Den almene boligsektors styring - DEAS

Boks 13.1. Oversigt over de tre former for ungdomsboliger
Organisation/
Beboerdemokrati
442 442
Selvejende ungdomsboliginstitutioner
Bestyrelsens sammensætning:
Kommune, beboere og
lokale uddannelsesinstitutioner
udpeger
hver 1 /3.
Beboerråd og beboermøde
har medindflydelse
på institutionens
drift.
Opførelse Der bliver ikke længere
opført boliger under
denne ordning.
Det er muligt at opføre
tilbygninger, der finansieres
som almene
ungdomsboliger.
Udlejning Berettiget personkreds:
Før 1978: Kun uddannelsessøgende.
Opført efter 1.1.1978:
Samme som almene
ungdomsboliger.
Kommunal anvisningsret:
Samme som almene
ungdomsboliger for
boliger opført efter
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Almene ungdomsboliger
Afdelinger er en del af
en boligorganisation.
Øverste myndighed er
repræsentantskab eller
generalforsamling i
boligorganisationen
(BO).
Organisationsbestyrelse:
Beboerflertal; er ansvarlige
for den daglige drift.
Afdelingsbestyrelse:
Udelukkende beboerrepræsentanter;
fastsætter
husorden.
Afdelingsmøde:
Godkender regnskab og
budget.
Selvejende almene
ungdomsboliger
Bestyrelsen er sammensat
som for
selvejende ungdomsboliginstitutioner.
Afdelingsbestyrelsen
og afdelingsmøde
som almene
ungdomsboliger.
Finansiering: Beboerindskud: 2 pct.
Kommunal grundkapital: 14 pct.
Realkreditlån med statslig ydelsesstøtte: 91
pct.
Maks. anskaffelsessum:18.820 kr. pr. m 2 i
provinsen. 21.510 kr. pr. m 2 i hovedstaden.
(2008-niveau).
Berettiget personkreds: Udlejes til studerende
og andre unge med særligt behov.
Boligerne anvises på baggrund af behovskriterier.
Kommunen kan fastsætte nærmere
retningslinier herfor.
Kommunal anvisningsret: Kommunal anvisningsret
til hver 4. ledige bolig.