Den almene boligsektors styring - DEAS

At regulering udformes således, at der anvendes minimale ressourcer på
rutinemæssig kontrol af boligorganisationer, og at den ansvarlige myndigheds
ressourcer målrettet anvendes på områder, hvor indsatsen skaber
værdi, herunder boligpolitisk koordination, og områder, hvor der er
konstateret reelle problemer.
Som led i mål- og aftalestyringen skal der skabes rum for lokal tilpasning og
fleksibilitet. Det er dog i den forbindelse afgørende at overveje, hvilke forhold
der mest hensigtsmæssigt reguleres ved traditionel regelfastsættelse. Begrundelsen
for at fastholde en sådan regulering vil blandt andet kunne være hensynet til
borgeres retssikkerhed og rettigheder, hensynet til ensartede standarder og objektivitet
i administrationen mv.
I forbindelse med en omlægning af styringen til mål- og aftalestyring er det
centralt at overveje, hvor indgribende styringen skal være. Flere forhold må
indgå i en afvejning ved belysningen af dette spørgsmål.
På den ene side har driften af boligorganisationerne ikke karakter af offentlig
virksomhed. Boligorganisationerne modtager som udgangspunkt ikke direkte
driftsstøtte fra det offentlige, har privatretlig status og er demokratisk ledede.
På den anden side bruger det offentlige betydelige midler til løsningen af boligsociale
opgaver via den almene boligsektor. Støtten har form af støtte til generel
nedbringelse af kapitaludgifterne og dermed huslejen i nybyggeri samt – i visse
tilfælde – tilskud til driften (ungdomsboliger, tomgangsleje i kommunalt anviste
boliger mv.). Endvidere ydes der i stort omfang individuel boligstøtte til beboere
i almene boliger.
Der bliver i forlængelse heraf stillet en lang række krav til driften af boligorganisationerne,
som blandt andet skal sikre lejernes interesser og rettigheder, opretholdelse
af det støttede byggeris værdi samt offentlige interesser i at kunne
anvise boliger til borgere med særlige boligbehov.
Boligorganisationernes særlige status (herunder finansieringsmæssigt og juridisk)
som organisationer, der befinder sig i feltet mellem offentlig og privat
virksomhed taler for, at boligorganisationerne også fremover skal betragtes som
relativt selvstændige i styringsmæssig sammenhæng. De store offentlige subsidier
til nybyggeri betyder dog, at der til stadighed vil være en stærk offentlig
81
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 81