Den almene boligsektors styring - DEAS

Figur 3.2. Styringsniveauerne stat, kommune og boligorganisation
64 64
Nybyggeri, finansieringsmodel
Udlejning
Nybyggeri, herunder tilsagn
Områdeløft /ghetto
Stat
Rammer for beboerdemokrati
Konkurrenceforhold/sideaktivteter
Egenkapital/ henlæggelser
Finansiering, eksisterende byggeri
Generel drift
Kommune Boligorganisation
Som det fremgår, varetages styringen på de enkelte reguleringsområder overvejende
i et samspil mellem flere parter. Både stat, kommune og boligorganisation
øver indflydelse på dele af sektoren, men det varierer, hvor styringen primært er
forankret på de enkelte områder.
Med hensyn til finansiering af nybyggeri fastlægger staten finansieringsmodel
og -vilkår.
Hvad angår finansiering i det eksisterende byggeri træffes de konkrete beslutninger,
herunder om finansiering af renoveringsarbejder mv., i vid udstrækning
af boligorganisationen (og lejerne) selv, mens kommunen har en begrænset
indflydelse, blandt andet ved at skulle foretage visse godkendelser. Boligorganisationen
har herved en vis indflydelse på huslejeniveauet.
I nybyggeriet er der – hvis der ses bort fra finansieringen – lagt betydelig styringskompetence
ud til kommunerne, der ved tildelingen af støttetilsagn har
afgørende indflydelse på placering, anskaffelsessum mv. Boligorganisationerne
spiller desuden en væsentlig rolle i forbindelse med konkrete beslutninger om
byggeproces, bygningsudformning mv. Staten fastlægger dog de overordnede
rammer, herunder med hensyn til bygningsudgift og boligstørrelse.
Hvad angår beboerdemokrati, er der fastsat en stram regulering fra statslig side.
Hvordan beboerdemokratiet udfolder sig i den enkelte boligorganisation, og
hvor stor indflydelse beboerne opnår, er naturligt nok forskelligt fra sted til sted.
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING