Den almene boligsektors styring - DEAS

Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS

16.07.2013 Views

70 70 menhæng med de boligsociale, der er nævnt ovenfor. Boligorganisationerne har i kraft af at være non-profit organisationer begrænsede markedsmæssige incitamenter til en fortsat og løbende forbedring af effektiviteten, produktiviteten samt af kvaliteten af ydelser og produkter etc. Selvom der via beboerdemokratiet kan etableres et pres for forbedringer af boligorganisationens konkurrenceevne, er der behov for at etablere supplerende mekanismer, der til stadighed sikrer, at alle boligorganisationer lever op til krav om en forsvarlig og effektiv drift, stadige forbedringer af kvaliteten etc. Den eksisterende styring har sin styrke i sikringen af en række af de i afsnit 3.3 nævnte hensyn. Den reguleringsform, som anvendes, er velegnet til sikring af lejeres og boligsøgendes rettigheder og retssikkerhed, f.eks. omkring lejevilkår, udlejning og beboerdemokrati, og til sikring af ensartede vilkår og standarder på områder som f.eks. boligstandard og finansiering. Det er imidlertid spørgsmålet, om styringen giver boligorganisationer og kommuner et tilstrækkeligt godt udgangspunkt for at imødegå ovenstående udfordringer omkring nybyggeri, social segregation, fysisk opretning og effektiv drift. På nybyggeriområdet er det op til kommunen selv, om der ligger et veludbygget beslutningsgrundlag til grund for tilsagn om nybyggeri, herunder i hvilken grad erfaringer og data fra tidligere/eksisterende byggerier inddrages. Dog er det et krav, at der ikke er lejeledighed i kommunens almene byggeri, jf. afsnit 11.3.2. En stadig forbedring af det almene byggeris ”præstationer” forudsætter, at kommunerne i et løbende samarbejde med boligorganisationerne etablerer et veludbygget beslutningsgrundlag, når kommunerne giver tilsagn til nybyggeri. I forhold til boligområder med social segregation og fysisk nedslidning er det helt afhængigt af den enkelte kommune og dens boligorganisationer, i hvilken grad det nødvendige samarbejde om en velkoordineret indsats etableres. Da en ukoordineret indsats fra både kommunens og boligorganisationernes side næppe har megen udsigt til at lykkes, er der behov for et tæt og forpligtende bredt samarbejde mellem kommune og boligorganisation om især udlejning, byplanlægning, etablering af kommunale institutioner, fysisk opretning, men også om sociale og undervisnings- og beskæftigelsesmæssige initiativer mv. Et samarbejde, hvor kommunen er udfarende, men hvor den enkelte boligorganisation også påtager sig at arbejde målrettet for at styrke boligområderne. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

I forhold til driften af boligorganisationerne er det i meget høj grad overladt til den enkelte boligorganisation og de beboerdemokratiske organer at sikre et stadigt arbejde for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af boligorganisationens virksomhed. Derfor er der antageligt store forskelle på boligorganisationernes effektivitet og professionalisme. Der er således behov for styringsmekanismer, som sikrer en stadig fremdrift i effektiviteten og et pres for stadig udvikling og forbedring, herunder en systematisk udnyttelse af evalueringer af indsats og resultater i styringen. Alt i alt er der tale om krav til boligorganisationernes handlekraft og kompetence og til deres samspil med kommunerne, som ikke vil kunne løses ved ”business as usual”. Kravene til en forbedret styring vil derfor være, at svagheder ved den eksisterende styring overvindes, uden at der gås på kompromis med de overordnede hensyn bag sektorens styring. Samtidig skal en overdreven bureaukratisering af styringen undgås. 3.4. Offentlig styring – nogle modeller Den traditionelle regelstyring, som dominerer reguleringen af både privat og offentlig virksomhed, dominerer også meget af reguleringen i den almene boligsektor. Denne regulering har både fordele og ulemper, og ved udviklingen af nye regulerings- og styreformer, vil det være hensigten at kompensere for nogle af svaghederne. Sigtet herved er, at nye reguleringsformer kan supplere, snarere end helt erstatte de traditionelle. Den traditionelle regelstyring vil ikke i denne sammenhæng blive behandlet mere indgående. Der kan dog peges på nogle karakteristiske træk. For det første har den traditionelle regulering hyppigt karakter af ”forbuds- og påbudslovgivning”. Dette gør sig ikke mindst gældende ved reguleringen af borgeres og virksomheders adfærd. For det andet er den traditionelle regulering kendetegnet ved i høj grad at styre, hvordan givne opgaver skal løses. Der er således tale om en regulering af processer, snarere end af produkter/effekter, ofte på et relativt detaljeret niveau. Dette gør sig ikke mindst gældende i reguleringen af offentlig virksomhed. 71 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 71

I forhold til driften af boligorganisationerne er det i meget høj grad overladt til<br />

den enkelte boligorganisation og de beboerdemokratiske organer at sikre et<br />

stadigt arbejde for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af boligorganisationens<br />

virksomhed. Derfor er der antageligt store forskelle på boligorganisationernes<br />

effektivitet og professionalisme. Der er således behov for <strong>styring</strong>smekanismer,<br />

som sikrer en stadig fremdrift i effektiviteten og et pres for stadig udvikling<br />

og forbedring, herunder en systematisk udnyttelse af evalueringer af<br />

indsats og resultater i <strong>styring</strong>en.<br />

Alt i alt er der tale om krav til boligorganisationernes handlekraft og kompetence<br />

og til deres samspil med kommunerne, som ikke vil kunne løses ved ”business<br />

as usual”. Kravene til en forbedret <strong>styring</strong> vil derfor være, at svagheder ved<br />

den eksisterende <strong>styring</strong> overvindes, uden at der gås på kompromis med de<br />

overordnede hensyn bag sektorens <strong>styring</strong>. Samtidig skal en overdreven bureaukratisering<br />

af <strong>styring</strong>en undgås.<br />

3.4. Offentlig <strong>styring</strong> – nogle modeller<br />

<strong>Den</strong> traditionelle regel<strong>styring</strong>, som dominerer reguleringen af både privat og<br />

offentlig virksomhed, dominerer også meget af reguleringen i den <strong>almene</strong> boligsektor.<br />

<strong>Den</strong>ne regulering har både fordele og ulemper, og ved udviklingen af<br />

nye regulerings- og styreformer, vil det være hensigten at kompensere for nogle<br />

af svaghederne. Sigtet herved er, at nye reguleringsformer kan supplere, snarere<br />

end helt erstatte de traditionelle.<br />

<strong>Den</strong> traditionelle regel<strong>styring</strong> vil ikke i denne sammenhæng blive behandlet<br />

mere indgående. Der kan dog peges på nogle karakteristiske træk.<br />

For det første har den traditionelle regulering hyppigt karakter af ”forbuds- og<br />

påbudslovgivning”. Dette gør sig ikke mindst gældende ved reguleringen af<br />

borgeres og virksomheders adfærd.<br />

For det andet er den traditionelle regulering kendetegnet ved i høj grad at styre,<br />

hvordan givne opgaver skal løses. Der er således tale om en regulering af processer,<br />

snarere end af produkter/effekter, ofte på et relativt detaljeret niveau.<br />

Dette gør sig ikke mindst gældende i reguleringen af offentlig virksomhed.<br />

71<br />

DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 71

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!