Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Modellerne indgik i de politiske drøftelser i forbindelse med boligaftalen 2006. Som et led i denne aftale besluttede aftaleparterne (V, K, DF og RV) at nedsætte et udvalg, der nærmere skulle overveje den fremtidige styring af sektoren. Udvalgets overvejelser skal ifølge kommissoriet tage sit udgangspunkt i den mål- og aftalestyringsmodel, der er skitseret i Den almene boligsektors fremtid. Endvidere skal en eventuel reform tage udgangspunkt i øget decentralisering og deregulering, ligesom kommunerne fortsat forudsættes at spille en central rolle i sektorens styring. Boks 3.1. Mål- og aftalestyring (Den almene boligsektors fremtid) 58 58 Boligorganisationerne får frihed til selv – inden for rammerne af en overordnet målfastsættelse og aftaler med kommunen – at løse sine opgaver. Den detaljerede lovgivning afskaffes på en række områder og erstattes af styring via overordnede mål og rammer, der konkret udmøntes i aftaler mellem kommune og boligorganisation. Det kan blandt andet gælde områder som sideaktiviteter, udlejning og opsparet egenkapital. Der vil endvidere kunne opstilles mål om boligorganisationernes effektivitet, beboerservice, mv. Kommunen vil fortsat som led i den kommunale boligpolitik og løsningen af de boligsociale opgaver beslutte nybyggeri og være tilsynsmyndighed. I overensstemmelse hermed er der fra flere af sektorens parter givet udtryk for en positiv holdning til en reform af styringen. Fra KLs side er det tidligere blevet fremført, at man ønsker, at aftaler og kontrakter spiller en øget rolle i styringen. Fra BLs side er det blandt andet blevet fremført, at man ønsker, at det kommunale tilsyn spiller en mere udfarende og fremadrettet rolle, herunder i relation til indsatsen i udsatte boligområder. Der er ligeledes fra flere sider givet udtryk for, at forenkling af de eksisterende regler er ønskelig. I forlængelse heraf overvejes i det følgende behovet for og indholdet af en reform af den overordnede styring i sektoren med udgangspunkt i mål- og aftalestyring. Den konkrete udformning af mål- og aftalestyring, som foreslås i rapporten, har 6 hovedelementer: DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
1. Landsdækkende styringsmålsætninger Der fastsættes et antal overordnede, landsdækkende målsætninger, som styringen tager udgangspunkt i. 2. Styringsdialog Der etableres en styringsdialog mellem kommune og boligorganisation, hvor målopfølgning og håndtering af strategiske udfordringer er i fokus. Det kontrollerende og enkeltsagsorienterede tilsyn nedtones. 3. Aftaler mellem kommune og boligorganisationer Styringen baseres i højere grad på indgåelse af aftaler mellem boligorganisation og kommune. 4. Øget egenkontrol Boligorganisationernes egenkontrol, herunder forvaltningsrevision og kvalitetsstyring, styrkes, hvorved der kan ske en aflastning af tilsynets opgaver med kontrol på et detaljeret plan. 5. Dokumentationspakke Der sker en opgradering og fokusering af den information, boligorganisationen leverer til kommunen, i form af en dokumentationspakke, der blandt andet muliggør en systematisk opfølgning på målopfyldelsen. 6. Styrket data- og analysegrundlag Der etableres et styrket data- og analysegrundlag til brug for statens, kommunernes og boligorganisationernes arbejde med udvikling af sektoren. Derudover er en forudsætning for mål- og aftalestyring, at der på de enkelte reguleringsområder gennemføres de nødvendige tilpasninger af regelsættet i form af forenklinger, øget fleksibilitet mv. Reglerne skal herved bringes til at spille bedst muligt sammen med den overordnede styringsmodel. Det er endvidere en forudsætning, at en reform af styringen tilgodeser en række grundlæggende hensyn af boligpolitisk og almen art, herunder vedrørende lejeniveau, udlejning, beboerdemokrati og konkurrenceforhold, jf. afsnit 3.3. Disse hensyn medfører, at der på nogle områder må fastholdes en mere traditionel regulering med begrænset spillerum for aktørerne. 59 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 59
- Page 9 and 10: Kapitel 1. Indledning Som led i bol
- Page 11 and 12: afdækkes, på hvilke områder dece
- Page 13 and 14: Det supplerende kommissorium fremg
- Page 15: Adm. direktør Leif Hansen, Odense
- Page 18 and 19: 16 16 Det er en forudsætning, at
- Page 20 and 21: De almene boliger administreres af
- Page 22 and 23: Boligorganisationernes sideaktivite
- Page 24 and 25: Disse kan sammenfattes som følger:
- Page 26 and 27: 24 24 At der ikke må ske en unød
- Page 28 and 29: 26 26 mæssig samt miljø- og energ
- Page 30 and 31: mellem boligorganisation og kommune
- Page 32 and 33: Regnskaber, revisionsprotokol og af
- Page 34 and 35: Dokumentation Forslag 4.2: Det fore
- Page 36 and 37: Forslag 5.6: Det foreslås, at krav
- Page 38 and 39: Begrænsning af den enkelte boligaf
- Page 40 and 41: Vedligeholdelse og istandsættelse
- Page 42 and 43: ligsocialt hensyn på den anden sid
- Page 44 and 45: Hjemmel til lejlighedssammenlægnin
- Page 46 and 47: aktivitet (udlejningen af lokalerne
- Page 48 and 49: Udnyttelse af know-how mv. Forslag
- Page 50 and 51: Maksimum for arbejdskapital Forslag
- Page 52 and 53: Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det
- Page 54 and 55: eller alternativt, at forsøgsbevil
- Page 56 and 57: 54 54 Grænserne for at indføre ko
- Page 59: Kapitel 3. Styreformer i den almene
- Page 63 and 64: Figur 3.1. Styring af den almene bo
- Page 65 and 66: Revisorerne godkender årsregnskabe
- Page 67 and 68: For så vidt angår konkurrencemæs
- Page 69 and 70: af disse målinger i styringen. Her
- Page 71 and 72: 3.3.1. Den eksisterende styrings fo
- Page 73 and 74: I forhold til driften af boligorgan
- Page 75 and 76: pensere det fravær af internt pres
- Page 77 and 78: Som det fremgår, er det begrænset
- Page 79 and 80: Boks 3.3. Den engelske regulering a
- Page 81 and 82: fordringer, uden at der gås på ko
- Page 83 and 84: At regulering udformes således, at
- Page 85 and 86: Reguleringen er i dag baseret på,
- Page 87 and 88: dende boliger. Heri indgår endvide
- Page 89 and 90: forvaltningsrevision, regnskabsafl
- Page 91 and 92: kunne flytte fokus væk fra detalje
- Page 93 and 94: 4. Kommunen og boligorganisationen
- Page 95 and 96: fastsættes en 2- eller 3-årig til
- Page 97 and 98: en platform for samarbejde og kommu
- Page 99 and 100: 3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
- Page 101 and 102: Selvangivelsen/afrapporteringen omf
- Page 103: På byggeområdet sker der for nye
- Page 106 and 107: Endelig fører kommunalbestyrelsen
- Page 108 and 109: Udgangspunktet er, at kontrollen sk
1. Landsdækkende <strong>styring</strong>smålsætninger<br />
Der fastsættes et antal overordnede, landsdækkende målsætninger, som<br />
<strong>styring</strong>en tager udgangspunkt i.<br />
2. Styringsdialog<br />
Der etableres en <strong>styring</strong>sdialog mellem kommune og boligorganisation,<br />
hvor målopfølgning og håndtering af strategiske udfordringer er i fokus.<br />
Det kontrollerende og enkeltsagsorienterede tilsyn nedtones.<br />
3. Aftaler mellem kommune og boligorganisationer<br />
Styringen baseres i højere grad på indgåelse af aftaler mellem boligorganisation<br />
og kommune.<br />
4. Øget egenkontrol<br />
Boligorganisationernes egenkontrol, herunder forvaltningsrevision og<br />
kvalitets<strong>styring</strong>, styrkes, hvorved der kan ske en aflastning af tilsynets<br />
opgaver med kontrol på et detaljeret plan.<br />
5. Dokumentationspakke<br />
Der sker en opgradering og fokusering af den information, boligorganisationen<br />
leverer til kommunen, i form af en dokumentationspakke, der<br />
blandt andet muliggør en systematisk opfølgning på målopfyldelsen.<br />
6. Styrket data- og analysegrundlag<br />
Der etableres et styrket data- og analysegrundlag til brug for statens,<br />
kommunernes og boligorganisationernes arbejde med udvikling af sektoren.<br />
Derudover er en forudsætning for mål- og aftale<strong>styring</strong>, at der på de enkelte<br />
reguleringsområder gennemføres de nødvendige tilpasninger af regelsættet i<br />
form af forenklinger, øget fleksibilitet mv. Reglerne skal herved bringes til at<br />
spille bedst muligt sammen med den overordnede <strong>styring</strong>smodel. Det er endvidere<br />
en forudsætning, at en reform af <strong>styring</strong>en tilgodeser en række grundlæggende<br />
hensyn af boligpolitisk og almen art, herunder vedrørende lejeniveau,<br />
udlejning, beboerdemokrati og konkurrenceforhold, jf. afsnit 3.3. Disse hensyn<br />
medfører, at der på nogle områder må fastholdes en mere traditionel regulering<br />
med begrænset spillerum for aktørerne.<br />
59<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 59