i den pædagogiske
debat i kommunen og på den
enkelte skole. Det er fatalt, hvis vi vil
kunne beskyldes for at medvirke til
at løse skolens problemer ved blot at
lægge op til, at flere og flere udskilles
fra den almindelige undervisning.
Tyverne 2 | 2010

Stor ros
til arbejdsgruppen
for deres
”rive-bide-kradseskema”
Af Jeanette Christiansen
”I Danmarks Lærerforening
har vi med bekymring
konstateret, at der er
uforholdsmæssig høje tal
i anmeldelser af vold og
trusler om vold i folkeskolen.
- Og vi har interesseret
os for, hvad I gør lokalt i
organisationen. Derfor blev
vi meget glade, da vi læste
artiklen i Tyverne, og kunne
se at I har gang i et meget
vigtigt stykke arbejde med
at udvikle en form for fælles
registrering, og det ser bare
super godt ud og det er et
vældig godt stykke arbejde”
sagde Birthe Hansen, som
sidder i arbejdsmiljøgruppen
i DLF.
Den 8. marts havde Gladsaxe
Lærerforening inviteret
sikkerhedsrepræsentanterne
(sir) ved specialskoler og grupper og
ledere til et møde, hvor man skulle
Tyverne 2 | 2010
drøfte det forslag til registreringsskema,
som Lene (Lundevangskole)
Gitte (Værebro skole) og Hanne Marie
(Bakkeskolen) havde udarbejdet for
vold og trusler om vold.
Gråzoner
Poul Hansen, arbejdsmiljøansvarlig
i GLF, bød velkommen til de mange
fremmødte og sagde, at det er med
en trist baggrund, at vi har inviteret
til mødet, fordi vi kan konstatere,
at 50% af anmeldelserne for vold
og trusler om vold har sin grund i
specialskolerne og specialgrupperne.
Men derudover er der en gråzone, som
handler om de episoder i det daglige
pædagogiske arbejde, som ikke her
og nu giver anledning til anmeldelser,
men som har en karakter af intimidering
og verbal fornedrelse/chikane
af de ansatte. Det kan være et vilkår i
arbejdet, men ikke desto mindre bør
vi internt registrere hændelserne, og
det er et skema til et sådan brug, vi
skal diskutere i dag.
Skemaet fungerer i praksis
Lene kunne fortælle, at de længe på
Lundevang skole havde diskuteret,
hvordan man kunne håndtere de
mindre ting, ”vi ville gerne have et
rive – kradseskema med en ensartet-
hed i kommunen. Skemaerne skulle
samles i elevernes sagsmapper og ville
kunne bruges til dokumentation i
forhold til Arbejdsskadestyrelsen, når
en kollega går ned.
Kravet til dette skema skulle være,
at var så enkelt og overskueligt, at
det ikke ville opleves tidskrævende
og besværligt at udfylde. Det skulle
derfor være ja og nej afkrydsninger.
Dette skema, I har her, er afprøvet
på Lundevang og Værebro, og det
fungerer!”
Forny pædagogisk praksis
Gitte (Værebro skole) sagde, at det
er vigtigt, at skemaet er let at få fat i,
det kan evt ligge hos skolelederen og
hos skolens sikkerhedsrepræsentant.
Formålet med disse registreringer er
også at konstatere, om der er særlige
mønstre i elevernes adfærd, vi skal
være opmærksomme på. Der kan være
en stor hyppighed af voldsom adfærd,
og det kan man evaluere på. Det kan
være, at man skal ændre på pædagogisk
praksis eller ”frede” en lærer ved
at bytte rundt i lærerbesætningen.
Lederen skal kvittere med sin
underskrift
På skemaet er der afslutningsvis et felt,
hvor skolens leder skal underskrive
15

skemaet. Hensigten er, at sikre at
lederen er bekendt med hændelsen og
herefter kan følge op på sagen med
samtaler o. a. efter behov.
Hvad bruges lederens underskrift
til?
Søren, viceleder Søndergård skole,
spurgte bekymret, hvad formålet
med mødet var. Han ønskede ikke
at blive taget til indtægt for en fælles
indstilling herfra. Søren kunne give et
eksempel på, at hans underskrift var
blevet brugt til en skadesanmeldelse,
hvilket var kommet bag på ham, efter
at han havde skrevet under på et ”rive-
kradse skema”.
Handleplaner skal være opfølgningen
Søren mente videre, at det var vigtigt,
at disse sager blev fulgt op af handleplaner.
Han havde i øvrigt kontaktet
forvaltningen i anledningen af mødet
og mente, at det var vigtigt at inddrage
dem i arbejdet. Endvidere må
vi arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø,
og ikke låse os fast i for mange
registreringer. Grænser for, hvad man
16
kan finde sig i, er ikke ens for alle, det
er en fornemmelses sag.
Skemaet kan buges fornuftigt
og godt
Danny, leder af Lundevang, betonede
at alt hvad der kan bruges godt og
fornuftigt også kan misbruges. Det er
vigtigt, at den som føler sig intimideret,
har ret til at føle det og blive hørt
og få bearbejdet det. Der skal måske
flere samtaler til. Skemaet er godt og
vedr. underskriften, skal der i feltet
stå, at lederen har set skemaet.
Det er for lærerens skyld
Kirsten, sikkerhedsrep. Mørkhøjskole,
mente at skemaet i høj grad var for
lærernes skyld. Det skal kunne bruges
til at dokumentere, når en kollega
går ned pga for mange hændelser,
som kan være grove tilsvininger,
små slag og spark og spyt fra elever.
Underskriften på ”rive – kradse
skemaet” skal garantere, at lederen
har set skemaet, ikke set det der
er sket, men ”hørt!” Vi skal skelne
mellem, hvad der er mindre ting og
hvad der er større, som skal anmeldes
som arbejdsskader. Men de mindre
ting ophober sig over tid og lagres i
kroppen og i psyken. Pludselig kan en
mindre hændelse udløse, at en kollega
ikke længere kan fungere i jobbet.
Derfor skal hændelserne registreres, så
de kan dokumentere.
Firs procent af konflikterne er
initieret af personalet
Søren, leder af Bakkeskolen, roste også
skemaet og gjorde opmærksom på,
at spørgsmålet i skemaet, om der er
anvendt magt overfor eleven, er problematisk,
fordi forældrene skal inddrages.
Skemaet er vigtigt for eleverne,
fordi det tyder på, at pædagogikken
skal ændres. Undersøgelser peger på,
at op til 80% af konflikterne initieres
af personalet. Her må vi have uddannelse,
der skal tilføres viden. Den
langsigtede løsning er uddannelse, det
betyder alt! Det kan vi konstatere på
Bakke skolen. Foreningen skal sætte
fokus på efteruddannelse!
Skam og skyld
I diskussionen om, hvem der har
ansvaret for sikkerhedsarbejdet, ligger
Der lyttes til erfaringerne for ændret pædagogisk praksis, møde vedr. rive kradse skemaer God og konstruktiv debat på mødet om rive kradse
skemaets udformning
Tyverne 2 | 2010

dette hos lederen. Lederne bliver
på den måde nøglepersoner og har
et stort etisk ansvar. Kunsten er at
finde en balance i det krydsfelt, hvor
medarbejderen føler sig intimideret
og ikke nødvendigvis har fået flækket
øjenbrynet eller fået blå mærker, men
alligevel har brug for at blive behandlet
ordentlig og taget alvorlig, hvor
det udefra kan synes bagatelagtigt.
Flere på mødet tilkendegav, at der er
aspekter som skam og skyld, følelser
som følge af intimideringen, der kan
være svært at tale om. Ved at sætte ord
på bliver det legitimt at registrere og
bruge skemaerne, hvilket i dag ikke
altid er regelen.
Vi vender tilbage
Gitte, SIR, Værebro skole, rundede
mødet af med at love at sende de
Tyverne 2 | 2010
redigerede skemaer ud til skolerne,
forvaltningen, DLF og GLFs hjemmeside.
Poul og Jeanette lovede, at Gladsaxe
Lærerforening vil følge op med
initiativer, hvor vi kan samle ledere og
SIR fra skolerne til kursus og erfaringsudveksling
om arbejdsmiljø.
Vi takkede for det flotte fremmøde og
glædede os til det videre samarbejde.
Easy systemet, når arbejdsskader
anmeldes
Gry Meisner, sikkerhedsleder i forvaltningen,
havde desværre måttet melde
afbud til mødet, men foreningen har
et godt samarbejde med forvaltningen
omkring disse ting. Tanken havde
været, at Gry skulle have fortalt os om
Easy systemet, som alle skal bruge,
Poul indleder mødet om rive kradse skemaer med ledere og SIR
når der skal anmeldes arbejdsskader.
Det vil blive på et senere møde.
På mødet deltog:
Jakob (leder) Værebro skole, Gitte
(Sir) Værebro skole, Martin (leder)
Mørkhøj skole, Kirsten (SIR)
Mørkhøj skole, Lene (SIR) talepædagogerne,
Niels (SIR) Høje Gladsaxe
skole, Danny (leder) Lundevang
skole, Lene (SIR) Lundevang skole,
Carsten (afdelingsleder) Gladsaxe
skole, Ann (kontaktlærer adhd), Rune
(SIR) Bagsværd kostskole, Søren
(leder) Bakkeskolen, Hanne Marie
(SIR) Bakkeskolen, Søren (viceleder)
Søndergård skole, John (SIR)
Søndergård skole.
Poul og Jeanette Gladsaxe
Lærerforening, Birthe Hansen,
DLF.
17

Gladsaxe Lærerforenings
volleyballturnering 2010
18
Af Ole Larsen
Den årligt tilbagevendende volleyballturnering
fandt i år sted fredag den 26/2.
Klokken 14.30 mødte forventningsfulde
spillere op til, hvad der skulle vise sig at blive en
af de mest spændende og velspillede turneringer i
mange år. Det var lykkedes Marielyst Skole, som arrangør,
at låne begge haller i Gladsaxe sportscenter.
Der var derfor mulighed for at inddele turneringen
i to rækker. En række for de seriøse og en række for
de der ”bare” ville hygge sig.
God ide med de to rækker
Det viste sig at være en god idé med de to rækker.
Alle så ud til at have en god oplevelse. De forsvarende
mestre fra Værebro Skole kæmpede sig endnu en
gang i finalen, hvor de skulle møde et topmotiveret
mandskab fra Bagsværd Kostskole. Efter en velspillet
og spændende kamp måtte Værebro, som jo
ellers havde vundet turneringen de sidste år, strække
våben og nye mestre skulle kåres.
I B-rækken kom finalen til at stå mellem
Søndergård Skole og Søborg Skole. Det var lykkedes
Søborg Skole at rekruttere selveste Elvis, der med
vanlig elegant hånd styrede damerne. I den sidste
ende viste det sig, at Søborg Skoles større rutine
skulle blive afgørende og de trak sig sejrrigt ud af
opgøret.
Efter en hyggelig og spændende eftermiddag var
der lagt op til en dejlig fest på Marielyst Skole, hvor
stedets kantinepersonale havde forberedt et festmåltid,
som absolut levede op til forventningerne.
Ved festen blev vandrepokalen delt ud til Bagsværd
Kostskole, som har den opgave at få indgraveret
deres navn inden næste års volleyballturnering.
Der var 170 deltagere, hvilket jo må siges er
ensbetydende med succes. Vi vil i Gladsaxe
Lærerforening bruge det kommende år til at arbejde
videre med arrangementets udformning. Næste års
arrangement vil Værebro Skole stå for.
Til sidst skal der lyde en tak til alle deltagerne og
den arrangerende skole.
Tyverne 2 | 2010

Generalforsamling 2010
Gladsaxe Lærerforening
Af Jeanette Christiansen
Tirsdag den 2. marts var
kredsens årlige generalforsamling
på Mørkhøj skole,
traditionen tro, og lærere
fra skolerne mødte op til en
eftermiddag med kollegial
samvær og faglige forhold
på dagsordenen.
Tyverne 2 | 2010
I
alt var vi 110 forsamlet, det
afslørede antallet af anvendte
tallerkner (men også antallet af
afgivne stemmer) ved den senere middag,
og stemningen var god og tonen
som sædvanlig saglig.
Mindeord for Svend Lau
Henrik Poulsen tog indledningsvis
ordet og udtalte et mindeord for
Svend Lau, som døde efter længere
tids sygdom den 13. februar.
Generalforsamlingen holdt et minuts
stilhed. Mindeord for Svend Lau er at
finde andet sted i bladet.
Temaerne på generalforsamlingen
var
• OK 11
• Regeringens 360 graders eftersyn
• Skolerådets anbefalinger
• Kommunens rummelighedsprojekt
• Skoleårets planlægning
Faglige forhold til diskussion
Connie Berg, Gladsaxe skole, gik
på talerstolen for at give udtryk for
sin undren og bekymring over det
paradoks, at der på skolerne er ansat
19

20 Tyverne 2 | 2010

lærere, som ikke er uddannede, når
vi i kommunen har lærere, som ikke
har job. Tillidsrepræsentanterne har
her en opgave, som handler om, at
de lægger pres på ledelserne for at der
ansættes uddannede lærere.
Henrik replicerede, at det for foreningen
kan være svært at få et overblik,
men det er rigtigt, at TR er et vigtigt
led til kredsen, som er meget afhængige
af at få oplysningerne så vi kan
handle på det. Ifølge Folkeskoleloven
skal man være uddannet. Der kan
dog gøres undtagelser, og det udnytter
nogle ledere.
Bjarne Pedersen, Høje Gladsaxe skole,
ville vide hvilke tiltag foreningen
agtede at gøre i forhold til de vidt
forskellige arbejdstidsforhold, som
er skolebibliotekarerne er underlagt.
På Høje Gladsaxe er man helt nede
og skrabe bunden og på andre skoler
gives langt bedre forhold.
Henrik svarede på dette, at arbejdstidsaftalen
netop skulle evalueres på
et kursus for TR i april og skolebibliotekerne
ville være et af punkterne.
Foreningen vil forsøge at hjælpe TR
på skolerne med en bedre løsning.
Kommunale forhold
til diskussion
Torsten Lange, Gladsaxe skole,
spurgte til effektiviseringsskemaet,
som står i beretningen. Hvordan skal
skemaet forstås? Og hvad vil der ske?
Dette kunne Henrik ikke hjælpe med,
idet det var Byrådets budgetvedtagelse.
Men det var tal på effektiviseringer,
som i øvrigt gjaldt kommunen
➜
1. Der er god stemning og snakken går fornøjet
ved bordene i pausen, generalforsamling
2010
2. Vibeke og Jørn i stort smil, Emil i baggrunden,
generalforsamling
3. Willi, Gladsaxe skole, i gang med at fortælle
en underfundig historie, generalforsamling
4. Kim, Connie og Jesper, smukke smil til
fotografen, generalforsamling
Tyverne 2 | 2010
over en bred kam. Hovedudvalget har
dog bedt om at blive holdt orienteret.
Pædagogiske forhold til
diskussion
Kjeld Resen gik på talerstolen og
gjorde forsamlingen bekendt med en
undersøgelse om for tidlig fødte børn.
Antallet af for tidlig fødte er voldsomt
stigende og det kan betyde, at behovet
for specialundervisning stiger. Der
er tale om 2 elever i gennemsnit pr.
klasse.
