Den almene boligsektors styring - DEAS

Ressourcemæssigt er det udgangspunktet, at et merforbrug af ressourcer i forbindelse
med styringen skal modsvares af tilsvarende ressourcebesparelser som
følge af bedre og mere enkle regler.
I kapitlet gennemgås først den eksisterende styrings opbygning og karakter.
Dernæst fremlægges de overordnede formål, hensyn og udfordringer, som reguleringen
af sektoren skal tilgodese, og det diskuteres, hvorvidt den eksisterende
styring er optimal i forhold hertil. Herefter følger en mere principiel gennemgang
af en række styringsmodeller og -begreber, som danner afsæt for de videre
overvejelser, og den særlige mål- og aftalestyringsmodel, som ifølge kommissoriet
er udgangspunktet for udvalgets overvejelser om den fremtidige styring,
defineres nærmere. Efterfølgende bliver det systematisk gennemgået, hvilke af
sektorens reguleringsområder, der potentielt vil have fordele af en overgang til
mål- og aftalestyring. Endelig vil mål- og aftalestyring afslutningsvis blive
nærmere udmøntet i en konkret styringsmodel. Det vil i rapportens efterfølgende
kapitler blive belyst, hvordan reguleringen på de enkelte reguleringsområder
kan tilpasses til denne overordnede styringsmodel.
3.2. Den eksisterende styring
3.2.1. Styringsstrukturen
Styringen af den almene boligsektor sker med udgangspunkt i almenboligloven
og almenlejeloven samt tilhørende bekendtgørelser, der regulerer forhold omkring
nybyggeri, udlejning, beboerdemokrati, organisation, finansielle forhold,
øvrig drift og tilsyn på sektorens område. Styringen indebærer et samspil mellem
en række parter. Skematisk fremstillet indgår følgende væsentlige parter
(styringsniveauer) således i styringen:
60 60
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING