Ideologier og diskurser

a n ti
liberalisme
Kjeld Mazanti
Sørensen
ideologier&
topos
Laclau & Mouff Mouff e
ideologier
og diskurser
ideologier&
korporati v
stat
strategisk
manipulati on
spin
keynesanisme
sprog | magt | politi k
ækvivalenskæder
social
hegemoni
darwinisme
Columbus
utopi
nati onalstat
uti litarisme
nazisme

Ideologier og diskurser – sprog, magt, politik
© Forlaget Columbus og forfatteren 2010
1. udgave, 2. oplag 2011
Forlagsredaktion: Jacob Graves Sørensen
Grafisk tilrettelægning og omslag: Annette Wendelboe Jensen
Tryk og repro: Tarm Bogtryk
Fotos: Polfoto s. 97, 99, 123, 129.
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på institutioner,
der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i
aftalen nævnte rammer.
Printed in Denmark 2011
ISBN: 978 87 797 0098 7
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54C
2100 København Ø
Tlf.: 35 42 00 51
Fax: 35 42 05 21
www.forlagetcolumbus.dk
info@forlagetcolumbus.dk

Indledning 5
Indhold
Kapitel 1 • De klassiske ideologier 9
Begrebet ideologi 9
Legitimation, kritik og utopi 10
Forestillinger om det ideelle samfund 12
Samfund ændres – de klassiske ideologiers oprindelse og udvikling 13
Det traditionelle samfunds sociale orden 13
Oplysningstid og opbrud 14
Nye tider – nye konflikter og skillelinjer 16
Ideologiernes dynamik – eller død? 17
Spin-døde ideologier? 19
Ideologiernes menneske-, samfunds- og stats opfattelse 22
Kapitel 2 • Liberalisme 28
Klassisk liberalisme 28
Gammelliberalisme og socialdarwinisme 32
Socialliberalismen og velfærdsstaten 32
Nyliberalismen 35
Tekster 37
Kapitel 3 • Konservatisme 48
Pragmatisk og absolut konservatisme 49
Forandre for at bevare – Socialkonservatisme og
nykonservatisme 50
Tekster 53

Kapitel 4 • Socialisme 67
Marxismen 68
Revolutionær og demokratisk socialisme 72
Kapitel 5 • Arven fra de klassiske ideologier 87
Populisme, højreradikalisme, fascisme og nazisme 87
Populisme 88
Fascisme, nazisme og højreradikalisme 93
Tekster
Kapitel 6 • Spin og diskurs 111
Hvad er spin? 115
Diskurser og definitionsmagt 119
Diskursens sproglige karakteristika 132
Kapitel 7 • Sproget og den politiske meningsdannelse 135
Argumentationsanalyse 136
Tekster til analyse 144

Indledning
Denne bog har primært to fag i de gymnasiale uddannelser som målgrupper: samfundsfag
(A- og B-niveau) samt historie. I begge fag vil man få udbytte af at læse de introducerende
afsnit til kapitlerne om ideologier, og i tekstdelen, som knytter sig til gennemgangen af ideologierne,
er der både ældre klassiske og nyere tekster, således at der vil være noget at hente
her mht. kernestof i begge fag.
De to sidste kapitler har som omdrejningspunkt politisk kommunikation, medialisering
og meningsdannelse. Her gennemgås dels centrale teorier om spin og diskurs, dels sproglige
argumentationsteknikker. I samfundsfag bliver der hermed gode muligheder for at give eleverne
indsigt i sproget som magtmiddel og ruste dem teoretisk og metodisk til at undersøge
politikeres brug af sproget samt processer omkring politisk meningsdannelse.
Med disse to kapitler er der oplagte muligheder for samarbejde med dansk, filosofi og
religion. Især vil bogen med stort udbytte kunne anvendes i danskundervisningens sproglige
del mht. retorik, argumentation og diskursanalyse.
Endelig vil bogen kunne finde anvendelse på introducerende niveauer i de videregående
uddannelser.
Tak til redaktør Jacob Graves Sørensen for inspirerende samarbejde, ikke mindst omkring
udvikling af illustrative figurer. Tak til lektor, ph.d. ved Institut for Historie, Internationale
Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet, Christina Fiig for mange vigtige faglige
indspark. Og tak til lektor, cand. mag. Nina Holst for hendes kritiske og kompetente gennemlæsning
af manuskriptet.
Ingen af disse kan dog klandres for eventuelle fejl og mangler i bogen.
Kjeld Mazanti Sørensen
Ordrup, april 2010

9 Kapitel 1
De klassiske
ideologier
Begrebet ideologi
Begrebet ideologi – idé-ologi – betyder egentlig
„læren om ideerne“ – på linje med biologi,
zoologi osv. Det har sin oprindelse i Oplysningstiden,
første gang anvendt af franskmanden
Antoine Destutt de Tracy (1754-1836)
i 1796. Som typisk oplysningsfilosof og rationalist
mente han, at det ad videnskabelig vej
var muligt at afdække ideernes oprindelse,
og at videnskaben idé-ologi med tiden ville
fremstå som alle videnskabers moder, fordi
enhver videnskabelig undersøgelse jo tager
udgangspunkt i et sæt af ideer.
Sådan er det imidlertid ikke gået, og det
er langt fra i denne betydning, at begrebet
ideologi har fundet anvendelse. Mange vil
tværtimod hævde, at ideologi og videnskabelig
tænkning er direkte modsætninger.
Betydningen af begrebet ideologi har ændret
sig med skiftende perioder, og der har udviklet
sig forskellige opfattelser af, hvad ideologi
er. Nogle har en stærkt negativ eller kritisk
opfattelse af ideologier. De ser dem som
ideer, som står i modsætning til den sunde
fornuft – eller som tjener til at legitimere
et (undertrykkende) politisk system eller en
dominerende klasses interesser.
En anden synsvinkel er at se ideologier
som systematiserede og sammenhængende ideer
om, hvordan samfundet er; hvorfor det er, som
det er; hvordan det bør være – og hvordan det
kan ændres. Denne synsvinkel udelukker
selvfølgelig ikke en kritisk holdning til,
hvordan ideologier fungerer i praksis, men
den har den fordel, at den søger at forstå
den konkrete ideologi på dens egne præmisser.
Det er i den sidste betydning, ideologibegrebet
anvendes i denne bog: ideologier
kan både være samfundsbevarende i deres
forsvar for politiske magtforhold og sociale
privilegier; og de kan være kritisk-utopiske
i deres forestillinger om en bedre verden,
med påvisninger af, hvad der står i vejen for
en realisering af denne.

Figur 1.1. Forskelle på meninger, holdninger og ideologi
Vægt på
fællesskab
eller
individualisme
Omarbejdet efter Poul Markussen: Sociologiske grundproblemer 1. Gyldendal 1978
Undertiden bruges begreber som ideologi,
holdninger og meninger i flæng, men
det er vigtigt at holde fast i, at mens en persons
meninger kan være mere eller mindre
stabile og indbyrdes sammenhængende, er
ideologien kendetegnet ved at udgøre et
systematisk og sammenhængende tankesystem
båret af nogle grundlæggende holdninger
til forholdet mellem stat, samfund
og individ (jf. figur 1.1).
Figur 1.2. Ideologi som legitimation
Samfundet
som det er
10 Kapitel 1
Sammenhængende ideer om,
hvordan samfundet er og bør være
Tillid eller
mistillid
til andre
mennesker
Ideologisk
legitimation
Handlinger:
Forsvar/kritik/oprør
Samfundet
som det bør være
Økonomisk
frihed eller
lighed
Ideologi
Samfundet
præget af
konflikt eller
konsensus
Legitimation, kritik
og utopi
Holdninger og
grundlæggende
værdier
Meninger/stabile
Meninger/ustabile
Karl Marx (1818-83) indsnævrede begrebets
anvendelse til kun at dække politikkens område.
For ham reflekterer enhver periodes
dominerende ideologi den herskende klasses
interesser og synsvinkler på den samfundsmæssige
orden. Ideologien bliver for de herskende
et magtmiddel, som de kan bruge til
både at gennemtvinge deres egne interesser
og skjule de modsætninger og udbytningsforhold
i samfundet, som udspringer af produktionsforholdene
1 , herunder ejendomsretten
til produktionsmidlerne. Ved at skjule de
reelle magtforhold i samfundet skaber ideologien
en falsk bevidsthed hos de undertrykte,
og den får dem til at acceptere fattigdom og
undertrykkelse som en uafvendelig „skæbne“.
Den italienske marxistiske teoretiker
Antonio Gramsci (1891-1937) videreudviklede
denne opfattelse af ideologi med begrebet
hegemoni, som kan oversættes med overherredømme.
Begrebet dækker det forhold,
1. Den måde produktionen er organiseret på: slaveproduktionsmåde,
feudalisme eller lønarbejde.

at en dominerende klasse er i stand til at fastholde
sit herredømme – skabe et hegemonisk
forhold – ved at udbrede sine egne ideer, så
disse dels bliver alment accepterede overalt –
i hverdagssproget, medierne, kunsten, videnskaben
m.v. – dels fortrænger alle andre tanker
og ideer fra disse områder. Hermed foregreb
Gramsci en senere udvikling af det såkaldte
diskursbegreb (se kapitel 6 ).
Den tyske sociolog Karl Mannheim
(1893-1947) søgte at udvikle et ikke-marxistisk
ideologibegreb, som han definerede
dels i forhold til begrebet utopi, dels i forhold
til muligheden for objektiv erkendelse
af de samfundsmæssige forhold. Ligesom
Marx mente Mannheim, at ideer skabes af
de samfundsmæssige forhold, men han tillagde
ikke, som Marx gjorde, ideologibegrebet
et negativt indhold. For ham var ideologier
tankesystemer, som var udviklet til at
forsvare den sociale orden – i modsætning
til utopier, som fungerer som redskab for
social forandring for undertrykte grupper.
Mannheim skelnede endvidere mellem henholdsvis
mindre gruppers løsere strukture-
11 Kapitel 1
rede partikulære ideologier og de langt mere
omfattende totale ideologier. Såvel partikulære
som totale ideologier tjener imidlertid
ifølge Mannheim egoistiske særinteresser.
Kun de intellektuelle kan opnå en objektiv
forståelse af samfundet og hvad der gavner
dette bedst, fordi de er i stand til at hæve sig
op over snævre særinteresser.
Den 2. verdenskrig og den efterfølgende
Kolde Krig førte til udvikling af et stærkt
negativt syn på ideologier. Bl. a. karakteriserede
den østrigsk-britiske filosof Karl Popper
(1902-1994) dem som lukkede tankesystemer,
som påstod at have monopol på sandheden,
og som ikke tolererede andre måder at tænke
på. Han så dem som verdslige religioner,
som med deres altomfattende – totaliserende
– perspektiv kunne bruges som instrumenter
til social kontrol og undertrykkelse. Dog
skelnede han mellem på den ene side lukkede
undertrykkende ideologier som fascisme
og kommunisme og på den anden side et
åbent tankesystem som liberalismen, der
byggede på værdier som frihed, respekt for
menneskerettigheder og tolerance.
Figur 1.3. Oversigt over socialistiske og borgerlige ideologiopfattelser
Karl
Marx
Antonio
Gramsci
Karl
Mannheim
Karl
Popper
Ideologiens baggrund Ideologiopfattelse Konsekvens af ideologien
Produktionsforholdene
Produktionsforholdene
De aktuelle samfundsmæssige
forhold
Den herskende klasses
interesser
Dominerende klassers
interesser
1. Partikulære ideologier, dvs.
løsere strukturerede ideer hos
grupper eller enkeltpersoner
2. Totale ideologier, som tjener
som større gruppers eller samfunds
verdensanskuelse
Verdslige religioner Lukkede tankesystemer, som
påstår at have monopol på
sandheden
Tilslører de reelle magtforhold
og skaber „falsk bevidsthed“
Skaber hegemoni, dvs. at alle
andre måder at tænke på fortrænges
Tjener egoistiske interesser i
forsvar for privilegierne under
den herskende orden – i modsætning
til utopier, som er udtryk
for undertrykte gruppers
ønske om forandring
Instrumenter til social kontrol
og undertrykkelse ( i modsætning
til åbne tankesystemer
som liberalismen)

Liberalister har primært under Den Kolde Krig udviklet et
stærkt negativt syn på ideologier. Ideologier kommer let til at
undertrykke mennesker, fordi ideologierne mener, at de har
monopol på sandheden (se kapitel 2).
Konservative har traditionelt haft et stærkt negativt syn på
ideologibegrebet. De ser det som et barn af Oplysningstidens
arrogante og overdrevne tro på, at fornuften er hævet over
traditionelle værdier (se kapitel 3).
Socialister ser traditionelt liberalisme og konservatisme som
ideologier, der tilslører de reelle magtforhold og modsætninger
i samfundet, en tilsløring, som skaber falsk bevidsthed hos
de undertrykte masser. Socialismen selv opfattes derimod som
sand, fordi den bygger på en objektiv og videnskabelig analyse
af den samfundsmæssige udvikling (se kapitel 4).
Fascister ser ikke deres tanker som en ideologi, men som en
verdensanskuelse, idet ideologi for dem står for noget tørt,
kedeligt og virkelighedsfjernt, der blokerer det centrale, som
er at handle og ofre sig for „sagen“ (se kapitel 5).
Forestillinger om
det ideelle samfund
De klassiske politiske ideologier er liberalisme,
konservatisme, socialisme – og hertil
føjes ofte fascisme. Disse ideologier har deres
oprindelse i de moderne (industri)samfunds
kriser og konflikter, skabt af markedskræfternes
ulighedsskabende funktion. Overgangen
fra landbrugssamfund til industrisamfund
skabte nogle grundlæggende ændringer
på såvel individplan som på gruppe-
og samfundsplan. Ændringerne var gradvise,
men ikke desto mindre voldsomme, og det
skabte behov for at finde svar og løsninger
på de mange udfordringer, som udviklingen
skabte. Tidligere kunne religionen give svar,
men disse svar blev for mange mindre og
12 Kapitel 1
•
•
•
•
mindre relevante. Her tog
de politiske ideolo gier over
og gav individet redskaber
til at gennemskue en kompliceret
og forvirrende verden,
og de kunne give mere
tilfredsstillende svar end
både religionen og videnskaben.
Politiske ideologier kan
som nævnt defineres som
mere eller mindre systematiserede
forestillinger om
„det ideelle samfund“. Det
er forestillinger, som hviler
på en bestemt menneske-,
stats- og samfundsopfattelse,
og ideologien udfylder
en række funktioner
for dens tilhængere mht.
forklaring, legitimering og
handlingsanvisning.
Mere uddybende kan
man sige, at
ideologierne giver forklaringer: Hvorfor
er der konflikter inden for og imellem
forskellige befolkningsgrupper eller forskellige
nationer? Hvorfor opstår der
økonomiske kriser? Og hvorfor rammer
disse samfundets medlemmer forskelligt?
ideologierne giver deres tilhængere nogle
redskaber og værdier til at kunne afgøre,
hvad der er rigtigt og forkert, ondt eller
godt.
ideologierne tilbyder deres tilhængere et
orienteringssystem – et socialt og kulturelt
kompas – ved hjælp af hvilket de kan
definere og få bekræftet deres individuelle
og kollektive identitet.
ideologierne giver deres tilhængere nogle
handlingsanvisninger i forhold til konkrete
politiske problemstillinger og udfordringer.

De forskellige ideologier giver forskellige
svar på de samfundsmæssige problemstillinger
og vurderer de samfundsmæssige institutioner
forskelligt. De samme ord som fx frihed,
lighed, fællesskab, demokrati osv. kan
her betyde forskellige ting, alt efter om man
er socialist, liberalist, fascist eller konservativ
(se også kapitel 6 om diskurs). Man kan illustrere
forskelle og ligheder i opfattelsen af
begrebet frihed med nedenstående figur.
Det ene hjørne i trekanten er den handlende
– aktøren – det andet hjørne er målet, og det
tredje hjørne er de forhindringer – strukturer,
institutioner, personer – der stiller sig i vejen
for, at aktøren kan få opfyldt sine mål.
Figur 1.4.
For liberalisten er aktøren det enkelte individ,
målet er frihed, som består i uhindret opfyldelse
af individets behov, og forhindringerne
er de forskellige restriktioner, som staten
pålægger individet.
For socialisten er aktøren arbejderklassen,
målet er det klasseløse samfund, fordi der
ingen undertrykkelse er dér, og forhindringen
er det kapitalistiske system.
For den konservative er det vigtigt, at friheden
ikke går ud over trygheden – der skal
være en balance. Aktøren er den enkelte, som
opnår sand frihed ved at finde sin plads i det
samfundsmæssige hierarki, som er skabt af
traditionerne og historien. Det, der står i
vejen for at nå målet, er bl.a. ideologier, der
prøver at erstatte den sunde fornuft med
luftige ideer og tankesystemer.
13 Kapitel 1
Aktør
Forhindringer
Mål
For fascisten er aktøren hele nationen, og
den sande frihed opnås ved, at folket står sammen
og bekæmper laverestående racer eller
nationer, som står i vejen for opnåelse af national
storhed og/eller racemæssig renhed.
Samfund ændres
– de klassiske ideologiers
oprindelse og udvikling
Det traditionelle samfunds
sociale orden
I det traditionelle samfund havde alt og alle
deres faste pladser. Det var en orden, som ikke
var til diskussion, fordi det samfundsmæssige
hierarki var bestemt af Gud. Mennesket var
skabt til ydmygt at indtage sin plads i den
hierarkiske arbejdsdeling, hvor kirken forvaltede
forholdet til Gud på alles vegne, hvor
fyrster og adel tog sig af at styre – og alle
andre tjente Gud gennem deres arbejde for
kirke, fyrster og adel. At søge at ændre på
denne orden ville derfor være en synd mod
Gud og et angreb på dennes repræsentanter
på jorden – kirken og fyrstemagten.
Fra o. 1400, med renæssancen, begyndte
dette verdensbillede at ændre sig. Baggrunden
herfor var bl.a. de store opdagelser, et økonomisk
opsving for bl.a. de italienske bystater,
nye videnskabelige erkendelser og landvindinger
samt stigende mistillid til den måde,
kirken forvaltede forholdet til Gud på. Synet
på staten, samfundet og mennesket ændredes
med den gradvise frigørelse fra de kirkelige
dogmer 2 . I kunst, litteratur og filosofi trådte
det individualiserede menneske ud af middel
alderens lukkede organiske fællesskabssamfund
og ind i det åbne samfund; fra et
samfund, hvor det enkelte individ var intet
og fællesskabet alt, til et samfund, hvor det
2. Autoritative forklaringer udledt fra Bibelen.

enkelte menneskes lykke og udfoldelse var
altings mål. Det eksisterende samfund fremstod
som hindring herfor, og det blev kritiseret,
dels gennem formulering af utopier om
det ideelle samfund, dels gennem udvikling
af teorier om en retfærdig statsmagts grundlag
og begrænsning.
Oplysningstid og opbrud
„ …Vi anser disse sandheder for at være ubestridelige,
at alle mennesker er født lige, at de
af deres skaber er udstyrede med visse ukrænkelige
rettigheder, at blandt disse er retten til liv,
frihed og stræben efter lykke; at der for at betrygge
disse rettigheder blandt mennesker er
oprettet regeringer, som har deres retfærdige
magt fra de styredes samtykke; at når nogen
styreform går imod dette, er det folkets ret at
ændre eller ophæve den og oprette et nyt styre,
grundet på sådanne principper og organiseret
i en sådan form, at den for folket synes bedst
egnet at føre til tryghed og lykke…“
Med disse ord fra indledningen til Den amerikanske
Uafhængighedserklæring, 4. juli
1776, anslås en række temaer, som er blevet
centrale i over to hundrede års tænkning om
menneske, stat og samfund.
Men bag tankerne i Den amerikanske
Uafhængighedserklæring lå mange århundreders
diskussioner af „det ideelle samfund“,
som førte til et opgør med den eksisterende
hierarkiske samfundsorden.
I dette opgør hentede man inspiration
fra antikkens filosoffers forestillinger om
natur retten og tanker om, at alle mennesker
som fornuftsvæsener måtte være ligestillede.
Herudfra formulerede man teorier om, at
mennesker i naturtilstanden havde været lige
og frie, og at der bag de samfundsmæssige
love eksisterede universelle retsnormer, dvs.
at de var gyldige for alle og til alle tider. Mag -
ten i samfundet mente man var baseret på
en samfundskontrakt, hvor mennesker over-
14 Kapitel 1
lod magten til en stærk fyrste ud fra fornuftige
overvejelser om, at fyrsten til gengæld
sikrede, at samfun dets medlemmer i fred og
tryghed kunne varetage deres egne og samfundets
interesser og tjene Gud. Englænderen
Thomas Hobbes
(1588-1679), der har
haft stor indflydelse på
senere politisk tænkning,
argumenterede
for, at samfundet uden
en stærk statsmagt
Thomas Hobbes
ville blive præget af
„alles krig mod alle“
(„Bellum omnium contra omnes“). Ved at underkaste
sig en stærk fyrste afgiver undersåtterne
frihed, men får til gengæld sikkerhed.
Og selv om de forpligter sig til at overholde
de fælles love, bevarer de retten til at handle
frit på de områder, der ikke falder ind under
loven.
Hermed blev der anslået nogle temaer
og problemstillinger, som siden er blevet helt
centrale inden for både ideologierne og den
videnskabelige politiske teori: Staten er en
nødvendighed, for at mennesker kan leve i
tryghed, men samtidig er det nødvendigt at
begrænse statens magt over mennesket.
Hvor grænserne skal trækkes for statens
magt, bestemmes i sidste ende af, i hvor høj
grad mennesket betragtes som rationelt, og
om det menneskelige fællesskab – samfundet
– opfattes som præget af grundlæggende
harmoni eller konflikt.
Den magthaver, som skal sikre fred og tryghed,
kan nemt korrumpere og forvandles til
en magt, der truer både den fred, som den
skulle sikre, og de frie individers naturlige
rettigheder, som den skulle forsvare. Man
må derfor dels kunne kontrollere magthaverne,
dels fratage dem magten, hvis de misligholder
deres forpligtelser og krænker deres
undersåtters fundamentale rettigheder.

Samfundskontraktens grundlag
…Vi finder …i menneskets natur tre hovedårsager
til strid. For det første rivaliseren, for
det andet usikkerhed og for det tredje stræben
efter ære.
…Hvad der derfor følger med en krigstilstand,
hvor enhver er fjende med alle andre,
følger også en tid, hvor mennesker lever uden
anden sikkerhed end den, deres egen styrke
og opfindsomhed kan sikre dem. I en sådan
tilstand er der ingen mulighed for erhvervsmæssig
virksomhed, fordi arbejdets frugter
er usikre; derfor vil der ikke være agerbrugskultur,
ingen skibsfart eller udnyttelse af de
goder, som kan indføres over havet, ingen
rummelige og bekvemme bygninger, ingen
midler til at bevæge de ting, som kræver
megen kraft, ingen viden om jordens overflade,
ingen tidsangivelse, ingen kunst, ingen
litteratur, intet samfundsliv og, hvad der er
værst af alt, bestandig frygt og fare for voldsom
død – menneskets liv bliver ensomt,
Titelbladet til Thomas Hobbes’ Leviathan, 1651
fattigt, uhumsk, dyrisk og kortvarigt…
Vi har her hørt om den slette tilstand,
mennesker i kraft af deres blotte natur virkelig er hensat i. De har dog en mulighed for at
komme ud af den, dels ved hjælp af deres følelser og dels ved hjælp af deres fornuft. De
følelser, som gør mennesker tilbøjelige til at søge fred, er frygten for døden og ønsket om
de ting, der er nødvendige for en rimelig livsudfoldelse. Fornuften angiver de egnede vedtægter,
der kan fremkalde fred, og som mennesker er i stand til at blive enige om. Disse
vedtægter, kaldes andre steder for de naturretslige love.
Fra Thomas Hobbes: Leviathan (1651), kap. XIII, 1. del
Disse synspunkter blev centrale i den senere
samfundsteoretiske tænkning, som især i
Oplysnings tiden er præget af en grundlæggende
tro på menneskets fornuft og dermed
dets evne til at træffe beslutninger, der har
betydning for samfundet.
Thomas Hobbes’ tanker om samfundskontrakten
videreudvikledes bl.a. af hans
landsmand John Locke (1632-1704). Men
15 Kapitel 1
hvor Hobbes havde argumenteret for, at
suveræniteten skal afgives til en stærk enevældig
fyrste, fastholdt Locke det synspunkt,
at suveræniteten skal blive hos folket. Locke
mente, at mennesket på den ene side gennem
samfundskontrakten havde afgivet en del af
sin frihed til statsmagten, som derfor kunne
sætte nogle regler op for individernes adfærd,
men at det enkelte menneske på den

anden side havde umistelige rettigheder
som liv, frihed og ejendom. Den statsmagt,
der krænkede disse rettigheder, måtte betragtes
som illegitim, og borgerne havde
derfor ret til at opsige kontrakten, dvs. gøre
oprør.
John Locke ønskede endvidere, at borgerne
skulle have mulighed for at vælge repræsentanter
til en lovgivende forsamling og påpegede
nødvendigheden af en form for deling
af magten mellem forskellige instanser.
Franskmanden Jean­Jacques Rousseau
(1712-1778) argumenterede i sin „Contrat
Social“ fra 1762 for, at individet skal opgive
sin naturlige frihed, fordi den personlige tryghed
og sikring af ejendom bedst kan opnås
ved, at individet indgår i et samfund og underkaster
sig fællesviljen.
„Det, som mennesket taber med samfund spagten,
er sin naturlige frihed og en ubegrænset
ret til alt, hvad der frister det, og som det kan
opnå; hvad det vinder, er borgerlig frihed og
ejendomsret til alt, hvad det besidder“. 3
Rousseau havde imidlertid svært ved at løse
den konflikt, som kunne opstå i samfundet,
hvis den enkeltes private interesser og vilje
støder imod fællesviljen.
Franskmanden Charles­Louis de Secondat
Montesquieu (1689-1755) udbyggede i „De
L’esprit de Lois“ (Om Lovens ånd ), 1748,
ideen om magtens tredeling: at statens tre
funktioner – at lovgive, at dømme og at administrere
– burde fordeles på tre forskellige
statsorganer for at sikre en naturlig balance
mellem disse tre.
Det er alle disse teorier, udviklet af filosoffer
i en over 300 år lang periode, som kom
til udtryk i formuleringer om menneskerettigheder
i Den amerikanske Uafhængig hedserklæring
i 1776, i Den franske Nationalforsamlings
erklæring 1789 – og, meget
3. Samfundspagten; Rhodos: København 1987, s.89
16 Kapitel 1
senere, i FNs Menneskerettighedserklæring
fra 1948.
Tankerne om menneskets umistelige rettigheder,
som før havde været ukendte for
de fleste og bundet til konkrete situationer
og politiske stridigheder i de enkelte lande,
blev en stærk inspirationskilde for de massebevægelser,
som opstod i slutningen af
1700-tallet. På dette tidspunkt gennemløb
mange af de europæiske samfund en hastig
forandring med udbredelsen af pengeøkonomi,
organisering af produktionen efter kapitalistiske
principper, industrialisering og derfor
et umætteligt behov for råstoffer og billig
arbejdskraft.
Nye tider – nye konflikter
og skillelinjer
Disse forandringer kom ikke til at forløbe
fredeligt. Samfundet splittedes i løbet af
1800-tallet op i forskellige indbyrdes uenige
klasser, og tidligere tiders magtkampe mellem
konge, adel og kirke afløstes af nye modsætningsforhold
mellem de gamle grupper af
jordejere (adel), de nye kapital- og fabriksejere
(borgerskab) og de besiddelsesløse (by-
og landarbejdere).
Disse nye klasser forkastede den gamle
gudgivne samfundsmæssige orden. De krævede
det gamle hierarkiske stands- og privilegiesamfund
opløst og erstattet af et samfund,
hvor magten var baseret på folkets vilje,
og hvor de havde indflydelse og rettigheder
svarende til deres størrelse og betydning for
samfundet. Og de formulerede ideologier,
som kunne retfærdiggøre deres krav:
Liberalismen med dennes krav om økonomisk
og politisk frihed blev det fremvoksende
handels- og industriborgerskabs ideologi.
Blandt de besiddelsesløse vandt socialismen
med dens krav om lighed genklang.
Stillet over for dette dobbelte angreb på
den traditionelle samfundsorden støttede den
gamle magtelite sig til konservatismens påbe-

åbelse af respekt for traditioner og nødvendigheden
af en autoritet, hævet over den samfundsmæssige
strid, for at hindre, at samfundet
gik i opløsning.
Op igennem 1900-tallet ændrede den
politisk-ideologiske kamp mellem samfundets
grupper karakter. I starten af 1900-tallet
var socialismen i offensiven, men samtidig
havde liberalismens krav om politisk og økonomisk
frihed fået stor gennemslagskraft. De
fleste europæiske stater blev i denne periode
omdannet til nationalstater med demokratiske
forfatninger og med overvejende kapitalistisk
produktionsform. De gamle indbyrdes
fjender, de konservative og de liberale, fandt
her sammen om forsvaret af det frie marked
og den private ejendomsret, som var under
angreb fra socialismen. De kaldes nu med
en fællesbetegnelse borgerlige ideologier, men
fællesbetegnelsen dækker over en lang række
ideologiske variationer med forskellige stats-,
samfunds- og menneskesyn.
Socialisme er også en fællesbetegnelse for
en lang række forskellige holdninger til bl.a.
med hvilke midler, der skal skabes større lighed
i samfundet for at afbøde virkningerne
af det frie markeds „blinde“ kræfter.
Fra slutningen af forrige århundrede er
billedet af, hvad der kendetegner hver af de
ovennævnte såkaldte klassiske ideologier,
blevet stadig mere sløret og tvetydigt (se
nedenfor).
Ideologiernes dynamik
– eller død?
Ideologierne undergår stadige forandringer
alt efter den tid og det samfund, de kommer
til udtryk i. Holdninger nedtones, ændres
eller forsvinder, og nye temaer tages op. Og
en oprindelig progressiv ideologi ændrer karakter
og bliver samfundsbevarende, fordi den
er blevet den dominerende i samfundet.
17 Kapitel 1
De klassiske ideologier blev som nævnt
formuleret under indtryk af de samfundsmæssige
ændringer, der skete med fremvæksten
af industrialiseringens klasse- og massesamfund.
Men i de forløbne ca. 200 år har
vores del af verden gennemlevet en række skelsættende
begivenheder og undergået gennemgribende
økonomiske, politiske og sociale forandringer:
stigende globalisering, vækst og
voldsomme økonomiske konjunkturudsving.
Dertil kommer prisen for væksten: global
opvarmning, miljøbelastninger og udtømning
af naturens ressourcer.
Hovedmodsætningerne i det industrielle
samfund lå mellem arbejdere og arbejdsgivere,
hvis bevidsthed var dannet ud fra deres
klassemæssige tilhørsforhold. Og den politiskideologiske
kamp stod mellem grupperinger
omkring henholdsvis en „højrefløj“ og en
„venstrefløj“ om fordelingen af de samfundsmæssige
værdier. Og denne kamp reflekteredes
i ideo logiernes syn på henholdsvis markedet
eller staten som den bedste fordeler af
disse goder.
Den teknologiske udvikling har fundamentalt
ændret denne situation. Vi er på vej
ind i et samfund, hvor en mindre del af arbejdsstyrken
i de vestlige samfund er beskæftiget
med egentlig fremstillingsvirksomhed og
en større del med service (offentlig og privat),
informationsteknologi og kommunikation.
Dette kræver en høj uddannelse af arbejdskraften,
fleksibilitet, kreativitet og indre motivation.
På den anden side er store fonde og
international kapital trådt i stedet for den
traditionelle enkelte kapitalist.
Dertil kommer, at dele af samfundets
med lemmer er marginaliserede, uden fast tilknytning
til arbejdsmarkedet og økonomisk
afhængige af diverse statslige støtteordninger.
I det store perspektiv har demokratiseringen
af samfundet sammen med udbygning
af velfærdssamfundet gjort, at befolknings-

grupperne har fælles vilkår på en lang række
områder og ligner hinanden mere og mere
mht. boligforhold, forbrugsmuligheder osv.
De traditionelle skillelinjer er udviskede eller
forsvundne, og tidligere tiders heftige politiske
og ideologiske stridigheder er blevet afløst
af en grundlæggende konsensus i befolkningen
om fundamentale institutioner, værdier
og strukturer, som fx demokrati og den
kapitalistiske produktionsmåde; en konsensus,
der er blevet fremmet af de kommunistiske
samfunds sammenbrud i øst og en generel
velstandsstigning i vest.
I stedet for et samfund præget af modsætninger
mellem arbejdere og arbejdsgivere
er vi ved at få et samfund af minoriteter, uden
fast klassemæssig identitet. Ulighederne og
skævhederne i samfundet er der stadig, men
ofte slørede og utydelige. Den ideologiske
kamp om fordelingen af de samfundsmæssige
værdier, baseret på klassemæssigt tilhørs
forhold og – identitet, er tilsvarende
trådt i baggrunden. I stedet optræder nu
på den poli tiske dagsorden skiftende emner,
18 Kapitel 1
der fokuserer på personlig identitet, værdier
og tryghed – emner som fx klima og miljø,
kriminalitet, indvandrerpolitik, muskel -
hunde osv.
Partiernes jagt på „ledige“ populære emner,
der kan forøge deres stemmetal, har ført til
en vækst i såkaldt populistiske budskaber. De
ideologiske forskelle er her ofte meget svære
at få øje på; i stedet ses en personfikseret kamp
om at sætte den politiske dagorden og formulere
den politiske diskurs 4 .
De politiske partier konkurrerer i stigende
grad om at appellere til de samme brede
befolkningsgrupper, gennem anvendelse af
fragmenter fra forskellige ideologier og anvisning
af nemme løsninger på de ofte komplicerede
samfunds mæssige problemer. Disse
gruppers holdnin ger og værdier søges identificeret
gennem såkaldte livsstilssegmenter,
hvor det er forhold til „det traditionelle“ over
4. Se kapitel 6
Figur 1.5. Samfundstyper og generelle konfliktlinjer
BNP
Traditionelt samfund
(Landbrugssamfund)
Religiøse værdier
Nationalstat
Nationalisme
Industrielt samfund
Økonomiske værdier
Fordelingskamp mellem
grupper i samfundet.
Kampene udkæmpes mellem
partier i det repræsentative
demokrati
Lav økonomisk vækst Økonomisk vækst gennem mekanisering .
og brug af jordens ressourcer
1870-1890 Ca. 1970
Fra Gregers Friisberg: Dansk politik i internationalt perspektiv
Postindustrielt
informationssamfund
Nye sociale lag og
postmaterielle værdier
Individualisme og livsstil
Miljøspørgsmål
Selvrealisering
Deltagelsesdemokrati

Figur 1.6. Oversigtskort over
livsstilssegmenter
Materialistisk
for „det moderne“, og „idealisme“ over for
„materialisme“, som bestemmer placeringen
af grupperne (se figur 1.6).
Sat på spidsen har situationen ændret sig
således, at hvor det tidligere var politikerne,
der „belærte“ befolkningen om de rette holdninger
og værdier, er det nu politikerne, der
gennem opinionsmålinger, fokusgrupper og
lign. spørger befolkningen om, hvad de synes,
politikerne skal mene for at blive genvalgt!
19 Kapitel 1
Moderne
blå grøn
grå
violet rosa
Traditionel
Idealistisk
Partiernes jagt efter popularitet og gevinstgivende
dagsordner har ført til, at nogle
hævder, at ideologierne er døde. Det giver ikke
længere mening at bruge dem i relation til
det senmoderne samfunds hastigt skiftende
dagsordner.
Denne opfattelse minder om Anthony
Down’s teori fra 1957 (gengivet i figur 1.7),
der hævder, at partier vil tilpasse deres ideologi
og politik med henblik på at tiltrække
flest mulige vælgere. Dette betyder, at partierne
vil søge at efterligne det partis ideologi,
som havde størst gennemslagskraft ved de
foregående valg.
Spin-døde ideologier?
Nogle hævder dog, at der fortsat er afgørende
og overordnede forskelle mellem politikernes
grundholdninger, som meningsfuldt
kan kob les til de klassiske ideologier. Men
den sammenhæng sløres bevidst af politikerne
med hjælp af partistrateger og spindoktorer.
Det sker, fordi man vurderer, at
man som politiker kan styrke sin troværdighed
ved at fremstå som en ikke-ideologisk
tænkende idealist, der ønsker at varetage
alles interesser. Ud fra dette synspunkt er
dødsdommen over ideologierne altså i sig
selv en del af det politiske spin.
Figur 1.7. Anthony Downs’ model bygger på, at de politiske aktører er
rationelle og „nyttemaksimerende“, dvs. handler ud fra egeninteresse
Politikere
Vælgere
Rationelt mål
= genvælges
Rationelt mål
= egeninteresse
Stræben efter
magt
Stræben efter
velstand
Stemmemaksimering
Økonomisk
optimering
Ideologiske holdninger
tilpasses vælgerne
Stemmer på dem
der lover mest

Figur 1.8. Placering af danske partier ud fra en traditionel højrevenstreskala
Socialisme Socialliberalisme Liberalisme
Konservatisme
Kollektivisme Individualisme
Jævnere fordeling Differentiering
Dansk Folkeparti
Ny Alliance
Enhedslisten SF Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative
Fra Gregers Friisberg, Dansk politik i internationalt perspektiv
Men selv om politikerne ikke refererer
direkte til deres ideologiske grundsyn, ændrer
det ikke ved, at ideologierne stadig kan
spille en rolle, eventuelt som en skjult dagsorden
– og at det derfor stadig giver mening
at anvende dem til at identificere centrale
og systematiske politiske skillelinjer i samfundet.
Samtidig med, at der bl.a. i dansk
politik har været en tendens til, at partierne
søger ind mod midten – mod socialliberalismen
5 – har globaliseringen skabt nye konfliktdimensioner.
Hertil kommer, at den
dybe økonomiske krise, der ramte verden
i 2008, har aktualiseret såvel socialismens
20 Kapitel 1
kritik af det kapitalistiske system som konservatismens
bekymring for, at liberalis mens
fokus på den personlige behovstilfredsstillelse
skal true den samfundsmæs sige stabilitet.
Forskellene mellem de borgerlige ideologiers
frie markedsøkonomi og de socialistiske
styrings visioner bliver tyde lige, og
den utryghed, arbejdsløshed og marginalisering,
som krisen har skabt, har sammen med
frygten for „de fremmede“ ført til vækst i
højrenationalistiske bevægelser rundt om i
Europa.
5. Se kapitel 2
Figur 1.9. Holdninger til stat, marked og globalisering
Socialisme
Kollektiv
Styret marked
Lige fordeling
Fra Gregers Friisberg: Politik ABC
Socialliberalisme
Globaliseringsskepsis
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Enhedslisten SF Konservative
Venstre
Radikale
Globaliseringsbegejstring
Liberalisme
Konservatisme
Frit marked
Accept af forskellighed

Er ideologierne døde?
I boksen nedenfor er gengivet forskellige synspunkter mht. ideologiernes funktion
i nutidens samfund.
Ideologi er noget bras!
„Ideologi er noget bras“, sagde daværende
statsminister Poul Schlüter tilbage i 1983.
Heller ikke i dag synes ret mange optaget af
de overordnede ideer, som engang var drivkraften
for de politiske partier. Er de da døde,
ideologierne, som forestillinger om, hvordan
menneske­ og samfundslivet bør indrettes
og udvikles?…Ideologi er noget bras.
Eller…? Ideologi er forestillinger om samfundets
indretning. Lad de forskellige ideologier
komme frem til diskussion, så vi kan
vælge imellem dem, dele os efter anskuelse.
Det er ideologi som skjult dagsorden, der er
noget bras. Borgere, der tror på ideologifri
politik, er naive“.
Redaktør Niels Kølle, Kronik i Information 23.6. 09
Tre tænketanke diskuterer
I kæmper fortidens kampe – Cepos og Cevea!
Den liberale tænketank Cepos og centrumvenstres
Cevea hænger uhjælpeligt fast i
forældede ideologier og industrisamfundets
gamle konflikter. Hvor er de nye grønne politiske
ideer, spørger formanden for Danmarks
nyeste tænketank i dette indlæg. Nederst på
siden svarer Cevea og Cepos på kritikken.
Danmark har fået tre tænketanke, og det
er godt.
Forhåbentlig kan både den liberale Cepos,
centrum­venstre tænketanken Cevea og den
grønne Concito være med til at kvalificere,
udfordre og udbrede den politiske debat.
Men det kræver, at tænketankene virkelig
tør tænke nyt. Her vil jeg gerne udfordre
mine ærede kolleger i de to andre tænke­
21 Kapitel 1
tanke. Jeg kan ikke se andet, end at de hænger
uhjælpeligt fast i det sidste århundredes
tænkning.
I gamle ideologier og industrisamfundets
politiske logik, hvor det vigtigste spørgsmål
var, hvordan den støt voksende samfundskage
burde og kunne fordeles bedst muligt.
Dengang var den bærende politiske akse
solidaritet over for frihed.
For mig at se bliver den bærende politiske
akse i det 21. århundrede menneske over
for natur.
Her tænker jeg først og fremmest på det
basale forhold, at mennesket for længst har
ramt naturens grænser, og at vores art i dette
århundrede – ligesom alle andre arter – kommer
til at indrette sig på at leve med naturen
i stedet for imod den.
Alvoren truer i klimaforandringerne, i den
uhyggelige mængde af uddøde arter, i manglen
på vand og i den forestående mangel på
råstoffer som olie og kobber.
(…)
HVORDAN SKAL vores skattesystem eksempelvis
se ud, kan vi flytte vores beskatning
fra indkomst til ressourcer på en social
afbalanceret måde? Hvordan omlægger vi
vores byplanlægning og transportmønster?
Hvordan vender vi vores fødevareproduktion
mod skånsom og effektiv kvalitet? Det er de
spørgsmål, vi skal finde svaret på i det 21.
århundrede.
Spørgsmål, der vil have afgørende betydning
for vores liv og hverdag, og for både den
sociale balance og den enkeltes frihed.
R

Derfor kan vi slet ikke nøjes med én grøn
tænketank i Danmark. Velkommen til det nye
århundrede, Cepos og Cevea!
Cevea svarer (interview)
Martin Lidegaard mener, at både Cevea og
Cepos står med begge ben solidt plantet i
fortiden. Har han ret? „Nej, det er Martin
Lide gaard, som nægter at forholde sig til den
virkelige verden. At drukne det hele i en pragmatisk
konsensus, hvor liberale, konservative
og socialister alle er enige om klimaet, så
Concito kan komme ridende på den hvide
hest og redde os alle sammen, tror jeg ikke
på“. „Det er helt sikkert, at når vi kommer på
den anden siden af [Klima]topmødet, og Stogene
igen får deres normale farve, vil vi
også igen se de ideologiske forskelle mellem
højrefløjen og venstrefløjen. Og så har vi i
Cevea langt mere at byde på end Concito“.
Cepos svarer (interview)
Martin Lidegaard fra Concito mener, at Cepos
og Cevea står med begge ben solidt plantet
i fortiden. Har han ret? „Retorikken giver jo
minder om dengang, nogle mente, vi havde
fået en ny økonomi, hvor de gamle regler
ikke gælder mere, og hvor økonomiske kriser
var afskaffet. Ideen om, at alt det gamle
er forældet, dukker op i ny og næ og er som
Ideologiernes menneske-,
samfunds- og statsopfattelse
Er mennesket fornuftigt
eller ufornuftigt?
En vigtig forskel i ideologiernes grundopfattelser
udgøres af deres menneskeopfattelse.
Skillelinjerne går her mellem synspunkter om,
hvorvidt mennesket opfattes som fornuftigt
eller ufornuftigt – rationelt eller irrationelt.
22 Kapitel 1
regel et tegn på, at vi har gang i en ny boble
… Lige nu er det klimaboblen. Alt er forældet,
hvis det ikke har en klimavinkel“. „Selve diskussionen
er aldeles ikke ny, men ældgammel.
Der er dem, der mener, man opnår bæredygtighed
ved at bremse og styre udviklingen,
og der er dem, der mener, det fri marked og
høj økonomisk vækst sikrer bæredygtighed.
Vores udgangspunkt i Cepos er, at jo mere
velstand og teknologisk udvikling du har i et
samfund, jo bedre muligheder har du for at
passe på naturen“. „Det er rigtigt, at økonomisk
vækst på et tidligt tidspunkt i industrialiseringen
har bidraget til forøget forurening,
men efter et vist punkt, som vi er kommet
over, bidrager vækst til at nedbringe forureningen.
Et frit marked med incitamenter til
at udvikle ny teknologi vil skabe vækst og
sikre bæredygtighed på langt sigt“.
Politiken, 12.12.2009
Brug for en ny ideologi!
„Vi havde brug for en ny ideologi at mødes
om. Den ideologi skal være realisme, for krisen
har vist, at fundamentet under det danske
velfærdssamfund krakelerer“.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Politiken 24.4.2010
Liberalismen opfatter mennesket som et fornuftsvæsen,
som naturligt vil søge at gøre det,
der tjener det bedst. Menneskets selvopholdelsesdrift
og fornuft vil få det til at stræbe
efter opfyldelse af behov, der giver mest mulig
tilfredsstillelse, eller nytteværdi. Derfor må
mennesket også have mulighed for at få belønning
for sin indsats. Hvis dette ikke sker,
vil mennesket søge andre veje til at opnå behovstilfredsstillelse,
idet det nødigt gør noget
uden udsigt til egen fordel. For liberalismen
er forudsætningen for skabelsen af „det gode