Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
sigtighed og information om de økonomiske bevægelser. Som det er fremgået, er der allerede i dag et betydeligt frirum for boligorganisationerne i forbindelse med blandt andet disponering af kapitalindtægter. I den udstrækning boligorganisationernes frirum udvides yderligere, vil der logisk være behov for tilsvarende at styrke regnskabsinformationen. En styrket information på området har to formål: Dels skal der være meget tydelig information om, hvorvidt grundlæggende regler om forrentning, kostægthed mv. er overholdt. Dels skal det være muligt at generere meningsfulde nøgletal, som kan anvendes til belysning af boligorganisationens driftsøkonomi, sammenligning med andre boligorganisationer mv. Der henvises til omtalen af dokumentationspakken i kapitel 3 samt til forslag 7.5, 7.7 og 7.8 om styrket regnskabsinformation og etablering af benchmarking/nøgletal. 10.7. Overvejelser om ændringer af regler/styring 10.7.1. Indledning De overordnede boligpolitiske hensyn, som ligger bag reguleringen af egenkapitalen og den samlede driftsøkonomi er først og fremmest hensynet til at fastholde et boligsocialt lejeniveau, herunder at undgå, at der sker pludselige lejestigninger. Driften af de almene boligorganisationer skal tilrettelægges så rationelt og effektivt som muligt med henblik på at minimere administrationsomkostningerne. Der må principielt ikke budgetteres med overskud i boligorganisationen og et evt. overskud bør vende tilbage til lejerne i form af lavere husleje. Udgangspunktet for boligorganisationernes driftsøkonomi er således på den ene side at indtægterne skal balancere udgifterne, og på den anden side, at udgifterne skal holdes på et så lavt niveau som muligt. På den anden side er det klart, at det ikke lader sig gøre at drive en boligorganisation uden en vis egenkapital til igangsætning af nye aktiviteter, til afdækning af risici i forbindelse med byggesager, til uforudsete udgiftsstigninger mv. Selvom der ikke bør budgetteres med overskud på driften, må der derfor være mulighed for, at boligorganisationerne kan opbygge en vis egenkapital. Arbejdskapitalen skal som den ene del af egenkapitalen fortsat have som formål at fungere som pengebeholdning til håndtering af boligorganisationens daglige forretninger, herunder til afdækning af opståede tab på boligorganisationens drift. 362 362 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Dispositionsfonden skal som den anden del af egenkapitalen primært fokusere på afdelingerne. Det primære formål med dispositionsfonden er at virke som stødpudekapital i forbindelse med eventuelle tab og i forbindelse med fremtidssikring og således medvirke til, at de almene boligafdelinger til stadighed både er økonomisk og socialt velfungerende samt fysisk fremstår i god og tidssvarende standard. Herudover virker dispositionsfonden som stødpudekapital i forhold til boligorganisationen i forbindelse med ekstraordinære tab, som truer organisationens fortsatte eksistens. En vigtig del af boligorganisationens administration har at gøre med forvaltning af afdelingernes midler samt med forvaltning af dispositionsfondens midler. Der må fortsat stilles høje krav til sikkerhed for, at midlerne ikke tabes, og der må fortsat gives mulighed for en rimelig forrentning af midlerne. På den baggrund foreslås følgende ændringer: 10.7.2. Fordeling af renteindtægter af midler i fællesforvaltning Forslag 10.1: Det foreslås, at afdelingsmidler i fællesforvaltning tilskrives den fulde forrentning. Boligorganisationen skal fortsat forrente dispositionsfondens midler mindst svarende til mindsterenten. Opnår boligorganisationen i den forbindelse en nettorenteindtægt overføres den til arbejdskapitalen eller udbetales som tilskud. Efter de gældende regler kan boligorganisationen beslutte, at organisationens egne midler samt afdelingernes midler skal indgå i fællesforvaltning. Midlerne skal som minimum forrentes med diskontoen minus 2 pct. point. Forskellen mellem mindsterenten og den forrentning, boligorganisationen opnår, tilfalder boligorganisationen og indbetales til arbejdskapitalen som en del af overskuddet på organisationens drift, medmindre det besluttes at udbetale nettorenteindtægten helt eller delvist som tilskud til afdelingerne. En eventuel negativ nettorenteindtægt skal udlignes af arbejdskapitalen. Er arbejdskapitalen ikke i stand hertil, bør fællesforvaltning opgives. Det er et overordnet mål for driften af afdelingerne, at lejen skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at afdelingens hen- 363 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 363
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 357 and 358: Udover at udbetale tilskud har orga
- Page 359 and 360: Dispositionsfonden fik udvidet sit
- Page 361 and 362: 10.5. Styringens karakter Styringen
- Page 363: Opbygning af arbejdskapital En vis
- Page 367 and 368: oligorganisationernes virksomhed ik
- Page 369 and 370: Det foreslås derfor, at den gælde
- Page 371 and 372: Efter de gældende regler kan der o
- Page 373: 10.7.9. Øvrige forslag Forslag 10.
