Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Figur 3.2. Styringsniveauerne stat, kommune og boligorganisation 64 64 Nybyggeri, finansieringsmodel Udlejning Nybyggeri, herunder tilsagn Områdeløft /ghetto Stat Rammer for beboerdemokrati Konkurrenceforhold/sideaktivteter Egenkapital/ henlæggelser Finansiering, eksisterende byggeri Generel drift Kommune Boligorganisation Som det fremgår, varetages styringen på de enkelte reguleringsområder overvejende i et samspil mellem flere parter. Både stat, kommune og boligorganisation øver indflydelse på dele af sektoren, men det varierer, hvor styringen primært er forankret på de enkelte områder. Med hensyn til finansiering af nybyggeri fastlægger staten finansieringsmodel og -vilkår. Hvad angår finansiering i det eksisterende byggeri træffes de konkrete beslutninger, herunder om finansiering af renoveringsarbejder mv., i vid udstrækning af boligorganisationen (og lejerne) selv, mens kommunen har en begrænset indflydelse, blandt andet ved at skulle foretage visse godkendelser. Boligorganisationen har herved en vis indflydelse på huslejeniveauet. I nybyggeriet er der – hvis der ses bort fra finansieringen – lagt betydelig styringskompetence ud til kommunerne, der ved tildelingen af støttetilsagn har afgørende indflydelse på placering, anskaffelsessum mv. Boligorganisationerne spiller desuden en væsentlig rolle i forbindelse med konkrete beslutninger om byggeproces, bygningsudformning mv. Staten fastlægger dog de overordnede rammer, herunder med hensyn til bygningsudgift og boligstørrelse. Hvad angår beboerdemokrati, er der fastsat en stram regulering fra statslig side. Hvordan beboerdemokratiet udfolder sig i den enkelte boligorganisation, og hvor stor indflydelse beboerne opnår, er naturligt nok forskelligt fra sted til sted. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
For så vidt angår konkurrencemæssige forhold (konkurrenceretlige hensyn, konkurrenceudsættelse) og boligorganisationernes sideaktiviteter, er der tale om en ret intensiv statslig styring, idet der blandt andet skal være sikkerhed for overholdelse af konkurrencelovgivningen. Ved beslutninger om konkurrenceudsættelse er organisationerne dog overladt et vist spillerum. På udlejningsområdet fordeler kompetencen sig i højere grad mellem niveauerne, idet der er en relativt detaljeret statslig regulering, betydelige rettigheder for kommunen, herunder i forbindelse med kommunal anvisning af boliger, og derudover muligheder for lokalt at indgå aftale mellem boligorganisation og kommune, f.eks. om fleksibel udlejning. Områdeløft/ghettoindsats er kun i begrænset omfang reguleret. Indsatsen afhænger primært af, hvad den enkelte boligorganisation beslutter og kan skaffe finansiering til, herunder fra Landsbyggefonden. Herudover spiller kommunale tiltag og samarbejdet mellem boligorganisation og kommune en vigtig rolle som ramme om indsatsen. Endelig spiller staten en rolle i forbindelse med, at der stilles passende instrumenter til rådighed i lovgivningen, og at der fastsættes regler for Landsbyggefondens støttetildeling. Indsatsen på området er samlet helt afhængig af, at der lokalt tages de nødvendige initiativer. Endelig har boligorganisationerne på driftsområdet i øvrigt en del frihedsgrader og muligheder inden for visse rammer. Ovenfor er sektorens styring analyseret med hensyn til fordelingen af styringskompetence. Sektorens styring kan endvidere analyseres med udgangspunkt i, at forsyningen med almene boliger (etableringen og driften) anskues som en produktionsproces, bestående af en række led: input, proces, output (produkt) og outcome (effekt). I forhold til styringen er spørgsmålet så, om de fastsatte regler eller kommunale beslutninger tager sigte på at styre de ressourcer, der tilføres (input), hvordan boligorganisationernes virksomhed tilrettelægges og organiseres (proces), de boliger og ydelser, der konkret tilbydes (produkt) eller den bredere samfundsmæssige virkning, boligorganisationens virksomhed har, f.eks. på den sociale segregering af boligområder, miljøet, byggeriets udvikling etc. (effekt), jf. figur 3.3. 65 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 65
- Page 15: Adm. direktør Leif Hansen, Odense
- Page 18 and 19: 16 16 Det er en forudsætning, at
- Page 20 and 21: De almene boliger administreres af
- Page 22 and 23: Boligorganisationernes sideaktivite
- Page 24 and 25: Disse kan sammenfattes som følger:
- Page 26 and 27: 24 24 At der ikke må ske en unød
- Page 28 and 29: 26 26 mæssig samt miljø- og energ
- Page 30 and 31: mellem boligorganisation og kommune
- Page 32 and 33: Regnskaber, revisionsprotokol og af
- Page 34 and 35: Dokumentation Forslag 4.2: Det fore
- Page 36 and 37: Forslag 5.6: Det foreslås, at krav
- Page 38 and 39: Begrænsning af den enkelte boligaf
- Page 40 and 41: Vedligeholdelse og istandsættelse
- Page 42 and 43: ligsocialt hensyn på den anden sid
- Page 44 and 45: Hjemmel til lejlighedssammenlægnin
- Page 46 and 47: aktivitet (udlejningen af lokalerne
- Page 48 and 49: Udnyttelse af know-how mv. Forslag
- Page 50 and 51: Maksimum for arbejdskapital Forslag
- Page 52 and 53: Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det
- Page 54 and 55: eller alternativt, at forsøgsbevil
- Page 56 and 57: 54 54 Grænserne for at indføre ko
- Page 59 and 60: Kapitel 3. Styreformer i den almene
- Page 61 and 62: 1. Landsdækkende styringsmålsætn
- Page 63 and 64: Figur 3.1. Styring af den almene bo
- Page 65: Revisorerne godkender årsregnskabe
- Page 69 and 70: af disse målinger i styringen. Her
- Page 71 and 72: 3.3.1. Den eksisterende styrings fo
- Page 73 and 74: I forhold til driften af boligorgan
- Page 75 and 76: pensere det fravær af internt pres
- Page 77 and 78: Som det fremgår, er det begrænset
- Page 79 and 80: Boks 3.3. Den engelske regulering a
- Page 81 and 82: fordringer, uden at der gås på ko
- Page 83 and 84: At regulering udformes således, at
- Page 85 and 86: Reguleringen er i dag baseret på,
- Page 87 and 88: dende boliger. Heri indgår endvide
- Page 89 and 90: forvaltningsrevision, regnskabsafl
- Page 91 and 92: kunne flytte fokus væk fra detalje
- Page 93 and 94: 4. Kommunen og boligorganisationen
- Page 95 and 96: fastsættes en 2- eller 3-årig til
- Page 97 and 98: en platform for samarbejde og kommu
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
- Page 110 and 111: Klager/tvister Kommunen skal som ti
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
- Page 114 and 115: Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
For så vidt angår konkurrencemæssige forhold (konkurrenceretlige hensyn,<br />
konkurrenceudsættelse) og boligorganisationernes sideaktiviteter, er der tale<br />
om en ret intensiv statslig <strong>styring</strong>, idet der blandt andet skal være sikkerhed for<br />
overholdelse af konkurrencelovgivningen. Ved beslutninger om konkurrenceudsættelse<br />
er organisationerne dog overladt et vist spillerum.<br />
På udlejningsområdet fordeler kompetencen sig i højere grad mellem niveauerne,<br />
idet der er en relativt detaljeret statslig regulering, betydelige rettigheder for<br />
kommunen, herunder i forbindelse med kommunal anvisning af boliger, og<br />
derudover muligheder for lokalt at indgå aftale mellem boligorganisation og<br />
kommune, f.eks. om fleksibel udlejning.<br />
Områdeløft/ghettoindsats er kun i begrænset omfang reguleret. Indsatsen afhænger<br />
primært af, hvad den enkelte boligorganisation beslutter og kan skaffe<br />
finansiering til, herunder fra Landsbyggefonden. Herudover spiller kommunale<br />
tiltag og samarbejdet mellem boligorganisation og kommune en vigtig rolle som<br />
ramme om indsatsen. Endelig spiller staten en rolle i forbindelse med, at der<br />
stilles passende instrumenter til rådighed i lovgivningen, og at der fastsættes<br />
regler for Landsbyggefondens støttetildeling. Indsatsen på området er samlet<br />
helt afhængig af, at der lokalt tages de nødvendige initiativer.<br />
Endelig har boligorganisationerne på driftsområdet i øvrigt en del frihedsgrader<br />
og muligheder inden for visse rammer.<br />
Ovenfor er sektorens <strong>styring</strong> analyseret med hensyn til fordelingen af <strong>styring</strong>skompetence.<br />
Sektorens <strong>styring</strong> kan endvidere analyseres med udgangspunkt i, at<br />
forsyningen med <strong>almene</strong> boliger (etableringen og driften) anskues som en produktionsproces,<br />
bestående af en række led: input, proces, output (produkt) og<br />
outcome (effekt). I forhold til <strong>styring</strong>en er spørgsmålet så, om de fastsatte regler<br />
eller kommunale beslutninger tager sigte på at styre de ressourcer, der tilføres<br />
(input), hvordan boligorganisationernes virksomhed tilrettelægges og organiseres<br />
(proces), de boliger og ydelser, der konkret tilbydes (produkt) eller den bredere<br />
samfundsmæssige virkning, boligorganisationens virksomhed har, f.eks. på<br />
den sociale segregering af boligområder, miljøet, byggeriets udvikling etc. (effekt),<br />
jf. figur 3.3.<br />
65<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 65
Change language