Ideologier og diskurser
Ideologier og diskurser Ideologier og diskurser
åbelse af respekt for traditioner og nødvendigheden af en autoritet, hævet over den samfundsmæssige strid, for at hindre, at samfundet gik i opløsning. Op igennem 1900-tallet ændrede den politisk-ideologiske kamp mellem samfundets grupper karakter. I starten af 1900-tallet var socialismen i offensiven, men samtidig havde liberalismens krav om politisk og økonomisk frihed fået stor gennemslagskraft. De fleste europæiske stater blev i denne periode omdannet til nationalstater med demokratiske forfatninger og med overvejende kapitalistisk produktionsform. De gamle indbyrdes fjender, de konservative og de liberale, fandt her sammen om forsvaret af det frie marked og den private ejendomsret, som var under angreb fra socialismen. De kaldes nu med en fællesbetegnelse borgerlige ideologier, men fællesbetegnelsen dækker over en lang række ideologiske variationer med forskellige stats-, samfunds- og menneskesyn. Socialisme er også en fællesbetegnelse for en lang række forskellige holdninger til bl.a. med hvilke midler, der skal skabes større lighed i samfundet for at afbøde virkningerne af det frie markeds „blinde“ kræfter. Fra slutningen af forrige århundrede er billedet af, hvad der kendetegner hver af de ovennævnte såkaldte klassiske ideologier, blevet stadig mere sløret og tvetydigt (se nedenfor). Ideologiernes dynamik – eller død? Ideologierne undergår stadige forandringer alt efter den tid og det samfund, de kommer til udtryk i. Holdninger nedtones, ændres eller forsvinder, og nye temaer tages op. Og en oprindelig progressiv ideologi ændrer karakter og bliver samfundsbevarende, fordi den er blevet den dominerende i samfundet. 17 Kapitel 1 De klassiske ideologier blev som nævnt formuleret under indtryk af de samfundsmæssige ændringer, der skete med fremvæksten af industrialiseringens klasse- og massesamfund. Men i de forløbne ca. 200 år har vores del af verden gennemlevet en række skelsættende begivenheder og undergået gennemgribende økonomiske, politiske og sociale forandringer: stigende globalisering, vækst og voldsomme økonomiske konjunkturudsving. Dertil kommer prisen for væksten: global opvarmning, miljøbelastninger og udtømning af naturens ressourcer. Hovedmodsætningerne i det industrielle samfund lå mellem arbejdere og arbejdsgivere, hvis bevidsthed var dannet ud fra deres klassemæssige tilhørsforhold. Og den politiskideologiske kamp stod mellem grupperinger omkring henholdsvis en „højrefløj“ og en „venstrefløj“ om fordelingen af de samfundsmæssige værdier. Og denne kamp reflekteredes i ideo logiernes syn på henholdsvis markedet eller staten som den bedste fordeler af disse goder. Den teknologiske udvikling har fundamentalt ændret denne situation. Vi er på vej ind i et samfund, hvor en mindre del af arbejdsstyrken i de vestlige samfund er beskæftiget med egentlig fremstillingsvirksomhed og en større del med service (offentlig og privat), informationsteknologi og kommunikation. Dette kræver en høj uddannelse af arbejdskraften, fleksibilitet, kreativitet og indre motivation. På den anden side er store fonde og international kapital trådt i stedet for den traditionelle enkelte kapitalist. Dertil kommer, at dele af samfundets med lemmer er marginaliserede, uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og økonomisk afhængige af diverse statslige støtteordninger. I det store perspektiv har demokratiseringen af samfundet sammen med udbygning af velfærdssamfundet gjort, at befolknings-
grupperne har fælles vilkår på en lang række områder og ligner hinanden mere og mere mht. boligforhold, forbrugsmuligheder osv. De traditionelle skillelinjer er udviskede eller forsvundne, og tidligere tiders heftige politiske og ideologiske stridigheder er blevet afløst af en grundlæggende konsensus i befolkningen om fundamentale institutioner, værdier og strukturer, som fx demokrati og den kapitalistiske produktionsmåde; en konsensus, der er blevet fremmet af de kommunistiske samfunds sammenbrud i øst og en generel velstandsstigning i vest. I stedet for et samfund præget af modsætninger mellem arbejdere og arbejdsgivere er vi ved at få et samfund af minoriteter, uden fast klassemæssig identitet. Ulighederne og skævhederne i samfundet er der stadig, men ofte slørede og utydelige. Den ideologiske kamp om fordelingen af de samfundsmæssige værdier, baseret på klassemæssigt tilhørs forhold og – identitet, er tilsvarende trådt i baggrunden. I stedet optræder nu på den poli tiske dagsorden skiftende emner, 18 Kapitel 1 der fokuserer på personlig identitet, værdier og tryghed – emner som fx klima og miljø, kriminalitet, indvandrerpolitik, muskel - hunde osv. Partiernes jagt på „ledige“ populære emner, der kan forøge deres stemmetal, har ført til en vækst i såkaldt populistiske budskaber. De ideologiske forskelle er her ofte meget svære at få øje på; i stedet ses en personfikseret kamp om at sætte den politiske dagorden og formulere den politiske diskurs 4 . De politiske partier konkurrerer i stigende grad om at appellere til de samme brede befolkningsgrupper, gennem anvendelse af fragmenter fra forskellige ideologier og anvisning af nemme løsninger på de ofte komplicerede samfunds mæssige problemer. Disse gruppers holdnin ger og værdier søges identificeret gennem såkaldte livsstilssegmenter, hvor det er forhold til „det traditionelle“ over 4. Se kapitel 6 Figur 1.5. Samfundstyper og generelle konfliktlinjer BNP Traditionelt samfund (Landbrugssamfund) Religiøse værdier Nationalstat Nationalisme Industrielt samfund Økonomiske værdier Fordelingskamp mellem grupper i samfundet. Kampene udkæmpes mellem partier i det repræsentative demokrati Lav økonomisk vækst Økonomisk vækst gennem mekanisering . og brug af jordens ressourcer 1870-1890 Ca. 1970 Fra Gregers Friisberg: Dansk politik i internationalt perspektiv Postindustrielt informationssamfund Nye sociale lag og postmaterielle værdier Individualisme og livsstil Miljøspørgsmål Selvrealisering Deltagelsesdemokrati
- Page 1 and 2: a n ti liberalisme Kjeld Mazanti S
- Page 3 and 4: Indledning 5 Indhold Kapitel 1 •
- Page 5 and 6: Indledning Denne bog har primært t
- Page 7 and 8: Figur 1.1. Forskelle på meninger,
- Page 9 and 10: Liberalister har primært under Den
- Page 11 and 12: enkelte menneskes lykke og udfoldel
- Page 13: anden side havde umistelige rettigh
- Page 17 and 18: Figur 1.8. Placering af danske part
- Page 19: Derfor kan vi slet ikke nøjes med
grupperne har fælles vilkår på en lang række<br />
områder <strong>og</strong> ligner hinanden mere <strong>og</strong> mere<br />
mht. boligforhold, forbrugsmuligheder osv.<br />
De traditionelle skillelinjer er udviskede eller<br />
forsvundne, <strong>og</strong> tidligere tiders heftige politiske<br />
<strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>iske stridigheder er blevet afløst<br />
af en grundlæggende konsensus i befolkningen<br />
om fundamentale institutioner, værdier<br />
<strong>og</strong> strukturer, som fx demokrati <strong>og</strong> den<br />
kapitalistiske produktionsmåde; en konsensus,<br />
der er blevet fremmet af de kommunistiske<br />
samfunds sammenbrud i øst <strong>og</strong> en generel<br />
velstandsstigning i vest.<br />
I stedet for et samfund præget af modsætninger<br />
mellem arbejdere <strong>og</strong> arbejdsgivere<br />
er vi ved at få et samfund af minoriteter, uden<br />
fast klassemæssig identitet. Ulighederne <strong>og</strong><br />
skævhederne i samfundet er der stadig, men<br />
ofte slørede <strong>og</strong> utydelige. Den ideol<strong>og</strong>iske<br />
kamp om fordelingen af de samfundsmæssige<br />
værdier, baseret på klassemæssigt tilhørs<br />
forhold <strong>og</strong> – identitet, er tilsvarende<br />
trådt i baggrunden. I stedet optræder nu<br />
på den poli tiske dagsorden skiftende emner,<br />
18 Kapitel 1<br />
der fokuserer på personlig identitet, værdier<br />
<strong>og</strong> tryghed – emner som fx klima <strong>og</strong> miljø,<br />
kriminalitet, indvandrerpolitik, muskel -<br />
hunde osv.<br />
Partiernes jagt på „ledige“ populære emner,<br />
der kan forøge deres stemmetal, har ført til<br />
en vækst i såkaldt populistiske budskaber. De<br />
ideol<strong>og</strong>iske forskelle er her ofte meget svære<br />
at få øje på; i stedet ses en personfikseret kamp<br />
om at sætte den politiske dagorden <strong>og</strong> formulere<br />
den politiske diskurs 4 .<br />
De politiske partier konkurrerer i stigende<br />
grad om at appellere til de samme brede<br />
befolkningsgrupper, gennem anvendelse af<br />
fragmenter fra forskellige ideol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> anvisning<br />
af nemme løsninger på de ofte komplicerede<br />
samfunds mæssige problemer. Disse<br />
gruppers holdnin ger <strong>og</strong> værdier søges identificeret<br />
gennem såkaldte livsstilssegmenter,<br />
hvor det er forhold til „det traditionelle“ over<br />
4. Se kapitel 6<br />
Figur 1.5. Samfundstyper <strong>og</strong> generelle konfliktlinjer<br />
BNP<br />
Traditionelt samfund<br />
(Landbrugssamfund)<br />
Religiøse værdier<br />
Nationalstat<br />
Nationalisme<br />
Industrielt samfund<br />
Økonomiske værdier<br />
Fordelingskamp mellem<br />
grupper i samfundet.<br />
Kampene udkæmpes mellem<br />
partier i det repræsentative<br />
demokrati<br />
Lav økonomisk vækst Økonomisk vækst gennem mekanisering .<br />
<strong>og</strong> brug af jordens ressourcer<br />
1870-1890 Ca. 1970<br />
Fra Gregers Friisberg: Dansk politik i internationalt perspektiv<br />
Postindustrielt<br />
informationssamfund<br />
Nye sociale lag <strong>og</strong><br />
postmaterielle værdier<br />
Individualisme <strong>og</strong> livsstil<br />
Miljøspørgsmål<br />
Selvrealisering<br />
Deltagelsesdemokrati
Change language