Ideologier og diskurser
Ideologier og diskurser Ideologier og diskurser
9 Kapitel 1 De klassiske ideologier Begrebet ideologi Begrebet ideologi – idé-ologi – betyder egentlig „læren om ideerne“ – på linje med biologi, zoologi osv. Det har sin oprindelse i Oplysningstiden, første gang anvendt af franskmanden Antoine Destutt de Tracy (1754-1836) i 1796. Som typisk oplysningsfilosof og rationalist mente han, at det ad videnskabelig vej var muligt at afdække ideernes oprindelse, og at videnskaben idé-ologi med tiden ville fremstå som alle videnskabers moder, fordi enhver videnskabelig undersøgelse jo tager udgangspunkt i et sæt af ideer. Sådan er det imidlertid ikke gået, og det er langt fra i denne betydning, at begrebet ideologi har fundet anvendelse. Mange vil tværtimod hævde, at ideologi og videnskabelig tænkning er direkte modsætninger. Betydningen af begrebet ideologi har ændret sig med skiftende perioder, og der har udviklet sig forskellige opfattelser af, hvad ideologi er. Nogle har en stærkt negativ eller kritisk opfattelse af ideologier. De ser dem som ideer, som står i modsætning til den sunde fornuft – eller som tjener til at legitimere et (undertrykkende) politisk system eller en dominerende klasses interesser. En anden synsvinkel er at se ideologier som systematiserede og sammenhængende ideer om, hvordan samfundet er; hvorfor det er, som det er; hvordan det bør være – og hvordan det kan ændres. Denne synsvinkel udelukker selvfølgelig ikke en kritisk holdning til, hvordan ideologier fungerer i praksis, men den har den fordel, at den søger at forstå den konkrete ideologi på dens egne præmisser. Det er i den sidste betydning, ideologibegrebet anvendes i denne bog: ideologier kan både være samfundsbevarende i deres forsvar for politiske magtforhold og sociale privilegier; og de kan være kritisk-utopiske i deres forestillinger om en bedre verden, med påvisninger af, hvad der står i vejen for en realisering af denne.
Figur 1.1. Forskelle på meninger, holdninger og ideologi Vægt på fællesskab eller individualisme Omarbejdet efter Poul Markussen: Sociologiske grundproblemer 1. Gyldendal 1978 Undertiden bruges begreber som ideologi, holdninger og meninger i flæng, men det er vigtigt at holde fast i, at mens en persons meninger kan være mere eller mindre stabile og indbyrdes sammenhængende, er ideologien kendetegnet ved at udgøre et systematisk og sammenhængende tankesystem båret af nogle grundlæggende holdninger til forholdet mellem stat, samfund og individ (jf. figur 1.1). Figur 1.2. Ideologi som legitimation Samfundet som det er 10 Kapitel 1 Sammenhængende ideer om, hvordan samfundet er og bør være Tillid eller mistillid til andre mennesker Ideologisk legitimation Handlinger: Forsvar/kritik/oprør Samfundet som det bør være Økonomisk frihed eller lighed Ideologi Samfundet præget af konflikt eller konsensus Legitimation, kritik og utopi Holdninger og grundlæggende værdier Meninger/stabile Meninger/ustabile Karl Marx (1818-83) indsnævrede begrebets anvendelse til kun at dække politikkens område. For ham reflekterer enhver periodes dominerende ideologi den herskende klasses interesser og synsvinkler på den samfundsmæssige orden. Ideologien bliver for de herskende et magtmiddel, som de kan bruge til både at gennemtvinge deres egne interesser og skjule de modsætninger og udbytningsforhold i samfundet, som udspringer af produktionsforholdene 1 , herunder ejendomsretten til produktionsmidlerne. Ved at skjule de reelle magtforhold i samfundet skaber ideologien en falsk bevidsthed hos de undertrykte, og den får dem til at acceptere fattigdom og undertrykkelse som en uafvendelig „skæbne“. Den italienske marxistiske teoretiker Antonio Gramsci (1891-1937) videreudviklede denne opfattelse af ideologi med begrebet hegemoni, som kan oversættes med overherredømme. Begrebet dækker det forhold, 1. Den måde produktionen er organiseret på: slaveproduktionsmåde, feudalisme eller lønarbejde.
- Page 1 and 2: a n ti liberalisme Kjeld Mazanti S
- Page 3 and 4: Indledning 5 Indhold Kapitel 1 •
- Page 5: Indledning Denne bog har primært t
- Page 9 and 10: Liberalister har primært under Den
- Page 11 and 12: enkelte menneskes lykke og udfoldel
- Page 13 and 14: anden side havde umistelige rettigh
- Page 15 and 16: grupperne har fælles vilkår på e
- Page 17 and 18: Figur 1.8. Placering af danske part
- Page 19: Derfor kan vi slet ikke nøjes med
9 Kapitel 1<br />
De klassiske<br />
ideol<strong>og</strong>ier<br />
Begrebet ideol<strong>og</strong>i<br />
Begrebet ideol<strong>og</strong>i – idé-ol<strong>og</strong>i – betyder egentlig<br />
„læren om ideerne“ – på linje med biol<strong>og</strong>i,<br />
zool<strong>og</strong>i osv. Det har sin oprindelse i Oplysningstiden,<br />
første gang anvendt af franskmanden<br />
Antoine Destutt de Tracy (1754-1836)<br />
i 1796. Som typisk oplysningsfilosof <strong>og</strong> rationalist<br />
mente han, at det ad videnskabelig vej<br />
var muligt at afdække ideernes oprindelse,<br />
<strong>og</strong> at videnskaben idé-ol<strong>og</strong>i med tiden ville<br />
fremstå som alle videnskabers moder, fordi<br />
enhver videnskabelig undersøgelse jo tager<br />
udgangspunkt i et sæt af ideer.<br />
Sådan er det imidlertid ikke gået, <strong>og</strong> det<br />
er langt fra i denne betydning, at begrebet<br />
ideol<strong>og</strong>i har fundet anvendelse. Mange vil<br />
tværtimod hævde, at ideol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> videnskabelig<br />
tænkning er direkte modsætninger.<br />
Betydningen af begrebet ideol<strong>og</strong>i har ændret<br />
sig med skiftende perioder, <strong>og</strong> der har udviklet<br />
sig forskellige opfattelser af, hvad ideol<strong>og</strong>i<br />
er. N<strong>og</strong>le har en stærkt negativ eller kritisk<br />
opfattelse af ideol<strong>og</strong>ier. De ser dem som<br />
ideer, som står i modsætning til den sunde<br />
fornuft – eller som tjener til at legitimere<br />
et (undertrykkende) politisk system eller en<br />
dominerende klasses interesser.<br />
En anden synsvinkel er at se ideol<strong>og</strong>ier<br />
som systematiserede <strong>og</strong> sammenhængende ideer<br />
om, hvordan samfundet er; hvorfor det er, som<br />
det er; hvordan det bør være – <strong>og</strong> hvordan det<br />
kan ændres. Denne synsvinkel udelukker<br />
selvfølgelig ikke en kritisk holdning til,<br />
hvordan ideol<strong>og</strong>ier fungerer i praksis, men<br />
den har den fordel, at den søger at forstå<br />
den konkrete ideol<strong>og</strong>i på dens egne præmisser.<br />
Det er i den sidste betydning, ideol<strong>og</strong>ibegrebet<br />
anvendes i denne b<strong>og</strong>: ideol<strong>og</strong>ier<br />
kan både være samfundsbevarende i deres<br />
forsvar for politiske magtforhold <strong>og</strong> sociale<br />
privilegier; <strong>og</strong> de kan være kritisk-utopiske<br />
i deres forestillinger om en bedre verden,<br />
med påvisninger af, hvad der står i vejen for<br />
en realisering af denne.
Change language