- Page 376 and 377: Endelig kan peges på den rolle, so
- Page 378 and 379: oliger. I opgørelsen medregnes det
- Page 380 and 381: 11.3.4. Indretningskrav Efter de g
- Page 382 and 383: fonden blev oprettet i 1986 og har
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 390 and 391: Med indførelsen af nøgletal i byg
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
- Page 412 and 413: Ved en ældrebolig forstås en boli
Dispositionsfonden skal som den anden del af egenkapitalen primært fokusere<br />
på afdelingerne. Det primære formål med dispositionsfonden er at virke som<br />
stødpudekapital i forbindelse med eventuelle tab og i forbindelse med fremtidssikring<br />
og således medvirke til, at de <strong>almene</strong> boligafdelinger til stadighed både<br />
er økonomisk og socialt velfungerende samt fysisk fremstår i god og tidssvarende<br />
standard.<br />
Herudover virker dispositionsfonden som stødpudekapital i forhold til boligorganisationen<br />
i forbindelse med ekstraordinære tab, som truer organisationens<br />
fortsatte eksistens.<br />
En vigtig del af boligorganisationens administration har at gøre med forvaltning<br />
af afdelingernes midler samt med forvaltning af dispositionsfondens midler. Der<br />
må fortsat stilles høje krav til sikkerhed for, at midlerne ikke tabes, og der må<br />
fortsat gives mulighed for en rimelig forrentning af midlerne.<br />
På den baggrund foreslås følgende ændringer:<br />
10.7.2. Fordeling af renteindtægter af midler i fællesforvaltning<br />
Forslag 10.1: Det foreslås, at afdelingsmidler i fællesforvaltning<br />
tilskrives den fulde forrentning. Boligorganisationen skal fortsat forrente<br />
dispositionsfondens midler mindst svarende til mindsterenten.<br />
Opnår boligorganisationen i den forbindelse en nettorenteindtægt<br />
overføres den til arbejdskapitalen eller udbetales som tilskud.<br />
Efter de gældende regler kan boligorganisationen beslutte, at organisationens<br />
egne midler samt afdelingernes midler skal indgå i fællesforvaltning. Midlerne<br />
skal som minimum forrentes med diskontoen minus 2 pct. point. Forskellen<br />
mellem mindsterenten og den forrentning, boligorganisationen opnår, tilfalder<br />
boligorganisationen og indbetales til arbejdskapitalen som en del af overskuddet<br />
på organisationens drift, medmindre det besluttes at udbetale nettorenteindtægten<br />
helt eller delvist som tilskud til afdelingerne. En eventuel negativ nettorenteindtægt<br />
skal udlignes af arbejdskapitalen. Er arbejdskapitalen ikke i stand hertil,<br />
bør fællesforvaltning opgives.<br />
Det er et overordnet mål for driften af afdelingerne, at lejen skal holdes på et så<br />
lavt niveau som muligt. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at afdelingens hen-<br />
363<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 363