Den almene boligsektors styring - DEAS
Den almene boligsektors styring - DEAS Den almene boligsektors styring - DEAS
handlerum for boligorganisationerne. De har således udstrakt frihed til selv at beslutte, hvilket niveau udgifter og indtægter skal ligge på. Boligorganisationen kan via fastsættelse af den reelle rente under hensyn til mindsterenten mv. samt tildeling af tilskud øve indflydelse på fordelingen af renteindtægter mellem boligorganisation og afdelinger, mellem de enkelte afdelinger mv. Boligorganisationerne kan endvidere inden for visse rammer beslutte, hvordan opsparede midler skal placeres. 10.6. Konstaterede ændringsbehov/problemer Boligorganisationernes egenkapital er væsentlig for organisationernes muligheder for dels at imødegå økonomiske problemer i afdelingerne og dels for løbende at kunne fastholde velfungerende og attraktive boligafdelinger. Samtidig er det væsentligt at fastholde det almene byggeri på et så lavt lejeniveau som muligt. På den baggrund kan peges på følgende ændringsbehov/pro-blemstillinger, som må indgå i overvejelserne om den fremtidige styring. Rentemarginal De nuværende regler om rentemarginal blev blandt andet udformet som en reaktion på, at boligorganisationernes reelle driftsforhold blev sløret, fordi der var mulighed for at arbejde med en betydelig rentemarginal, der indgik som en indtægt i driften, samtidig med at den blev modregnet i fastsættelsen af administrationsbidraget, så dette ikke var retvisende. Samtidig tog reglerne sigte på at sikre afdelingerne en rimelig forrentning af egne midler samt mulighed for at låne af organisationen til en ikke for høj rente. Det har desuden været sigtet med de nuværende regler at give boligorganisationerne et incitament til at sikre den bedst mulige forrentning af midler i fælles forvaltning, ved at give dem mulighed for selv at have en vis indtjening på kapitalforvaltningen. Disse formål er fortsat relevante, men det kan overvejes, om de eksisterende forrentningsregler sikrer en hensigtsmæssig fordeling af renteindtægter mellem boligorganisationen på den ene side og afdelingerne og dispositionsfonden på den anden. 360 360 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Opbygning af arbejdskapital En vis arbejdskapital er nødvendig for boligorganisationen som likvid pengebeholdning til håndtering af udlæg, opstart af projekter, imødegåelse af tab, tilskud til afdelingerne mv. Nogle boligorganisationer har en helt ubetydelig eller slet ingen arbejdskapital. Det må derfor skabes mulighed for, at boligorganisationerne kan opbygge en arbejdskapital, uanset om de har mulighed for at skabe overskud på driftsregnskabet. Rammer for dispositionsfonden Boligorganisationerne står i de kommende år over for store udfordringer med henblik på at sikre, at de almene boligafdelinger fortsat er tidssvarende og attraktive for en bred kreds af boligsøgende. De stigende indtægter i dispositionsfondene gør det muligt bedre at kunne løfte denne opgave, men samtidig er det aktuelt at overveje, om de nuværende regler vedrørende dispositionsfondene sikrer tilstrækkelige muligheder og incitamenter til lokale og differentierede løsninger. De detaljerede regler for anvendelsen kan derfor som led i en øget mål- og rammestyring overvejes afløst af bredere rammebestemmelser inden for hvilke boligorganisationer kan allokere midlerne. Kapitalforvaltning En stram regelbaseret regulering på kapitalforvaltningsområdet lider af den svaghed, at udviklingen på kapitalmarkedet er så hurtigt - ikke alene med hensyn til renteudviklingen, men også med hensyn til udbuddet af låneprodukter og investeringsobjekter – at ingen regulering kan ”følge med” og at reguleringen dermed let bliver en hæmsko for de lidt større boligorganisationer, der har økonomisk tyngde og kompetence til en kapitalforvaltning, der går lidt videre end til sparekassebogen. Omvendt giver den gældende regulering en relativ høj grad af sikkerhed for, at boligorganisationerne ikke kommer i økonomisk uføre, hvilket kan være relevant for mindre boligorganisationer. Det kan på den baggrund overvejes, om der kan skabes bedre muligheder for en mere fleksibel regulering, der muliggør en hurtigere tilpasning til nye betingelser. Det må i givet fald samtidig sikres, at lejernes midler ikke fortabes i mere spekulative anbringelser af midlerne. Større gennemsigtighed i driftsøkonomien I forbindelse med overvejelser om en udvidet frihed til boligorganisationer er der behov for at afdække, om de nuværende regler sikrer tilstrækkelig gennem- 361 DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING 361
- Page 312 and 313: 9.3. Regelindhold 9.3.1. Hovedform
- Page 314 and 315: Kommunale ejendomme - serviceareale
- Page 316 and 317: de boligorganisationer eller disses
- Page 318 and 319: De nuværende regler for de almene
- Page 320 and 321: fastsat - at styre/godkende aktivit
- Page 322 and 323: I forlængelse heraf kan der være
- Page 324 and 325: 322 322 at boligorganisationerne f
- Page 326 and 327: Med udgangspunkt i denne model er s
- Page 328 and 329: Forslag 9.2: Det foreslås, at komm
- Page 330 and 331: gå aftaler om, hvilke sideaktivite
- Page 332 and 333: ternet forbindelse og netværk) eft
- Page 334 and 335: 9.7.7. Forbedrede regler vedrørend
- Page 337 and 338: Kapitel 10. Boligorganisationernes
- Page 339 and 340: diverse tilskud, herunder især ove
- Page 341 and 342: Tabel 10.1. Arbejdskapitalens penge
- Page 343 and 344: Anvendelse af dispositionsfondens m
- Page 345 and 346: Anvendelsesformål Støtteform Sær
- Page 347 and 348: Figur 10.2. Boligorganisationernes
- Page 349 and 350: indbetalingerne vil være meget sk
- Page 351 and 352: Tabel 10.3. Boligorganisationernes
- Page 353 and 354: Udover at boligorganisationen som n
- Page 355 and 356: Opgøres nettorenteindtægterne som
- Page 357 and 358: Udover at udbetale tilskud har orga
- Page 359 and 360: Dispositionsfonden fik udvidet sit
- Page 361: 10.5. Styringens karakter Styringen
- Page 365 and 366: Dispositionsfonden skal som den and
- Page 367 and 368: oligorganisationernes virksomhed ik
- Page 369 and 370: Det foreslås derfor, at den gælde
- Page 371 and 372: Efter de gældende regler kan der o
- Page 373: 10.7.9. Øvrige forslag Forslag 10.
- Page 376 and 377: Endelig kan peges på den rolle, so
- Page 378 and 379: oliger. I opgørelsen medregnes det
- Page 380 and 381: 11.3.4. Indretningskrav Efter de g
- Page 382 and 383: fonden blev oprettet i 1986 og har
- Page 384 and 385: For rådgivere vedrører nøgletall
- Page 386 and 387: Med indførelsen af BOSSINF-STB er
- Page 388 and 389: som tilsagnsvilkår er blevet still
- Page 390 and 391: Med indførelsen af nøgletal i byg
- Page 392 and 393: 390 390 5. Samlet udbud (planlægge
- Page 394 and 395: Samlet trækker dette i retning af
- Page 396 and 397: I et lidt længere perspektiv er de
- Page 398 and 399: Den nuværende mål- og rammestyrin
- Page 400 and 401: 398 398 2. At give bygherrer, rådg
- Page 402 and 403: endnu højere byggekvalitet næppe
- Page 404 and 405: lighed i bygningernes levetid. En s
- Page 406 and 407: Lette kollektivboliger er i tidsrum
- Page 408 and 409: Almene ældreboliger, herunder ust
- Page 410 and 411: ygning opførtes med et større gen
handlerum for boligorganisationerne. De har således udstrakt frihed til selv at<br />
beslutte, hvilket niveau udgifter og indtægter skal ligge på. Boligorganisationen<br />
kan via fastsættelse af den reelle rente under hensyn til mindsterenten mv. samt<br />
tildeling af tilskud øve indflydelse på fordelingen af renteindtægter mellem<br />
boligorganisation og afdelinger, mellem de enkelte afdelinger mv. Boligorganisationerne<br />
kan endvidere inden for visse rammer beslutte, hvordan opsparede<br />
midler skal placeres.<br />
10.6. Konstaterede ændringsbehov/problemer<br />
Boligorganisationernes egenkapital er væsentlig for organisationernes muligheder<br />
for dels at imødegå økonomiske problemer i afdelingerne og dels for løbende<br />
at kunne fastholde velfungerende og attraktive boligafdelinger. Samtidig er<br />
det væsentligt at fastholde det <strong>almene</strong> byggeri på et så lavt lejeniveau som muligt.<br />
På den baggrund kan peges på følgende ændringsbehov/pro-blemstillinger,<br />
som må indgå i overvejelserne om den fremtidige <strong>styring</strong>.<br />
Rentemarginal<br />
De nuværende regler om rentemarginal blev blandt andet udformet som en reaktion<br />
på, at boligorganisationernes reelle driftsforhold blev sløret, fordi der var<br />
mulighed for at arbejde med en betydelig rentemarginal, der indgik som en indtægt<br />
i driften, samtidig med at den blev modregnet i fastsættelsen af administrationsbidraget,<br />
så dette ikke var retvisende.<br />
Samtidig tog reglerne sigte på at sikre afdelingerne en rimelig forrentning af<br />
egne midler samt mulighed for at låne af organisationen til en ikke for høj rente.<br />
Det har desuden været sigtet med de nuværende regler at give boligorganisationerne<br />
et incitament til at sikre den bedst mulige forrentning af midler i fælles<br />
forvaltning, ved at give dem mulighed for selv at have en vis indtjening på kapitalforvaltningen.<br />
Disse formål er fortsat relevante, men det kan overvejes, om de eksisterende<br />
forrentningsregler sikrer en hensigtsmæssig fordeling af renteindtægter mellem<br />
boligorganisationen på den ene side og afdelingerne og dispositionsfonden på<br />
den anden.<br />
360 360<br />
DEN ALMENE BOLIGSEKTORS STYRING
Change language