Ideologier og diskurser

More documents

Recommendations

Info

De forskellige ideologier giver forskellige svar på de samfundsmæssige problemstillinger og vurderer de samfundsmæssige institutioner forskelligt. De samme ord som fx frihed, lighed, fællesskab, demokrati osv. kan her betyde forskellige ting, alt efter om man er socialist, liberalist, fascist eller konservativ (se også kapitel 6 om diskurs). Man kan illustrere forskelle og ligheder i opfattelsen af begrebet frihed med nedenstående figur. Det ene hjørne i trekanten er den handlende – aktøren – det andet hjørne er målet, og det tredje hjørne er de forhindringer – strukturer, institutioner, personer – der stiller sig i vejen for, at aktøren kan få opfyldt sine mål. Figur 1.4. For liberalisten er aktøren det enkelte individ, målet er frihed, som består i uhindret opfyldelse af individets behov, og forhindringerne er de forskellige restriktioner, som staten pålægger individet. For socialisten er aktøren arbejderklassen, målet er det klasseløse samfund, fordi der ingen undertrykkelse er dér, og forhindringen er det kapitalistiske system. For den konservative er det vigtigt, at friheden ikke går ud over trygheden – der skal være en balance. Aktøren er den enkelte, som opnår sand frihed ved at finde sin plads i det samfundsmæssige hierarki, som er skabt af traditionerne og historien. Det, der står i vejen for at nå målet, er bl.a. ideologier, der prøver at erstatte den sunde fornuft med luftige ideer og tankesystemer. 13 Kapitel 1 Aktør Forhindringer Mål For fascisten er aktøren hele nationen, og den sande frihed opnås ved, at folket står sammen og bekæmper laverestående racer eller nationer, som står i vejen for opnåelse af national storhed og/eller racemæssig renhed. Samfund ændres – de klassiske ideologiers oprindelse og udvikling Det traditionelle samfunds sociale orden I det traditionelle samfund havde alt og alle deres faste pladser. Det var en orden, som ikke var til diskussion, fordi det samfundsmæssige hierarki var bestemt af Gud. Mennesket var skabt til ydmygt at indtage sin plads i den hierarkiske arbejdsdeling, hvor kirken forvaltede forholdet til Gud på alles vegne, hvor fyrster og adel tog sig af at styre – og alle andre tjente Gud gennem deres arbejde for kirke, fyrster og adel. At søge at ændre på denne orden ville derfor være en synd mod Gud og et angreb på dennes repræsentanter på jorden – kirken og fyrstemagten. Fra o. 1400, med renæssancen, begyndte dette verdensbillede at ændre sig. Baggrunden herfor var bl.a. de store opdagelser, et økonomisk opsving for bl.a. de italienske bystater, nye videnskabelige erkendelser og landvindinger samt stigende mistillid til den måde, kirken forvaltede forholdet til Gud på. Synet på staten, samfundet og mennesket ændredes med den gradvise frigørelse fra de kirkelige dogmer 2 . I kunst, litteratur og filosofi trådte det individualiserede menneske ud af middel alderens lukkede organiske fællesskabssamfund og ind i det åbne samfund; fra et samfund, hvor det enkelte individ var intet og fællesskabet alt, til et samfund, hvor det 2. Autoritative forklaringer udledt fra Bibelen.
enkelte menneskes lykke og udfoldelse var altings mål. Det eksisterende samfund fremstod som hindring herfor, og det blev kritiseret, dels gennem formulering af utopier om det ideelle samfund, dels gennem udvikling af teorier om en retfærdig statsmagts grundlag og begrænsning. Oplysningstid og opbrud „ …Vi anser disse sandheder for at være ubestridelige, at alle mennesker er født lige, at de af deres skaber er udstyrede med visse ukrænkelige rettigheder, at blandt disse er retten til liv, frihed og stræben efter lykke; at der for at betrygge disse rettigheder blandt mennesker er oprettet regeringer, som har deres retfærdige magt fra de styredes samtykke; at når nogen styreform går imod dette, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og oprette et nyt styre, grundet på sådanne principper og organiseret i en sådan form, at den for folket synes bedst egnet at føre til tryghed og lykke…“ Med disse ord fra indledningen til Den amerikanske Uafhængighedserklæring, 4. juli 1776, anslås en række temaer, som er blevet centrale i over to hundrede års tænkning om menneske, stat og samfund. Men bag tankerne i Den amerikanske Uafhængighedserklæring lå mange århundreders diskussioner af „det ideelle samfund“, som førte til et opgør med den eksisterende hierarkiske samfundsorden. I dette opgør hentede man inspiration fra antikkens filosoffers forestillinger om natur retten og tanker om, at alle mennesker som fornuftsvæsener måtte være ligestillede. Herudfra formulerede man teorier om, at mennesker i naturtilstanden havde været lige og frie, og at der bag de samfundsmæssige love eksisterede universelle retsnormer, dvs. at de var gyldige for alle og til alle tider. Mag - ten i samfundet mente man var baseret på en samfundskontrakt, hvor mennesker over- 14 Kapitel 1 lod magten til en stærk fyrste ud fra fornuftige overvejelser om, at fyrsten til gengæld sikrede, at samfun dets medlemmer i fred og tryghed kunne varetage deres egne og samfundets interesser og tjene Gud. Englænderen Thomas Hobbes (1588-1679), der har haft stor indflydelse på senere politisk tænkning, argumenterede for, at samfundet uden en stærk statsmagt Thomas Hobbes ville blive præget af „alles krig mod alle“ („Bellum omnium contra omnes“). Ved at underkaste sig en stærk fyrste afgiver undersåtterne frihed, men får til gengæld sikkerhed. Og selv om de forpligter sig til at overholde de fælles love, bevarer de retten til at handle frit på de områder, der ikke falder ind under loven. Hermed blev der anslået nogle temaer og problemstillinger, som siden er blevet helt centrale inden for både ideologierne og den videnskabelige politiske teori: Staten er en nødvendighed, for at mennesker kan leve i tryghed, men samtidig er det nødvendigt at begrænse statens magt over mennesket. Hvor grænserne skal trækkes for statens magt, bestemmes i sidste ende af, i hvor høj grad mennesket betragtes som rationelt, og om det menneskelige fællesskab – samfundet – opfattes som præget af grundlæggende harmoni eller konflikt. Den magthaver, som skal sikre fred og tryghed, kan nemt korrumpere og forvandles til en magt, der truer både den fred, som den skulle sikre, og de frie individers naturlige rettigheder, som den skulle forsvare. Man må derfor dels kunne kontrollere magthaverne, dels fratage dem magten, hvis de misligholder deres forpligtelser og krænker deres undersåtters fundamentale rettigheder.
Page 1 and 2: a n ti liberalisme Kjeld Mazanti S
Page 3 and 4: Indledning 5 Indhold Kapitel 1 •
Page 5 and 6: Indledning Denne bog har primært t
Page 7 and 8: Figur 1.1. Forskelle på meninger,
Page 9: Liberalister har primært under Den
Page 13 and 14: anden side havde umistelige rettigh
Page 15 and 16: grupperne har fælles vilkår på e
Page 17 and 18: Figur 1.8. Placering af danske part
Page 19: Derfor kan vi slet ikke nøjes med

Ideologier og diskurser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?