Ideologier og diskurser

Ideologier og diskurser Ideologier og diskurser

16.07.2013 Views

at en dominerende klasse er i stand til at fastholde sit herredømme – skabe et hegemonisk forhold – ved at udbrede sine egne ideer, så disse dels bliver alment accepterede overalt – i hverdagssproget, medierne, kunsten, videnskaben m.v. – dels fortrænger alle andre tanker og ideer fra disse områder. Hermed foregreb Gramsci en senere udvikling af det såkaldte diskursbegreb (se kapitel 6 ). Den tyske sociolog Karl Mannheim (1893-1947) søgte at udvikle et ikke-marxistisk ideologibegreb, som han definerede dels i forhold til begrebet utopi, dels i forhold til muligheden for objektiv erkendelse af de samfundsmæssige forhold. Ligesom Marx mente Mannheim, at ideer skabes af de samfundsmæssige forhold, men han tillagde ikke, som Marx gjorde, ideologibegrebet et negativt indhold. For ham var ideologier tankesystemer, som var udviklet til at forsvare den sociale orden – i modsætning til utopier, som fungerer som redskab for social forandring for undertrykte grupper. Mannheim skelnede endvidere mellem henholdsvis mindre gruppers løsere strukture- 11 Kapitel 1 rede partikulære ideologier og de langt mere omfattende totale ideologier. Såvel partikulære som totale ideologier tjener imidlertid ifølge Mannheim egoistiske særinteresser. Kun de intellektuelle kan opnå en objektiv forståelse af samfundet og hvad der gavner dette bedst, fordi de er i stand til at hæve sig op over snævre særinteresser. Den 2. verdenskrig og den efterfølgende Kolde Krig førte til udvikling af et stærkt negativt syn på ideologier. Bl. a. karakteriserede den østrigsk-britiske filosof Karl Popper (1902-1994) dem som lukkede tankesystemer, som påstod at have monopol på sandheden, og som ikke tolererede andre måder at tænke på. Han så dem som verdslige religioner, som med deres altomfattende – totaliserende – perspektiv kunne bruges som instrumenter til social kontrol og undertrykkelse. Dog skelnede han mellem på den ene side lukkede undertrykkende ideologier som fascisme og kommunisme og på den anden side et åbent tankesystem som liberalismen, der byggede på værdier som frihed, respekt for menneskerettigheder og tolerance. Figur 1.3. Oversigt over socialistiske og borgerlige ideologiopfattelser Karl Marx Antonio Gramsci Karl Mannheim Karl Popper Ideologiens baggrund Ideologiopfattelse Konsekvens af ideologien Produktionsforholdene Produktionsforholdene De aktuelle samfundsmæssige forhold Den herskende klasses interesser Dominerende klassers interesser 1. Partikulære ideologier, dvs. løsere strukturerede ideer hos grupper eller enkeltpersoner 2. Totale ideologier, som tjener som større gruppers eller samfunds verdensanskuelse Verdslige religioner Lukkede tankesystemer, som påstår at have monopol på sandheden Tilslører de reelle magtforhold og skaber „falsk bevidsthed“ Skaber hegemoni, dvs. at alle andre måder at tænke på fortrænges Tjener egoistiske interesser i forsvar for privilegierne under den herskende orden – i modsætning til utopier, som er udtryk for undertrykte gruppers ønske om forandring Instrumenter til social kontrol og undertrykkelse ( i modsætning til åbne tankesystemer som liberalismen)

Liberalister har primært under Den Kolde Krig udviklet et stærkt negativt syn på ideologier. Ideologier kommer let til at undertrykke mennesker, fordi ideologierne mener, at de har monopol på sandheden (se kapitel 2). Konservative har traditionelt haft et stærkt negativt syn på ideologibegrebet. De ser det som et barn af Oplysningstidens arrogante og overdrevne tro på, at fornuften er hævet over traditionelle værdier (se kapitel 3). Socialister ser traditionelt liberalisme og konservatisme som ideologier, der tilslører de reelle magtforhold og modsætninger i samfundet, en tilsløring, som skaber falsk bevidsthed hos de undertrykte masser. Socialismen selv opfattes derimod som sand, fordi den bygger på en objektiv og videnskabelig analyse af den samfundsmæssige udvikling (se kapitel 4). Fascister ser ikke deres tanker som en ideologi, men som en verdensanskuelse, idet ideologi for dem står for noget tørt, kedeligt og virkelighedsfjernt, der blokerer det centrale, som er at handle og ofre sig for „sagen“ (se kapitel 5). Forestillinger om det ideelle samfund De klassiske politiske ideologier er liberalisme, konservatisme, socialisme – og hertil føjes ofte fascisme. Disse ideologier har deres oprindelse i de moderne (industri)samfunds kriser og konflikter, skabt af markedskræfternes ulighedsskabende funktion. Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund skabte nogle grundlæggende ændringer på såvel individplan som på gruppe- og samfundsplan. Ændringerne var gradvise, men ikke desto mindre voldsomme, og det skabte behov for at finde svar og løsninger på de mange udfordringer, som udviklingen skabte. Tidligere kunne religionen give svar, men disse svar blev for mange mindre og 12 Kapitel 1 • • • • mindre relevante. Her tog de politiske ideolo gier over og gav individet redskaber til at gennemskue en kompliceret og forvirrende verden, og de kunne give mere tilfredsstillende svar end både religionen og videnskaben. Politiske ideologier kan som nævnt defineres som mere eller mindre systematiserede forestillinger om „det ideelle samfund“. Det er forestillinger, som hviler på en bestemt menneske-, stats- og samfundsopfattelse, og ideologien udfylder en række funktioner for dens tilhængere mht. forklaring, legitimering og handlingsanvisning. Mere uddybende kan man sige, at ideologierne giver forklaringer: Hvorfor er der konflikter inden for og imellem forskellige befolkningsgrupper eller forskellige nationer? Hvorfor opstår der økonomiske kriser? Og hvorfor rammer disse samfundets medlemmer forskelligt? ideologierne giver deres tilhængere nogle redskaber og værdier til at kunne afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, ondt eller godt. ideologierne tilbyder deres tilhængere et orienteringssystem – et socialt og kulturelt kompas – ved hjælp af hvilket de kan definere og få bekræftet deres individuelle og kollektive identitet. ideologierne giver deres tilhængere nogle handlingsanvisninger i forhold til konkrete politiske problemstillinger og udfordringer.

at en dominerende klasse er i stand til at fastholde<br />

sit herredømme – skabe et hegemonisk<br />

forhold – ved at udbrede sine egne ideer, så<br />

disse dels bliver alment accepterede overalt –<br />

i hverdagsspr<strong>og</strong>et, medierne, kunsten, videnskaben<br />

m.v. – dels fortrænger alle andre tanker<br />

<strong>og</strong> ideer fra disse områder. Hermed foregreb<br />

Gramsci en senere udvikling af det såkaldte<br />

diskursbegreb (se kapitel 6 ).<br />

Den tyske sociol<strong>og</strong> Karl Mannheim<br />

(1893-1947) søgte at udvikle et ikke-marxistisk<br />

ideol<strong>og</strong>ibegreb, som han definerede<br />

dels i forhold til begrebet utopi, dels i forhold<br />

til muligheden for objektiv erkendelse<br />

af de samfundsmæssige forhold. Ligesom<br />

Marx mente Mannheim, at ideer skabes af<br />

de samfundsmæssige forhold, men han tillagde<br />

ikke, som Marx gjorde, ideol<strong>og</strong>ibegrebet<br />

et negativt indhold. For ham var ideol<strong>og</strong>ier<br />

tankesystemer, som var udviklet til at<br />

forsvare den sociale orden – i modsætning<br />

til utopier, som fungerer som redskab for<br />

social forandring for undertrykte grupper.<br />

Mannheim skelnede endvidere mellem henholdsvis<br />

mindre gruppers løsere strukture-<br />

11 Kapitel 1<br />

rede partikulære ideol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> de langt mere<br />

omfattende totale ideol<strong>og</strong>ier. Såvel partikulære<br />

som totale ideol<strong>og</strong>ier tjener imidlertid<br />

ifølge Mannheim egoistiske særinteresser.<br />

Kun de intellektuelle kan opnå en objektiv<br />

forståelse af samfundet <strong>og</strong> hvad der gavner<br />

dette bedst, fordi de er i stand til at hæve sig<br />

op over snævre særinteresser.<br />

Den 2. verdenskrig <strong>og</strong> den efterfølgende<br />

Kolde Krig førte til udvikling af et stærkt<br />

negativt syn på ideol<strong>og</strong>ier. Bl. a. karakteriserede<br />

den østrigsk-britiske filosof Karl Popper<br />

(1902-1994) dem som lukkede tankesystemer,<br />

som påstod at have monopol på sandheden,<br />

<strong>og</strong> som ikke tolererede andre måder at tænke<br />

på. Han så dem som verdslige religioner,<br />

som med deres altomfattende – totaliserende<br />

– perspektiv kunne bruges som instrumenter<br />

til social kontrol <strong>og</strong> undertrykkelse. D<strong>og</strong><br />

skelnede han mellem på den ene side lukkede<br />

undertrykkende ideol<strong>og</strong>ier som fascisme<br />

<strong>og</strong> kommunisme <strong>og</strong> på den anden side et<br />

åbent tankesystem som liberalismen, der<br />

byggede på værdier som frihed, respekt for<br />

menneskerettigheder <strong>og</strong> tolerance.<br />

Figur 1.3. Oversigt over socialistiske <strong>og</strong> borgerlige ideol<strong>og</strong>iopfattelser<br />

Karl<br />

Marx<br />

Antonio<br />

Gramsci<br />

Karl<br />

Mannheim<br />

Karl<br />

Popper<br />

Ideol<strong>og</strong>iens baggrund Ideol<strong>og</strong>iopfattelse Konsekvens af ideol<strong>og</strong>ien<br />

Produktionsforholdene<br />

Produktionsforholdene<br />

De aktuelle samfundsmæssige<br />

forhold<br />

Den herskende klasses<br />

interesser<br />

Dominerende klassers<br />

interesser<br />

1. Partikulære ideol<strong>og</strong>ier, dvs.<br />

løsere strukturerede ideer hos<br />

grupper eller enkeltpersoner<br />

2. Totale ideol<strong>og</strong>ier, som tjener<br />

som større gruppers eller samfunds<br />

verdensanskuelse<br />

Verdslige religioner Lukkede tankesystemer, som<br />

påstår at have monopol på<br />

sandheden<br />

Tilslører de reelle magtforhold<br />

<strong>og</strong> skaber „falsk bevidsthed“<br />

Skaber hegemoni, dvs. at alle<br />

andre måder at tænke på fortrænges<br />

Tjener egoistiske interesser i<br />

forsvar for privilegierne under<br />

den herskende orden – i modsætning<br />

til utopier, som er udtryk<br />

for undertrykte gruppers<br />

ønske om forandring<br />

Instrumenter til social kontrol<br />

<strong>og</strong> undertrykkelse ( i modsætning<br />

til åbne tankesystemer<br />

som liberalismen)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!