Den almene boligsektors styring - DEAS

Samlet trækker dette i retning af højere anlægsudgifter og dermed højere husleje,
selvom nogle af anlægsinvesteringerne kan være totaløkonomisk rentable
og derfor vil medføre reducerede driftsudgifter og dermed lavere husleje.
Samtidigt er der i forbindelse med de senere års højkonjunktur sket en betydelig
stigning i byggepriserne, jf. afsnit 11.6.3, som yderligere har presset anlægsudgifterne
og dermed huslejerne op. Især i Hovedstadsområdet har dette medført,
at det for en række mellemindkomstgrupper er blevet vanskeligt at betale huslejerne
i nybyggeriet. Ligesom i andre europæiske storbyer er det i den danske
diskussion blevet fremført, at dette har gjort det vanskeligere at rekruttere arbejdskraft
til visse dele af den offentlige sektor (f.eks. SOSU-arbejdere, pædagoger,
politibetjente, sygeplejersker, lærere mv.), idet diskussionen peger på, at
disse kan blive tvunget til at bosætte sig så langt fra storbykommunerne, at det
ikke kan betale sig at søge arbejde her. Der foreligger ikke egentlige danske
analyser, der understøtter den rejste problematik.
Den bedste løsning på dette problem er naturligvis at billiggøre byggeriet. Der
har da også gennem tiden været taget en række initiativer med henblik herpå.
Dette er først og fremmest sket gennem byggepolitiske initiativer med sigte på
at effektivisere byggeprocessen og at styrke konkurrencen.
Senest har det tidligere Socialministerium, nu Velfærdsministeriet, gennemført
et forsøg med rammeudbud efter EUs Udbudsdirektiv for derigennem at opnå
lavere priser på opførelsen af det almene nybyggeri. Markedet viste i sidste
ende en meget begrænset interesse for forsøget. Årsagen var blandt andet tidspunktet
for forsøgets gennemførelse med en absolut højkonjunktur og mulighed
for større indtjening for byggebranchen ved opførelse af andre boligtyper, herunder
især ejerboliger. Herudover kunne staten ikke (blandt andet som følge af
den decentraliserede beslutningsproces i forbindelse med tilsagn til nyt alment
boligbyggeri) garantere for hverken et mindste volumen i byggeriet, kontinuitet
eller industrialisering. Selvom de almene boligorganisationer på baggrund af en
konkret forespørgsel fra Socialministeriet klart tilkendegav en bred interesse for
et statsligt rammeudbud, måtte det imidlertid konstateres, at interessen fra entreprenørsiden
manglede. Forsøget måtte på den baggrund stilles i bero.
Parallelt hermed er der forskellige steder, f.eks. af Københavns Kommune samt
af private developere (Sjælsøgruppen, Boklok-konceptet, mv.), taget initiativ til
opførelse af billige boliger, ligesom Velfærdsministeriet har godkendt et forsøg
392 392
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING