Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Disse merudgifter vil ikke nødvendigvis vise sig i år 1, idet der kan være tale om en vis indfasningsperiode. Samtidig vil potentialet gradvist mindskes som følge af, at nogle organisationer hurtigere når maksimum for arbejdskapitalen som følge af bidragsopkrævningen. 14.2.4. Samlede konsekvenser af forslag 10.3 og 10.5 Samlet set vurderes det med betydelig usikkerhed, at forslag 10.3 og 10.5 på kort sigt vil medføre en samlet huslejenedsættelse i almene boliger på i størrelsesordenen 16 mio. kr. og dermed en reduktion på 7 mio. kr. i offentlige udgifter til individuel boligstøtte. De kommunale mindre udgifter udgør heraf 2 mio. kr. 14.2.5. Forhøjelse af beboerindskud ved genudlejning uden kommunal godkendelse (forslag 7.9) Muligheden for, at boligorganisationer ved genudlejning kan forhøje beboerindskuddet op til 200 kr. pr. m² (2008-priser) uden kommunal godkendelse, må antages at medføre, at der i større grad end i dag vil ske forhøjelser af beboerindskud. Det vil alt andet lige betyde, at der vil blive ydet et større provenu i beboerindskudslån. De offentlige udgifter til nyudlån af beboerindskudslån skønnes 2009 at udgøre 191,5 mio. kr., jf. FFL 2008. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre, at de offentlige udgifter til nyudlån af beboerindskud vil blive forøget med 5 mio. kr. årligt. Det offentliges nettoudgifter til beboerindskudslån består af eventuelle tabsafskrivninger korrigeret for renteindtægter og genvundne tab. Nettotabsafskrivningerne skønnes med betydelig usikkerhed til omkring 12 pct., og samtidig skønnes det, at den gennemsnitlige låneperiode for et beboerindskud udgør 6 år. Langsigtseffekten i de offentlige merudgifter til beboerindskud skønnes dermed at udgøre 0,5 mio. kr. årligt. Med betydelig usikkerhed skønnes det således, at de offentlige merudgifter til beboerindskudslån på kort sigt vil udgøre i størrelsesorden 5 mio. kr. og på langt sigt 0,5 mio. kr. årligt (i 2009-priser). De kommunale udgifter udgør 1 /3 heraf. 458 458 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Ovenfor er belyst den isolerede virkning af forslaget for de offentlige udgifter til beboerindskudslån. En forhøjelse af beboerindskud vil på længere sigt resultere i bedre dækning for fraflytningsomkostninger og dermed en reduktion af tab for boligafdelingen. Samlet set vil det medføre en reduktion i huslejen og dermed i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte. Hertil kommer, at en forhøjelse af beboerindskud alt andet lige reducerer de kommunale garantiforpligtelser ved kommunal anvisning. 14.3. Andre forslag med direkte huslejevirkning mv. Der er en række forslag, hvis anvendelse baserer sig på aftaler mellem kommuner og boligorganisationer. Det gælder især forslag 7.11 om, at kommune og boligorganisation kan aftale et forhøjet maksimumbeløb for individuelle forbedringer, hvilket kan føre til højere husleje i forbindelse med genudlejning, og forslag 8.8 om, at kommune og boligorganisation kan aftale at lade boliger i problemramte område stå tomme i en begrænset periode. Da der med disse forslag er tale om, at der skabes mulighed for, at kommuner og boligorganisationer på frivillig basis kan gøre noget, som kan have udgiftskonsekvenser for det offentlige, vil de ikke medføre dut-kompensation. I øvrigt skønnes disse muligheder kun at ville blive benyttet i begrænset omfang. Forslag 11.2 om indførelse af bygherrenøgletal skønnes ikke at medføre nævneværdigt højere anskaffelsesudgifter i nybyggeriet, idet de høj grad vil kunne baseres på de data, der allerede indsamles til brug for entreprenør- og rådgivernøgletal. Merudgifterne til grundkapital og ydelsesstøtte som følge af indførelsen af entreprenør- og rådgivernøgletal er allerede indbudgetteret på finansloven. 14.4. Andre forslag med økonomiske konsekvenser for det offentlige Forslag 11.1 lægger op til en gennemgribende forenkling og modernisering af BOSSINF-STB. Udgifterne til systemudvikling vil blive afholdt indenfor Velfærdsministeriets eksisterende rammer. 459 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 459
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
- Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
- Page 414 and 415: overlade sin anvisningsret til den
- Page 416 and 417: Almene boligorgani- Selvejende inst
- Page 418 and 419: Det fremgår, at reglerne for almen
- Page 420 and 421: eformen, jf. 12.4.1 nedenfor. Hvad
- Page 422 and 423: Som led i udmøntningen af satsregu
- Page 424 and 425: for af sine indtægter at afholde d
- Page 426 and 427: Det blev samtidig med plejeboligref
- Page 428 and 429: 12.4.5. Plejeboliggaranti Med virkn
- Page 430 and 431: Ombygning af almene ældreboliger E
- Page 433 and 434: Kapitel 13. Ungdomsboligområdet 13
- Page 435 and 436: Den overordnede organisatoriske str
- Page 437 and 438: Kommunalbestyrelsen kan herefter be
- Page 439 and 440: - påse ejendommens vedligeholdelse
- Page 441 and 442: og kommunen yder 20 pct. Bidraget y
- Page 443 and 444: Institutionens bestyrelse er øvers
- Page 445 and 446: Lejefastsættelse Henlæggelse/ ved
- Page 447 and 448: gende medførte imidlertid, at der
- Page 449 and 450: olig svarende til deres individuell
- Page 451 and 452: er mest hensigtsmæssigt at etabler
- Page 453: mæssigheder af væsentlig betydnin
- Page 456 and 457: Herudover kan der være langsigtede
- Page 458 and 459: Disse mindreudgifter vil vise sig a
- Page 462 and 463: Også andre forslag lægger op til
- Page 464 and 465: Forslag 7.4 indebærer, at der igan
Ovenfor er belyst den isolerede virkning af forslaget for de offentlige udgifter til<br />
beboerindskudslån. En forhøjelse af beboerindskud vil på længere sigt resultere<br />
i bedre dækning for fraflytningsomkostninger og dermed en reduktion af tab for<br />
boligafdelingen. Samlet set vil det medføre en reduktion i huslejen og dermed i<br />
de offentlige udgifter til individuel boligstøtte. Hertil kommer, at en forhøjelse<br />
af beboerindskud alt andet lige reducerer de kommunale garantiforpligtelser ved<br />
kommunal anvisning.<br />
14.3. Andre forslag med direkte huslejevirkning mv.<br />
Der er en række forslag, hvis anvendelse baserer sig på aftaler mellem kommuner<br />
og boligorganisationer. Det gælder især forslag 7.11 om, at kommune og<br />
boligorganisation kan aftale et forhøjet maksimumbeløb for individuelle forbedringer,<br />
hvilket kan føre til højere husleje i forbindelse med genudlejning, og<br />
forslag 8.8 om, at kommune og boligorganisation kan aftale at lade boliger i<br />
problemramte område stå tomme i en begrænset periode. Da der med disse forslag<br />
er tale om, at der skabes mulighed for, at kommuner og boligorganisationer<br />
på frivillig basis kan gøre noget, som kan have udgiftskonsekvenser for det<br />
offentlige, vil de ikke medføre dut-kompensation. I øvrigt skønnes disse muligheder<br />
kun at ville blive benyttet i begrænset omfang.<br />
Forslag 11.2 om indførelse af bygherrenøgletal skønnes ikke at medføre nævneværdigt<br />
højere anskaffelsesudgifter i nybyggeriet, idet de høj grad vil kunne<br />
baseres på de data, der allerede indsamles til brug for entreprenør- og rådgivernøgletal.<br />
Merudgifterne til grundkapital og ydelsesstøtte som følge af indførelsen<br />
af entreprenør- og rådgivernøgletal er allerede indbudgetteret på finansloven.<br />
14.4. Andre forslag med økonomiske konsekvenser for det<br />
offentlige<br />
Forslag 11.1 lægger op til en gennemgribende forenkling og modernisering af<br />
BOSSINF-STB. Udgifterne til systemudvikling vil blive afholdt indenfor Velfærdsministeriets<br />
eksisterende rammer.<br />
459<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 459
Change language