Den almene boligsektors styring - DEAS

More documents

Recommendations

Info

Disse merudgifter vil ikke nødvendigvis vise sig i år 1, idet der kan være tale om en vis indfasningsperiode. Samtidig vil potentialet gradvist mindskes som følge af, at nogle organisationer hurtigere når maksimum for arbejdskapitalen som følge af bidragsopkrævningen. 14.2.4. Samlede konsekvenser af forslag 10.3 og 10.5 Samlet set vurderes det med betydelig usikkerhed, at forslag 10.3 og 10.5 på kort sigt vil medføre en samlet huslejenedsættelse i <strong>almene</strong> boliger på i størrelsesordenen 16 mio. kr. og dermed en reduktion på 7 mio. kr. i offentlige udgifter til individuel boligstøtte. De kommunale mindre udgifter udgør heraf 2 mio. kr. 14.2.5. Forhøjelse af beboerindskud ved genudlejning uden kommunal godkendelse (forslag 7.9) Muligheden for, at boligorganisationer ved genudlejning kan forhøje beboerindskuddet op til 200 kr. pr. m² (2008-priser) uden kommunal godkendelse, må antages at medføre, at der i større grad end i dag vil ske forhøjelser af beboerindskud. Det vil alt andet lige betyde, at der vil blive ydet et større provenu i beboerindskudslån. De offentlige udgifter til nyudlån af beboerindskudslån skønnes 2009 at udgøre 191,5 mio. kr., jf. FFL 2008. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre, at de offentlige udgifter til nyudlån af beboerindskud vil blive forøget med 5 mio. kr. årligt. Det offentliges nettoudgifter til beboerindskudslån består af eventuelle tabsafskrivninger korrigeret for renteindtægter og genvundne tab. Nettotabsafskrivningerne skønnes med betydelig usikkerhed til omkring 12 pct., og samtidig skønnes det, at den gennemsnitlige låneperiode for et beboerindskud udgør 6 år. Langsigtseffekten i de offentlige merudgifter til beboerindskud skønnes dermed at udgøre 0,5 mio. kr. årligt. Med betydelig usikkerhed skønnes det således, at de offentlige merudgifter til beboerindskudslån på kort sigt vil udgøre i størrelsesorden 5 mio. kr. og på langt sigt 0,5 mio. kr. årligt (i 2009-priser). De kommunale udgifter udgør 1 /3 heraf. 458 458 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Ovenfor er belyst den isolerede virkning af forslaget for de offentlige udgifter til beboerindskudslån. En forhøjelse af beboerindskud vil på længere sigt resultere i bedre dækning for fraflytningsomkostninger og dermed en reduktion af tab for boligafdelingen. Samlet set vil det medføre en reduktion i huslejen og dermed i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte. Hertil kommer, at en forhøjelse af beboerindskud alt andet lige reducerer de kommunale garantiforpligtelser ved kommunal anvisning. 14.3. Andre forslag med direkte huslejevirkning mv. Der er en række forslag, hvis anvendelse baserer sig på aftaler mellem kommuner og boligorganisationer. Det gælder især forslag 7.11 om, at kommune og boligorganisation kan aftale et forhøjet maksimumbeløb for individuelle forbedringer, hvilket kan føre til højere husleje i forbindelse med genudlejning, og forslag 8.8 om, at kommune og boligorganisation kan aftale at lade boliger i problemramte område stå tomme i en begrænset periode. Da der med disse forslag er tale om, at der skabes mulighed for, at kommuner og boligorganisationer på frivillig basis kan gøre noget, som kan have udgiftskonsekvenser for det offentlige, vil de ikke medføre dut-kompensation. I øvrigt skønnes disse muligheder kun at ville blive benyttet i begrænset omfang. Forslag 11.2 om indførelse af bygherrenøgletal skønnes ikke at medføre nævneværdigt højere anskaffelsesudgifter i nybyggeriet, idet de høj grad vil kunne baseres på de data, der allerede indsamles til brug for entreprenør- og rådgivernøgletal. Merudgifterne til grundkapital og ydelsesstøtte som følge af indførelsen af entreprenør- og rådgivernøgletal er allerede indbudgetteret på finansloven. 14.4. Andre forslag med økonomiske konsekvenser for det offentlige Forslag 11.1 lægger op til en gennemgribende forenkling og modernisering af BOSSINF-STB. Udgifterne til systemudvikling vil blive afholdt indenfor Velfærdsministeriets eksisterende rammer. 459 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 459
Page 1:
olig Den almene boligsektors styrin
Page 4 and 5:
Titel: Den almene boligsektors styr
Page 6 and 7:
Kapitel 6. Organisering og beboerde
Page 9 and 10:
Kapitel 1. Indledning Som led i bol
Page 11 and 12:
afdækkes, på hvilke områder dece
Page 13 and 14:
Det supplerende kommissorium fremg
Page 15:
Adm. direktør Leif Hansen, Odense
Page 18 and 19:
16 16 Det er en forudsætning, at
Page 20 and 21:
De almene boliger administreres af
Page 22 and 23:
Boligorganisationernes sideaktivite
Page 24 and 25:
Disse kan sammenfattes som følger:
Page 26 and 27:
24 24 At der ikke må ske en unød
Page 28 and 29:
26 26 mæssig samt miljø- og energ
Page 30 and 31:
mellem boligorganisation og kommune
Page 32 and 33:
Regnskaber, revisionsprotokol og af
Page 34 and 35:
Dokumentation Forslag 4.2: Det fore
Page 36 and 37:
Forslag 5.6: Det foreslås, at krav
Page 38 and 39:
Begrænsning af den enkelte boligaf
Page 40 and 41:
Vedligeholdelse og istandsættelse
Page 42 and 43:
ligsocialt hensyn på den anden sid
Page 44 and 45:
Hjemmel til lejlighedssammenlægnin
Page 46 and 47:
aktivitet (udlejningen af lokalerne
Page 48 and 49:
Udnyttelse af know-how mv. Forslag
Page 50 and 51:
Maksimum for arbejdskapital Forslag
Page 52 and 53:
Bygherrenøgletal Forslag 11.2: Det
Page 54 and 55:
eller alternativt, at forsøgsbevil
Page 56 and 57:
54 54 Grænserne for at indføre ko
Page 59 and 60:
Kapitel 3. Styreformer i den almene
Page 61 and 62:
1. Landsdækkende styringsmålsætn
Page 63 and 64:
Figur 3.1. Styring af den almene bo
Page 65 and 66:
Revisorerne godkender årsregnskabe
Page 67 and 68:
For så vidt angår konkurrencemæs
Page 69 and 70:
af disse målinger i styringen. Her
Page 71 and 72:
3.3.1. Den eksisterende styrings fo
Page 73 and 74:
I forhold til driften af boligorgan
Page 75 and 76:
pensere det fravær af internt pres
Page 77 and 78:
Som det fremgår, er det begrænset
Page 79 and 80:
Boks 3.3. Den engelske regulering a
Page 81 and 82:
fordringer, uden at der gås på ko
Page 83 and 84:
At regulering udformes således, at
Page 85 and 86:
Reguleringen er i dag baseret på,
Page 87 and 88:
dende boliger. Heri indgår endvide
Page 89 and 90:
forvaltningsrevision, regnskabsafl
Page 91 and 92:
kunne flytte fokus væk fra detalje
Page 93 and 94:
4. Kommunen og boligorganisationen
Page 95 and 96:
fastsættes en 2- eller 3-årig til
Page 97 and 98:
en platform for samarbejde og kommu
Page 99 and 100:
3.6.5. Egenkontrol, kvalitetssikrin
Page 101 and 102:
Selvangivelsen/afrapporteringen omf
Page 103:
På byggeområdet sker der for nye
Page 106 and 107:
Endelig fører kommunalbestyrelsen
Page 108 and 109:
Udgangspunktet er, at kontrollen sk
Page 110 and 111:
Klager/tvister Kommunen skal som ti
Page 112 and 113:
Godkendelse af enkeltdispositioner
Page 114 and 115:
Regnskabsmaterialet skal omfatte sa
Page 116 and 117:
Tilsyn med sideaktiviteter Boligorg
Page 118 and 119:
4.3.6. Tilsyn med udlejning Kommuna
Page 120 and 121:
4.4. Reglernes baggrund og sigte 4.
Page 122 and 123:
120 120 En anden gruppe af godkend
Page 124 and 125:
4.5. Styringens karakter 4.5.1. Ind
Page 126 and 127:
Der er ikke i de senere år foretag
Page 128 and 129:
Boks 4.3. Samarbejdsfora mellem Esb
Page 130 and 131:
Hertil kommer, at udvalget finder d
Page 132 and 133:
Der er ikke fundet grundlag for at
Page 134 and 135:
Parterne bør hver for sig sikre, a
Page 136 and 137:
I forlængelse heraf foreslås, at
Page 138 and 139:
Bilag 4.1. Oversigt over kommunale
Page 141 and 142:
Kapitel 5. Den almene boligsektors
Page 143 and 144:
Ændring af organisationsform for e
Page 145 and 146:
en privat administrator, f.eks. en
Page 147 and 148:
i antallet af boliger, hvilket har
Page 149 and 150:
For de almene boliger ses en krafti
Page 151 and 152:
svarende til godt 70 pct. af sektor
Page 153 and 154:
selskab, en anden almen boligorgani
Page 155 and 156:
Indenfor de sidste par år er der f
Page 157 and 158:
Figur 5.7. Antallet af administrati
Page 159 and 160:
Antallet af afdelinger fordelt på
Page 161 and 162:
Der er i gennemsnit 71 boliger i en
Page 163 and 164:
5.6. Konstaterede ændringsbehov/pr
Page 165 and 166:
e effektivitetsgevinster (jf. boks
Page 167 and 168:
I forlængelse heraf foreslås, at
Page 169 and 170:
Kravet om, at hvert byggeforetagend
Page 171 and 172:
Kapitel 6. Organisering og beboerde
Page 173 and 174:
Boligorganisationer med egne boliga
Page 175 and 176:
Boks 6.1. Ligheder og forskelle mel
Page 177 and 178:
Byggeriets finansiering er ens for
Page 179 and 180:
Boks 6.2. Ligheder og forskelle mel
Page 181 and 182:
ner med indbetalt garantikapital fi
Page 183 and 184:
I selvejende boligorganisationer, g
Page 185 and 186:
eller flere medlemmer til bestyrels
Page 187 and 188:
1. afdelingsbestyrelsen finder anle
Page 189 and 190:
Bestyrelsen kan pådrage sig erstat
Page 191 and 192:
ganisationens vedtægter suppleret
Page 193 and 194:
6.4.1. Organisationsformerne Den se
Page 195 and 196:
Afdelingen fik udvidet sin kompeten
Page 197 and 198:
oligorganisationen i kraft af, at d
Page 199 and 200:
Herudover kan der være behov for e
Page 201 and 202:
3. at datterorganisationer gennem f
Page 203 and 204:
dels af servicehensyn dels af hensy
Page 205 and 206:
Med henblik på at skabe større ge
Page 207 and 208:
Garanterne havde tidligere en lovf
Page 209 and 210:
Efter de gældende regler kan en fo
Page 211 and 212:
Der findes ikke en tilsvarende muli
Page 213:
De gældende regler foreskriver, at
Page 216 and 217:
7.3. Regelindhold 7.3.1. Generelle
Page 218 and 219:
Boks 7.3. Fastsættelse af administ
Page 220 and 221:
fraflytning. Hvis et indskud eller
Page 222 and 223:
delsesformål. Ved større ekstraor
Page 224 and 225:
på 1,5 mio. kr. Reglerne indebære
Page 226 and 227:
For det andet omfatter forvaltnings
Page 228 and 229:
Reglerne skal herudover på den ene
Page 230 and 231:
Reglerne om råderet samt vedligeho
Page 232 and 233:
Opgavevaretagelsen og udgiftsniveau
Page 234 and 235:
Nedenstående vises udvalgte result
Page 236 and 237:
Figur 7.2 viser organisationernes i
Page 238 and 239:
Figur 7.4. Afdelingernes afholdte u
Page 240 and 241:
I figuren er afdelingerne rangordne
Page 242 and 243:
Landsbyggefondens temaundersøgelse
Page 244 and 245:
242 242 Sammenhæng mellem D-plane
Page 246 and 247:
tid på lånet således kan sikre e
Page 248 and 249:
derer, hvorledes ledelsen har varet
Page 250 and 251:
indeholder simple gennemsnitsnøgle
Page 252 and 253:
250 250 foretages passende henlæg
Page 254 and 255:
Samtidig forudsættes det, at vedli
Page 256 and 257:
Kravet vil i praksis være en ”ko
Page 258 and 259:
7.7.6. Benchmarking og nøgletal Fo
Page 260 and 261:
Baggrunden er regelforenklings- og
Page 262 and 263:
Den tilflyttende lejer betaler here
Page 265 and 266:
Kapitel 8. Udlejningsreglerne 8.1.
Page 267 and 268:
Når en bolig bliver ledig, skal de
Page 269 and 270:
Oprykningsventelisten Boligorganisa
Page 271 and 272:
les. Det kan eksempelvis aftales at
Page 273 and 274:
Figur 8.3. Kommuner med områder, h
Page 275 and 276:
Figur 8.4. Omfanget af kommunal anv
Page 277 and 278:
Boks 8.1. Oversigt over hensyn bag
Page 279 and 280:
Kombineret udlejning Reglerne om ko
Page 281 and 282:
Pr. 1. januar 2006 ændredes opsige
Page 283 and 284:
imod kommuner og boligorganisatione
Page 285 and 286:
sig. Ifølge rapporten realiseres d
Page 287 and 288:
til tomgang i en kortere periode og
Page 289 and 290:
at der også i velfungerende afdeli
Page 291 and 292:
De andre boligorganisationer, som m
Page 293 and 294:
Som det fremgår af afsnit 8.3, er
Page 295 and 296:
8.7.3. Mere fleksibel ordning om op
Page 297 and 298:
Det foreslås at indføre en model
Page 299 and 300:
heden for 100 pct. fleksibel udlejn
Page 301 and 302:
Som det fremgår af afsnit 8.6.2, e
Page 303 and 304:
Ommærkning, herunder hvor den fore
Page 305 and 306:
Figur 1, bilag 1. Venteliste for ud
Page 307 and 308:
familier, indvandrere og grupperne
Page 309:
Endelig konkluderer undersøgelsen,
Page 312 and 313:
9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
Page 314 and 315:
Kommunale ejendomme - serviceareale
Page 316 and 317:
de boligorganisationer eller disses
Page 318 and 319:
De nuværende regler for de almene
Page 320 and 321:
fastsat - at styre/godkende aktivit
Page 322 and 323:
I forlængelse heraf kan der være
Page 324 and 325:
322 322 at boligorganisationerne f
Page 326 and 327:
Med udgangspunkt i denne model er s
Page 328 and 329:
Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
Page 330 and 331:
gå aftaler om, hvilke sideaktivite
Page 332 and 333:
ternet forbindelse og netværk) eft
Page 334 and 335:
9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
Page 337 and 338:
Kapitel 10. Boligorganisationernes
Page 339 and 340:
diverse tilskud, herunder især ove
Page 341 and 342:
Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
Page 343 and 344:
Anvendelse af dispositionsfondens m
Page 345 and 346:
Anvendelsesformål Støtteform Sær
Page 347 and 348:
Figur 10.2. Boligorganisationernes
Page 349 and 350:
indbetalingerne vil være meget sk
Page 351 and 352:
Tabel 10.3. Boligorganisationernes
Page 353 and 354:
Udover at boligorganisationen som n
Page 355 and 356:
Opgøres nettorenteindtægterne som
Page 357 and 358:
Udover at udbetale tilskud har orga
Page 359 and 360:
Dispositionsfonden fik udvidet sit
Page 361 and 362:
10.5. Styringens karakter Styringen
Page 363 and 364:
Opbygning af arbejdskapital En vis
Page 365 and 366:
Dispositionsfonden skal som den and
Page 367 and 368:
oligorganisationernes virksomhed ik
Page 369 and 370:
Det foreslås derfor, at den gælde
Page 371 and 372:
Efter de gældende regler kan der o
Page 373:
10.7.9. Øvrige forslag Forslag 10.
Page 376 and 377:
Endelig kan peges på den rolle, so
Page 378 and 379:
oliger. I opgørelsen medregnes det
Page 380 and 381:
11.3.4. Indretningskrav Efter de g
Page 382 and 383:
fonden blev oprettet i 1986 og har
Page 384 and 385:
For rådgivere vedrører nøgletall
Page 386 and 387:
Med indførelsen af BOSSINF-STB er
Page 388 and 389:
som tilsagnsvilkår er blevet still
Page 390 and 391:
Med indførelsen af nøgletal i byg
Page 392 and 393:
390 390 5. Samlet udbud (planlægge
Page 394 and 395:
Samlet trækker dette i retning af
Page 396 and 397:
I et lidt længere perspektiv er de
Page 398 and 399:
Den nuværende mål- og rammestyrin
Page 400 and 401:
398 398 2. At give bygherrer, rådg
Page 402 and 403:
endnu højere byggekvalitet næppe
Page 404 and 405:
lighed i bygningernes levetid. En s
Page 406 and 407:
Lette kollektivboliger er i tidsrum
Page 408 and 409:
Almene ældreboliger, herunder ust
Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
Page 414 and 415: overlade sin anvisningsret til den
Page 416 and 417: Almene boligorgani- Selvejende inst
Page 418 and 419: Det fremgår, at reglerne for almen
Page 420 and 421: eformen, jf. 12.4.1 nedenfor. Hvad
Page 422 and 423: Som led i udmøntningen af satsregu
Page 424 and 425: for af sine indtægter at afholde d
Page 426 and 427: Det blev samtidig med plejeboligref
Page 428 and 429: 12.4.5. Plejeboliggaranti Med virkn
Page 430 and 431: Ombygning af almene ældreboliger E
Page 433 and 434: Kapitel 13. Ungdomsboligområdet 13
Page 435 and 436: Den overordnede organisatoriske str
Page 437 and 438: Kommunalbestyrelsen kan herefter be
Page 439 and 440: - påse ejendommens vedligeholdelse
Page 441 and 442: og kommunen yder 20 pct. Bidraget y
Page 443 and 444: Institutionens bestyrelse er øvers
Page 445 and 446: Lejefastsættelse Henlæggelse/ ved
Page 447 and 448: gende medførte imidlertid, at der
Page 449 and 450: olig svarende til deres individuell
Page 451 and 452: er mest hensigtsmæssigt at etabler
Page 453: mæssigheder af væsentlig betydnin
Page 456 and 457: Herudover kan der være langsigtede
Page 458 and 459: Disse mindreudgifter vil vise sig a
Page 462 and 463: Også andre forslag lægger op til
Page 464 and 465: Forslag 7.4 indebærer, at der igan
show all

Den almene boligsektors styring - DEAS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?