Ejendomsret - RASMUSSEN / Data

Ejendomsret
1. Ejendomsret og ejendomsovergang -
indledning 2
1.1 Faget ejendomsret 2
1.2 Den fuldstændige ejendomsret og de
begrænsede rettigheder 2
1.3 Ejendomsrettens overgang 2
1.4 Historik 2
2. Forholdet mellem erhververen og
overdragerens kreditorer 3
2.1 Indledning 3
2.2 Rådighedsberøvelse sket 3
2.2.1 Rådighedsberøvelse give i almindelighed
erhververen beskyttelse mod overdragerens
kreditorer. 3
2.2.2 Forstikkelse 3
2.2.3 Proforma 3
2.2.4 Omstødelse (konkurs, tvangsakkord og
gældssanering) 3
2.2.5 Særlig ugyldighedsregel 3
2.3 Almindelige bemærkninger om tilfælde,
hvor individuelt bestemt genstand fortsat er i
overdragerens besiddelse 4
2.3.1 Købesummen ikke betalt 4
2.3.2 Prænumerationskøb (forudbetaling) 4
2.3.3 Erhververen kan modregne 4
2.3.4 Købesummen transporteret til financier 4
2.3.5 Vederlagsfri overdragelser m.v. 4
2.3.6 Bevismæssige spørgsmål 4
2.4 Betydningen af, om der er tale om species
eller genus 4
2.4.1 Indledning 4
2.4.2 Den købsretlige sondring mellem species og
genus 4
2.4.3 Retsstillingen i forhold til overdragerens
kreditorer, når der foreligger en speciesgenstand. 4
2.5 Individualisering af genusgenstande 4
2.5.1 Almindelige bemærkninger. 4
2.5.2 Teorien om bindende individualisering 4
2.5.3 Teorien om normal individualisering 4
2.5.4 Nærmere om kravene til individualisering 4
2.6 Pantsætningstilfælde 5
2.6.1 Almindelige bemærkninger 5
2.6.2 Sale and lease back m.v. 5
2.6.3 Overdrageren som salgsagent for
erhververen 5
3. Forholdet mellem overdrageren og
erhververens kreditorer 6
3.1 Indledning 6
3.2 Sælgers standsningsret 6
3.2.1 Almindelige bemærkninger 6
3.2.2 Betingelserne for at udøve standsningsret 6
3.2.3 Standsningsrettens indhold 6
3.2.4 Standsningsrettens prioritetsstilling 6
3.3 Den nærmere gennemførelse af
standsningsret, navnlig med hensyn til gods
under transport 6
3.3.1 Almindelige bemærkninger 6
3.3.2 Søtransport 7
3.3.3 Andre transportformer 7
3.3.4 Betydningen for sælgers standsningsret af
de transportretlige regler om ret til at råde over
godset 7
3.3.5 Anvendelse af andre selvstændige
medhjælpere 7
3.3.6 Er meddelelse til køberen eller dennes bo
tilstrækkelig til at “hindre” overgivelse, ved konkurs.
7
3.4 Overgivelse 7
3.5 Almindelige bemærkninger om sælgers
hævebeføjelser efter overgivelsen 7
3.6 Kontantsalg 8
3.7 Ejendoms forbehold 8
3.7.1 Almindelige bemærkninger 8
3.7.2 Kreditaftaleloven 8
3.7.3 Afgrænsningen mellem ejendomsforbehold
og andre retsinstitutter. 8
3.7.4 Almindelige betingelser for
ejendomsforbeholds gyldighed 8
3.7.5 Omdannelse af salgsgenstanden 8
3.7.6 Konsignation 8
4. Vindikation og ekstinktion 9
4.1 Almindelige bemærkninger 9
4.1.1 Vindikation og ekstinktion 9
4.1.2 De to problematiske situation 9
4.2 Det retstekninske udgangspunkt 9
4.3 Almindelige betingelser for eksstinktion 9
4.3.1 Rådighedsberøvelse 9
4.3.2 Besiddelse hos mellemleddet 9
4.3.3 Begrundet god tro hos erhververen 9
4.3.4 “Noget mere” 9
4.4 De enkelte tilfældegrupper 9
4.4.1 Legitimationseksstinktion 9
4.4.2 Køb med ejendomsforbehold 9
4.4.3 Betroelsestilfælde vindikation 10
4.4.4 Andre indsigelser fra den oprindeligt
berettigede 10
4.4.5 Dobbeltdispositioner 10
4.4.6 Sælgers uberettigede dispositioner efter
transport på købekontrakt 10

Kapitel 1, afsnit 1.1 EJENDOMSRETTEN 1
1. Ejendomsret og ejendomsovergang
- indledning
1.1 Faget ejendomsret
Man kan i juraen skille mellem offentligret og privatret. Privatretten kan deles ind i:
formue-, person-, familie-, og arveret. Formueretten kan deles i: obligations og
ejendomsret.
1.2 Den fuldstændige ejendomsret og de begrænsede rettigheder
Udtrykket ejendomsretten bruges ikke kun som betegnelse for et fag, men tillige som
betegnelse for en rettighedstype, der er karakteriseret ved, at dens indehaver er
berettiget til at råde i enhver henseende, hvor der ikke ved lovgivning eller privat
viljeserklæring er fastsat særlige begrænsninger herfor.
Brugsretten er en ret som hjemler sin indehaver adgang til en almindelig faktisk råden
over en genstand, som tilhører en anden, fx leje af hus.
Servitutten, er en ret som hjemler sin indehaver adgang til i nærmere fastsatte specielle
henseender at råde faktisk over en andens ejendom. Fx grave grus er
tilegnelsesservitut, en ret til at færdes ad en bestemt vej over fremmed fast ejendom er
rådighedsservitut, eller ret til kræve at der på en ejendom ikke opføres
beboelsesbygninger over en vis højde er tilstandsservitut.
Grundbyrde er en pligt for til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom til at
præstere en vis ydelse.
En panteret er en fordringsret, der hjemler kreditor særlig fortrinlige
fyldestgørelsesmåder og i større eller mindre omfang begrænser debitors råden over det
pantsatte.
1.3 Ejendomsrettens overgang
Emnet for denne bog er tredjemands problemer ved overdragelse af løsøregenstande.
1.4 Historik
Yo
Version 19; sider 10 2

Kapitel 2, afsnit 2.1 EJENDOMSRETTEN 1
2. Forholdet mellem erhververen og
overdragerens kreditorer
2.1 Indledning
Problemer kan opstå når det i forbindelse med en kreditors retsforfølgning oplyses, at
skyldner (overdrageren) har solgt løsøregenstanden, hvori kreditor ønsker fyldestgørelse.
Kreditor --------------- Overdrager ------------------ Erhverver
Ved løsøre findes der kun lovregler om forholdet mellem erhververen og overdragerens
kreditorer, ved pantsætning og biler m.v. Det er er for at afhjælpe tvivl om hvem
som faktisk ejer genstanden, og dette klares ved købsregistrering:
i) Ved biler m.v. skal ejendomsforbehold og underpant tinglyses i bilbogen for at
opnå beskyttelse mod aftaler om køretøjet og mod retsforfølgning, TL§42d,1,1.
Det samme gælder retsforfølgning sådanne køretøjer, for så vidt skyldneren
ikke er berøvet rådigheden over køretøjet, TL§42d,1,2.
ii) Ved fast ejendom skal det tinglyses. Skibe og luftfartøjer skal registreres.
iii) Registrerede fondsaktiver skal registreres i værdipapircentralen.
iv) Overdragelse at et simpelt gældsbrev til eje eller pant har ikke gyldighed mod
overdragerens kreditorer, medmindre skyldneren fra overdrageren eller
erhververen har fået underretning overdragelsen, GBL§31,1.
v) Pantsætning eller anden overdragelse til sikkerhed af et omsætningsgældsbrev
har efter GBL§22 ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre
erhververen har gået gældsbrevet i hænde.
HR er at erhververen er beskyttet når har fået genstanden overgivet, og omstødelse kan
så kun ske med Konkurslovens regeler.
HR når genstanden ikke er overgivet er at genstanden kun kam tilfalde erhververen hvis
han har forudbetalt, og genstanden lader sig klart identificere ud fra resten af boet.
¬ Overdragerens kreditorer er per definition mere interesseret i at genstanden bliver solgt
og omsat til penge, men de skal alligevel beskyttes for måske bliver genstanden ikke
solgt for at realisere dens værdi, men blot ved en retshandel at bringe den i kreditorly.
2.2 Rådighedsberøvelse sket
2.2.1 Rådighedsberøvelse give i almindelighed erhververen beskyttelse mod
overdragerens kreditorer.
Når overdrager ikke længere har rådighed over genstanden fordi den er overdraget til
køber eller til deponering hos 3mand, er det som regel ikke muligt at omstøde,
medmindre en konkurs truet person blot søger at gemme sine værdier:
2.2.2 Forstikkelse
Hvis skyldner bringer sine værdier i kreditorly ved at anbringe dem hos venner uden
ejerskifte kan man ved vidnes afhøring finde frem til genstanden.
2.2.3 Proforma
Er genstanden søgt bragt i kreditorly ved at indgå en proformahandel, en aftale som
ikke er virksom mellem parterne, skal heller ikke være virksom for kreditorerne.
2.2.4 Omstødelse (konkurs, tvangsakkord og gældssanering)
Konkurslovens omstødelses regler finder sted ved konkurs, jf KL§184+221.
Overdragelse kan så omstødes efter de parametre som er angivet i KL kapitel 8.
Omstødelse af gaver mellem ægtefæller kan ske efter Æ2§33.
2.2.5 Særlig ugyldighedsregel
Straffelovens §283+300 om skyldner svig vil kunne bruges dispositionen er usædvanlig
og uforsvarlig i forhold til kreditorerne.
Version 19; sider 10 3

Kapitel 2, afsnit 2.3 EJENDOMSRETTEN 1
2.3 Almindelige bemærkninger om tilfælde, hvor individuelt bestemt
genstand fortsat er i overdragerens besiddelse
Der er ingen rimelig grund til at stille overdragerens kreditorer bedre end overdrageren.
2.3.1 Købesummen ikke betalt
Normalt vil kreditorer være interesseret i at handlen ikke stoppes, og normalt
gennemføres.
2.3.2 Prænumerationskøb (forudbetaling)
Hvis der er forudbetalt er der ingen grund til ikke at udlevere salgsgenstanden, da
kreditorer har pengene i boet.
2.3.3 Erhververen kan modregne
Hvis erhververen kan modregne da han selv er kreditor hos overdrageren stilles han på
samme måde som havde han forudbetalt.
¬ I tilfælde af konkurs er modregning reguleret gennem Konkursloven.
2.3.4 Købesummen transporteret til financier
Hvis erhververen har deponeret købesummen hos en financier indtil overdragelse er
sket kan dette behandles på samme måde som en forudbetaling.
2.3.5 Vederlagsfri overdragelser m.v.
Som nævnt i 2.2 skal kreditor ikke finde sig i enhver handel, og de kan reguleres
gennem Konkursloven.
2.3.6 Bevismæssige spørgsmål
Hvis en handel er proforma skal den tilsidesættes overfor kreditorerne, jf 2.2.3.
2.4 Betydningen af, om der er tale om species eller genus
2.4.1 Indledning
Der er ingen rimelig grund til at stille overdragerens kreditorer bedre end overdrageren.
2.4.2 Den købsretlige sondring mellem species og genus
En species genstand er unik eller brugt. En genus tilhører en bestemt art, og man vil
ikke væsentligt kunne skilne individerne fra hinanden i arten.
2.4.3 Retsstillingen i forhold til overdragerens kreditorer, når der foreligger
en speciesgenstand.
Det er vigtigt om salgsgenstanden har gennemgået en individualisering, så lige præcis
den genstand kan kræves udleveret af erhververen i stedet for at han blot har et krav i
boet.
2.5 Individualisering af genusgenstande
2.5.1 Almindelige bemærkninger.
Ved genuskøb er erhververen kun beskyttet over for overdragerens kreditorer, såfremt
der er foretaget en individualisering, dvs. en udskillelse af genstanden til opfyldelse af
aftalen, som opfylder visse nærmere krav.
Hvis han derimod kun har krav i en del vinflasker står han på samme vilkår som andre
kreditorer i boet.
2.5.2 Teorien om bindende individualisering
Teori om at individualisering finder sted når den er beviseligt i en købsaftale.
Selvom en udskillelse er bindende for overdrageren, er det ikke sikkert, at kreditterne
skal respektere den.
2.5.3 Teorien om normal individualisering
Kreditorer skal stadigt ikke respektere illoyale dispositioner, som proforma handel.
Enhver beviselig, klart konstateret individualisering fra sælgerens side inden fallitten,
foretaget som et naturligt led i en normal handelsafslutning, gyldig bør overføre
ejendomsretten til køberen i forhold til sælgerens retsforfølgende kreditorer.
2.5.4 Nærmere om kravene til individualisering
Krav: sket en udskillelse af genstanden i overensstemmelse med købsaftalen, at
udskillelsen skal have hjemmel, og at underretning om udskillelsen i almindelighed skal
være givet til køber, og at individualiseringen fremtræder som ordinær.
Bestillingskøbene bliver individualiserede da de bygges specifikt til kunden.
Kravet om at udskillelsen skal fremtræde som ordinær menes at det virke som normal
praksis indenfor driften af firmaet.
Version 19; sider 10 4

Kapitel 2, afsnit 2.6 EJENDOMSRETTEN 1
2.6 Pantsætningstilfælde
2.6.1 Almindelige bemærkninger
Ingen beskyttelse i individualisering. Reglen om erhververens beskyttelse mod
overdragerens kreditorer ved individualisering af slagsgenstanden, finder ikke sted når
genstanden overdrages til eje og ikke til pantsætning.
Sikringsakten kan derimod bestå i håndpant eller tinglysning.
2.6.2 Sale and lease back m.v.
Kan undertiden virke som pantsætning, her er sondringen vigtig om det er overdragelse
til ejendom eller om til sikkerhed.
2.6.3 Overdrageren som salgsagent for erhververen
Med mindre der er håndpant skal pantsætningen registreres i det rigtige register.
Version 19; sider 10 5

Kapitel 3, afsnit 3.1 EJENDOMSRETTEN 1
3. Forholdet mellem overdrageren og
erhververens kreditorer
3.1 Indledning
Omhandler under hvilke betingelser overdrageren kan ophæve sin aftale med
erhververen og kræve denne hæveadgang med heraf gældende tilbagegivelse af erlagte
ydeler respekteret af erhververens kreditorer. Problemet opstår, såfremt
vederlagsforudsætningen brister, fordi erhververen ikke betaler købesummen som aftalt
(aktuel misligholdelse), eller såfremt erhververen standser sine betalinger eller går
konkurs m.v. (anticiperet misligholdelse).
Skelsættende er om genstanden allerede er overleveret til køberen når dennes
misligholdelse indtræder:
i) Ikke overgivet endnu, kan sælgeren hæve købet efter KBL§28,1
ii) Allerede overgivet: sælger kan ikke hæve købet, medmindre han har taget
særligt forbehold herfor KBL§28,2.
Kreditaftaleloven regulerer direkte, hvilke betingelser en aftale om kreditkøb med
ejendomsforbehold skal opfylde for at være gyldige mellem parterne, men disse regler
får indirekte også betydning i forhold til erhververens kreditorer, idet overdrageren ikke
kan kræve en retsposition i forhold ti kreditorerne, som han ikke har i forhold til
erhververen selv.
3.2 Sælgers standsningsret
3.2.1 Almindelige bemærkninger
Standsningsretten omhandler for køb som endnu ikke er overdraget til køber.
Salgsgenstanden skal stilles samtidigt til rådigt som betalingen ved kontantkøb,
KBL§14.
Ved afsendelses køb skal genstanden sendes men sælger kan hindre at speditøren ikke
udlevere før der er sket betaling, KBL§15.
I handelskøb med transportdokument betales ved overgivelse af transportdokumentet,
KBL§16+71.
Om købet kan hæves afhænger af om salgsgenstanden er overgivet til køberen, KBL§28.
3.2.2 Betingelserne for at udøve standsningsret
Hjemmel til standsningsretten ligger i KBL§39.
Det er sælger som skal bevise insolvensen, og sælger skal også bevise at han var i god
tro til dennes solvens.
Er køber konkurs kan sælger hæve købet, medmindre boet på forlangende udtrykker at
de vil indtræde i købet, KBL§40.
3.2.3 Standsningsrettens indhold
Er at købet kan hæves, og sælger kan så søge erstatning, men stadig er erstatningen
underlagt en culpa bedømmelse.
3.2.4 Standsningsrettens prioritetsstilling
Har køberen videresolgt genstanden til 3mand kan sælgeren stadigt kræve sin
standsningsret, da køberen ikke ejede genstanden endnu og derfor ikke havde
kompetence til at sælge denne.
3.3 Den nærmere gennemførelse af standsningsret, navnlig med
hensyn til gods under transport
3.3.1 Almindelige bemærkninger
i) Sælger forestår transporten hvis han har udbringelsespligt, KBL§11, eller ved
francokøb, KBL§65, og kan derfor nemt standse udleveringen under
transporten ved blot at ringe til sin medarbejder og sige han skal vende om.
Version 19; sider 10 6

Kapitel 3, afsnit 3.4 EJENDOMSRETTEN 1
ii) Ved en selvstændig transportør, opstår der problemer om hvornår en sælger
har beføjelser til at hindre overleveringen af godset.
3.3.2 Søtransport
3.3.2.1 Konnossement
Er et dokument som giver indehaveren ret til at hente godset når det kommer i havn.
Hvis køber ikke har betalt ved modtagelsen af konnossement som foreskrevet i KBL§16,
kan sælger hvis han har et duplikat af konnossement være på havnen før køberen, og
hvis de kommer samtidigt skal transportøren deponere godset.
Ellers må sælger argumentere for at køber ikke skal have godset på trods af hans
konnossement, ved fx at hæve købet.
3.3.2.2 Søfartsseddel
Til forskel fra konnossement er der ingen udleveringsret knyttet til søfragtssedlen, og
derfor kan sælger godt under transporten beslutte at godset skal udleveres en anden.
3.3.3 Andre transportformer
Reglerne er praktisk ens, bortset fra i deres hjemmel, da man skal være i besiddelse
af afsendereksemplaret af fragtbrevet, og transportøren ifalder erstatningsansvar hvis
han følger en anvisning i et tilfælde, hvor denne betingelse ikke er opfyldt.
3.3.3.1 Vejtransport
Normalt udstedes der et efter CMR-lovens §15 vejfragtbrev, hvor det er afsenderen der
også under transporten kan ændre bestemmelsesstedet.
Dette gøres mod forevisning af det originale fragtbrev
3.3.3.2 Jernbanetransport
Afsenderen kan også under transporten kan ændre bestemmelsesstedet, mod
forevisning af fragtbrevet.
Hvis jernbanen begår fejl under standsningen af godset er den erstatningsansvarlig, dog
ikke mere end hvad godset var værd.
3.3.3.3 Lufttransport
Samme standsningsret.
Dog intet erstatnings maksimum.
3.3.4 Betydningen for sælgers standsningsret af de transportretlige regler om
ret til at råde over godset
Det er sværere for en kreditsælger at standse overgivelsen af salgsgenstanden.
Ved internationale køb bevarer sælger sin standsningsret, CISG art. 71 § 2, selv om han
har overgivet fragtbrevet.
3.3.5 Anvendelse af andre selvstændige medhjælpere
Fx terminalarbejdere skal lytte efter hvem de arbejder for, transportør, sælger, køber.
3.3.6 Er meddelelse til køberen eller dennes bo tilstrækkelig til at “hindre”
overgivelse, ved konkurs.
Hvis en sælger efter KBL§41 meddeler konkursboet at det ønsker sin genstand tilbage
efter den er afleveret det, skal konkursboet gøre dette for ikke at indtræde i købet.
3.4 Overgivelse
Når salgsgenstanden er overgivet til køber kan den ikke hæves, jf KBL§28,2, dog med 4
undtagelser:
i) et aftalt ejendomsforbehold
ii) varen er solgt kontant
iii) salgsgenstanden afvises af køberen
iv) overgivelse er sket til konkursbo
Overgivelse er ikke levering eller risiko overgang, men når køberen eller en af hans
medarbejdere har salgsgenstanden i sin fysiske besiddelse.
3.5 Almindelige bemærkninger om sælgers hævebeføjelser efter
overgivelsen
Bestemmelsen i KBL§28,2, at en købsaftale ikke kan hæves efter levering gælder kun
ved for sen betaling, men købet kan hæves pga. andre årsager.
For at sælger kan hæve efter overgivelsen til konkursbo, skal boet være kommet under
konkurs behandling når salgsgenstanden bliver afleveret.
Version 19; sider 10 7

Kapitel 3, afsnit 3.6 EJENDOMSRETTEN 1
3.6 Kontantsalg
Hvis der er aftalt kontantsalg, men sælger bliver narret ved fx en falsk check eller at
transportøren glemmer at opkræve pengene ved levering, kan sælger stadig kræve salget
ophæver med hjemmel i at kontantsalg var et forbehold for manglende betaling hjemlet i
KBL§28,2.
Men sælger skal skynde sig, da hvis han ikke reagerer prompte kan det tolkes som en
indrømmelse af kredit.
3.7 Ejendoms forbehold
3.7.1 Almindelige bemærkninger
Som køb med ejendomsforbehold betegnes køb, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage
det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtigelser, jf Kreditaftaleloven §6.
Ejendomsforbehold i genstande som kræver registrering, skal forbeholdet med i
registreringen.
3.7.2 Kreditaftaleloven
Forbrugskøb på kredit kan ikke få ejendomsforbehold medmindre alle betingelser i
kal§34,1 er opfyldt:
i) det er aftalt ved overgivelsen af det købt til forbrugeren
ii) det samlede beløb, der skal betales overstiger 2.000 kr
iii) kreditkøbet ikke er sket i henhold til en aftale om kredito med variabelt
lånebeløb og
iv) sælgeren ved overgivelsen af det købet er fyldestgjort for mindst 20 pct. Af
kontantprisen.
3.7.3 Afgrænsningen mellem ejendomsforbehold og andre retsinstitutter.
Ved kreditkøb kan kreditor ikke få pant i det solgte som sikkerhed, men skal bruge
ejendomsforbehold, kal§21,1.
3.7.4 Almindelige betingelser for ejendomsforbeholds gyldighed
Betingelser om ejendomsforbehold går under samme krav om gyldighed som andre
klausuler i en aftale, at de er klare, og villet af begge parter.
De skal være skriftlige efter kal§36,1.
Skal være aftalt senes ved overgivelsen af salgsgenstanden, kal§34,1,1.
Analogt til TL§47b kan der ikke tages ejendomsforbehold i samlinger af ensartede eller
til fælles brug bestemte ting som fx bogsamlinger, en besætning.
3.7.5 Omdannelse af salgsgenstanden
Køberen har en omsorgspligt på en salgsgenstanden med ejendomsforbehold, hvis han
forbedrer bilen kan han få forbedringerne tilbage, medmindre man så ikke kan få den
oprindelige tilstand tilbage på godet. Fx installation af soltag i en bil.
3.7.6 Konsignation
Konsignation er en salgsform som minder om kommission, med den ændring at det er
konsignaitionshaver som får hele fortjenesten/tabet og ikke konsignationsgiveren.
Det er dog stadigt konsignationsgiveren som har ejendomsretten til salgsgenstanden.
Version 19; sider 10 8

Kapitel 4, afsnit 4.1 EJENDOMSRETTEN 1
4. Vindikation og ekstinktion
4.1 Almindelige bemærkninger
4.1.1 Vindikation og ekstinktion
i) Vindikation taler man om, når den oprindeligt berettigede bevarer sin ret til
tingen og kan fordre denne udleveret fra erhververen
ii) Ekstinktion hvis den oprindeligt berettigedes ret går tabt til fordel for
erhververen, der således udslukker eller fortrænger den oprindelige ret.
4.1.2 De to problematiske situation
i) Ved dobbeltsalg eller dobbeltdisposition: hvor overdrager sælger samme
salgsgenstand til to forskellige aftaleerhververe.
Aftaleerhverer1 ----------- overdrager ---------- aftaleerhverver2
ii) Hvis erhverver foretager videresalg af en salgsgenstand, uden helt at have
opfyldt sine forpligtigelser overfor overdrageren.
Overdrager --------- erhverver ------------- aftalererhverver
4.2 Det retstekninske udgangspunkt
HR i dansk ret er vindikation. Fx genstande som var stjålne DL6-17-5, lånte DL5-8-12,
eller håndpantsatte DL5-7-4.
Men der har været en stigende tendens til også at acceptere ekstinktion i visse tilfælde,
men det skal bedømmes fra gang til gang.
Kravene til ekstinktion er: rådighedsberøvelse, besiddelse, god tro, og “noget mere”.
4.3 Almindelige betingelser for eksstinktion
Det er det almindelige princip i dansk ret, at man ikke kan fortrænge andre rettigheder,
hvis man ikke selv har sikret sig imod at blive fortrængt.
4.3.1 Rådighedsberøvelse
Den faktiske ejer af salgsgenstanden skal have været rådighedsberøvet.
4.3.2 Besiddelse hos mellemleddet
Mellemledet skal have en legitimation af at have ejerforholdet.
4.3.3 Begrundet god tro hos erhververen
Han skal kunne bevise, at han ikke kendte de omstændigheder, som gjorde
overdragelsen uberettiget, og at han ikke ved grov eller simpel uagtsomhed er skyld i sit
ukendskab hertil.
4.3.4 “Noget mere”
Det kan fx være den oprindeligt berettigedes uforsigtighed, eller passivitet når han
opdager hvad som er sket.
4.4 De enkelte tilfældegrupper
4.4.1 Legitimationseksstinktion
Samlet betegnelse for de tilfælde hvor den oprindelige ejer har udstyret mellemledet med
en særlig legitimation, så han kom til at fremstå som ejer. Her spiller
rådighedsberøvelse ikke så stor rolle.
Dette kan fx være i tilfælde af fuldmagt.
4.4.2 Køb med ejendomsforbehold
Hvis en salgsgenstand med ejendomsforbehold bliver solgt uden at sælgeren helt er
sluppet fri for sine forpligtigelser mod ejendomsforbehold-haveren skal denne have vist
forsigtighed for at aftalen ikke skal ekstingveres:
Version 19; sider 10 9

Kapitel 4, afsnit 4.4 EJENDOMSRETTEN 1
i) ejendomsforbehold-haveren skal have sikret sig at der lå tilstrækkelig
specifikation på salgsgenstanden.
ii) ejendomsforbehold på salgsgenstande som kræver registrering som fx biler,
der skal ejendomsforbeholdet være med i registreringen.
4.4.2.1 Konsignation eller kommission ekstinktion
Når en salgsgenstand er givet i kommission og kommissionæren kan sælge den efter
instruks fra hovedmanden, men hvis han bryder instrukserne vil hovedmanden have
endog meget svært ved at vindicere salgsgenstanden
4.4.2.2 Forhandler grundsætningen ekstinktion
Indebærer, at der ind træder ekstinktion til fordel for en senere godtroende
aftalererhverver, hvis den oprindeligt berettigede har overdraget en genstand til en
person, som han vidste eller burde vide ville videresælge denne.
4.4.3 Betroelsestilfælde vindikation
Er en genstand betroet en anden som lån, og disponerer låntageren uberettiget over
tingen, kan ejeren vindicere denne, også hvis den pågældende aftalererhverver er i godt
tro, DL 5-8-12
¬ Kun hvis overdrageren har udstyret erhververen med en særlig legitimation kan der
blive tale om ekstinktion.
4.4.4 Andre indsigelser fra den oprindeligt berettigede
4.4.4.1 Stjålne kosters vindikation gennem DL 6-17-5
En bestjålet vil derfor næsten altid kunne vindicere sine ejendele.
Derudover har alle tyveri indsigelse i straffelovens §276.
4.4.4.2 Umyndighedsindsigelse
Hvis en værge foregiver at en salgsgenstand tilhører ham selv når den tilhører den
umyndige, vil den oprindelige ejer kunne vindicere.
4.4.4.3 Andre indsigelser
Som fx ugyldigheds indsigelser om den pågældende aftale vil også kunne påberåbes.
4.4.5 Dobbeltdispositioner
Ved dobbeltdispositioner gælder: “Først i tid, bedst i ret”.
Men ellers ses der på hvem af køberene der bedst har sørget for at sikre sin
ejendomsret.
4.4.6 Sælgers uberettigede dispositioner efter transport på købekontrakt
Her vil den godtroende erhverver få fordel af ekstinktion i forhold til financier.
Version 19; sider 10 10