Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
endnu højere byggekvalitet næppe kan sætte sig igennem med tilsvarende færre byggeskader. Hertil kommer, at den almene bygherre har mulighed for dække byggeskader gennem den fremtidige drift, hvorimod den private bygherre skal dække samme risiko gennem byggesagshonoraret. Dette vil alt andet lige indebære en ulige konkurrence. Meromkostningerne ved bygherrekonkurrencen giver samtidig pres på anskaffelsessummen og vil under prisforhold, der begrænses af maksimumsbeløbene, yderligere kunne vanskeliggøre totaløkonomiske overvejelser. Dette kunne tale for at overveje en samlet vurdering af bygherre- og driftsherrerolleaspekterne, så totaløkonomien i højere grad fra tidspunktet for byggeriets planlægning vil kunne indgå som et konkurrenceelement i udviklingen af det enkelte byggeri. Det foreslås derfor at ophæve kravet om, at det kommunale tilsagn skal meddeles på grundlag af en gennemført bygherrekonkurrence. 11.7.6. Forsøgsbevilling Forslag 11.5: Det foreslås, at der etableres en forsøgsbevilling med henblik på igangsættelse og evaluering af forsøg i det almene byggeri. Den almene sektor har givet store bidrag til udviklingen af boligbyggeriet, idet sektoren har givet mulighed for at gennemføre byggetekniske forsøg i fuld skala. Dette sammenholdt med oprettelsen af Byggeskadefonden for Nybyggeri i 1986 giver enestående muligheder og (garanti)betingelser for at iværksætte og gennemføre forsøg i byggesektoren, som forudsætningsvis skal udbredes og stilles til rådighed også for den private byggesektor. Netop det forhold, at resultaterne skal stilles til rådighed for alle, gør, at der i byggesektoren optræder en vis tilbageholdenhed med at egenfinansiere forsøgene og deres udbredelse. 400 400 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Det foreslås derfor, at der oprettes en forsøgsbevilling, som kan bruges til igangsættelse, evaluering og formidling af forsøg i nybyggeriet. Disse forsøg kan være forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af almene boliger. Forsøgene vil i videst muligt omfang skulle koordineres med de forskellige berørte parter, således at gennemførelsen af forsøget kan trække på eksisterende viden og resultatet af forsøget få størst mulig udbredelse i en samlet bygge- /boligpolitik. 11.7.7. Fleksible boliger Forslag 11.6: Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med at udvikle boligtyper, som er fleksible og som enkelt kan tilpasses skiftende krav til boligens faciliteter. Det foreslås, at der ved tilrettelæggelsen af fremtidigt byggeri, hvor det er hensigtsmæssigt, sigtes mod et fleksibelt byggekoncept, som indebærer, at boligerne let kan omstilles til en ændret boligefterspørgsel. Det er ikke hermed hensigten at udvikle en boligtype, der ’kan alt’ i forhold til alle typer af husstande. Et sådant byggeri vil antagelig være alt for omkostningskrævende i forhold til gevinsterne ligesom risikoen for, at der med et sådant koncept spildes samfundsmæssige ressourcer, vil være alt for stor. Målet er derfor at finde en balance mellem et fleksibelt og rummeligt byggekoncept på den ene side og det økonomiske og ressourcemæssige forsvarlige og rimelige på den anden. Der kan både være tale om at fokusere på bygningens grundlæggende konstruktionsforhold (størrelse, placering, badeværelsers indretning, dørbredder, mv.) og boligens aptering (almindelig indretning, anvendelse og/eller forberedelse af teknologi, mv.). Tilgængeligheden kunne være tilstræbt prioriteret højt i alle boligtyperne. Endelig kunne byggeriet fra projekteringen lægges sådan til rette, at ændringer af den enkelte boligs indretning, størrelse, energiforbrug mv. kan ske med så minimale bygningsindgreb som muligt. Det kan derfor overvejes at starte (videre)udviklingen af boligtyper, der størrelses- og indretningsmæssigt er mere fleksible og dermed har en bredere anvende- 401 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 401
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 357 and 358: Udover at udbetale tilskud har orga
- Page 359 and 360: Dispositionsfonden fik udvidet sit
- Page 361 and 362: 10.5. Styringens karakter Styringen
- Page 363 and 364: Opbygning af arbejdskapital En vis
- Page 365 and 366: Dispositionsfonden skal som den and
- Page 367 and 368: oligorganisationernes virksomhed ik
- Page 369 and 370: Det foreslås derfor, at den gælde
- Page 371 and 372: Efter de gældende regler kan der o
- Page 373: 10.7.9. Øvrige forslag Forslag 10.
- Page 376 and 377: Endelig kan peges på den rolle, so
- Page 378 and 379: oliger. I opgørelsen medregnes det
- Page 380 and 381: 11.3.4. Indretningskrav Efter de g
- Page 382 and 383: fonden blev oprettet i 1986 og har
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 390 and 391: Med indførelsen af nøgletal i byg
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
- Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
- Page 414 and 415: overlade sin anvisningsret til den
- Page 416 and 417: Almene boligorgani- Selvejende inst
- Page 418 and 419: Det fremgår, at reglerne for almen
- Page 420 and 421: eformen, jf. 12.4.1 nedenfor. Hvad
- Page 422 and 423: Som led i udmøntningen af satsregu
- Page 424 and 425: for af sine indtægter at afholde d
- Page 426 and 427: Det blev samtidig med plejeboligref
- Page 428 and 429: 12.4.5. Plejeboliggaranti Med virkn
- Page 430 and 431: Ombygning af almene ældreboliger E
- Page 433 and 434: Kapitel 13. Ungdomsboligområdet 13
- Page 435 and 436: Den overordnede organisatoriske str
- Page 437 and 438: Kommunalbestyrelsen kan herefter be
- Page 439 and 440: - påse ejendommens vedligeholdelse
- Page 441 and 442: og kommunen yder 20 pct. Bidraget y
- Page 443 and 444: Institutionens bestyrelse er øvers
- Page 445 and 446: Lejefastsættelse Henlæggelse/ ved
- Page 447 and 448: gende medførte imidlertid, at der
- Page 449 and 450: olig svarende til deres individuell
- Page 451 and 452: er mest hensigtsmæssigt at etabler
endnu højere byggekvalitet næppe kan sætte sig igennem med tilsvarende færre<br />
byggeskader.<br />
Hertil kommer, at den <strong>almene</strong> bygherre har mulighed for dække byggeskader<br />
gennem den fremtidige drift, hvorimod den private bygherre skal dække samme<br />
risiko gennem byggesagshonoraret. Dette vil alt andet lige indebære en ulige<br />
konkurrence.<br />
Meromkostningerne ved bygherrekonkurrencen giver samtidig pres på anskaffelsessummen<br />
og vil under prisforhold, der begrænses af maksimumsbeløbene,<br />
yderligere kunne vanskeliggøre totaløkonomiske overvejelser.<br />
Dette kunne tale for at overveje en samlet vurdering af bygherre- og driftsherrerolleaspekterne,<br />
så totaløkonomien i højere grad fra tidspunktet for byggeriets<br />
planlægning vil kunne indgå som et konkurrenceelement i udviklingen af det<br />
enkelte byggeri.<br />
Det foreslås derfor at ophæve kravet om, at det kommunale tilsagn skal meddeles<br />
på grundlag af en gennemført bygherrekonkurrence.<br />
11.7.6. Forsøgsbevilling<br />
Forslag 11.5: Det foreslås, at der etableres en forsøgsbevilling med<br />
henblik på igangsættelse og evaluering af forsøg i det <strong>almene</strong> byggeri.<br />
<strong>Den</strong> <strong>almene</strong> sektor har givet store bidrag til udviklingen af boligbyggeriet, idet<br />
sektoren har givet mulighed for at gennemføre byggetekniske forsøg i fuld skala.<br />
Dette sammenholdt med oprettelsen af Byggeskadefonden for Nybyggeri i<br />
1986 giver enestående muligheder og (garanti)betingelser for at iværksætte og<br />
gennemføre forsøg i byggesektoren, som forudsætningsvis skal udbredes og<br />
stilles til rådighed også for den private byggesektor.<br />
Netop det forhold, at resultaterne skal stilles til rådighed for alle, gør, at der i<br />
byggesektoren optræder en vis tilbageholdenhed med at egenfinansiere forsøgene<br />
og deres udbredelse.<br />
400 400<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING