Den almene boligsektors styring - DEAS

Disse mindreudgifter vil vise sig allerede i år 1. Over tid vil mindreudgifterne
aftage som følge af, at nogle afdelinger med en dispositionsfond over maksimum
efterhånden stopper opkrævningen. Omvendt vil de vokse som følge af, at
nogle afdelinger i dag vil fortsætte opkrævningen, selvom de ”passerer” maksimum.
14.2.3. Bidrag til arbejdskapital (forslag 10.3)
Forslaget om at kunne opkræve 136 kr. pr. bolig om året som bidrag til arbejdskapitalen
indtil arbejdskapitalen udgør 2.633 kr. pr. bolig kan medføre huslejestigninger
i de boligorganisationer med en lav arbejdskapital.
I tabel 14.2 er vist antallet af almene boliger fordelt efter størrelsen af boligorganisationens
arbejdskapital opgjort som kr. pr. bolig.
Tabel 14.2. Antal almene boliger (lejemålsenheder) fordelt på boligorganisationens
arbejdskapital (kr. pr. bolig) (2006-regnskaber)
Arbejdskapital pr. bolig (kr.) Antal boliger (i pct.) Antal boliger – akkumuleret
- 408 103.233 17,9 139.539 24
408 - 816 83.476 14,5 209.848 36
816 - 1.224 71.475 12,4 258.184 45
1.224 - 1.632 54.832 9,5 313.016 54
1.632 - 2.040 45.062 7,8 358.078 62
2.040 - 2.448 45.220 7,8 403.298 70
2.448 - 2.633 10.785 1,9 414.083 72
2.633 + 155.601 27,0 569.684 99
Boliger i alt 576.585 100,0 576.585 100,0
Kilde: Velfærdsministeriets regnskabsdatabase for almene boligafdelinger
Det fremgår af tabel 14.2, at der er betydelig spredning i fordelingen af almene
boliger, opgjort efter arbejdskapitalens størrelse. 1 /3 af de almene boliger er beliggende
i boligorganisationer med en arbejdskapital på under 816 kr. pr. bolig,
mens modsat godt 1 /3 af de almene boliger er beliggende i organisationer med en
arbejdskapital på over 2.040 kr. pr. bolig. Endvidere fremgår det, at 414.000
almene boliger er beliggende i boligorganisationer med en arbejdskapital på
under 2.633 kr. pr. bolig.
456 456
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING