Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
skrevne krav om kommunale godkendelser. Kommunen har herudover et vist spillerum med hensyn til valg af tilsynsstrategi: kommunen kan anlægge en proaktiv og koordinerende såvel som en mere reaktiv og kontrollerende tilgang til udøvelsen af tilsynet. Der føres tilsyn med, om kommunerne selv overholder loven. Tilsynet med kommunerne er henlagt til de 5 statsforvaltninger. Landsbyggefonden er en selvejende fond, som er oprettet og reguleret ved lov, og som yder finansiel støtte til en række aktiviteter efter regler, som er godkendt af Velfærdsministeriet. Fonden kan således støtte større renoveringsarbejder, handicaptilgængelighed, nødlidende boligafdelinger, ghettoindsats mv., ligesom fonden refunderer en del af den statslige støtte til nybyggeri. Fonden modtager elektroniske regnskabsindberetninger fra boligorganisationerne og giver rådgivning om regnskabsspørgsmål. Fondens midler beror dels på ældre afdelingers indbetaling af såkaldte pligtmæssige bidrag, og dels på en delvis indbetaling af ydelser på udamortiserede lån. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for BL, lejerne og kommunerne. Almene boligorganisationers primære opgave er at løse boligsociale opgaver ved at opføre og drive alment boligbyggeri inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen og ved kommunens beslutninger. Boligorganisationerne har beboerflertal i alle besluttende organer. De kan påtage sig at etablere nyt støttet byggeri, hvilket forudsætter et støttetilsagn fra kommunen. Afdelingerne er selvstændige økonomiske og demokratiske enheder, hvor beboerne har mulighed for væsentlig indflydelse på egne forhold (herunder budget og dermed iværksættelse af arbejder, renoveringer etc. i afdelingen, husorden o.l.). Lejerne har mulighed for demokratisk indflydelse på deres boligvilkår gennem deltagelse i beboerdemokratiet både på afdelingsniveau og på organisationsniveau. Lejernes rettigheder er beskyttet i lovgivningen, ligesom deres rettigheder kan fremgå af lejekontrakten. Lejerne kan klage til beboerklagenævnet vedrørende lovligheden af boligorganisationens dispositioner, dog ikke i sager vedrørende huslejefastsættelse. 62 62 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Revisorerne godkender årsregnskaber, udfører forvaltningsrevision mv. og bidrager dermed til at sikre en retmæssig forvaltning af lejernes midler og offentlige investeringer. Revisor har indberetningspligt over for kommunen, hvis der som led i revisionen konstateres uregelmæssigheder eller ulovligheder. Kommunen og staten (med delvis refusion fra Landsbyggefonden) yder støtte til nybyggeri, mens boligorganisationerne ikke selvstændigt bidrager. Dertil kommer lejernes bidrag over lejen. Finansieringen af renovering, modernisering mv. sker som udgangspunkt ved opkrævning over lejen. Der er i nogle tilfælde mulighed for at søge støtte, hovedsageligt via midler i de enkelte boligorganisationer og i Landsbyggefonden. Opstår der på grund af driftsproblemer behov for særlig kapitaltilførsel, vil disse i nogle tilfælde kunne tilføres samlet fra boligorganisationens dispositionsfond, Landsbyggefonden, kommune og realkreditinstitut efter den såkaldte 5. dels-ordning. 3.2.2. Den eksisterende styrings karakter Den eksisterende styreform er relativt kompleks og resultat af en længere historisk udvikling. Der er store forskelle med hensyn til, hvor styringen er forankret på de enkelte reguleringsområder. Der er desuden store variationer med hensyn til, om der er tale om en stram regulering eller om forskellige grader af metodefrihed for kommuner og/eller boligorganisationer. I figur 3.2 er skitseret den relative fordeling af styringskompetence mellem stat, kommune og boligorganisation på de enkelte reguleringsområder. Nærheden af et område til et af de tre hjørner, stat, kommune og boligorganisation, angiver, hvor stor en rolle det pågældende styringsniveau spiller i den samlede styring på det pågældende område. 63 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 63
- Page 13 and 14: Det supplerende kommissorium fremg
- Page 15: Adm. direktør Leif Hansen, Odense
- Page 18 and 19: 16 16 Det er en forudsætning, at
- Page 20 and 21: De almene boliger administreres af
- Page 22 and 23: Boligorganisationernes sideaktivite
- Page 24 and 25: Disse kan sammenfattes som følger:
- Page 26 and 27: 24 24 At der ikke må ske en unød
- Page 28 and 29: 26 26 mæssig samt miljø- og energ
- Page 30 and 31: mellem boligorganisation og kommune
- Page 32 and 33: Regnskaber, revisionsprotokol og af
- Page 34 and 35: Dokumentation Forslag 4.2: Det fore
- Page 36 and 37: Forslag 5.6: Det foreslås, at krav
- Page 38 and 39: Begrænsning af den enkelte boligaf
- Page 40 and 41: Vedligeholdelse og istandsættelse
- Page 42 and 43: ligsocialt hensyn på den anden sid
- Page 44 and 45: Hjemmel til lejlighedssammenlægnin
- Page 46 and 47: aktivitet (udlejningen af lokalerne
- Page 48 and 49: Udnyttelse af know-how mv. Forslag
- Page 50 and 51: Maksimum for arbejdskapital Forslag
- Page 52 and 53: Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det
- Page 54 and 55: eller alternativt, at forsøgsbevil
- Page 56 and 57: 54 54 Grænserne for at indføre ko
- Page 59 and 60: Kapitel 3. Styreformer i den almene
- Page 61 and 62: 1. Landsdækkende styringsmålsætn
- Page 63: Figur 3.1. Styring af den almene bo
- Page 67 and 68: For så vidt angår konkurrencemæs
- Page 69 and 70: af disse målinger i styringen. Her
- Page 71 and 72: 3.3.1. Den eksisterende styrings fo
- Page 73 and 74: I forhold til driften af boligorgan
- Page 75 and 76: pensere det fravær af internt pres
- Page 77 and 78: Som det fremgår, er det begrænset
- Page 79 and 80: Boks 3.3. Den engelske regulering a
- Page 81 and 82: fordringer, uden at der gås på ko
- Page 83 and 84: At regulering udformes således, at
- Page 85 and 86: Reguleringen er i dag baseret på,
- Page 87 and 88: dende boliger. Heri indgår endvide
- Page 89 and 90: forvaltningsrevision, regnskabsafl
- Page 91 and 92: kunne flytte fokus væk fra detalje
- Page 93 and 94: 4. Kommunen og boligorganisationen
- Page 95 and 96: fastsættes en 2- eller 3-årig til
- Page 97 and 98: en platform for samarbejde og kommu
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
- Page 110 and 111: Klager/tvister Kommunen skal som ti
- Page 112 and 113: Godkendelse af enkeltdispositioner
skrevne krav om kommunale godkendelser. Kommunen har herudover et vist<br />
spillerum med hensyn til valg af tilsynsstrategi: kommunen kan anlægge en<br />
proaktiv og koordinerende såvel som en mere reaktiv og kontrollerende tilgang<br />
til udøvelsen af tilsynet.<br />
Der føres tilsyn med, om kommunerne selv overholder loven. Tilsynet med<br />
kommunerne er henlagt til de 5 statsforvaltninger.<br />
Landsbyggefonden er en selvejende fond, som er oprettet og reguleret ved lov,<br />
og som yder finansiel støtte til en række aktiviteter efter regler, som er godkendt<br />
af Velfærdsministeriet. Fonden kan således støtte større renoveringsarbejder,<br />
handicaptilgængelighed, nødlidende boligafdelinger, ghettoindsats mv., ligesom<br />
fonden refunderer en del af den statslige støtte til nybyggeri.<br />
Fonden modtager elektroniske regnskabsindberetninger fra boligorganisationerne<br />
og giver rådgivning om regnskabsspørgsmål. Fondens midler beror dels på<br />
ældre afdelingers indbetaling af såkaldte pligtmæssige bidrag, og dels på en<br />
delvis indbetaling af ydelser på udamortiserede lån. Fonden ledes af en bestyrelse<br />
bestående af repræsentanter for BL, lejerne og kommunerne.<br />
Almene boligorganisationers primære opgave er at løse boligsociale opgaver<br />
ved at opføre og drive alment boligbyggeri inden for de rammer, som er fastsat i<br />
lovgivningen og ved kommunens beslutninger. Boligorganisationerne har beboerflertal<br />
i alle besluttende organer. De kan påtage sig at etablere nyt støttet byggeri,<br />
hvilket forudsætter et støttetilsagn fra kommunen.<br />
Afdelingerne er selvstændige økonomiske og demokratiske enheder, hvor beboerne<br />
har mulighed for væsentlig indflydelse på egne forhold (herunder budget<br />
og dermed iværksættelse af arbejder, renoveringer etc. i afdelingen, husorden<br />
o.l.).<br />
Lejerne har mulighed for demokratisk indflydelse på deres boligvilkår gennem<br />
deltagelse i beboerdemokratiet både på afdelingsniveau og på organisationsniveau.<br />
Lejernes rettigheder er beskyttet i lovgivningen, ligesom deres rettigheder<br />
kan fremgå af lejekontrakten. Lejerne kan klage til beboerklagenævnet vedrørende<br />
lovligheden af boligorganisationens dispositioner, dog ikke i sager vedrørende<br />
huslejefastsættelse.<br />
62 62<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language