Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Tredje del af kapitlet ser på, hvilke problemer og ændringer det er relevant at se på i et senere arbejde, der mere specifikt fokuserer på ungdomsboliger. 13.2. Lovhjemmel De generelle regler på området fremgår af: 432 432 Lov om almene boliger m.v., kapitel 4, 7, 8 og 9 Lov om leje af almene boliger, kapitel 14 Lov om boligbyggeri, kapitel 11 Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger Bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger Bekendtgørelse om opsigelse i ungdomsboliger. Der gælder i øvrigt en række bekendtgørelser, som finder generel anvendelse for henholdsvis almene boliger og for boliger opført efter boligbyggeriloven. 13.3. Regelindhold Mellem de forskellige typer af ungdomsboliger gælder der på nogle områder forskellige regler. Nogle af forskellene er strukturelt betingede af, at der er tale om forskellige organisationstyper. Årsagen til andre forskelle er mere uklar, hvorfor det kan overvejes at harmonisere reglerne. 13.3.1. Selvejende ungdomsboliginstitutioner Selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med offentlig støtte er selvstændige, uafhængige institutioner, og består typisk af ét kollegium. De er således ikke en del af en boligorganisation og adskiller sig på en række punkter fra almene ungdomsboliger. Organisation Selvejende ungdomsboliginstitutioner skal være opbygget som en selvstændig og økonomisk uafhængig enhed, der ejer ét byggeforetagende (én boligafdeling), og som udgør grundlaget med hensyn til udlejning og drift af boligerne. DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Den overordnede organisatoriske struktur i institutionen er 3 demokratiske organer, der har forskellige kompetencer: Bestyrelsen, beboerrådet og beboermødet. Bestyrelsen for institutionen er - til forskel fra almene boligorganisationer - institutionens øverste myndighed, der udøver de beføjelser, som i en almen boligorganisation udøves af øverste myndighed og organisationsbestyrelsen. Ungdomsboliginstitutionens bestyrelse står for den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen består af 3 eller 6 medlemmer. Kommunalbestyrelsen udpeger 1 /3 af medlemmerne, mens de øvrige 2 /3 af bestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra uddannelsesinstitutionerne i området og efter indstilling af beboerne. Uddannelsesinstitutionerne og beboerne indstiller hver 1 /3 af medlemmerne. Bestyrelsen er ansvarlig for driften af ungdomsboliginstitutionen, og for at udlejningen af boligerne foregår efter gældende regler. Bestyrelsen har ansvaret for at udarbejde budget og regnskab. På et beboermøde kan der nedsættes et beboerråd. Beboerrådet har medindflydelse på institutionens drift. Der er i reglerne defineret en lang række punkter, hvor beboerråd og beboermøde har ret til medindflydelse, herunder f.eks. driftsbudget, husorden og moderniseringer. Beboerrådet skal hvert år indkalde til et beboermøde, hvor beboerrådet skal aflægge beretning og fremlægge institutionens årsregnskab. Opførelse Det er ikke længere muligt at etablere nye selvejende ungdomsboliginstitutioner, men der er dog mulighed for med offentlig støtte at udvide allerede eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner. Tilsagn, finansiering og støtte følger almenboliglovens almindelige regler. Det er en forudsætning for kommunens tilsagn, at på- eller tilbygninger sker på den selvejende institutions eksisterende ejendom eller som selvstændig bygning på eksisterende grund, idet det som udgangspunkt ikke er muligt at købe ny grund til at opføre boliger på. Tilbygningen er omfattet af Byggeskadefonden, også selvom den øvrige del af ejendommen er opført før 1. juli 1986 og dermed ikke er omfattet af fonden. 433 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 433
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 390 and 391: Med indførelsen af nøgletal i byg
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
- Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
- Page 414 and 415: overlade sin anvisningsret til den
- Page 416 and 417: Almene boligorgani- Selvejende inst
- Page 418 and 419: Det fremgår, at reglerne for almen
- Page 420 and 421: eformen, jf. 12.4.1 nedenfor. Hvad
- Page 422 and 423: Som led i udmøntningen af satsregu
- Page 424 and 425: for af sine indtægter at afholde d
- Page 426 and 427: Det blev samtidig med plejeboligref
- Page 428 and 429: 12.4.5. Plejeboliggaranti Med virkn
- Page 430 and 431: Ombygning af almene ældreboliger E
- Page 433: Kapitel 13. Ungdomsboligområdet 13
- Page 437 and 438: Kommunalbestyrelsen kan herefter be
- Page 439 and 440: - påse ejendommens vedligeholdelse
- Page 441 and 442: og kommunen yder 20 pct. Bidraget y
- Page 443 and 444: Institutionens bestyrelse er øvers
- Page 445 and 446: Lejefastsættelse Henlæggelse/ ved
- Page 447 and 448: gende medførte imidlertid, at der
- Page 449 and 450: olig svarende til deres individuell
- Page 451 and 452: er mest hensigtsmæssigt at etabler
- Page 453: mæssigheder af væsentlig betydnin
- Page 456 and 457: Herudover kan der være langsigtede
- Page 458 and 459: Disse mindreudgifter vil vise sig a
- Page 460 and 461: Disse merudgifter vil ikke nødvend
- Page 462 and 463: Også andre forslag lægger op til
- Page 464 and 465: Forslag 7.4 indebærer, at der igan
<strong>Den</strong> overordnede organisatoriske struktur i institutionen er 3 demokratiske organer,<br />
der har forskellige kompetencer: Bestyrelsen, beboerrådet og beboermødet.<br />
Bestyrelsen for institutionen er - til forskel fra <strong>almene</strong> boligorganisationer -<br />
institutionens øverste myndighed, der udøver de beføjelser, som i en almen<br />
boligorganisation udøves af øverste myndighed og organisationsbestyrelsen.<br />
Ungdomsboliginstitutionens bestyrelse står for den overordnede ledelse af institutionen.<br />
Bestyrelsen består af 3 eller 6 medlemmer. Kommunalbestyrelsen<br />
udpeger 1 /3 af medlemmerne, mens de øvrige 2 /3 af bestyrelsen udpeges af<br />
kommunalbestyrelsen efter indstilling fra uddannelsesinstitutionerne i området<br />
og efter indstilling af beboerne. Uddannelsesinstitutionerne og beboerne indstiller<br />
hver 1 /3 af medlemmerne.<br />
Bestyrelsen er ansvarlig for driften af ungdomsboliginstitutionen, og for at udlejningen<br />
af boligerne foregår efter gældende regler. Bestyrelsen har ansvaret<br />
for at udarbejde budget og regnskab.<br />
På et beboermøde kan der nedsættes et beboerråd. Beboerrådet har medindflydelse<br />
på institutionens drift. Der er i reglerne defineret en lang række punkter,<br />
hvor beboerråd og beboermøde har ret til medindflydelse, herunder f.eks. driftsbudget,<br />
husorden og moderniseringer.<br />
Beboerrådet skal hvert år indkalde til et beboermøde, hvor beboerrådet skal<br />
aflægge beretning og fremlægge institutionens årsregnskab.<br />
Opførelse<br />
Det er ikke længere muligt at etablere nye selvejende ungdomsboliginstitutioner,<br />
men der er dog mulighed for med offentlig støtte at udvide allerede eksisterende<br />
selvejende ungdomsboliginstitutioner. Tilsagn, finansiering og støtte følger<br />
almenboliglovens almindelige regler.<br />
Det er en forudsætning for kommunens tilsagn, at på- eller tilbygninger sker på<br />
den selvejende institutions eksisterende ejendom eller som selvstændig bygning<br />
på eksisterende grund, idet det som udgangspunkt ikke er muligt at købe ny<br />
grund til at opføre boliger på. Tilbygningen er omfattet af Byggeskadefonden,<br />
også selvom den øvrige del af ejendommen er opført før 1. juli 1986 og dermed<br />
ikke er omfattet af fonden.<br />
433<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 433