Ideologier og diskurser
Ideologier og diskurser
Ideologier og diskurser
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
a n ti<br />
liberalisme<br />
Kjeld Mazanti<br />
Sørensen<br />
ideol<strong>og</strong>ier&<br />
topos<br />
Laclau & Mouff Mouff e<br />
ideol<strong>og</strong>ier<br />
<strong>og</strong> <strong>diskurser</strong><br />
ideol<strong>og</strong>ier&<br />
korporati v<br />
stat<br />
strategisk<br />
manipulati on<br />
spin<br />
keynesanisme<br />
spr<strong>og</strong> | magt | politi k<br />
ækvivalenskæder<br />
social<br />
hegemoni<br />
darwinisme<br />
Columbus<br />
utopi<br />
nati onalstat<br />
uti litarisme<br />
nazisme
<strong>Ideol<strong>og</strong>ier</strong> <strong>og</strong> <strong>diskurser</strong> – spr<strong>og</strong>, magt, politik<br />
© Forlaget Columbus <strong>og</strong> forfatteren 2010<br />
1. udgave, 2. oplag 2011<br />
Forlagsredaktion: Jacob Graves Sørensen<br />
Grafisk tilrettelægning <strong>og</strong> omslag: Annette Wendelboe Jensen<br />
Tryk <strong>og</strong> repro: Tarm B<strong>og</strong>tryk<br />
Fotos: Polfoto s. 97, 99, 123, 129.<br />
Kopiering fra denne b<strong>og</strong> kan kun finde sted på institutioner,<br />
der har indgået aftale med Copy-Dan <strong>og</strong> kun inden for de i<br />
aftalen nævnte rammer.<br />
Printed in Denmark 2011<br />
ISBN: 978 87 797 0098 7<br />
Forlaget Columbus<br />
Østerbr<strong>og</strong>ade 54C<br />
2100 København Ø<br />
Tlf.: 35 42 00 51<br />
Fax: 35 42 05 21<br />
www.forlagetcolumbus.dk<br />
info@forlagetcolumbus.dk
Indledning 5<br />
Indhold<br />
Kapitel 1 • De klassiske ideol<strong>og</strong>ier 9<br />
Begrebet ideol<strong>og</strong>i 9<br />
Legitimation, kritik <strong>og</strong> utopi 10<br />
Forestillinger om det ideelle samfund 12<br />
Samfund ændres – de klassiske ideol<strong>og</strong>iers oprindelse <strong>og</strong> udvikling 13<br />
Det traditionelle samfunds sociale orden 13<br />
Oplysningstid <strong>og</strong> opbrud 14<br />
Nye tider – nye konflikter <strong>og</strong> skillelinjer 16<br />
<strong>Ideol<strong>og</strong>ier</strong>nes dynamik – eller død? 17<br />
Spin-døde ideol<strong>og</strong>ier? 19<br />
<strong>Ideol<strong>og</strong>ier</strong>nes menneske-, samfunds- <strong>og</strong> stats opfattelse 22<br />
Kapitel 2 • Liberalisme 28<br />
Klassisk liberalisme 28<br />
Gammelliberalisme <strong>og</strong> socialdarwinisme 32<br />
Socialliberalismen <strong>og</strong> velfærdsstaten 32<br />
Nyliberalismen 35<br />
Tekster 37<br />
Kapitel 3 • Konservatisme 48<br />
Pragmatisk <strong>og</strong> absolut konservatisme 49<br />
Forandre for at bevare – Socialkonservatisme <strong>og</strong><br />
nykonservatisme 50<br />
Tekster 53
Kapitel 4 • Socialisme 67<br />
Marxismen 68<br />
Revolutionær <strong>og</strong> demokratisk socialisme 72<br />
Kapitel 5 • Arven fra de klassiske ideol<strong>og</strong>ier 87<br />
Populisme, højreradikalisme, fascisme <strong>og</strong> nazisme 87<br />
Populisme 88<br />
Fascisme, nazisme <strong>og</strong> højreradikalisme 93<br />
Tekster<br />
Kapitel 6 • Spin <strong>og</strong> diskurs 111<br />
Hvad er spin? 115<br />
Diskurser <strong>og</strong> definitionsmagt 119<br />
Diskursens spr<strong>og</strong>lige karakteristika 132<br />
Kapitel 7 • Spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong> den politiske meningsdannelse 135<br />
Argumentationsanalyse 136<br />
Tekster til analyse 144
Indledning<br />
Denne b<strong>og</strong> har primært to fag i de gymnasiale uddannelser som målgrupper: samfundsfag<br />
(A- <strong>og</strong> B-niveau) samt historie. I begge fag vil man få udbytte af at læse de introducerende<br />
afsnit til kapitlerne om ideol<strong>og</strong>ier, <strong>og</strong> i tekstdelen, som knytter sig til gennemgangen af ideol<strong>og</strong>ierne,<br />
er der både ældre klassiske <strong>og</strong> nyere tekster, således at der vil være n<strong>og</strong>et at hente<br />
her mht. kernestof i begge fag.<br />
De to sidste kapitler har som omdrejningspunkt politisk kommunikation, medialisering<br />
<strong>og</strong> meningsdannelse. Her gennemgås dels centrale teorier om spin <strong>og</strong> diskurs, dels spr<strong>og</strong>lige<br />
argumentationsteknikker. I samfundsfag bliver der hermed gode muligheder for at give eleverne<br />
indsigt i spr<strong>og</strong>et som magtmiddel <strong>og</strong> ruste dem teoretisk <strong>og</strong> metodisk til at undersøge<br />
politikeres brug af spr<strong>og</strong>et samt processer omkring politisk meningsdannelse.<br />
Med disse to kapitler er der oplagte muligheder for samarbejde med dansk, filosofi <strong>og</strong><br />
religion. Især vil b<strong>og</strong>en med stort udbytte kunne anvendes i danskundervisningens spr<strong>og</strong>lige<br />
del mht. retorik, argumentation <strong>og</strong> diskursanalyse.<br />
Endelig vil b<strong>og</strong>en kunne finde anvendelse på introducerende niveauer i de videregående<br />
uddannelser.<br />
Tak til redaktør Jacob Graves Sørensen for inspirerende samarbejde, ikke mindst omkring<br />
udvikling af illustrative figurer. Tak til lektor, ph.d. ved Institut for Historie, Internationale<br />
Studier <strong>og</strong> Samfundsforhold, Aalborg Universitet, Christina Fiig for mange vigtige faglige<br />
indspark. Og tak til lektor, cand. mag. Nina Holst for hendes kritiske <strong>og</strong> kompetente gennemlæsning<br />
af manuskriptet.<br />
Ingen af disse kan d<strong>og</strong> klandres for eventuelle fejl <strong>og</strong> mangler i b<strong>og</strong>en.<br />
Kjeld Mazanti Sørensen<br />
Ordrup, april 2010
9 Kapitel 1<br />
De klassiske<br />
ideol<strong>og</strong>ier<br />
Begrebet ideol<strong>og</strong>i<br />
Begrebet ideol<strong>og</strong>i – idé-ol<strong>og</strong>i – betyder egentlig<br />
„læren om ideerne“ – på linje med biol<strong>og</strong>i,<br />
zool<strong>og</strong>i osv. Det har sin oprindelse i Oplysningstiden,<br />
første gang anvendt af franskmanden<br />
Antoine Destutt de Tracy (1754-1836)<br />
i 1796. Som typisk oplysningsfilosof <strong>og</strong> rationalist<br />
mente han, at det ad videnskabelig vej<br />
var muligt at afdække ideernes oprindelse,<br />
<strong>og</strong> at videnskaben idé-ol<strong>og</strong>i med tiden ville<br />
fremstå som alle videnskabers moder, fordi<br />
enhver videnskabelig undersøgelse jo tager<br />
udgangspunkt i et sæt af ideer.<br />
Sådan er det imidlertid ikke gået, <strong>og</strong> det<br />
er langt fra i denne betydning, at begrebet<br />
ideol<strong>og</strong>i har fundet anvendelse. Mange vil<br />
tværtimod hævde, at ideol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> videnskabelig<br />
tænkning er direkte modsætninger.<br />
Betydningen af begrebet ideol<strong>og</strong>i har ændret<br />
sig med skiftende perioder, <strong>og</strong> der har udviklet<br />
sig forskellige opfattelser af, hvad ideol<strong>og</strong>i<br />
er. N<strong>og</strong>le har en stærkt negativ eller kritisk<br />
opfattelse af ideol<strong>og</strong>ier. De ser dem som<br />
ideer, som står i modsætning til den sunde<br />
fornuft – eller som tjener til at legitimere<br />
et (undertrykkende) politisk system eller en<br />
dominerende klasses interesser.<br />
En anden synsvinkel er at se ideol<strong>og</strong>ier<br />
som systematiserede <strong>og</strong> sammenhængende ideer<br />
om, hvordan samfundet er; hvorfor det er, som<br />
det er; hvordan det bør være – <strong>og</strong> hvordan det<br />
kan ændres. Denne synsvinkel udelukker<br />
selvfølgelig ikke en kritisk holdning til,<br />
hvordan ideol<strong>og</strong>ier fungerer i praksis, men<br />
den har den fordel, at den søger at forstå<br />
den konkrete ideol<strong>og</strong>i på dens egne præmisser.<br />
Det er i den sidste betydning, ideol<strong>og</strong>ibegrebet<br />
anvendes i denne b<strong>og</strong>: ideol<strong>og</strong>ier<br />
kan både være samfundsbevarende i deres<br />
forsvar for politiske magtforhold <strong>og</strong> sociale<br />
privilegier; <strong>og</strong> de kan være kritisk-utopiske<br />
i deres forestillinger om en bedre verden,<br />
med påvisninger af, hvad der står i vejen for<br />
en realisering af denne.
Figur 1.1. Forskelle på meninger, holdninger <strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>i<br />
Vægt på<br />
fællesskab<br />
eller<br />
individualisme<br />
Omarbejdet efter Poul Markussen: Sociol<strong>og</strong>iske grundproblemer 1. Gyldendal 1978<br />
Undertiden bruges begreber som ideol<strong>og</strong>i,<br />
holdninger <strong>og</strong> meninger i flæng, men<br />
det er vigtigt at holde fast i, at mens en persons<br />
meninger kan være mere eller mindre<br />
stabile <strong>og</strong> indbyrdes sammenhængende, er<br />
ideol<strong>og</strong>ien kendetegnet ved at udgøre et<br />
systematisk <strong>og</strong> sammenhængende tankesystem<br />
båret af n<strong>og</strong>le grundlæggende holdninger<br />
til forholdet mellem stat, samfund<br />
<strong>og</strong> individ (jf. figur 1.1).<br />
Figur 1.2. Ideol<strong>og</strong>i som legitimation<br />
Samfundet<br />
som det er<br />
10 Kapitel 1<br />
Sammenhængende ideer om,<br />
hvordan samfundet er <strong>og</strong> bør være<br />
Tillid eller<br />
mistillid<br />
til andre<br />
mennesker<br />
Ideol<strong>og</strong>isk<br />
legitimation<br />
Handlinger:<br />
Forsvar/kritik/oprør<br />
Samfundet<br />
som det bør være<br />
Økonomisk<br />
frihed eller<br />
lighed<br />
Ideol<strong>og</strong>i<br />
Samfundet<br />
præget af<br />
konflikt eller<br />
konsensus<br />
Legitimation, kritik<br />
<strong>og</strong> utopi<br />
Holdninger <strong>og</strong><br />
grundlæggende<br />
værdier<br />
Meninger/stabile<br />
Meninger/ustabile<br />
Karl Marx (1818-83) indsnævrede begrebets<br />
anvendelse til kun at dække politikkens område.<br />
For ham reflekterer enhver periodes<br />
dominerende ideol<strong>og</strong>i den herskende klasses<br />
interesser <strong>og</strong> synsvinkler på den samfundsmæssige<br />
orden. Ideol<strong>og</strong>ien bliver for de herskende<br />
et magtmiddel, som de kan bruge til<br />
både at gennemtvinge deres egne interesser<br />
<strong>og</strong> skjule de modsætninger <strong>og</strong> udbytningsforhold<br />
i samfundet, som udspringer af produktionsforholdene<br />
1 , herunder ejendomsretten<br />
til produktionsmidlerne. Ved at skjule de<br />
reelle magtforhold i samfundet skaber ideol<strong>og</strong>ien<br />
en falsk bevidsthed hos de undertrykte,<br />
<strong>og</strong> den får dem til at acceptere fattigdom <strong>og</strong><br />
undertrykkelse som en uafvendelig „skæbne“.<br />
Den italienske marxistiske teoretiker<br />
Antonio Gramsci (1891-1937) videreudviklede<br />
denne opfattelse af ideol<strong>og</strong>i med begrebet<br />
hegemoni, som kan oversættes med overherredømme.<br />
Begrebet dækker det forhold,<br />
1. Den måde produktionen er organiseret på: slaveproduktionsmåde,<br />
feudalisme eller lønarbejde.
at en dominerende klasse er i stand til at fastholde<br />
sit herredømme – skabe et hegemonisk<br />
forhold – ved at udbrede sine egne ideer, så<br />
disse dels bliver alment accepterede overalt –<br />
i hverdagsspr<strong>og</strong>et, medierne, kunsten, videnskaben<br />
m.v. – dels fortrænger alle andre tanker<br />
<strong>og</strong> ideer fra disse områder. Hermed foregreb<br />
Gramsci en senere udvikling af det såkaldte<br />
diskursbegreb (se kapitel 6 ).<br />
Den tyske sociol<strong>og</strong> Karl Mannheim<br />
(1893-1947) søgte at udvikle et ikke-marxistisk<br />
ideol<strong>og</strong>ibegreb, som han definerede<br />
dels i forhold til begrebet utopi, dels i forhold<br />
til muligheden for objektiv erkendelse<br />
af de samfundsmæssige forhold. Ligesom<br />
Marx mente Mannheim, at ideer skabes af<br />
de samfundsmæssige forhold, men han tillagde<br />
ikke, som Marx gjorde, ideol<strong>og</strong>ibegrebet<br />
et negativt indhold. For ham var ideol<strong>og</strong>ier<br />
tankesystemer, som var udviklet til at<br />
forsvare den sociale orden – i modsætning<br />
til utopier, som fungerer som redskab for<br />
social forandring for undertrykte grupper.<br />
Mannheim skelnede endvidere mellem henholdsvis<br />
mindre gruppers løsere strukture-<br />
11 Kapitel 1<br />
rede partikulære ideol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> de langt mere<br />
omfattende totale ideol<strong>og</strong>ier. Såvel partikulære<br />
som totale ideol<strong>og</strong>ier tjener imidlertid<br />
ifølge Mannheim egoistiske særinteresser.<br />
Kun de intellektuelle kan opnå en objektiv<br />
forståelse af samfundet <strong>og</strong> hvad der gavner<br />
dette bedst, fordi de er i stand til at hæve sig<br />
op over snævre særinteresser.<br />
Den 2. verdenskrig <strong>og</strong> den efterfølgende<br />
Kolde Krig førte til udvikling af et stærkt<br />
negativt syn på ideol<strong>og</strong>ier. Bl. a. karakteriserede<br />
den østrigsk-britiske filosof Karl Popper<br />
(1902-1994) dem som lukkede tankesystemer,<br />
som påstod at have monopol på sandheden,<br />
<strong>og</strong> som ikke tolererede andre måder at tænke<br />
på. Han så dem som verdslige religioner,<br />
som med deres altomfattende – totaliserende<br />
– perspektiv kunne bruges som instrumenter<br />
til social kontrol <strong>og</strong> undertrykkelse. D<strong>og</strong><br />
skelnede han mellem på den ene side lukkede<br />
undertrykkende ideol<strong>og</strong>ier som fascisme<br />
<strong>og</strong> kommunisme <strong>og</strong> på den anden side et<br />
åbent tankesystem som liberalismen, der<br />
byggede på værdier som frihed, respekt for<br />
menneskerettigheder <strong>og</strong> tolerance.<br />
