Den almene boligsektors styring - DEAS

70 70
menhæng med de boligsociale, der er nævnt ovenfor.
Boligorganisationerne har i kraft af at være non-profit organisationer
begrænsede markedsmæssige incitamenter til en fortsat og løbende forbedring
af effektiviteten, produktiviteten samt af kvaliteten af ydelser
og produkter etc. Selvom der via beboerdemokratiet kan etableres et
pres for forbedringer af boligorganisationens konkurrenceevne, er der
behov for at etablere supplerende mekanismer, der til stadighed sikrer,
at alle boligorganisationer lever op til krav om en forsvarlig og effektiv
drift, stadige forbedringer af kvaliteten etc.
Den eksisterende styring har sin styrke i sikringen af en række af de i afsnit 3.3
nævnte hensyn. Den reguleringsform, som anvendes, er velegnet til sikring af
lejeres og boligsøgendes rettigheder og retssikkerhed, f.eks. omkring lejevilkår,
udlejning og beboerdemokrati, og til sikring af ensartede vilkår og standarder på
områder som f.eks. boligstandard og finansiering. Det er imidlertid spørgsmålet,
om styringen giver boligorganisationer og kommuner et tilstrækkeligt godt udgangspunkt
for at imødegå ovenstående udfordringer omkring nybyggeri, social
segregation, fysisk opretning og effektiv drift.
På nybyggeriområdet er det op til kommunen selv, om der ligger et veludbygget
beslutningsgrundlag til grund for tilsagn om nybyggeri, herunder i hvilken grad
erfaringer og data fra tidligere/eksisterende byggerier inddrages. Dog er det et
krav, at der ikke er lejeledighed i kommunens almene byggeri, jf. afsnit 11.3.2.
En stadig forbedring af det almene byggeris ”præstationer” forudsætter, at
kommunerne i et løbende samarbejde med boligorganisationerne etablerer et
veludbygget beslutningsgrundlag, når kommunerne giver tilsagn til nybyggeri.
I forhold til boligområder med social segregation og fysisk nedslidning er det
helt afhængigt af den enkelte kommune og dens boligorganisationer, i hvilken
grad det nødvendige samarbejde om en velkoordineret indsats etableres. Da en
ukoordineret indsats fra både kommunens og boligorganisationernes side næppe
har megen udsigt til at lykkes, er der behov for et tæt og forpligtende bredt samarbejde
mellem kommune og boligorganisation om især udlejning, byplanlægning,
etablering af kommunale institutioner, fysisk opretning, men også om
sociale og undervisnings- og beskæftigelsesmæssige initiativer mv. Et samarbejde,
hvor kommunen er udfarende, men hvor den enkelte boligorganisation
også påtager sig at arbejde målrettet for at styrke boligområderne.
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING