Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Ekstraordinær støtte og nedlæggelser 444 444 Selvejende ungdomsboliginstitutioner Kommunalbestyrelsen kan: yde lån stille garanti ved renoveringsarbejder fritage for betaling af kommunal grundskyld give tilsagn om støtte til ungdomsboliger, opført før 1986, til ekstraordinærerenoveringsarbejder, herunder modernisering. Landsbyggefonden: Er ikke dækket. Afhændelse af boliger: Kommunalbestyrelsen og Velfærdsministeriet skal godkende. 13.4. Baggrund og sigte Almene ungdomsboliger Selvejende almene ungdomsboliger Kommunalbestyrelsen kan: Det samme som for selvejende ungdomsboliginstitutioner. Landsbyggefonden: Kan modtage støtte. Afhændelse af boliger: Overordnet som for selvejende ungdomsboliginstitutioner. Sigtet med ungdomsboliger har udviklet sig de seneste 30 år fra at være særlige studieboliger til studerende til at være en integreret del af den almene boligmasse og med en bredere målgruppe af uddannelsessøgende og unge med særlige behov. Gennem tiden har der været skiftende prioriteringer og fokusområder. Nogle af de overordnede temaer har været huslejeniveauet, beboerdemokrati, valgfrihed i boligtype eller et enstrenget system, målgruppe for udlejning og opsigelse. Efterkrigstidens studieboliger Den offentlige støtte til kollegiebyggeri i efterkrigsårene blev betragtet som led i den almindelige boligpolitik. Den stærke stigning i antallet af uddannelsessø- DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
gende medførte imidlertid, at der fra begyndelsen af 1960’erne i højere grad indgik det synspunkt, at tilvejebringelse af kollegieboliger måtte betragtes som et spørgsmål om studiestøtte. Undervisningsministeriet fik på denne baggrund til opgave at øge etableringen af nye kollegieboliger betragteligt, blandt andet via særligt fordelagtige rente- og afdragsfrie statslån, tilskud til møblering og montering mm. Beboerdemokrati og udvidet målgruppe På baggrund af længere og længere studietid ændrede holdningen til kollegiebyggeriet sig i slutningen af 1960’erne. Tilvejebringelsen af boliger til uddannelsessøgende blev ikke længere betragtet alene som et spørgsmål om studiestøtte, men mere som et led i den almindelige boligforsyning. Der blev rejst synspunkter om, at boligerne burde indpasses i det almindelige boligbyggeri og i starten af 1970’erne blev områdets administration overført fra undervisningsministeriet til boligministeriet, ligesom regelsættet blev harmoniseret og inkorporeret i lov om boligbyggeri 9 . Ændringerne i de hidtidige regler bevirkede blandt andet, at kollegierne nu skulle være tilgængelige for alle uddannelsessøgende, de uddannelsessøgende blev bedre repræsenteret i kollegiebestyrelserne, indstilling til boligerne skulle foretages centralt (regionale indstillingsudvalg), ligesom det blev muligt at gennemføre huslejeudligninger mellem de statsstøttede kollegier. Integrering i det almene byggeri Stigende huslejer op gennem 1970’erne og deraf følgende udlejningsvanskeligheder i det nyere statsstøttede kollegiebyggeri, afstedkom et behov for revision af regelsættet på området og i 1977 ændrede man lov om boligbyggeri. Hovedsigtet i den nye boligbyggerilov var, at boliger for unge under uddannelse fremover skulle integreres i det almennyttige boligbyggeri og i princippet finansieres som dette. Endvidere bevirkede loven, at målgruppen for boligerne blev udvidet til også at inkludere unge med særlige sociale behov. Ændringsloven betød, at boliger til unge nu ikke længere udelukkende skulle formidles via kollegiebyggeri. I praksis betød det en større valgfrihed for den enkelte boligsøgende unge. 9 Lov nr. 268 af 9. juni 1971 445 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 445
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
- Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
- Page 414 and 415: overlade sin anvisningsret til den
- Page 416 and 417: Almene boligorgani- Selvejende inst
- Page 418 and 419: Det fremgår, at reglerne for almen
- Page 420 and 421: eformen, jf. 12.4.1 nedenfor. Hvad
- Page 422 and 423: Som led i udmøntningen af satsregu
- Page 424 and 425: for af sine indtægter at afholde d
- Page 426 and 427: Det blev samtidig med plejeboligref
- Page 428 and 429: 12.4.5. Plejeboliggaranti Med virkn
- Page 430 and 431: Ombygning af almene ældreboliger E
- Page 433 and 434: Kapitel 13. Ungdomsboligområdet 13
- Page 435 and 436: Den overordnede organisatoriske str
- Page 437 and 438: Kommunalbestyrelsen kan herefter be
- Page 439 and 440: - påse ejendommens vedligeholdelse
- Page 441 and 442: og kommunen yder 20 pct. Bidraget y
- Page 443 and 444: Institutionens bestyrelse er øvers
- Page 445: Lejefastsættelse Henlæggelse/ ved
- Page 449 and 450: olig svarende til deres individuell
- Page 451 and 452: er mest hensigtsmæssigt at etabler
- Page 453: mæssigheder af væsentlig betydnin
- Page 456 and 457: Herudover kan der være langsigtede
- Page 458 and 459: Disse mindreudgifter vil vise sig a
- Page 460 and 461: Disse merudgifter vil ikke nødvend
- Page 462 and 463: Også andre forslag lægger op til
- Page 464 and 465: Forslag 7.4 indebærer, at der igan
Ekstraordinær<br />
støtte og<br />
nedlæggelser<br />
444 444<br />
Selvejende ungdomsboliginstitutioner<br />
Kommunalbestyrelsen<br />
kan:<br />
yde lån<br />
stille garanti ved<br />
renoveringsarbejder<br />
fritage for betaling<br />
af kommunal<br />
grundskyld<br />
give tilsagn om<br />
støtte til ungdomsboliger,<br />
opført før<br />
1986, til ekstraordinærerenoveringsarbejder,<br />
herunder<br />
modernisering.<br />
Landsbyggefonden:<br />
Er ikke dækket.<br />
Afhændelse af boliger:<br />
Kommunalbestyrelsen<br />
og Velfærdsministeriet<br />
skal godkende.<br />
13.4. Baggrund og sigte<br />
Almene ungdomsboliger<br />
Selvejende <strong>almene</strong><br />
ungdomsboliger<br />
Kommunalbestyrelsen kan:<br />
Det samme som for selvejende ungdomsboliginstitutioner.<br />
Landsbyggefonden:<br />
Kan modtage støtte.<br />
Afhændelse af boliger:<br />
Overordnet som for selvejende ungdomsboliginstitutioner.<br />
Sigtet med ungdomsboliger har udviklet sig de seneste 30 år fra at være særlige<br />
studieboliger til studerende til at være en integreret del af den <strong>almene</strong> boligmasse<br />
og med en bredere målgruppe af uddannelsessøgende og unge med særlige<br />
behov. Gennem tiden har der været skiftende prioriteringer og fokusområder.<br />
Nogle af de overordnede temaer har været huslejeniveauet, beboerdemokrati,<br />
valgfrihed i boligtype eller et enstrenget system, målgruppe for udlejning og<br />
opsigelse.<br />
Efterkrigstidens studieboliger<br />
<strong>Den</strong> offentlige støtte til kollegiebyggeri i efterkrigsårene blev betragtet som led<br />
i den almindelige boligpolitik. <strong>Den</strong> stærke stigning i antallet af uddannelsessø-<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING