Ideologier og diskurser
Ideologier og diskurser Ideologier og diskurser
Figur 1.6. Oversigtskort over livsstilssegmenter Materialistisk for „det moderne“, og „idealisme“ over for „materialisme“, som bestemmer placeringen af grupperne (se figur 1.6). Sat på spidsen har situationen ændret sig således, at hvor det tidligere var politikerne, der „belærte“ befolkningen om de rette holdninger og værdier, er det nu politikerne, der gennem opinionsmålinger, fokusgrupper og lign. spørger befolkningen om, hvad de synes, politikerne skal mene for at blive genvalgt! 19 Kapitel 1 Moderne blå grøn grå violet rosa Traditionel Idealistisk Partiernes jagt efter popularitet og gevinstgivende dagsordner har ført til, at nogle hævder, at ideologierne er døde. Det giver ikke længere mening at bruge dem i relation til det senmoderne samfunds hastigt skiftende dagsordner. Denne opfattelse minder om Anthony Down’s teori fra 1957 (gengivet i figur 1.7), der hævder, at partier vil tilpasse deres ideologi og politik med henblik på at tiltrække flest mulige vælgere. Dette betyder, at partierne vil søge at efterligne det partis ideologi, som havde størst gennemslagskraft ved de foregående valg. Spin-døde ideologier? Nogle hævder dog, at der fortsat er afgørende og overordnede forskelle mellem politikernes grundholdninger, som meningsfuldt kan kob les til de klassiske ideologier. Men den sammenhæng sløres bevidst af politikerne med hjælp af partistrateger og spindoktorer. Det sker, fordi man vurderer, at man som politiker kan styrke sin troværdighed ved at fremstå som en ikke-ideologisk tænkende idealist, der ønsker at varetage alles interesser. Ud fra dette synspunkt er dødsdommen over ideologierne altså i sig selv en del af det politiske spin. Figur 1.7. Anthony Downs’ model bygger på, at de politiske aktører er rationelle og „nyttemaksimerende“, dvs. handler ud fra egeninteresse Politikere Vælgere Rationelt mål = genvælges Rationelt mål = egeninteresse Stræben efter magt Stræben efter velstand Stemmemaksimering Økonomisk optimering Ideologiske holdninger tilpasses vælgerne Stemmer på dem der lover mest
Figur 1.8. Placering af danske partier ud fra en traditionel højrevenstreskala Socialisme Socialliberalisme Liberalisme Konservatisme Kollektivisme Individualisme Jævnere fordeling Differentiering Dansk Folkeparti Ny Alliance Enhedslisten SF Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative Fra Gregers Friisberg, Dansk politik i internationalt perspektiv Men selv om politikerne ikke refererer direkte til deres ideologiske grundsyn, ændrer det ikke ved, at ideologierne stadig kan spille en rolle, eventuelt som en skjult dagsorden – og at det derfor stadig giver mening at anvende dem til at identificere centrale og systematiske politiske skillelinjer i samfundet. Samtidig med, at der bl.a. i dansk politik har været en tendens til, at partierne søger ind mod midten – mod socialliberalismen 5 – har globaliseringen skabt nye konfliktdimensioner. Hertil kommer, at den dybe økonomiske krise, der ramte verden i 2008, har aktualiseret såvel socialismens 20 Kapitel 1 kritik af det kapitalistiske system som konservatismens bekymring for, at liberalis mens fokus på den personlige behovstilfredsstillelse skal true den samfundsmæs sige stabilitet. Forskellene mellem de borgerlige ideologiers frie markedsøkonomi og de socialistiske styrings visioner bliver tyde lige, og den utryghed, arbejdsløshed og marginalisering, som krisen har skabt, har sammen med frygten for „de fremmede“ ført til vækst i højrenationalistiske bevægelser rundt om i Europa. 5. Se kapitel 2 Figur 1.9. Holdninger til stat, marked og globalisering Socialisme Kollektiv Styret marked Lige fordeling Fra Gregers Friisberg: Politik ABC Socialliberalisme Globaliseringsskepsis Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Enhedslisten SF Konservative Venstre Radikale Globaliseringsbegejstring Liberalisme Konservatisme Frit marked Accept af forskellighed
- Page 1 and 2: a n ti liberalisme Kjeld Mazanti S
- Page 3 and 4: Indledning 5 Indhold Kapitel 1 •
- Page 5 and 6: Indledning Denne bog har primært t
- Page 7 and 8: Figur 1.1. Forskelle på meninger,
- Page 9 and 10: Liberalister har primært under Den
- Page 11 and 12: enkelte menneskes lykke og udfoldel
- Page 13 and 14: anden side havde umistelige rettigh
- Page 15: grupperne har fælles vilkår på e
- Page 19: Derfor kan vi slet ikke nøjes med
Figur 1.8. Placering af danske partier ud fra en traditionel højrevenstreskala<br />
Socialisme Socialliberalisme Liberalisme<br />
Konservatisme<br />
Kollektivisme Individualisme<br />
Jævnere fordeling Differentiering<br />
Dansk Folkeparti<br />
Ny Alliance<br />
Enhedslisten SF Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative<br />
Fra Gregers Friisberg, Dansk politik i internationalt perspektiv<br />
Men selv om politikerne ikke refererer<br />
direkte til deres ideol<strong>og</strong>iske grundsyn, ændrer<br />
det ikke ved, at ideol<strong>og</strong>ierne stadig kan<br />
spille en rolle, eventuelt som en skjult dagsorden<br />
– <strong>og</strong> at det derfor stadig giver mening<br />
at anvende dem til at identificere centrale<br />
<strong>og</strong> systematiske politiske skillelinjer i samfundet.<br />
Samtidig med, at der bl.a. i dansk<br />
politik har været en tendens til, at partierne<br />
søger ind mod midten – mod socialliberalismen<br />
5 – har globaliseringen skabt nye konfliktdimensioner.<br />
Hertil kommer, at den<br />
dybe økonomiske krise, der ramte verden<br />
i 2008, har aktualiseret såvel socialismens<br />
20 Kapitel 1<br />
kritik af det kapitalistiske system som konservatismens<br />
bekymring for, at liberalis mens<br />
fokus på den personlige behovstilfredsstillelse<br />
skal true den samfundsmæs sige stabilitet.<br />
Forskellene mellem de borgerlige ideol<strong>og</strong>iers<br />
frie markedsøkonomi <strong>og</strong> de socialistiske<br />
styrings visioner bliver tyde lige, <strong>og</strong><br />
den utryghed, arbejdsløshed <strong>og</strong> marginalisering,<br />
som krisen har skabt, har sammen med<br />
frygten for „de fremmede“ ført til vækst i<br />
højrenationalistiske bevægelser rundt om i<br />
Europa.<br />
5. Se kapitel 2<br />
Figur 1.9. Holdninger til stat, marked <strong>og</strong> globalisering<br />
Socialisme<br />
Kollektiv<br />
Styret marked<br />
Lige fordeling<br />
Fra Gregers Friisberg: Politik ABC<br />
Socialliberalisme<br />
Globaliseringsskepsis<br />
Socialdemokraterne<br />
Dansk Folkeparti<br />
Enhedslisten SF Konservative<br />
Venstre<br />
Radikale<br />
Globaliseringsbegejstring<br />
Liberalisme<br />
Konservatisme<br />
Frit marked<br />
Accept af forskellighed
Change language