Den almene boligsektors styring - DEAS

Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS

16.07.2013 Views

Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det foreslås, at der indføres bygherrenøgletal i alment byggeri. Nøgletallene skal bestå af såvel procesnøgletal – på linje med de eksisterende entreprenørnøgletal – som et produktnøgletal (det færdige byggeri). Konkurrence om byg- og driftsherrerollen Forslag 11.3: Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at konkurrere om byg- og driftsherrerollen. Bygherrekonkurrence Forslag 11.4: Det foreslås, at bygherrekonkurrencen afskaffes. Forsøgsbevilling Forslag 11.5: Det foreslås, at der etableres en forsøgsbevilling med henblik på igangsættelse og evaluering af forsøg i det almene byggeri. Fleksible boliger Forslag 11.6: Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med at udvikle boligtyper, som er fleksible og som enkelt kan tilpasses skiftende krav til boligens faciliteter. Klimatiske forhold Forslag 11.7: Det foreslås med henblik på at opnå et fremtidssikret alment nybyggeri, at der igangsættes et arbejde, til afdækning af de bygningsmæssige konsekvenser af og nybyggeriets bidrag til implementeringen af regeringens klimastrategi. Resultaterne fra dette arbejde skal søges indarbejdet i det almene byggeri og formidlet til den danske byggesektor. 2.4.10. Ældre- og ungdomsboliger På ældre- og ungdomsboligområdet foreslås der igangsat et arbejde med henblik på at komme med forslag til at forenkle og modernisere regelsættene set i lyset af reformen af styringen af den almene sektor: 50 50 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING

Forslag 12.1. Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med henblik på at komme med forslag til at forenkle og modernisere regelsættet vedrørende ældreboliger set i lyset af reformen af styringen af den almene sektor. Forslag 13.1: Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med henblik på at komme med forslag til at forenkle og modernisere regelsættet vedrørende ungdomsboliger set i lyset af reformen af styringen af den almene sektor. 2.5. Økonomiske konsekvenser Vurderingen af de økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner, boligorganisationer og lejere af forslagene i kapitel 4-11 er behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels, at virkningen af nogle af forslagene i sagens natur er vanskelige at vurdere, fordi den er bundet op på adfærdsændringer, dels at nogle af forslagene endnu er på et skitseplan, og det derfor ikke på nuværende tidspunkt er muligt at foretage en udtømmende og præcis vurdering af virkningerne. De administrative konsekvenser, som indførelsen af den nye styringsmodel får for de kommunale tilsyn, ses som en proces, hvor administrative ressourcer gradvis omallokeres fra eksisterende tilsynsopgaver til nye, mere proaktive kommunale tilsyn. På kort sigt vurderes der med betydelig usikkerhed at være offentlige mindreudgifter i størrelsesordenen 2 mio. kr. om året primært som følge af forslag om at ophæve muligheden for at opkræve særlig afdelingsbidrag til dispositionsfonden (forslag 10.5). Herudover vil der være offentlige merudgifter på 5 mio. kr. årligt. Disse merudgifter vedrører den foreslåede forsøgsbevilling, som afsættes med henblik på igangsættelse og evaluering af forsøg i det almene byggeri (forslag 11.5), samt udgifter til ekstern bistand mv. på 4-5 mio. kr. om året over to år i forbindelse med arbejdet med den endelige udformning af et eller flere af forslagene. Sidstnævnte udgifter forudsættes i givet fald afholdt indenfor forsøgsbevillingen, 51 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 51

Forslag 12.1. Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med henblik<br />

på at komme med forslag til at forenkle og modernisere regelsættet<br />

vedrørende ældreboliger set i lyset af reformen af <strong>styring</strong>en<br />

af den <strong>almene</strong> sektor.<br />

Forslag 13.1: Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med<br />

henblik på at komme med forslag til at forenkle og modernisere regelsættet<br />

vedrørende ungdomsboliger set i lyset af reformen af <strong>styring</strong>en<br />

af den <strong>almene</strong> sektor.<br />

2.5. Økonomiske konsekvenser<br />

Vurderingen af de økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner,<br />

boligorganisationer og lejere af forslagene i kapitel 4-11 er behæftet<br />

med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels, at virkningen af nogle af forslagene<br />

i sagens natur er vanskelige at vurdere, fordi den er bundet op på adfærdsændringer,<br />

dels at nogle af forslagene endnu er på et skitseplan, og det derfor ikke<br />

på nuværende tidspunkt er muligt at foretage en udtømmende og præcis vurdering<br />

af virkningerne.<br />

De administrative konsekvenser, som indførelsen af den nye <strong>styring</strong>smodel får<br />

for de kommunale tilsyn, ses som en proces, hvor administrative ressourcer<br />

gradvis omallokeres fra eksisterende tilsynsopgaver til nye, mere proaktive<br />

kommunale tilsyn.<br />

På kort sigt vurderes der med betydelig usikkerhed at være offentlige mindreudgifter<br />

i størrelsesordenen 2 mio. kr. om året primært som følge af forslag<br />

om at ophæve muligheden for at opkræve særlig afdelingsbidrag til dispositionsfonden<br />

(forslag 10.5).<br />

Herudover vil der være offentlige merudgifter på 5 mio. kr. årligt. Disse merudgifter<br />

vedrører den foreslåede forsøgsbevilling, som afsættes med henblik på<br />

igangsættelse og evaluering af forsøg i det <strong>almene</strong> byggeri (forslag 11.5), samt<br />

udgifter til ekstern bistand mv. på 4-5 mio. kr. om året over to år i forbindelse<br />

med arbejdet med den endelige udformning af et eller flere af forslagene. Sidstnævnte<br />

udgifter forudsættes i givet fald afholdt indenfor forsøgsbevillingen,<br />

51<br />

DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 51

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!