Figur 1.3. Oversigt over socialistiske <strong>og</strong> borgerlige ideol<strong>og</strong>iopfattelser<br />
Karl<br />
Marx<br />
Antonio<br />
Gramsci<br />
Karl<br />
Mannheim<br />
Karl<br />
Popper<br />
Ideol<strong>og</strong>iens baggrund Ideol<strong>og</strong>iopfattelse Konsekvens af ideol<strong>og</strong>ien<br />
Produktionsforholdene<br />
Produktionsforholdene<br />
De aktuelle samfundsmæssige<br />
forhold<br />
Den herskende klasses<br />
interesser<br />
Dominerende klassers<br />
interesser<br />
1. Partikulære ideol<strong>og</strong>ier, dvs.<br />
løsere strukturerede ideer hos<br />
grupper eller enkeltpersoner<br />
2. Totale ideol<strong>og</strong>ier, som tjener<br />
som større gruppers eller samfunds<br />
verdensanskuelse<br />
Verdslige religioner Lukkede tankesystemer, som<br />
påstår at have monopol på<br />
sandheden<br />
Tilslører de reelle magtforhold<br />
<strong>og</strong> skaber „falsk bevidsthed“<br />
Skaber hegemoni, dvs. at alle<br />
andre måder at tænke på fortrænges<br />
Tjener egoistiske interesser i<br />
forsvar for privilegierne under<br />
den herskende orden – i modsætning<br />
til utopier, som er udtryk<br />
for undertrykte gruppers<br />
ønske om forandring<br />
Instrumenter til social kontrol<br />
<strong>og</strong> undertrykkelse ( i modsætning<br />
til åbne tankesystemer<br />
som liberalismen)
Liberalister har primært under Den Kolde Krig udviklet et<br />
stærkt negativt syn på ideol<strong>og</strong>ier. <strong>Ideol<strong>og</strong>ier</strong> kommer let til at<br />
undertrykke mennesker, fordi ideol<strong>og</strong>ierne mener, at de har<br />
monopol på sandheden (se kapitel 2).<br />
Konservative har traditionelt haft et stærkt negativt syn på<br />
ideol<strong>og</strong>ibegrebet. De ser det som et barn af Oplysningstidens<br />
arr<strong>og</strong>ante <strong>og</strong> overdrevne tro på, at fornuften er hævet over<br />
traditionelle værdier (se kapitel 3).<br />
Socialister ser traditionelt liberalisme <strong>og</strong> konservatisme som<br />
ideol<strong>og</strong>ier, der tilslører de reelle magtforhold <strong>og</strong> modsætninger<br />
i samfundet, en tilsløring, som skaber falsk bevidsthed hos<br />
de undertrykte masser. Socialismen selv opfattes derimod som<br />
sand, fordi den bygger på en objektiv <strong>og</strong> videnskabelig analyse<br />
af den samfundsmæssige udvikling (se kapitel 4).<br />
Fascister ser ikke deres tanker som en ideol<strong>og</strong>i, men som en<br />
verdensanskuelse, idet ideol<strong>og</strong>i for dem står for n<strong>og</strong>et tørt,<br />
kedeligt <strong>og</strong> virkelighedsfjernt, der blokerer det centrale, som<br />
er at handle <strong>og</strong> ofre sig for „sagen“ (se kapitel 5).<br />
Forestillinger om<br />
det ideelle samfund<br />
De klassiske politiske ideol<strong>og</strong>ier er liberalisme,<br />
konservatisme, socialisme – <strong>og</strong> hertil<br />
føjes ofte fascisme. Disse ideol<strong>og</strong>ier har deres<br />
oprindelse i de moderne (industri)samfunds<br />
kriser <strong>og</strong> konflikter, skabt af markedskræfternes<br />
ulighedsskabende funktion. Overgangen<br />
fra landbrugssamfund til industrisamfund<br />
skabte n<strong>og</strong>le grundlæggende ændringer<br />
på såvel individplan som på gruppe-<br />
<strong>og</strong> samfundsplan. Ændringerne var gradvise,<br />
men ikke desto mindre voldsomme, <strong>og</strong> det<br />
skabte behov for at finde svar <strong>og</strong> løsninger<br />
på de mange udfordringer, som udviklingen<br />
skabte. Tidligere kunne religionen give svar,<br />
men disse svar blev for mange mindre <strong>og</strong><br />
12 Kapitel 1<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
mindre relevante. Her t<strong>og</strong><br />
de politiske ideolo gier over<br />
<strong>og</strong> gav individet redskaber<br />
til at gennemskue en kompliceret<br />
<strong>og</strong> forvirrende verden,<br />
<strong>og</strong> de kunne give mere<br />
tilfredsstillende svar end<br />
både religionen <strong>og</strong> videnskaben.<br />
Politiske ideol<strong>og</strong>ier kan<br />
som nævnt defineres som<br />
mere eller mindre systematiserede<br />
forestillinger om<br />
„det ideelle samfund“. Det<br />
er forestillinger, som hviler<br />
på en bestemt menneske-,<br />
stats- <strong>og</strong> samfundsopfattelse,<br />
<strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>ien udfylder<br />
en række funktioner<br />
for dens tilhængere mht.<br />
forklaring, legitimering <strong>og</strong><br />
handlingsanvisning.<br />
Mere uddybende kan<br />
man sige, at<br />
ideol<strong>og</strong>ierne giver forklaringer: Hvorfor<br />
er der konflikter inden for <strong>og</strong> imellem<br />
forskellige befolkningsgrupper eller forskellige<br />
nationer? Hvorfor opstår der<br />
økonomiske kriser? Og hvorfor rammer<br />
disse samfundets medlemmer forskelligt?<br />
ideol<strong>og</strong>ierne giver deres tilhængere n<strong>og</strong>le<br />
redskaber <strong>og</strong> værdier til at kunne afgøre,<br />
hvad der er rigtigt <strong>og</strong> forkert, ondt eller<br />
godt.<br />
ideol<strong>og</strong>ierne tilbyder deres tilhængere et<br />
orienteringssystem – et socialt <strong>og</strong> kulturelt<br />
kompas – ved hjælp af hvilket de kan<br />
definere <strong>og</strong> få bekræftet deres individuelle<br />
<strong>og</strong> kollektive identitet.<br />
ideol<strong>og</strong>ierne giver deres tilhængere n<strong>og</strong>le<br />
handlingsanvisninger i forhold til konkrete<br />
politiske problemstillinger <strong>og</strong> udfordringer.
De forskellige ideol<strong>og</strong>ier giver forskellige<br />
svar på de samfundsmæssige problemstillinger<br />
<strong>og</strong> vurderer de samfundsmæssige institutioner<br />
forskelligt. De samme ord som fx frihed,<br />
lighed, fællesskab, demokrati osv. kan<br />
her betyde forskellige ting, alt efter om man<br />
er socialist, liberalist, fascist eller konservativ<br />
(se <strong>og</strong>så kapitel 6 om diskurs). Man kan illustrere<br />
forskelle <strong>og</strong> ligheder i opfattelsen af<br />
begrebet frihed med nedenstående figur.<br />
Det ene hjørne i trekanten er den handlende<br />
– aktøren – det andet hjørne er målet, <strong>og</strong> det<br />
tredje hjørne er de forhindringer – strukturer,<br />
institutioner, personer – der stiller sig i vejen<br />
for, at aktøren kan få opfyldt sine mål.<br />
Figur 1.4.<br />
For liberalisten er aktøren det enkelte individ,<br />
målet er frihed, som består i uhindret opfyldelse<br />
af individets behov, <strong>og</strong> forhindringerne<br />
er de forskellige restriktioner, som staten<br />
pålægger individet.<br />
For socialisten er aktøren arbejderklassen,<br />
målet er det klasseløse samfund, fordi der<br />
ingen undertrykkelse er dér, <strong>og</strong> forhindringen<br />
er det kapitalistiske system.<br />
For den konservative er det vigtigt, at friheden<br />
ikke går ud over trygheden – der skal<br />
være en balance. Aktøren er den enkelte, som<br />
opnår sand frihed ved at finde sin plads i det<br />
samfundsmæssige hierarki, som er skabt af<br />
traditionerne <strong>og</strong> historien. Det, der står i<br />
vejen for at nå målet, er bl.a. ideol<strong>og</strong>ier, der<br />
prøver at erstatte den sunde fornuft med<br />
luftige ideer <strong>og</strong> tankesystemer.<br />
13 Kapitel 1<br />
Aktør<br />
Forhindringer<br />
Mål<br />
For fascisten er aktøren hele nationen, <strong>og</strong><br />
den sande frihed opnås ved, at folket står sammen<br />
<strong>og</strong> bekæmper laverestående racer eller<br />
nationer, som står i vejen for opnåelse af national<br />
storhed <strong>og</strong>/eller racemæssig renhed.<br />
Samfund ændres<br />
– de klassiske ideol<strong>og</strong>iers<br />
oprindelse <strong>og</strong> udvikling<br />
Det traditionelle samfunds<br />
sociale orden<br />
I det traditionelle samfund havde alt <strong>og</strong> alle<br />
deres faste pladser. Det var en orden, som ikke<br />
var til diskussion, fordi det samfundsmæssige<br />
hierarki var bestemt af Gud. Mennesket var<br />
skabt til ydmygt at indtage sin plads i den<br />
hierarkiske arbejdsdeling, hvor kirken forvaltede<br />
forholdet til Gud på alles vegne, hvor<br />
fyrster <strong>og</strong> adel t<strong>og</strong> sig af at styre – <strong>og</strong> alle<br />
andre tjente Gud gennem deres arbejde for<br />
kirke, fyrster <strong>og</strong> adel. At søge at ændre på<br />
denne orden ville derfor være en synd mod<br />
Gud <strong>og</strong> et angreb på dennes repræsentanter<br />
på jorden – kirken <strong>og</strong> fyrstemagten.<br />
Fra o. 1400, med renæssancen, begyndte<br />
dette verdensbillede at ændre sig. Baggrunden<br />
herfor var bl.a. de store opdagelser, et økonomisk<br />
opsving for bl.a. de italienske bystater,<br />
nye videnskabelige erkendelser <strong>og</strong> landvindinger<br />
samt stigende mistillid til den måde,<br />
kirken forvaltede forholdet til Gud på. Synet<br />
på staten, samfundet <strong>og</strong> mennesket ændredes<br />
med den gradvise frigørelse fra de kirkelige<br />
d<strong>og</strong>mer 2 . I kunst, litteratur <strong>og</strong> filosofi trådte<br />
det individualiserede menneske ud af middel<br />
alderens lukkede organiske fællesskabssamfund<br />
<strong>og</strong> ind i det åbne samfund; fra et<br />
samfund, hvor det enkelte individ var intet<br />
<strong>og</strong> fællesskabet alt, til et samfund, hvor det<br />
2. Autoritative forklaringer udledt fra Bibelen.
enkelte menneskes lykke <strong>og</strong> udfoldelse var<br />
altings mål. Det eksisterende samfund fremstod<br />
som hindring herfor, <strong>og</strong> det blev kritiseret,<br />
dels gennem formulering af utopier om<br />
det ideelle samfund, dels gennem udvikling<br />
af teorier om en retfærdig statsmagts grundlag<br />
<strong>og</strong> begrænsning.<br />
Oplysningstid <strong>og</strong> opbrud<br />
„ …Vi anser disse sandheder for at være ubestridelige,<br />
at alle mennesker er født lige, at de<br />
af deres skaber er udstyrede med visse ukrænkelige<br />
rettigheder, at blandt disse er retten til liv,<br />
frihed <strong>og</strong> stræben efter lykke; at der for at betrygge<br />
disse rettigheder blandt mennesker er<br />
oprettet regeringer, som har deres retfærdige<br />
magt fra de styredes samtykke; at når n<strong>og</strong>en<br />
styreform går imod dette, er det folkets ret at<br />
ændre eller ophæve den <strong>og</strong> oprette et nyt styre,<br />
grundet på sådanne principper <strong>og</strong> organiseret<br />
i en sådan form, at den for folket synes bedst<br />
egnet at føre til tryghed <strong>og</strong> lykke…“<br />
Med disse ord fra indledningen til Den amerikanske<br />
Uafhængighedserklæring, 4. juli<br />
1776, anslås en række temaer, som er blevet<br />
centrale i over to hundrede års tænkning om<br />
menneske, stat <strong>og</strong> samfund.<br />
Men bag tankerne i Den amerikanske<br />
Uafhængighedserklæring lå mange århundreders<br />
diskussioner af „det ideelle samfund“,<br />
som førte til et opgør med den eksisterende<br />
hierarkiske samfundsorden.<br />
I dette opgør hentede man inspiration<br />
fra antikkens filosoffers forestillinger om<br />
natur retten <strong>og</strong> tanker om, at alle mennesker<br />
som fornuftsvæsener måtte være ligestillede.<br />
Herudfra formulerede man teorier om, at<br />
mennesker i naturtilstanden havde været lige<br />
<strong>og</strong> frie, <strong>og</strong> at der bag de samfundsmæssige<br />
love eksisterede universelle retsnormer, dvs.<br />
at de var gyldige for alle <strong>og</strong> til alle tider. Mag -<br />
ten i samfundet mente man var baseret på<br />
en samfundskontrakt, hvor mennesker over-<br />
14 Kapitel 1<br />
lod magten til en stærk fyrste ud fra fornuftige<br />
overvejelser om, at fyrsten til gengæld<br />
sikrede, at samfun dets medlemmer i fred <strong>og</strong><br />
tryghed kunne varetage deres egne <strong>og</strong> samfundets<br />
interesser <strong>og</strong> tjene Gud. Englænderen<br />
Thomas Hobbes<br />
(1588-1679), der har<br />
haft stor indflydelse på<br />
senere politisk tænkning,<br />
argumenterede<br />
for, at samfundet uden<br />
en stærk statsmagt<br />
Thomas Hobbes<br />
ville blive præget af<br />
„alles krig mod alle“<br />
(„Bellum omnium contra omnes“). Ved at underkaste<br />
sig en stærk fyrste afgiver undersåtterne<br />
frihed, men får til gengæld sikkerhed.<br />
Og selv om de forpligter sig til at overholde<br />
de fælles love, bevarer de retten til at handle<br />
frit på de områder, der ikke falder ind under<br />
loven.<br />
Hermed blev der anslået n<strong>og</strong>le temaer<br />
<strong>og</strong> problemstillinger, som siden er blevet helt<br />
centrale inden for både ideol<strong>og</strong>ierne <strong>og</strong> den<br />
videnskabelige politiske teori: Staten er en<br />
nødvendighed, for at mennesker kan leve i<br />
tryghed, men samtidig er det nødvendigt at<br />
begrænse statens magt over mennesket.<br />
Hvor grænserne skal trækkes for statens<br />
magt, bestemmes i sidste ende af, i hvor høj<br />
grad mennesket betragtes som rationelt, <strong>og</strong><br />
om det menneskelige fællesskab – samfundet<br />
– opfattes som præget af grundlæggende<br />
harmoni eller konflikt.<br />
Den magthaver, som skal sikre fred <strong>og</strong> tryghed,<br />
kan nemt korrumpere <strong>og</strong> forvandles til<br />
en magt, der truer både den fred, som den<br />
skulle sikre, <strong>og</strong> de frie individers naturlige<br />
rettigheder, som den skulle forsvare. Man<br />
må derfor dels kunne kontrollere magthaverne,<br />
dels fratage dem magten, hvis de misligholder<br />
deres forpligtelser <strong>og</strong> krænker deres<br />
undersåtters fundamentale rettigheder.
