Den almene boligsektors styring - DEAS

pensere det fravær af internt pres for en fortsat effektivisering, som balancelejen
potentielt kan indebære.
Hvad angår alternative instrumenter til reguleringen af offentlig virksomhed, står
indførelsen af mål- og rammestyring samt lignende styreformer (mål- og resultatstyring,
kontrakt- og aftalestyring mv.) centralt i de senere års udvikling.
3.4.1. Mål- og rammestyring
Den traditionelle regulering er som nævnt i mange tilfælde kendetegnet ved at
styre, hvordan givne offentlige opgaver skal løses, ofte på et relativt detaljeret
niveau. Med det formål at øge dynamikken, effektiviteten og kvaliteten i den
offentlige opgaveløsning er der som alternativ hertil udviklet nogle redskaber,
som lægger hovedvægten på opstilling af og styring efter mål for, hvad der skal
komme ud af en given indsats eller given bevilling.
De nye styringsstrategier, baseret på styring efter mål, er oftest kendetegnet ved:
1. Der udmeldes fra den overordnede myndighed ressourcerammer, som
opgaveløsningen skal ske inden for.
2. Der opstilles politisk begrundede, gerne målbare, mål, som skal tilstræbes.
3. Målene opstilles i nogle tilfælde i gensidige aftaler eller kontrakter.
4. Efter en periode foretages en vurdering af målopfyldelsen. Som forudsætning
herfor opgøres ressourceforbruget – og så vidt muligt måles
det, om målene er nået.
5. Styringsformen erstatter helt eller delvist styring gennem fastsættelse af
detaljerede regler om processer.
De forskellige betegnelser, som anvendes om disse strategier (mål- og rammestyring,
mål- og resultatstyring etc.) afspejler, at fokus lægges på forskellige
elementer i styringen. Reelt er der dog tale om modeller, som supplerer hinanden.
73
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 73