Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
Med indførelsen af nøgletal i byggeriet bliver muligheden for at satse mere på måling af andre aspekter end størrelse og pris samt på sammenligning mellem forskellige samtidige byggerier dog forøget, og der kan forventes yderligere udbygning af disse styringsmuligheder med indførelsen af digitaliseringen af byggeriet, som er under udvikling. Den statslige styring af det almene boligbyggeri sker således i vid udstrækning gennem fastsættelse af overordnede rammer. Kommunerne har store frihedsgrader med hensyn til omfanget af byggeriet, karakteren (familie-, ældre- eller ungdomsboliger) af boliger, placering og arkitektur, konkrete tekniske krav til byggeriet og dettes gennemførelse, osv. Staten stiller dog som forudsætning for den statslige støtte til byggeriet visse krav til produktet - den almene bolig - ligesom der via maksimumsbeløbet er fastsat grænser for hvor dyre boliger, der kan opføres med offentlig støtte. Udover hensynet til den nødvendige finansielle styring af statens udgifter varetages tillige hensynet til det almene boligbyggeris overordnede boligsociale sigte, hvorefter det almene byggeri skal tilbyde boliger til boligsøgende med en rimelig husleje. Det almene byggeri skal ligesom alt andet byggeri opføres i overensstemmelse med planlovgivningen og byggelovgivningen, der fastsætter en række krav – ikke mindst med hensyn til sikkerhed, energiforbrug og miljøhensyn. 11.6. Konstaterede ændringsbehov/problemer 11.6.1. Indledning Det gældende regelsæt for styringen af det almene nybyggeri er i overensstemmelse med mål- og aftalestyringskonceptet. Samtidig udgør den gennemførte decentralisering i kombination med de gældende indberetningskrav (via BOSSINF) en velfungerende ramme for det almene nybyggeri, som på det overordnede plan tilfredsstiller ikke alene de helt elementære behov for styring af de offentlige udgifter, men også giver kommunerne gode muligheder for med udgangspunkt i en lokal vurdering af behovet for nybyggeri at styre tilsagnsgivningen, ligesom systemet på mange punkter tilfredsstiller behovet for effektvurdering. 388 388 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Der ses således ikke at være behov for grundlæggende ændringer af den gældende styring af det almene nybyggeri. Decentraliseringen af tilsagnsgivningen er imidlertid ikke uden negative effekter. Eksempelvis vanskeliggør decentraliseringen en fælles indsats for en billiggørelse af byggeriet gennem udviklingen af storskalaproduktion, jf. f.eks. afsnit 11.6.2 nedenfor om det tidligere Socialministeriums, nu Velfærdsministeriets, forsøg med rammeudbud. Det almene byggeri er med hensyn til byggeriets planmæssige, tekniske, miljømæssige, energimæssige og sundhedsmæssige mv. kvaliteter underlagt et omfattende regelsæt, ligesom byggeriet er omfattet af den gældende konkurrencelovgivnng. Disse regler gælder for alt byggeri og er således ikke funderet i lovgivning om almene boliger. En vurdering af disse regelsæts styringsmæssige kvaliteter ligger uden for udvalgets rammer og vil derfor ikke indgå i overvejelserne om evt. ændringer af regelsættet. I denne sammenhæng bør det dog nævnes, at der er et løbende behov for at effektivisere byggeriet, skabe mere konkurrence, sikre højere kvalitet, osv., herunder ikke mindst med hensyn til byggeriets energimæssige standard. Med henblik herpå har regeringen senest fremlagt en byggepolitisk handlingsplan ”Bedre og billigere byggeri” (2007) samt ”En visionær dansk energipolitik” (2007). Disse udspil omfatter initiativer, som også vil få indflydelse på styringen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det almene byggeri. Af de 24 forskellige initiativer i regeringens byggepolitiske handlingsplan – ”Bedre og billigere byggeri” vil følgende initiativer direkte berøre det almene byggeri. Effektivisering af byggeriet 1. Anvendelse af bedste praksis – herunder tilretning eller omskrivning af bygningsreglementet og bygherrevejledningen 2. Længerevarende samarbejder i det offentlige byggeri (rammeaftaler) 3. Mere vinterbyggeri 4. Danmark i førertrøjen på digitalt byggeri 389 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 389
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 357 and 358: Udover at udbetale tilskud har orga
- Page 359 and 360: Dispositionsfonden fik udvidet sit
- Page 361 and 362: 10.5. Styringens karakter Styringen
- Page 363 and 364: Opbygning af arbejdskapital En vis
- Page 365 and 366: Dispositionsfonden skal som den and
- Page 367 and 368: oligorganisationernes virksomhed ik
- Page 369 and 370: Det foreslås derfor, at den gælde
- Page 371 and 372: Efter de gældende regler kan der o
- Page 373: 10.7.9. Øvrige forslag Forslag 10.
- Page 376 and 377: Endelig kan peges på den rolle, so
- Page 378 and 379: oliger. I opgørelsen medregnes det
- Page 380 and 381: 11.3.4. Indretningskrav Efter de g
- Page 382 and 383: fonden blev oprettet i 1986 og har
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
- Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
- Page 414 and 415: overlade sin anvisningsret til den
- Page 416 and 417: Almene boligorgani- Selvejende inst
- Page 418 and 419: Det fremgår, at reglerne for almen
- Page 420 and 421: eformen, jf. 12.4.1 nedenfor. Hvad
- Page 422 and 423: Som led i udmøntningen af satsregu
- Page 424 and 425: for af sine indtægter at afholde d
- Page 426 and 427: Det blev samtidig med plejeboligref
- Page 428 and 429: 12.4.5. Plejeboliggaranti Med virkn
- Page 430 and 431: Ombygning af almene ældreboliger E
- Page 433 and 434: Kapitel 13. Ungdomsboligområdet 13
- Page 435 and 436: Den overordnede organisatoriske str
- Page 437 and 438: Kommunalbestyrelsen kan herefter be
- Page 439 and 440: - påse ejendommens vedligeholdelse
Der ses således ikke at være behov for grundlæggende ændringer af den gældende<br />
<strong>styring</strong> af det <strong>almene</strong> nybyggeri.<br />
Decentraliseringen af tilsagnsgivningen er imidlertid ikke uden negative effekter.<br />
Eksempelvis vanskeliggør decentraliseringen en fælles indsats for en billiggørelse<br />
af byggeriet gennem udviklingen af storskalaproduktion, jf. f.eks. afsnit<br />
11.6.2 nedenfor om det tidligere Socialministeriums, nu Velfærdsministeriets,<br />
forsøg med rammeudbud.<br />
Det <strong>almene</strong> byggeri er med hensyn til byggeriets planmæssige, tekniske, miljømæssige,<br />
energimæssige og sundhedsmæssige mv. kvaliteter underlagt et omfattende<br />
regelsæt, ligesom byggeriet er omfattet af den gældende konkurrencelovgivnng.<br />
Disse regler gælder for alt byggeri og er således ikke funderet i lovgivning om<br />
<strong>almene</strong> boliger. En vurdering af disse regelsæts <strong>styring</strong>smæssige kvaliteter ligger<br />
uden for udvalgets rammer og vil derfor ikke indgå i overvejelserne om evt.<br />
ændringer af regelsættet.<br />
I denne sammenhæng bør det dog nævnes, at der er et løbende behov for at effektivisere<br />
byggeriet, skabe mere konkurrence, sikre højere kvalitet, osv., herunder<br />
ikke mindst med hensyn til byggeriets energimæssige standard.<br />
Med henblik herpå har regeringen senest fremlagt en byggepolitisk handlingsplan<br />
”Bedre og billigere byggeri” (2007) samt ”En visionær dansk energipolitik”<br />
(2007). Disse udspil omfatter initiativer, som også vil få indflydelse på<br />
<strong>styring</strong>en, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det <strong>almene</strong> byggeri.<br />
Af de 24 forskellige initiativer i regeringens byggepolitiske handlingsplan –<br />
”Bedre og billigere byggeri” vil følgende initiativer direkte berøre det <strong>almene</strong><br />
byggeri.<br />
Effektivisering af byggeriet<br />
1. Anvendelse af bedste praksis – herunder tilretning eller omskrivning af<br />
bygningsreglementet og bygherrevejledningen<br />
2. Længerevarende samarbejder i det offentlige byggeri (rammeaftaler)<br />
3. Mere vinterbyggeri<br />
4. Danmark i førertrøjen på digitalt byggeri<br />
389<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 389
Change language