Den almene boligsektors styring - DEAS

Kapitel 13. Ungdomsboligområdet
13.1. Indledning
Ungdomsboliger er gennem tiden opført inden for forskellige ordninger. Der
findes i dag tre hovedformer for støttet ungdomsboligbyggeri hjemlet i henholdsvis
almenboligloven og lov om boligbyggeri; almene ungdomsboliger,
selvejende ungdomsboliginstitutioner samt en relativt ny mulighed for at opføre
selvejende almene ungdomsboliger, der indeholder elementer fra både de almene
boliger og de gamle selvejende institutioner 8 . Det er ikke længere muligt at
etablere nye selvejende ungdomsboliginstitutioner.
Som udgangspunkt gælder de samme regler og principper for ungdomsboliger
som for familieboliger, men der er på visse områder forskelle. Dette kapitel vil
fokusere på disse forskelle.
Bestemmelserne om almene ungdomsboliger er omfattet af det samme regelsæt,
som er gennemgået i den øvrige del af rapporten. Der er dog på visse områder
(ungdomsboligbidrag, arealkrav, udlejning, opsigelse og økonomisk støtte) særregler.
Kapitlet her vil fokusere på de særlige regler der gælder for almene ungdomsboliger.
Først gennemgår kapitlet reglerne for selvejende ungdomsboliginstitutioner,
dernæst for almene ungdomsboliger og til sidst for selvejende almene ungdomsboliger.
Anden del af kapitlet giver en oversigt over de centrale ændringer, der er lavet
på ungdomsboligområdet fra 1960’erne og frem og peger på baggrunden for
disse ændringer.
8 Udover ungdomsboliger, støttet efter almenboligloven og boligbyggeriloven, findes
også støttede private ungdomsboliger. Reglerne om denne boligtype er reguleret i en
selvstændig lov og lejeforholdet er reguleret efter den private lejelov. Støttede private
ungdomsboliger vil ikke blive behandlet i dette kapitel.
431
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 431