Ideologier og diskurser

åbelse af respekt for traditioner og nødvendigheden
af en autoritet, hævet over den samfundsmæssige
strid, for at hindre, at samfundet
gik i opløsning.
Op igennem 1900-tallet ændrede den
politisk-ideologiske kamp mellem samfundets
grupper karakter. I starten af 1900-tallet
var socialismen i offensiven, men samtidig
havde liberalismens krav om politisk og økonomisk
frihed fået stor gennemslagskraft. De
fleste europæiske stater blev i denne periode
omdannet til nationalstater med demokratiske
forfatninger og med overvejende kapitalistisk
produktionsform. De gamle indbyrdes
fjender, de konservative og de liberale, fandt
her sammen om forsvaret af det frie marked
og den private ejendomsret, som var under
angreb fra socialismen. De kaldes nu med
en fællesbetegnelse borgerlige ideologier, men
fællesbetegnelsen dækker over en lang række
ideologiske variationer med forskellige stats-,
samfunds- og menneskesyn.
Socialisme er også en fællesbetegnelse for
en lang række forskellige holdninger til bl.a.
med hvilke midler, der skal skabes større lighed
i samfundet for at afbøde virkningerne
af det frie markeds „blinde“ kræfter.
Fra slutningen af forrige århundrede er
billedet af, hvad der kendetegner hver af de
ovennævnte såkaldte klassiske ideologier,
blevet stadig mere sløret og tvetydigt (se
nedenfor).
Ideologiernes dynamik
– eller død?
Ideologierne undergår stadige forandringer
alt efter den tid og det samfund, de kommer
til udtryk i. Holdninger nedtones, ændres
eller forsvinder, og nye temaer tages op. Og
en oprindelig progressiv ideologi ændrer karakter
og bliver samfundsbevarende, fordi den
er blevet den dominerende i samfundet.
17 Kapitel 1
De klassiske ideologier blev som nævnt
formuleret under indtryk af de samfundsmæssige
ændringer, der skete med fremvæksten
af industrialiseringens klasse- og massesamfund.
Men i de forløbne ca. 200 år har
vores del af verden gennemlevet en række skelsættende
begivenheder og undergået gennemgribende
økonomiske, politiske og sociale forandringer:
stigende globalisering, vækst og
voldsomme økonomiske konjunkturudsving.
Dertil kommer prisen for væksten: global
opvarmning, miljøbelastninger og udtømning
af naturens ressourcer.
Hovedmodsætningerne i det industrielle
samfund lå mellem arbejdere og arbejdsgivere,
hvis bevidsthed var dannet ud fra deres
klassemæssige tilhørsforhold. Og den politiskideologiske
kamp stod mellem grupperinger
omkring henholdsvis en „højrefløj“ og en
„venstrefløj“ om fordelingen af de samfundsmæssige
værdier. Og denne kamp reflekteredes
i ideo logiernes syn på henholdsvis markedet
eller staten som den bedste fordeler af
disse goder.
Den teknologiske udvikling har fundamentalt
ændret denne situation. Vi er på vej
ind i et samfund, hvor en mindre del af arbejdsstyrken
i de vestlige samfund er beskæftiget
med egentlig fremstillingsvirksomhed og
en større del med service (offentlig og privat),
informationsteknologi og kommunikation.
Dette kræver en høj uddannelse af arbejdskraften,
fleksibilitet, kreativitet og indre motivation.
På den anden side er store fonde og
international kapital trådt i stedet for den
traditionelle enkelte kapitalist.
Dertil kommer, at dele af samfundets
med lemmer er marginaliserede, uden fast tilknytning
til arbejdsmarkedet og økonomisk
afhængige af diverse statslige støtteordninger.
I det store perspektiv har demokratiseringen
af samfundet sammen med udbygning
af velfærdssamfundet gjort, at befolknings-