Den almene boligsektors styring - DEAS

Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS

16.07.2013 Views

Figur 3.2. Styringsniveauerne stat, kommune og boligorganisation 64 64 Nybyggeri, finansieringsmodel Udlejning Nybyggeri, herunder tilsagn Områdeløft /ghetto Stat Rammer for beboerdemokrati Konkurrenceforhold/sideaktivteter Egenkapital/ henlæggelser Finansiering, eksisterende byggeri Generel drift Kommune Boligorganisation Som det fremgår, varetages styringen på de enkelte reguleringsområder overvejende i et samspil mellem flere parter. Både stat, kommune og boligorganisation øver indflydelse på dele af sektoren, men det varierer, hvor styringen primært er forankret på de enkelte områder. Med hensyn til finansiering af nybyggeri fastlægger staten finansieringsmodel og -vilkår. Hvad angår finansiering i det eksisterende byggeri træffes de konkrete beslutninger, herunder om finansiering af renoveringsarbejder mv., i vid udstrækning af boligorganisationen (og lejerne) selv, mens kommunen har en begrænset indflydelse, blandt andet ved at skulle foretage visse godkendelser. Boligorganisationen har herved en vis indflydelse på huslejeniveauet. I nybyggeriet er der – hvis der ses bort fra finansieringen – lagt betydelig styringskompetence ud til kommunerne, der ved tildelingen af støttetilsagn har afgørende indflydelse på placering, anskaffelsessum mv. Boligorganisationerne spiller desuden en væsentlig rolle i forbindelse med konkrete beslutninger om byggeproces, bygningsudformning mv. Staten fastlægger dog de overordnede rammer, herunder med hensyn til bygningsudgift og boligstørrelse. Hvad angår beboerdemokrati, er der fastsat en stram regulering fra statslig side. Hvordan beboerdemokratiet udfolder sig i den enkelte boligorganisation, og hvor stor indflydelse beboerne opnår, er naturligt nok forskelligt fra sted til sted. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

For så vidt angår konkurrencemæssige forhold (konkurrenceretlige hensyn, konkurrenceudsættelse) og boligorganisationernes sideaktiviteter, er der tale om en ret intensiv statslig styring, idet der blandt andet skal være sikkerhed for overholdelse af konkurrencelovgivningen. Ved beslutninger om konkurrenceudsættelse er organisationerne dog overladt et vist spillerum. På udlejningsområdet fordeler kompetencen sig i højere grad mellem niveauerne, idet der er en relativt detaljeret statslig regulering, betydelige rettigheder for kommunen, herunder i forbindelse med kommunal anvisning af boliger, og derudover muligheder for lokalt at indgå aftale mellem boligorganisation og kommune, f.eks. om fleksibel udlejning. Områdeløft/ghettoindsats er kun i begrænset omfang reguleret. Indsatsen afhænger primært af, hvad den enkelte boligorganisation beslutter og kan skaffe finansiering til, herunder fra Landsbyggefonden. Herudover spiller kommunale tiltag og samarbejdet mellem boligorganisation og kommune en vigtig rolle som ramme om indsatsen. Endelig spiller staten en rolle i forbindelse med, at der stilles passende instrumenter til rådighed i lovgivningen, og at der fastsættes regler for Landsbyggefondens støttetildeling. Indsatsen på området er samlet helt afhængig af, at der lokalt tages de nødvendige initiativer. Endelig har boligorganisationerne på driftsområdet i øvrigt en del frihedsgrader og muligheder inden for visse rammer. Ovenfor er sektorens styring analyseret med hensyn til fordelingen af styringskompetence. Sektorens styring kan endvidere analyseres med udgangspunkt i, at forsyningen med almene boliger (etableringen og driften) anskues som en produktionsproces, bestående af en række led: input, proces, output (produkt) og outcome (effekt). I forhold til styringen er spørgsmålet så, om de fastsatte regler eller kommunale beslutninger tager sigte på at styre de ressourcer, der tilføres (input), hvordan boligorganisationernes virksomhed tilrettelægges og organiseres (proces), de boliger og ydelser, der konkret tilbydes (produkt) eller den bredere samfundsmæssige virkning, boligorganisationens virksomhed har, f.eks. på den sociale segregering af boligområder, miljøet, byggeriets udvikling etc. (effekt), jf. figur 3.3. 65 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 65

For så vidt angår konkurrencemæssige forhold (konkurrenceretlige hensyn,<br />

konkurrenceudsættelse) og boligorganisationernes sideaktiviteter, er der tale<br />

om en ret intensiv statslig <strong>styring</strong>, idet der blandt andet skal være sikkerhed for<br />

overholdelse af konkurrencelovgivningen. Ved beslutninger om konkurrenceudsættelse<br />

er organisationerne dog overladt et vist spillerum.<br />

På udlejningsområdet fordeler kompetencen sig i højere grad mellem niveauerne,<br />

idet der er en relativt detaljeret statslig regulering, betydelige rettigheder for<br />

kommunen, herunder i forbindelse med kommunal anvisning af boliger, og<br />

derudover muligheder for lokalt at indgå aftale mellem boligorganisation og<br />

kommune, f.eks. om fleksibel udlejning.<br />

Områdeløft/ghettoindsats er kun i begrænset omfang reguleret. Indsatsen afhænger<br />

primært af, hvad den enkelte boligorganisation beslutter og kan skaffe<br />

finansiering til, herunder fra Landsbyggefonden. Herudover spiller kommunale<br />

tiltag og samarbejdet mellem boligorganisation og kommune en vigtig rolle som<br />

ramme om indsatsen. Endelig spiller staten en rolle i forbindelse med, at der<br />

stilles passende instrumenter til rådighed i lovgivningen, og at der fastsættes<br />

regler for Landsbyggefondens støttetildeling. Indsatsen på området er samlet<br />

helt afhængig af, at der lokalt tages de nødvendige initiativer.<br />

Endelig har boligorganisationerne på driftsområdet i øvrigt en del frihedsgrader<br />

og muligheder inden for visse rammer.<br />

Ovenfor er sektorens <strong>styring</strong> analyseret med hensyn til fordelingen af <strong>styring</strong>skompetence.<br />

Sektorens <strong>styring</strong> kan endvidere analyseres med udgangspunkt i, at<br />

forsyningen med <strong>almene</strong> boliger (etableringen og driften) anskues som en produktionsproces,<br />

bestående af en række led: input, proces, output (produkt) og<br />

outcome (effekt). I forhold til <strong>styring</strong>en er spørgsmålet så, om de fastsatte regler<br />

eller kommunale beslutninger tager sigte på at styre de ressourcer, der tilføres<br />

(input), hvordan boligorganisationernes virksomhed tilrettelægges og organiseres<br />

(proces), de boliger og ydelser, der konkret tilbydes (produkt) eller den bredere<br />

samfundsmæssige virkning, boligorganisationens virksomhed har, f.eks. på<br />

den sociale segregering af boligområder, miljøet, byggeriets udvikling etc. (effekt),<br />

jf. figur 3.3.<br />

65<br />

DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 65

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!