Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
12.4.5. Plejeboliggaranti Med virkning fra den 1. januar 2009 er der for ældre med særligt behov for en almen plejebolig eller en plejehjemsplads, indført en pligt for kommunalbestyrelsen til senest 2 måneder efter optagelse på venteliste at tilbyde en sådan bolig eller plads. Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis man som borger ønsker at bo på et specielt plejecenter. 12.5. Styringens karakter Som nævnt ovenfor har kommunalbestyrelsen en egentlig forpligtelse til at sørge for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger. Dette forhold medfører, at kommunen på ældreboligområdet er langt mere central i styringen af området. Først og fremmest har kommunen mulighed for selv at etablere egene ældreboliger. Således er omkring halvdelen af samtlige ældreboliger i dag kommunalt ejede. Hertil kommer, at kommunen i det store og hele står for anvisningen til ældreboligerne. Herudover eksisterer der altovervejende de samme styringsformer som for almene familieboliger. 12.6. Konstaterede ændringsbehov/problemer Behovet for ældre- og plejeboliger Demografiske fremskrivninger taler deres tydelige sprog: Befolkningen bliver ældre, og andelen af befolkningen, der tilhører aldersgruppen 65 år + er stærkt stigende i de kommende år. Af afsnit 8.7.2 i Socialministeriets rapport ”Den almene sektors fremtid” (Socialministeriet 2006) fremgår blandt andet, at den typiske indflytningsalder i ældreboliger for folkepensionister er omkring 80 år. I rapporten opgøres dækningsgraden på landsplan med hensyn til ældreboliger i 2005 for folkepensionister på 80 år og derover til 33 pct. Ved uændret dækningsgrad på 33 pct. for de 80-årige og derover fra 2005 til 2040 opgøres behovet for nybyggeri af ældreboliger til i alt 94.000 boliger frem til 2040, svarende til gennemsnitligt 2.700 boliger årligt. 426 426 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Med plejeboliggarantiens ikrafttræden den 1. januar 2009 aktualiseres nødvendigheden af en udbygning af ældre-/plejeboligområdet. Tilgængelighed Den demografiske udvikling medfører antagelig generelt et øget behov for ældre-/handicapegnede boliger med god tilgængelighed. Der er derfor brug for at overveje hvordan og i hvilket omfang, de eksisterende almene boliger kan gøres tilgængelige for ældre og personer med handicap. I den forbindelse skal vejledning og anvisning overfor bygherrer og myndigheder styrkes. Sårbare selvejende institutioner Selvejende ældreboliginstitutioner må kun bestå af én boligafdeling (samt eventuelt tillige en servicearealafdeling). Samtidig kan institutionen ikke opbygge en egenkapital af betydning i form af arbejdskapital eller dispositionsfond. Det gør dem yderst sårbare over for uforudsete problemer. Da kommunerne under alle omstændigheder er forpligtet til at levere den service og pleje, hvortil borgerne er visiterede, er dette især et stort problem i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har overladt sin anvisningsret til institutionen. Hertil kommer, at de ældre selvejende ældreboliginstitutioner ikke er omfattet af Landsbyggefondens støtteordninger. Utidssvarende plejehjem og beskyttede boliger Det var plejeboligreformens mål at fjerne utidssvarende plejehjemsboliger (botilbud) ved at tilskynde kommunerne til at etablere flere plejeboliger og til at ombygge utidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ældre- eller plejeboliger. Omfanget og baggrunden for evt. utidssvarende plejehjemsboliger bør undersøges nærmere. Seniorboliger Den demografiske udvikling medfører flere ældre, som også lever længere. De er derfor også en stor variation i ønskerne til boligernes indretning, omgivelser og den tilknyttede service. Ikke alle ældre har brug for en egentlig ældrebolig, men finder på den anden side måske også den klassiske familiebolig uegnet. Der kunne derfor være behov for etablering af privatfinansierede og -drevne seniorboliger med tilhørende faciliteter, så som restaurant, fitness- og wellnescenter og forskellige fælles aktiviteter, som mellemform mellem den ”almindelige” bolig og ældre- eller plejeboligen. 427 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 427
- Page 378 and 379: oliger. I opgørelsen medregnes det
- Page 380 and 381: 11.3.4. Indretningskrav Efter de g
- Page 382 and 383: fonden blev oprettet i 1986 og har
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 390 and 391: Med indførelsen af nøgletal i byg
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
- Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
- Page 414 and 415: overlade sin anvisningsret til den
- Page 416 and 417: Almene boligorgani- Selvejende inst
- Page 418 and 419: Det fremgår, at reglerne for almen
- Page 420 and 421: eformen, jf. 12.4.1 nedenfor. Hvad
- Page 422 and 423: Som led i udmøntningen af satsregu
- Page 424 and 425: for af sine indtægter at afholde d
- Page 426 and 427: Det blev samtidig med plejeboligref
- Page 430 and 431: Ombygning af almene ældreboliger E
- Page 433 and 434: Kapitel 13. Ungdomsboligområdet 13
- Page 435 and 436: Den overordnede organisatoriske str
- Page 437 and 438: Kommunalbestyrelsen kan herefter be
- Page 439 and 440: - påse ejendommens vedligeholdelse
- Page 441 and 442: og kommunen yder 20 pct. Bidraget y
- Page 443 and 444: Institutionens bestyrelse er øvers
- Page 445 and 446: Lejefastsættelse Henlæggelse/ ved
- Page 447 and 448: gende medførte imidlertid, at der
- Page 449 and 450: olig svarende til deres individuell
- Page 451 and 452: er mest hensigtsmæssigt at etabler
- Page 453: mæssigheder af væsentlig betydnin
- Page 456 and 457: Herudover kan der være langsigtede
- Page 458 and 459: Disse mindreudgifter vil vise sig a
- Page 460 and 461: Disse merudgifter vil ikke nødvend
- Page 462 and 463: Også andre forslag lægger op til
- Page 464 and 465: Forslag 7.4 indebærer, at der igan
12.4.5. Plejeboliggaranti<br />
Med virkning fra den 1. januar 2009 er der for ældre med særligt behov for en<br />
almen plejebolig eller en plejehjemsplads, indført en pligt for kommunalbestyrelsen<br />
til senest 2 måneder efter optagelse på venteliste at tilbyde en sådan bolig<br />
eller plads. Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis man som borger ønsker at bo<br />
på et specielt plejecenter.<br />
12.5. Styringens karakter<br />
Som nævnt ovenfor har kommunalbestyrelsen en egentlig forpligtelse til at sørge<br />
for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes <strong>almene</strong> ældreboliger. Dette<br />
forhold medfører, at kommunen på ældreboligområdet er langt mere central i<br />
<strong>styring</strong>en af området. Først og fremmest har kommunen mulighed for selv at<br />
etablere egene ældreboliger. Således er omkring halvdelen af samtlige ældreboliger<br />
i dag kommunalt ejede. Hertil kommer, at kommunen i det store og hele<br />
står for anvisningen til ældreboligerne.<br />
Herudover eksisterer der altovervejende de samme <strong>styring</strong>sformer som for <strong>almene</strong><br />
familieboliger.<br />
12.6. Konstaterede ændringsbehov/problemer<br />
Behovet for ældre- og plejeboliger<br />
Demografiske fremskrivninger taler deres tydelige sprog: Befolkningen bliver<br />
ældre, og andelen af befolkningen, der tilhører aldersgruppen 65 år + er stærkt<br />
stigende i de kommende år.<br />
Af afsnit 8.7.2 i Socialministeriets rapport ”<strong>Den</strong> <strong>almene</strong> sektors fremtid” (Socialministeriet<br />
2006) fremgår blandt andet, at den typiske indflytningsalder i ældreboliger<br />
for folkepensionister er omkring 80 år. I rapporten opgøres dækningsgraden<br />
på landsplan med hensyn til ældreboliger i 2005 for folkepensionister<br />
på 80 år og derover til 33 pct. Ved uændret dækningsgrad på 33 pct. for de<br />
80-årige og derover fra 2005 til 2040 opgøres behovet for nybyggeri af ældreboliger<br />
til i alt 94.000 boliger frem til 2040, svarende til gennemsnitligt 2.700<br />
boliger årligt.<br />
426 426<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language