Samfundskontraktens grundlag<br />
…Vi finder …i menneskets natur tre hovedårsager<br />
til strid. For det første rivaliseren, for<br />
det andet usikkerhed <strong>og</strong> for det tredje stræben<br />
efter ære.<br />
…Hvad der derfor følger med en krigstilstand,<br />
hvor enhver er fjende med alle andre,<br />
følger <strong>og</strong>så en tid, hvor mennesker lever uden<br />
anden sikkerhed end den, deres egen styrke<br />
<strong>og</strong> opfindsomhed kan sikre dem. I en sådan<br />
tilstand er der ingen mulighed for erhvervsmæssig<br />
virksomhed, fordi arbejdets frugter<br />
er usikre; derfor vil der ikke være agerbrugskultur,<br />
ingen skibsfart eller udnyttelse af de<br />
goder, som kan indføres over havet, ingen<br />
rummelige <strong>og</strong> bekvemme bygninger, ingen<br />
midler til at bevæge de ting, som kræver<br />
megen kraft, ingen viden om jordens overflade,<br />
ingen tidsangivelse, ingen kunst, ingen<br />
litteratur, intet samfundsliv <strong>og</strong>, hvad der er<br />
værst af alt, bestandig frygt <strong>og</strong> fare for voldsom<br />
død – menneskets liv bliver ensomt,<br />
Titelbladet til Thomas Hobbes’ Leviathan, 1651<br />
fattigt, uhumsk, dyrisk <strong>og</strong> kortvarigt…<br />
Vi har her hørt om den slette tilstand,<br />
mennesker i kraft af deres blotte natur virkelig er hensat i. De har d<strong>og</strong> en mulighed for at<br />
komme ud af den, dels ved hjælp af deres følelser <strong>og</strong> dels ved hjælp af deres fornuft. De<br />
følelser, som gør mennesker tilbøjelige til at søge fred, er frygten for døden <strong>og</strong> ønsket om<br />
de ting, der er nødvendige for en rimelig livsudfoldelse. Fornuften angiver de egnede vedtægter,<br />
der kan fremkalde fred, <strong>og</strong> som mennesker er i stand til at blive enige om. Disse<br />
vedtægter, kaldes andre steder for de naturretslige love.<br />
Fra Thomas Hobbes: Leviathan (1651), kap. XIII, 1. del<br />
Disse synspunkter blev centrale i den senere<br />
samfundsteoretiske tænkning, som især i<br />
Oplysnings tiden er præget af en grundlæggende<br />
tro på menneskets fornuft <strong>og</strong> dermed<br />
dets evne til at træffe beslutninger, der har<br />
betydning for samfundet.<br />
Thomas Hobbes’ tanker om samfundskontrakten<br />
videreudvikledes bl.a. af hans<br />
landsmand John Locke (1632-1704). Men<br />
15 Kapitel 1<br />
hvor Hobbes havde argumenteret for, at<br />
suveræniteten skal afgives til en stærk enevældig<br />
fyrste, fastholdt Locke det synspunkt,<br />
at suveræniteten skal blive hos folket. Locke<br />
mente, at mennesket på den ene side gennem<br />
samfundskontrakten havde afgivet en del af<br />
sin frihed til statsmagten, som derfor kunne<br />
sætte n<strong>og</strong>le regler op for individernes adfærd,<br />
men at det enkelte menneske på den
anden side havde umistelige rettigheder<br />
som liv, frihed <strong>og</strong> ejendom. Den statsmagt,<br />
der krænkede disse rettigheder, måtte betragtes<br />
som illegitim, <strong>og</strong> borgerne havde<br />
derfor ret til at opsige kontrakten, dvs. gøre<br />
oprør.<br />
John Locke ønskede endvidere, at borgerne<br />
skulle have mulighed for at vælge repræsentanter<br />
til en lovgivende forsamling <strong>og</strong> påpegede<br />
nødvendigheden af en form for deling<br />
af magten mellem forskellige instanser.<br />
Franskmanden JeanJacques Rousseau<br />
(1712-1778) argumenterede i sin „Contrat<br />
Social“ fra 1762 for, at individet skal opgive<br />
sin naturlige frihed, fordi den personlige tryghed<br />
<strong>og</strong> sikring af ejendom bedst kan opnås<br />
ved, at individet indgår i et samfund <strong>og</strong> underkaster<br />
sig fællesviljen.<br />
„Det, som mennesket taber med samfund spagten,<br />
er sin naturlige frihed <strong>og</strong> en ubegrænset<br />
ret til alt, hvad der frister det, <strong>og</strong> som det kan<br />
opnå; hvad det vinder, er borgerlig frihed <strong>og</strong><br />
ejendomsret til alt, hvad det besidder“. 3<br />
Rousseau havde imidlertid svært ved at løse<br />
den konflikt, som kunne opstå i samfundet,<br />
hvis den enkeltes private interesser <strong>og</strong> vilje<br />
støder imod fællesviljen.<br />
Franskmanden CharlesLouis de Secondat<br />
Montesquieu (1689-1755) udbyggede i „De<br />
L’esprit de Lois“ (Om Lovens ånd ), 1748,<br />
ideen om magtens tredeling: at statens tre<br />
funktioner – at lovgive, at dømme <strong>og</strong> at administrere<br />
– burde fordeles på tre forskellige<br />
statsorganer for at sikre en naturlig balance<br />
mellem disse tre.<br />
Det er alle disse teorier, udviklet af filosoffer<br />
i en over 300 år lang periode, som kom<br />
til udtryk i formuleringer om menneskerettigheder<br />
i Den amerikanske Uafhængig hedserklæring<br />
i 1776, i Den franske Nationalforsamlings<br />
erklæring 1789 – <strong>og</strong>, meget<br />
3. Samfundspagten; Rhodos: København 1987, s.89<br />
16 Kapitel 1<br />
senere, i FNs Menneskerettighedserklæring<br />
fra 1948.<br />
Tankerne om menneskets umistelige rettigheder,<br />
som før havde været ukendte for<br />
de fleste <strong>og</strong> bundet til konkrete situationer<br />
<strong>og</strong> politiske stridigheder i de enkelte lande,<br />
blev en stærk inspirationskilde for de massebevægelser,<br />
som opstod i slutningen af<br />
1700-tallet. På dette tidspunkt gennemløb<br />
mange af de europæiske samfund en hastig<br />
forandring med udbredelsen af pengeøkonomi,<br />
organisering af produktionen efter kapitalistiske<br />
principper, industrialisering <strong>og</strong> derfor<br />
et umætteligt behov for råstoffer <strong>og</strong> billig<br />
arbejdskraft.<br />
Nye tider – nye konflikter<br />
<strong>og</strong> skillelinjer<br />
Disse forandringer kom ikke til at forløbe<br />
fredeligt. Samfundet splittedes i løbet af<br />
1800-tallet op i forskellige indbyrdes uenige<br />
klasser, <strong>og</strong> tidligere tiders magtkampe mellem<br />
konge, adel <strong>og</strong> kirke afløstes af nye modsætningsforhold<br />
mellem de gamle grupper af<br />
jordejere (adel), de nye kapital- <strong>og</strong> fabriksejere<br />
(borgerskab) <strong>og</strong> de besiddelsesløse (by-<br />
<strong>og</strong> landarbejdere).<br />
Disse nye klasser forkastede den gamle<br />
gudgivne samfundsmæssige orden. De krævede<br />
det gamle hierarkiske stands- <strong>og</strong> privilegiesamfund<br />
opløst <strong>og</strong> erstattet af et samfund,<br />
hvor magten var baseret på folkets vilje,<br />
<strong>og</strong> hvor de havde indflydelse <strong>og</strong> rettigheder<br />
svarende til deres størrelse <strong>og</strong> betydning for<br />
samfundet. Og de formulerede ideol<strong>og</strong>ier,<br />
som kunne retfærdiggøre deres krav:<br />
Liberalismen med dennes krav om økonomisk<br />
<strong>og</strong> politisk frihed blev det fremvoksende<br />
handels- <strong>og</strong> industriborgerskabs ideol<strong>og</strong>i.<br />
Blandt de besiddelsesløse vandt socialismen<br />
med dens krav om lighed genklang.<br />
Stillet over for dette dobbelte angreb på<br />
den traditionelle samfundsorden støttede den<br />
gamle magtelite sig til konservatismens påbe-
åbelse af respekt for traditioner <strong>og</strong> nødvendigheden<br />
af en autoritet, hævet over den samfundsmæssige<br />
strid, for at hindre, at samfundet<br />
gik i opløsning.<br />
Op igennem 1900-tallet ændrede den<br />
politisk-ideol<strong>og</strong>iske kamp mellem samfundets<br />
grupper karakter. I starten af 1900-tallet<br />
var socialismen i offensiven, men samtidig<br />
havde liberalismens krav om politisk <strong>og</strong> økonomisk<br />
frihed fået stor gennemslagskraft. De<br />
fleste europæiske stater blev i denne periode<br />
omdannet til nationalstater med demokratiske<br />
forfatninger <strong>og</strong> med overvejende kapitalistisk<br />
produktionsform. De gamle indbyrdes<br />
fjender, de konservative <strong>og</strong> de liberale, fandt<br />
her sammen om forsvaret af det frie marked<br />
<strong>og</strong> den private ejendomsret, som var under<br />
angreb fra socialismen. De kaldes nu med<br />
en fællesbetegnelse borgerlige ideol<strong>og</strong>ier, men<br />
fællesbetegnelsen dækker over en lang række<br />
ideol<strong>og</strong>iske variationer med forskellige stats-,<br />
samfunds- <strong>og</strong> menneskesyn.<br />
Socialisme er <strong>og</strong>så en fællesbetegnelse for<br />
en lang række forskellige holdninger til bl.a.<br />
med hvilke midler, der skal skabes større lighed<br />
i samfundet for at afbøde virkningerne<br />
af det frie markeds „blinde“ kræfter.<br />
Fra slutningen af forrige århundrede er<br />
billedet af, hvad der kendetegner hver af de<br />
ovennævnte såkaldte klassiske ideol<strong>og</strong>ier,<br />
blevet stadig mere sløret <strong>og</strong> tvetydigt (se<br />
nedenfor).<br />
<strong>Ideol<strong>og</strong>ier</strong>nes dynamik<br />
– eller død?<br />
<strong>Ideol<strong>og</strong>ier</strong>ne undergår stadige forandringer<br />
alt efter den tid <strong>og</strong> det samfund, de kommer<br />
til udtryk i. Holdninger nedtones, ændres<br />
eller forsvinder, <strong>og</strong> nye temaer tages op. Og<br />
en oprindelig pr<strong>og</strong>ressiv ideol<strong>og</strong>i ændrer karakter<br />
<strong>og</strong> bliver samfundsbevarende, fordi den<br />
er blevet den dominerende i samfundet.<br />
17 Kapitel 1<br />
De klassiske ideol<strong>og</strong>ier blev som nævnt<br />
formuleret under indtryk af de samfundsmæssige<br />
ændringer, der skete med fremvæksten<br />
af industrialiseringens klasse- <strong>og</strong> massesamfund.<br />
Men i de forløbne ca. 200 år har<br />
vores del af verden gennemlevet en række skelsættende<br />
begivenheder <strong>og</strong> undergået gennemgribende<br />
økonomiske, politiske <strong>og</strong> sociale forandringer:<br />
stigende globalisering, vækst <strong>og</strong><br />
voldsomme økonomiske konjunkturudsving.<br />
Dertil kommer prisen for væksten: global<br />
opvarmning, miljøbelastninger <strong>og</strong> udtømning<br />
af naturens ressourcer.<br />
Hovedmodsætningerne i det industrielle<br />
samfund lå mellem arbejdere <strong>og</strong> arbejdsgivere,<br />
hvis bevidsthed var dannet ud fra deres<br />
klassemæssige tilhørsforhold. Og den politiskideol<strong>og</strong>iske<br />
kamp stod mellem grupperinger<br />
omkring henholdsvis en „højrefløj“ <strong>og</strong> en<br />
„venstrefløj“ om fordelingen af de samfundsmæssige<br />
værdier. Og denne kamp reflekteredes<br />
i ideo l<strong>og</strong>iernes syn på henholdsvis markedet<br />
eller staten som den bedste fordeler af<br />
disse goder.<br />
Den teknol<strong>og</strong>iske udvikling har fundamentalt<br />
ændret denne situation. Vi er på vej<br />
ind i et samfund, hvor en mindre del af arbejdsstyrken<br />
i de vestlige samfund er beskæftiget<br />
med egentlig fremstillingsvirksomhed <strong>og</strong><br />
en større del med service (offentlig <strong>og</strong> privat),<br />
informationsteknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> kommunikation.<br />
Dette kræver en høj uddannelse af arbejdskraften,<br />
fleksibilitet, kreativitet <strong>og</strong> indre motivation.<br />
På den anden side er store fonde <strong>og</strong><br />
international kapital trådt i stedet for den<br />
traditionelle enkelte kapitalist.<br />
Dertil kommer, at dele af samfundets<br />
med lemmer er marginaliserede, uden fast tilknytning<br />
til arbejdsmarkedet <strong>og</strong> økonomisk<br />
afhængige af diverse statslige støtteordninger.<br />
I det store perspektiv har demokratiseringen<br />
af samfundet sammen med udbygning<br />
af velfærdssamfundet gjort, at befolknings-
grupperne har fælles vilkår på en lang række<br />
områder <strong>og</strong> ligner hinanden mere <strong>og</strong> mere<br />
mht. boligforhold, forbrugsmuligheder osv.<br />
De traditionelle skillelinjer er udviskede eller<br />
forsvundne, <strong>og</strong> tidligere tiders heftige politiske<br />
<strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>iske stridigheder er blevet afløst<br />
af en grundlæggende konsensus i befolkningen<br />
om fundamentale institutioner, værdier<br />
<strong>og</strong> strukturer, som fx demokrati <strong>og</strong> den<br />
kapitalistiske produktionsmåde; en konsensus,<br />
der er blevet fremmet af de kommunistiske<br />
samfunds sammenbrud i øst <strong>og</strong> en generel<br />
velstandsstigning i vest.<br />
I stedet for et samfund præget af modsætninger<br />
mellem arbejdere <strong>og</strong> arbejdsgivere<br />
er vi ved at få et samfund af minoriteter, uden<br />
fast klassemæssig identitet. Ulighederne <strong>og</strong><br />
skævhederne i samfundet er der stadig, men<br />
ofte slørede <strong>og</strong> utydelige. Den ideol<strong>og</strong>iske<br />
kamp om fordelingen af de samfundsmæssige<br />
værdier, baseret på klassemæssigt tilhørs<br />
forhold <strong>og</strong> – identitet, er tilsvarende<br />
trådt i baggrunden. I stedet optræder nu<br />
på den poli tiske dagsorden skiftende emner,<br />
18 Kapitel 1<br />
der fokuserer på personlig identitet, værdier<br />
<strong>og</strong> tryghed – emner som fx klima <strong>og</strong> miljø,<br />
kriminalitet, indvandrerpolitik, muskel -<br />
hunde osv.<br />
Partiernes jagt på „ledige“ populære emner,<br />
der kan forøge deres stemmetal, har ført til<br />
en vækst i såkaldt populistiske budskaber. De<br />
ideol<strong>og</strong>iske forskelle er her ofte meget svære<br />
at få øje på; i stedet ses en personfikseret kamp<br />
om at sætte den politiske dagorden <strong>og</strong> formulere<br />
den politiske diskurs 4 .<br />
De politiske partier konkurrerer i stigende<br />
grad om at appellere til de samme brede<br />
befolkningsgrupper, gennem anvendelse af<br />
fragmenter fra forskellige ideol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> anvisning<br />
af nemme løsninger på de ofte komplicerede<br />
samfunds mæssige problemer. Disse<br />
gruppers holdnin ger <strong>og</strong> værdier søges identificeret<br />
gennem såkaldte livsstilssegmenter,<br />
hvor det er forhold til „det traditionelle“ over<br />
4. Se kapitel 6<br />
Figur 1.5. Samfundstyper <strong>og</strong> generelle konfliktlinjer<br />
BNP<br />
Traditionelt samfund<br />
(Landbrugssamfund)<br />
Religiøse værdier<br />
Nationalstat<br />
Nationalisme<br />
Industrielt samfund<br />
Økonomiske værdier<br />
Fordelingskamp mellem<br />
grupper i samfundet.<br />
Kampene udkæmpes mellem<br />
partier i det repræsentative<br />
demokrati<br />
Lav økonomisk vækst Økonomisk vækst gennem mekanisering .<br />
<strong>og</strong> brug af jordens ressourcer<br />
1870-1890 Ca. 1970<br />
Fra Gregers Friisberg: Dansk politik i internationalt perspektiv<br />
Postindustrielt<br />
informationssamfund<br />
Nye sociale lag <strong>og</strong><br />
postmaterielle værdier<br />
Individualisme <strong>og</strong> livsstil<br />
Miljøspørgsmål<br />
Selvrealisering<br />
Deltagelsesdemokrati
Figur 1.6. Oversigtskort over<br />
livsstilssegmenter<br />
Materialistisk<br />
for „det moderne“, <strong>og</strong> „idealisme“ over for<br />
„materialisme“, som bestemmer placeringen<br />
af grupperne (se figur 1.6).<br />
Sat på spidsen har situationen ændret sig<br />
således, at hvor det tidligere var politikerne,<br />
der „belærte“ befolkningen om de rette holdninger<br />
<strong>og</strong> værdier, er det nu politikerne, der<br />
gennem opinionsmålinger, fokusgrupper <strong>og</strong><br />
lign. spørger befolkningen om, hvad de synes,<br />
politikerne skal mene for at blive genvalgt!<br />
19 Kapitel 1<br />
Moderne<br />
blå grøn<br />
grå<br />
violet rosa<br />
Traditionel<br />
Idealistisk<br />
Partiernes jagt efter popularitet <strong>og</strong> gevinstgivende<br />
dagsordner har ført til, at n<strong>og</strong>le<br />
hævder, at ideol<strong>og</strong>ierne er døde. Det giver ikke<br />
længere mening at bruge dem i relation til<br />
det senmoderne samfunds hastigt skiftende<br />
dagsordner.<br />
Denne opfattelse minder om Anthony<br />
Down’s teori fra 1957 (gengivet i figur 1.7),<br />
der hævder, at partier vil tilpasse deres ideol<strong>og</strong>i<br />
<strong>og</strong> politik med henblik på at tiltrække<br />
flest mulige vælgere. Dette betyder, at partierne<br />
vil søge at efterligne det partis ideol<strong>og</strong>i,<br />
som havde størst gennemslagskraft ved de<br />
foregående valg.<br />
Spin-døde ideol<strong>og</strong>ier?<br />
N<strong>og</strong>le hævder d<strong>og</strong>, at der fortsat er afgørende<br />
<strong>og</strong> overordnede forskelle mellem politikernes<br />
grundholdninger, som meningsfuldt<br />
kan kob les til de klassiske ideol<strong>og</strong>ier. Men<br />
den sammenhæng sløres bevidst af politikerne<br />
med hjælp af partistrateger <strong>og</strong> spindoktorer.<br />
Det sker, fordi man vurderer, at<br />
man som politiker kan styrke sin troværdighed<br />
ved at fremstå som en ikke-ideol<strong>og</strong>isk<br />
tænkende idealist, der ønsker at varetage<br />
alles interesser. Ud fra dette synspunkt er<br />
dødsdommen over ideol<strong>og</strong>ierne altså i sig<br />
selv en del af det politiske spin.<br />
Figur 1.7. Anthony Downs’ model bygger på, at de politiske aktører er<br />
rationelle <strong>og</strong> „nyttemaksimerende“, dvs. handler ud fra egeninteresse<br />
Politikere<br />
Vælgere<br />
Rationelt mål<br />
= genvælges<br />
Rationelt mål<br />
= egeninteresse<br />
Stræben efter<br />
magt<br />
Stræben efter<br />
velstand<br />
Stemmemaksimering<br />
Økonomisk<br />
optimering<br />
Ideol<strong>og</strong>iske holdninger<br />
tilpasses vælgerne<br />
Stemmer på dem<br />
der lover mest
Figur 1.8. Placering af danske partier ud fra en traditionel højrevenstreskala<br />
Socialisme Socialliberalisme Liberalisme<br />
Konservatisme<br />
Kollektivisme Individualisme<br />
Jævnere fordeling Differentiering<br />
Dansk Folkeparti<br />
Ny Alliance<br />
Enhedslisten SF Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative<br />
Fra Gregers Friisberg, Dansk politik i internationalt perspektiv<br />
Men selv om politikerne ikke refererer<br />
direkte til deres ideol<strong>og</strong>iske grundsyn, ændrer<br />
det ikke ved, at ideol<strong>og</strong>ierne stadig kan<br />
spille en rolle, eventuelt som en skjult dagsorden<br />
– <strong>og</strong> at det derfor stadig giver mening<br />
at anvende dem til at identificere centrale<br />
<strong>og</strong> systematiske politiske skillelinjer i samfundet.<br />
Samtidig med, at der bl.a. i dansk<br />
politik har været en tendens til, at partierne<br />
søger ind mod midten – mod socialliberalismen<br />
5 – har globaliseringen skabt nye konfliktdimensioner.<br />
Hertil kommer, at den<br />
dybe økonomiske krise, der ramte verden<br />
i 2008, har aktualiseret såvel socialismens<br />
20 Kapitel 1<br />
kritik af det kapitalistiske system som konservatismens<br />
bekymring for, at liberalis mens<br />
fokus på den personlige behovstilfredsstillelse<br />
skal true den samfundsmæs sige stabilitet.<br />
Forskellene mellem de borgerlige ideol<strong>og</strong>iers<br />
frie markedsøkonomi <strong>og</strong> de socialistiske<br />
styrings visioner bliver tyde lige, <strong>og</strong><br />
den utryghed, arbejdsløshed <strong>og</strong> marginalisering,<br />
som krisen har skabt, har sammen med<br />
frygten for „de fremmede“ ført til vækst i<br />
højrenationalistiske bevægelser rundt om i<br />
Europa.<br />
5. Se kapitel 2<br />
Figur 1.9. Holdninger til stat, marked <strong>og</strong> globalisering<br />
Socialisme<br />
Kollektiv<br />
Styret marked<br />
Lige fordeling<br />
Fra Gregers Friisberg: Politik ABC<br />
Socialliberalisme<br />
Globaliseringsskepsis<br />
Socialdemokraterne<br />
Dansk Folkeparti<br />
Enhedslisten SF Konservative<br />
Venstre<br />
Radikale<br />
Globaliseringsbegejstring<br />
Liberalisme<br />
Konservatisme<br />
Frit marked<br />
Accept af forskellighed
Er ideol<strong>og</strong>ierne døde?<br />
I boksen nedenfor er gengivet forskellige synspunkter mht. ideol<strong>og</strong>iernes funktion<br />
i nutidens samfund.<br />
Ideol<strong>og</strong>i er n<strong>og</strong>et bras!<br />
„Ideol<strong>og</strong>i er n<strong>og</strong>et bras“, sagde daværende<br />
statsminister Poul Schlüter tilbage i 1983.<br />
Heller ikke i dag synes ret mange optaget af<br />
de overordnede ideer, som engang var drivkraften<br />
for de politiske partier. Er de da døde,<br />
ideol<strong>og</strong>ierne, som forestillinger om, hvordan<br />
menneske <strong>og</strong> samfundslivet bør indrettes<br />
<strong>og</strong> udvikles?…Ideol<strong>og</strong>i er n<strong>og</strong>et bras.<br />
Eller…? Ideol<strong>og</strong>i er forestillinger om samfundets<br />
indretning. Lad de forskellige ideol<strong>og</strong>ier<br />
komme frem til diskussion, så vi kan<br />
vælge imellem dem, dele os efter anskuelse.<br />
Det er ideol<strong>og</strong>i som skjult dagsorden, der er<br />
n<strong>og</strong>et bras. Borgere, der tror på ideol<strong>og</strong>ifri<br />
politik, er naive“.<br />
Redaktør Niels Kølle, Kronik i Information 23.6. 09<br />
Tre tænketanke diskuterer<br />
I kæmper fortidens kampe – Cepos <strong>og</strong> Cevea!<br />
Den liberale tænketank Cepos <strong>og</strong> centrumvenstres<br />
Cevea hænger uhjælpeligt fast i<br />
forældede ideol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> industrisamfundets<br />
gamle konflikter. Hvor er de nye grønne politiske<br />
ideer, spørger formanden for Danmarks<br />
nyeste tænketank i dette indlæg. Nederst på<br />
siden svarer Cevea <strong>og</strong> Cepos på kritikken.<br />
Danmark har fået tre tænketanke, <strong>og</strong> det<br />
er godt.<br />
Forhåbentlig kan både den liberale Cepos,<br />
centrumvenstre tænketanken Cevea <strong>og</strong> den<br />
grønne Concito være med til at kvalificere,<br />
udfordre <strong>og</strong> udbrede den politiske debat.<br />
Men det kræver, at tænketankene virkelig<br />
tør tænke nyt. Her vil jeg gerne udfordre<br />
mine ærede kolleger i de to andre tænke<br />
21 Kapitel 1<br />
tanke. Jeg kan ikke se andet, end at de hænger<br />
uhjælpeligt fast i det sidste århundredes<br />
tænkning.<br />
I gamle ideol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> industrisamfundets<br />
politiske l<strong>og</strong>ik, hvor det vigtigste spørgsmål<br />
var, hvordan den støt voksende samfundskage<br />
burde <strong>og</strong> kunne fordeles bedst muligt.<br />
Dengang var den bærende politiske akse<br />
solidaritet over for frihed.<br />
For mig at se bliver den bærende politiske<br />
akse i det 21. århundrede menneske over<br />
for natur.<br />
Her tænker jeg først <strong>og</strong> fremmest på det<br />
basale forhold, at mennesket for længst har<br />
ramt naturens grænser, <strong>og</strong> at vores art i dette<br />
århundrede – ligesom alle andre arter – kommer<br />
til at indrette sig på at leve med naturen<br />
i stedet for imod den.<br />
Alvoren truer i klimaforandringerne, i den<br />
uhyggelige mængde af uddøde arter, i manglen<br />
på vand <strong>og</strong> i den forestående mangel på<br />
råstoffer som olie <strong>og</strong> kobber.<br />
(…)<br />
HVORDAN SKAL vores skattesystem eksempelvis<br />
se ud, kan vi flytte vores beskatning<br />
fra indkomst til ressourcer på en social<br />
afbalanceret måde? Hvordan omlægger vi<br />
vores byplanlægning <strong>og</strong> transportmønster?<br />
Hvordan vender vi vores fødevareproduktion<br />
mod skånsom <strong>og</strong> effektiv kvalitet? Det er de<br />
spørgsmål, vi skal finde svaret på i det 21.<br />
århundrede.<br />
Spørgsmål, der vil have afgørende betydning<br />
for vores liv <strong>og</strong> hverdag, <strong>og</strong> for både den<br />
sociale balance <strong>og</strong> den enkeltes frihed.<br />
R
Derfor kan vi slet ikke nøjes med én grøn<br />
tænketank i Danmark. Velkommen til det nye<br />
århundrede, Cepos <strong>og</strong> Cevea!<br />
Cevea svarer (interview)<br />
Martin Lidegaard mener, at både Cevea <strong>og</strong><br />
Cepos står med begge ben solidt plantet i<br />
fortiden. Har han ret? „Nej, det er Martin<br />
Lide gaard, som nægter at forholde sig til den<br />
virkelige verden. At drukne det hele i en pragmatisk<br />
konsensus, hvor liberale, konservative<br />
<strong>og</strong> socialister alle er enige om klimaet, så<br />
Concito kan komme ridende på den hvide<br />
hest <strong>og</strong> redde os alle sammen, tror jeg ikke<br />
på“. „Det er helt sikkert, at når vi kommer på<br />
den anden siden af [Klima]topmødet, <strong>og</strong> St<strong>og</strong>ene<br />
igen får deres normale farve, vil vi<br />
<strong>og</strong>så igen se de ideol<strong>og</strong>iske forskelle mellem<br />
højrefløjen <strong>og</strong> venstrefløjen. Og så har vi i<br />
Cevea langt mere at byde på end Concito“.<br />
Cepos svarer (interview)<br />
Martin Lidegaard fra Concito mener, at Cepos<br />
<strong>og</strong> Cevea står med begge ben solidt plantet<br />
i fortiden. Har han ret? „Retorikken giver jo<br />
minder om dengang, n<strong>og</strong>le mente, vi havde<br />
fået en ny økonomi, hvor de gamle regler<br />
ikke gælder mere, <strong>og</strong> hvor økonomiske kriser<br />
var afskaffet. Ideen om, at alt det gamle<br />
er forældet, dukker op i ny <strong>og</strong> næ <strong>og</strong> er som<br />
<strong>Ideol<strong>og</strong>ier</strong>nes menneske-,<br />
samfunds- <strong>og</strong> statsopfattelse<br />
Er mennesket fornuftigt<br />
eller ufornuftigt?<br />
En vigtig forskel i ideol<strong>og</strong>iernes grundopfattelser<br />
udgøres af deres menneskeopfattelse.<br />
Skillelinjerne går her mellem synspunkter om,<br />
hvorvidt mennesket opfattes som fornuftigt<br />
eller ufornuftigt – rationelt eller irrationelt.<br />
22 Kapitel 1<br />
regel et tegn på, at vi har gang i en ny boble<br />
… Lige nu er det klimaboblen. Alt er forældet,<br />
hvis det ikke har en klimavinkel“. „Selve diskussionen<br />
er aldeles ikke ny, men ældgammel.<br />
Der er dem, der mener, man opnår bæredygtighed<br />
ved at bremse <strong>og</strong> styre udviklingen,<br />
<strong>og</strong> der er dem, der mener, det fri marked <strong>og</strong><br />
høj økonomisk vækst sikrer bæredygtighed.<br />
Vores udgangspunkt i Cepos er, at jo mere<br />
velstand <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>isk udvikling du har i et<br />
samfund, jo bedre muligheder har du for at<br />
passe på naturen“. „Det er rigtigt, at økonomisk<br />
vækst på et tidligt tidspunkt i industrialiseringen<br />
har bidraget til forøget forurening,<br />
men efter et vist punkt, som vi er kommet<br />
over, bidrager vækst til at nedbringe forureningen.<br />
Et frit marked med incitamenter til<br />
at udvikle ny teknol<strong>og</strong>i vil skabe vækst <strong>og</strong><br />
sikre bæredygtighed på langt sigt“.<br />
Politiken, 12.12.2009<br />
Brug for en ny ideol<strong>og</strong>i!<br />
„Vi havde brug for en ny ideol<strong>og</strong>i at mødes<br />
om. Den ideol<strong>og</strong>i skal være realisme, for krisen<br />
har vist, at fundamentet under det danske<br />
velfærdssamfund krakelerer“.<br />
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Politiken 24.4.2010<br />
Liberalismen opfatter mennesket som et fornuftsvæsen,<br />
som naturligt vil søge at gøre det,<br />
der tjener det bedst. Menneskets selvopholdelsesdrift<br />
<strong>og</strong> fornuft vil få det til at stræbe<br />
efter opfyldelse af behov, der giver mest mulig<br />
tilfredsstillelse, eller nytteværdi. Derfor må<br />
mennesket <strong>og</strong>så have mulighed for at få belønning<br />
for sin indsats. Hvis dette ikke sker,<br />
vil mennesket søge andre veje til at opnå behovstilfredsstillelse,<br />
idet det nødigt gør n<strong>og</strong>et<br />
uden udsigt til egen fordel. For liberalismen<br />
er forudsætningen for skabelsen af „det gode