Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
70 70 menhæng med de boligsociale, der er nævnt ovenfor. Boligorganisationerne har i kraft af at være non-profit organisationer begrænsede markedsmæssige incitamenter til en fortsat og løbende forbedring af effektiviteten, produktiviteten samt af kvaliteten af ydelser og produkter etc. Selvom der via beboerdemokratiet kan etableres et pres for forbedringer af boligorganisationens konkurrenceevne, er der behov for at etablere supplerende mekanismer, der til stadighed sikrer, at alle boligorganisationer lever op til krav om en forsvarlig og effektiv drift, stadige forbedringer af kvaliteten etc. Den eksisterende styring har sin styrke i sikringen af en række af de i afsnit 3.3 nævnte hensyn. Den reguleringsform, som anvendes, er velegnet til sikring af lejeres og boligsøgendes rettigheder og retssikkerhed, f.eks. omkring lejevilkår, udlejning og beboerdemokrati, og til sikring af ensartede vilkår og standarder på områder som f.eks. boligstandard og finansiering. Det er imidlertid spørgsmålet, om styringen giver boligorganisationer og kommuner et tilstrækkeligt godt udgangspunkt for at imødegå ovenstående udfordringer omkring nybyggeri, social segregation, fysisk opretning og effektiv drift. På nybyggeriområdet er det op til kommunen selv, om der ligger et veludbygget beslutningsgrundlag til grund for tilsagn om nybyggeri, herunder i hvilken grad erfaringer og data fra tidligere/eksisterende byggerier inddrages. Dog er det et krav, at der ikke er lejeledighed i kommunens almene byggeri, jf. afsnit 11.3.2. En stadig forbedring af det almene byggeris ”præstationer” forudsætter, at kommunerne i et løbende samarbejde med boligorganisationerne etablerer et veludbygget beslutningsgrundlag, når kommunerne giver tilsagn til nybyggeri. I forhold til boligområder med social segregation og fysisk nedslidning er det helt afhængigt af den enkelte kommune og dens boligorganisationer, i hvilken grad det nødvendige samarbejde om en velkoordineret indsats etableres. Da en ukoordineret indsats fra både kommunens og boligorganisationernes side næppe har megen udsigt til at lykkes, er der behov for et tæt og forpligtende bredt samarbejde mellem kommune og boligorganisation om især udlejning, byplanlægning, etablering af kommunale institutioner, fysisk opretning, men også om sociale og undervisnings- og beskæftigelsesmæssige initiativer mv. Et samarbejde, hvor kommunen er udfarende, men hvor den enkelte boligorganisation også påtager sig at arbejde målrettet for at styrke boligområderne. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
I forhold til driften af boligorganisationerne er det i meget høj grad overladt til den enkelte boligorganisation og de beboerdemokratiske organer at sikre et stadigt arbejde for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af boligorganisationens virksomhed. Derfor er der antageligt store forskelle på boligorganisationernes effektivitet og professionalisme. Der er således behov for styringsmekanismer, som sikrer en stadig fremdrift i effektiviteten og et pres for stadig udvikling og forbedring, herunder en systematisk udnyttelse af evalueringer af indsats og resultater i styringen. Alt i alt er der tale om krav til boligorganisationernes handlekraft og kompetence og til deres samspil med kommunerne, som ikke vil kunne løses ved ”business as usual”. Kravene til en forbedret styring vil derfor være, at svagheder ved den eksisterende styring overvindes, uden at der gås på kompromis med de overordnede hensyn bag sektorens styring. Samtidig skal en overdreven bureaukratisering af styringen undgås. 3.4. Offentlig styring – nogle modeller Den traditionelle regelstyring, som dominerer reguleringen af både privat og offentlig virksomhed, dominerer også meget af reguleringen i den almene boligsektor. Denne regulering har både fordele og ulemper, og ved udviklingen af nye regulerings- og styreformer, vil det være hensigten at kompensere for nogle af svaghederne. Sigtet herved er, at nye reguleringsformer kan supplere, snarere end helt erstatte de traditionelle. Den traditionelle regelstyring vil ikke i denne sammenhæng blive behandlet mere indgående. Der kan dog peges på nogle karakteristiske træk. For det første har den traditionelle regulering hyppigt karakter af ”forbuds- og påbudslovgivning”. Dette gør sig ikke mindst gældende ved reguleringen af borgeres og virksomheders adfærd. For det andet er den traditionelle regulering kendetegnet ved i høj grad at styre, hvordan givne opgaver skal løses. Der er således tale om en regulering af processer, snarere end af produkter/effekter, ofte på et relativt detaljeret niveau. Dette gør sig ikke mindst gældende i reguleringen af offentlig virksomhed. 71 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 71
- Page 22 and 23: Boligorganisationernes sideaktivite
- Page 24 and 25: Disse kan sammenfattes som følger:
- Page 26 and 27: 24 24 At der ikke må ske en unød
- Page 28 and 29: 26 26 mæssig samt miljø- og energ
- Page 30 and 31: mellem boligorganisation og kommune
- Page 32 and 33: Regnskaber, revisionsprotokol og af
- Page 34 and 35: Dokumentation Forslag 4.2: Det fore
- Page 36 and 37: Forslag 5.6: Det foreslås, at krav
- Page 38 and 39: Begrænsning af den enkelte boligaf
- Page 40 and 41: Vedligeholdelse og istandsættelse
- Page 42 and 43: ligsocialt hensyn på den anden sid
- Page 44 and 45: Hjemmel til lejlighedssammenlægnin
- Page 46 and 47: aktivitet (udlejningen af lokalerne
- Page 48 and 49: Udnyttelse af know-how mv. Forslag
- Page 50 and 51: Maksimum for arbejdskapital Forslag
- Page 52 and 53: Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det
- Page 54 and 55: eller alternativt, at forsøgsbevil
- Page 56 and 57: 54 54 Grænserne for at indføre ko
- Page 59 and 60: Kapitel 3. Styreformer i den almene
- Page 61 and 62: 1. Landsdækkende styringsmålsætn
- Page 63 and 64: Figur 3.1. Styring af den almene bo
- Page 65 and 66: Revisorerne godkender årsregnskabe
- Page 67 and 68: For så vidt angår konkurrencemæs
- Page 69 and 70: af disse målinger i styringen. Her
- Page 71: 3.3.1. Den eksisterende styrings fo
- Page 75 and 76: pensere det fravær af internt pres
- Page 77 and 78: Som det fremgår, er det begrænset
- Page 79 and 80: Boks 3.3. Den engelske regulering a
- Page 81 and 82: fordringer, uden at der gås på ko
- Page 83 and 84: At regulering udformes således, at
- Page 85 and 86: Reguleringen er i dag baseret på,
- Page 87 and 88: dende boliger. Heri indgår endvide
- Page 89 and 90: forvaltningsrevision, regnskabsafl
- Page 91 and 92: kunne flytte fokus væk fra detalje
- Page 93 and 94: 4. Kommunen og boligorganisationen
- Page 95 and 96: fastsættes en 2- eller 3-årig til
- Page 97 and 98: en platform for samarbejde og kommu
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
- Page 110 and 111: Klager/tvister Kommunen skal som ti
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
- Page 116 and 117: Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
- Page 118 and 119: 4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
- Page 120 and 121: 4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
I forhold til driften af boligorganisationerne er det i meget høj grad overladt til<br />
den enkelte boligorganisation og de beboerdemokratiske organer at sikre et<br />
stadigt arbejde for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af boligorganisationens<br />
virksomhed. Derfor er der antageligt store forskelle på boligorganisationernes<br />
effektivitet og professionalisme. Der er således behov for <strong>styring</strong>smekanismer,<br />
som sikrer en stadig fremdrift i effektiviteten og et pres for stadig udvikling<br />
og forbedring, herunder en systematisk udnyttelse af evalueringer af<br />
indsats og resultater i <strong>styring</strong>en.<br />
Alt i alt er der tale om krav til boligorganisationernes handlekraft og kompetence<br />
og til deres samspil med kommunerne, som ikke vil kunne løses ved ”business<br />
as usual”. Kravene til en forbedret <strong>styring</strong> vil derfor være, at svagheder ved<br />
den eksisterende <strong>styring</strong> overvindes, uden at der gås på kompromis med de<br />
overordnede hensyn bag sektorens <strong>styring</strong>. Samtidig skal en overdreven bureaukratisering<br />
af <strong>styring</strong>en undgås.<br />
3.4. Offentlig <strong>styring</strong> – nogle modeller<br />
<strong>Den</strong> traditionelle regel<strong>styring</strong>, som dominerer reguleringen af både privat og<br />
offentlig virksomhed, dominerer også meget af reguleringen i den <strong>almene</strong> boligsektor.<br />
<strong>Den</strong>ne regulering har både fordele og ulemper, og ved udviklingen af<br />
nye regulerings- og styreformer, vil det være hensigten at kompensere for nogle<br />
af svaghederne. Sigtet herved er, at nye reguleringsformer kan supplere, snarere<br />
end helt erstatte de traditionelle.<br />
<strong>Den</strong> traditionelle regel<strong>styring</strong> vil ikke i denne sammenhæng blive behandlet<br />
mere indgående. Der kan dog peges på nogle karakteristiske træk.<br />
For det første har den traditionelle regulering hyppigt karakter af ”forbuds- og<br />
påbudslovgivning”. Dette gør sig ikke mindst gældende ved reguleringen af<br />
borgeres og virksomheders adfærd.<br />
For det andet er den traditionelle regulering kendetegnet ved i høj grad at styre,<br />
hvordan givne opgaver skal løses. Der er således tale om en regulering af processer,<br />
snarere end af produkter/effekter, ofte på et relativt detaljeret niveau.<br />
Dette gør sig ikke mindst gældende i reguleringen af offentlig virksomhed.<br />
71<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 71