Den almene boligsektors styring - DEAS

gende medførte imidlertid, at der fra begyndelsen af 1960’erne i højere grad
indgik det synspunkt, at tilvejebringelse af kollegieboliger måtte betragtes som
et spørgsmål om studiestøtte.
Undervisningsministeriet fik på denne baggrund til opgave at øge etableringen
af nye kollegieboliger betragteligt, blandt andet via særligt fordelagtige rente-
og afdragsfrie statslån, tilskud til møblering og montering mm.
Beboerdemokrati og udvidet målgruppe
På baggrund af længere og længere studietid ændrede holdningen til kollegiebyggeriet
sig i slutningen af 1960’erne. Tilvejebringelsen af boliger til uddannelsessøgende
blev ikke længere betragtet alene som et spørgsmål om studiestøtte,
men mere som et led i den almindelige boligforsyning. Der blev rejst
synspunkter om, at boligerne burde indpasses i det almindelige boligbyggeri og
i starten af 1970’erne blev områdets administration overført fra undervisningsministeriet
til boligministeriet, ligesom regelsættet blev harmoniseret og inkorporeret
i lov om boligbyggeri 9 .
Ændringerne i de hidtidige regler bevirkede blandt andet, at kollegierne nu skulle
være tilgængelige for alle uddannelsessøgende, de uddannelsessøgende blev
bedre repræsenteret i kollegiebestyrelserne, indstilling til boligerne skulle foretages
centralt (regionale indstillingsudvalg), ligesom det blev muligt at gennemføre
huslejeudligninger mellem de statsstøttede kollegier.
Integrering i det almene byggeri
Stigende huslejer op gennem 1970’erne og deraf følgende udlejningsvanskeligheder
i det nyere statsstøttede kollegiebyggeri, afstedkom et behov for revision
af regelsættet på området og i 1977 ændrede man lov om boligbyggeri. Hovedsigtet
i den nye boligbyggerilov var, at boliger for unge under uddannelse fremover
skulle integreres i det almennyttige boligbyggeri og i princippet finansieres
som dette. Endvidere bevirkede loven, at målgruppen for boligerne blev udvidet
til også at inkludere unge med særlige sociale behov.
Ændringsloven betød, at boliger til unge nu ikke længere udelukkende skulle
formidles via kollegiebyggeri. I praksis betød det en større valgfrihed for den
enkelte boligsøgende unge.
9 Lov nr. 268 af 9. juni 1971
445
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 445