Jeanette Christiansen, Gladsaxe skole,
gav udtryk for sin bekymring over
ledelsens dispositioner i forhold til noget
specialundervisning, som er tildelt
en elev på skolen. Eleven som går i
femte klasse, er lettere hjerneskadet og
derfor meget faglig svag. Han har fået
en times støtte i dansk om dagen af en
undervisningsassistent, som er ganske
uden uddannelse. Dette er uacceptabelt
både fagligt og pædagogisk. I
en svarskrivelse til kredsen, skriver
skolens leder, at assistenten fører
tilsyn med eleven og er instrueret i,
hvordan han skal sætte eleven i gang.
En elev som ikke kan læse og arbejde
selvstændigt! Det sidste punktum er
ikke sat endnu. TRèrne opfordres til
at have et vågent øje på, hvordan der
disponeres i specialundervisningen.
Bjarne Pedersen, Høje Gladsaxe, ville
vide, om det er rigtigt at skolepsykologerne
havde fået besked på, at de ikke
måtte indstille elever til specialundervisning
efter behov. Hvem har givet
forbudet?
Henrik mente, at kommunen i flere
tilfælde, efter hans opfattelse, ikke
overholder bekendtgørelsen om specialundervisning.
Foreningen har flere
gange forsøgt at invitere psykologerne
til møde, for at høre om deres vilkår,
men mødet er udskudt. Psykologerne
er pressede på deres faglighed.
John Rasmussen, Lundevang skole,
annoncerede den næste rummelighedsundersøgelse,
som vil komme
før sommerferien. Undersøgelsen vil
danne grundlag for et møde med
politikerne.
Generalforsamlingen vedtog en udtalelse
vedr. rummelighedsprojektet.
Organisatoriske forhold
Poul Hansen, 10. Klasse Centret,
betonede vigtigheden af, at vi på skolerne
udviser rettidig omhu, når vores
kolleger har ondt i arbejdsmiljøet.
Vi skal være hurtigere til at kontakte
foreningen og få hjælp!
Den samlede beretning blev enstemmigt
vedtaget.
Et forslag under budgettet om at
støtte Unicef med et fast årligt beløb
på 2.500 blev enstemmigt vedtaget.
Valg til kredsstyrelsen og andre gode
funktioner
Lisbet Helweg ønskede ikke at genopstille
og fik stor tak for sine mange års
solide og kompetente faglige arbejde,
som mange medlemmer har haft
glæde af gennem tiden. Poul Hansen
genopstillede heller ikke, fordi han er
blevet ansat som koloniernes forretningsfører.
Poul nåede at have 25
års jubilæum i kredsstyrelsen og blev
takket for sine mange års engagement
og faglige dygtighed.
Henrik Poulsen blev valgt som
formand
Bestyrelsen blev sammensat som følger:
Thomas Agerskov, Søborg skole,
kongresdelegeret, Ole K. Larsen,
Marielyst skole, kongresdelegeret,
Jeanette Christiansen, Gladsaxe skole,
kongresdelegeret, Nikolaj Dahlkild,
Høje Gladssaxe skole, Mette
Fredensborg, Egegård skole, John
Rasmussen, Lundevang skole, Pernille
Olsen, Søborg skole, 1. Suppl., Lisbeth
Nielsen, Søborg skole, 2. Suppl.
Fanebærer
Ole K. Larsen, og Niels Stephensen
som suppl.
Kritisk revisor
Henrik Aardestrup, Birgitte Larsen
som suppl.
Generalforsamlingen sluttede på
bedste vis over et glas vin ved bordene,
hvor der også blev lidt tid til at snakke
med gamle studiekammerater og
kolleger.
21

Af Willi Bjerregaard
I
forrige nummer af Tyverne
havde jeg et mindre indlæg – mest
om kartoffelferiens trængsler i
fortiden. Herunder er jeg uforvarende
kommet til at anslå nogle strenge, som
Undskyld!
let rødmende og fnisende kolleger har
komplimenteret mig for med ordene:
”Det var altså under bæltestedet.”
Ved genlæsning af det skrevne kan
jeg kun finde ordet ”knæ”, der jo som
regel befinder sig i benævnte zone.
Altså under bæltestedet. Jeg beklager
til fulde de ubehagelige billeder af
historisk karakter, der ved læsning
af dette ord er fremkommet i enkelte
kollegers begrebsapparat. Og jeg
tilstår, at det kan være psykisk hårdt
således at blive konfronteret med, at
man i nutidens velfærdssamfund står
på skuldrene af forne tiders generationer
af slidere, som bogstaveligt talt
har befundet sig på knæene under det
daglige arbejde. Undskyld!
Det er såmænd ikke så længe siden,
at tingene var anderledes. Sådan
oplevede jeg selv som såkaldt ”ikke
anordningsmæssigt uddannet” vikar
og timelærer, at en overlærer klagede
sin bitre nød over min sprogbrug til
skoleinspektøren – sådan hed det den
Egentlig betyder overskriften vel: Uden
skyld, men nutidens trend er, at man
ikke føler skyld over noget, som man har
gjort, sagt eller tegnet, men alene over de
billeder og forestillinger, som det skabte i
modtagernes hjerner.
gang! – med ordene: ”Jeg er ikke dus
med en vikar!” Det grinede vi meget
af i den anden ende af lærerværelset.
Der er brug for humor. Således var det
udpræget også i kartoffelrækkerne. Et
eksempel fra skoleverdenen: En ung
pige stiger på rutebilen til Herning.
Ingen plads, men en beleven herre
tilbyder hende, at hun kan sætte sig på
hans knæ.
Hun fortæller det senere til sin mor,
der spørger, om hun fik at vide, hvad
han lavede – altså hvilket arbejde,
han havde. ”Han var skolelærer,”
fortæller hun. ”Hvordan kan du vide
det?” spørger moderen. ”Jo, for jeg sad
på hans penalhus hele vejen,” sagde
pigen.
Konerne grinede, så de trillede rundt
mellem rodknoldene. Jeg synes, at det
var synd for det fine penalhus. Sådan
er det: For den rene er alting rent!
Og altså lige igen for en sikkerheds
skyld:
Undskyld.
22 Tyverne 2 | 2010

Lejrskole via foreningen
Booking til lejrskoleophold sker ved
henvendelse til foreningens kontor.
Skal man være rimelig sikker på at få
sin ønskede uge, er det bedst at ringe et
Salgjerhøj
Salgjerhøjvej 52/Flade
7900 Nykøbing Mors
Tlf.: 9774 0112
Kolonien råder over i alt 48 sengepladser fordelt
på 7 ledervæ relser og 9 køjeværelser
med 2 køjesenge i hver.
Tilsynsførende: Kirsten Blaabjerg,
tlf. 9774 0527
Halleklippen
Årsdalevej 2/Nørremark
3730 Neksø
Tlf.: 5649 2071
Kolonien råder over i alt 56 sengepladser fordelt
på 4 ledervæ relser, 10 elevværelser med
2 kø jesenge i hver.
Tilsynsføren de: Gry Hellvik, tlf. 5649 4221
Tyverne 2 | 2010
år i forvejen. Booking kan foretages fra
januar året før, man ønsker at benytte
kolonien. Transporten til lejrskolen
foregår via Skolerejser – skolens kontor
Isøre
Korshage Fjordvej 28
4581 Rørvig
Tlf.: 5991 8805
Kolonien råder over i alt 60 sengepladser fordelt
på 9 ledervæ relser og 1 sovesal af 28
senge.
Tilsynsførende: Lars Isholdt,
tlf. 5136 4622
Drejø
Drejø Brovej 11/Drejø
5700 Svendborg
Tlf.: 6221 3912
Kolonien råder over i alt ca. 40 sengepladser.
Fordelt på 8 lederværelser og 8 værelser med
2 køjesenge i hver. Hvert rum har eget bad og
toilet.
Tilsynsførende: Susanne Larsen,
tlf. 3161 7512
har ansøgningsblanketter – også her er
det bedst at være i god tid.
Loddenhøj
Loddenhøjvej 218/Barsmark
6200 Aabenraa
Tlf.: 7461 7101
Kolonien råder over i alt 46 sen ge pladser fordelt
på 3 ledervæ relser og 9 køjeværelser
med 2 køjesenge i hver.
Tilsynsførende: Tommy Jensen,
tlf. 3057 7166
Priser 2009
Halleklippen, Loddenhøj og Salgjerhøj
lejes ud med økonoma. Pris kr. 600,- pr.
person for 5 dage.
Isøre og Drejø:
250 kr. for tre dage pr. pers. ekskl. kost
300 kr. for fire dage pr. pers. ekskl. kost
350 kr. for fem dage pr. pers. ekskl. kost
– også ankomst- og afrejsedag.
Foreningen udlejer også en villa ved
Loddenhøj, til foreningens medlemmer.
Fra påske til efterårsferien kr. 1.500,- pr.
uge, og fra efterårsferien til påske kr.
2.000,- pr. uge.
Ved leje af foreningens kolonier i
vintersæsonen tillægges kr. 1.500,- til
ekstra varme.
23

Det sker i huset . . .
Optakt til lejrskoler og sommerhold 2010
Årets tilsynsrejser er for alvor i gang med Emil Kestler(afgående forretningsfører)
og Poul Hansen (ny forretningsfører pr.1.08) og Jeanette Christiansen (ny formand
for kolonierne) som besøger kolonierne og går dem igennem for vedligeholdelser og
mangler sammen med den stedlige tilsynsførende.
Den første rejse gik til Loddenhøj i Sønder Jylland den 10. marts og her var hele
koloniudvalget med. Herefter vil de øvrige kolonier få besøg, og rejserne forventes
afsluttet med Halleklippen den 17. maj.
Nu er sommerholdene på plads!
Kolonirepræsentanterne har i den
sidste tid holdt møder, hvor de har
udtaget børn til sommerholdene 2010.
I alt skal 312 børn på sommerkoloni,
og de er fordelt på 9 hold.
Børnene og deres familie får besked
sidst i uge 16. Desværre har vi igen
måttet afvise ansøgere, og i år er det
70 børn.
De vil efter ønske blive sat på en
venteliste.
Alle kolonier er atter i brug, hvilket er
meget tilfredsstillende for koloniudvalget.
Det er et vigtigt politisk signal til vores
omverden, der fortæller, at der er et
stort behov for vores sommerkolonier.
Møde for holdlederne til sommerkolonierne
2010:
Torsdag den 27. maj er der møde for
sommerens holdledere i Gladsaxe
Lærerforening. Det sker som sædvanlig
under ledelse af Emil Kestler, som
vanen tro opmaner til begejstring og
forventning til de forestående sommerkolonier.
Det bliver det sidste møde for Emil
om kolonierne. Emil går af som forretningsfører
og kan med glæde og
stolthed gå sommeren i møde.
Tillidsrepræsentanterne holder det
sidste møde før sommerferien onsdag
den 9. juni.
Den 2. marts var de flittige pensionister
på besøg på Dieselmuseet. På billedet er
det blevet tid til en mellemmad.
Rundvisning på
Frihedsmuseet
19. maj
Det er nu 70 år siden, at Danmark
blev besat og 65 år siden, vi atter
blev befriet. I den anledning indbydes
Gladsaxe Lærerforenings pensionerede
medlemmer til en rundvisning på
Frihedsmuseet og i bunkerudstillingen.
Rundvisningen forestås af historiestuderende.
Efter rundvisningen er foreningen vært
ved et let traktement. Her kan, hvem
der vil, underholde med oplevelser fra
besættelsestiden.
Arrangementet finder sted onsdag d.
19. maj kl. 10.20.
Vi mødes foran Frihedsmuseet, Churchillparken
7.
Da museet har et maksimum på 30
deltagere, opfordres interesserede
til at tilmelde sig hurtigst muligt på
foreningens kontor på telefonnummer
39 56 55 11.
Omvisning på Frihedsmusee
Det er n
den, at v
saxe Læ
visning p
ningen fo
Efter om
Her kan
sættelse
Det foreg
Frihedsm
Da muse
interesse
gens kon