Den almene boligsektors styring - DEAS

Institutionens bestyrelse er øverste myndighed. Bestyrelsen sammensættes, i
lighed med de gamle selvejende ungdomsboliginstitutioner, ligeligt af repræsentanter
fra kommunalbestyrelsen, beboere og ledelserne for de lokale uddannelsesinstitutioner.
Opførelse
Det er kommunen, der giver tilsagn om offentlig støtte til selvejende almene
ungdomsboliger. Finansieringen er den samme som for almene ungdomsboliger,
herunder at der kan ydes ungdomsboligbidrag.
Selvejende almene ungdomsboliger kan etableres enten ved nybyggeri eller
ombygning af eksisterende ejendom.
Der er ikke fastlagt regler om mulighederne for at omdanne selvejende almene
ungdomsboliger til almene ungdomsboliger.
Opsparing og henlæggelser
Ungdomsboliginstitutionen skal løbende henlægge til vedligeholdelse, fornyelse,
tab ved lejeledighed og fraflytninger og istandsættelse ved fraflytninger. De
gamle selvejende ungdomsboliger, skal udelukkende henlægge til vedligeholdelse
og fornyelse. De selvejende almene ungdomsboliger har altså bedre mulighed
for at henlægge. I modsætning til almene ungdomsboliger kan der ikke
etableres en dispositionsfond, en byggefond eller hensættes arbejdskapital i
institutionen. På den måde er selvejende almene ungdomsboliginstitutioner
økonomisk stærkere end de gamle selvejende institutioner, men mere sårbare
end almene ungdomsboliger.
Ved udamortisering af lån opretholdes lejernes betaling. 1 /3 af de herved fremkomne
midler forbliver i institutionen, mens 2 /3 overføres til Landsbyggefonden.
Den andel af midlerne, der forbliver i institutionen, skal henlægges til renovering,
modernisering mv. De selvejende almene ungdomsboliger bidrager således
til Landsbyggefonden og kan derfor også modtage støtte fra Landsbyggefonden
til større moderniseringsarbejder mv. De selvejende almene ungdomsboliger er
således mindre økonomisk sårbare end de selvejende ungdomsboliginstitutioner.
441
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 441