Den almene boligsektors styring - DEAS

11.6.2. Udviklingen i kravene til det almene boligbyggeri
Det almene byggeris primære målgruppe er lavindkomstgrupperne, der vil have
svært ved at finde en bolig, som de kan betale, på det øvrige boligmarked. Det
er derfor et væsentligt hensyn, at huslejen i nybyggeriet ikke bliver for høj.
Samtidigt skal det imidlertid også sikres, at kvaliteten i det almene byggeri er
god og tidssvarende og matcher behovene hos de særlige grupper, som en del af
byggeriet er målrettet imod. Det gælder f.eks. ældre og handicappede, hvis boliger
skal have en god tilgængelighed. Opretholdelsen af en god og tidssvarende
kvalitet i nybyggeriet er samtidig begrundet i samfundsøkonomiske hensyn.
Kvalitetsmæssigt er det almene nybyggeri generelt opført i en fornuftig standard,
og det er via Byggeskadefonden i meget væsentligt omfang lykkedes at
reducere omfanget af byggeskader, således at skadeniveauet i dag ligger langt
under niveauet i det øvrige boligbyggeri.
Isoleret set synes der derfor ikke at være behov for større initiativer. Imidlertid
sker der hele tiden en udvikling i kravene til byggeriet, dels på efterspørgselssiden
og dels fra samfundet, som af mere overordnede grunde stiller nye krav til
byggeriet, herunder til det almene byggeri. Dette stiller krav om en vis rummelighed
i styringen, så der så at sige er plads til at tilpasse byggeriet til tidens nye
krav.
I kravet om en god og tidssvarende kvalitet indgår for det første tekniske krav.
Det betyder f.eks., at det almene byggeri, der typisk udgør en væsentlig andel af
det årlige nybyggeri, skal opføres i en energiøkonomisk kvalitet, der kan bidrage
til den besluttede reduktion af boligsektorens høje energiforbrug.
For det andet indgår et hensyn til de almene boligers konkurrencedygtighed
overfor andre boligtyper. Med den generelle velstandsstigning stiger kravene til
boligerne generelt, herunder kravene til boligernes størrelse, udstyr og indretning.
Samtidig vil den almene sektor med hensyn til de husstande, der økonomisk
har en reel valgmulighed, kunne forvente en større konkurrence fra de
private boligudbydere, herunder også fra ejerbolig- og andelsboligsektoren.
Tages der ikke højde herfor, vil det næppe lykkes at fastholde mellemindkomstgrupperne
i det almene byggeri. Dette må i givet fald forventes at medføre en
yderligere segregation og ghettoisering.
391
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 391