Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
gifterne, som er snævert forbundet med de statslige finansieringsregler for nybyggeriet. Der kan i et vist omfang tilføres eksterne midler til dækning af underskud, finansiering af moderniseringer mv. fra boligorganisationens egenkapital, Landsbyggefonden mv. Råderetten indebærer, at der gives individuel kompensation ved fraflytning til lejere, som selv måtte have udført forbedringer på boligen. Inden for faste økonomiske rammer er der således lagt indflydelse ud til den enkelte lejer. Området er kendetegnet ved, at hensynet til lejernes interesser vejer tungt, og at der som følge heraf er udformet en stærkt regelbaseret styring. Området er derfor mindre egnet til ændringer i retning af, at beslutninger tages i samspillet mellem kommune og boligorganisation. Hvis der som led i mål- og aftalestyringen f.eks. aftales opretningsarbejder i boligområder, vil dette dog afføde et finansieringsbehov, som der vil skulle findes løsninger på. Beboerdemokrati Rammerne om beboerdemokrati skal sikre hensynet til, at beboerne inddrages og øver indflydelse på driften, herunder især på områder, der direkte berører dem. Der er herved tale om et område, hvor hensynet til lejernes rettigheder og retssikkerhed vejer tungt. Hensynet tilgodeses i dag ved de relativt detaljerede regler om organisationsopbygning, kompetence og beboerdemokrati. Dertil kommer, at beboerdemokratiet til en vis grad er reguleret af den almindelige foreningsret. Der er dog et vist frirum til at udøve beboerdemokratiet efter de lokale forhold. Hensynet til lejernes demokratiske rettigheder nødvendiggør også fremover, at rettighederne er garanteret af statslige regler, som er relativt detaljerede. Området er derfor mindre egnet til at være styret alene gennem mål- og aftalestyring. Inden for rammerne af den nødvendige regelstyring kan beboerdemokratiets faktiske funktion imidlertid styrkes, så det bliver mere livskraftigt og funktionsdygtigt, og så boligorganisationerne får den nødvendige ledelseskraft. Udlejning Reguleringen af udlejningen af almene boliger skal sikre, at sektorens boligsociale formål varetages, og tilgodese grupper med særligt behov for de pågæl- 84 84 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
dende boliger. Heri indgår endvidere, at social segregation skal undgås. Desuden skal gennemsigtighed og objektivitet sikres. Hensynene tilgodeses i dag ved, at der statsligt er fastsat regler om ventelister, fortrinsrettigheder og oprykningsrettigheder samt ret til kommunal anvisning til hver fjerde ledige bolig. Disse regler er bindende, med mindre der lokalt indgås aftale mellem kommune og boligorganisation om fravigelser (fleksibel udlejning, udvidet kommunal anvisning) eller der lokalt er betingelser til stede for, at kommunen kan gennemføre kombineret udlejning. Udlejningsområdet er således et eksempel på, at der allerede anvendes aftalebaseret styring i relationen mellem kommune og boligorganisation. I forhold til den fremtidige styring på området vil der på den ene side fortsat være brug for, at staten ved fastsatte regler garanterer en rimelig balance mellem de forskelligartede hensyn og interesser på udlejningsområdet. Staten må således også fremover fastsætte, hvilke regler der gælder, hvis der ikke lokalt er grundlag for at indgå særlige aftaler på udlejningsområdet. På den anden side er der i høj grad behov for, at kommune og boligorganisation kan indgå aftaler, der tager højde for de enkelte boligområders særlige situation og udfordringer. Udlejningsområdet bør derfor kunne være et centralt element i mål- og aftalestyringen. Konkurrenceforhold/sideaktiviteter Der skal være størst mulig sikkerhed for, at boligorganisationerne kan drives rationelt, deres ressourcer udnyttes effektivt, og at de kan indgå i et passende samspil med det omgivende samfund. Samtidig skal der være sikkerhed for, at sektoren overholder såvel skattereglerne som konkurrencereglerne. Reguleringen af, i hvilken grad boligorganisationer konkurrenceudsætter deres egne ydelser og udsætter andre sektorer for konkurrence, herunder ved udøvelse af sideaktiviteter, beror på hensyntagen til, at konkurrenceforvridning over for andre sektorer skal undgås, og at konkurrencen inden for sektoren skal styrkes. Hensynene tilgodeses i dag overvejende ved en regelbaseret styring. På sideaktivitetsområdet er reguleringen relativt detaljeret, idet den tager udgangspunkt i en positivliste, ligesom kommunen har nogle fastlagte godkendelsesopgaver. Udgangspunktet for den fremtidige styring på området vil fortsat være præcise lovgivningsmæssige retningslinier, der sikrer, at boligorganisationernes aktivi- 85 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 85
- Page 36 and 37: Forslag 5.6: Det foreslås, at krav
- Page 38 and 39: Begrænsning af den enkelte boligaf
- Page 40 and 41: Vedligeholdelse og istandsættelse
- Page 42 and 43: ligsocialt hensyn på den anden sid
- Page 44 and 45: Hjemmel til lejlighedssammenlægnin
- Page 46 and 47: aktivitet (udlejningen af lokalerne
- Page 48 and 49: Udnyttelse af know-how mv. Forslag
- Page 50 and 51: Maksimum for arbejdskapital Forslag
- Page 52 and 53: Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det
- Page 54 and 55: eller alternativt, at forsøgsbevil
- Page 56 and 57: 54 54 Grænserne for at indføre ko
- Page 59 and 60: Kapitel 3. Styreformer i den almene
- Page 61 and 62: 1. Landsdækkende styringsmålsætn
- Page 63 and 64: Figur 3.1. Styring af den almene bo
- Page 65 and 66: Revisorerne godkender årsregnskabe
- Page 67 and 68: For så vidt angår konkurrencemæs
- Page 69 and 70: af disse målinger i styringen. Her
- Page 71 and 72: 3.3.1. Den eksisterende styrings fo
- Page 73 and 74: I forhold til driften af boligorgan
- Page 75 and 76: pensere det fravær af internt pres
- Page 77 and 78: Som det fremgår, er det begrænset
- Page 79 and 80: Boks 3.3. Den engelske regulering a
- Page 81 and 82: fordringer, uden at der gås på ko
- Page 83 and 84: At regulering udformes således, at
- Page 85: Reguleringen er i dag baseret på,
- Page 89 and 90: forvaltningsrevision, regnskabsafl
- Page 91 and 92: kunne flytte fokus væk fra detalje
- Page 93 and 94: 4. Kommunen og boligorganisationen
- Page 95 and 96: fastsættes en 2- eller 3-årig til
- Page 97 and 98: en platform for samarbejde og kommu
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
- Page 110 and 111: Klager/tvister Kommunen skal som ti
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
- Page 116 and 117: Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
- Page 118 and 119: 4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
- Page 120 and 121: 4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
- Page 122 and 123: 120 120 En anden gruppe af godkend
- Page 124 and 125: 4.5. Styringens karakter 4.5.1. Ind
- Page 126 and 127: Der er ikke i de senere år foretag
- Page 128 and 129: Boks 4.3. Samarbejdsfora mellem Esb
- Page 130 and 131: Hertil kommer, at udvalget finder d
- Page 132 and 133: Der er ikke fundet grundlag for at
- Page 134 and 135: Parterne bør hver for sig sikre, a
dende boliger. Heri indgår endvidere, at social segregation skal undgås. Desuden<br />
skal gennemsigtighed og objektivitet sikres.<br />
Hensynene tilgodeses i dag ved, at der statsligt er fastsat regler om ventelister,<br />
fortrinsrettigheder og oprykningsrettigheder samt ret til kommunal anvisning til<br />
hver fjerde ledige bolig. Disse regler er bindende, med mindre der lokalt indgås<br />
aftale mellem kommune og boligorganisation om fravigelser (fleksibel udlejning,<br />
udvidet kommunal anvisning) eller der lokalt er betingelser til stede for, at<br />
kommunen kan gennemføre kombineret udlejning. Udlejningsområdet er således<br />
et eksempel på, at der allerede anvendes aftalebaseret <strong>styring</strong> i relationen<br />
mellem kommune og boligorganisation.<br />
I forhold til den fremtidige <strong>styring</strong> på området vil der på den ene side fortsat<br />
være brug for, at staten ved fastsatte regler garanterer en rimelig balance mellem<br />
de forskelligartede hensyn og interesser på udlejningsområdet. Staten må<br />
således også fremover fastsætte, hvilke regler der gælder, hvis der ikke lokalt er<br />
grundlag for at indgå særlige aftaler på udlejningsområdet. På den anden side er<br />
der i høj grad behov for, at kommune og boligorganisation kan indgå aftaler, der<br />
tager højde for de enkelte boligområders særlige situation og udfordringer. Udlejningsområdet<br />
bør derfor kunne være et centralt element i mål- og aftale<strong>styring</strong>en.<br />
Konkurrenceforhold/sideaktiviteter<br />
Der skal være størst mulig sikkerhed for, at boligorganisationerne kan drives<br />
rationelt, deres ressourcer udnyttes effektivt, og at de kan indgå i et passende<br />
samspil med det omgivende samfund. Samtidig skal der være sikkerhed for, at<br />
sektoren overholder såvel skattereglerne som konkurrencereglerne. Reguleringen<br />
af, i hvilken grad boligorganisationer konkurrenceudsætter deres egne ydelser<br />
og udsætter andre sektorer for konkurrence, herunder ved udøvelse af sideaktiviteter,<br />
beror på hensyntagen til, at konkurrenceforvridning over for andre<br />
sektorer skal undgås, og at konkurrencen inden for sektoren skal styrkes.<br />
Hensynene tilgodeses i dag overvejende ved en regelbaseret <strong>styring</strong>. På sideaktivitetsområdet<br />
er reguleringen relativt detaljeret, idet den tager udgangspunkt i<br />
en positivliste, ligesom kommunen har nogle fastlagte godkendelsesopgaver.<br />
Udgangspunktet for den fremtidige <strong>styring</strong> på området vil fortsat være præcise<br />
lovgivningsmæssige retningslinier, der sikrer, at boligorganisationernes aktivi-<br />
85<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 85
Change language